• Ingen resultater fundet

Afgørelse om indtægtsramme 2018 for Flow Elnet A/S

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2023

Del "Afgørelse om indtægtsramme 2018 for Flow Elnet A/S"

Copied!
42
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

31. august 2020 Sagsnummer: 19/08734

FORSYNINGSTILSYNET Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Tlf. 4171 5400

post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk

Afgørelse om indtægtsramme 2018 for Flow Elnet A/S

RESUMÉ

Med denne afgørelse træffer Forsyningstilsynet afgørelse om Flow Elnets indtægts- ramme for 2018 (CVR.nr. 25119150). Indtægtsrammen udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægten fra driften af netvirksom- hedens bevillingspligtige aktivitet.

Indtægtsrammen består af summen af en omkostningsramme og en forrentningsramme, hvortil der foretages beløbsmæssige justeringer.

Forsyningstilsynet træffer samtidig med afgørelse om indtægtsrammen 2018 afgørelse om saldoen af netvirksomhedens differencer i 2018.

AFGØRELSE

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, at Flow Elnets indtægtsramme for 2018 fast- sættes til 46.930.439 kr. Indtægtsrammen består af summen af en omkostningsramme og en forrentningsramme, hvortil der foretages beløbsmæssige justeringer. Indtægts- rammen og de beløbsmæssige justeringer er specificeret i Tabel 2 nedenfor. Afgørelsen er truffet i medfør af § 5 i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder nr.

969 af den 27. juni 2018 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1366 af den 28. november 2018, der trådte i kraft den 1. december 2018) (herefter indtægtsrammebekendtgørel- sen).

Afgørelsen indeholder endvidere følgende delafgørelser for virksomhedsspecifikke for- hold til brug for fastsættelsen af omkostningsrammen og forrentningsgrundlaget:

- Afgørelse om ikke at ændre nettabsopgørelse for reguleringsregnskab 2018, jf. § 3, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelsen om netvirksomheders reguleringsregn- skab (BEK nr. 1469 af 10/12/2018).

- Forsyningstilsynet godkender ikke den fremsendte afviklingsplan af differencer i kundernes favør og pålægger netvirksomheden at fremsende en ny afvik- lingsplan til Forsyningstilsynet senest den 30. september 2020, jf. § 43, stk. 4.

Forsyningstilsynet træffer samtidigt afgørelse i følgende sager vedrørende Flow Elnet’s

ansøgninger om forhøjelse af omkostningsramme og forrentningsgrundlag:

(2)

- Afgørelse om at forhøje omkostningsrammen og forrentningsgrundlaget som følge af kabellægning af luftledninger af hensyn til forsyningssikkerheden samt dækning af meromkostninger til udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, jf.

§ 29 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

I Tabel 1 herunder fremgår ovennævnte forhøjelse for reguleringsåret 2018.

TABEL 1 | FORHØJELSER AF OMKOSTNINGSRAMME OG FORRENTNINSGGRUND- LAG I 2018 EFTER §§ 24-33

Kr.

Forhøjelse af omkostningsramme efter § 29, jf. afgørelse 19/10179 23.355 Samlet forhøjelse af omkostningsrammen 2018 efter §§ 24-33 23.355 Forhøjelse af forrentningsgrundlag efter § 29, jf. afgørelse

19/10179 3.078.874

Samlet forhøjelse af forrentningsgrundlag 2018 efter §§ 24-33 3.078.874 Kilde: Forsyningstilsynet

Forsyningstilsynet skal i visse tilfælde af egen drift nedsætte omkostningsrammen og forrentningsgrundlaget jf. §§ 24-26, § 28 og § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen. Net- virksomheden har oplyst, at den ikke har haft færre omkostninger vedrørende forhold i de førnævnte bestemmelser, hvorfor Forsyningstilsynet ikke har nedsat omkostnings- rammen og forrentningsrammen.

Forsyningstilsynet foretager endvidere en række andre justeringer af indtægtsrammen.

Det drejer sig om fradrag af effektiviseringskrav, fradrag for utilstrækkelig leveringskva- litet, tillæg for nettab, fradrag af bindende midlertidige prisnedsættelser, tillæg eller fra- drag for manglende betaling fra elhandelsvirksomheder samt tillæg af beløb til dækning af energibesparende aktiviteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 1-6.

Forsyningstilsynet træffer endvidere afgørelse om tillæg af beløb til dækning af energi- besparende aktiviteter og om opgørelse af energisparedifferencer i 2018:

Endelig træffer tilsynet afgørelse om, at:

-

Flow Elnets reguleringspris for reguleringsåret 2018 forhøjes med kr. 3.330.806 for omkostninger til energispareydelser, jf. § 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendt- gørelsen, § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 864 af 16. august 2019 om energi- spareydelser i net- og distributionsvirksomheder, jf. § 21 og § 19, stk. 1, i ener- gisparebekendtgørelse nr. 619 af 29. maj 2018.

-

Forsyningstilsynet fastsætter Flow Elnets akkumulerede energisparedifference i perioden 2010-2018 opgjort ultimo 2018 til kr. 1.603.752 i kundernes favør, jf.

§ 26, stk. 1, i energisparebekendtgørelse nr. 864 af 26. august 2019.

(3)

Den samlede indtægtsramme for 2018, inkl. justeringer (forhøjelser og nedsættelser), fremgår af Tabel 2 herunder.

TABEL 2 | INDTÆGTSRAMME FOR 2018

Kr.

