SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drivesaf foreningen Danske
Slægtsforskere. Det eret privat special-bibliotekmedværker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele ogsponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værkerbådemed og uden ophavsret. For værker, somer omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligt brug.Videre publiceringogdistribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
SlægtsforskernesBibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
DANMARK
Vilh. Hammershøj: Fra Lejre.
A N M A R
LAND OG FOLK
HISTORISK-TOPOGRAFISK-STATISTISK HAANDBOG
UDGIVET VED
DANIEL BRUUN
UNDER MEDVIRKNING AF EN RÆKKE FAGMÆ2ND
BIND V
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG - KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
MDCCCGXXI
COPYRIGHT 1921 BY GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
GYLDENDALS FORLAGSTRYKKERI KJ3BENHAVN
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
KØBENHAVNS AMT
Indledning af Dr. phil. Eiler Nystrøm ... 3
Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild ... G Klima af Afdelingschef, Mag. H. Hansen... 10
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 11
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 25
Levesæt og Folkeliv af Dr. phil. Eiler Ngstrøm ... 31
Voldsteder af Mag. art. Chr. Axel Jensen... 55
Herregaarde, Slotte og Lyststeder af Dr. phil. Eiler Nystrøm ... 57
Kirker afMag. art. Chr.Axel Jensen... 75
Købstæder af Mag. Matthiessen, Oberstløjtnant M. J. Darre og Kontor chef, cand. polit. Henning Kiørboe (Roskilde, Køge) ... 95
Landdistrikternes Statistik af Kontorchef, cand. polit. Henning Kiørboe 115 Nogle Erhverv af Langbrugskandidat Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms ... 118
Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Hermansen, Mag art. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær... 123
Fortegnelse over Skyldkredse... 155
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe... 158
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75,000 Kr. Ejendomsskyld 163 FREDERIKSBORG AMT Indledning af Prof. O. B. Bøggild... 185
Geologiske Forhold af Professor O. B. Bøggild ... 190
Klima af Afdelingschef, Mag. H. Hansen... 195
Plantevækst afProf., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 196
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 204
Den historiske Udviklings Gang i Frederiksborg Amt af Prof.. Dr. phil. Hans Olrik ... 210
Voldsteder, Slotte og Herregaarde af Mag. art. Chr. AxelJensen... 245
Kirker af Mag. art. Chr. Axel Jensen ... 266
Købstæder af Hugo Matthiessen, M. J. Darre og Henning Kiørboe (Hel singør, Hillerød, Frederiksværk, Frederikssund) ... 276
Landdistrikternes Statistik af Kontorchef, cand. polit. Henning Kiørboe 304 Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 307 Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bidrag af Mag. V. Hermansen, Mag. art. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær... 311
Fortegnelse over Skyldkredse m. in... 342
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe... 344 Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75000 Kr. Ejendomsskyld 349
Side
HOLBÆK AMT
Indledning af Mag. H. V. Clausen ... 3
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild... 16
Klima af Afdelingschef, Mag. H. Hansen... 19
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 20
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 29
Træet og Kilden, en kulturhistorisk Skildring fra Holbæk Amt af Dr. phil. Villads Christensen... 35
Voldstederog Herregaardeaf Mag. art. Chr. Axel Jensen... 47
Kirker af Mag. art. Chr.Axel Jensen... 54
Købstæder af Hugo Matthiessen, M. J. Darre ogHenning Kiørboe (Hol bæk, Kalundborg, Nykøbing) ... 66
Landdistrikternes Statistikaf Kontorchef, cand. polit. Henning Kiørboe 86 Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs Helms 90 Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darremed Bistand af Mag. V. Her- mansen, Mag. art. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans K jær ... 93
Fortegnelse over Skyldkredse ... 133
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe... 136
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75000 Kr. Ejendomsskyld 141 SORØ AMT Indledning af Redaktør J. V. Christensen ... 159
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild... 168
Klima af Afdelingschef Mag. H. Hansen... 170
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 171
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 177
Midtsjælland i Middelalderen af Prof., Dr. phil. Hans Olrik ... 181
Kulturhistoriske Træk fra Sorø Amts Landsogne af Redaktør J. V. Christensen ... 196
Voldsteder og Herregaarde af Mag. art. Chr. AxelJensen... 215
Kirker af Mag. art. Chr. Axel Jensen ... 220
Købstæder af Mag. Hugo Matthiessen, Oberstl. M. J. Darre og Kontor chef, cand. polit. Henning Kiørboe (Ringsted, Sorø, Slagelse, Korsør Skelskør) ... 234
Landdistrikternes Statistik af Henning Kiørboe ... 267
NogleErhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs.Helms 271 Sognebeskrivelser af Oberstløjtnant M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Hermansen, Mag. art. Chr. Axel Jensen og Museumsinspektør Hans Kjær... 275
Fortegnelse over Skyldkredse ... 312
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe... 316
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75000 Kr. Ejendomsskyld 321 PRÆSTØ AMT Indledning af Prof. O. B. Bøggild... 341
Geologiske Forhold af Prof. O. B. Bøggild... 344
Møens Klint og „Høje Møen“ af Museumsinspektør V. Hintze ... 354
Klima af Afdelingschef, Mag. H. Hansen... 368
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 369
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 379
Side
Herremænd, Bønder og Husmænd af Dr. phil. Villads Christensen . . 388
Voldsteder og Herregaardeaf Mag. art. Chr. Axel Jensen... 403
Kirker af samme ... 415
Købstæder af Mag. Hugo Mathiessen, Oberstl. M. J. Darre og Kontor chef, cand. polit. Henning Kiørboe (Præstø, Næstved, Vordingborg Storehedinge, Stege) ... 427
Landdistrikternes Statistik af Henning Kiørboe... 455
Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 458 Sognebeskrivelser af Oberstl. M. J. Darre med Bistand af Mag. V. Hermansen, Mag art. Chr. Axel Jensen og Muesumsinspektør Hans Kjær ... 461
Fortegnelse over Skyldkredse... 505
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe... 508
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75,000 Kr. Ejendomsskyld 513 BORNHOLMS AMT Indledning af Overlæge M. K. Zahrtmann ... 3
Geologiske Forhold af Statsgeolog V. Milthers ... 12
Klima af Afdelingschef, Mag. H. Hansen ... 28
Plantevækst af Prof., Dr. phil. C. H. Ostenfeld... 29
Forhistoriske Mindesmærker af Museumsinspektør Hans Kjær ... 37
Bornholm gennem Tiderne af Overlæge M. K. Zahrtmann ... 46
Voldsteder og Borgpladser af Museumsinspektør P. Hauberg... 58
Kirker og Kapeller af Overlæge M. K. Zahrtmann ... 73
Købstæder af samme (Rønne, Hasle, Allinge og Sandvig, Svaneke, Neksø, Aakirkeby) ... 83
Landdistrikternes Statistik af Kontorchef cand. polit. Henning Kiørboe 113 Nogle Erhverv af Landbrugskand. Niels Siggaard og Prof. Johs. Helms 117 Sognebeskrivelser af Overlæge M. K. Zahrtmann med Bidrag af Mu seumsinspektør Hans Kjær ... 120
Fortegnelse over Skyldkredse ... 133
Sognekommunernes Statistik af Henning Kiørboe ... 134
Fortegnelse over Gaarde, vurderet til mindst 75000 Kr. Ejendomsskyld 137 Forkortelser... 140
FORTEGNELSE
OVER
BILAGSBILLEDER OG KORT
KØBENHAVNS OG FREDERIKSBORG AMTER: Side
Vilh. Hammershøi: Fra Lejre (Farvebillede) ... Titel
Roskilde, Grundplan... 96
ElliotHjuler: Gammelt Hus i Køge (Farvebillede) ... 112 a Køge, Grundplan... 112 b Elliot Hjuler: Porttaarnetog Slyngbroen, Frederiksborg Slot (Farve billede) ... 252
Helsingør, Grundplan ... 284
Hillerød, Grundplan ... 292
Frederiksværk og Frederikssund, Grundplaner ... 300
Fredensborg, Grundplan ... 316
C. A. Begtrup Christiansen: Portbygningen paa Selsø (Farvebillede) 340 HOLBÆK, SORØ OG PRÆSTØ AMTER: Holbæk, Grundplan... 68
Kalundborg og Nykøbing, Grundplaner... 76
O. P. Balle: Holsteinborg (Farvebillede) ... 214
Ringsted, Grundplan... 238
Sorø, Grundplan ... 246
Slagelse, Grundplan... 254 a Korsør, Grundplan ... 254 b Skelskør, Grundplan... 262
Haslev, Grundplan... 310
Elliot Hjuler: Helligaandshuset, Næstved (Farvebillede)... 434 a Næstved, Grundplan... 434 b Vordingborg, Grundplan ... 442
Storehedinge og Præstø, Grundplaner ... 448
Stege, Grundplan ... 452
C. A. Begtrup Christiansen: Holmegaard (Farvebillede) ... 484
BORNHOLMS AMT: C. A. Begtrup Christiansen: Klokketaarn til Rutskirke (Farvebillede) 76 Rønne, Grundplan... 84
Aakirkeby og Hasle, Grundplaner ... 92
Sandvig ogAllinge, Grundplaner... 100
Svaneke og Neksø, Grundplaner... 108
RETTELSER:
Frederiksborg Amt: Side 252, under Billedet staar fejlagtig Ellias Hjuler skal wvre Elliot Hjuler.
