Hjortsø Planteskole

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af Dansk Skovforening

August 1976

m ni

John Rolskov’s Planteskole ^{Siden 1896}

Sdr. Vissing pr. 8740 Brædstrup

Telf. (05) 75 40 53

Hjortsø Planteskole

Svebølle - Telf. 03-4930 20* og 03-4930 40 Vi anbefaler os med alle arter

skovplanter i gode provenienser.

Skovplantekulturerne står under Skov-, læ- og hækplanter. Forlang prisliste. Planteskolen

Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter. er tilsluttet Flerkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Forstplanteskolen, Verninge

Planteskolen er tilsluttet »Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter«

Alle slags skovplanter tilbydes i prima kvalitet Forlang prisliste

Indehaver: Ole van Tol Tlf. (09) 75 12 88

P I A M T F . Q K ' D I P R A / . R

PLANTESKOLER A/S

RØDEKRO TELF. 04-66 2933* D A N M A R K

Skovplanter

i bedste provenienser prima kvaliteter et righoldigt sortiment store og små partier.

Skovfrøet leveres af Statsskovenes Planteavlsstation. Planteskolerne og salgskontoret er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Vi giver Dem gerne et tilbud på Deres forbrug skriftligt eller ved besøg.

ASKETRÆ

SjiiT qj

TRÆVAREFABRIKKEN

SKOVHASTRUP

GRUNDLAGT 1895 4330 HVALSØ . TLF. (03) 40 80 33

Køber af alt asketræ i store og små dimensioner. (Småkævler med diameter ned til 25 cm har altid

interesse).

A/S Kagerup Trævarefabrik

Hyllinge Savværk

Kagerup Stationsvej 59 3200 Helsinge - Tlf. (03) 29 40 09

ER KØBER TIL BØGE- OG ASKEKÆVLER SAMT NÅLETRÆ, GRAN OG LÆRK

Tlf. (03) 74 40 64

A/S Grindsted

Imprægneringsanstalt

OREHOVED TRÆ- OG

FINÉRINDUSTRI A/S

er køber af nåletræ til master

Grindsted tlf. (05) 32 08 55*

OREHOVED 4840 NØRRE ALSLEV • TLF. (03) 84 60 84

150

E" DEN NYE SKOVKRAN

Med kapacitet på 6 tm, 6,95 m arm­

længde, 1,3 m hydraulisk armforlæn­

ger og 410° drejning med dobbelt sæt drejecylindre.

tf

Humlebæk: HIAB-FOCO A/S Hovedkontor Bakkegårdsvej 308-310, 3050 Humlebæk Telefon (03) 19 24 24

Herlev: HIAB-FOCO A/S Salgsafd. og værksted Knapholm 8, 2730 Herlev

Telefon (02) 94 81 22 Århus: HIAB-FOCO A/S

Axel Gruhnsvej 6, 8270 Højbjerg Telefon (06) 27 1 8 22 Haslev: HIAB-FOCO A/S

Afdelingen under opførelse Ålborg: ÅLBORG HYDRAULIC A/S

9530 Støvring, telefon (08)37 14 66 Holstebro: HOLSTEBRO HYDRAULIC A/S

Lemvigvej 9, 7500 Holstebro Telefon (07)42 63 66 Randers: RANDERS HYDRAULIC A/S

Nyholmsvej 15, Dronningborg, 8900 Randers, telefon (06)43 14 66 Paarup: MIDTJYSK HYDRAULIK A/S

Paarup, 7442 Engesvang Telefon (06)86 52 22

Esbjerg: ERLING CHRISTOFFERSEN ApS Morsøgade 13, 6700 Esbjerg Telefon (05) 12 52 40 Kolding: KOLDING HYDRAULIC ApS

Industrivej 10, 6000 Kolding Telefon (05)52 86 18 Odense: KNUD NYEGAARD A/S

Elmelundsvej 14, 5200 Odense Vest Telefon (09) 12 10 69

HIAB 670 er en hel ny konstruktion, hvor alle erfaringer fra verdens største kranfabrik er taget i betragtning. Et nyt kva­

litetsprodukt om hvilket vore forhandlere gerne står til tje­

neste med alle oplysninger. ff

HIHB-F0C0 ⁿ s

Produktion: Købes:

Dansk tømmer: Nåletræ

brædder og lægter. til bygningstømmer.

I / S S K Æ R B Æ K S A V V Æ R K v/Chr. Dahl & Co. . 7400 Herning . Tlf. (07) 12 41 88

Kassetræ af nåletræ købes

A L D E R S L Y S T S A V V Æ R K O G v / b r ø d r e n e M ø b a l l e

S I L K E B O R G E M B A L L A G E F A B R I K 8600 Silkeborg - Tlf. (06) 82 01 21

15.000 m

bøgekævler kl. A-B-C-D

Købes årligt på Sjælland - Lolland-Falster til markedspris.

Kontant betaling.

RYDE SAVVÆRK "Z ²²¹

Special­

sprøjtning af skov

Har De ukrudts-, skadedyrs- eller sygdomsproblemer i skov el. plante­

skole, så lad os klare problemerne.

Indhent tilbud både på sprøjtning og kemikalier.

A/S Fyns

Sprøjte-Service

Nyborg . Telefon (09) 31 27 06 Firmaet med mange års

erfaring.

OPRENSNING AF

GRØFTER OG VANDLØB kan vi tilbyde os med special­

maskine, der for at udføre arbejdet kun kræver lidt plads;

den er også velegnet i blødt terræn.

Er der problemer med

Nærmere oplysninger kan uden forbindende indhentes hos ENTRPR. BRDR. SVANEBJERG Leestrup 4733 Tappernøje Tlf. (03) 82 53 77 & 82 54 25

Dansk stålgærde

effektiv indhegning

my• / 7 •

i

NORDISKE KABEL- OG TRAADFABRIKER GI. Banegaardsvej 25 . 5500 Middelfart

Tlf. (09) 41 10 30

Personalia:

Direktør Sigurd Ryder fylder 70 år den 12. september 1976.

Direktør for Skovstyrelsen Hakon Frolund fylder 60 år den 10. septem­

ber 1976.

Fagrådet for grundvidenskab ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har den 28. juni 1976 tildelt cand.

silv. Hans Roulund (dimm. 1967) den jordbrugsvidenskabelige licentiatgrad.

Licentiatstudiet har som hovedfag om­

fattet: Forstgenetik, og som bifag: Al­

men genetik og matematisk statistik.

P.H.

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles jubilæumsfond

Af den kgl. Veterinær- og Landbohøj­

skoles jubilæumsfond er der et beløb, stort ca. kr. 58.000,- til rådighed til uddeling i oktober-november 1976.

Beløbet kan anvendes til løsning af opgaver, hvortil der ikke ad de almin­

delige kanaler kan ydes fornøden støt­

te, herunder igangsættelse af forsk­

ningsarbejder samt støtte til de stu­

derende og deres arbejde. Til sidst­

nævnte formål skal mindst anvendes en trediedel af det rentebeløb, der er til rådighed til uddeling.

Fondets midler må ikke anvendes til formål, som det efter lovgivningen el­

ler praksis normalt er statens sag at varetage. Renten af det af De samvir­

kende kvægavlsforeninger skænkede beløb kr. 25.000,- skal anvendes til støtte for kandidater, som ved studier i udlandet uddanner sig i kvægavl med henblik på virksomhed i dansk land­

brug.

