INTERNATIONAL ØKONOMI
22. oktober 2021Stigende energipriser dæmper væksten i
økonomien
Importprisen på energi er steget med godt 75 pct. i august set i forhold til 2020. Dette medfører i en modelberegning på ADAM en stigning i ledigheden på knap 4.000 personer og et fald i BNP på knap 14 mia.
2021-kr. Dermed lægger stigende energipriser en voldsom dæmper på væksten i økonomien – akkurat som en opstramning af finanspolitikken kunne gøre det.
ANALYSE
Udarbejdet af
Sofie Holme Andersen
CheføkonomKontakt
Cheføkonom
Sofie Holme Andersen 61 27 58 24
sha@ae.dk
Kommunikationschef Jesper Kirkbak
50 73 71 34
jk@ae.dk
De seneste måneder er energipriser steget ganske voldsomt. Både olie-, el- og gaspriser er tordnet i vejret i en perfekt storm af øget efterspørgsel efter corona, tomme vandreservoirer i Norge, vindstille i Danmark, lavt olieudbud i Mellemøsten og en bunke andre faktorer.
Denne analyse viser, hvad der sker i den danske økonomi i det første år, når energipriserne stiger. De stigende energipriser lægger en dæmper på aktiviteten i økonomien og fungerer dermed på lange stræk som ethvert andet negativt stød til økonomien – herunder også negative finanspolitiske stød.
Analysen tager udgangspunkt i en model for dansk økonomi, ADAM. For at få en effekt på energipriserne skal man bruge importpriserne på hhv. råolie, kul og koks samt el og gas. Alle brændslerne er steget markant i pris over den seneste periode, men priserne er steget meget forskelligt. Fra Danmarks Statistik har vi udelukkende importpriserne fordelt på elektricitet og øvrige energi. Elektricitet er i august 2021 steget med 364 pct. i forhold til gennemsnittet for 2020, mens øvrig energi i august 2021 er steget med 63 pct.
Sammenvejet er importprisen på energi steget med 78 pct. i august 2021 i forhold til gennemsnittet for 2020. Da elektricitet i ADAM ligger sammen med gas, bruges samme stigning for alle tre importpriser på energi.
Hovedkonklusioner
Importpriserne på energi er steget med godt 75 pct. fra 2020 til august 2021.
Stigende priser på energi øger produktionsomkostningerne, hvilket får BNP til at falde og ledigheden til at stige.
En modelberegning på ADAM viser, at en stigning i importpriserne på energi på 75 pct. i et enkelt år vil få BNP til at falde med knap 14 mia. 2021-kr. og ledigheden til at stige med knap 4.000 personer.
Importpriserne på energi er steget 78 pct.
Side 2 af 5
De stigende energipriser er et internationalt fænomen. Derfor må det forventes, at de stigende energipriser også betyder stigende produktionspriser i udlandet.
I ADAM indgår udlandet dog eksogent, hvorfor importpriser og konkurrentpriser ikke ændres
automatisk. Hvis man ikke gør andet, vil de stigende energipriser sætte sig i de danske produktionspriser, men ikke i de udenlandske. Det vil skabe en markant konkurrenceevne forværring. Da energipriserne jo stiger i hele verden, virker det ikke realistisk, at det kun skulle slå igennem på produktionspriserne i Danmark.
Derfor er der lagt stigninger ind i import- samt konkurrentpriser for at neutralisere
konkurrenceevneeffekten. Disse stigninger er dog kun lagt ind i første år, ligesom energiprisstigningerne er.
Stødene til ADAM er illustrative, og systemet er ikke fuldstændig lineært, men indikativt kan man gange op og ned, hvis man vil have en ide om effekterne for andre størrelser af stød.
De illustrative stød er lavet, hvor importpriserne på energi stiger hhv. 50, 75 og 100 pct. Der ses dermed på et stød, der svarer til, hvis august måneds stigning holdt et helt år, et stød, hvor stigningen er
betydeligt højere og et stød, hvor energipriserne taber pusten. Det er antaget, at stigningen er midlertidig og kun varer et år. De vigtigste effekter fremgår af Tabel 1.
Konkurrenceevnen bør ikke påvirkes af stigende energipriser
Stigende energipriser dæmper aktiviteten i
økonomien og øger ledigheden
Når importpriserne på energi stiger, så vil virksomhedernes omkostninger ved at producere stige. Det vil medføre stigende salgspriser, hvilket vil give et lavere salg, da efterspørgslen ved en given pris ikke er ændret. Det lavere salg vil betyde, at virksomhederne vil fyre folk, da de ikke skal producere lige så meget. Dermed falder beskæftigelsen, og ledigheden stiger. Dette får efterspørgslen til at falde yderligere, da indkomsten hos forbrugerne falder. Alt dette får naturligvis også BNP til at falde.
Alt dette ses også i tabellen, hvor forbrugerpriserne på energi stiger, ledigheden stiger, mens indkomsten og BNP falder. En stigning i importprisen på energi på 75 pct., svarende omtrent til den nuværende stigning fastholdt i et år, giver f.eks. 3.900 flere ledige og et BNP-fald på 13,8 mia. 2021-kr. svarende til et fald i BNP-væksten på 0,6 pct. i forhold til udgangspunktet.
De stigende priser på energi må derfor isoleret set forventes at lægge en betydelig dæmper på væksten –
TA BEL 1
Side 4 af 5
akkurat som en opstramning af finanspolitikken ville gøre.