• Ingen resultater fundet

Borgere og pårørendes online adgang til EOJ-data

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Borgere og pårørendes online adgang til EOJ-data"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Borgere og pårørendes online adgang til EOJ-data

Analyse af kommunernes tilslutning til Sundhedsjourn a- len/Sundhed.dk

København den 20. maj 2015

(2)

2

Indholdsfortegnelse

1 Ledelsesresumé ... 3

2 Baggrund ... 5

3 Forskellige tekniske muligheder ... 6

4 Kommunale erfaringer og betydning for it-realisering ... 9

4.1 Brugsmønstre ... 9

4.2 Funktionalitet ... 10

4.3 Pårørendeadgang ... 11

4.4 Support til borgere og pårørende ... 13

4.5 Selve online adgangen ... 13

5 Gevinster og omkostninger for kommunerne ... 15

6 Faser og omkostninger ved teknisk realisering ... 17

6.1 Overordnede anbefalinger ift. teknisk realisering... 17

6.2 Fase 1: Simpel og hurtig løsning ... 17

6.3 Fase 2: Brugervenlig viderestilling... 19

6.4 Fase 3: Upload af relevant EOJ-data ... 20

(3)

3

1 Ledelsesresumé

Denne analyse vurderer tekniske aspekter, fordele, gevinster og omkostnin- ger ved at koble kommunale sundheds- og omsorgsdata på sundhedsjourna- len og sundhed.dk for at give borgere og pårørende online adgang til borge- rens EOJ-data.

Som et led i denne analyse har konsulenthuset Devoteam gennemført en erfaringsindsamling ved at interviewe borgere, pårørende og medarbejdere fra fire kommuner, der har givet online adgang til EOJ-data.

Devoteam’s analyse viser, at det primært er pårørende til borgere med kog- nitiv funktionsnedsættelse, som anvender online adgang til EOJ-data. De pårørende anvender online adgangen:

 Til (på afstand) at følge med i borgerens hverdag

 Som grundlag for samarbejdet med de kommunale medarbejdere

 Til at danne sig et overblik over borgerens aktiviteter (ifølge online kalender)

 Til at have en elektronisk kommunikation med de kommunale med- arbejdere (elektronisk kontaktbog)

Gevinster for kommunerne ved at give borgere og pårørende online adgang til EOJ-data:

 Reduceret antal aktindsigtsager

 Reduceret telefoniske henvendelser og fysiske møder

 Bedre samarbejde med pårørende om borgerens forløb

 Øget kvalitet af dokumentation

 Større åbenhed

 Øget patientsikkerhed

 Kommunen opleves som en mere moderne serviceudbyder Omkostninger for kommunerne ved at give borgere og pårørende online adgang til EOJ-data:

 Krav til medarbejderes dokumentationspraksis

 Initial øget kommunikation med borgere og pårørende

 Uddannelse af medarbejdere og implementering

 IT-omkostninger:

o En engangsinvestering for kommunerne samlet set på ca. 15 mio. kr.

o En årlig omkostning for kommunerne samlet set på ca. 4 mio. kr.

I denne analyse vurderes to mulige tekniske realiseringer:

Viderestilling – Borgere og pårørende logger ind på ”Min sund- hedsjournal” på Sundhed.dk. Efter de er logget ind, vælger de fx

(4)

4

”kommunale journaldata” og bliver viderestillet til den enkelte kommunes egen portalløsning.

Upload – De kommunale EOJ-systemet uploader relevant EOJ- data til Sundhedsjournalen.

På baggrund af brugsmønstre og funktionalitet i de eksisterende portal- løsninger anbefaler analysen, at den mest hensigtsmæssige løsninger ”Vide- restillingsløsningen”.

På baggrund af mulighed for at give borgere og pårørende én indgang til borgeres sundhedsdata og mulighed for at samle teknisk support ét sted anbefaler analysen, at Sundhed.dk anvendes til at give online adgang til EOJ-data.

Analysen peger på følgende mulighed for trinvis implementering:

Fase 1: Simpel og hurtig løsning, borgere og pårørende logger ind på Sundhed.dk og får mulighed for at vælge ”kommunale sundheds- data”. Borger og pårørende viderestilles fra Sundhed.dk til kommu- nens egen portal løsning.

Fase 2: Brugervenlig viderestilling, Sundhed.dk ”husker” hvilken kommune og hvilket cpr-nummer, som der ønskes data-adgang til.

Fase 3: Upload af relevant EOJ-data, større indholdsmæssig sammenhæng mellem Sundhed.dk og de enkelte kommunernes por- tal løsninger. Fx ved at Sundhed.dk i overblikket på ”Min sundheds- journal” præsentere: ”Seneste journaloplysninger fra kommunen.