Ved ansøgning om støtte til igangsæt­

telse af forskningsopgaver og lignende må det godtgøres over for jubilæums­

fonden, at støtte til det pågældende formål ikke kan opnås fra fonds under staten.

Støtte til studerende til dækning af stu­

dieudgifter kan ikke bevilges af jubi­

læumsfonden, ligesom der ikke ydes bevilling til studerende som stipendium eller støtte til hovedopgave m.v.

Ansøgninger om at komme i betragt­

ning ved uddelingen affattes på ansøg­

ningsblanketter, der udleveres på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles administration og indsendes inden den 15. september 1976 til jubilæumsfon­

dens sekretær, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Biilowsvej 13, 1870 København V.

H. C. Aslyng formand

/ A. Storm sekretær 152

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Vester Voldgade 86 1552 København V Telf.: (01) 12 21 66*

Postgirokonto: 9001964 Redaktionsudvalg:

Hofjægermester I. Estrup (formand) Statsskovrider Steffen Jørgensen Lektor, lie.agro, Finn Helles Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Skovrider

Ole Fog

Ansvarshavende redaktør:

Forstkandidat Mikal Herløw Dansk Skovforening Annoncetegning:

Redaktør P. Hauberg Dansk Skovforening Abonnement:

Tegnes hos

Dansk Skovforening Koster for 1976 kr. 95,- (incl. moms)

Medlemmer af Dansk Skovfore­

ning modtager et ekspl. af Skoven og Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN’s september nummer må indsendes inden 5. september Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Forsiden:

I år bliver det oldenår.

(se artiklen side 154)

Tryk:

Juelsminde Bogtryk Telf.: (05) 69 30 94 AUGUST 1976

Ny aftale mellem militæret og Skovstyrelsen om militærets benyttelse af statsskovene

Af KNUD DALGAS, Dansk Skovforening.

Pr. 1. april 1976 er der indgået en af­

tale mellem Skovstyrelsen, Forsvars­

kommandoen og Hjemmeværnskom­

mandoen om statsskovenes benyttelse.

Aftalen er udformet som et supple­

ment til »Love og bestemmelser for hæren, særtryk af 9. hefte, Tjeneste­

omgang og uddannelse I, Terrainets benyttelse«, udgivet af krigsministeriet den 15.9.1950.

Ældre bestemmelser

Ligesom det gælder for andre ejere af fast ejendom, må også skovejere af­

finde sig med, at militæret har »en ved alderstids hævd hjemlet ret til at fær­

des på privat ejendom«.

Skade, som opstår under udnyttelsen af denne ret, erstattes, men almindelig slitage, f. eks. ved kørsel med svært materiel på skovveje, erstattes ikke.

Dog er skovejerne i tøbruds- eller ned­

børsperioder berettiget til midlertidigt at lukke udsatte veje for al færdsel med motorkøretøj.

Fra gammel tid har statsskovene sær­

lige privilegier med hensyn til regu­

lering af militærets færden.

På jagtdage og dagene umiddelbart før jagtdage er en statsskovrider berettiget til helt eller delvis at lukke sit distrikt for øvelser uden for offentlig vej og sti.

For de private skove er bestemmel­

serne mere vage, idet det påhviler mi­

litæret »at træffe sådanne aftaler om tider og steder for skoves benyttelse til militære øvelser, herunder skydning med løs ammunition, at skader på vildtbestanden kan undgås«. Men sam­

tidig bemærkes det, at der »ikke her­

ved gives skovejerne adgang til at und­

drage sig militære afdelingers eller styrkers færdsel«.

Nye regler for statsskove

Med den nye aftale tilgodeses på en række punkter hensynet til statsskove­

nes erhvervsvirksomhed og til skov­

freden.

For det første er det lykkedes Skov­

styrelsen at gennemføre en drastisk udvidelse i antallet af statsskove, der normalt er lukkede for militære øvel­

ser, - og iøvrigt også for andre øvel­

sesaktiviteter. Ialt 49 statsskove med tilsammen 13.223 ha er lukkede eller

»beskyttede«, som man foretrækker at kalde dem.

En anden nyordning, som også kun gælder for statsskove, er, at øvelser skal anmeldes senest 8 dage før benyt­

telsen ved indsendelse af en særlig blanket til det pågældende statsskov­

distrikt. (For private skove gælder blot, at »øvelser, der kun berører en enkelt eller ganske få ejendomme, bør nor­

malt først afholdes efter, at henven­

delse til ejeren (ejerne) har fundet sted«).

Den nye aftale indeholder endvidere en række andre bestemmelser, som også kun gælder for statsskovene. I flæng kan nævnes:

1. Skovene må kun benyttes til egent­

lige øvelser, ikke konditionstræ­

ning.

2. Militære køretøjer må ikke køre over 30 km i timen på skovvejene.

3. Kørsel med bæltekøretøjer skal normalt først forhandles med på­

gældende skovdistrikt.

4. De militære aktiviteter må ikke være til gene for arbejdet i sko­

vene.

5. Alt affald, minestrimler m. m., skal fjernes snarest efter brug. Det må

ikke nedgraves.

6. Enhver form for afmærkning skal forsynes med oplysninger om bru­

gende enhed og dato for anvendel­

sen. Afmærkninger må ikke fore­

tages med søm, maling, metaltråd el. lign. og skal fjernes umiddelbart efter anvendelsen, medmindre der foreligger anden aftale.

7. Kun nedfaldne og visne grene må normalt anvendes til sløring m.v.

8. I yngleperioden 1.4-30.6. skal nat­

øvelser og anvendelse af løs am­

munition begrænses mest muligt.

De nye regler har således medført, at privatskovene ikke har nær samme

»beskyttelse« som statsskovene, og Dansk Skovforening vil derfor søge at optage forhandlinger med militæret for at få mere ensartede bestemmelser.

j* ^v f _:

*r SK' *. m

1K

Fig. 1. Arealet klargjort til selvforyngelse, dog mangler harvning. Kvaset er her samlet i striber.

Det bliver oldenår i år

Da bogen, som vore øvrige træarter, i år frugtificerer, som det ikke er set mage til i mange år, er det nærliggende, at der i dette oldenår etableres selvforyngelser rundt om på distrikterne. SKOVEN har derfor bedt lederen af vort bedst kendte »selvforyngelses­

distrikt« fortælle om sine erfaringer og dagens metodik.

Af skovrider J. E. BRUUN, Sorø Skovdistrikt.

Det bliver oldenår i år. Her på egnen tynges kronerne på de ældre og gamle bøge under vægten af bog, og klimaet har artet sig således, at der er god grund til at tro, at spireevnen bliver stor. Vi havde nemlig en tør og varm sommer i fjor, blomstringen blev ikke ødelagt af frost i foråret, og også den­

ne sommer har hidtil været varm og tør, hvilket giver mulighed for en god modning af bogen.

Mon oldenåret bliver udnyttet? Eller er ord som naturforyngelse og selvså­

ning slettet i den forstlige ordbog? El­

ler er de blot fortrængt af ord som mekanik og økonomi?