Omkostningsramme (inkl. delafgørelser om justeringer), jf. § 6 i indtægtsrammebe- kendtgørelsen

30.775.207 Forrentningsramme (inkl. delafgørelser om justeringer), jf. § 7 i indtægtsrammebe-

kendtgørelsen 10.077.616

Effektiviseringskrav, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen -332.682 Utilstrækkelig leveringskvalitet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i indtægtsrammebekendtgørel-

sen

0 Nettab, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, i indtægtsrammebekendtgørelsen 3.079.493 Bindende midlertidig prisnedsættelse, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i indtægtsrammebekendt-

gørelsen

- Manglende betaling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, i indtægtsram-

mebekendtgørelsen

- Omkostninger til energibesparende aktiviteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i indtægtsram-

mebekendtgørelsen 3.330.806

Indtægtsramme 46.930.439

Kilde: Forsyningstilsynet

DIFFERENCESALDO

Forsyningstilsynet træffer endvidere afgørelse om netvirksomhedens differencesaldo for 2018 udgør -9.495.177 kr., det vil sige en differencesaldo i kundernes. Afgørelsen er truffet i medfør af § 53 i indtægtsrammebekendtgørelsen.

Sagens baggrund og begrundelsen for Forsyningstilsynets afgørelser fremgår nedenfor.

De detaljerede beregninger kan findes i bilag 1 ”Indtægtsramme for Flow Elnet (2018)”, hvortil der henvises.

SAGSFREMSTILLING

Netvirksomheden har til brug for fastsættelse af indtægtsrammen aflagt et revideret re- guleringsregnskab for 2018 til Forsyningstilsynet uden forbehold i overensstemmelse med § 6 i bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2018 om netvirksomheders regule- ringsregnskaber.

Nedenfor gennemgås de ansøgninger om forhøjelser af omkostningsrammen og for-

rentningsgrundlaget, som netvirksomheden har indsendt til Forsyningstilsynet for 2018.

(4)

ANSØGNING OM FORHØJELSE AF OMKOSTNINGSRAMMEN OG JUSTERING AF FORRENTNINGSGRUNDLAGET SOM FØLGE AF KABELLÆGNING AF LUFTLEDNINGER (SAGSNR. 19/10179)

Netvirksomheden har den 30. juni 2019 ansøgt om forhøjelse af netvirksomhedens om- kostningsramme og justering af netvirksomhedens samlede forrentningsgrundlag, som følge af gennemført kabellægning af luftledninger, jf. § 29 i indtægtsrammebekendtgø- relsen.

Netvirksomheden har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at kabellægningen af luft- ledninger, inklusiv etablering af kabelskabe, er foretaget af hensyn til forsyningssikker- heden.

Netvirksomheden har med ansøgningen fremsendt en beskrivelse over den kabellagte og den demonterede strækning og oplyst, at der ikke er tale om en udbygning af det eksisterende net.

Af nedenstående tabel fremgår de oplysninger om kabellægningen af luftledninger, som netvirksomheden har indsendt til Forsyningstilsynet.

TABEL

3 | OPLYSNINGER FRA ANSØGER VEDRØRENDE KABELLÆGNING

Vægtet dato for idriftsættelse 09-2018

Anlægssum (kr.) 3.104.980

Demonteringsomkostninger (kr.) 235.472

Kassationsværdi (kr.) 41.037

---IDRIFTSATTE ANLÆG---

0,4 kV jordkabelforbindelse (km) 4

Kabelskabe (stk.) 59

---DEMONTEREDE ANLÆG---

0,4 kV luftledning (km) 3,3

Gennemsnitlige afskrivninger i perioden 2012-2014 på de demonterede anlæg (kr.) 0

Bogført værdi ultimo 2017 på de demonterede anlæg (kr.) 0

Kilde: Flow Elnet

Netvirksomheden har dokumenteret de afholdte anlægsomkostninger i overensstem- melse med Forsyningstilsynets vejledning til indberetning af reguleringsregnskab for 2018.

Netvirksomheden har oplyst, at der i den ansøgte anlægssum er modregnet en kassati-

onsværdi af de demonterede anlæg på kr. 41.037. Kassationsværdien har netvirksom-

heden opgjort ud fra skrotværdien.

(5)

Netvirksomheden har oplyst, at der er foretaget samgravning med det koncernforbundne selskab SEF Fiber A/S i forbindelse med kabellægningen af luftledninger. Omkostnin- gerne til samgravningen er ifølge netvirksomheden fordelt ligeligt mellem de deltagende parter.

Forsyningstilsynet har den 26. november 2019 anmodet netvirksomheden om at oplyse de historiske afskrivninger i perioden 2012-2014 til brug for fastsættelsen af den sam- lede meromkostning. Netvirksomheden har den 28. november 2019 oplyst, at de de- monterede luftledninger er afskrevet forinden 2012, at der derfor ikke har været nogen historiske afskrivninger i perioden 2012-2014, og at der ligeledes ikke har været en rest- værdi ultimo 2017.

ANSØGNING OM ÆNDRET NETTABSOPGØRELSE (SAGSNR. 19/08903) Flow Elnet A/S har den 28. juni 2019 indsendt en anmodning om korrektion af regule- ringsregnskab 2018 ved ændret nettabsopgørelse.

I forbindelse med reguleringsregnskabet har Flow Elnet A/S oplyst fysisk nettab opgjort af Energinet ved saldoafregning for hvert af årerne 2014 til 2017. Jf. ansøgningen er de opgjorte tal for 2014, 2015 og 2016 misvisende. Flow Elnet A/S anmoder om, at nettabsprocenten for 2017 bruges til at beregne nettabet for 2014, 2015 og 2016. I an- søgningen er vedlagt opgørelse af nettabet for 2014-2017 beregnet på baggrund af nettabsprocenten for 2017 samt nettab opgjort ved saldoafregning af Energinet. Net- tabsoplysningerne i ansøgningen er som givet nedenfor.