I Fase 3 kan også fokuseres på upload af relevant data til Sundheds- journalen for sundhedspersoner i andre sektorer. En forudsætning for, at kommunerne kan indgå i en fælles snitflade med upload af strukture- rede EOJ-data til Sundhedsjournalen, er implementeringen af Fælles Sprog version III (FSIII). FSIII forventes implementeret i alle kommu- ner inden udgangen af 2017.

(5)

5

2 Baggrund

Denne analyse vurderer tekniske aspekter, fordele, gevinster og omkostnin- ger ved at koble kommunale sundheds- og omsorgsdata på sundhedsjourna- len og sundhed.dk for at give borgere og pårørende online adgang til borge- rens EOJ-data.

Baggrunden for at igangsætte analysen er et ønske om at skabe bedst mulig gennemsigtighed for borgerne i forhold til eget behandlingsforløb.

De fagsystemer, som medarbejdere i kommunerne anvender på det sund- heds- og omsorgsområde, omtales typisk EOJ1-systemer. EOJ-

leverandørerne har udviklet portalløsninger, som kommunerne kan anvende til at give borgere og pårørende online-adgang til data i EOJ-systemerne.

Konsulentfirmaet Devoteam har gennemført en delanalyse, hvor erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til EOJ-data via kommu- nens egen portal analyseres. Delanalysen er afrapporteret i en selvstændig rapport med titlen: Fordele ved online adgang til EOJ-data for borgere og pårørende.

På baggrund af erfaringerne med at give borgere og pårørende online- adgang til EOJ-data opsummeres i denne analyse, hvilken betydningen disse erfaringer kan have i forhold til en realisering af en teknisk løsning, hvor EOJ-data tilgås via Sundhedsjournalen og Sundhed.dk.

Analysen er lavet på baggrund af dialog med EOJ-leverandører, Sund- hed.dk, medarbejdere med indsigt i Sundhedsjournalen og kommunale medarbejdere.

1 Elektronisk Omsorgsjournal

(6)

6

3 Forskellige tekniske muligheder

Sundhed.dk fungerer som en samlet indgang for borgerne til deres sund- hedsoplysninger. Ved at logge ind på Sundhed.dk (med Nem-login) får man som borger adgang til ”Min sundhedsjournal”. På ”Min sundhedsjournal”

kan man få adgang til forskellige typer af sundhedsoplysninger ved at klikke på de forskellige faner: Overblik, læge, medicinkort, etc.

Der er forskellige kilder til de oplysninger, man som borger har adgang til:

Fælles Medicinkort (FMK), Sundhedsjournalen, Labsvar, etc.

Det er i dag ikke muligt at få adgang til de kommunale sundhedsoplysninger via Sundhed.dk. En kommune har i dag mulighed for at tilkøbe et modul til deres EOJ-system, som kan give borgere og pårørende adgang til de kom- munale sundhedsoplysninger via Borger.dk eller kommunes egen hjemme- side. Baseret på erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til EOJ-data via kommunens egen portal, vurderes i denne analyse:

1. Skal online adgang til EOJ-data ske via Sundhed.dk?

Figur 1 En borger er logget ind på Sundhed.dk og får vist ”Overblik” på ”Min sundheds- journal”.

(7)

7

2. Skal EOJ-systemerne fungere som selvstændige kilder til Sundhed.dk, eller skal EOJ-data tilgås indirekte via Sundheds- journalen?

Nedenfor i figur 2 er illustreret, hvordan ”Min sundhedsjournal” på Sund- hed.dk er baseret på eksterne datakilder. De grønne stjerner i figuren viser de to mulige tekniske realiseringer:

Viderestilling – Borgere og pårørende logger ind på ”Min sund- hedsjournal” på Sundhed.dk. Efter de er logget ind, vælger de fx

”kommunale journaldata” og bliver viderestillet til den enkelte kommunes egen portal løsning.

Upload – De kommunale EOJ-systemet uploader relevant EOJ- data til Sundhedsjournalen.

Begrebsmæssigt ligger ”Sundhedsjournalen” tæt op ad ”Min sundhedsjour- nal”, man bør derfor være opmærksom på, at

”Sundhedsjournalen” er den platform, som regionerne uploader jour- naldata til, fra hospitalernes EPJ-systemer.

Sundhed.dk/Min sundhedsjournal Borgere og pårørende

Sundhedsjournal

(tidl. eJournal) FMK

Kilder til Sundhed.dk/Min sundhedsjournal

Labsvar 1

EPJEPJ EPJEPJ

EPJ

2

Kilder til Sundhedsjournal

Figur 2 Illustration af hvordan datakilderne tilgår Sundhed.dk. De grønne stjerner (numme- reret 1 og 2) viser to mulige måder, hvormed en teknisk løsning kunne realiseres til at give borgere og pårørende online adgang til EOJ-data.

