Yderligere lempelse af revisionspligten? - En komparativ analyse mellem England og Danmark med særligt fokus på review

Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling

Yderligere lempelse af revisionspligten?

- En komparativ analyse mellem England og Danmark med særligt fokus på review

Udarbejdet af:

Anne Frendrup Petersen

___________________________

Afleveringsdato: 1. oktober 2008 Copenhagen Business School 2008

Vejleder:

Caroline Aggestam Pontoppidan Censor:

___________________________

Executive summary

According to the European Union’s fourth directive each member states can exempt the smallest companies from statutory audit. Many of the member states have chosen to do so – among these England. Here the audit exemption thresholds are executed to the European Union’s maximum.

One of the Danish government’s goals is to minimize the administrative burdens by 25 % before 2010. Therefore, the government decided in March 2006 to exempt the smallest companies in Denmark for statutory audit. The exemption happened as a result of a report conducted by the Danish Commerce and Companies Agency. The report analysed the consequences of an exemption from statutory audit and was afterwards heavily debated among the affected stakeholders.

After the audit exemption became effective the politicians talked about an audit exemption which was executed to the European Union’s maximum and to put review instead of the statutory audit. The focus of this thesis is the question of a further exemption with a review instead of an audit.

On the basis of England’s great experience with exemption from statutory audit, this study will evaluate and consider whether a further audit exemption is desirable in Denmark. I therefore compose a comparative analysis of the exemption from statutory audit between England and Denmark. Furthermore I analyse the banks’ and the tax authority’s position on the matter of audit exemption and review instead of statutory audit.

It seems inevitable that Denmark will start to implement a further exemption for two reasons.

Firstly, the government’s objective is to minimize the burdens of the Danish companies with 25

% before 2010. Secondly, the audit exemption of Denmark has a very low thresholds compared with other countries in the European Union.

Based on my studies of stakeholders’ opinion concerning a further exemption, in which review is put instead of statutory audit, the solution does not seem desirable. This is caused by the fact that the stakeholders seem to possess the opinion that a review has no value. In addition to this, England’s experience with a review-solution shows that neither the companies nor the stakeholders have confidence in such a solution.

Therefore I conclude that a further exemption from statutory audit in Denmark is desirable.

However, a situation with a review instead of an audit is a poor solution. Though it is highly

probable that Denmark gets a further exemption, the question of how and when will depend on the final evaluation by the authorities in 2009/10.

Indholdsfortegnelse

1. Indledende afsnit ... 4

1.1 Indledning ... 4

1.2 Problemformulering ... 5

1.3 Afgrænsning ... 6

1.4 Opgavens formål ... 6

1.5 Metode ... 7

1.5.1 Sekundære data... 8

1.5.2 Primære data ... 8

1.5.3 Metodiske overvejelser ... 9

1.6 Struktur ... 10

2. Teoretisk forståelse af lempelsen ... 12

2.1 Principal-Agentteori ... 12

2.1.1 Revision i klasse B-virksomheder ... 13

2.2 Nytteværdi af årsrapporten ... 14

2.3 Interessent-teori ... 14

2.4 Nytteværdi af revisionen ... 18

2.5 Forventningskløften... 19

2.6 Delkonklusion ... 19

3. Landeinformation ... 21

3.1 Karakteristik af erhvervsstrukturen i Danmark ... 21

3.2 Karakteristik af erhvervsstrukturen i England ... 23

3.3 Sammenligning af selskabernes størrelse ... 25

3.4 Erhvervsstrukturens indflydelse i forbindelse med lempelse af revisionspligten ... 27

3.5 Delkonklusion ... 28

4. Lempelsens udvikling i EU, England samt Danmark ... 29

4.1 EU direktivet ... 29

4.2 Lempelsen i England ... 31

4.2.1 Fase 1 - 1994 ... 31

4.2.2 Fase 2 - 1997 ... 32

4.2.3 Fase 3 - 2000 ... 32

4.2.4 Efterfølgende undersøgelser ... 33

4.2.4 Fase 4 - 2004 ... 35

4.2.5 Fase 5 - 2008 ... 35

4.2.6 Øvrige krav til fravalg af revision ... 38

4.2.7 Opsamling på udviklingen i England ... 38

4.3 Lempelsen i Danmark ... 40

4.3.1 Baggrund for lempelsen ... 40

4.3.2 Debat om revisionspligt ... 42

4.3.3 Det fremsatte lovforslag og debatten i forbindelse med høringen. ... 46

4.3.4 Den endelige lov ... 47

4.3.5 Efterfølgende evaluering af loven, samt debat om en yderligere lempelse. ... 47

4.3.6 Opsamling på udviklingen i Danmark ... 50

4.4 Sammenligning af Danmark og England ... 51

4.5 Delkonklusion ... 52

5. Ligheder og forskelle mellem revision og review ... 54

5.1 Hvad er et review? ... 54

5.2 Forskelle mellem revision & review ... 56

5.2.1 Sikkerhed og risiko ... 56

5.2.2 Omfanget og arten af arbejdshandlingerne ... 58

5.2.3 Konklusionen ... 59

5.3 Ligheder mellem revision & review ... 59

5.4 Debat vedrørende revision kontra review ... 59

5.5 Fordele og ulemper ved review ... 61

5.5.1 Omkostninger ... 62

5.5.2 Sikkerhed ... 62

5.5.3 Præventiv effekt på økonomisk kriminalitet ... 63

5.6 Delkonklusion ... 63

6. Nytteværdien af review for regnskabsbrugeren ... 65

6.1 Studie af tidligere undersøgelser ... 65

6.1.1 Undersøgelser vedrørende SKAT... 65

6.1.2 Undersøgelser vedrørende banker ... 66

6.1.3 Opsamling på tidligere undersøgelser ... 68

6.2 Resultater af egne interviews ... 68

6.2.1 Interview med SKAT ... 69

6.2.2 Interview med Danske Bank ... 71

6.3 Delkonklusion ... 74

7. Opsamlende analyse ... 75

8. Konklusion og perspektivering ... 78

8.1 Konklusion ... 78

8.2 Perspektivering ... 81

9. Litteraturliste ... 82

Bilag 1: Arbejdsspørgsmål ... 85

Bilag 2: Graf over virksomhedernes størrelse målt i antal ansatte ... 86

Bilag 3: Mail fra Jacob Jensen ... 87

Bilag 4: Referat af interview med Eva Jochimsen, chefkonsulent i SKAT. ... 89

Bilag 5: Referat af interview med Erhvervsrådgiver i Danske Bank ... 91

1. Indledende afsnit 1.1 Indledning

Revisionspligten i Danmark har historisk været et populært emne at skrive om. I perioden op til lempelsen i 2006 omhandlede de fleste afhandlinger på området de mulige konsekvenser af en lempelse af revisionspligten, herunder en stillingtagen til om en lempelse var en god idé.

Undersøgelserne blev foretaget ved hjælp af interview eller spørgeskemaer til revisorer, banker og myndigheder. Langt de fleste konkluderede, at revisionspligten pålagde de mindste virksomheder en unødvendig omkostning, og at revisionspligten derfor burde fjernes eller erstattes med et mindre omfattende og billigere alternativ. En enkelt afhandling kom også med sit eget forslag til en revisionsstandard med titlen ”Tilpasset review af regnskaber for mindre virksomheder”, som ville tilfredsstille interessenternes behov, da forfatternes undersøgelse kom frem til, at et review ikke var tilstrækkeligt.

Efter lovens vedtagelse i marts 2006 er der også blevet skrevet om lempelsen af revisionspligten.

Disse afhandlinger har også haft deres fokus på konsekvenserne for interessenterne. Derudover er selve loven blevet studeret, det er blevet undersøgt, hvor mange der rent faktisk fravælger revision og hvorfor, samt om det ville være hensigtsmæssigt, hvis loven blev udvidet til at omfatte flere klasse B-virksomheder.