I gamle dage, d.v.s. for 25-50 år siden, diskuterede man på forstlige ekskur­

sioner skovdyrkningsproblemer som selvsåning, udhugning, skovblottet

bund og hugstfølge med samme iver, som man i dag diskuterer rationali­

sering, teknik og ekstensivering, og i pessimistiske stunder kan en klorofyl­

romantiker fristes til at spørge sig selv, om løvskovsdyrkning virkelig skal trænges helt ud af dansk skovbrug.

At løvskovbruget også fremover vil få en fremtrædende plads i dansk skov­

brug i de gamle skovegne er imidlertid hævet over enhver tvivl, da samfundet i sin vågnende miljøbevidsthed ikke vil tolerere, at løvskovene - herunder bøgeskovene - fortrænges helt af nåle­

træet. Tror man ikke herpå, kan man blot se over Øresund, hvor man jo har indført bøgetvang.

Mon det derfor ikke trods alt var en overvejelse værd at udnytte oldenåret

til at frembringe nogle bøgeselvforyn- gelser, således at man havde mulighed for på en billig måde at få startet en ny generation bøg til imødekommelse af et eventuelt krav om, at bøgearealet ikke må reduceres yderligere.

Metode

Med hensyn til metodikken ved frem­

bringelse af bøgeselvsåninger må det fremhæves, at det ikke er muligt at give en recept på, hvordan man laver en vellykket bøgeselvsåning. Eldover et oldenår kræver det nemlig et betyde­

ligt lokalkendskab udmøntet i et ind­

gående kendskab til jordbunden på pågældende sted samt et nøje kend­

skab til lokalklimaet. Endvidere kræ­

ver det tålmodighed og forsigtighed, så det er nødvendigt at mobilisere hele sin skovdyrkningsviden for at opnå et godt resultat.

Når jeg i det følgende omtaler »Sorø modellen« på en bøgeselvsåning, må man derfor ikke forledes til at tro, at blot man gør ligeså, er et godt resultat givet.

At bøgen forynger sig så villigt på Sorø skovdistrikt, skyldes den fortrin­

lige jordbund, som i hovedsagen be­

står af velmuldet ca. 1 m dyb, lerblan­

det overgrund på kalkmergel med en glimrende fysisk tilstand.

Klima

De klimatiske forhold er kendetegnet ved, at distriktet ligger i en kuldepol med udpræget fastlandsklima. Antal frostdage er stort, ialt ca. 100 om året, og forårsnattefrosten forekommer ofte helt hen i juni måned. Derfor er det nødvendigt ved alle kulturdispositioner at tage hensyn hertil.

Års-middelnedbøren er på 564 mm, for april-maj 74 mm, og den relative fugtighed ligger i årsgennemsnit på 81.

Selve lokalklimaet taler absolut til ugunst for bøgeskovbrug, da bøgen ikke bryder sig om sen forårsnatte- frost, men gerne vil have rigelig ned­

bør.

Forklaringen på, at bøgen trives så vel og forynger sig så villigt, kan derfor alene være, at jordbunden er virkelig god »bøgejord«.

«v

Fig. 2. Første stribevise udrensning.

.nåtxM Fig 3. Sidste udrensning. Udvisning fore­

tages af skovarbejderen.

Sorø modellen

»Sorø modellen« for bøgeselvsåning er følgende: I sommeren før oldenfaldet ryddes arealet for opvækst og harves.

Efter oldenfaldet dækharves. I begge tilfælde bruges Lindenborg spadehar­

ve. Ved ca. 15 års alderen foretages første udrensning i form af stribehugst med grenknuser efter traktor med re­

duktionsgear. Fra ca. 20 år indledes de egentlige udrensninger, hvorefter bevoksningen behandles med udhug­

ninger (indtægt større end udgift). Ud­

rensningerne foretages selektivt, og skovløberen, der udfører udrensnin­

gen, foretager selv udvisningen. Ved den første udhugning indlægges stik­

spor, således at distriktets kranvogn kan køre effekterne ud til fast vej.

På såningstidspunktet foretages ingen særlig hugst i den gamle bevoksning, hvilket betyder, at overstandermassen er på ca. 400 m³ pr. ha. Overstander­

ne hugges successivt, og de sidste fjer­

nes, når selvsåningen er over frost­

højde (ca. 4-5 m) eller ved ca. 15 års alderen, med mindre man af økonomi­

ske eller hugstfølgemæssige årsager ønsker at bevare nogle overstandere længere.

Modellen bygger på mange års erfa­

ring, og motiveringen for de enkelte dele af modellen er følgende: Den manglende besåningshugst skyldes først og fremmest frostfaren, idet den meget mørke skærm hindrer de små planter i at fryse ihjel. Ligeledes hin­

drer den mørke skærm græsset (mose- bunke) i at spire frem. Kommer der for meget lys til skovbunden, vil denne modbydelige tuegræs myldre frem på den frugtbare og kraftige jordbund og hindre selvsåningen i at gro frem. Ef­

ter 3-4 års forløb foretages den første hugst i overstanderne, og ca. 20-25 % af massen fjernes. Endelig bevirker den manglende besåningshugst, at der er givet distriktet mulighed for at fort­

sætte med den gamle bevoksning, hvis selvsåningen skulle slå fejl. Denne sik­

kerhedsforanstaltning bestod sin prøve i 1964, hvor bogens spireevne viste sig at være meget lav.

Fuldbearbejdning af arealet skyldes frygten for, at arealet ved uforsigtig­

hed skulle blive blottet for tidligt, så det springer i græs. Med fremkomsten af mosebunke indledes den onde cir­

kel i praksis: For meget lys, øget frost­

fare, mosebunke, kvælning af de plan­

ter, der klarede frosten i første om­

gang, mere mosebunke, udvidelse af frosthullet o.s.v. Det er meget lettere senere at fælde de overflødige bøge end at trylle dem frem i et frosthul.

Udrensning

At den første udrensning foretages som stribehugst skyldes, at selvsånin­

gen så bliver lettere at angribe ved se­

nere udrensninger. Ved stribehugsten fjernes ca. 50-60 % af stamtallet.

De følgende selektive udrensninger tjener dels til at reducere stamtallet og dels til at fjerne krukker, tveger og an­

dre træer med kedelig form. Skovløbe­

ren, der foretager udvisningen og ud­

rensningen, er levende interesseret i skovdyrkning, og han har udviklet en speciel teknik, så han foretager udvis­

ning og fældning i samme operation, hvilket sparer en masse skridt i for­

hold til, at han ved udvisning af skov­

fogeden i hvert enkelt tilfælde skulle hen til træet for at se, om det var ud­

vist, derefter fælde træet, trække det ned og så tilbage igen for at finde det næste udviste træ.

Omkostninger

Omkostningerne ved bøgeselvsåning contra distriktets model for en rød­

grankultur fremgår af følgende opstil­

ling, hvor alle tal er pr. ha, og hvor prisen er den pr. 1. april 1976 gæl­

dende. Sociale udgifter som ferieløn, ATP m.v. er ikke medtaget i opstillin­

gen.

Udgifterne til udrensning svinger stærkt

fra bevoksning til bevoksning, men i gennemsnit er udgiften pr. udrensning ca. 25 arbejdstimer.

