diede i Folkemuseets liyaabnede Samlinger, og Museumsinspek
tør Ellen Andersen gav Vejledning i Udstilling og Konservering af Textilier. — Senere paa Eftermiddagen afsluttede Dr. Bobé sine Skriftlæsningsøvelser, og med Professor P. Skautrups orien
terende Foredrag om Dialektoptegnelse var Studiekursuset til Ende.
Dansk historisk Fællesforenings Repræsentantmøde i København, Lørdag den 23. Oktober 1937.
Da Mødet aabnedes Kl. 13 af l'ormanden, Professor Knud Fa- bricius, var følgende Foreninger og Institutioner repræsenteret:
Historisk Samfund, De Historiestuderende, Jysk Selskab for H i
storie, Sprog og Litteratur, de historiske Samfund for Frederiks
borg Amt, Københavns Amt, Holbæk Amt, Soro Amt, Bornholm (Bornholmsk Samfund), Lolland-Falster, Odense og Assens Am
ter, Hjørring Amt, Aalborg Amt, Viborg Amt, Aarhus Stift, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Ribe Amt og Sønderjylland, endvidere Rigsarkivet og Landsarkiverne for Sjælland, Fyen og Sønderjyl
land, desuden Nationalmuseets 2. og 3. Afdeling. Københavns Bymuseum, Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg, Købstad- museet »Den gamle By« i Aarhus, Museerne i Holbæk, Kalund
borg, Rønne (Bornholms Museum), Maribo, Odense (Fyens Stifts
museum), Bogense (Nord fy ns Museumsforening), Svendborg.
Faaborg, Nykøbing M., Aalborg, Hobro, Randers, (Irenaa (Djurs
land), Aarhus, Vejle, Fredericia, Kolding, Ringkøbing og Ribe.
endelig Stednavneudmdget og Dansk Folkemindesamling.
Efter at have budt velkommen meddelte Formanden, at Fadles
foreningen nu omfatter 113 Medlemmer, hvoraf 20 er Amtssam
fund, 26 Arkiver (herunder Bvraad), 57 Museer og Hesten — 10—
Biblioteker, Foreninger og Institutioner af forskellig Art.
Derefter omtalte Formanden det Studiekursus, der havde fun
det Sted umiddelbart forud for Museumsforeningens og Fælles- foreningens Repræsentantmøder (det var i Anledning af dette, al Repræsentantmøderne undtagelsesvis var henlagt til Efter- aaret i Stedet for til Forsommeren). Formanden drog en Sam
menligning mellem dette Kursus og det. der blev afholdt i 1019:
man havde denne Gang kunnet glæde sig ved en overvældende Tilslutning, 70 indtegnede Deltagere imod 38 i 1019. I 1919 havde Stednavnestudiet og Kildekritik været de væsentligste Punkter, denne Gang var det Arkæologien, der stod i første Hæk
ke. Den store Tilslutning til dette Kursus kunde opmuntre til fremtidig Gentagelse med kortere Mellemrum.
Styrelsens Gennemgang at Artikler i Anitsaarbøgerne for 1935 havde ikke virket opmuntrende til Præmiering; Otto Smiths Be
mærkning i Litteraturoversigten, at dette Aars Høst baade i Kva
litet og Kvantitet syntes noget under Middel (Fortid og Nutid XI, 184), kunde man tiltræde: der fandtes ikke nogen Afhandling af en Ikke-Faghistoriker, der kunde anses for værdig til Præ
miering, hvorfor Styrelsen er enig om, at man ikke i Aar kan ud
dele nogen Præmie.
M. H. t. Tilvejebringelsen af en Vejledning i gotisk Haand- skriftlæsning er siden sidst den finansielle Side blevet sikret: efter at Repræsentanterne i Næstved 1936 havde vedtaget at lade Fæl
lesforeningen afholde Halvdelen af Omkostningerne ved Udgi
velsen af Værket, havde man fra Carlsbergfondet modtaget en Bevilling paa 1500 Kr. som Tilskud hertil, og derefter var Dr.
Bobé gaaet i Gang med Udarbejdelsen.
Fra Direktør Arthur Fangs Side har der tidligere været stillet Forslag om, at Fællesforeningen skulde tilvejebringe en Slags
»Katekismus« i Hjemstavnshvre, en lille, populær Vejledning.