Flere har beskrevet udviklingen i lempelsen af revisionspligten i andre EU-lande, heriblandt England, som lempede revisionspligten tilbage i 1994, og derfor har mange års erfaring med lempelsen. Formålet med beskrivelserne har primært været at se på, hvilke konsekvenser lempelsen har haft i England.

Nogle har også undersøgt efterspørgslen efter review for at se, om det kunne være et alternativ til lempelse af revisionspligten.

Jeg vil i afhandlingen benytte nogle af disse tidligere studier i min analyse. Primært for at se hvad de er kommet frem til i deres undersøgelser og sammenligne resultaterne med mine egne.

Jeg vil forsøge at adskille mig fra de tidligere studier ved at lave en sammenlignende analyse af udviklingen mellem Danmark og England og på den baggrund vurdere, om revisionspligten bør lempes yderligere i Danmark, samt om et review kan være et hensigtsmæssigt alternativ til en yderligere lempelse.

Min undersøgelse vil adskille sig fra de tidligere studier ved dels at være en sammenlignende analyse og dels ved, at der nu er gået over 2 år, siden det blev muligt for de mindste selskaber at

fravælge revisionen, således at interessenterne nu har fået flere erfaringer med sådanne selskaber og muligvis er blevet bedre bekendte med review.

1.2 Problemformulering

Lempelsen af revisionspligten i Danmark har været længe undervejs, når man sammenligner med de øvrige EU-lande, herunder England. Der har været en del debat omkring emnet, særligt i forbindelse med lovforslaget, der førte til den danske lempelse i 2006. Det har fra starten været regeringens intension, at lempelsen skulle ske gradvist. Mens evalueringen af denne første lempelse afventes, har Venstres erhvervsordfører udtalt, at han synes, at revisionspligten bør lempes helt op til EU’s grænse, og review bør sættes i stedet for. En lignende ordning har været prøvet i England i forbindelse med deres første lempelse i 1994 – dog med noget lavere grænseværdier, men ordningen blev afskaffet igen 3 år senere, da den ikke var en succes.

Jeg finder det derfor interessant at undersøge, om ideen vedrørende review vil være hensigtsmæssig, og jeg vil i den forbindelse se nærmere på Englands erfaringer med lempelse af revisionspligten. Jeg vil således foretage en analyse af en eventuel yderligere lempelse af revisionspligten i Danmark med særligt fokus på review.

Opgavens problemformulering bliver derfor at svare på følgende spørgsmål:

 Skal Danmark lempe yderligere på revisionspligten, og er review et godt alternativ til en yderligere lempelse af revisionspligten i Danmark?

For at besvare dette vil jeg benytte mig af en kombination af en sammenlignende analyse af revisionspligten i Danmark og England samt en empirisk analyse af interessenternes holdning til en yderligere lempelse af revisionspligten og review.

Jeg vil forsøge at besvare problemformuleringen ved gennemgang af nedenstående underspørgsmål:

1) Hvorfor er der behov for revision? Eller hvorfor ikke?

2) Kan vi i Danmark lære noget af erfaringerne fra England? Hvis ja, hvad?

3) Hvordan kan review benyttes i forbindelse med en yderligere lempelse af revisionspligten i Danmark ud fra et interessentperspektiv?

Jeg vil ved besvarelsen af underspørgsmålene fokusere de områder, som jeg finder mest centrale og relevante i forhold til besvarelse af problemstillingen.¹

1.3 Afgrænsning

Jeg vil kun berøre revisionspligten i Danmark og England og afgrænser mig således fra andre EU-lande såvel som nordiske lande. Jeg fokuserer i min sammenlignende analyse på udviklingen i England, selvom lempelsen af revisionspligten er gældende for hele Storbritannien. Jeg vil desuden ikke gå i dybden med udviklingen i EU, blot nævne den kort, fordi den er vigtig for forståelsen af, hvad der sker i medlemsstaterne. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de dybere politiske overvejelser, der ligger til grund for lempelsen, hverken i Danmark, England eller EU.

Jeg vil ikke tage stilling til AMVAB-metodens anvendelighed i forhold til at skabe korrekte analyser og beregninger af virksomhedernes administrative byrder, og jeg vil heller ikke tage stilling til omkostningerne ved revision.

Jeg antager, at læseren er bekendt med regnskabs- og revisionsmæssige begreber og vil således ikke foretage en gennemgang eller definition af regnskabsklasser, herunder B-virksomheder eller forklare revisionsbegrebet nærmere. Jeg benytter ordene regnskabsbruger og interessent som udtryk for det samme, ligesom årsrapport og årsregnskab benyttes i flæng.

Jeg afgrænser mig fra at foretage en dybdegående sammenligning af accountants report og review. Jeg antager ikke, at der er tale om identiske ydelser, men at de to ydelser er sammenlignelige.

Jeg har begrænset den empiriske del af opgaven til kun at omfatte to grupper af interessenter, nemlig bankerne og SKAT, og jeg afgrænser mig derfor overfor de øvrige af virksomhedens interessenter.

1.4 Opgavens formål

I forbindelse med en opgave af denne karakter er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet med opgaven er. En undersøgelses formål har en afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det.²

Det overordnede formål med afhandlingen bliver med baggrund i Englands mangeårige erfaringer med lempelse af revisionspligten at foretage en sammenligning af udviklingen i

1 Se eventuelt arbejdsspørgsmål i bilag 1

2 Andersen, Ib (2006), ”Den skinbarlige virkelighed”, side 20

Danmark og England med henblik på en eventuel yderligere lempelse i Danmark. Opgavens fokus bliver muligheden for en yderligere lempelse ved at sætte review i stedet for revision.

Det overordnede formål med afhandlingen kan således deles op i flere formål. For at besvare problemformuleringen er opgavens formål både beskrivende, forstående og forklarende.

- Beskrivende, da jeg beskriver fakta vedrørende selskabsforholdene samt lovgivning i Danmark og England.

- Forstående, da jeg prøver at skabe en teoretisk forståelse for lempelsen af revisionspligten samt analyserer udviklingen af lempelsen i Danmark og England.

- Forklarende, da jeg prøver at analysere, hvordan review kan benyttes i forbindelse med en yderligere lempelse af revisionspligten ud fra en sammenligning mellem Danmark og England samt empirisk data.

1.5 Metode

I dette afsnit vil jeg redegøre for den overordnede metode, som jeg vil benytte til afhandlingen, dataindsamling samt nogle af de mere specifikke metodiske overvejelse, som jeg har gjort mig.

Selve metoden for opgaveprocessen fremgår af nedenstående figur.

Figur 1: Opgaveprocessen

Kilde: Andersen, Ib (2006): ”Den skinbarlige virkelighed”, side 24

Som det fremgår af figuren, består processen af flere forskellige elementer, der er indbyrdes forbundne. Jeg starter med en problemformulering, der består af en række spørgsmål, som jeg

ønsker besvaret. Efterfølgende præsenteres relevant teori samt data og indsamlet empiri, som analyseres og tolkes. I sidste ende munder det ud i en række konklusioner, som besvarer de spørgsmål, der er stillet i problemformuleringen.

1.5.1 Sekundære data

Jeg har valgt primært at basere min undersøgelse på sekundærdata, det vil sige allerede eksisterende data. I den forbindelse har jeg brugt bøger, artikler fra aviser og faglige tidsskrifter, offentlig tilgængelige rapporter, lovforslag samt tidligere udarbejdede afhandlinger, der vedrører emnet. Derudover har jeg også benyttet opslag på internettet til min informationssøgning. De benyttede data har primært været af kvalitativ art. Til en del af min afhandling har jeg også anvendt tal og statistikker, og disse informationer har således været af kvantitativ art.