Rødgrankulturen er distriktets stan­

dardkultur, altid efter renafdrift: Ryd­

ning af arealet med kvassanker, spade­

harvning på kryds og tværs i fuldbear­

bejdning og plantning med plantehak- ke af 2500 2/2 rødgran. I opstillingen er der regnet med udgift til efterbed- ring, fordi det desværre har vist sig, at overgangen til den store planteafstand har medført, at det har været nødven­

digt at efterbedre. Det er klart, at ef- terbedringen svinger stærkt fra kultur til kultur (fra 0 % til 70 %), hvilket kan forklares med, at der i de seneste to år har været en ekstrem tørke, der har haft katastrofal virkning på rød­

grankulturerne i Bromme skov og i Bodal og Lårup skov, der alle står på sandet bund. Ligeledes er der i opstil­

lingen regnet med smøring af topskud med tjære mod vildtbid.

Endelig skal det fremhæves, at tallene kun må tages som en grov sammenlig­

ningsfaktor, som ikke må tillægges ab­

solut værdi.

Med de foran anførte forbehold kan man af tallene slutte, at udgiften til frembringelse af en bøgeselvsåning her på distriktet svarer til udgiften til frem­

bringelse af en rødgrankultur. At prø­

ve at henføre tallene til samme tids­

punkt samt at regne med renter vil være at overvurdere tallenes nøjagtig­

hed.

I 1805 blev et oldenår anledning til, at vi fik en skovlov, der af mange reg­

nes for en af verdens bedste skovlove.

Kunne oldenåret 1976 blive anledning til, at man i de gamle skovegne tog spørgsmålet om bøgeselvsåning op til ny overvejelse - også med en skelen til de miljømæssige ønsker og krav, som i stigende grad fremføres, ja, så bliver oldenåret 1976 ikke et spild og et lune af naturens overflødigheds­

horn.

Kulturpriser 1/4 1976

Bøgeselvsåning Rodgrankultur

Rydning af areal 900 kr. Rydning af areal 900 kr.

Harvning 4C0 kr. Spadeharvning 500 kr.

Dækharvning 400 kr. Plantning 2/2

1. udrensning (15 år) 900 kr. rodgran 2.500 stk. 1300 kr.

2. udrensning (20 år) 900 kr. Plantepris 460 kr./1G00 1200 kr.

3. udrensning (24 år) 900 kr. 1. spadeharvning (4 år) 4CC kr.

Tillæg for besværlig 2. spadeharvning (5 år) 600 kr.

skovning af overstandere 3. spadeharvning (6 år) 600 kr.

og rydning af kvas, 15% af Efterbedring gnsntl. 500 kr.

skovningsakkord på

30 kr. pr. m³ 1800 kr.

Tjæring mod vildtbid

(3-6 gange) 500 kr.

Udgift ialt: 6200 kr. 6500 kr.

Kulturteknik

Her gives en kort omtale af noget udstyr, der vises på den kulturtekniske demonstration den 15. og 16. september på Frijsenborg.

Af S. HONORÉ, Skovteknisk Institut.

Elevatorsprøjtebom

Anvendelsen af sprøjtemidler i vore skovkulturer, specielt pyntegrønt, for­

drer en præcis, hurtig og sikker sprøj­

teteknik. Specielt ved lusesprøjtning og Top KH sprøjtning i kulturer, hvor traktoren ikke kan skræve over plan­

terne, er behovet for bedre og sikrere sprøjteteknik særlig stort. Men også ved de øvrige skovsprøjtninger synes der at være et klart behov for et fleksi­

belt sprøjteudstyr. I konsekvens heraf har Skovteknisk Institut i samarbejde med Svenstrup skovdistrikt og smede­

mester T. Rasmussen, Loft, udviklet en elevatorsprøjtebom, som kan mon­

teres i forbindelse med enhver liftmon­

teret sprøjte.

Udstyret består af en pendulophængt spredebom monteret på en i højden indstillelig elevator. En støddæmper sørger for, at bommen hurtigt stabili­

serer sig vandret. På bommen, der er forsynet med sprederør af letmetal, findes to uafhængige dysesystemer, ét til sprøjtning fra normal sprøjtehøjde (1,2 m) og ét til sprøjtning med hævet bom (max. 4,5 m).

Endvidere er dyserne opdelt i tre bom- sektioner, der kan betjenes uafhængigt fra førerpladsen. Ønsker man at sprøj­

te i forkultur eller under skærm, kan bommens sideled klappes sammen, og i stedet åbnes for to endedyser, der til­

sammen giver en spredebredde på 10 meter.

Eksempler:

1. Sprøjtning af lus, alger eller fly­

dende gødning fra kørespor i pyn­

tegrøntbevoksninger. De indstille­

lige dyser indstilles i forhold til

jAil

Fig 1. Pendulophængt sprøjtebom, der kan hæves op til 4,5 m.

spredehøjden. Ønskes en samlet spredebredde på 16-18 m, åbnes for endedyser på 10 m bom. Bom­

men hæves trinløst ved hjælp af en hydraulisk cylinder over trætop­

pen.

2. Sprøjtning af ukrudt på åbent kul­

turareal. Bommen i nederste stil­

ling, 1,2 m over jorden. Sprøjte­

bommen med standarddyser benyt­

tes. Spredebredde, normalt 10 m, åbnes for endedyser 16-18 m.

3. Sprøjtning af ukrudt under skærm eller forkultur. Bommen i nederste stilling. Sideleddene klappes ind, og i stedet åbnes for endedyser på midterste bomsektion. Spredebred­

de ca. 10 m.

Specifikationer:

Normalspredebredde er 10 m.

Midtersektion med to endedyser er ca.

10 m.

Normalspredebredde + to endedyser er 16—18 m.

Spredehøjde: min. ca. 120 cm - max. ca. 450 cm

Dyser: Hvirvelkammerdyser i 10 m bom.

Indstillelige specialdyser i 10 m bom.

To endedyser + hvirvelkam­

merdyser på midtersektion.

Elevatoren hæves trinløst ved hjælp af en hydraulisk cylinder.

Pris excl. sprøjte og moms: 10.500 kr.

Pris inch sprøjte, excl. moms: ca.

15.000 kr.

Forhandler: T. Rasmussen, Loft, 7200 Grindsted.

Planterør med granulatspreder

Ønsket om en effektivisering af plante­

produktion og kudturteknik i en række skovbrugslande har ført til udviklingen af plantetyper, der kan karakteriseres ved, at de dyrkes i kar eller potter, ofte i væksthuse, og at produktions­

tiden er et til to år for en brugbar skovplante.

Alene i de skandinaviske lande produ­

ceres og udplantes over 100 mill, af sådanne »dækrodede« planter om året.

For at udplantningen af disse planter skal lykkes, kræves ofte en forudgåen­

de jordbehandling.

I Danmark, hvor vegetationen ofte er generende ved kulturens start, vil det

JPE —

Fig 2. Planterøret Pottiputki med granulat­

spreder.

således være ønskeligt allerede ved ud­

plantningen af dækrodsplanter tillige at foretage en ukrudtsbekæmpelse.

Skovteknisk Institut har i samarbejde med Jordbrugsteknisk Institut, KVL, opbygget en granulatspreder på plante­

røret Pottiputki. Det er således muligt at udbringe præcist den mængde ukrudtsmiddel omkring planten, som er nødvendigt for at holde den vege­

tationsfri i de første leveår. Alt efter hvilket ukrudtsmiddel man anvender eller efter hvor tykt humuslaget er, vil en blotlæggelse af mineraljorden kom­

me på tale.