OPLYSNINGER FRA ANSØGER VEDRØRENDE KORREKTION

År Nettab

Netområdeforbrug % Nettab bereg-

net på bag- grund af net- tabsprocenten

for 2017

2014 2.621.671 222.009.382 1,18% 8.618.001

2015 6.418.970 213.979.402 3,00% 8.306.292

2016 7.299.968 215.535.940 3,39% 8.366.714

2017 9.056.357 233.301.937 3,88% 9.056.357

Kilde: Flow Elnet

SAGENS PART

Netvirksomheden Flow Elnet A/S, CVR-nr. 25119150, er eneste part i sagen.

(6)

HØRING

Udkast til nærværende afgørelse er den 13. juli 2020 sendt i partshøring hos netvirk- somheden.

Flow Elnet har den 14. august 2020 fremsendt høringssvar til Forsyningstilsynet.

I høingssvaret har Flow Elnet fremsendt kommentarer til nettab, beregning af prisin- deks, indikatorregulering samt fremsendt en afviklingsplan for differencesaldo for 2018.

Nettab

Der er i udkast til afgørelse for indtægtsramme 2018 truffet afgørelse om ikke at ændre nettabsopgørelsen i overensstemmelse med ansøgning om ændret nettabsopgørelse.

Flow Elnet anmoder Forsyningstilsynet om at omgøre denne afgørelse og ændre net- tabsopgørelsen.

Flow Elnet begrunder anmodningen i at Energinets beregnede nettab for årerne 2014- 2016, som indgår i beregningen af beløbet i indtægtsrammen til dækning af nettab, be- viseligt er fejlagtigt opgjort. Derudover er vedlagt dokumentation i form af det regneark Flow Elnet har modtaget fra Energinet forud for aflæggelse af reguleringsregnskabet 2018.

Forsyningstilsynets bemærkninger hertil

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det følger af § 5, stk. 2, i indtægtsrammebekendt- gørelsen, at metoden til beregning til dækning af omkostninger til nettab skal ske efter metoden i bilag 1. Af bilag 1 i indtægtsrammebekendtgørelsen fremgår det, at:

”Rammen for det fysiske nettab i en reguleringsperiode fastsættes som gennemsnittet af det fysiske nettab som opgjort af Energinet ved saldoafregningen i et reguleringsår i den forudgående reguleringsperiode.

[…]

Beløbet af omkostninger til nettab fremkommer ved at gange rammen for det fysiske nettab i reguleringsåret med den gennemsnitlige omkostning pr. kWh nettab i regule- ringsåret.

[…]

I første reguleringsperiode anvendes periode 2014-2016 som den forudgående regule- ringsperiode”

Metoden til, hvordan omkostninger til nettab skal opgøres, følger således af indtægts- rammebekendtgørelsen, og det er på baggrund af den metode, at Forsyningstilsynet har opgjort netvirksomhedens omkostninger til nettab.

Beregning af prisindeks

Netvirksomheden har i høringssvaret anført, at det anvendte indeks, der anvendes til pristalsjustering efter indtægtsrammebekendtgørelsens § 23 ikke er et Laspeyeres-in- deks.

Forsyningstilsynets bemærkninger hertil

Forsyningstilsynet er, efter at høringsudkastet blev fremsendt, blevet opmærksomt på,

at det anvendte indeks til pristalsregulering i høringsudkastet ikke svarer til det indeks

(7)

til pristalsregulering, som blev anvendt i forbindelse med tidligere vejledende udmeldin- ger af foreløbige indtægtsrammer for netvirksomhederne.

Netvirksomheden har i høringssvaret anført, at det anvendte indeks, der anvendes til pristalsregulering efter indtægtsrammebekendtgørelsens § 23 ikke er et Laspeyeres- indeks.

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at det fremgår af indtægtsrammebekendtgørelsens

§ 23, at der ved pristalsreguleringer anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. løn- andel og 50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virk- somheder og organisationer for ansatte i industrien (ILON12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS11). Det fremgår ikke af § 23 hvilken metode, der skal bruges til at beregne ændringer i det sammenve- jede indeks. Forsyningstilsynet har i afgørelsen anvendt et indeks, ligeledes i overens- stemmelse med indtægtsrammebekendtgørelsens § 23, hvor der tages udgangspunkt i det sammenvejede indeks i 2012, og hvor den årlige ændring i indekset måles i forhold til dette udgangspunkt. Det er en ændring i forhold til høringsudkastet, der er dog tale om en ændring i netvirksomhedernes favør i afgørelsen.

Indikatorregulering

Netvirksomheden har i høringssvaret vedrørende justering for ændret aktivitetsniveau anført, at det ville være mere korrekt at isolere den årlige udvikling i hhv. stationer og målere for hvert år, hvorefter de isolerede effekter sammenlægges og anvendes som den årlige justering for det ændrede aktivitetsniveau.

Forsyningstilsynets bemærkninger hertil

Forsyningstilsynet bemærker hertil, at Forsyningstilsynet har beregnet justeringen efter indtægtsrammebekendtgørelsens § 22. Bestemmelsen er sålydende:

§ 22. Ved justeringer for ændret aktivitetsniveau justeres der med den årlige ændring i antallet af elmålere og stationer, som indgår i den bevillingspligtige aktivitet. Justerin- gen beregnes således, at den procentvise ændring i henholdsvis antallet af elmålere og antallet af stationer hver især medfører den halve procentvise ændring af omkost- ningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 2 og 3. stk. 2. Ved justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for ændret aktivitet i reguleringsåret medregnes ikke fald i antallet af elmålere. Stk. 3. Der justeres ikke efter stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og stationer, som er omfattet af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af § 27.

Forsyningstilsynet finder således ikke, at der er hjemmel til at beregne justeringen i det ændrede aktivitetsniveau, som anført i netvirksomhedens høringssvar.