Fra Styrelsens Side har man været tilbøjelig til at mene, at en mere udførlig og dybtgaaende Haandbog i dette Spørgsmaal vilde være nyttigere, men netop denne Opgave har imidlertid
»Landsudvalget for Hjemstavnskultur« under Ledelse af Lektor Regnar Knudsen taget op. Dette Udvalg liar allerede i Enkelthe
der planlagt en omfattende »Haandbog i Hjemstavnsforskning«, bl. a. indeholdende Vejledning i Egnsgeografi, Geologi, Arkæologi, Folkemaal m. m. Herefter er der fra vor Side ingen Grund til at tage denne Sag op, og Tanken om en Katekismus maa under disse Omstændigheder stilles i Bero.
Efter en kort Omtale af Tidsskriftet kom Formanden ind paa, at det muligvis kunde være betimeligt at genoplive nogle af de staaende Udvalg, der tidligere havde været indenfor Styrelsen. —- ikke Museumssektionen, der var blevet afløst af Museumsfor
eningen. men Arkivsektionen og Tidsskriftsektionen. For den første vilde det være en nærliggende Opgave at tage sig af Spørgs- maalet om Industri- og Handelsarkiver: det havde i sin Tid væ
ret paa Tale at faa et saadant oprettet paa Kronborg; en Tids- skriftsektion kunde fremskaffe Referater af alt nyt paa almen
historisk Omraade, der var at Betydning for de lokalhistoriske Tidsskrifter. 1 en saadan Sektion burde sidde 3 Mand, hvoraf een maatte være særlig fagligt kyndig og een Repræsentant for Provinsen. Formanden vilde foreslaa saadanne Sektioner nedsat paany.
Efter Formandens Beretning forelagde Kassereren. Dr. Holger
Hjellwlt, Regnskabet for 193b (trykt nedenfor) og Budgettet for 1937. Naar Budgettet for 1937 udviste et Underskud paa ca. 250 Kr., skyldtes det især forøgede Udgifter til Trykkeri og Repro
duktionsanstalt. Baade Regnskabet og Budgettet godkendtes.
Under den paafølgende Drøftelse af Formandens Beretning fraraadede Dr. Hjelholt Oprettelsen af en Arkinsektion, — den tidligere havde ikke bestilt for meget. Hvad angaar lndustri- og Handelsarkiver, havde Bro Jørgensen og Hjelholt i sin Tid sammen med Direktør Klem undersøgt Forholdene paa Kron
borg med det Resultat, at der ikke var tilfredsstillende Plads- muligheder her; forøvrigt var Rigsarkivar Linuald interesseret i en Aflevering af saadanne Arkiver til Rigsarkivet, naar dette fik tilstrækkelig Plads; hvis Rigsarkivaren fastholder disse An
skuelser, maa Spørgsmaalet i nogen Grad falde bort: i hvert Fald vil det da være uheldigt, om Fællesforeningen gennem en Arkiv
sektion vil virke for, at Arkivalierne samles andetsteds.
Magister Gunnar Knudsen mente heller ikke, at der var nogen Grund til Oprettelse af en Arkivsektion; derimod vilde det være praktisk med en Tidsskriftsektion; den kunde passende overtage Bedømmelsen af Aarbøgerne; her vilde et Udvalg paa 3 Med
lemmer kunne lage en Beslutning, hvad der for Styrelsen som Helhed undertiden havde sine Vanskeligheder.
Direktør Klem (Handels- og Søfartsmuseet): Det kniber nu ogsaa for Museet at faa Plads nok paa Kronborg; Handels- og Søfartsmuseet maa snart til at se sig om efter andre Lokaler, eventuelt i Hovedstaden; maaske kunde Spørgsmaalet om Han
delsarkivernes Anbringelse løses i Forbindelse hermed.
Landsarkivar Hans Knudsen: Man maa ikke glemme, at Han
dels- og Industriarkiver fylder overordentlig meget, — et stort Handelshus afsætter utrolige Arkivmængder, som Statsarkiverne slet ikke har Plads til. Det vilde under de nuværende Forhold være en behagelig Udvej, om der andetsteds skaffedes Plads til denne Art Arkiver, herunder ogsaa Bankarkiver.
Konsul jHæder (Kolding) og Bankdirektør Jørgensen (Aalborg) havde erfaret, at Forretningsarkiver hurtigt svulmede op til at omfatte hele Jernbanevognladninger.