På den kulturtekniske demonstration vises udstyret i forbindelse med en kvasknuser.

Specifikationer:

Vægt: 6,6 kg (forsøgsmodel).

Dimension: 6 cm i diameter Dimension: 6 cm langt.

Granulatmængde: 11/₂ ltr. v. ca. 300 planter

Dosering: 5 ml. pr. plante Præstation: ca. 1000 planter

, pr. dag

Pris: | _

Forhandler: J P^rototyP^e

Gremo-kvasknuser

Kvasknuseren er udviklet af Hedesel­

skabet, Gremo Maskinfabrik og Skov­

teknisk Institut.

Udstyret er udviklet til frembringelse af en kvasryddet stribe, samt afskrab­

ning af humuslaget.

Det specielle ved denne knuser er den hængslede ophængning af rotoren, som bevirker, at skiver og knive ikke

s

i

m

r

Fig 3. GREMO Kvasknuser med bevæge­

lig rotor og rømningsplov.

arbejder sig fast i støddene, men

»spadserer« hen over de faste forhin­

dringer. Rotorens og knivenes centri­

fugalkraft bevirker, at knivene er til­

strækkeligt jordsøgende til at knuse kvaset.

Denne vigende knuser er derfor også anvendelig på kulturarealer, hvor det ikke er muligt at køre imellem de gamle stødrækker.

Knuseren er ligesom rømningsploven en prototype. Rømningsploven dels af­

skræller humuslaget og skubber dette sammen med kvaset ud til siden, og dels bærer den knuseren.

Kvasknuseren frembringer en plante- stribe på 40-50 cm bredde. Kraftbe­

hovet er ca. 60 hk på kraftudtaget samt en minimum kørehastighed på 1,2-1,5 km pr. time. Præstationen lig­

ger på ca. 5 timer pr. ha.

Pris: ikke fastsat, da der er tale om en prototype.

Forhandler: Gremo Maskinfabrik I/S.

Omkostningseksempel:

Knusning + afskrælning:

5 t. å 100 kr. = 500 kr.

Plantetransport:

2 t. å 70 kr. = 140 kr.

Planter:

3000 stk. RGR å 0,50 kr. = 1500 kr.

Plantning med rør:

24 t. å 37 kr. = 888 kr.

Samlet etablering pr. ha: 3028 kr.

Nicolas-grenknuser

Denne franske grenknuser demonstre­

res for første gang for en større kreds af skovfolk på den kulturtekniske de­

monstration.

Arbejdsprincippet i denne meget svære grenknuser kender mange fra den nye Ugerløse træ- og grenknuser.

Nicolas grenknuser synes specielt at have interesse i forbindelse med ud­

rensningsopgaver i løvtræ og nåletræ, herunder også ved klargøring af bjerg­

fyrarealer før tilplantning.

Specifikationer:

Type:

Arbejdsbredde:

Totalbredde:

Rotordiameter:

Antal knive:

Rotorhastighed:

Kraftudtag:

Kraftbehov:

Kørehastighed:

Vægt:

Trædiameter:

Pris:

Forhandler:

D-105 1,17 m 1,31 m 641 mm 20

2000 omdr./min.

1000 omdr./min.

60 hk på kraftudtag 0,3-1,5 km pr. time 840 kg

50-75 mm 46.770 kr.

Gyro A/S, Lundhede, 7800 Skive.

i«

sfifcx.

Fig 4. NICOLAS Grenknuser, velegnet til svære tyndingsopgaver.

Micron Herbi

Ved sprøjteekskursionen i 1973 på Wedellsborg skovbrug demonstrerede BP Kemi A/S en ULV-sprøjte (ULV

= ultra low volume), der kunne bru­

ges f. eks. til bekæmpelse af birk i nåletrækulturer.

Siden er udviklingen fortsat indenfor ULV-sprøjter, og det seneste er let­

vægtssprøjten HERBI, der vejer 1,1 kg og er forsynet med 2¹/₂ liters plastic­

dunk. Sprøjtevæsken ledes fra behol­

deren gennem en plasticslange ned til en udskiftelig dyse, hvorfra væsken lø­

ber ned på en hurtigt-roterende skive, som spreder væsken i meget ensartede dråber på ca. 250 my. Sprøjten giver 1 ml. pr. sekund, hvilket kan regu­

leres, alt efter væskens viskositet, ved udskiftning af dysen. Sprøjten kan an­

vendes til udbringning af en hel række herbicider, hvoraf de fleste blot skal blandes med vand i et bestemt forhold og tilsættes et antifordampningsmid- del, f. eks. BP Ulvapron. Ønsker man f. eks. at sprøjte en kultur med 6 kg

v.st. atrazin pr. ha, vil det totale væ­

skeforbrug blive 30 ltr. pr. ha.

ULV-atrazinsprøjtning:

Dosering:

6 kg v.st. atrazin pr. ha Væske:

12 ltr. atrazin å 30 kr. = 360 kr.

6 ltr. Ulvapron å 9 kr. = 54 kr.

Redskab:

8 timer å 1,50 kr. = 12 kr.

Udbringning:

8 timer pr. ha å 32,50 = 260 kr.

Sprøjteomkostning pr. ha 686 kr.

En atrazinbehandling med HERBI ko­

ster på demonstrationsarealet ca. 100 kr. mere pr. ha end ved brug af trak­

torsprøjte. Er arealerne mindre og vanskeligt fremkommelige, bliver ULV-sprøjtning med HERBI fordel- agtigst.

Udstyret vil også med fordel kunne anvendes ved selektive sprøjtninger over planterækken eller over den en­

kelte plante.

Væskemængden pr. ha er 1/40 af nor­

malt væskeforbrug, men alligevel er dråberne lige så store som den gen­

nemsnitlige dråbe ved traktorsprøjt­

ning, nemlig ca. 250 my. HERBIEN’s dråber adskiller sig imidlertid fra de af dysesprøjterne frembragte dråber ved at have nøjagtig samme størrelse.

Dette betyder bedre dækningsgrad og lavere vinddrift. Derfor vil behovet for beskyttelsesudrustning, alt andet lige, være tilsvarende sprøjtning med trak­

torsprøjte og aim. rygsprøjte.

Specifikationer:

Vægt: 1,1 kg uden væske Beholder: 2¹/₂ ltr.

Batterier: 8 stk. 1,5 volt Rotor: 2000 omdr./min.

Dråbestørrelse: ca. 250 my Pris: ca. 275 kr.

Forhandler: BP Kemi A/S

Fig. 5. Letvægtssprøjten Herbi er batteri­

dreven og frembringer meget ensartede dråber. En atrazinsprøjtning kræver 30 ltr.

væske pr. ha.

157

Glyphosats anvendelses­

muligheder i skovbruget

I denne artikel omtales et herbicid Glyphosat, der sikkert vil få stor betydning for og megen udbredelse i skovbruget, idet de foreløbige forsøg med midlet lover godt. Artiklen er et uddrag af en artikel i Tolvmands-bladet nr. 8, 1976.

Af forstkandidat THOMAS RUBOW, Statens Ukrudtsforsøg.

Herbicidet glyphosat blev anmeldt til afprøvning i skovkulturer ved Statens Ukrudtsforsøg i 1973, og de første for­

søg blev anlagt samme år i august og september. Resultaterne var særdeles positive, og meddelelser fra Norge, hvor tilsvarende undersøgelser blev på­

begyndt 2 år tidligere, støttede yder­

ligere forventningerne til midlet.