Holbæk Amt: Side 155 »Vognstrup« skal være »Vognserup«.
Bornholms Amt: Side 107, Underskriften paa de to Billeder t. v. er fejlagtig ombyttet.
KØBENHAVNS AMT
Elliot Hjuler: Fra Køge.
Danmark. V. 2 1
Thorvald Niss: Fra Gammel-Køgegaard.
KØBENHAVNS AMT INDLEDNING
AF DR. PHIL. EILER NYSTRØM
Københavns Amt behersker den mellemste Del af Østsjælland og danner en Trekant, der strækker sig mellem Øresund, Isefjord og Kogebugt. Det er Hovedstadens nærmeste Opland og Øens naturlige Tyngdepunkt. Samtlige Sjællands Amter ligger grupperet omkring dets Omraade: Mod Nord er det Nabo til Frederiksborg Amt, mod Vest til Holbæk og Sorø Amter, mod Syd til Præstø Amt.
Længst mod Nord, ude ved Sundet, ligger Amtsgrænsen tæt ved Smidstrup, gaar dernæst jævnt sydefter, Norden om Sandbjerg Bak
ker, langs Furesøens Bred, videre gennem Farum Sø forbi Gandløse Ore. Her slipper Grænsen de naturskønne Egne mellem Skov og Sø og følger videre Værebro Aa, der i Retning mod Vest bugter sig gennem et typisk sjællandsk Slettelandskab ud til Roskildefjord. I Fjorden gaar Amtsgrænsen atter Syd paa mellem Lille 0 og Eskildsø (den sidste hø
rer til Frederiksborg Amt), i en Bue Vester paa over den brede Land
tunge, der danner Horns Herred, ud i Bramsnæs Vig og ned langs Vellerup Strand. Atter gaar Grænsen ind over det faste Land og faar
4 KØBENHAVNS AMT
nu en sydøstlig Retning; følgende Elverdams Aa løber den tæt forbi Herregaardene Aastrup og Sonnerup og videre gennem skovrige Egne, indtil den ved Svenstrup brat bøjer mod Øst og løber langs Køge Aa.
Østgrænsen dannes af Kogebugt og Øresund med de to store Øer Amager og Saltholm, der begge ligger indenfor Amtets Omraade.
Amtet hører til de mindste i Landet, men er det tættest befolkede af dem alle og tillige det mest frugtbare. Det har et Flademaal af ca. 1200 Kv. km og maaler paa sit bredeste Sted, mellem Dragør og Bramsnæs
vig, ca. 55 km, paa sit smalleste, mellem Edelgave og Mundingen af Vejle Aa, kun ca. 16 km. Folketallet i Landdistrikterne er stærkt paavirket af Naboskabet til Landets Hovedstad; allerede ved Aar 1800 var det be
tydeligt i Forhold til Befolkningstætheden i det øvrige Land, men er i Løbet af det sidste Aarhundrede steget til mere end det tredobbelte.
Landskabet er bakket og skovrigt i et smalt Bælte mod Nordøst og Vest. Tæt udenfor Hovedstaden begynder den store nordsjællandske Skovzone, som strækker sig helt Nord paa til Kattegat, Syd og Vest for Roskilde ligger Forposterne for de vidtstrakte midtsjællandske Skov
egne, der opfylder store Dele af Sorø Amt; ved Vestgrænsen (i Hvalsø Sogn) findes Amtets højeste Punkt, Skovbakken, der hæver sig ca.
114 m. Det Indre og Egnene mod Øst og Syd — det vil i Virkeligheden sige største Parten af Amtet — er fladt, skovløst Agerland; fra Ros
kilde og vestud mod Kogebugt strækker sig en vid Slette, der bærer Navn af Heden (heraf Hedehusene), men ellers intet har tilfælles med Jyllands Hedeegne — det er tvertimod de frugtbareste Dele af hele Københavns Amt, dybmuldede Jorder med fortrinligt Lerunder
lag. Længst mod Nord er Jordbunden sandet og Sandjorderne danner en bred Bræmme langs heJ^ Amtets Søside, fra Vedbæk i Nord, forbi Hovedstaden og til Køge i Syd; Nord for København er Strandkanten mod Øresund kultiveret og omdannet til Haver, men i ældre Tid laa den hen som dybt tilsandede, skovløse Oredrev; Syd for, langs Koge
bugt, er den brede Sandstrand bevaret og Kysten er flak med lavt Vand langt ud i Bugten.
Amtet er ikke rigt paa Indsøer, og de faa, der findes, er næsten alle samlede i den nordlige Del. Den største er Furesø, der ligger Side om Side med Farumsø og Søndersø, sydligere ligger Vejlesø (ved Nyholte), Lyngby og Gentofte Søer, nærmere ved Hovedstaden Damhussø (tidli
gere Langvaddams Sø), der staar i umiddelbar Forbindelse med Søerne i København. I Amtets vestlige Del er af større Søer kun Løje og Gund- sømagle Sø samt Sengeløse Sø. Aaløbene er heller ikke talrige; for
uden Grænseaaerne er de betydeligste Store og Lille Vejleaa, der strom-
Landskab ved Frederiksdal i Høstens Tid.
(Chr. Bertelsen fot.)
mer Syd paa til Kogebugt, og den vandrigeste af dem alle, den kultur
historisk interessante Møllecia, der har sit Udspring fra Furesøen og falder ud i Øresund.
Københavns Amt er hverken historisk eller landskabeligt en Enhed.
Det bestaar af to væsensforskellige Halvdele, der først i nyere Tid er samlet til et Hele. Den nordøstlige Del er det oprindelige Københavns Amt („Gamle Københavns Amt“), omfattende de to Herreder Sokke
lund og Smørum; Sokkelund Herred kaldtes i Middelalderen Støvnæs, og Smørum Herred indbefatfede tillige Lille Herred, der i Tidens Løb smeltede sammen med det, medens Navnet helt forsvandt. Den vestlige og sydlige Del udgjorde Roskilde Amt („Gamle Roskilde Amt“) og be
stod af Herrederne Sømme, Voldborg, Tune og Ramsø. Disse to Amter forenedes i 1808, men danner vedblivende hver sin Amtsraadskreds.