Differencesaldo for 2018 – Forsyningstilsynets bemærkninger hertil

Forsyningstilsynet har i forbindelse med partshøringen anmodet om at netvirksomhe-

den fremsender en afviklingsplan.

(8)

Flow Elnet har fremsendt en afviklingsplan, som ikke beskriver afvikling af den fulde difference.

Forsyningstilsynet godkender dermed ikke den fremsendte afviklingsplan og pålægger netvirksomheden at fremsende en ny afviklingsplan til Forsyningstilsynet senest den 30. september 2020, jf. § 43, stk. 4.

Korrektionsfaktor – Forsyningstilsynets bemærkninger hertil

Endvidere bemærkes det, at Forsyningstilsynet har fastsat korrektionsfaktoren til brug for fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav til 0,513, som fremgår af fanen

’GEN’ i beregningsmodellen til fastsættelse af netvirksomhedernes endelige indtægts- rammer for 2018. Korrektionsfaktoren er beregnet ud fra formlen angivet i bilag 2, me- tode 1, i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 969/2018.

Oplysningerne anvendt til fastsættelsen af korrektionsfaktoren er de seneste oplysnin- ger modtaget af Forsyningstilsynet fra netvirksomhederne anvendt i beregningsmodel- len til fastsættelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer den 14. august 2020.(fod- note) Fastsættelsen af korrektionsfaktoren til 0,513 kan have givet anledning til en re- lativt lille ændring i netvirksomhedens generelle effektiviseringskrav og derved i ind- tægtsrammen for 2018 i nærværende afgørelse ift. udkastet til afgørelse sendt i parts- høring.

1

RETSGRUNDLAG

Retsgrundlaget for Forsyningstilsynets fastsættelse af afgørelse om indtægtsrammer for 2018 gennemgås nedenfor.

I det følgende gennemgås de bestemmelser i love og bekendtgørelser m.v., der har re- levans for de betragtninger og vurderinger, sagsfremstillingens fakta vurderes i lyset af. Gennemgangen er tilrettelagt kronologisk og med udgangspunkt i retskildehierar- kiet, således at love og bekendtgørelser citeres før eventuel retspraksis.

En række bestemmelser i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af den 6.

februar 2020 (herefter elforsyningsloven), og bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder, bekendtgørelse nr. 969 af den 27. juni 2018 om indtægtsrammer for netvirksomheder med senere ændringer (herefter indtægtsrammebekendtgørelsen), danner grundlag for Forsyningstilsynets fastsættelse af en netvirksomheds indtægts- ramme.

Med virkning fra den 1. januar 2018 er der i lov om elforsyning indført en ny økonomisk regulering af netvirksomheder.

1 Se udmeldingen her: https://forsyningstilsynet.dk/aktuelt/publikationer/elmarkedet/udmelding-af-kor- rektionsfaktoren-for-foerste-reguleringsperiode-2018-2022

(9)

De hidtil gældende regler om indtægtsrammeregulering i lov om elforsyning og be- kendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirk- somheder omfattet af lov om elforsyning finder dog fortsat anvendelse som overgangs- bestemmelser på dele af netvirksomheders indtægtsrammer.

ELFORSYNINGSLOVEN

Hjemlen til at fastsætte netvirksomhedernes indtægtsrammer fremgår af elforsynings- lovens § 69. Heraf fremgår det af blandt andet, at dækning af netvirksomhedernes om- kostninger ved effektiv drift reguleres ved en indtægtsramme. Klima-, energi- og forsy- ningsministeren er ved stk. 5 bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indtægts- rammer. Dette er sket ved udstedelse af indtægtsrammebekendtgørelsen.

Elforsyningslovens § 69 er sålydende:

§ 69. Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægts- ramme, som Forsyningstilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og for- rentning af den investerede kapital.

Stk. 2. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige ind- tægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 7.

Stk. 3. En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5, og en række beløbs- mæssige justeringer efter stk. 4, som ligeledes indregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen:

1) Fradrag som følge af effektiviseringskrav, utilstrækkelig leveringskvalitet og bindende midlerti- dige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 4. pkt.

2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr.

5.

3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds mang- lende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de ele- menter, som indgår heri. Der fastsættes bl.a. regler om følgende:

1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægts- ramme dækker, herunder indtægter og omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.

2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen.

3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og be- regning og fastsættelse af forrentningssatser.

4) Beregning af driftsmæssige afskrivninger.

5) Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.

6) Mål for leveringskvalitet og økonomiske konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

7) Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser.

8) Indregning af omkostninger til nettab.

9) Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats.

10) Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvik- ling af differencer mellem en netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dæk- ning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.

Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige regule- ringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.

Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Forsynings- tilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fast- sættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.

(10)

INDTÆGTSRAMMEBEKENDTGØRELSEN

Det følger af § 50, i indtægtsrammebekendtgørelsen, at indtægtsrammebekendtgørel- sen trådte i kraft den 1. juli 2018 og har virkning for netvirksomhedernes indtægtsram- mer i 2018. Endvidere fremgår det også af bestemmelsen, at forhold, der vedrører ind- tægtsrammer for perioden før 2018, skal behandles efter reglerne i den tidligere gæl- dende indtægtsrammebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 195 af den 4. marts 2016).

Bestemmelsen er sålydende:

§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for netvirksomhedens indtægtsrammer fra 2018.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1594 af 18. december 2017 om indtægtsrammer for netvirksomheder ophæves.