Siden har glyphosat været anvendt i et betragteligt antal forsøg med bekæm­

pelse af adskillige ukrudtsarter. Under­

søgelserne er langt fra tilendebragt, men forespørgslerne vedrørende gly­

phosat har været så talrige, at det er fundet rimeligt at fremlægge resulta­

terne af forsøgene indtil efteråret 1975.

Almindelige oplysninger

Glyphosat er deklarationsnavnet for N-phosphonometyl glycin. Herbicidet forhandles under navnet Roundup som en flydende, vandopløselig saltforbin­

delse indeholdende 360 g virksomt stof pr. liter. Dagspris 120 kr. pr. 1.

Midlet blev i J975 klassificeret i fare­

klasse C. Den akutte giftighed er ringe, LD₅₀-værdien er 4900 mg/kg for rot­

ter; 2,4,5-T har en LD₅₀-værdi på 300-500 mg/kg.

Glyphosat angives at være svagt hud- og stærkt øjeirriterende; sidstnævnte er ikke konstateret i forbindelse med Statens Ukrudtsforsøgs sprøjtninger.

Glyphosat er et bladherbicid; optagel­

se gennem rødderne forekommer ikke i praksis, da herbicidet bindes hurtigt til ler- og humuskolloider ved jord­

kontakt. Til trods herfor nedbrydes glyphosat hurtigt og fuldstændigt af mikroorganismer.

Som mange andre vandopløselige, sy­

stemiske bladherbicider foregår gly­

phosats indtrængning gennem blade­

nes (nålenes) overhud bedst ved høj saftspænding i planten og stor luft­

fugtighed, hvilket der senere skal gives eksempel på.

Vandopløseligheden indebærer natur­

ligvis risiko for afvaskning ved regn umiddelbart (4-6 timer) efter sprøjt­

ning.

Efter optagelsen transporteres glypho­

sat hurtigt rundt i planten i retning mod vækstpunkterne. I forsøg med kvik er der under væksthusforhold ved S.U. konstateret spirehæmning af samt­

lige knopper på udløberne indenfor to døgn efter bladsprøjtning.

Den uhindrede bevægelse af glyphosat i ukrudtsplanterne muliggør en fuld­

stændig dræbning af deres rodsystem, således at genvækst forhindres. Dette er ikke i nær samme grad tilfældet for f. eks. 2,4,5-T-midlerne.

Virkningen af en glyphosat-sprøjtning er længe om at vise sig; ved normalt sprøjtetidspunkt (sensommer) nås den maksimale effekt på såvel ukrudts­

bestand som kultur først det følgende forår.

Glyphosats virkeområde

I tabel 1-3 ses resultaterne af forsøg med glyphosat ved bekæmpelse af for­

skellige ukrudtsarter.

Hundegræs bliver ofte et problem i pyntegrøntkulturer på agerjord, hvor kvik er bekæmpet effektivt med atra- zin.

De fremlagte resultater tyder på, at glyphosat ved forårssprøjtning kan be­

kæmpe hundegræs i doseringer mellem 1 og 2 kg v.st/ha. Hvorfor august­

behandlingen har virket meget ringere, vides ikke.

Krybende hestegræs visner allerede sidst på sommeren, og sprøjtning med glyphosat i august har, som det frem­

går, kun svag virkning. Ved forårs- behandling er arten derimod følsom overfor glyphosat, 1 kg v.st/ha synes rigeligt til effektiv bekæmpelse. Sprøj­

tetidspunktet bør af hensyn til kultur­

planterne (knopbrydning) ligge mindst 14 dage tidligere end i forsøget.

Det kan anføres, at mosebunke (De- schampsia caespitosa), som fandtes indblandet i bestanden af krybende hestegræs, tilsyneladende er hårdfør overfor glyphosat både ved forårs- og augustsprøjtning.

Bølget bunke (Deschampsia flexuosa), som også er forekommet som sekun­

dær ukrudtsart i flere forsøg, synes at være følsom overfor glyphosat.

Begge Deschampsia-arterne bekæmpes billigst med dalapon, 4-5 kg v.st/ha ved efterårssprøjtning.

Aim kvik. Til bekæmpelse af kvik i nåletrækulturer er atrazin et fremra­

gende middel. Derfor er forsøgsarbej­

det vedrørende kvikbekæmpelse med glyphosat i skovkulturer beskedent.

Forsøg med bekæmpelse af kvik i frugtplantager viser, at glyphosat i do­

seringer fra 1 til 2 kg v.st/ha har be­

kæmpet kvikken tilfredsstillende gen­

nem den påfølgende vækstperiode ved såvel forårs- som efterårssprøjtning.

Bjergrørhvene: Dette høje, grove græs med dybtgående, rigt forgrenet jord­

stængel er særdeles kulturfjendtligt, hvor det forekommer i større be­

stande.

Bekæmpelse kan iflg. forsøgsresulta­

terne ske med 2 kg v.st/ha af glypho­

sat. Langt billigere bekæmpelse af bjergrørhvene er opnået med dalapon i doseringen 5 kg v.st/ha ved sprøjt­

ning i september-oktober.

Engrørhvene forekommer endnu mere lokalt end foregående art og er knyttet til fugtige områder. Den synes mere herbicidfølsom end sin slægtning og bekæmpes billigst med dalapon.

Ager tidsel. Bekæmpelse af kvik med atrazin i pyntegrøntkulturer anlagt på agerjord medfører næsten altid en kraftig opformering af agertidsel. I de første år generer dette næppe kultur­

planterne; men når de nærmer sig jule­

træsstørrelse, må der gribes ind for at undgå kvalitetsforringende beskadigel­

ser som afslidning af skud og nåle, ranglet vækst p.gr.a. lysmangel, belæg­

ning med frøuld fra tidslerne m.v. Da agertidsel skyder frem ret sent om for­

året, d.v.s. først er helt fremkommet efter kulturtræernes knopbrydning og desuden visner så tidligt i sensomme­

ren, at træernes skudmodning knap er tilendebragt, er det vanskeligt at be­

kæmpe arten med hormonmidler på et risikofrit tidspunkt. Dette er godtgjort i adskillige forsøg.

Glyphosat har, som det fremgår af ta­

bel 2, formået at bekæmpe tidsel­

bestanden ved en dosering på 0,5-1 kg v.st/ha ved augustsprøjtning. I et ikke refereret forsøg havde forårsbehand­

ling med glyphosat tilsyneladende in­

gen effekt.

Gederams bekæmpes ligeledes med do­

seringer omkring 1 kg v.st/ha i august.

1 modsætning til agertidsel har 2,4,5,T- salt god virkning på gederams ved sprøjtning i juli-august.

Brombær kan øjensynlig bekæmpes med glyphosat i en dosering på ca.

2 kg v. st/ha. Til trods for, at brombær fortsætter væksten langt hen på efter­

året, tyder forsøgsresultaterne på, at sprøjtning bør foretages inden 1. sep­

tember. Selektiv bekæmpelse af brom­

bær er hidtil kun lykkedes ved gen­

tagne sprøjtninger med 2,4,5-T-ester- forbindelser eller ved pletsprøjtning med disse midler i dieselolie.