(8)

8

”Min sundhedsjournal” er Sundhed.dk’s fællesvisning af en borgers forskellige data i sundhedsvæsenet.

(9)

9

4 Kommunale erfaringer og betydning for it- realisering

I dette afsnit opsummeres de erfaringer med online adgang til EOJ-data, som kan have en betydning i forhold til at træffe beslutninger om it- realiseringer, hvor borgere og pårørende skal tilgå EOJ-data via Sundheds- journalen og Sundhed.dk.

4.1 Brugsmønstre

Ifølge Devoteams delanalyse er det primært pårørende til borgere med kog- nitiv funktionsnedsættelse, som anvender online adgang til EOJ-data. I Fre- dericia Kommune viste log-data over en 14 dages periode, at pårørende i gennemsnit anvender online adgangen 2 gange om ugen. De pårørende an- vender online adgangen:

a) Til (på afstand) at følge med i borgerens hverdag

b) Som grundlag for samarbejdet med de kommunale medarbejdere c) Til at danne sig et overblik over borgerens aktiviteter (ifølge online

kalender)

d) Til at have en elektronisk kommunikation med de kommunale med- arbejdere (elektronisk kontaktbog)

Sundhedsjournalen er i sin nuværende form designet til at understøtte et andet brugsmønster end det brugsmønster, som ses hos pårørende med online adgang til EOJ-data:

 Pårørendes brug af online adgangen er karakteriseret ved en løbende brug, og der sker en løbende opdatering af EOJ-dataene. De pårø- rende logger sig primært på online adgangen til EOJ-data, fordi de ønsker løbende at følge med i, hvad der sker med deres

far/mor/ægtefælle.

 Borgeres adgang til journaldata fra sygehusene via Sundhedsjourna- len og Sundhed.dk er karakteriseret ved at borgerne tilgår ”histori- ske data”, som ikke ændres, efter de er uploadet. Ifølge en nylig ud- ført brugerundersøgelse anvender borgerne især Sundhedsjournalen til at følge egne forløb i sundhedsvæsenet. Undersøgelsen peger endvidere på, at borgernes primære grunde til at logge på Sundheds- journalen er; for at få indsigt i egen situation, af nysgerrighed eller for at kontroller korrekthed af registrerede oplysninger.

EOJ-systemernes portalløsninger er til en vis grad udviklet til at være en digital samarbejdsplatform mellem borger/pårørende og de kommunale medarbejdere, som er knyttet til en borger. Det forventes, at den fremtidige

(10)

10

udvikling af portalløsningerne i en endnu højere grad vil fokusere på, at de skal være en digital samarbejdsplatform.

Sundhedsjournalens borgervendte del er udviklet til at understøtte, at en borger får en bedre indsigt i, hvad der skete, da borgeren blev behandlet på sygehuset. Således kan borgeren få en bedre indsigt i sin egen situation og fremadrettet kan bruge denne indsigt i nye møder med sundhedsvæsenet (konsultation hos praktiserende læge, ny indlæggelse, etc.) eller borgeren kan få øget egenomsorgen.

Forskellen, mellem det brugsmønster EOJ-systemernes portalløsninger og Sundhedsjournalens borgervendte del understøtter, kan kort opsummeres til:

EOJ-systemernes portalløsninger understøtter et borgerforløb, mens det foregår.

Sundhedsjournalens borgervendte del understøtter, at en borger får et indblik i et forløb på et hospital, efter det er foregået.

Betydning for it-realisering

Med de pårørendes nuværende brugsmønstre in mente, vil valget af Upload- løsningen indebære, at der skal ske upload fra kommunernes EOJ-systemer hver gang, der tilføjes noget til en borgers journal. Dette vil generere en betydelig mængde datakommunikation. Viderestille-løsningen vil ikke have samme problemstilling.

Anbefaling på baggrund af brugsmønstre: Viderestille-løsningen

4.2 Funktionalitet

Kommunernes mål med at give borgere og pårørende online adgang til EOJ-data har været drevet af et ønsket om styrke egenomsorgen2. Ifølge kommunerne er det ikke nok blot at give borgerne ”læse adgang” til egne data, hvis man vil styrke egenomsorgen.