Stk. 4. Forhold, som vedrører indtægtsrammer for perioden før 2018, behandles efter reglerne i § 35 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regio- nale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857 af 28. juni 2017, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ansøgning om forhøjelse af reguleringspriser og om korrektioner efter reglerne i bekendt- gørelsen nævnt i stk. 4 skal være modtaget af Forsyningstilsynet senest 1. oktober 2018, for så vidt angår årene før 2017, og senest sammen med reguleringsregnskabet for 2018 for så vidt an- går året 2017. Såfremt ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, bortfalder muligheden for at få godkendt en forhøjelse af rammerne.

Stk. 6. Forsyningstilsynet træffer senest den 31. maj 2020 afgørelse om forhold omfattet af stk. 5.

Stk. 7. Mål for leveringskvalitet i første reguleringsperiode offentliggøres senest den 31. decem- ber 2018 på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Stk. 8. Korrektionsfaktoren for første reguleringsperiode offentliggøres senest 31. december 2018.

Forsyningstilsynet træffer i medfør af § 5 i indtægtsrammebekendtgørelse afgørelse om en netvirksomheds indtægtsramme, herunder nærmerede definerede beløbsmæs- sige justeringer. Bestemmelsen er sålydende:

§ 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds årlige indtægtsramme, som be- står af summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6, og en forrentningsramme, der beregnes efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede indtægtsramme:

1) Fradrag af de akkumulerede effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har beregnet eller fastsat efter reglerne i §§ 9-13 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret.

2) Fradrag af et beløb for utilstrækkelig leveringskvalitet i året 2 år forud for reguleringsåret, jf. §§

16 og 17.

3) Tillæg af et beløb til dækning af omkostninger til nettab efter reglerne i stk. 2 og en eventuel forhøjelse efter reglerne i § 18, såfremt Forsyningstilsynet har truffet afgørelse herom for regule- ringsåret.

4) Fradrag af de beløb, som netvirksomheden i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 19.

5) Tillæg og fradrag som følge af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder efter §§ 20 og 21.

6) Tillæg af beløb til dækning af nettoomkostninger til energibesparende aktiviteter i regulerings- året justeret for eventuelle differencer fra forrige år, jf. bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Stk. 2. Beløb til dækning af omkostninger til nettab beregnes efter metoden i bilag 1.

En netvirksomheds indtægtsramme er summen af en omkostningsramme og en for- rentningsramme.

En netvirksomheds omkostningsramme udgøres ifølge § 6 i indtægtsrammebekendt-

gørelsen af de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med

visse nærmere definerede beløbsmæssige justeringer. Bestemmelsen er sålydende:

(11)

§ 6. En netvirksomheds omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er 1) fratrukket omkostninger til nettab,

2) justeret for tillæg og fradrag som følge af tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirk- somheder, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om, jf. §§ 20 og 21, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5,

3) justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5, og

4) justeret for ændringer i indikatorer og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående re- guleringsperiode.

Stk. 2. Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode til og med regu- leringsåret for

1) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

2) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Omkostningsrammen nedsættes, hvis netvirksomheden er identificeret som vedvarende ineffektiv, jf. § 37.

Stk. 4. Justeringen efter stk. 1, nr. 2 og 3, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fra- drag tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og af- skrivninger.

Stk. 5. Har en regnskabsført omkostning påvirket netvirksomhedens omkostninger i hele den fo- regående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostnings- rammen vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, og der justeres ikke efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.

Stk. 6. En netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 54.

Stk. 7. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet ved beregningen af de gennemsnitlige omkostninger de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat, dog ikke væsentlighedskriterier.

Det følger endvidere af § 6, stk. 7, jf. ovenfor at omkostningsrammen for første regule- ringsperiode (2018-2022) skal beregnes efter § 54, der er sålydende:

§ 54. En netvirksomheds omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige omkostninger i årene 2012-2014, jf. dog § 55, hvor de enkelte års omkostninger inden gennem- snitsberegningen er justeret for følgende forhold:

1) Fradrag af omkostninger til nettab i det pågældende år.

2) Fradrag af forhøjelser til dækning af driftsomkostninger eller afskrivninger, som netvirksomhe- den har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til de hidtil gældende regler, dog ikke nettab.

3) Tillæg af sænkninger som følge af færre driftsomkostninger eller afskrivninger, som netvirk- somheden har fået sænket indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til de hidtil gæl- dende regler, dog ikke nettab.

4) Pristalsudvikling og ændringer i indikatorer, jf. §§ 22 og 23, til og med 2017.

Stk. 2. Omkostningsrammen, som beregnet efter stk. 1, justeres for følgende forhold:

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. stk. 4, og som har påvirket netvirksomhedens tilladte indtægter i pågældende reguleringsår, jf. stk. 5.

2) Fradrag af beløb svarende til en sænkning af indtægtsrammen til dækning af færre driftsom- kostninger og afskrivninger, som netvirksomheden har fået sænket indtægtsrammen med inden for 2012-2017 i henhold til de hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Sænkninger udgør det be- løb, som indtægtsrammen skulle være sænket med i reguleringsåret efter de hidtil gældende reg- ler.

3) Tillæg af beløb svarende til en forhøjelse af indtægtsrammen til dækning af driftsomkostninger og afskrivninger, som netvirksomheden har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012- 2017 i henhold til de hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Tillægget udgør det beløb, som ind- tægtsrammen skulle have været forhøjet med i reguleringsåret efter de hidtil gældende regler.

4) Fradrag af et beløb svarende til de omkostninger, der er bortfaldet som følge af Engrosmodel- lens indførelse, jf. stk. 6.

5) Tillæg af et beløb svarende til den merforrentning, der er opstået i årene 2016-2017, der ville have givet anledning til en indtægtsrammereduktion efter reglerne i § 35 i bekendtgørelse nr. 195

(12)

af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomhe- der omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857 af 28. juni 2017, og som indtægtsrammen skulle have været nedsat med i reguleringsåret.