Hindbær er den ukrudtsart, der ved Statens Ukrudtsforsøg er bedst under­

søgt m.h.t. glyphosat.

158

Resultaterne viser, at bekæmpelsen kan foretages med 1-2 kg v.st/ha ved sprøjtning i august. Af hensyn til pub­

likums bærplukning bør behandlingen udsættes til efter frugternes naturlige affald, d.v.s. 8—14 dage ind i måne­

den.

Dette hensyn er vanskeligere at imøde­

komme for brombærs vedkommende p.gr.a. dens sene frugtmodning (sep­

tember), hvorfor skiltning anbefales efter sprøjtning.

Det fremgår af resultaterne, at be­

handling efter 1. september også gi­

ver utilfredsstillende virkning på hind­

bær.

Til bekæmpelse af hindbær i nåletræ­

kulturer har intet andet herbicid vist så fuldstændig og holdbar effekt som glyphosat.

Hvor ørnebregne forekommer i større bestande på kulturarealer, er bekæm­

pelse nødvendig. Slåning med le er dyrt og tidskrævende, da det ofte må foretages to gange i hver vækstperiode, og kemisk bekæmpelse har hidtil også været problematisk.

De fremlagte forsøgsresultater lader kun ane, at glyphosat kan anvendes til bekæmpelse af ørnebregne, eftersom sprøjtningen er foretaget sent på året (d. 26/9).

Birk bekæmpes let med hormonmidler (2,4,5-T som ester- og saltforbindelser samt blandinger af 2,4-D og 2,4,5-T).

Hvis glyphosat prismæssigt skal kon­

kurrere med disse midler, skal birk kunne bekæmpes effektivt med do­

seringer fra 0,5 til højst 1,0 kg v.st/ha.

Om dette er muligt, giver de fremlagte resultater ikke svar på, men iagttagel­

ser fra forsøgsanlæg, hvor birk er fore­

kommet som indblanding, tyder på, at 1 kg v.st/ha er rigeligt til bekæmpelse af træarten.

Bævreasp er vanskelig at bekæmpe p.gr.a. dens rodskuddannelse, som i ældre forsøg endda synes at være sti­

muleret ved sprøjtning med hormon­

midler. Glyphosats evne til at bevæge sig ned i rodsystemet indebærer mu­

lighed for en effektiv bekæmpelse, hvilket resultatet for 2 kg v.st./ha da også tyder på.

Storbladet elm er på visse skovdistrik­

ter og ofte langs jernbaner et generen­

de ukrudt. Bekæmpelse er i ældre for­

søg lykkedes ved nedskæring og på­

følgende smøring af stødene med kon­

centreret 2,4,5-T. Bladsprøjtninger med mange, forskellige herbicider har hidtil kun haft kortvarig effekt. Med 4 kg v.st/ha af glyphosat synes bekæm­

pelse at være mulig. Den høje pris på glyphosat betyder, at bredsprøjtning med så stor en dosering vil blive urimelig dyrt, men da elm i reglen forekommer i spredte grupper, vil

»plet-sprøjtning« rimeligvis være øko­

nomisk forsvarlig.

Tabel 1. Glyphosat’s virkning på forskellige græsser. UBH = ubehandlet Resultaterne er forholdstal for levende ukrudtsmængde ca. 1 år efter sprøjtning.

Ukrudtsart Sprøjtedato

Forholdstal for ukrudtsbestand ca. 1 år efter sprøjtning med Glyphosat iflg.

doseringer (kg V..ST/ha)

UBH. 0,5 1,0 2,0 4,0

Hundegræs 20/5 1974 100 41 21 2 0

Hundegræs 15/8 1974 100 72 58 23 2

Krybende hestegræs 4/6 1974 100 73 6 3 0

Krybende hestegræs 15/8 1974 100 98 109 78 44

Aim. kvik 1/8 1975 100 — 23 — —

Bjergrørhvene 4/8 1975 100 92 52 9 —

Engrørhvene 3/9 1975 100 — 3 0 0

Tabel 2. Glyphosat’s virkning på tokimbladet ukrudt og ørnebregne.

Resultaterne er forholdstal for levende ukrudtsmængde ca. 1 år efter sprøjtning.

Forholdstal for ukrudtsbestand ca. 1 år efter sprøjtning med Glyphosate i flg. doseringer (kg V.ST/ha)

Ukrudtsart Sprøjtedato UBH. 0,5 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0

Agertidsel 7/8 1975 100 15 4 2 — — —

Gederams 14/8 1974 100 47 6 2 — — —

Gederams 29/8 1975 100 — — 1 — — —

Brombær 4/9 1974 1C0 70 44 48 — — —

Brombær 18/8 1975 100 75 48 9 — — —

Hindbær 13/8 1973 100 — — 5 2 7 —

Hindbær 19/9 1973 100 — — 84 84 64 —

Hindbær 31/7 1975 100 27 1 0 — — —

Hindbær 13/8 1975 100 59 8 1 — 3 —

Hindbær 28/8 1975 100 45 5 3 — — —

Hindbær 12/9 1975 100 127 66 64 — — —

Ørnebregne 31/7 1973 100 — — — — — 7

Ørnebregne 26/9 1974 100 80 75 36 45 — —

Tabel 3. Glyphosat’s virkning på løvtræopvækst.

De fremlagte resultater er karakterer for virkning på løvtræopvæksten bedømt efter en skala 0-10.

Karakter for virkning 0-10, 0 = uskadt, 10 = død ca. 1 år efter behandling med Glyphosat i flg.

doseringer (kg V.ST/ha)

Ukrudtsart Sprøjtedato UBH. 0,5 1,0 2,0 3,0 4,0

Vorte- og dunbirk 14/8 1973 0,0 — — 9,7 10,0 10,0

Vorte- og dunbirk 26/9 1973 0,0 — — 8,3 10,0 10,0

Bævreaspo 5/8 1975 0,0 4,0 5,7 9,3 — —

Storbladet elm 17/9 1975 0,0 — 2,3 5,0 — 8,0

Aim. røn 12/8 1975 0,0 5,0 9,0 10,0 — —

Tabel 4. Glyphosat’s virkning på nåletrækulturer.

* Skaden (1 død plante) skyldes Karakter for skade 0-10 (0 = uskadt, 10 =død) muligvis honningsvamp. (kg V.ST/ha)

ved maximal virkningaf flg. doseringer

T ræart Sprøjtedato UBH. 0,5 1,0 2,0 4,0

Rødgran 31/7 1974 0,0 0,0 0,0 0,0

Rødgran 20/8 1974 0,0 1,0* 0,0 0,6

Rødgran 11/9 1974 0,0 0,1 1,0* 0,5

Rødgran 4/10 1974 0,0 0,0 0,0 0,0

Rødgran 6/5 1975 0,0 0,0 0,0 0,5

Sølvgran, Nobilis 18/7 1974 0,0 0,5 2,5 6,1

Sølvgran, Nobilis 8/8 1974 0,0 0,0 0,1 3,5

Sølvgran, Nobilis 29/8 1974 0,0 0,3 0,8 2,8

Sølvgran, Nobilis 17/9 1974 0,0 0,4 0,1 1,6

Sølvgran, Nobilis 13/5 1975 0,0 0,0 0,0 1,8

Nordmannsgran (6 år) 5/8 1974 0,0 0,2 0,2 1,8

Nordmannsgran (6 år) 26/8 1974 0,0 0,2 0,0 1,1

Nordmannsgran (6 år) 12/9 1974 0,0 0,0 0,0 0,0

Nordmannsgran (6 år) 7/10 1974 0,0 0,0 0,0 0,0

Nordmannsgran (6 år) 9/5 1975 0,0 0,0 0,0 0,0

Nordmannsgran (9 år) 11/8 1975 0,0 0,0 0,6 2,7 6,3

Nordmannsgran (9 år) 25/8 1975 0,0 0,2 2,8 5,6 7,3

Nordmannsgran (9 år) 9/9 1975 0,0 0,0 0,0 0,1 0,9

Nordmannsgran (9 år) 22/9 1975 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3

Aim. røn er hårdfør overfor 2,4,5-T- midler, men påfaldende følsom over­

for glyphosat. I det refererede forsøg var rønneopvæksten 2-5 m høj.

