Effektevaluering af variable hastighedstavler - ved kryds på veje i åbent land
Af Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet
Dette paper er baseret på specialet ”Effektevaluering af variable hastighedstavler – ved kryds på veje i åbent land”, der er udarbejdet i perioden 1. februar - 11. juni 2009 ved Aalborg Universitet, på civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik.
I specialet er der fokuseret på hastighedseffekten af variable hastighedstavler opsat før kryds på veje i åbent land. I projektet er der gennemført et litteraturstudie af forskellige forsøg med brugen af variable tavler som et hastighedsnedsættende tiltag gennem kryds. Forsøgene stammer fra England, Sverige og Danmark og igennem litteraturstudiet er den nyeste viden på området anskueliggjort.
Herudover indeholder specialet en effektevaluering af variable hastighedstavler, opsat ved tre kryds langs rute 26 ved Mors i 2008/2009. Effektevaluering er foretaget på baggrund af indsamlede hastighedsdata fra de tre kryds, både før og efter de variable tavler blev sat op. I dette paper beskrives baggrunden, formålet, den anvendte metode samt forventede resultater af effektevalueringen af de tre betragtede kryds.
Baggrund
Et af de elementer indenfor ITS, der hurtigt har udviklet sig og er implementeret flere steder på det danske vejnet, er variable tavler. Variable tavler kan anvendes til mange formål, dels fordi det er muligt at vise flere forskellige budskaber på samme tavle og dels fordi det er muligt at vise midlertidige budskaber. Variable tavler ses flere steder langs de danske motorveje, men i de senere år har brugen af variable tavler udviklet sig til også at omfatte hastighedsreducerende tiltag på andre lokaliteter. Blandt andet ses variable hastighedstavler opsat som et hastighedsreducerende tiltag ved skoleveje, hvor hastigheden sænkes, når skolebørn skal til og fra skole. Herudover ses variable hastighedstavler også i kryds, hvor der er blevet udpeget sorte pletter som følge af for høj hastighed.
Her er det muligt at skilte hastigheden ned via variable tavler, når der detekteres sidevejstrafik eller svingende trafikanter fra primærvejen.
Det er veldokumenteret, at højere hastigheder fører til flere og mere alvorlige uheld, og det er derfor nærliggende, at få hastigheden på det danske vejnet sat ned. Især det at give trafikanterne en årsag, har vist sig at være effektivt i bestræbelserne på at få hastigheden ned. Samtidig udformes variable hastighedstavler som lysende tavler, når de er aktiveret, hvilket gør dem mere iøjefaldende for trafikanterne end almindelige faste tavler. Hermed tiltrækker de trafikanternes opmærksomhed og stimulerer derfor trafikanterne til at aflæse dem. Ved samtidig at sikre, at de variable tavler, i højere grad end faste tavler, viser aktuelle, troværdige og relevante informationer, kan trafikanterne påvirkes til at ændre adfærd og dermed sætte hastigheden ned eller have mere agtpågivenhed overfor fare forude.
Variable tavler er forbundet med meget store omkostninger i forhold til faste tavler, idet der er vedvarende omkostninger i driftsfasen. For at gøre tavlerne rentable, er det derfor vigtigt at kunne dokumentere en effekt af tavlerne. Vejdirektoratet har derfor været fortaget forskellige forsøg med variable hastighedstavler, hvor ønsket har været at dokumentere, om trafikanternes valg af hastighed og adfærd kunne påvirkes gennem de variable tavler og det, at trafikanterne kunne få
information om årsagen til den nedsatte hastighed. Det er tillige ønsket, at kunne dokumentere effekten af tavlerne på både kort og lang sigt.
Formål
Formålet med specialet har været, at dokumentere, om variable hastighedstavler ved kryds har haft en hastighedsnedsættende effekt. For at kunne gøre dette, er der taget udgangspunkt i data leveret fra Vejdirektoratet, der ved tre kryds langs rute 26 ved Mors, har opsat variable hastighedstavler.
Hensigten med opsætning af de variable hastighedstavler ved de tre kryds på rute 26 er, at nedsætte hastigheden, da denne ofte er højere end de tilladte 80 km/t. Den høje hastighed bevirker, at svingende og krydsende trafikanter ofte har svært ved at overskue trafikken i krydsene. Dette har bevirket et stigende antal uheld, hvorfor krydslokaliteterne er udpeget som sorte pletter.
Ved at opsætte variable hastighedstavler i krydsene kan trafiksikkerheden øges ved at sænke trafikanternes hastighed. For at sætte hastigheden ned gennem krydsene, er der langs primærvejen etableret to variable hastighedstavler på hver side af krydsene i hhv. nord- og sydgående retning. De variable hastighedstavler aktiveres, når der detekteres enten sidevejstrafik eller svingende trafik fra primærvejen, og angiver en hastighedsgrænse på 60 km/t. Den lavere hastighed skal gøre det nemmere for venstresvingende trafik på primærvejen samt svingende eller krydsende trafik på sekundærvejen at vurdere, hvornår der er en forsvarlig åbning i trafikken på primærvejen og derved øge trafiksikkerheden i krydsene.