6) Justeringer for, pristalsudvikling, indikatorer og justeringer, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33 og § 56, og som er gældende for regu- leringsåret.

Stk. 3. Det er en forudsætning for fradrag og tillæg efter stk. 1, nr. 2 og 3, at forhøjelser og sænk- ninger tidligst har haft virkning fra den 1. januar 2012.

Stk. 4. Ved beregning af summen af effektiviseringskrav efter stk. 2, nr. 1, pristalsreguleres effek- tiviseringskravene til og med 2017, jf. § 23.

Stk. 5. Såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav er højere end forrentningsloftet i et re- guleringsår, og differencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og forrentningslof- tet er højere end effektiviseringskravet i året medregnes effektiviseringskravet ikke. Såfremt ind- tægtsrammen tillagt effektiviseringskrav i et reguleringsår er højere end forrentningsloftet, og dif- ferencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og forrentningsloftet i året er lavere end effektiviseringskravet medregnes alene differencen. Såfremt indtægtsrammen tillagt effektivi- seringskrav i et reguleringsår er lavere end forrentningsloftet medregnes hele effektiviseringskra- vet.

Stk. 6. Forsyningstilsynet opgør fradraget efter stk. 2, nr. 4, som de pristalsregulerede omkostnin- ger til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og elforbrugere i 2015 fratrukket de pristalsregulerede omkostninger til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og elforbrugere i 2017. Forsyningstilsynet kan udarbejde en kontoplan til brug for netvirksomhe- dernes opgørelse af omkostningerne.

Stk. 7. Har Forsyningstilsynet truffet afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes i stedet for perioden 2012-2014, jf. § 55, lægges denne periode til grund ved beregningen efter stk. 1. Herud- over foretages fradrag efter stk. 2, nr. 1, for året 2017 i stedet for perioden 2015-2017.

En netvirksomheds forrentningsramme udgøres ifølge § 7 i indtægtsrammebekendtgø- relsen af de gennemsnitlige omkostninger i foregående reguleringsperiode med visse nærmere definerede beløbsmæssige justeringer. Bestemmelsen er sålydende:

§ 7. En netvirksomheds forrentningsramme udgør forrentningen af netvirksomhedens historiske forrentningsgrundlag og fremadrettede forrentningsgrundlag efter stk. 2-11. Ved beregningen an- vender Forsyningstilsynet forrentningssatsen for det historiske forrentningsgrundlag, jf. § 39, og forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag, jf. § 40.

Stk. 2. Det historiske forrentningsgrundlag udgør den bogførte værdi i reguleringsåret af den hi- storiske aktivbase til forrentning tillagt 2 pct.

Stk. 3. Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes på baggrund af det samlede forrent- ningsgrundlag, som beregnet efter stk. 4, der er justeret for en række forhold i reguleringsåret ef- ter stk. 5 og 6.

Stk. 4. En netvirksomheds samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog stk. 11, udgør gennemsnittet af den bogførte værdi af netvirksomhedens samlede aktivbase til forrentning i reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden gen- nemsnitsberegningen er justeret for følgende:

1) Udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33, efter metoden i stk. 7, jf. dog stk. 8.

2) Ændringer i indikatorer og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperi- ode.

Stk. 5. Det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrent- ningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 4 inden for indeværende reguleringsperiode juste- res til og med reguleringsåret for

1) den akkumulerede værdi inden for reguleringsperioden af afskrivninger på de aktiver, som net- virksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for den bevillings- pligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver,

2) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

3) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 8.

Stk. 6. Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes ved, at det samlede forrentningsgrund- lag i reguleringsåret efter stk. 5 tillægges 2 pct. og fratrækkes det historiske forrentningsgrundlag.

Stk. 7. Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 4, nr. 1, foretages på en sådan måde, at udvidelser fradrages og indskrænkninger tillægges.

(13)

Stk. 8. Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket en netvirksomheds samlede aktivbase til forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvi- delsen eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af den samlede aktivbase til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4, nr. 1, og der justeres ikke efter stk. 5, nr. 3, i indeværende reguleringsperiode.

Stk. 9. Ved beregningen af det historiske forrentningsgrundlag og det fremadrettede forrentnings- grundlag anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver og netaktiver.

Stk. 10. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet ved beregnin- gen af de gennemsnitlige bogførte værdier de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnska- berne med korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat, dog ikke væsentlighedskriterier.

Stk. 11. En netvirksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode beregnes efter § 57.

Det følger endvidere af § 7, stk. 11, ovenfor at forrentningsrammen for første regule- ringsperiode (2018-2022) skal beregnes efter § 57, der er sålydende:

§ 57. En netvirksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode udgør forrentningen af netvirksomhedens historiske forrentningsgrundlag og fremadrettede forrentningsgrundlag efter stk. 2-8. Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen for det historiske for- rentningsgrundlag, jf. § 39, og forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag, jf. § 40.

Stk. 2. Det historiske forrentningsgrundlag udgør den bogførte værdi i reguleringsåret af netvirk- somhedens netaktiver, som er anskaffet før 2018 tillagt 2 pct.

Stk. 3. Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes på baggrund af det samlede forrent- ningsgrundlag, som beregnet efter stk. 4, der er justeret for en række forhold i reguleringsåret ef- ter stk. 5 og 6.

Stk. 4. En netvirksomheds samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden udgør den bog- førte værdi af netvirksomhedens netaktiver opgjort den 31. december 2017.