Landskabeligt er Ulighederne store. Det tidligere Roskilde Amt bæ
rer Præget af rigt Agerland, med fede sortmuldede Marker, der om Vaaren glinser af frugtbar Grøde og i Høst akstunge duver og bølger for den friske Efteraarsvind, der uhindret stryger hen over det flade Landskab, hvor Kirkerne kan tælles milevidt og hvor hvidkalkede Bøndergaarde ligger Side om Side mellem Agrenes Tavl saa vidt Øjet rækker. Det er typisk ødansk Bondeland, venligt smilende i al sin tunge Frodighed. Det gamle Københavns Amt — og navnlig den nord-
6 KØBENHAVNS AMT
østlige Del ud mod Sundet — har en anden Karakter. Jordens Skød er mindre rigt, men Natur og Kunst mødes og skaber en fredfyldt Idyl, der ikke er mindre typisk dansk end Landskabet histude, blot paa en anden Maade. Kommer man en Sommermorgen sejlende op gennem Sundet, mens Solen endnu staar lavt over Svenskekysten, og man har passeret Hovedstaden med dens snart talløse Taarne og Tinder, da aabenbarer der sig for Beskueren et Billede af sjælden landskabelig Skønhed: Høje Brinker, øverst oppe kronet af aarhundredgammcl Bøgeskov, og skraanende ned mod Stranden Lyststeder og Haver af sydlandsk Ynde; de ligger Side om Side, nede og oppe, helt ud til Pyn
ten, hvor Synskredsen svinder — og hvem der er kendt i Farvandet ved, at Billedet fortsættes ogsaa hinsides Pynten og langt forbi Køben
havns Amts Grænselinje. Gaar man i Land og ser sig om, da vejres ikke Indtrykket bort, som saa ofte sker, naar den rejsende kommer Gen
standen for sine Iagttagelser paa nært Hold. Man finder et Landskab, hvor Skov og Sø veksler, hvor hver Bakke er et lønnende Udsigsts- punkt, der viser det blaa Sund til den ene Side, grønne Agermarker til den anden, tæt Skov forude og Hovedstadens Tage fortonende sig i det fjerne Syd. Til alle Sider Smaahuse og Haver med smeldende hvidrøde Plag over grønne Busketter, nærmere og fjernere Skovenes mere kom
pakte Grupper af Trækroner. Skov ligger ved Skov, hver med sin Ejen
dommelighed, snart mindende om en engelsk Rigmandspark som Brød- skoven ved Bernstorff, snart stille stemningsfuld som Søllerød Kirke
skov, snart forreven og fantastisk i Formerne som Ravneholmene. Og langs Sundet den gamle kongelige Dyrehave, en Vildtpark, der i Skøn
hed og Udstrækning søger sin Lige i Nordeuropa.
GEOLOGISKE FORHOLD
AF PROFESSOR O. B. BØGGILD
Største Delen af Amtets Undergrund udgøres af Kridtformationen og mest af det nyere Kridt, idet Skrivekridtet, som naturligvis maa an
tages overalt at forekomme under dette, kun er kendt fra enkelte Bo
ringer. Af disse har særlig den, der blev foretaget i Aarene 1894—1907 ved Grøndals Eng paa Frederiksberg, stor Interesse, da det er den dy
beste Boring, der er foretaget her i Landet, og den eneste, ved hvilken man er naaet ned under Skrivekridtet. De nederste gennemborede Lag (534—864 m) var nemlig en skifret, afvekslende lysere eller mørkere
KØBENHAVNS AMT 7 graalig Kalksten, der hører til samme Afdeling af Kridtformationen (Se
nonet) som Skrivekridtet, men til en noget ældre Del af denne. Her
over (496—534 m) fandtes en lys Kalksten og over denne igen Skrive
kridtet, der naaede fra 44 til 496 Meters Dybde. Dette Kridt var i væ
sentlig Grad mindre rent end det sædvanlige, men i øvrigt fuldkomment ligt med dette; det indeholder meget Flint i den øvre Del, men gradvis mindre nedefter. Det direkte Underlag for Kvartæret danner Skrive
kridtet muligvis kun et enkelt Sted, nemlig ved Pilemølle i Ishøj Sogn.
Det nyere Kridt, der indtager største Delen af Amtet, udgøres mest af Saltholmskalk, i den sydlige Del dog ogsaa af Bryozokalk; det træ’
der fra Naturens Side ikke noget Sted helt op til Overfladen, men ligger dog mange Steder ikke særlig dybt. Navnlig paa Saltholm, der er det eneste større Areal i hele Landet, hvor Istidsdannelser mangler, findes over Kalken kun et tyndt Lag Stranddannelser, og her har man i gammel Tid brudt en Del Kalk, som er gaaet til København for at brændes; man gik dog ikke ret dybt ned, da det var umuligt at holde Vandet ude af Gravene, og i nyere Tid er Brydningen ophørt. Under Amager ligger Kalken dybere (Kastrup -4-13m), mens den i den sjæl
landske Del af Amtet ligger paa meget forskellig Højde og dens Over
flade danner et Terræn, der er fuldstændig uden Forbindelse med Jord
overfladens. Længst mod Nord gaar en dyb Rende fra Roskilde Fjord til Sundet, og dens Dybde er omtrent 40 m under Havet, mens Kalken Syd derfor ligger væsentlig højere. Over Havfladen naar den i flere Partier, af hvilke et har sit Toppunkt ved Ballerup, et andet ved Her
stedøster, mens et tredje, meget udstrakt Parti strækker sig fra Egnen om Sengeløse helt ned til Vest for Køge. Imellem disse Højdedrag og ind i dem findes Dalsænkninger, og det er særlig i saadanne, at de store Masser Grundvand samler sig, som forsyner Københavns Vandværk.
Paa flere Steder, hvor Kalken kommer tæt op til Overfladen, har man anlagt Brud i den, saaledes f. Eks. ved Frederiksholms Teglværk, hvor Kalken dog har den Ulempe at være usædvanlig flintrig, endvidere ved Thorslunde, Baldersbrønde og Kagstrup. Om det nyere Kridts Mægtig
hed vides ikke meget; ved Grøndalsboringen naaede Saltholmskalken kun fra 11 til 44 Meters Dybde, mens man paa Saltholm har boret 201 Meter ned uden at naa gennem den.
Den øverste Del af Saltholmskalken udgøres af en ejendommelig grov sand- og glaukonitholdig Bjærgart, der kaldes Craniakalk efter en Brachiopod af dette Navn. Den er funden paa de fleste Steder, hvor man har haft Lejlighed til at iagttage Overfladen af det nyere Kridt og er kun af ringe Mægtighed (T/2—5m).
8 KØBENHAVNS AMT
Tertiærformationen repræsenteres af Paleocænet, som her overalt optræder i Form af Grønsandskalk eller -mergel. Denne Bjærgart er fundet et enkelt Sted i København, nemlig ved Vestre Gasværk, hvor man i 1868 gravede igennem den; den har en ganske ringe Mægtighed, men udmærker sig ved den meget store Mængde Forsteninger, der fin
des i den, nemlig ialt 125 forskellige Arter, hvoraf mange ikke findes andre Steder. Endvidere er Formationen udbredt i den vestlige Del af Amtet, hvor den bl. a. kendes ved Lellinge Aa, hvilken Forekomst skal omtales under Præstø Amt, endvidere ved Tune og Roskilde, hvor den er truffet ved Boringer. Ved Tune gaar Kalken fra 12 til 18 Meters Dybde, ved Roskilde fra 55 til 88 m.
Istidsdannelserne i Amtet udgøres langt overvejende af Moræneler, idet lagdelt Sand og Grus kun træder frem paa isolerede, mindre Om- raader, der i størst Mængde findes i de nordlige Dele. Lagdelt Diluvialler har forholdsvis meget ringe Udbredelse, og det er derfor karakteristisk, at Moræneleret anvendes betydelig mere til Teglværksbrug end i nogen anden Del af Landet, hvad der ogsaa skyldes den Omstændighed, at de af Københavns Nærhed betingede gode Afsætningsforhold for Stenene muliggør Bekostningen af en Slemning af Leret.