Kommunerne vurderer, at de nuværende EOJ-løsninger ikke er modne nok til at understøtte deres ambitioner om at styrke egenomsorgen. Dette har haft en begrænsende effekt på udbredelsen i de enkelte kommuner. Det forventes, at online EOJ-adgang i fremtiden vil indeholde nye muligheder for digital interaktion mellem borgere/pårørende og kommunen. Fremad- rettet forventer kommunerne, at borgere og pårørende via online adgangen at kunne oplyse borgerenes sager, udfylde digitale skemaer fx ved et rehabi-

2 Fra engelsk: Empowerment

(11)

11

literingsforløb og foretage registreringer af selvmonitoreret blodtryk, vægt og andre målinger.

De pårørende vægter det meget højt, at de kan kommunikerer vha. den digi- tale kontaktbog og få direkte kontakt med de kommunale medarbejdere, som har med deres mor/far/ægtefælde at gøre i hverdagen. I Fredericia Kommune er EOJ-systemet sat op til at indkomne beskeder fra den digitale kontaktbog, håndteres af EOJ-systemets advis-funktionalitet. Dvs. henven- delser ad denne vej håndteres på samme måde, som digital kommunikation fra kollegaer og samarbejdspartnere (fx praktiserende læger). Yderligere har man i Fredericia Kommune valgt, at henvendelser via den digitale kontakt- bog skal være håndteret inden for 24 timer. I praksis har det betydet, at de pårørende har oplevet et højere serviceniveau på henvendelser via den digi- tale kontaktbog i forhold til at henvende sig per telefon.

Betydning for it-realisering

Sundhedsjournalen er i sin nuværende form ikke designet til at understøtte borgere og pårørendes digitale interaktion med medarbejdere. Upload- løsningen understøtter derfor ikke, at der kan ske en elektronisk kommuni- kation mellem borger/pårørende og de kommunale medarbejdere. Dette vil stadig kunne foregå, hvis Viderestille-løsningen vælges.

Det forventes, at der kommer til at ske en del udvikling på EOJ-

systemernes portalløsninger i løbet af de næste par år. Dette bekræftes af de kommunale ambitioner på området og i dialogen med EOJ-leverandørerne.

Hvis denne udvikling af EOJ-systemernes portalløsninger skal koordineres med en lignende udvikling af Sundhedsjournalen, vil det kunne medføre en nedsat innovation hos den enkelte EOJ-leverandør.

Derimod vil den enkelte EOJ-leverandør frit kunne videreudvikle sin por- talløsning i samarbejde med egne kunder, hvis Viderestille-løsningen vælges.

Anbefaling på baggrund af funktionalitet: Viderestille-løsningen

4.3 Pårørendeadgang

Oprettelsen af pårørendes online adgang til borgeres EOJ-data er i Frederi- cia Kommune en manuel arbejdsgang, hvor de pårørende bliver oprettet i EOJ-systemet med rettighed til at kunne se en bestemt borgers EOJ-data.

Hvilke pårørende, der skal have adgang til en borgers data, drøftes typisk i et opstartsmøde mellem en visitator, borgeren og evt. en pårørende, når borgeren skal starte med at få hjælp fra kommunen.

(12)

12

Det har været drøftet, om man kan automatisere oprettelsen af pårørendes online adgang, fx ved automatisk at give børn rettighederne til at se deres forældres EOJ-data online. Men erfaringerne fra kommunerne er, at det er vigtigt, at have dialogen med borgeren om hvilke pårørende, der skal have adgang til deres data og om borgeren overhovedet vil give adgangen. I nog- le tilfælde ønsker en borger fx kun at give adgang til en ægtefælle og ikke til sine børn. I andre tilfælde kunne det være, at kun udvalgte børn skal have adgang.

Udtræk fra brugerdatabasen i Fredericia Kommunes portalløsning viser at over en 14 dages periode var de pårørende: Datter, søn, ægtefælle, sviger- datter, barnebarn eller niece. Pårørende dækker ikke kun personer med fa- miliemæssige relationer3, man kunne derfor forestille sig, at pårørende kun- ne være andet end personer, som borgeren har en familierelation til (god ven, nabo, etc.).

I dialogen med kommunerne var der enighed om, at det skal være borgeren selv, som bestemmer hvilke pårørende, der skal have online adgang til bor- gerens EOJ-data. I de tilfælde hvor borgeren har nedsat kognitiv funktion, vil man evt. inddrage nærmeste pårørende i beslutningen. Tildeling af af

”pårørende rettigheder” i Fredericia Kommune sker typisk ved, at man til det indledende møde mellem borger, evt. nærmeste pårørende, og visitatio- nen drøfter hvilke pårørende, der skal have online adgang. Efterfølgende tildeler en systemadministrator rettighederne om online adgang til borger og pårørende i EOJ-systemet.

Betydning for it-realisering:

Denne analyse er baseret på de erfaringer, som kommuner har med at give pårørende adgang til EOJ-data, eventuelle juridiske aspekter i forhold til pårørendes adgang er ikke belyst.

