Inddragelse af borgere i udsatte positioner
i innovativt socialt arbejde
NUVO-seminar, Workshop 2 Maja Müller
UCL/ SDU September 2016
6
D.26.9.2016 1
Ph.d. emne
• Interesseområder:
Borgerinddragelse som en ud af flere måder at skabe velfærdsforandringer på under innovationsdagsordenen
Samskabelse; Co-production, Co-creation etc.
Udsatte borgeres inklusion i det “nye” velfærdssamfund
• Praksis-udgangspunkt:
Odense kommunes velfærdsdagsorden: Sammen skaber vi
velfærden, Borgere som medskabere og partnere (Ny virkelighed, ny velfærd)
Socialt arbejde
• Problematik:
Gælder dette også på udsatte-området?
Hvordan inddrages borgere i udsatte positioner i udviklingen af vores velfærdssamfund?
Socialt arbejde som genstandsfelt
D.26.9.2016 2
Velfærds-innovation Sam-skabelse Borger-inddragelse
Socialt arbejde
D.26.9.2016 3
Udsathed, socialt arbejde, samskabelse og borgerinddragelse
Inspiration: Arnsteins` ”Ladder of participation” (1969)
4 D.26.9.2016
Forskningsspørgsmål
Hvordan opfattes og anvendes
borgerinddragelse i det sociale arbejde med grupper i udsatte positioner under innovationsdagsordenen?
Hvilken betydning har inddragelses- og innovationsprocessen for målsætningen om social inklusion af udsatte grupper?
5 D.26.9.2016
Artikler i Ph.D. projekter
Four articles:
1. “Innovation and user involvement in social work – a review of the literature in the social work research field” (with Signe)
2. ”Borgerinddragelse og brugerdreven innovation på
kommunale varmestuer og væresteder – Et single case
studium af barrierer og muligheder for borgerinddragelse i innovativt socialt arbejde med udsatte borgere”
3. “To have a voice, being involved or having control? - A comparative case study of marginalized citizens
experiences of user involvement in social work innovation”
4. “Welfare innovation and active citizenship; Social inclusion or exclusion of socially marginalized groups? - A critical
analysis of the mechanism of user involvement and co-
production in social work innovations“ 6 D.26.9.2016
Delspørgsmål
1. Hvilke typer af borgerinddragelse arbejdes der med i innovativt offentlige socialt arbejde med udsatte grupper? (hvilken rolle har borgerene?)
2. Hvilke muligheder og barrierer er der på spil i forhold til innovation og inddragelse på udsatte- området?
3. Hvad er borgernes oplevelse og udbytte af at være inddraget og have mulighed for at påvirke de
sociale indsatser?
4. Hvilke konsekvenser har måden borgerinddragelsen udføres på for borgernes position og sociale
inklusion (inklusions- og eksklusionsmekanismer)?
D.26.9.2016 7
Artikel 1: Litteratur review
Systematisk og narrativt review.
Søgning der kobler innovation, socialt arbejde og borgerinddragelse.
119 relevante artikler på socialt arbejde + innovation
13 relevante artikler på socialt arbejde + innovation + borgerinddragelse
Analyse i to dele:
- Innovation i socialt arbejde Definition
- Innovation via borgerinddragelse i socialt arbejde Typologi
D.26.9.2016 8
Typologi
D.26.9.2016 9
Artikel 2: Borgerinddragelse i innovativt socialt arbejde
Et single case studium af barrierer og muligheder for borgerinddragelse i innovativt socialt arbejde med udsatte borgere.
En innovationsproces undersøges fra A til Z ud fra frontpersonalets perspektiv og det organisatoriske niveau (Street level perspektiv)
Odense Kommune – som ”mest-sandsynlig” case pga. kommunes strategiske fokus på
velfærdsinnovation og borgerinddragelse på
udsatte-området (Odense kommune - Praksisnær).
Velfærdsudviklingsafdeling, innovationsteamet
Satspuljemiddel-projektet: Styrket indsatser på væresteder og varmestuer (SIV).
D.26.9.2016 10
Metoder og empiri, artikel 2
• Jeg fulgte innovationsprocessen far start til slut fra august 2014 til februar 2016
• Feltarbejde, herunder observation, interviews, uformelle samtaler samt dokumentanalyse
• Empirisk materiale:
o Relevante policy-dokumenter
o Observation ved 2 styregruppemøder, 7 procesmøder/
workshops/ relevante møder med frontlinjepersonalet, herunder uformelle interviews og samtaler med
deltagerne
o 8 semistrukturerede interviews med relevante ledere, innovationskonsulenter og frontlinjemedarbejdere
undervejs i processen
D.26.9.2016 11
Artikel 3: To have a voice,
being involved or having control
Et komparativt kvalitativt casestudie af marginaliserede borgeres deltagelse i innovativt socialt arbejde.