Af Terrænforhold hører den Del af Amtet, der benævnes „Heden“, Strækningen mellem København, Roskilde og Køge, til de svagest ku
perede i Landet; den udgør en typisk Moræneflade. Kommer man her
fra mod Nord eller Vest bliver Terrænet hurtig mere ujævnt Bakkeland, men typisk Randmorænelandskab findes dog ikke i Amtet. Paa det fladere Terræn er Istidsdannelsernes Lejringsforhold som oftest regel
mæssige, enten saaledes, at der kun er eet Lag Moræneler eller to saa- danne med mellemliggende lagdelt Sand. Hvor der derimod findes mere kuperet Terræn, bliver Lejringsforholdene oftest ret uregelmæssige, saa
ledes som man navnlig ved Gennemskæringen af Valby Bakke har haft rig Lejlighed til at iagttage. Af Aase findes, foruden enkelte ganske ube
tydelige, to større, nemlig Lejreaasen, der i nord—sydlig Retning med mange Afbrydelser følger Lejreaaens Dal, og Køgeaasen, en af vore smukkeste og regelmæssigste Aase, der begynder lidt Nordvest for Byen og derfra som Helhed forløber mod Vest forbi Spanager og ned imod Regnemark, hvor den gaar ind i Sorø Amt; den følger dels Køge Aaens Dalgang, dels gaar den lidt Nord for denne. Noget Nord for den gaar en Parallelaas, Dalby Aasen. Aasene benyttes for en Del til Grusgrav
ning, men det meste Grus graves dog ved Roskilde og Hedehusene.
Saltvandsalluviet har en forholdsvis ringe Udstrækning, da denne Landsdel i Stenalderen ikke har ligget saa særlig meget lavere end nu.
Udsigt over Lejre Vig fra Lindenborg.
(Th. Lind fot.)
Parti ved Kimmerslev i Ramsø Herred.
(Fot. i Nat. Mus.)
10 KØBENHAVNS AMT
Hele Saltholm har været dækket af Havet og en bred Bræmme langs hele Kysten af Amager, hvor det dog paa Grund af Øens Fladhed er næsten umuligt i det enkelte at bestemme Grænserne for Alluviet. Paa Sjællands Øresundskyst gaar dette som oftest kun meget lidt ind i Landet; ved Vallensbæk har der strakt sig en Bugt ind, og Nord for Køge har et ret stort Areal været havdækket. Fra Roskildefjord er der gaaet en dyb Bugt ind langs Værebro Aa helt til Egnen Syd for Viksø, men i øvrigt har Alluviet en meget ringe Udbredelse ved denne Fjord, mest maaske paa Bogenæs. Særlig Interesse har Forholdene ved Lejre, hvor det har vist sig, at der er gaaet en Fjord ind langs Lejre Aaens Dal til lidt Syd for Gjevninge, men ikke lige til Lejre, som man skulde formode efter Sagaerne; en anden Fjord har strakt sig ind gennem Kat- tinge og S voverslev Sø og har haft Forbindelse mod Øst til henimod Roskilde, men derimod ikke med Lejre Aadalens Havbugt.
Af andre nyere Dannelser kan nævnes Flyvesandet, der indtager den smalle Kyststrækning langs Køge Bugt, der benævnes Jernen; denne, der nu delvis er beplantet og indtaget til Villabebyggelse, var tidligere et særlig tiltalende og ejendommeligt Landskab. Kildekalk findes i et ret anseligt Lag ved den pragtfulde Maglekilde i Roskilde og har tid
ligere været benyttet til Bygningsbrug, men er nu ikke mere tilgængelig paa Grund af Bebyggelsen. Blandt Moserne maa foruden de større Kær
moser navnlig fremhæves de ganske smaa Skovmoser, der findes i sær
lig stor Mængde i Egnen mellem Hvalsø, Osted og Jydstrup og i den nordøstlige Del af Amtet. Her findes bl. a. de klassiske Moser, Vidnes
dam og Lillemose, ved Hjælp af hvilke Steenstrup konstaterede Række
følgen af Skovtræernes Indvandring her i Landet.
KLIMA
, AF AFDELINGSCHEF MAG. H. HANSEN
Aarets Middeltemperatur varierer i de forskellige Dele af Amtet mellem 7.2 og 7.6°; den er lavest i Egnen omkring Lyngby og højest langs Kysten; i Februar, der er den koldeste Maaned, er den i Største
delen af Amtet c. h-1 /20 — ved Lyngby dog c. -4- 10 —, i Juli c. I6V2—
17°. Frostdagenes Antal varierer fra c. 90 langs Kysten til 115 ved Lyngby. Middeldatum for sidste Frost om Foraaret er c. 15. April langs Kysten og c. 1. Maj i de koldeste Egne i det indre af Amtet.
Middeldatum for første Frost om Efteraaret er c. 10.—15. Oktober i
KØBENHAVNS AMT 11
Maaned
Middeltemperatur
C° Gennemsnitligt
Antal Frostdage Middelnedbør mm
AntalDage med Nedbørved Landbohøjskolen
Lyngby Landbo højskolen Roskilde 1
tb c
Landbo højskolen Roskilde Lyngby Landbo højskolen Roskilde
Januar... -0.8 -0.4 -0.5 24 23 22 35 35 34 14
Februar.... -1.0 -0.4 —0.5 23 21 21 29 27 28 13
Marts... 0.9 1.3 1.3 21 19 20 38 38 37 14
April... 5.4 5.7 5.6 10 8 9 34 34 34 12
Maj ... 10.5 10.9 10.7 2 2 0.8 34 40 34 13
Juni... 14.9 15.4 15.0 0 0 0 49 50 49 11
Juli... 16.4 16.9 16.4 0 0 0 65 67 63 14
August... 15.6 16.0 15.6 0 0 0 79 71 68 16
September. 12.5 12.8 12.5 0.4 0.5 0.1 54 54 51 15
Oktober ... 7.7 8.0 7.8 4 3 3 64 67 70 18
November . 3.3 3.8 3.6 11 10 9 44 47 44 15
December . 0.5 0.9 0.7 20 18 17 37 41 44 16
Aaret... 7.2 7.6 7.4 115 105 102 562 571 556 171 Indlandet og c. 1. November langs Kysten. Den aarlige Middelnedbør er for Amtet som Helhed 565 mm; den er mindst — c. 550 mm — langs Kysten og størst — c. 600 mm — ved Gladsakse og Hvalsø. Mid
delnedbøren er overalt størst, c. 70—80 mm, i August, og mindst, c.
25—30 mm, i Februar. Sommerens Nedbør er gennemsnitlig c. 25 mm større end Efteraarets.
PLANTEVÆKST
AF PROFESSOR DR. PHIL. C. H. OSTENFELD
Stor-København er jo ikke helt bebygget endnu. Der er anselige Arealer, særlig i Periferien, som ikke bærer Huse; nævnes kan saaledes f. Eks. Amager Fælled og Partiet fra Kalvebodstrand langs Byomraa- dets Vestside. Dertil kommer Haverne, Parkerne og endelig Vandarea
lerne, og paa alle disse Steder træffer vi Planter. Der er saaledes god Grund til at tale om Plantevækst i København og give nogle kortfat
tede Oplysninger om den som Indledning til Redegørelse for Amtets Plantevækst.
Mindst afhængig af Mennesket er Vegetationen langs Stranden ud-
12 KØBENHAVNS AMT
for Amager Fælled og ved Kalvebodstrand, ved Flaskekroen. Plante
væksten dér er, i alt Fald paa de mest uberørte Steder, af den sædvan
lige Strandvegetations Type: Ude i Vandet vokser Aalegræs (Zostera), Havgræs (Ruppia) og Vandkrans (Zannichellia) sammen med Rørhinde (Enteromorpha) o. fl. Alger. Saa kommer der Rørsumpe af Strand- Kogleaks (Scirpus maritimus), Tagrør (Phragmites) o. s. v., og imellem Rørbevoksningerne ligger store bare, vanddækkede Partier med hen- raadnende Plantedele, hvorfra der til Tider udsendes stærke og stin
kende Lugte; der er nemlig et meget rigt Bakterieliv i disse Strandsumpe, og ofte ser man Bunden dækket af et Lag lyserødt eller violet Overtræk dannet af Purpursvovlbakterier; paa andre Steder kan Overtrækket være hvidt af andre Svovlbakterier (Beggiatoa). Det er disse Bakterier, der sammen med mange andre frembringer de for Strandsumpe særegne Forraadnelsesprocesser, som mangen Gang virker overordentligt ube
hageligt paa vor Lugtesans.