En borger skal selv bestemme hvilke pårørende, der må få adgang til borge- rens EOJ-data. Dette kunne etableres ved, at borgerne logger sig på Sund- hed.dk og her selv angiver cpr-nummeret på de pårørende, som borgeren ønsker, skal have online adgang til deres EOJ-data. Men hvis den primære målgruppe for onlineadgangen er pårørende til borgere med nedsatte kogni- tive funktioner, må en løsning, hvor det er borgeren selv, der tildeler adgan- gen, ikke stå alene. I mange tilfælde vil borgere have så nedsatte kognitive funktioner, at de ikke vil være i stand til at betjene tablets eller pc’ere for at logge på Sundhed.dk.

3 Definition af pårørende ifølge Den danske ordbog online: Person som tilhører den nær- meste familie eller på anden måde er nært knyttet til en person, der er syg, har været ude for en ulykke el.lign.

(13)

13

Det skal som minimum være muligt, at tildeling af pårørendeadgang foreta- ges af en medarbejder fra kommune efter dialog med den pågældende bor- ger og evt. nærmeste pårørende. På denne baggrund kan det derfor vurde- res, at udviklingen af en borgers mulighed for selv at tildele pårørendead- gang ikke bør have højeste prioritet.

Anbefaling på baggrund af pårørendeadgang: Tildeling af pårørende- adgang skal varetages af en medarbejder fra kommunen.

4.4 Support til borgere og pårørende

En af de kommuner, som har den største udbredelse af online adgang til EOJ-data, er Fredericia Kommune, og her oplever man en del support hen- vendelser fra borgere og pårørende. Supporten varetages af en medarbejder med klinisk baggrund, således medarbejderen umiddelbart kan svare på henvendelser, som er fagligt relateret eller af procesmæssig karakter, som fx hvis en pårørende ikke får svar på en indsendt digital besked eller en borger mener, at man i journalen har skrevet noget forkert. Supportfunktionen får også mange henvendelser af mere teknisk karakter, såsom anvendelse af NemID, browserproblemer eller problemer med netværk.

Betydning for it-realisering:

Det vil være en fordel for kommunerne, at borgere og pårørende først log- ger ind på Sundhed.dk, inden de viderestilles til kommunens portalløsning.

Således kan Sundhed.dk supportere borgere og pårørende i forbindelse med loginprocessen. Sundhed.dk vil derfor komme til at håndtere den tekniske support, mens den enkelte kommune skal håndtere support, der er fagligt relateret eller er af procesmæssig karakter.

Anbefaling på baggrund af at give support til borgere og pårørende:

Sundhed.dk anvendes til at give online adgang til EOJ-data.

4.5 Selve online adgangen

I dag kan borgere og pårørende finde online adgangen til EOJ-data enten via et link på kommunens egen hjemmesider eller på Borger.dk. Det er me- get svært at finde online adgangen på Borger.dk, og de fleste kommuner laver derfor et link på deres egen hjemmeside, der linker til login via Bor- ger.dk.

(14)

14

Det er besværligt for kommunerne at vedligeholde et link på deres egne hjemmesider. Fx er det sket flere gange at et link er forsvundet efter en (re- daktionel) oprydning.

I Devoteams delanalyse bemærkes, at analysens respondenter er enige om, at EOJ-data er sundhedsdata. Derfor giver det mening, at man kan tilgå EOJ-data samme sted, som man tilgår data fra den øvrige sundhedssektor.

Betydning for it-realisering:

En løsning, hvor borgere og pårørende tilgår EOJ-data via Sundhed.dk, vil være en klar forbedring i forhold til, hvordan det er i dag:

 Det vil være nemmere for borgere og pårørende at finde frem til on- line adgangen til EOJ-data.

 Det vil være nemmere for de kommunale medarbejdere at fortælle, hvordan borgere og pårørende skal få adgang.

 Kommunen skal ikke vedligeholde en adgangsvej via kommunens egne hjemmesider.

Anbefaling på baggrund af hvordan man i dag finder online adgan- gen: Sundhed.dk anvendes til at give online adgang til EOJ-data.

(15)

15

5 Gevinster og omkostninger for kommu- nerne

I Devoteams delanalyse til dette projekt, er opsamlet erfaringer med at give borgere og pårørende online adgang til EOJ-data via en kommunes egen portal. I Devoteams delanalyse er oplistet en række fordele for kommuner- ne ved at gøre dette, og der bliver peget på 2 konkrete fordele, som kunne give kommunerne en mere effektiv kommunal opgavevaretagelse:

a) antallet af aktindsigtsager på sundheds- og omsorgsområdet reduce- res i takt med, at borgere og pårørende selv kan se aktindsigten digi- talt via online adgangen, hvis kommunen vælger at udstille alle EOJ- data.

b) borgere og pårørende i mindre omfang vil ringe til kommunen eller anmode om et fysisk møde for at hente oplysninger, hvilket frigør tid for den kommunale medarbejder. Fordi borgere og pårørende søger informationer online og kommunikerer med kommunen onli- ne.