Det bemærkes desuden, at en del af den anvendte litteratur er på engelsk, hvilket medfører, at der er en risiko for misforståelser ved oversættelse.

I forbindelse med den benyttede sekundærlitteratur, har jeg forsøgt at finde de nyeste udgivelser, således at litteraturen er relevant og væsentlig for afhandlingen. I forbindelse med de kvantitative data, som anvendes i afsnit 3, har de nyeste tilgængelige data været for 2005. Jeg antager derfor, at disse data ikke har ændret sig væsentligt i den efterfølgende periode.

Jeg har yderligere forsøgt at optimere pålideligheden af kilderne. Det har jeg gjort ved primært at tage udgangspunkt i faglige artikler samt ved søgning på nettet at koncentrere min søgning om sider fra myndigheder og velkendte organisationer, som må antages at være pålidelige.

1.5.2 Primære data

Som supplement til sekundære data har jeg også fundet det nødvendigt at medtage primærdata til brug for analysen af min problemstilling. Primærdata kendetegnes ved at være data, som er indsamlet personligt af forskeren selv.³ Ved indhentelse af primærdata har jeg anvendt personlige interviews.

Jeg har fundet det tilstrækkeligt kun at interviewe én person fra hver interessentgruppe, da jeg ser SKAT og bankerne i Danmark som meget homogene grupper. Med hensyn til SKAT er der i Danmark kun én myndighed, der opkræver skatter og afgifter. Det må antages at denne organisation har fælles politikker og procedurer for så vidt angår holdninger og regler. Med hensyn til bankerne er der i Danmark mange forskellige banker af varierende størrelse. Alligevel antager jeg, at bankerne ikke differentierer sig væsentlig med hensyn til holdninger og

3 Andersen, Ib (2006), ”Den skinbarlige virkelighed”, side 151

procedurer i forhold til selskaber, der fravælger revision. Denne antagelse bygger jeg primært på de resultater, som andre kandidatafhandlinger, hvor flere banker er blevet interviewet, er kommet frem til. Ved at interviewe én person i en stor dansk bank antager jeg derfor, at banken har én fælles overordnet politik på området, som ikke adskiller sig væsentligt fra andre banker i Danmark.

Personlige interviews

Til brug for min analyse af bankernes og SKATs holdninger til opgavens problemstilling har jeg anvendt personlige interviews.

Jeg har valgt det delvist strukturerede interview, da denne form for interview er kendetegnet ved at intervieweren på forhånd har en vis teoretisk og praktisk viden om området, men alligevel er åben over for nye synsvinkler og informationer, som den interviewede eventuelt kunne komme med. Interviewets emner behøver heller ikke blive berørt i en på forhånd fastlagt rækkefølge. ⁴ Spørgsmålene vil således være udformet på forhånd, så interviewet vil kunne forløbe struktureret. Der vil dog være mulighed for at stille uddybende spørgsmål undervejs, således at interview-formen kan beskrives som delvist struktureret. Da jeg kun skal interviewe to personer, der repræsenterer forskellige interessentgrupper, og at de således ikke stilles identiske spørgsmål, vurderer jeg, at denne interview-form er hensigtsmæssig.

1.5.3 Metodiske overvejelser

Til at begynde med undersøgte jeg muligheden for at medtage andre lande, der har erfaring med lempelse af revisionspligten i min analyse. Det viste sig at være problematisk, da det ikke var muligt at finde data om andre lande på et skandinavisk sprog eller på engelsk. Det var derfor på grund af mængden af tilgængelig og forståelig litteratur, at valget faldt på England.

Jeg har valgt, at undersøge bankernes og SKATs holdning til opgavens problemstilling. Årsagen til at jeg har valgt netop de to grupper af interessenter er, at det er dem, der efter min overbevisning mærker de største konsekvenser af lempelsen af revisionspligten. Jeg undersøger kun én repræsentant fra hver interessentgruppe og er naturligvis bevidst om, at man bør være kritisk overfor om den holdning, som man får frem, er den generelle holdning hos interessentgruppen. Jeg har desuden kontaktet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men de ønskede ikke at bidrage til afhandlingen.

4 Andersen, Ib (2006): ”Den skinbarlige virkelighed”, s. 168

1.6 Struktur

Her beskrives strukturen i afhandlingen for at give læseren et overblik over de forskellige afsnit og opgavens opbygning. Afhandlingens struktur illustreres således i figur 2.

Figur 2: Afhandlingens struktur

Kilde: Egen tilvirkning

Afsnit 1: Indledende afsnit Problemanalyse

Afsnit 2

Teoretisk forståelse af lempelsen

Afsnit 5: Teori

Analyse af ligheder og forskelle mellem revision og review

Afsnit 6: Empiri Analyse af nytteværdien af

revision hhv. review for regnskabsbrugeren

Afsnit 7 Opsamlende analyse Afsnit 4: Lempelsens udvikling

Analyse af lempelsens udvikling i EU, England og Danmark Afsnit 3: Landeinformation Analyse af ligheder og forskelle

mellem selskaber i England og Danmark

Afsnit 8

Konklusion & perspektivering

Afsnit 1 er det indledende afsnit, der indeholder en introduktion til lempelsen af revisionspligten, problemformulering, afgrænsning, metodevalg samt formål med afhandlingen. Afhandlingen er koncentreret om 3 underspørgsmål, der søges besvaret for at nå frem til besvarelse af selve problemformuleringen.

Afsnit 2 har til formål at skabe en teoretisk forståelse af lempelsen af revisionspligten. Afsnittet beskriver derfor, hvorfor behovet for revision er opstået. Dette gøres ved hjælp af principal-agent teorien samt interessentteorien. Derudover defineres forventningskløften.

Herefter kan opgaven deles op i to grene, hvoraf den ene gren omhandler sammenligningen af lempelsen af revisionspligten i Danmark og England med henblik på en yderligere lempelse i Danmark, mens den anden gren omhandler review som alternativ til lempelsen af revisionspligten samt nytteværdien heraf for regnskabsbrugeren.

Således indeholder afsnit 3 landeinformation om erhvervsforholdene for selskaberne i England og Danmark samt fordelingen af virksomhedstyper for de respektive lande. Der beskrives ligheder og forskelle mellem de to lande, og data fra landene holdes op imod gennemsnittet for de øvrige EU-lande.

Afsnit 4 indeholder en beskrivelse og analyse af udviklingen i revisionspligten i hhv. EU, England og Danmark. Her berøres debatten i landene, herunder fordele og ulemper ved lempelse af revisionspligten og landene sammenlignes – med henblik på en yderligere lempelse i Danmark.

Afsnit 5 indeholder en analyse af ligheder og forskelle mellem revision og review. Der ses derfor i dette afsnit teoretisk på, hvad der definerer review, og problematikken omkring forskellene mellem revision og review diskuteres.

Afsnit 6 fokuserer på, hvilken nytteværdi revision hhv. review giver for regnskabsbrugeren.

Dette afsnit indeholder derfor dels en gennemgang af tidligere undersøgelser på området og dels en empirisk del, som bygger på egne interviews med en bank og SKAT.

Afsnit 7 består af en opsamlende analyse, hvor jeg sammenholder og analyserer, hvad jeg er nået frem til i de to grene af opgaven.

Afsnit 8 er det konkluderende afsnit, hvor der vil blive samlet op på alle de delkonklusioner, der er opnået undervejs i de øvrige afsnit. Afsnittet rundes af med en perspektivering.

2. Teoretisk forståelse af lempelsen

For at forstå problematikken vedrørende lempelsen af revisionspligten, er det nødvendigt at forstå, hvordan behovet for revision er opstået. Dette afsnit har derfor til formål at forklare den teoretiske baggrund for, hvorfor revisionen eksisterer samt at opnå en teoretisk forståelse af lempelsen af revisionspligten. Derudover har det til formål at beskrive, hvilke af selskabets interessenter, der har interesse i revision af selskabets årsrapport samt at definere forventningskløften.