Indenfor Rørsumpene kommer de egentlige Strandenge med deres tætte, korte Græstæppe; men af dem er der ikke mange tilbage. I noget forandret Form træffer vi dem paa Amager Fælled. De er dér prægede af den Uro, som de militære Øvelser og anden Færdsel giver, og ogsaa af, at Arealet for største Delen ikke ligger lige ud til Vandet, hvorfor Plantevæksten følgelig ikke bestaar alene af Strandplanter. I Virkelig
heden er Amager Fælleds Plantevækst meget righoldig og interessant.
Det er en Slags vedvarende Græsmark, dannet af mange Arter af Græs, og ind i det grønne Tæppe er strøet en stor Mængde blomstrende Urter, saaledes at de stedvis kan give Fælleden livlige Farver: hvidt, gult og rødt. Nævnes kan f. Eks. Knoldet Mjødurt (Filipendula hexapetala), Knopurt (Centaurea jacea) o. fl. Adskillige sjældne Planter har her indenfor Hovedstadens Grænser fundet et Tilholdssted, saaledes Brænde
skærm (Cnidium venosum), Dansk Astragel (A. danicus) og nogle uan
selige enaarige Urter (Cerastimn subtetrandriim, C. glutinosum, Montia minor).
Lignende var Forholdene tidligere paa Sjællandssiden fra Frederiks- holms Teglværk til Flaskekroen. Her var endnu flere sjældne Planter at finde: Bjærg-Kløver (Trifolium montanum), som ellers kun findes paa Bornholm; Læge Stokrose (Althæa officinalis), vel sagtens en Flygtning fra tidligere Tiders Dyrkning som Lægeplante; Brændeskærm, der er nævnt ovenfor; Strand-Nellike (Dianthus superblis); Soløje-Alart (Inula britannica) o. fl. De fleste af disse er sagtens nu forsvundne, efterhaan- den som Strandengsarealet er blevet mindre og mindre; men nogle er tilbage endnu.
Dyrehaven. Fuglesangsøen i Oktober.
(Chr. Bertelsen fot.)
Kildesøen ved Dyrehavsbakken i Oktober.
(Chr. Bertelsen fot.)
14 KØBENHAV NS AMT
Det meste af det øvrige ubebyggede Areal indenfor Byens Grænser er nu benyttet til Kolonihaver. Hovedstaden er egentlig omgærdet af et helt Kolonihavebælte, blot hist og her afbrudt af nogle Gartnerier og lidt Agerjord. Noget Særpræg er der naturligvis ikke ved disse Partiers Vegetation. Foruden de dyrkede Plantearter optræder her de sædvanlige Have-Ukrudtsplanter.
Byens Vandarealer, især „Søerne“ og Damhussøen, er for største Delen indfattede af stensatte Bredder, og der bliver derfor ikke Tale om nogen Plantevækst ved Vandkanten. Derimod indeholder de alle en rig Vandplanteflora, hovedsagelig af Plantearter, der lever helt nedsæn
kede i Vandet eller blot sender deres uanselige Blomsterstande op over Vandfladen. Det er Vandaks-Arter (Potamogeton), Tusindblad (Myrio- phyllum), Hornblad (Ceratophyllum), Vandpest (Helodea) o. fl., som danner den Grøde, man hvert Aar kan se blive fisket op af „Søerne“ og kørt bort Læssevis. De vidner om frugtbar Bund og næringsrigt Vand, hvad der ogsaa er naturligt efter Søernes Beliggenhed.
De mange Parker i København er næsten alle opstaaede af de gamle Haver og Anlæg: Kongens Have, Kastelsvoldene og de andre gamle Volde, der er bievne til Østre Anlæg, Botanisk Have og Ørstedsparken;
dertil kommer, mere i Udkanten, Frederiksberg Have og Søndermarken.
Alene Fælledparken er vokset frem af den nøgne Fælleds Græstæppe.
Om flere af de gamle Beplantninger gælder, at de er over deres bedste Tid. Selvom „Trædoktorer“ plomberer og plejer de gamle Træer og dermed holder Liv i dem en Tid endnu, kan det med Sikkerhed siges, at de gaar deres Undergang i Møde. Det gælder da om, at der i rette Tid er plantet nye Træer, der kan afløse de gamle, — hvad der maaske ikke er Tilfældet overalt.
Under Træerne er der i Foraarstiden en Rigdom af Urter, som er Rester fra gamle Tiders Haver: der er først og fremmest Parkukrudtet Vorterod-Ranunkel (Ban. ficaria) med dens skinnende gule Blomster;
der er Guldstjerner (Gagea) og Fuglemælk (Ornithogalum) med grøn
hvide Blomster, og der er den smukke gule vilde Tulipan (T. silvestris), som dog kun ret sjældent sætter Blomst, men ellers nøjes med sine blaagrønne Blade. Disse og mange andre Foraarsplanter kan man se paa Kastelsvoldenes og de andre Voldes Skraaninger og i Frederiksberg Have og Søndermarken; mangesteds er der jo desuden i Græsplænerne et helt Foraarsflor af Vintergæk, Krokus og Vinterblomme (Eranthis).
De gamle Træer selv er dels vore egne Skovtræer, dels indførte Træ
arter, saasom Park-Lind, Smaabladet Ælm (Ulmus campestris), hvoraf der især er mange paa Kastelsvoldene, Hestekastania, Ahorn o. fl.
KØBENHAVNS AMT 15 Kommer vi ind i selve Byens Gader og Gaarde, glæder vi os over, at der hist og her er blevet Plads til et Træ eller til Rækker af Træer, som ganske vist staar under de ugunstigste Forhold, men dog kæmper en ud
holdende Kamp for at opretholde Livet, i nogen Grad støttet af saa- danne Foranstaltninger, som det er os muligt at hjælpe dem med.
Med mindre Velvilje ser vi paa de nøjsomme Urter, der frister Livet mellem Brostenene. I de befærdede Gader er der ingen af dem, men i de fredelige Sidegader og Kvarterer som f. Eks. Nyboder, kan de holde Pladsen, selvom Lugning og Saltstrøning er slemme Fjender. Det er saa- danne Planter som Enaarigt Rapgræs (Poa annua), Hønsegræs (Poly- gonuin aviculare), Vejbred (Plantago), Firling (Sagina procumbens), Mælkebøtte (Taraxacum), Stinkende Karse (Lepidum ruderale), Svine- mælk (Sonchus), Hyrdetaske (Capsella bursa pastoris) o. fl. — alle sammen Planteverdenens Proletarer, gærne med uanselige Blomster, men med en utrolig Evne til at finde sig til Rette og med en enorm Frø
sætning. Blandt dem træffer man nu til Dags ogsaa den prunkløse Skive-Kamille (Matricaria suaveolens), som er kommen hertil langvejs
fra, nemlig fra det vestlige Nord-Amerika, men nu findes ved saa at sige hver By Landet over. Den følger i Handelens Fodspor, og man ser den Aar efter Aar dukke op paa stadig flere Steder. Saa snart der læg
ges en Jærnbane i en Egn, indfinder den sig paa Stationspladserne, hvor Varerne losses.
Den er imidlertid ikke den eneste af den Slags Indvandrere — „ind
slæbte“ Planter kalder man dem —, som vi træffer i København. Byens livlige Handelsforbindelse med andre Lande har bevirket, at der aarlig fremkommer en hel Flora af saadanne Fremmede. Det er særlig paa Affaldspladser („Lossepladser“), at disse Nyindvandrere faar Lejlighed til at vokse op, men ogsaa i Frihavnen og ved de andre Havnepladser, hvor Importen af fremmede Varer foregaar, træffer man dem (de kal
des ofte „Ruderatplanter“). Mange af dem hører hjemme i Lande, hvis Klima er saa forskelligt fra vort, at de ikke er i Stand til at trives hos os. De kan spire og vokse frem, men naar ikke til Blomstring, og naar vor Vinter kommer, dør de bort.