Stk. 5. Det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede forrent- ningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 4 inden for indeværende reguleringsperiode juste- res til og med reguleringsåret for

1) den akkumulerede værdi inden for reguleringsperioden af afskrivninger på de aktiver, som net- virksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for den bevillings- pligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver,

2) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

3) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold omfattet af §§ 24-33, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes ved, at det samlede forrentningsgrund- lag i reguleringsåret efter stk. 5 tillægges 2 pct. og fratrækkes det historiske forrentningsgrundlag.

Stk. 7. Ved beregningen af det historiske forrentningsgrundlag og det fremadrettede forrentnings- grundlag anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver og netaktiver.

Forrentningssatsen for det historiske forrentningsgrundlag fastsættes efter § 39, der er sålydende:

§ 39. Forrentningssatsen for en netvirksomheds historiske forrentningsgrundlag udgør den mind- ste af følgende to satser:

1) Den lange obligationsrente (DKK), som udmeldes af FinansDanmark, plus 1 procentpoint.

2) Netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-2014, som beregnet efter metoden i bilag 4, reduceret for den merforrentning, jf. stk. 2-4, der ville have givet anledning til en indtægtsrammereduktion efter 2014 i medfør af reglerne i § 35 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr.

857 af 28. juni 2017.

Stk. 2. Den gennemsnitlige forrentningssats efter stk. 1, nr. 2, nedsættes for merforrentning for årene 2013-2017, som Forsyningstilsynet har pålagt netvirksomheden varigt at nedsætte ind- tægtsrammen med, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016. Det beløb, som indtægtsrammen reduceres med grundet merforrentning, omregnes til pro- cent ved at sætte et års merforrentningsbeløb i forhold til årets netaktiver tillagt 2 pct. Uanset

(14)

størrelsen af fradraget for merforrentning vil forrentningssatsen efter stk. 1, nr. 2, ikke kunne blive lavere end 0.

Stk. 3. Den merforrentning, som fradrages efter stk. 2, kan efter Forsyningstilsynets godkendelse reduceres ved, at en netvirksomhed midlertidigt lader sin indtægtsramme nedsætte med det be- løb, som fradraget ønskes reduceret med, tillagt en forrentning efter stk. 4. Nedsættelsen skal finde sted inden for perioden 2018-2022.

Stk. 4. Ved opgørelsen af det beløb, som indtægtsrammen nedsættes med efter stk. 3, tillægges en forrentning af merforrentningen, som svarer til forrentningssatsen for det fremadrettede for- rentningsgrundlag, jf. § 40, i første reguleringsperiode. Forrentningen beregnes fra den 1. juli det år, hvor merforrentningen er optjent, indtil den 1. juli det år, hvor merforrentningen har ført til ned- sættelse af indtægtsrammen. Ved delvis nedsættelse af indtægtsrammen beregnes forrentningen på baggrund af en forholdsmæssig fordeling af merforrentningen over de år, hvor den er optjent.

Stk. 5. Det er en forudsætning for at få reduktion af fradrag efter stk. 3, at netvirksomheden se- nest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for 2018 ansøger Forsyningstilsynet herom. An- søgningen skal indeholde oplysninger om reduktionens størrelse, og hvornår reduktionen skal finde sted.

Stk. 6. Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse ændrer merforrentningen for årene 2013- 2017, kan netvirksomheden uanset stk. 5 ansøge om at få ændret fradrag efter stk. 3 inden for 6 måneder efter, at afgørelsen er blevet truffet. Ændringen vil senest kunne ske i 2022. Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse reducerer merforrentningen for årene 2013-2017, kan net- virksomheden genopkræve for meget tilbagebetalte beløb efter reglerne om differencer, jf. § 43.

Stk. 7. Såfremt FinansDanmark justerer indhold og dækningsområde for den lange obligations- rente, jf. stk. 1, nr. 1, skal Forsyningstilsynet offentliggøre, hvilken rentesats der i stedet skal an- vendes med henblik på at sikre, at forrentningen af det historiske forrentningsgrundlag efter stk. 1 i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

Forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag følger af § 40, der er sålydende:

§ 40. Forrentningssatsen for en netvirksomheds fremadrettede forrentningsgrundlag fastsættes i medfør af bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede forrentnings- grundlag.

Forrentningssatsen er fastsat efter §§ 3-9, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af den 18. de- cember 2017 om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede forrentnings- grundlag, der er såledende:

§ 3. Forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag fastsættes som en nominel WACC, som er beregnet før skat.

Stk. 2. Forrentningssatsen efter stk. 1 anvendes for hele reguleringsperioden.

§ 4. Beregningen af en WACC før skat sker ved konvertering af en WACC efter skat i henhold til formel 1 i bilag 1.

Stk. 2. Ved konverteringen efter stk. 1 anvendes den danske nominelle selskabsskattesats for netvirksomheder, som er gældende den 31. august året før påbegyndelse af en reguleringsperi- ode. Hvis selskabsskattesatsen er ændret for netvirksomheder med ikrafttræden senest ved på- begyndelse af den nye reguleringsperiode, anvendes denne sats dog i stedet for selskabsskatte- satsen i 1. pkt. Den gældende selskabsskattesats fremgår af § 17, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, litra e, i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6. september 2016.

§ 5. Beregningen af en WACC efter skat sker efter formel 2 i bilag 1. Ved fastsættelsen af en WACC efter skat indgår følgende værdier, som fastsættes efter §§ 6-9:

1) Egenkapitalomkostningen.

2) Fremmedkapitalomkostningen.

3) Andelen af virksomhedens kapital, som er fremmedfinansieret.

4) Skattesatsen.

§ 6. Ved fastlæggelse af egenkapitalomkostningen, jf. § 5, nr. 1, anvendes CAPM, hvori indgår fire parametre med følgende værdier:

(15)

1) En risikofri rente opgjort pr. 31. august året før påbegyndelse af en reguleringsperiode bereg- net som et gennemsnit af de seneste 3 måneders tilgængelige daglige observationer af 10-årige nulkuponrenter for danske statsobligationer.