2.1 Principal-Agentteori⁵

Principal-Agentteorien⁶ beskriver samspillet mellem et selskabs ledelse, ejer og revisor. Ejeren er principalen, der har ansat ledelsen, agenten, til at varetage den daglige drift af virksomheden på ejerens vegne. Principalens beslutningskompetence delegeres til agenten, så denne får kompetence til at disponere over principalens økonomiske aktiver. Det er aldrig muligt for principalen at overvåge alle agentens dispositioner. Agenten har derfor i vidt omfang mulighed for at kunne disponere over principalens midler uden principalens viden og accept. Der er derfor risiko for, at agenten misbruger principalens aktiver samtidig med, at informationen om misbruget manipuleres eller tilbageholdes, såkaldte skjulte handlinger.

Agenten vil, alt andet lige, forsøge at optimere sin egen aflønning indenfor den belønningsstruktur, der er aftalt med principalen. Agenten vil ofte blive aflønnet på baggrund af en række konkrete parametre, som for eksempel årets resultat, procentvis stigning i omsætning eller lignende. Informationen om, hvorvidt agenten har opfyldt målene på de forskellige parametre, stammer dog ofte fra agenten selv. Der eksisterer derfor en risiko for, at agenten skjuler eller manipulerer den underliggende information for selv at opnå en højere aflønning eller for at skjule manglende kompetencer til at disponere over principalens aktiver. Agenten har altså en del skjult information, der ikke er umiddelbart tilgængelig for principalen.

Det asymmetriske informationsforhold mellem agent og principal og de ikke-sammenfaldende mål medfører derfor et behov for, at en ekstern part vurderer ledelsens information og rapportering til ejerne. Det er netop principalens behov for kontrol af agenten, der er forudsætningen for revisors eksistens.

Revisor kan, som en ekstern og uafhængig part, give en høj grad af sikkerhed for, at oplysningerne i årsrapporten er retvisende, således at ejeren kan træffe de rigtige beslutninger

5 Larsen, Rolf Elm (1994): ”Revision i agentteoretisk belysning”, Revision: Funktion og Vision, side 211

6 Fremover refereret til som agentteori

om sin investering i virksomheden. Såfremt revisor ikke anser årsrapporten for at give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation, kan revisor tage forbehold og har også mulighed for at angive supplerende oplysninger.

Figur 3: Den agentteoretiske model

Kilde: Larsen, R. E. (1994): ”Revision i agentteoretisk belysning”, Revision: Funktion og Vision, side 215

Ovenstående model viser agentteorien i traditionel forstand. I danske selskaber er virksomheden ofte delt op i bestyrelse og direktion, og det betyder, at man reelt set får et ekstra agent-principal niveau i virksomheden. Jeg anser det dog ikke for nødvendigt at redegøre yderligere for den såkaldt danske model, da jeg vurderer, at den almindelige model på tilstrækkelig vis illustrerer problematikken.

Det er værd at bemærke, at revisor, ligesom ledelsen, bliver en agent for principalen, i og med at principalen antager revisor til at udføre et arbejde for sig nemlig kontrol af ledelsen. Både ledelsen og revisor vil have en kontrakt, der fastsætter deres aflønning. Mens ledelsens aflønning typisk er afhængig af virksomhedens overskud, er revisors aflønning uafhængig af virksomhedens resultat. Det er netop denne uafhængighed, der sammen med informationsasymmetrien mellem ejer og ledelse gør, at revisionen eksisterer.

2.1.1 Revision i klasse B-virksomheder

Agentteorien kan således også bruges til at forklare lempelsen af revisionspligten for de danske klasse B-virksomheder. I disse mindre virksomheder er der ofte kun en ejer, som samtidig fungerer som daglig leder. Da agenten og principalen således er den samme person, eksisterer der ikke længere informationsasymmetri og divergerende mål, og derfor er revisionen ikke længere efterspurgt eller nødvendig. Dermed kan agentteorien benyttes til at forklare lempelsen af revisionspligten.

Kapitel 2: Teoretisk forståelse af lempelsen

Ud fra agentteorien burde alle virksomheder, hvor ledelse og ejer er sammenfaldende således være fritaget for revision. Det er dog værd at bemærke, at agentteorien er begrænset i sin anvendelse, da den udelukkende behandler forholdet mellem ledelse og ejer. Dermed tager teorien ikke hensyn til andre af virksomhedens interessenter, som kan drage nytte af virksomhedens årsrapport. Her tænkes på leverandører, kunder, bankforbindelse og myndigheder, der også kan have interesse i de informationer, som en årsrapport indeholder, og som dermed også har en interesse i revisionen. Jeg vil derfor også behandle interessentteorien i dette afsnit.

2.2 Nytteværdi af årsrapporten

Såfremt at en regnskabsbruger skal kunne drage nytte af en virksomheds årsrapport og anvende den til beslutningsformål, er der en række kvalitetskrav, der skal være opfyldt. Oplysningerne i årsrapporten skal derfor være:

 Forståelige

 Pålidelige

 Relevante

 Sammenlignelige

Det er indlysende, at oplysningerne i årsrapporten skal være forståelige, da de ellers ikke vil have nogen værdi. Ved relevant information forstås, at informationen dækker regnskabsbrugerens behov, så han kan træffe sin beslutning. Regnskabsbrugeren har også behov for sammenlignelighed, således at han kan sammenligne årsrapporter over en årrække for samme virksomhed eller sammenligne forskellige virksomheder på et givet tidspunkt. Pålideligheden er ligeledes et fundamentalt krav, da årsrapportens oplysninger, uanset de tre ovennævnte krav, ikke giver værdi for regnskabsbrugeren, medmindre de er pålidelige. ⁷

Forståelighed, relevans og sammenlignelighed er reguleret i årsregnskabslovens § 13 i form af krav om klarhed, væsentlighed og kontinuitet, mens kravet om pålidelighed hænger tæt sammen med revisionen.

2.3 Interessent-teori

Som tidligere nævnt er ejeren ikke den eneste med interesse i selskabets årsrapport og dermed også revisionen. De fleste virksomheder har kunder, leverandører, medarbejdere og

7 Elling, J. O. (2002): ”Årsrapporten – teori og regulering”, side 20

bankforbindelser, der samarbejder med virksomheden og som derfor er interesseret i, at virksomhedens årsrapport giver et retvisende billede. Derudover har de offentlige myndigheder også en interesse i selskabets årsrapport.

Da agentteorien kun tager højde for ejeren som interessent, og ikke for de øvrige af virksomhedens interessenter, vil jeg benytte koalitionsmodellen. Med den som udgangspunkt vil jeg beskrive de primære interessenter for mindre virksomheder og deres behov for og nytte af pålidelige informationer fra selskabets årsrapport.

Modellen beskriver virksomheden som et netværk af socio-økonomiske sammenhænge mellem interessegrupper, der alle har det tilfælles, at de er ressourceejere. Det vil sige, at de stiller ressourcer til rådighed for produktion og salg mod at modtage en del af den frembragte værditilvækst som modydelse. Alle interessegrupper er nødvendige for at koalitionen kan bestå.⁸

Figur 4: Koalitionsmodellen

Kilde: Elling, Jens O. (2002)”Årsrapporten – teori og regulering”, s. 34

I regnskabsteorien arbejder man med tre beslutningsopgaver og informationsbehov, der er målsætning ved udarbejdelsen af årsrapporten.

Man opererer med prognoseopgaven, kontrolopgaven og fordelingsopgaven.

Prognoseopgaven tager udgangspunkt i, at interessenterne investerer deres ressourcer på baggrund af deres forventninger til virksomhedens fremtidige indtjening, likviditet og risiko.