De er saaledes i høj Grad ubestandige. Dette gælder naturligvis sær
lig for tropiske og subtropiske Planter. Men der er andre, der kommer fra Lande, hvor Klimaet ikke er ret meget forskelligt fra vort. De kan ofte udvikle sig fuldstændigt og sætte Frø, som igen kan spire; det er med andre Ord muligt, at de kan blive faste Beboere hos os. Dette gælder hovedsagelig Planter fra Nord-Amerika og fra Central- og Øst- Europa. Det er da ogsaa især saadanne, som man træffer paa vore Af-
16 KØBENHAVNS AMT
faldspladser, og adskillige af dem kan optræde i store Mængder. Ude paa Amager ved Kløvermarksvej er der en stor Affaldsplads, hvor man ret kan studere disse „nye“ Planter. Der er mange Korsblomstrede imel
lem dem, saaledes forskellige Arter af Vejsennep (Sisymbrium), af hvilke et Par efterhaanden har formaaet at finde sig saa vel til Rette hos os, at de nu træffes mange andre Steder i Byens Udkanter, hvor der er lidt Plads for dem, f. Eks. paa Jærnbaneterrænet og paa Byggepladser.
Foruden i København finder man dem ogsaa ved adskillige andre af vore Byer. Deres Indvandringshistorie ligner Skive-Kamillens, men den er paa et noget yngre Trin. De kan tjene som Type paa denne Kategori af Planter, hvoraf der er mange foruden dem, og hvert Aar bringer nye.
Ejendommeligt var det, at man kunde spore Verdenskrigens Virkninger ogsaa i denne Sag, idet den ringe Import havde til Følge, at der i de sidste Krigsaar ikke var saa mange „indslæbte“ Plantearter at finde, som der plejede at være. —
I den Plantevækst, vi træffer indenfor vor Hovedstads Omraade, af
spejler der sig, saaledes som det vil fremgaa af vor Fremstilling, adskil
lige Hovedtræk af Byens Historie: Ældst er Strandengenes og Sumpenes Vegetation; og saaledes som de Rester af den, man nu træffer ved Flaske
kroen, ser ud, saaledes maa vi tænke os, at hele det Omraade, hvorpaa Byen staar, har været bevokset den Gang Absalon byggede sin Borg.
Næste Trin er de gamle Havers og Voldenes Plantevækst, der vel sag
tens gaar et Par Hundrede, maaske flere Hundrede Aar tilbage i Tiden.
Endelig har vi som sidste Trin de nye Indvandrere, der bringer os Bud om vor Handel med fjærne Lande, og hvoraf nogle sandsynligvis vil blive nye Borgere i vort Lands Flora.
Amtets Midtparti mellem København, Roskilde og Køge er en ens- formet og flad Slette, hvis Jord er frugtbart Moræneler. Den er nu til Dags et vel dyrket Agerland og i botanisk Henseende uden særlig In
teresse. Skov mangler saa at sige fuldstændigt, og fraset Vej- og Grøfte
kanter er de forskellige Lavninger langs Bække og Aaløb, samt Stran
den ved Køge Bugt de eneste Steder, hvor en mere oprindelig Plante
vækst træffes.
Ved Stranden er der i den nordlige Del, fra Flaskekroen og til Hun
dige, Strandenge og Strandsumpe af sædvanlig Karakter og mindende om dem, der er omtalte fra Flaskekroen og Amager Fælled (jævn
før ovenfor). Syd for disse bliver Kystbræmmens Natur anderledes.
Fra Solrød ved Køge Bugt.
(Th. Lind fot.)
„Biskop Svanes Allé“, Birkerød.
(II. A. Ebbesen fol.)
Ved Søllerød.
(Chr. Bertelsen fot.) Danmark.V.2
18 KØBENHAVNS AMT
Yderst paa den sandede Strand møder man en fattig Sandstrandsflora, og indenfor er der magre sandede Partier, som delvis er lyngklædte eller i den nyeste Tid tilplantede med Naaletræer. Det er gamle Strand
volde, der — den ene indenfor den anden — løber parallelt med Ky
sten. Foruden Hedelyng træffer man en hel Del andre Planter, der ellers ikke hører til i dette frugtbare Amt, saaledes f. Eks. Nikkende Kobjælde (Pulsatilla pratensis), Gul Evighedsblomst (Helichrysum arenarium), Katteskæg (Nardus) og ud mod Stranden Strand-Mands
tro (Eryngium maritimum). I Lavningerne mellem Strandvoldene kan der være en Plantevækst, der minder om Hedemoser, med f. Eks. Tør
vemos (Sphagnum), Vibefedt (Pinguicula), Soldug (Drosera rot Lindi- folia) og Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe). Det sydligste Parti af disse Strandvolde er det saakaldte „Jernet“ udfor Solrød; syd for dette møder vi atter flad Strand med magre Strandenge.
Blandt Lavningerne omkring Aaløbene er der Grund til at omtale Vallensbæk Mose, der gennemløbes af Store Vejleaa. Uagtet Afgrøftning har ændret Plantevæksten her betydeligt, frembyder den dog adskilligt af Interesse for Planteelskere. Særlig fremtrædende er om Foraaret den smukke rødblomstrede Melet Kodriver (Primula farinosa), der er tone
angivende over ret store Strækninger; men her findes forøvrigt mange andre kønne eller sjældne Moseplanter, saaledes f. Eks. rosenrøde Vandrølliker (Hottonia palustris), den gule Engblomme (Trollius), de smaa Ensianer (Gentiana uliginosa og G. baltica) og Tusindgylden (Centaurium vulgare), samt et Par sjældne, men uanselige Gøgeurter (Sturmia Loeselii og Herminium). Langs Aaen — og forøvrigt langs mange andre Aaløb i disse Egne — vokser den store Skærmplante Kvan (Archangelica), efter hvilken Plante Landsbyen Vanløse rimeligvis har Navn (Kvan, islandsk: Hvan).
Forlader vi Amtets Midtparti og gaar mod Nord, kommer vi ind i et ganske anderledes kuperet Terræn. Her er Skove i Mængde, og Søer og Lavninger afvekslende med Bakkepartier. Vi er nu i det skønne Nordsjælland, idet dettes sydlige Del hører til Københavns Amt.
I Nutiden bestaar alle Skovene her hovedsagelig af Bøg og Gran;
de andre Skovtræer er ganske underordnede i Forhold til de to nævnte.
Dog findes der meget af Ask og Æ1 i Lavningerne og ogsaa en Del Birk, f. Eks. ved Bøllemosen, i Ryget Skov o. s. v. I ældre Tid var der mere Egeskov; saaledes var endnu for et halvt Hundrede Aar siden Jonstrup Vang nærmest en Egeskov, hvad ogsaa Charlottenlund for en stor Del har været. Som det altid er Tilfældet, huser Egeskoven en meget mere frodig og artsrig Flora end Bøgeskoven, og begge de nævnte Skove har
Udsigt fra Frederiksdal til Furesøen.
(R. H. Stamm fot.)
Aaen ved Frederiksdal.
(Chr. Bertelsen fot.)
20 KØBENHAVNS AMT
ogsaa med Rette været berømte for deres sjældne Planter. Nu er de fleste af disse uddøde, idet de ikke har kunnet klare sig mod den ratio
nelle Skovdrift. Begge Steder fandtes saaledes tidligere den smukke Himmelblaa Lungeurt (Pulmonaria angustifolia), og den mærkelige Snylteplante Naalebæger (Thesium ebracteatum) voksede endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede saavel i Jonstrup Vang som paa Brede Bakker.
Mest yndet af alle Skovene er vel Dyrehaven. Ogsaa i den har utvivlsomt Egene været talrigere i Fortiden, og adskillige prægtige gamle Kæmper staar endnu tilbage som Minde om fjærne Tider. Det er dog især de enestaaende smukke Bøge, som er det særligt karakteristi
ske for Dyrehaven. De har faaet Lov til at staa længere end Træerne ellers plejer, naar Skovene drives forstmæssigt, og den talrige Dyrebe
stand har forhindret Opvækst omkring dem og har saa at sige afklippet alle Grene og Skud for neden; derved og ved de mange aabne Sletter har Skoven faaet sin særegne Karakter, der minder om en stor Park.
Berømte er ogsaa Dyrehavens mange gamle Hvidtjørne, der om For
sommeren er oversaaede med hvide Blomster; ogsaa de skylder Vildtet deres særegne Form.