Iagttagelser af andre vedplanter i for­

skellige forsøgsanlæg giver det indtryk, at hyld (Sambucus nigra og S. racemo- sus) og bøg (Fagus silvatica) er føl­

somme overfor glyphosat (ødelægges af ca. 1 kg v.st/ha); hassel (Corylus avelana) og kaprifolium (Lonicera pe- riclymenum) er moderat følsomme (1-2 kg v.st/ha), mens ær (Acer pseu- doplatanus) er hårdfør (skades knapt nok af 2 kg v.st/ha).

Toleranceforhold

Undersøgelser af nåletræers følsomhed overfor glyphosat er udført i »nobilis«

(9 år gamle planter), nordmannsgran (2 forsøg hhv. 6- og 9-årige planter), rødgran (6 år gamle planter) ved sprøjtning på fritstillede enkeltplanter.

Sprøjtetidspunkter, doseringer og re­

sultater fremgår af tabel 4.

Beskadigelserne er bedømt efter en ka­

rakterskala fra 0-10, hvor 0 er uskadt, og 10 betyder, at planten er død. Det typiske skadebillede på nåletræer efter overdosering med glyphosat er døde skudspidser inch topskud. Topdød er en alvorlig beskadigelse i en juletræ­

kultur, da træets form er afgørende for anvendelsen; i sådanne tilfælde er mi­

nimumskarakteren derfor 5. Se fig. 1.

Rødgran er tilsyneladende den mest hårdføre af de 3 arter, mens »nobilis«, antagelig p.gr.a. sin sene skudmodning, er mest følsom. Nordmannsgran ind­

tager tilsyneladende en mellemstilling.

Resultaterne er gennemsnit af 10 gen­

tagelser af hvert forsøgsled.

Af sprøjtningerne fra 1974 fremgår det, at skaderne aftager, jo senere sprøjtningen foretages.

I forsøget med 9-årig nordmannsgran ses det imidlertid, at sprøjtningerne d. 25/8 1975 har forvoldt betydelig større skader end behandlingerne d.

11/8. Denne uoverensstemmelse for­

klares af de klimatiske og vækstmæs­

sige forhold i 1975: D. 11/8 var den relative luftfugtighed i timerne om­

kring behandlingstidspunktet kun ca.

45 %, og der var ingen nedbør i 14 dage før og i 1 uge efter sprøjtningen, hvorfor saftspændingen i planterne an­

tagelig har været lav; vejret var iøvrigt meget varmt (31°C) og skyfrit.

D. 25/8 var luftfugtigheden 70-75 %, og der var faldet 15-20 mm regn i lø­

bet af de 7-8 forudgående dage; tem­

peraturen var iøvrigt moderat (20°C) og vejret skyet.

Konklusion

Glyphosat er et herbicid med meget bredt virkeområde.

Dets ringe giftighed samt hurtige og fuldstændige nedbrydning i jorden, gør midlet tiltalende ud fra et miljø­

mæssigt synspunkt.

Græsser: Både udenlandske og hjem­

lige forsøg viser, at glyphosat er et glimrende græsherbicid; kun mose- bunke synes ifølge danske forsøg at være hårdfør. Det bemærkes dog, at alternativ bekæmpelse af græsukrudt (dalapon og atrazin) ofte er billigere end anvendelse af glyphosat.

Da glyphosat ikke skader ukrudtsfrø i jorden, kan efterbehandling med jord­

herbicider blive nødvendig for at und­

gå fremspiring af ny ukrudtsbestand.

Da effekten af glyphosat reduceres ved blanding med jordherbicider, må ar­

bejdet udføres i to tempi.

Flerårigt, tokimbladet ukrudt: Ingen andre herbicider har hidtil formået at bekæmpe arter som agertidsel, gede- rams, hindbær og brombær så effek­

tivt og langvarigt som glyphosat.

Sprøjtning bør foretages i august med en dosering på 1-1,5 kg v.st/ha. Dette er ca. dobbelt så meget, som der an­

befales i Norge, hvilket kan skyldes forskellig sprøjteteknik eller de klima­

tiske forhold. Dette bliver undersøgt i nærmeste fremtid, da det er særdeles betydningsfuldt for den praktiske an­

vendelse af glyphosat at kunne redu­

cere kemikaliemængden både af hen­

syn til kulturplanterne og sprøjteudgif­

terne.

Ørnebregne: Ved sprøjtning i august skulle der være gode muligheder for en effektiv bekæmpelse med rimelige mængder glyphosat.

Løvtræopvækst: Birk bekæmpes lige så effektivt af de gængse hormonmid­

ler som af glyphosat. Overfor mere hårføre træarter er glyphosat betyde­

lig mere virksomt end 2,4,5-T. Ær og ask lader dog til at være ret mod­

standsdygtige.

Nåletræers toleranceforhold: Rødgran er ret hårdfør overfor glyphosat, tole­

rancegrænsen synes at være 2 kg v.st/ha ved behandling efter skudmod­

ning eller før knopbrydning (august, maj).

Nordmannsgran har vist sig mere føl­

som og tåler knap nok 1 kg v.st/ha ved augustsprøjtning. I toleranceforsø­

gene er der sprøjtet på fritstillede plan­

ter (alt omgivende ukrudt bortluget), mens det i praksis oftest vil være til­

fældet, at planterne er mere eller min­

dre dækket af ukrudtsvegetation, tole­

rancegrænsen kan antagelig hæves lidt.

Sprøjtning af nordmannsgrankulturer, der står lige for juletræhugst, må fore­

løbig frarådes.

Abies procsra (»nobilis«) er p.gr.a. sin sene skudmodning endnu mere følsom, og sprøjtning i august med doseringer over 1 kg v.st/ha bør ikke finde sted.

Forsøgsarbejdet med glyphosat fort­

sættes i de kommende år; der er stadig mange spørgsmål at klarlægge, før fuldstændig anvisning på en selektiv og økonomisk forsvarlig anvendelse af glyphosat i diverse nåletrækulturer kan gives.

*

m

mm

ft ør.øå I

i * ‘ tT?/

i ; m A ft'* /

■

! An V■ v» 1 *

... vn

N *' _4*

%

mm

93

V

V. Adl *

< »

‘■I® A

/ i' t J 'PP' VJ

Wi

. i ' Fig. 1. Glyphosat skader på nordmannsgran. Middelstærkt skadet, karakter: 5.