Derfor efterspørger de oplysninger i årsrapporten, som kan forbedre deres muligheder for at

8 Elling, J. O. (2002):”Årsrapporten – teori og regulering”, side 34

Det eksterne miljø Offentlige

myndigheder

Leverandører Kunder

Ejere (investorer)

Medarbejdere Ledelse Långivere

skønne over virksomhedens fremtid. De ønsker derfor pålidelige informationer i årsrapporten for at minimere deres risiko for at skønne forkert om virksomhedens fremtid. Prognoseopgaven er således fremadrettet.

Kontrolopgaven er i modsætning til prognoseopgaven bagudrettet. Interessenterne efterspørger også oplysninger i årsrapporten med henblik på at kunne vurdere, hvilken ansvarlighed ledelsen har udvist i forbindelse med forvaltningen af virksomhedens ressourcer.

Fordelingsopgaven er rettet mod de beslutninger, der træffes internt i virksomheden af bestyrelsen eller ledelsen. Det gælder for eksempel overskudsdisponering, likviditet og lånemuligheder.⁹

De tre informationsbehov viser, at mange forskellige grupper af interessenter kan have glæde af oplysningerne i virksomhedens årsrapport med forskellige formål. Revisionen er derfor vigtig for interessenterne, da den giver interessenterne en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten giver et retvisende billede. Dermed indeholder årsrapporten ikke bare oplysninger, som interessenterne kan drage nytte af, men pålidelige oplysninger som de kan benytte som beslutningsgrundlag.

Ejere og investorer

Investorer efterspørger oplysninger om virksomhedens økonomi, der kan hjælpe dem med at vurdere virksomhedens fremtidsudsigter. Investorerne kan også være interesserede i regnskabsoplysninger om virksomhedens evne til at udbetale udbytte samt oplysninger, der kan anvendes til kontrol af ledelsens evne til at forvalte selskabets ressourcer. Det er således primært prognoseopgaven, der er i centrum. Investorer, der ikke deltager i virksomhedens daglige ledelse, vil derfor have størst nytte af en revision af årsrapporten.

Ledelsen

Det er ledelsen, der aflægger årsrapporten og som dermed står inde for årsrapportens retvisende billede. Derfor giver revision af årsrapporten ikke en direkte nytte til ledelsen. Årsrapporten giver dog ledelsen nytte ved at give et overblik over det forløbne regnskabsår. Revisionen kan gavne ledelsen ved, at revisor kan afdække en stor del af de væsentligste fejl, samt at revisor kan komme med forslag til forbedringer af forretningsgange med mere.

Långivere

Den begrænsede hæftelse, som kendetegner selskabsstrukturen gør, at långivere har særlig interesse i virksomhedens årsrapport for at forstå virksomhedens økonomiske situation.

9 Elling, J. O. (2002): ”Årsrapporten – teori og regulering”, side 42

Årsrapporten er ofte udgangspunktet for långiverens kreditvurdering. Derfor er långiveren interesseret i, at årsrapporten er retvisende, således at han kan stole på regnskabsinformationerne i årsrapporten. Derfor er det en fordel for långiveren, at årsrapporten er revideret, og han anses som en meget væsentlig interessent til årsrapporten. Såfremt årsrapporten ikke er revideret, kan långiver kræve yderligere oplysninger i form af perioderegnskaber og budgetter.

Leverandører

Leverandører, som sælger på kredit, har interesse i virksomhedens årsrapport for at vurdere sin risiko i forbindelse med kreditgivningen. Man kan selvfølgelig argumentere for, at årsrapporten, som bliver offentliggjort 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, ikke beskriver virksomhedens aktuelle økonomiske situation. Årsrapporten kan alligevel belyse virksomhedens fremtidige behov for leverancer, herunder virksomhedens fremtidsudsigter med hensyn til salg, indtjening, produktudviklingsplaner mv. Hvis der er tale om en stor leverandør, som virksomheden er meget afhængig af, vil leverandøren højst sandsynligt kunne kræve de nødvendige aktuelle oplysninger for kreditgivningen af virksomheden. Såfremt en leverandør baserer sin kreditgivning på årsrapporten, vil han have nytte af en revideret årsrapport.

Medarbejdere

Virksomhedens ansatte kan have interesse i at kende virksomhedens økonomiske forhold for at kunne vurdere, hvor attraktiv arbejdspladsen er i forhold til løn, muligheder for fremtiden og sikkerhed i ansættelsen. Her kan den offentligt tilgængelige årsrapport give dem mulighed for at følge med i virksomhedens økonomiske situation. Medarbejdernes nytte af revision af årsrapporten anses dog for begrænset.

Kunder

Kunderne kan være interesseret i virksomhedens årsrapport, såfremt de ønsker at sikre sig, at virksomheden i fremtiden vil være i stand til at kunne levere varer og tjenesteydelser. Det gælder især, hvis kunden betaler på forskud i forbindelse med ordreproduktion. Kundernes nytteværdi af en revideret årsrapport må dog ligeledes anses for begrænset.¹⁰

Offentlige myndigheder

De primære offentlige myndigheder med interesse i virksomhedens årsrapport er SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

10 Elling, J. O. (2002): ”Årsrapporten – teori og regulering”, side 39

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kontrollerer i henhold til årsregnskabslovens¹¹ § 138, at virksomhederne indsender deres årsrapport rettidigt. Derudover foretager de stikprøveundersøgelser af årsrapporterne for at undersøge, om de opfylder lovgivningens krav, jf. ÅRL § 159. Dermed er styrelsen samfundets kontrollant i forhold til, om regnskabs- og selskabslovgivning er overholdt, og styrelsens nytteværdi af revisionen repræsenterer hele samfundets.

I og med at revisor skal påse at regnskabs-, selskabs- og skattelovgivningen er overholdt, giver revisionen nytteværdi for de offentlige myndigheder, da det dermed giver sikkerhed for, at årsrapporten er retvisende. Dermed øger det kvaliteten af årsrapporten.

Det har flere gange været omtalt, at revisionen medfører en forebyggelse og i nogle tilfælde opdagelse af økonomisk kriminalitet. Også på den måde kan revisionen siges at give nytteværdi til samfundet.

For skattemyndighederne indeholder en årsrapport også vigtige informationer. I forbindelse med skattekontrol bygger SKAT videre på revisors arbejde, og SKAT har derfor nytte af, at årsrapporten er revideret.

Det eksterne miljø

Miljøet kan påvirkes af en virksomhed. For eksempel ved forbrug af knappe naturressourcer og forurening med mere. Problematikken anses ikke for specielt aktuel for små virksomheder, og det vurderes ikke, at det eksterne miljø har nytte af virksomhedens årsrapport.

2.4 Nytteværdi af revisionen

I det omfang interessenterne har nytteværdi af årsrapporten, har de også nytte af revisionen, da revisionen er med til at sikre årsrapportens pålidelighed. Hvis de har nytte af årsrapporten, har de også nytte af pålideligheden. En revideret årsrapport indeholder som regel 95 % sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Ifølge en kandidatafhandling fra 1997 har ingen af virksomhedens interessenter stor nytteværdi af den lovpligtige revision. Lavest på skalaen findes virksomhedens ansatte, som ikke har nytteværdi af en revideret årsrapport, dernæst kommer kunder, aktionærer samt ledelsen, der anses for at have en begrænset nytteværdi af revisionen. Herefter kommer leverandører og det øvrige samfund, herunder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som anses for at have lidt mere nytte

11 Fremover forkortet ÅRL

af revisionen. De interessenter, der har størst nytte af revisionen ifølge undersøgelsen er långivere samt skattemyndigheder, som anses for at have en del nytteværdi af revisionen.¹²

2.5 Forventningskløften

Forventningskløften er den forskel der er mellem regnskabsbrugerens forventning til betydningen af revisors arbejde og det arbejde eller den sikkerhed, som revisor rent faktisk udfører.