En Del af Dyrehaven er ikke egentlig Naturskov, men er plantet af Forstmanden von Langen (ca. 1765); dette gælder saaledes Partiet nær
mest Klampenborg, hvor bl. a. de sidste Rester af de kæmpemæssige Ædelgraner endnu findes, men ogsaa en Del af den tilstødende Løv
skov hører hertil. Ædelgranerne her og nogle spredte Kæmper i Nørre- skov ved Furesøen, der ogsaa stammer fra von Langens Plantninger, er blandt de ældste Naaletræer her i Landet.
Medens Dyrehaven har en fattig Skovbund — dels fordi Vildtet ødelægger Urterne, dels fordi Jordbunden er ret mager —, har, som nævnt, Charlottenlund og Jonstrup Vang en rig Skovbundsflora; det samme gælder forøvrigt Ermelunden, Trørød Hegn o. fl. Skove. Vi træf
fer dér et broget Tæppe af hvide og gule Anemoner, af Fladkravet Ko- driver (Primula elatior), Hulrodet Lærkespore (Corydallis cava) o. m. a., der gør det til en Fryd at færdes der i det tidlige Foraar, inden Træerne selv springer ud. Fattigere er Floraen i de rene Bøgeskove som Jæ
gersborg Hegn, Geel Skov, Hareskovene o. s.v., hvor den hvide Anemone er mere eneherskende.
Af de nordsjællandske Søer, der ligger i Amtet, er Furesøen den største. Dens Plantevækst er ikke særlig rig, og Rørsumpe, som vi fin
der vel udviklede ved de mindre Søer, spiller kun en ringe Rolle. Ude i Søen vokser en Del af de sædvanlige Vandplanter, særlig Vandaks
Parti ved Gadekæret i Sæby, Horns Herred.
Jyllinge ved Roskilde Fjord. I Baggrunden Eskildso.
Høslscene ved Vejen gennem Horns Herred, n. f. Lyngby.
(Fotografier af Th. Lind).
22 KØBENHAVNS AMT
(Potamogeion) og Aakander, men blot i det lavvandede nordøstlige Hjørne („Store Kalv“) optræder de i større Mængder. Andre af Søerne, som f. Eks. Lyngby Sø, er ved at gro til og huser derfor en meget rigere Plantevækst, baade egentlige Vandplanter og Sumpplanter.
For Botanikerne er imidlertid Lyngby Mose — en Hængesæk, der har dannet sig paa Nordsiden af Søen — langt mere tiltrækkende end selve Søen. Her har en hel Række af sjældne og ejendommelige Planter fundet et Tilflugtssted, der desværre i de sidste Aar indskrænkes mere og mere ved Menneskets Indgriben. Mosen selv bestaar af Tørvemos (Sphagnum) og andre Mosser, store Kæruld-Tuer (Eriophorum vagina- tam), Lyng, Mosebølle (Vaccinium uliginosum), Tranebær (Oxycoc- cus), Rævling (Empetrum), Halvgræsser o.m. a. I Mosset vokser den smukke Sommerkonval (Pirola rotundifolia), Soldug-Arter (Drosera rotundifolia og D. longifolia), Blomstersiv (Scheuchzeria) o. a. sjældne Planter. Paa denne Bundvegetation har der udviklet sig et Krat af Æl, Birk, Pil og Tørstetræ og desuden adskillige Fyrretræer. Vandhuller i Hængesækken er indkransede af det store grove Halvgræs Avneknippe (Mariscus cladium), Dunhammer, Tagrør o. fl. høje Planter, og ude i Vandet staar Kær-Mysse (Calla), Krebseklo (Stratiotes), Frøbid (Hy- drocharis), Aakander, Blærerod-Arter (Utricularia) o. fl. Lignende Plantesamfund, men ikke saa rige paa Sjældenheder, træffes i mange andre nordsjællandske Moser, saaledes f. Eks. Bøllemosen ved Skods
borg, der har sit Navn fra den talrige Forekomst af Mosebølle.
Der er mange andre planterige Steder i Amtets nordlige Del; særlig gælder det Lavninger og Moser. Den fra Vallensbæk Mose omtalte Melet Kodriver findes saaledes i adskillige Moser; en anden sjælden Mose- plante er den gule Stenbræk (Saxifraga hirculus), men Pladsen tillader os ikke at omtale dem alle.
Amtets vestlige og sydlige Del fra Roskilde Fjord i en Bue til Køge er ogsaa et smukt og skovrigt Land. I Roskilde Fjord ligger den skov
klædte Halvø Bogenæs, hvis Skovbund over store Strækninger er dæk
ket af den smukke hvidblomstrede, men stærkt lugtende Ramsløg (Al- lium ursinum). Nærmere Roskilde ligger Boser up Skov, en Ege- og Hasselskov, der først i Nutiden er ved at forvandles til Bøgeskov. Den er med Rette berømt for sit pragtfulde Foraarsflor. Intetsteds i Dan
mark vokser den bleggule Fladkravet Kodriver (Primula elatior) i saa- dan Mængde som her, og den smukke Lærkespore (Corydallis cava), blaa og hvide Anemoner, Gøgeurter, Skov-Violer o. m. a. er meget al
mindelige. Der er en Mængde smukke og sjældne Planter at finde i denne lille Skov. Nævnes kan saaledes Forskelligblomstret Viol (V. mi-
Vej gennem den fredede Hedestrækning S. f. Solrød Strand, Køge Bugt.
Greve Strand, Køge Bugt.
(Th. Lind fot.)
24 KØBENHAVNS AMT
rabilis) med sine blegt lila, vellugtende Blomster, Marts-Viol og Haaret Viol (V. odorata og V. hirta) i Mængde, Svalerod (Cynanchum), Læge- Stenfrø (Lithospermum offlcinale) o. m. fl. Ogsaa Mosedraget mellem Boserup og Roskilde har en frodig og interessant Plantevækst, bl. a.
talrige Tuer af Skæne (Schoenus ferrugineus).
Følger vi fra Boserup Bredderne af Kattrup Sø sydefter — det er den gamle Fjordarm, der gik til Oldtidens Kongesæde Lejre, — træffer vi ved Ledreborg og i Herthadalen et lille Skovparti, der i Blomsterrig
dom minder meget om Boserup Skov. Herfra strækker der sig et stort og herligt Skovomraade mod Syd og Sydøst: Skjoldnæsholm og Borup Egnens Skove, prægtige og frodige Bøgeskove i et kuperet og mange- formet Terræn. Tilsidst naar vi ned til Køge Egnens Skove, som dog for største Delen ligger syd for Amtets Grænse. —
Sjældne Planter i Amtet. Amtet har en rig Flora, hvad der ogsaa fremgaar af de talrige anførte Plantearter. Foruden disse er der mange andre sjældne. En smuk Skærmplante Foldfrø (Laserpitium) findes i Danmark blot i Egnen fra Jonstrup og til henimod Slangerup. I Ros
kilde vokser paa Stengærder en sjælden gammel Lægeplante Vaar- Brunrod (Scrophularia vernalis); ved Dronninggaard, hvor der har væ
ret plantet mange fremmede Planter, staar Hvid Hestehov (Petasites albus). Fingerakset Star (Carex digitata), der er sjælden paa Øerne, vokser paa Skovskrænter ved Furesøen og ved Lellinge. Forskelligbla
det Tidsel (Cirsium heterophyllum), som er ret hyppig i Jylland, findes paa Øerne blot i Nordsjælland, samt et Par Steder paa Fyen. I Lyngby Mose er der flere sjældne Halvgræsser (Eriophorum alpinum, E. gra- cile, Carex chordorrhiza, C. limosa, Rhyncospora alba) og Gøgeurter (Sturmia Loeselii, Malaxis paludosa, Listera cordata, Corallorrhiza) samt en Blærerod-Art (U. intermedia var. Kochiana), som kun findes dér. Karakteristisk for denne Del af Landet, men ikke indskrænkede til Amtet er Planter som Matbladet Potentil (P. opaca), Skov-Kløver (Trifolium alpestre), Blomstersiv (Scheuchzeria), Melet Kodriver (Pri
mula farinosa), Sodfarvet Siv (Juncus fuscoater) o. fl.