Toldforvalter Spanner (Bogense) vilde gerne gøre opmærksom paa, at Udskiftningsforretningerne fra Udskiftningstiden ofte endnu beroede ved Embederne; kunde Fællesforeningen ikke gøre noget for at opnaa faste Regler for Aflevering af Embeds
arkiver?
Formanden udtalte, at Diskussionen havde virket opmunt
rende til en Genoplivelse at Arkivsektionen. Dens Arbejde maatte kunne gaa Haand i Haand med Rigsarkivets og Videnskabernes Selskabs Arkivkommission. Det gælder intet mindre end Mulig- gørelse af et Studium at Handel og Søfart: vi er dog jammerligt slet stillede, naar vi vil vide noget om økonomiske Forhold i gamle Dage; vi har ikke et eneste Handelsarkiv fra det 17. Aarli., vi kan kun studere den florissante Periode ud fra dens Nedslag i Centraladministrationen o. s. v. Ogsaa i det 19. Aarli. kniber det.
Hjelholt mente stadig, at der ikke var tvingende Grunde til Op
rettelse af en Arkivsektion: Bestyrelsen kunde jo som Helhed træde ind for denne Opgave. En Arkivsektion vilde koste baade mere Tid og Penge, end Fællesforeningen vilde kunne afse.
Amtslæge, Dr. Lausten-Tlionisen (Sønderjyll.): Det er dog saa vigtigt, at her bliver gjort noget, ikke just ved Oprettelse af en Arkivsektion, men f. Eks. ved en Opfordring til Handelsforenin
ger.
Landsarkivar Knudsen: Pladsforholdene i Landsarkiverne er saa knebne, at vi, hvor de lokale Pladsforhold er rimelige, maa lade Akterne blive ude, efter at vi har udtaget de Dele. der for
trinsvis er af historisk Interesse. M. H. t. Udskiftningsakter gæl
der, at Landvæsenskommissionssager kun sk(d afleveres fra A r
kiver. der hor i By med et Landsarkiv. Og Amterne hævder gerne, at det er af Vigtighed for dem at beholde disse Akter.
Direktør Fang (Københavns Amt): Var det ikke en Opgave for Institutet for Historie og Samfundsøkonomi at gennemgaa og registrere visse Handelsarkiver o. 1.?
Formanden: Institutet har henvendt sig til visse Virksomheder og bearbejdet deres Materiale for at indlemme en Extrakt deraf i Institutets Arkiv.
Klem: Hvad med Samfærdsel? Skal man studere Vejanlæge
nes Historie, beror Arkivalierne i Overvejinspektionen; der bør arbejdes paa Aflevering fra Embedsarkiverne. -
Drøftelsen førtes derefter over til Spørgsmaalet om Genopret
telsen af en Tidsskriftsektion.
Gaardejer Søren Alkærsig (Ribe Amt): Hvilken Opgave skulde en saadan Tidsskriftsektion have?
Formanden: At tage alle Spørgsmaal op, som var af fælles Interesse for Aarbøgernes Redaktioner.
Alkærsig: Det vilde være nyttigt, hvis en saadan Sektion kunde oplyse om nyt historisk Stof af Interesse for lokale Studerende.
Arkivar Hvidtfeldt (Landsarkivet f. Sønderjyll ): Det vilde være udmærket, om Sektionen kunde udpege Opgaver, som det vilde vane af Betydning at faa løst af de enkelte Samfund.
Formanden foreslog, at Sektionen kom til at bestaa af Sekre
tæren, 1 Provinsianer og 1 Københavner.
Efter Forslag af henholdsvis Alkærsig og Fang valgtes, for
uden den nuværende Sekretær, Bibliotekar H< mg sted og Profes
sor Fnbricius til Medlemmer af Tidsskriftsektionen, hvorefter Formanden stillede i Udsigt, at Sektionen paa næste Repræsen
tantmøde vilde forelægge et Program for sin Virksomhed.
Efter at Museumsinspektør C hr. Axel Jensen havde aflagt Be
retning om Museumsforeningens Mode (se Referat i næste Hefte) gik man over til en Drøftelse af, hvor Aarsmødet 1938 skulde afholdes. Da det kom paa Tale endnu engang at holde Aars- inøde paa Sjælland, protesterede Lausten-Thomsen kraftigt og foreslog Aabenraa som Mødested til næste Aar.
Under Eventuelt fremkom Bibliotekar M. P. Fjerslev med en kort Redegørelse for det Arbejde, der udføres af »Sønderjysk Læser- og Bogsamlerforening« og dens Bogsamling, Gruppeud- laansbiblioteket i Toftlund.