Humphrey definerer forventningskløften som:

”The expectation gap is a representation of the feeling that auditors are performing in a manner at variance with the beliefs and desires of those for whose benefit the audit is being carried out.”¹³

Der er foretaget flere empiriske undersøgelser af begrebet i forbindelse med revisors udførelse af revision. Bent Warming Rasmussen har foretaget en omfattende dansk undersøgelse på området.

Den viste, at der var stor forskel på, hvad revisor, direktører, aktionærer og erhvervsjournalister mente, var revisors opgave – særligt i forhold til at opdage besvigelser. Generelt havde interessenterne større forventninger end revisor til, hvad revisors opgave ved revision var.

Forventningskløften er relevant i forhold til lempelsen af revisionspligten, fordi det er interessant at undersøge, hvad interessenterne forventer af en revideret årsrapport, og fordi man muligvis også med hensyn til review kan tale om, at der eksisterer en forventningskløft.

2.6 Delkonklusion

Agentteorien kan benyttes til at forklare efterspørgslen efter revision for ledelsen og ejer på grund af forskellige mål og asymmetrisk information. Teorien er dog ikke god til at forklare behovet for revision i mindre virksomheder, hvor der typisk er sammenfald mellem ejer og ledelse, men er netop god til at forklare lempelsen af revisionspligten. En revisionspligt i den type virksomheder er teoretisk overflødig. Agentteorien tager dog ikke højde for, at en virksomhed er en koalition, som består af flere forskellige grupper af interessenter med hver deres interesse i virksomhedens årsrapport. Koalitionsmodellen beskriver virksomhedens interessenter og viser, at der kan være et behov for revision af små virksomheder. Det gælder især i virksomheder, hvor der er spredt ejerskab, og hvor andre af virksomhedens interessenter

12 Petersen, C. W. & Wiese, H. (1999): ”Revisionspligt for små selskaber”, side 113

13 Humphrey, C. (1997): ”Debating Audit Expectations”

har nytte af revisionen - for eksempel långivere. Det vurderes, at virksomhedens primære interessenter i forhold til revision af årsrapporten er bankerne samt skattemyndighederne.

Det er desuden almindelig kendt, at der eksisterer en forskel på, hvad interessenterne forventer af en revideret årsrapport og det arbejde, som revisor rent faktisk udfører i forbindelse med sin revision.

Man kan ikke udelukkende ud fra ovenstående teorier forklare en lempelse af revisionspligten – man er nødt til at se på den nytteværdi, revisionen giver interessenterne - set i forhold til omkostningerne ved revision.

3. Landeinformation

Da jeg i afhandlingen vil sammenligne lempelsesprocessen i Danmark og England for at belyse, hvad Danmark eventuelt kan lære af Englands lempelse, vil jeg i dette afsnit starte med at beskrive forskelle og ligheder mellem danske og engelske selskaber. Jeg vil derfor se på antal af samt fordeling af selskabstyper, selskabernes størrelse samt lovgivningsmæssige krav i forbindelse med stiftelse og fravalg af revision i de to lande. Formålet er at finde ud af, hvad der karakteriserer de engelske og danske selskaber for at se, om der kan drages paralleller fra lempelsen i England til Danmark.

3.1 Karakteristik af erhvervsstrukturen i Danmark

I Danmark eksisterer der næsten 300.000 aktive virksomheder¹⁴. Heraf er ca. 84.000 aktie- eller anpartsselskaber¹⁵, som indtil for få år siden alle var underlagt revisionspligt. Som det ses af nedenstående diagram, er langt størstedelen af de danske virksomheder enkeltmandsfirmaer og dermed ikke underlagt revisionspligt.

Figur 5: Fordeling af danske virksomheder

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af data fra Danmarks Statistik

I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rapport om revisionspligten for B-virksomheder fra 2005 vurderes det, at der i Danmark er ca. 80.000 klasse B-virksomheder med egentlig driftsaktivitet.

Forskellen på de 4000 kan skyldes forskellig definition af ”aktive virksomheder” og

”driftsaktivitet”, eller at de 4000 er klasse C eller D virksomheder. Ifølge rapporten er omtrent

14 Danmarks Statistik definerer aktive virksomheder:

http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=83001

15 Danmarks statistik www.statistikbanken.dk

Fordeling af danske virksomheder 2005

Anpartsselskab (18,6 %) Aktieselskab (10 %)

Interessentskab mv. (6,4 %) Fond, forening mv. (5,2 %) Andelsforening (0,5 %) Offentlig myndighed (0,1 %)) Anden ejer (2,3 %)

25.000 af selskaberne aktieselskaber, mens de resterende er anpartsselskaber. Blandt disse selskaber har 64 % en omsætning under 5 millioner kr., mens 82 % har en omsætning under 12 millioner kr.¹⁶ Det antages, at fordelingen samt antallet af selskaber ikke har ændret sig væsentligt siden 2004.

Aktie- og anpartsselskaber er karakteriseret ved at være selskaber med begrænset hæftelse. Det vil sige, at der ikke hæftes med mere, end der er indskudt i virksomheden. Derved kan ejeren begrænse sit eventuelle tab, da han ikke hæfter med sin personlige formue. Ved stiftelse af et aktieselskab er kapitalkravet 500.000 kr., mens det for et anpartsselskab er 125.000 kr. Der er dog i øjeblikket tale om at fjerne kapitalkravet for anpartsselskaber i Danmark i forbindelse med en modernisering af selskabslovene.¹⁷

For et anpartsselskab er der ikke krav om en bestyrelse, mens der for et aktieselskab er krav om, at bestyrelsen skal bestå af minimum 3 medlemmer.¹⁸

16 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Rapport om revisionspligten i B-virksomheder (små selskaber)”, side 13

17 Erhvervsbladet: ”Kommission vil fjerne kapitalkrav til ApS’er” 29. februar 2008

18 Jf. Aktie- og anpartsselskabsloven

3.2 Karakteristik af erhvervsstrukturen i England

I England opererer man som i Danmark med flere forskellige virksomhedstyper. Man har to selskabsformer, nemlig public limited company (PLC) og private limited company (Ltd.), som med sin begrænsede hæftelse på mange måder minder om de danske aktie- og anpartsselskaber.

Antallet af virksomheder fordeler sig på 2.113.400 private limited companies og 30.226 andre virksomhedsformer. Den procentvise fordeling ses af nedenstående figur.

Figur 6: Fordeling af virksomheder i UK

Kilde: Egen tilvirkning med data fra Companies House¹⁹

Der er generelt flere krav til et offentligt selskab (PLC) end til et privat selskab (Ltd.), herunder kapitalkravet som er £ 50.000. Derudover er der en række yderligere krav til et PLC, som for eksempel skal have mindst to aktionærer og mindst to bestyrelsesmedlemmer. Selskabet skal desuden have én sekretær – det kan være et af bestyrelsesmedlemmerne. Sekretæren skal være en person, som har den nødvendige viden og evne om bestyrelsesarbejde til at opfylde funktionen.²⁰ Selskabet skal indsende årsrapport til Companies House, som svarer til den engelske udgave af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, senest 6 måneder efter balancedagen. Et offentligt selskab kan tilbyde sine aktier til salg til offentligheden gennem en børs. Et offentligt selskab kan ikke benytte de mange undtagelsesmuligheder, som gælder for private selskaber, herunder har de ikke mulighed for at fravælge revision. Dog er det muligt for selskabet at fravælge revision, såfremt selskabet er hvilende.²¹

19 Statistical tables om companies register activities 2006-07:

http://www.companieshouse.gov.uk/about/pdf/companiesRegActivities2006_2007.pdf

20 www.wikipedia.org: “Public limited company”

21 Companies House Guidelines: GBF 1 og GBA 3

Fordeling af virksomheder i UK 2005/06

Private Limited Companies (98,6 %)

Andet (1,4 %) (herunder public companies, private unlimited companies og limited partnerships)

Et private limited company er, som det fremgår af ovenstående figur, den mest udbredte virksomhedsform i England. Selskabsformen er velegnet til mindre virksomheder, da kapitalkravet kun er £ 1.²² Herudover giver selskabsformen mulighed for en række lempelser i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet og mulighed for at fravælge revisionen.