Derudover bliver der i Devoteams delanalyse peget på følgende kvalitative gevinster, ved at give borgere og pårørende adgang til EOJ-data:

 Bedre samarbejde med pårørende om borgerens forløb: Online ad- gangen giver mulighed for, at den pårørende bedre kan støtte op om borgeren og blive en aktiv medspiller i borgerens forløb.

 Øget kvalitet af dokumentation: Det giver en bedre dokumentation, når medarbejderen ”tænker mere over, hvad der skrives om borge- ren”.

 Større åbenhed: Kommunens legitimitet øges, når både borgere og pårørende ser kommunen som mere ”åben”.

 Øget patientsikkerhed: Online adgangen giver en bedre mulighed for at borgere og pårørende følger med i borgerens forløb og reagerer på problemer

 Kommunen opleves som en mere moderne serviceudbyder: Når borgere og pårørende kan følge med når som helst og hvor som helst, giver det en større fleksibilitet i kontakten med kommunen Udover de rent it-mæssige omkostninger, som behandles i følgende afsnit, vil kommunerne også have organisatoriske omkostninger, i form af:

 Krav til medarbejderes dokumentationspraksis

 Øget kommunikation med borgere og pårørende

 Uddannelse af medarbejdere og implementering Krav til medarbejderes dokumentationspraksis

(16)

16

Ifølge Devoteams delanalyse betyder borgere og pårørendes adgang til EOJ-data, at der vil blive stillet yderligere krav til medarbejderes dokumen- tationspraksis. Det vil ofte kræve en ny skriftlighed af især social- og sund- hedsassistenter og hjælpere. Specielt i opstartsfasen skal man derfor i kom- munen påregne, at de skriftligt svageste vil bruge ekstra tid på at dokumen- tere. Der er en risiko for, at disse medarbejdere vil mindske deres dokumen- tation i EOJ-systemet, og dermed mindske borgerne og de pårørendes ef- fekt af online adgangen til EOJ-data. Med indførsel af Fælles Sprog III (FSIII) i kommunerne, vil denne risiko blive minimeret, da medarbejdere i langt højere grad kommer til at dokumentere ved hjælp af klassifikationer (og ikke fritekst).

Øget kommunikation med borgere og pårørende

I Devoteams delanalyse peges der på, at kommunerne potentielt kan få en række meropgaver, i form af øgede henvendelser fra borgere og pårørende på baggrund af de EOJ-data, som de har haft adgang til. Erfaringerne fra Fredericia Kommune er, at det specielt er i starten, når en borger eller pårø- rende har fået adgang, at man oplever en stigning i henvendelser og efter et stykke tid reduceres niveauet.

Uddannelse af medarbejdere og implementering

For at opnå det fulde potentiale, i at få borgere og pårørende til at anvende online adgangen til EOJ-data, skal medarbejdere undervises i, hvordan de kan anvende online adgangen som en effektiv samarbejdsplatform med borgere og pårørende. Et eksempel på et potentiale er, at en borger i et træ- ningsforløb kan bruge online adgangen til EOJ-data, i stedet for at terapeu- ten løbende printer resultaterne. I implementeringsfasen skal der ske en informering af borgere og pårørende, om hvilke muligheder online adgan- gen til EOJ-data giver.

.

(17)

17

6 Faser og omkostninger ved t eknisk reali- sering

De kommunale erfaringer med at give online adgang til EOJ-data peger på, at

Viderestillings-løsningen er at fortrække frem for Upload- løsningen, når det drejer sig om borgere og pårørendes online- adgang

Sundhed.dk bør vælges til at være det sted, man giver borgere og pårørende online adgang

I dette afsnit præsenteres forslag til en mulig faseopdelt teknisk realisering samt en vurdering af omkostninger og tidsperspektiv.

6.1 Overordnede anbefalinger ift. teknisk realisering På et møde mellem Sundhed.dk, EOJ-leverandør og KL var der konsensus om at anbefale, at

 undgå kopier af data

 data skal så vidt muligt bevares ved kilden

Årsagen til disse anbefalinger er, at kopier af data kan give problemer

 når borgere ønsker ”negativt samtykke”, fordi opgaven med at gen- nemføre dette bliver mere kompliceret, hvis der er oprettet kopier af data. Det gælder for eksempel i tilfælde, hvor en borger ønsker at blokere for andre sundhedsprofessionelles adgang til borgerens sundhedsoplysninger.

 i forhold til manglende (tidstro) opdatering af data.

 hvis noget data skal slettes.