Hvad er borgernes oplevelse og udbytte af at være inddraget og have mulighed for at påvirke de sociale indsatser?
Hvilke ”virkninger” er der af borgerinddragelse i innovativt sociale arbejde?
Rykker inddragelsen ved borgernes position/ situation.
Borgernes perspektiv.
Hvilken betydning har rationalerne bag
borgerinddragelsen og måden borgerne inddrages på for borgernes oplevelse af at være inddraget og have
medindflydelse på sociale indsatser og eget liv?
D.26.9.2016 12
Teoretisk inspiration
Borgerinddragelses-teori, Arnstein`s “Ladder of participation” (1969):
Deltagelsesstigen (the ladder-of-participation) indikerer, at borgerinddragelse kan medføre højere eller lavere niveauer af indflydelse, og at borgernes indflydelsesmuligheder varierer:
Manipulation, Therapy, Informing, Consulting, Placation, Parnership, Delegated Power and Citizen Control (Arnstein 1969).
Brugerdeltagelse, brugerinvolvering, brugerindflydelse og
brugerstyring er begreber, der bruges i flæng, men spænder fra beskeden indflydelse til reelt ansvar (Thomsen 2003: 99-120).
Væsentligt at være opmærksom på, hvilken form for indflydelse borgerne reelt har fx i samskabelsesprojekter?
Borgerinddragelse som både et middel såvel som et mål i sig selv.
Forskellige motiver for at indføre eller styrke borgerinddragelse:
Effektivitet
Demokrati
Viden
Emancipation
(Thomsen 2003, Hansen, Nørrelykke og Sjelborg 2006)
D.26.9.2016 13
Teoretisk inspiration
Innovations-teorier (innovation by users):
Mange innovationer er udviklet og forbedret af “lead users”, som er familiære med bestemte produkter og services (Von
Hippel 1988, 1994). Brugerne er de første som ved, hvordan et bestemt produkt eller en service virker og de er ofte i stand til at komme med nye ideer til forbedringer (Jæger 2013).
Tidligere forskning på, at brugere af sociale services er vigtige kilder til social innovation pga. deres førstehåndsviden om
deres egne sociale problemer. Hvis denne viden anvendes i udviklingen af services og aktiviteter kan disse resultere i bedre og mere tilpassede løsninger af borgernes sociale problemer (Svensson & Bengtsson 2010).
Den viden, som brugerne har, referer til hvad Von Hippel benævner “Sticky information”, som kan betragtes som
brugernes bidrag til innovationsprocessen. (Von Hippel 1994)
D.26.9.2016 14
Metode, artikel 3
• Komparativt kvalitativt case studie
• 3-4 cases (”innovations-aktiviteter” på væresteder = målgruppen + socialt arbejde) i Odense + Haderslev kommune
• Casene undersøges hele vejen rundt, men med fokus på borgernes deltagelse + deres oplevelse af at deltage/
have indflydelse + ”udbytte”
• Metoder: Kvalitativt feltarbejde
o Observation + uformelle samtaler
o Semistruktureret interviews og fokusgruppeinterviews med brugere
o Eliteinterviews/ ekspertinterviews med medarbejdere, projektledere etc.
o Dokumentanalyse af projektbeskrivelser etc.
D.26.9.2016 15
D.26.9.2016 16
• Tre til fire “eksemplariske” cases:
o Madjonglører (Brugerdreven innovation) (6 personer) o Fremtidsværksted (Samarbejdsdrevet innvovation) (5
personer)
o Brugerpanel for brugerstyrede aktiviteter (Borgerdrevet innovation) (x personer) el. Superbrugere (6 personer)
• Observation og interviews i forhold til tre af casene
• Interviews med 18 personer
• Metodeovervejelser
o Svært felt at få kontakt til, tillid + lave aftaler…
o Dynamiske perspektiv og geninterview om ½ år?
Empiri
D.26.9.2016 17
Bidrag
• Udvikling af typologien med fokus på at
konkretisere borgernes rolle og indflydelse samt medarbejdernes rolle under de forskellige typer af borgerdrevet innovation
• Opmærksomhed på målgruppens ressourcer og mulige inklusions og ekslusionsmekanismer i måden borgerne inddrages på.
D.26.9.2016 18
Refleksioner og afrunding
• Normativt udgangspunkt -
Arnsteins’ ladder of participation!
• Caseudvælgelse og målgruppe:
Interessant for andre?
• Resultater Brugbare for både forskning og praksis?
D.26.9.2016 19