I England kan offentlige virksomheder, som svarer til danske aktieselskaber, ikke fravælge revision, hvorfor det kun et Ltd., som kan fritages for revisionspligten, såfremt det opfylder størrelsesgrænserne.²³

Alle selskaber med begrænset hæftelse skal aflægge årsregnskab og indsende det til Companies House. For Ltd. er indsendelsesfristen senest 9 måneder efter balancedagen, mens det for et PLC er 6 måneder efter. Reglerne er således differentieret afhængig af selskabsform og adskiller sig på den måde fra de danske forhold, hvor indsendelsesreglerne er ens uanset selskabsform.

Der kan således gå op til ¾ år fra balancedagen inden årsregnskabet bliver offentliggjort i Companies House.

22 www.wikipedia.org: ”Private limited company”

23 Andre mindre udbredte virksomhedsformer kan også fritages, men vil ikke blive berørt nærmere I denne afhandling.

3.3 Sammenligning af selskabernes størrelse

På trods af de ovennævnte forskelle på selskaber i England og Danmark ses herunder, at der alligevel er grund til at tro, at landene kan sammenlignes, da virksomhederne i de respektive lande ligner hinanden størrelsesmæssigt. EU kommissionen udgav i starten af 2007 en rapport vedrørende observation af små og mellemstore europæiske virksomheder. Rapporten indeholder tabeller fra EU-landene vedrørende selskabernes omsætning, antal ansatte og meget mere - primært med oplysninger fra 2005 og 2006. Nedenstående tabeller er lavet med udgangspunkt i det datamateriale, der har ligget til grund for rapporten.²⁴

Tabellen herunder viser fordelingen af landenes virksomheder i forhold til omsætningen for 2005. Det ses, at Danmark adskiller sig en smule fra England og gennemsnittet af de øvrige virksomheder i EU²⁵ ved at ligge lidt højere i intervallet 150.000 til 500.000 euro.

Figur 7: Fordeling af virksomheder på omsætning

Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i data fra EU kommissionen

Årsagen til dette er svært at vurdere, men en mulighed er, at en relativ stor del af de adspurgte virksomheder ikke har svaret på spørgsmålet. Således var andelen af ubrugbare svar 32 % og 50

% for Danmark henholdsvis England. Det kan tænkes, at mange af de engelske virksomheder, som ikke har svaret, ligger i kategorien fra 150.000 til 500.000 euro.

24 http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/analysis/observatory_en.htm

25 EU27 består af et gennemsnit af de 27 EU-lande 0

5 10 15 20 25 30 35 40

%

Euro

Fordeling af virksomheder på omsætning

Danmark UK EU27

På figuren herunder ses virksomhedernes gennemsnitlige omsætning i de forskellige lande. Det ses, at Danmark ligger lidt under det gennemsnitlige for EU-landene, mens England ligger lidt over.

Figur 8: Virksomhedernes gennemsnitlige omsætning

Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i data fra EU kommissionen

Ovenstående tyder på, at der er flere store virksomheder i England end i Danmark, selvom fordelingen af virksomhederne er stort set ens.

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000

Danmark UK EU27

1000 euro

Virksomhedernes gennemsnitlige omsætning

Gennemsnitlig omsætning

I tabellen herunder ses fordelingen af virksomhedernes størrelse ved brug af antal ansatte. Det ses, at over 80 %, det vil sige langt den største del af virksomhederne i både Danmark og England, er små virksomheder med under 10 ansatte.

Figur 9: Virksomhedernes størrelse målt i antal ansatte

Kilde: Egen tilvirkning med udgangspunkt i data fra EU kommissionen

Derudover ses det, at fordelingen af antal ansatte for Danmark og England er stort set identiske.

Tegner man en graf, hvor både data fra Danmark og England indgår, vil det være svært at skelne, da graferne vil være sammenfaldende.²⁶ Det ses yderligere, at fordelingen for både Danmark og England ligner meget den gennemsnitlige fordeling i EU.

3.4 Erhvervsstrukturens indflydelse i forbindelse med lempelse af revisionspligten

Der er således forskel på organiseringen af selskaber i Danmark og England. Selvom England i lighed med Danmark har selskabsformer, der svarer til de danske aktie- og anpartsselskaber, er der alligevel forskelle. Her nævnes især det lille kapitalkrav for det engelske private limited company. Dog vil en eventuel ændring af kapitalkravet i Danmark betyde, at de danske selskabers forhold kommer til at ligne de engelske selskabers meget.

Derudover er der en lille forskel, for så vidt angår selskabernes størrelse i de to lande. Når der ses på tallene fra EU kommissionens rapport, ses det, at der er grund til at antage, at Danmark og England ikke ligger langt fra hinanden, for så vidt angår virksomhedernes størrelse i forhold til antal ansatte. England er placeret lidt højere end Danmark jf. figuren for virksomhedernes gennemsnitlige omsætning. Der er således flere store selskaber i England.

26 Se bilag 2 0 20 40 60 80 100

0-9 10-49 50-249 250+

Andel i %

Antal ansatte

Virksomhedernes størrelse målt i antal ansatte

Danmark % UK % EU27 %

I forhold de risici, som oftest nævnes i forbindelse med fravalg af revision, vurderer jeg dog ikke, at der er forskelle, der har væsentlig betydning. De risici, der oftest nævnes i forbindelse med en lempelse af revisionspligten, er øget økonomisk kriminalitet, lavere kvalitet i årsrapporten samt betydningen for diverse interessenter og revisorhvervet.

Der er ingen grund til at antage, at der skulle opstå mere økonomisk kriminalitet i danske selskaber end i engelske. Det skulle nærmere være omvendt, da det manglende kapitalkrav i de engelske selskaber gør, at alle og enhver kan stifte et selskab. De lange indsendelsesfrister til Companies House gør desuden, at dem, der er ude på at begå økonomisk kriminalitet, kan gøre det i en længere periode, uden at myndighederne opdager det og griber ind på grund af manglende indsendelse af årsregnskab.

Med hensyn til forringet kvalitet i årsrapporten vurderer jeg ikke, at den påvirkes af erhvervsstrukturen, ligesom betydningen for interessenterne i Danmark og England må antages at være den samme.

3.5 Delkonklusion

Det kan konkluderes, at på trods af forskelle i reglerne om selskaber med begrænset hæftelse, og at omsætningen for virksomhederne i England ligger lidt højere end i Danmark, er der ikke store væsentlige forskelle, der gør at de to lande ikke kan sammenlignes. Jeg vurderer desuden, at de alment kendte risici, der eksisterer ved en lempelse af revisionspligten, ikke er større som følge af den mindre forskel i erhvervsstrukturen i Danmark og England. Derfor vurderer jeg, at Danmark og England er sammenlignelige.

4. Lempelsens udvikling i EU, England samt Danmark

Dette afsnit har til formål at beskrive og forklare udviklingen i lempelsen af revisionspligten i EU, England og Danmark. Derudover vil jeg sammenligne debatten af revisionspligtens lempelse i Danmark og England og herunder komme ind på fordele og ulemper ved lempelse af revisionspligten. Jeg vil forklare udviklingen ved at beskrive de faser, som landene er gået igennem samt baggrunden, der førte til faserne. Jeg vil derfor først beskrive udviklingen i størrelsesgrænserne i EU's fjerde direktiv, der gjorde det muligt for medlemsstaterne at lempe revisionspligten. Dernæst vil jeg se på Englands lempelse af revisionspligten og forklare de faser, som de har været igennem. Til sidst vil jeg se nærmere på tilblivelsen af Danmarks lempelse og foretage en sammenligning af Danmark og England.