Metode
For at kunne lave en effektevaluering af de variable hastighedstavler i de tre kryds, er der i rapporten foretaget en analyse af de indsamlede hastighedsdata. Disse data siger noget om, hvordan hastigheden har fordelt sig over døgnet, og om de variable hastighedstavler har været tændt. Ved at lave en statistisk bearbejdning af disse data, kan det påvises om trafikanterne har nedsat hastigheden, når tavlerne har været tændt. Altså om de variable tavler har haft en effekt.
Den statistiske bearbejdning vil indeholde en sammenligning af gennemsnitshastighederne, før systemerne blev taget i brug, med efter-perioden i situationer, hvor tavlerne er hhv. tændt eller slukkede. Herudover vil hastighedernes 85 % fraktil sammenholdes mellem før-perioden og efter- perioden med hhv. tændt og slukket tavle. Ved Bajlumvej er de variable tavler opsat inden før-data blev indsamlet, idet tavlerne har været dækket til for trafikanterne. Ved dette kryds er det også muligt, at sammenholde før- og efter-perioden for både situationer med hhv. tændt og slukket tavle.
For at kunne evaluere de variable tavlers effekt, skal de registrerede hastighedsdata fra krydsene tilknyttes de variable tavlers aktuelle visning, for på den måde at fastlægge, om hastighedsdataene er registreret ved hhv. tændt eller slukket tavle. I de modtagne tavlelogninger angives en dato og et tidspunkt for, hvornår de forskellige tavler er hhv. tændt eller slukkede. Der kan derfor ud fra tavlelogningerne ses et tidsinterval for de aktuelle visninger. Der er samtidig registreret hastighedsdata på de udlagte spoler med en angivelse af dato og tidspunkt for registreringen. Da tavlelogningerne og hastighedsdataene begge indeholder en tidsstempling for registreringen, er det muligt at koble dataene således, at der til hver hastighedsdata bliver knyttet en tavlelogning – altså om tavlen har været tændt eller slukket ved den givne hastighedsregistrering. Det er derved muligt at evaluere effekten af de variable tavler ved de enkelte kryds.
Efter de registrerede hastighedsdata er koblet sammen med en tavlelogning, er forskellige former for fejldata frasorteret. Fejldata kan f.eks. være, hvis de enkelte tavler er tændt i urealistisk lang tid eller hvis der er registreret afvigende hastighedsdata. Da mængden af svingende trafik på rute 26 omkring de tre kryds, ikke er særlig stor, vurderes det, at tavlelogninger tændt i mere end f.eks.10 min. samt de tilhørende hastighedsdata, kan sorteres fra. Udover sådanne fejldata, er svingende trafik også sorteret fra, da denne form for trafik ofte har en meget lav hastighed og dermed vil påvirke resultatet af undersøgelsen. Her er det valgt at sortere hastighedsdata mindre end 40 km/t fra, hvorved det vurderes, at både svingende trafik samt urealistiske lave hastigheder udelades af effektundersøgelsen.
Da hastighedsregistreringen ved de tre kryds er foregået over flere måneder og på forskellige tidspunkter af året, er der i effektundersøgelsen af de variable tavler, mulighed for at sammenligne før-perioderne med forskellige efter-perioder. Det kan f.eks. være udeladelse af efter-perioder, hvor der kan forventes en stor mængde ferietrafik eller perioder, hvor hastigheden må forventes lavere, grundet årstiden. Herudover er enkelte før-data udeladt, da der i de respektiver perioder har været kendskab til vejarbejde ved krydsene, mens før-data blev indsamlet.
Forventet resultat
Ved at tage udgangspunkt i det gennemførte litteraturstudie af danske og udenlandske undersøgelser af variable tavler ved kryds, forventes resultatet af effektundersøgelsen af de variable hastighedstavler ved de tre kryds på Mors, at vise en positiv effekt på hastigheden gennem krydsene. I litteraturstudiet blev der fundet en reduceret gennemsnitshastighed på mellem 1 – 15 km/t, og ændringen af hastighederne ved 85 % fraktilen lå mellem 3 – 9 km/t, i de situationer, hvor de variable tavler var tændt. Herudover blev der også fundet en reduktion af gennemsnitshastighederne samt ved 85 % fraktilen, når tavlerne var slukkede.
Da undersøgelserne i litteraturstudiet er vidt forskellige, både i forholdt til hinanden og i forhold til forsøgene på rute 26, med hensyn til databehandling, indsamlingsmetode, krydslokaliteter samt tavlernes udformning, er det ikke muligt at projicere resultaterne heraf direkte over på forsøgene på rute 26, men litteraturstudiet kan give en indikation af, hvilke hastighedsreduktioner der kan forventes.
På trods af forsøgenes forskelligheder må det derfor forventes, at de variable hastighedstavler vil give en hastighedsreduktion gennem de tre kryds på rute 26. Det er derimod usikkert, om resultatet af undersøgelsen vil vise sig at være statistisk signifikant eller, om der blot er tale om variationer i hastigheden, der lige så godt kan tilskrives tilfældigheder. I effektevalueringen af de tre kryds på rute 26 kan der i større eller mindre grad tages højde for forskellige parametre, som f.eks. årstiden, ferietrafik samt svingende trafikanter, der kan påvirke hastigheden. Dermed kan mange af de faktorer, der kan give resultatet en misvisende karakter, sorteres fra.