Disse anbefalinger peger i retning af, at Viderestille-løsningen er at foretrække frem for Upload-løsningen.

Kommunerne er dataansvarlige for EOJ-data og ved Viderestille-løsningen, vil de også være driftsansvarlige for den platform, hvor data lagres. Hvis Upload-løsningen vælges, skal alle kommuner indgå databehandleraftaler med den organisation, som er ansvarlig for driften af Sundhedsjournalen.

6.2 Fase 1: Simpel og hurtig løsning

I Fase 1 etableres en løsning, hvor borgere og pårørende logger ind på Sundhed.dk og får mulighed for at vælge fx ”kommunale sundhedsdata”.

(18)

18

Når en borger eller pårørende ønsker at tilgå EOJ-data, skal de (hver gang) vælge hvilken kommune, der er ”handlingskommune” og indtaste cpr- nummer på den borger, som de ønsker at tilgå data på. Det skyldes, at

”handlingskommune” ikke nødvendigvis er lig med kommunen, borgeren er bosat i. I nogle tilfælde driver kommuner institutioner i andre kommune. I langt de fleste tilfælde vil handlingskommune dog svare til den kommune, som en borger er bosiddende i.

Hvis en borger eller pårørende har fået tildelt onlineadgang i EOJ-system, vil de herefter blive viderestillet til kommunens egen portal løsning.

Løsningsmodellen forudsætter, at

 en kommunes egen portal løsning med adgang til EOJ-data er en del af ”det offentlige login-fællesskab”

 der hos Sundhed.dk vedligeholdes en url-liste med kommunernes portal løsninger

Omkostninger

Såfremt Sundhed.dk’s styregruppe vælger at prioritere projektet, forventes det, at omkostningerne for Sundhed.dk til fase 1 kunne realiseres inden for rammerne af den eksisterende basisbevilling.

For at kunne etablere denne løsning skal de enkelte kommuner have etable- ret egen portal løsning med online adgang til EOJ-data. EOJ-

leverandørerne har estimeret de samlede omkostningerne for alle de kom- muner, som endnu ikke har en portal løsning til at være:

 15 mio. kr. for licenser

 4 mio. kr. per år i service og vedligehold

EOJ-leverandørernes estimering af omkostningerne forudsætter, at det er den eksisterende løsning, som etableres, og der ikke kræves yderligere ud- vikling af funktionalitet.

Journal fra kommune

Forslag til ny fane på ”Min sundhedsjournal”

Figur 3 Forslag til ny fane på ”Min sundhedsjournal på Sundhed.dk: ”Journal fra kommu- ne”

(19)

19

Tidsperspektiv

Sundhed.dk’s tilpasninger skal placeres og prioriteres i deres eksisterende udviklingsplaner. Selve tilpasningen vil ikke være en større opgave.

På nuværende tidspunkt er der ca. 10 kommuner, som har investeret i EOJ- systemernes løsning til at give onlineadgang til EOJ-data. Hvis alle kommu- ner skal have etableret en onlineadgang, vil det være en større implemente- ringsopgave. Det vurderes, at dette vil kunne tage fra 6 måneder op til 2 år afhængigt af, hvor højt det prioriteres.

6.3 Fase 2: Brugervenlig viderestilling

I fase 2 laves viderestillingen fra Sundhed.dk til de enkelte kommuners por- tal løsninger mere brugervenlig. Efter en borger eller pårørende første gang har haft online adgang til EOJ-data via Sundhed.dk, ”husker” Sundhed.dk adgangen. Når en borger eller pårørende efterfølgende logger på Sund- hed.dk, skal de ikke hver gang vælge ”handlingskommune” og indtaste cpr- nummer.

Løsningsmodellen forudsætter, at

 fase 1 løsningselementerne er etableret

 der vedligeholdes et borger-kommune-register hos Sundhed.dk

 der vedligeholdes et ”pårørende register” hos Sundhed.dk

 der etableres webservice kald, hvor Sundhed.dk tjekker om en pårø- rende stadig er oprettet som pårørende i EOJ-systemet, inden en på- rørende sendes videre til kommunens borgerportal

Omkostninger

Det vurderes, at omkostningerne for Sundhed.dk for de elementer, som skal etableres i denne fase, ikke kan rummes inden for basisbevillingen. For at kunne estimere omkostningerne for Sundhed.dk, er der nødt til at blive foretaget en yderligere analyse.