B ib lio t e k e t u d la a n e r B ø g e r i s tø rre e lle r m in d r e G r u p p e r om a f
g ræ n s e d e E m n e r , m e n h a r s p e c ie lt taget d e n O p g a v e o p at s a m le og o r d n e Udklip f r a D a g s p re s s e n , n a v n lig A r t i k l e r o m s ø n d e r jy s k e E m n e r. V i e r i m i d l e r t i d b e g y n d t at u d v id e E m n e k r e d s e n tit ogsaa at o m fa tte lo k a lh is t o r is k S to f f r a det ø v r ig e L a n d , og h e r v ild e v i g e rn e h e n v e n d e os til de a m t s h is t o r is k e S a m f u n d om S a m a rb e jd e . I m a n g e m in d r e P r o v in s b la d e f in d e s en M æ n g d e t o p o g r a fis k , b io g r a f is k o. 1.
S to f, d e r s y s te m a tis k s a m le t v i l k u n n e b liv e en r ig K i l d e til O p l y s n i n g om v e d k o m m e n d e E g n , P e r s o n e r og F o r h o l d . V i h a r a lle re d e in d s a m le t og o r d n e t en D e l S to f a f d e n n e A r t, v i h a r a lle r e d e ik k e saa fa a F o l k L a n d e t o v e r, d e r h jæ lp e r os d e r m e d , m en d e r er B r u g f o r fle re e n d n u . V i v e n t e r ik k e , at de f o r h o ld s v is fa a M e n n e s k e r , so m b æ r e r A r b e jd e t i de a m t s h is t o r is k e S a m f u n d , s e lv s k a l sætte sig h e n og k l ip p e u d ; m e n det e r v o re s H a a h , at de k u n d e s k a ffe os i F o r b i n d e ls e m e d k u lt u r h i s t o r is k in te re s s e r e d e M æ n d i E g n e n , d e r v i ld e tage dette A r b e jd e op , u d k li p p e de faa u g e n tlig e A r t ik l e r , d e r k u n d e v æ re T a le o m , og s e n d e os S to ffe t, n a a r d e r v a r til 10 Ø re i T r y k s a g s p o r t o . C e n t r a le n i T o f t l u n d v i ld e d a s o rte re og o p k læ b e S to ffe t, in d h e f t e det i M a p p e r og f o r s y n e d et m e d I n d h o ld s fo r t e g n else . D e r e f t e r k a n d et gaa tilb a g e til d e n E g n a f L a n d e t , h v o r det h ø r e r h je m m e , og b liv e d e r f o r a lt id , om d et ø n s k e s , id e t v i d o g b e
h o ld e r E je n d o m s r e t t e n d e r t il. E t s a a d a n t A r b e jd e ka n v e l ik k e i L æ n g d e n u d fø r e s h e lt g r a tis , m e n v i l a ld r ig b liv e b e k o s te lig t i F o r h o ld til d e n B e t y d n in g , det k a n h a v e , og f o r e lø b ig k a n G r u p p e u d la a n s - b ib lio t e k e t sæ tte d et i G a n g , s e n d e d e r t il b e r e g n e d e og fr a n k e r e d e K o n v o lu t e r u d t il F r e m s e n d e ls e a f U d k l i p p e n e og o r d n e M a te ria le t.
Som særligt Punkt fulgte derefter en Redegørelse fra Arkivar I. Kivens, Matrikulsarkivet, om Fotografering af gamle Matrikels- kort i privat Eje.