4.1 EU direktivet

Muligheden for at lempe revisionspligten findes i EU’s fjerde selskabsdirektiv fra 1978, der gælder for aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditaktieselskaber. Herudover gælder også for alle interessentskaber og kommanditselskaber, når alle de personligt hæftende deltagere er selskaber. Det er væsentligt, at direktivet alene regulerer revision af ikke-konsoliderede regnskaber, idet koncernregnskaber reguleres i det syvende selskabsdirektiv, der ikke tillader lempelse af revisionspligten. Direktivet er ændret flere gange i årenes løb, men principperne for så vidt angår revisionspligtens indtræden, er ikke ændret, med undtagelse af udvidelse af grænserne for selskabets størrelse.

Det fremgår af direktivets afdeling 11, artikel 51 om revision, at selskabernes årsregnskaber skal revideres. Derefter følger det af stk. 2, at medlemsstaterne kan vælge at fritage de selskaber, der omfattes af artiklerne 11 og 12 for revisionspligten. Selskaberne skal i to på hinanden følgende år ikke overskride to af følgende grænser:²⁷

- Balancesum: 4.400.000 euro - Nettoomsætning: 8.800.000 euro - Gennemsnitligt antal ansatte: 50

I de lande, der ikke deltager i eurosamarbejdet, kan grænserne forhøjes med 10 % ved omregning til lokal valuta. Ovenstående er de nuværende grænser, der senest blev opdateret i 2006.

27 EU’s 4. Direktiv (2006)

Grænserne har siden 1978 ændret sig i takt med den økonomiske udvikling.²⁸ Ændringen illustreres i øvrigt af nedenstående figur.²⁹

Figur 10: Udviklingen i størrelsesgrænserne i EU's 4. direktiv³⁰

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af ændringerne i EU's 4. direktiv

28 Damgaard, M. & Valtersdorf, K. (2007): ”Lempelse af revisionspligten – studier i ændrede regler om revision i små selskaber”, s. 39

29 Ændringerne fundet på: http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm

30 ECU blev pr. 1. januar 1999 konverteret til euro i forholdet 1:1.

0 2.000.000 4.000.000 6.000.000 8.000.000 10.000.000

1978 1983 1988 1993 1998 2003

ECU/Euro

Årstal

Udvikling i størrelsesgrænserne i EU's 4.

direktiv

Balancesum (ECU/Euro)

Nettoomsætning (ECU/Euro)

4.2 Lempelsen i England³¹

I England har man haft revisionspligt for alle selskaber siden 1967. Det skete samtidig med indførelse af krav om obligatorisk offentliggørelse af årsrapporter.³² I 1994 foretog man så den første lempelse af revisionspligten i England, og der er efterfølgende blevet lempet flere gange.

Lempelsen er sket med baggrund i et ønske om at mindske omkostningerne for små og mellemstore virksomheder for at styrke deres konkurrenceevne samt en filosofi om, at man afskaffer en regel, hvis man ikke kan bevise, at nytten ved reglen overstiger omkostningerne.³³ 4.2.1 Fase 1 - 1994

Den første lempelse af revisionspligten i England blev foretaget i 1994. Hermed blev det muligt for de mindste selskaber med omsætning op til £ 90.000 at undlade revision. Selskaber med en omsætning mellem £ 90.000 og £ 350.000 kunne vælge en såkaldt ”Accountants Report”, som i store træk svarer til det, som vi i dag kender som et review.

En undtagelse var dog ikke mulig, hvis selskabet var et public company, del af en koncern, en bank eller forsikringsvirksomhed. Derudover kunne aktionærer, der udgjorde minimum 10 % af aktiekapitalen kræve en revision, hvis de gav selskabet besked senest en måned før regnskabsårets afslutning.³⁴

I en accountants report skulle revisor erklære sig om:

- At regnskabet for selskabet for det pågældende regnskabsår er i overensstemmelse med bogføringen.

- At årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med regnskabskravene specificeret i Companies Act, ud fra informationen i bogføringen.

- At selskabet opfylder betingelserne for fritagelse for revision af årsregnskabet og har opfyldt disse gennem hele regnskabsåret, ud fra informationen i bogføringen.

Emile Woolf skriver i Accountancy i maj 1995, at selvom lempelsen af revisionspligten er velkommen, fordi den reducerer byrderne for de små virksomheder, har lovgivningen efterladt mange faldgruber for uforsigtige revisorer. For eksempel kan ikke alle selskaber, der falder ind

31 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Rapport om revisionspligten for B-virksomheder (små selskaber)”

32 Norberg & Thorell (2005): ”Revisionsplikten i små aktiebolag”, side 25

33 Norberg & Thorell (2005): ”Revisionsplikten i små aktiebolag”, side 25

34 Hurst, Kim: ”Small company audits: The end of the line”, Accountancy, december 1994

under størrelsesgrænserne udnytte lempelsesmuligheden. Han forudser desuden, at ”accountants report”-konceptet vil være kortvarigt.³⁵

En kandidatafhandling fra 1995 har desuden foretaget et interview med Paul Adams, manager hos KPMG i London, i foråret 1995 vedrørende de foreløbige erfaringer med Englands lempelse af revisionspligten. Ifølge Paul Adams har der ikke været ubetinget tilfredshed med lempelsen af revisionspligten fra regnskabsbrugerne. Fra officiel side har bankerne bifaldet bortfaldet af revisionspligten, men det er hans opfattelse, at der fra uofficiel side er en vis utilfredshed med de nye regler. En del banker har insisteret på, at regnskaberne fortsat skal revideres.

Skattemyndighederne har ligeledes accepteret den nye lov, men er ikke glade for den. Det har derudover været diskuteret, hvad den nye accountants report egentlig er værd for regnskabsbrugeren. Det er Paul Adams opfattelse, at den er mere værd end den siger, da de store revisionsfirmaer alligevel er nødt til at foretage en vis revision, fordi de af hensyn til deres renommé ikke vil kunne skrive under på et regnskab, hvor de har mistanke om, at der er uregelmæssigheder. Paul Adams forventer dog, at accountants report på et tidspunkt vil blive droppet, således at alle virksomheder med en omsætning under £ 350.000 vil blive fritaget for revisionspligten.³⁶

4.2.2 Fase 2 - 1997

I 1997 blev Paul Adams forudsigelser til virkelighed, da revisionspligten blev lempet for anden gang. Nu kunne selskaber med omsætning op til £ 350.000 fritages for revisionen og

”Accountants Report” blev, som flere havde forudsagt, afskaffet, da hverken virksomhederne eller regnskabsbrugerne havde meget tillid til den.³⁷ Den manglende tillid til rapporten gjorde, at nytten var mindre end omkostningerne.

4.2.3 Fase 3 - 2000

I år 2000 blev selskaber med omsætning op til £ 1 mio. fritaget, og i 2000/01 overvejede man endnu engang en review-ordning. Denne gang for virksomheder med en omsætning på mellem 10 og 50 mio. kr. Det blev imidlertid ved overvejelserne.³⁸

35 Woolf, E. (1995): ”Nice to be exempt, but stay alert”

36 Bender, T, Jensen, B. T. & Kyhse, C. (1995): ”Revisionspligt for mindre selskaber i Danmark”

37 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005): ”Rapport om revisionspligten for B-virksomheder”, side 89

38 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: “Høringsnotat af 16. november 2005”