Ved Søndersøen ved Jonstrup, hvis Vandstand for et halvt Hun
drede Aar siden sænkedes, blev den blottede Søbund besaaet med frem
med Græsfrø, og sammen med Græsset kom der da en hel Del frem
mede Urter ind; en Del af disse har holdt sig siden da, saaledes f. Eks.
Erucastrum Pollichii (en gul Kornblomst), en Kambunke (Koeleria gracilis), en Star-Art (Carex Davalliana) o. fl.
KØBENHAVNS AMT 25
FORHISTORISKE MINDESMÆRKER
AF MUSEUMSINSPEKTØR HANS KJÆR
San skiftende som Københavns Amt er, med dets vide Udstrækning fra Øresund til Bramsnæs Vig og fra Køge Bugt til Nordgrænsen, der fra Vedbæk gaar til et Punkt 10—12 km n. for Roskilde, med den aabne Kyst i Øst og Syd, de lukkede Indvige fra Roskilde mod Vest, skulde det synes vanskeligt her at finde og fastholde almindelige Linier.
Og dog er det en af de østdanske Egne, hvor et indgaaende topografisk SLudium af Mindesmærkernes Forhold til Kyst, Aaløb, høj eller lav Jord kunde have haft særlig gode Udsigter til at bringe Udbytte, om det havde været saa heldigt, at Studiet var blevet optaget for et Hun- dredaar siden. Nutildags er Opgaven vanskeligere, delvis ikke mere til at løse. Borttageisen af Mindesmærkerne er, navnlig i Nærheden af Ho
vedstaden, vidt fremskreden, og for store Dele af Amtet vil det nu ikke længere være muligt at naa nogen synderlig Nøjagtighed i Detaillen, ogsaa fordi de hurtigt skiftende Ejerforhold dræber Erindring og Tra
dition.
Mest gælder dette i Øst. De talrige Høje, som endnu er bevarede i Skovene, navnlig i Dyrehaven og Jægersborg Hegn, maa vække For
modning om, at den Fattigdom paa Mindesmærker, som nu gør sig gældende længere inde fra den østre Kyst, ikke er noget oprindeligt Forhold.
Tidligt kom Mennesket til denne Egn. Allerede i Fastlandstiden, denne fjerne Periode, da Landet laa saa højt, at der paa det nærmeste var landfast mellem København og Malmø, havde en lille Koloni slaaet sig ned nær den Plads, hvor senere Hovedstaden udviklede sig. Da Frihavnsbassinerne blev udgravede, traf man et Sted en lille Tørve
mose, fordum en Sø, med Bunden 4—6m under Øresunds Vandspejl.
Og ved Søen har der, som det tilkendegav sig ved saadanne Bensager m.m., som senere blev saa velkendte fra Mullerupbopladsen i Vestsjæl
land, ligget en lille Boplads. Men Gravemaskinen er ikke noget heldigt Redskab til arkæologisk Undersøgelse, og kun lidet var det, der kunde bevares.
Da siden Landet sænkede sig dybt, ikke blot under det gamle
„Fastlandsniveauu, men ogsaa under Nutidens Niveau, og derved Sun
det opstod, skyllede Havet Sand og Grus ind derover. Noget lignende Forhold er ogsaa bemærkede nær Sundet mellem Emiliekilde og Belle-
26 KØBENHAVNS AMT
vue, hvor gamle Genstande, navnlig store Hornøkser, er fundne i Mose- lag omtrent i Havets nuv. Niveau.
Under Sænkningstiden dannede der sig Vige baade ved Klampen- borg og den nuv. Maglemose ved Vedbæk. Ved Maglemose er fundet adskillige Oldsager fra Kystbopladsernes Tid (Køkkenmøddingtiden) og nylig (1919) er en ikke ringe Boplads kommen for Dagen ved Fo
den af Banken „Bloksbjerg“ bag Christiansholms Villakvarter, endda med enkelte Sager af højere Ælde. Paa selve Københavns Grund er ældre Stenaldersager fundet flere Steder nær oprindelig Kyst, saaledes ved Frederiksberggade, ca. 3m over nuv. daglige Vande. Vanskeligere er det her, hvor Terrænet er saa stærkt ændret ved Menneskehaand i nyere Tid, og et tykt Lag fra Middelalder og senere Tider dækker den gamle Overflade, at danne sig en Forestilling om Kystens gamle Forløb.
Dog er det klart, at der i Læ bag de Smaaholme, som nu tilsammen udgør Slotsholmen, har været den dækkede Vig, som Datidens Befolk
ning yndede.
Men var det saaledes ved det dog forholdsvis aabne Sund, kan det ikke undre, at den ældre Stenalders Kystbopladser i stort Tal er fundne ved Kyster, som beskylles af Roskilde Fjord og Isefjorden. Ved Roskil
defjorden og dens Forgreninger, Borrevejlevigen, ved nuv. Kattingesø og ved Bramsnæsvig har der været fuldt op af Bopladser. Alene ved Ros
kildefjordens Vige, med Frederikssund-Jægerspris som Nordgrænse, er der talt 97 Bopladser, 1 paa hveranden Kilometer! Snart er det større Pladser (ca. 55 over 25 m L), ofte ganske smaa, af faa Meters Udstræk
ning og kun et Plovlag tykke. Ved Østersøen er derimod hidtil kun fundet en enkelt Boplads, lidt indenfor nuv. Kyst, ved Køge Aa. Ogsaa til Amager er denne tidlige Befolknings Mennesker komne. Deres Red
skaber er fundne, om end faa i Tal; nogen Boplads er dog hidtil ikke kendt.
Ogsaa den yngre Stenalders Bosteder er hidtil kun viste ved Ky
sten; ved Kornerup Aa, nær Roskildefjord, er undersøgt et Parti. Det store Tal af Knogler af Husdyr er fremtrædende Tegn paa, at den nye, agerdyrkende Tid var inde, da dette Lag dannedes. Ogsaa Bronzealders
bopladser er for øvrigt kendte i denne Egn. Nævnes bør det ogsaa, at der paa Københavns nuv. Grund, nær Svanemøllevej, er paavist en yngre Stenalders Boplads med Lerkarskaar, Flintsager m. m., samt Lerklininger fra Hytterne. Men Bostederne er i Amtet faa som i det øvrige Land. De bidrager kun lidet til det samlede Billede. Langt stær
kere tegnes dette af Stenalderens Storstensmindesmærker.
Mindst gælder dette ganske vist Egnen om København. I Dyrehave-
Langdysse med to Kamre ved Søster Svenstrup, Ramsø Herred.
(Efter A. P. Madsen)
skovene, som ellers synes at gemme næsten hele det oprindelige Tal af Mindesmærker, findes kun et Par Dysser, den ene ved Eremitagen, den anden nær Fortunen; ringe er de begge; der har været en Runddysse ved Rundforbi, og et svært, kisteformet Dyssekammer (uden Dække) ligger tæt udenfor, ved Dyrehavegaard; en Hellekiste ses nær Eremi
tagen i Vejgennemskæringen ved slesvigske Sten; en anden er fundet paa Øster Fælled, en ved Bispebjerg og en i Brøndbyøster. („Dysserne“
i Frederiksberg Have og i Aldershvile Park ved Bagsværd er fra nyere Tid). Og saa faa og spredte disse Punkter er, saaledes ogsaa i største Delen af hele Sokkelunds Herred: ingen paa Amager; én kendes fra Geels Skov, en fra Thorslunde, nogle faa i Høje Taastrup, et Par i Sengeløse; kun en eneste Jættestue kendes, ved Bagsværd, forlængst ryddet; spredt ligeledes i det meste af Smørum Herred, kun stærkere udpræget som en Koloni med et lille Antal i Værløseegnen, samt frem
deles mod Nordvest. Den som fra Hovedstaden vil opsøge et udpræget Stenalderstrøg, behøver dog ikke at bevæge sig udenfor Amtets Græn
ser. Langs Roskildefjordens Østside, i den nordlige Del af Sømme Herred og det nærmeste af Smørum findes en udstrakt Stenaldersbe
byggelse, i Tilslutning til den nærmeste Del af Ølstykke Herred i Fre
deriksborg A. Mange prægtige Mindesmærker, navnlig Langdysser, gi-