EOJ-leverandørernes omkostninger til tilpasningerne i fase 2 vil ikke kunne rummes inden for deres standard vedligeholdelsesaftaler med kommunerne.

For at kunne estimere omkostningerne for EOJ-leverandørerne, er det nød- vendigt at foretage en yderligere analyse.

Tidsperspektiv

Det vurderes at Sundhed.dk og EOJ-leverandørernes tilpasninger kan fore- tages inden for en 6 måneders periode.

(20)

20

6.4 Fase 3: Upload af relevant EOJ-data

I fase 3 skabes der en større indholdsmæssig sammenhæng mellem Sund- hed.dk og de enkelte kommunernes portal løsninger.

Hos de nuværende brugere af online adgangen til EOJ-data er der et ønske om, at man i en oversigt kunne blive præsenteret for, om der er ændringer i EOJ-data, siden man sidst har været logget på. I fase 3 vil dette ønske kun- ne imødekommes ved at Sundhed.dk i overblikket på ”Min sundhedsjour- nal” kunne præsentere: ”Seneste journaloplysninger fra kommunen”.

Journal fra kommune

Seneste journaloplysninger fra kommune

Du har 2 nye beskeder fra kommunen Du har nyt i journalen

> Se din kommunale journal

Forslag til ny information på

”Overblik”

Figur 4 Illustration af hvordan ”Seneste journaloplysninger fra kommunen” kan indplaceres i ”Overblik” på ”Min sundhedsjournal” på Sundhed.dk

(21)

21

Løsningsmodellen forudsætter, at

 fase 1 og 2 løsningselementerne er etableret

 der etableres webservice kald, hvor Sundhed.dk tjekker, om der er nyt i en borgers EOJ-data på den enkelte kommunes portal løsning

 der etableres et ekstra felt i ”Overblik” på ”Min sundhedsjournal”

Et element, som ikke har været i scope for denne analyse, er sundhedspro- fessionelles (fra andre organisationer) onlineadgang til EOJ-data. Hvis der igangsættes et projekt, hvor EOJ-data skal uploades til Sundhed.dk, vil det være relevant også at fokusere på upload af relevant data til Sundhedsjour- nalen, når det omhandler adgang for ansatte på sygehuse. Sygehusansatte har i dag en nem adgang til oplysninger i Sundhedsjournalen, som man med fordel kan genbruge. Implementering Fælles Sprog version III (FSIII) er en forudsætning for, at kommunerne kan indgå i en fælles snitflade med uplo- ad af strukturerede EOJ-data til Sundhedsjournalen. FSIII forventes im- plementeret i alle kommuner inden udgangen af 2017.

Omkostninger

Det vurderes, at omkostningerne for Sundhed.dk for de elementer, som skal etableres i denne fase, ikke kan rummes inden for basisbevillingen. For at kunne estimere omkostningerne for Sundhed.dk, er der nødt til at blive foretaget en yderligere analyse.

EOJ-leverandørernes omkostninger til tilpasningerne i fase 2 vil ikke kunne rummes inden for deres standard vedligeholdelsesaftaler med kommunerne.

For at kunne estimere omkostningerne for EOJ-leverandørerne, er det nød- vendigt at foretage en yderligere analyse.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

På trods af succesen i partnerskaberne for både partnere, borgere med handicap, frivil- lige og medarbejdere blev de to partnerskaber også eksempler på de mange kendte udfor-

Omfatter retningslinjer for hvilke kompetencer, der bør være til stede blandt fagprofessionelle, der arbejder med rehabiliterende indsatser og/eller tilbud efter serviceloven samt

• en fjernelse er nødvendig for at sikre barnets tarv. Retten til familieliv og princippet om familiens enhed er grundlæggende inden for menneskeretten. Det afspejler også

Denne forpligtelse gælder ikke, hvis en bevarelse af relationen mellem barn og forældre vil være i strid med barnets tarv. Den sidste del af konklusionen illustrerer, hvor

Ved at benytte narrativ teori har vi ligeledes haft til formål at finde frem til, hvad der kan have betydning for, hvorledes kvinderne oplever en igangsættelse af fødslen. Med

Men som borgere skal vi også have let adgang til information om brug af sundhedsdata – både om de data, der indgår i pseudonymiseret eller anony- miseret form til forskning og –

Lysten til at være leder er på kraftig retur – Det viser en undersøgelse, fagforeningen C3 offentliggør i dag – For meget arbejde, ansvar og vanskeligheder med at

I forbindelse med denne undersøgelse har 128 socialt udsatte borgere med nuværende eller tidligere stort alkoholforbrug deltaget i en spørge- skemaundersøgelse. Spørgeskemaet