Ifø lg e B e s te m m e ls e i F o r o r d n in g e n 1781 23. A p r i l o m F æ lle s s k a b e ts O p h æ v e ls e s k u ld e det o r ig in a le U d s k if t n in g s k o r t a fle v e r e s til d en
og de K o p i e r a f U d s k if t n in g s k o r t , d e r b le v in d s e n d t t il R e n t e k a m m e re t, b le v f o r stø rste D e le n r e v id e r e t og b e n y t te t t il M a t r ik e ls k o r t . F ø lg e n b le v , at d e r i M a t r ik u ls v æ s e n e t s A r k i v k u n fa n d te s f o r h o ld s v is fa a U d s k if t n in g s k o r t e lle r K o p i e r d e r a f. D a dette b e tø d en s to r U le m p e u n d e r d e d a g lig e E k s p e d i t i o n e r i D ir e k t o r a t e t f o r M a t r ik u ls - v æ s e n e t, b le v d e r d e n 15, F e b r . 190U u d s e n d t et C i r k u læ r e til s a m t
lig e A m t m æ n d , h v o r i de a n m o d e d e s o m »at t ilk e n d e g iv e s a m tlig e S o g n e r a a d , at m a n , h v o r U d s k if t n in g s k o r t f o r e f in d e s i ve l b e v a re t S t a n d e n te n b o s S o g n e r a a d e t e lle r h o s »største L o d s e je r « , m a a tte ø n ske at e r h o ld e L e j lig h e d til at la d e s a a d a n n e K o r t k o p ie r e « ; f o r in d e n et s a a d a n t O r i g i n a l k o r t i d e n A n le d n in g in d s e n d te s , ø n s k e d e m a n d o g , at d e r fø rs t in d s e n d t e s M e d d e le ls e o m , at et s a a d a n t K o r t f i n des, f o r at d et k u n d e b liv e u n d e r s ø g t , o m d e r ik k e i F o r v e j e n i M a t r i k u ls v æ s e n e ts A r k i v f in d e s en b r u g e lig K o p i a f d e t p a a g æ ld e n d e K o r t . S o m F ø lg e a f d ette C i r k u læ r e b le v d e r i T i d e n d e r e ft e r in d s e n d t en D e l U d s k if t n in g s k o r t til K o p i e r in g , m en K o r t e n e v a r o fte stæ rk t m e d ta g n e og K o p i e r in g e n d e r f o r b a a d e v a n s k e lig og b e k o s te lig . A r b e jd e t g ik d e r f o r ret h u r t ig t i Staa.
N u e r m a n ga a et o v e r til at k o p ie r e d e n n e S la g s K o r t a d fo t o g r a fis k V e j. M a n h a r v e d F o t o g r a f e r in g e n n e d s a t M a a le s t o k s fo r h o ld e t f r a 1 : 40ÜÜ til 1 : 20 000, h v o r v e d K o p i e r in g e n e r b le v e t ø k o n o m is k o v e r k o m m e lig ; s a m t id ig fa a r K o r t e n e M a a le b o r d s b la d e n e s M a a le s to k s - f o r h o ld , s a a le d e s at F o r h o l d e n e i M a r k e n p a a U d s k if t n in g s t i d e n og i v o r e D a g e le tte re k a n s a m m e n lig n e s .
F o r u d e n U d s k if t n in g s k o r t e n e f in d e s d e r i p r i v a t V æ rg e et b e t y d e lig t A n t a l K o r t , d e r u d v is e r F o r h o l d e n e f ø r U d s k i f t n i n g e n ; d et v i ld e f o r m e n t l ig v æ re a f s to r h is t o r is k B e t y d n in g , o m M a t r ik u l s a r k i v e t k u n d e fa a L e j lig h e d til at la a n e d is s e K o r t til F o t o g r a f e r in g , s e lv o m d e t e r t v iv ls o m t , o m dette ka n o v e r k o m m e s m e d de M i d le r , d e r fo r T i d e n s ta a r til R a a d ig h e d f o r D ir e k t o r a t e t f o r M a t r ik u ls v æ s e n e t . M e n d et v ild e v æ re S k a d e , om d is s e K o r t , d e r e n d n u fin d e s r u n d t o m i L a n d e t , s k u ld e gaa h e lt til G r u n d e .
Fang: Kan enhver faa Fotografier af de eksisterende Kort?
Fluens: Ja, bedst ved Henvendelse direkte til Det kongelige Bibliotek.
Efter en Kaffepause holdt Professor P. Skautrup Foredrag om Herredstinget og dets Funktion indtil Enevælden.
Om Aftenen samledes Repræsentanterne til en fælles Middag paa Restaurant Wivex, og Søndag Formiddag afsluttedes Sam
menkomsten med Udflugt til Museerne i Lyngby, hvor Museums
inspektør Jørgen Olrik viste Deltagerne de mange »Nyheder«
blandt de gamle Gaarde, og hvor Statskonsulent K. Hansen efter den afsluttende Frokost i Frilandsmuseets Kro foreviste Land
brugsmuseet.
Referat af Dansk kulturhistorisk Museumsforenings Aarsmøde den 22.— 23. Oktober 1937 vil følge i næste Hefte af Tidsskriftet.