2) Beta aktiv, som er fastsat til 0,35.

3) Markedsrisikopræmie, som er fastsat til 5,5 procentpoint.

4) Andelen af virksomhedens kapital, som er fremmedfinansieret.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af egenkapitalomkostningen anvendes formel 3 og 4 i bilag 1.

§ 7. Ved fastlæggelse af fremmedkapitalomkostningen, jf. § 5, nr. 2, anvendes en risikofri rente beregnet efter § 6, stk. 1, nr. 1, og en gældsrisikopræmie.

Stk. 2. Gældsrisikopræmien fastsættes som summen af en kreditrisikopræmie og et tillæg for ge- byrer for udstedelse af lån og andre engangsomkostninger, som indgår med følgende værdier:

1) Kreditrisikopræmien opgøres pr. 31. august året før påbegyndelse af en reguleringsperiode som forskellen mellem den effektive rente på et indeks af virksomhedsobligationer og den effek- tive rente på statsobligationer med samme løbetid og målt i samme valuta.

2) Tillægget for gebyrer for udstedelse af lån og andre engangsomkostninger fastsættes til 0,08 procentpoint.

Stk. 3. Som indeks af virksomhedsobligationer i stk. 2, nr. 1, anvendes et gennemsnit over de på opgørelsestidspunktet seneste 3 måneders tilgængelige data for kreditrisikopræmien på J. P.

Morgans Maggie Utilities obligationsindeks for forsyningsselskaber med en kreditrating på A og BBB (S & P Ratings) med over 10 års løbetid. Er J. P. Morgans Maggie Utilities ikke tilgængeligt, anvendes et tilsvarende indeks.

Stk. 4. Ved fastlæggelse af fremmedkapitalomkostningen anvendes formel 5 i bilag 1.

§ 8. Ved fastlæggelse af andelen af virksomhedens kapital, som er fremmedfinansieret, jf. § 5, nr.

1 og 3, udgør andelen af fremmedkapital 50 pct.

§ 9. Ved fastlæggelse af skattesatsen, jf. § 5, nr. 4, anvendes den selskabsskattesats, som frem- går af § 4, stk. 2.

Forsyningstilsynet kan for fastsættelsen af omkostningsrammen i første reguleringspe- riode efter § 55 efter ansøgning fra en netvirksomhed træffe afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes ved fastsættelsen af omkostningsrammen for første regulerings- periode for netvirksomeden i stedet for perioden 2012-2014 efter nærmere bestemte kriterier. Bestemmelsen er sålydende:

§ 55. Forsyningstilsynet kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes ved beregning af omkostningsrammer for første reguleringsperiode i stedet for perioden 2012- 2014, såfremt en netvirksomhed kan godtgøre, at netvirksomhedens gennemsnitlige omkostninger i perioden 2012-2014 er minimum 5 pct. lavere end gennemsnittet af den årlige sum af omkostnin- ger i perioden 2012-2016 for den pågældende netvirksomhed.

Stk. 2. Ansøgning om anvendelse af perioden 2012-2016 i stedet for 2012-2014 skal senest ind- sendes sammen med fremsendelse af årsrapporten for 2017, jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksom- heder omfattet af lov om elforsyning.

Endvidere kan Forsyningstilsynet efter § 56 efter ansøgning fra en netvirksomhed for- høje omkostningsrammen i et reguleringsår, såfremt netvirksomheden har haft væ- sentlige meromkostninger til nærmere definerede opgaver i perioden 2015-2017. Be- stemmelsen er sålydende:

§ 56. Forsyningstilsynet kan efter ansøgning forhøje omkostningsrammen i reguleringsåret som følge af væsentlige meromkostninger, jf. § 34, på baggrund af

1) ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt, forordning, bekendtgørelse, forskrift udstedt af Energinet eller myndighedsgodkendte infrastrukturprojekter, der har givet anled- ning til nye regnskabsførte omkostninger i reguleringsårene 2015-2017, eller

2) ændringer i system- og transmissionsstrukturen samt system- og transmissionsdriften på trans- missionsniveau foretaget af Energinet, som nødvendiggør ændringer i netvirksomhedens aktiver, såsom etablering af nye anlæg eller fjernelse af overflødige anlæg, der har givet anledning til nye regnskabsførte omkostninger i reguleringsårene 2015-2017.

(16)

Stk. 2. Ved beregning af, om omkostningerne er væsentlige efter § 34, anvender Forsyningstilsynet dog de forventede meromkostninger fra de regnskabsførte omkostninger påvirker netvirksomhe- den, frem for det reguleringsår, hvor dokumentationen for ansøgningen indgår.

Stk. 3. Hvis der er givet tillæg til dækning af omkostninger efter de hidtil gældende regler, kan der ikke gives tillæg til dækning af omkostningerne efter stk. 1, ligesom omkostningerne ikke kan med- regnes i de omkostninger, der indgår i vurderingen af, om kravet om væsentlighed er opfyldt.

Stk. 4. Ansøgning om forhøjelse skal være modtaget af Forsyningstilsynet senest 1. oktober 2018.

Forsyningstilsynet fastsætter dokumentationskrav for ansøgningen.

Stk. 5. Forhøjelsen beregnes efter reglerne i § 35.

Ved en netvirksomheds eventuelle ændring i aktivitetsniveau sker der efter § 22 en år- lig justering af netvirksomhedens omkostningsramme og forrentningsramme. Justerin- gen tager udgangspunkt i netvirksomhedens årlige ændring i antal af elmålere og stati- oner. Bestemmelsen er sålydende:

§ 22. Ved justeringer for ændret aktivitetsniveau justeres der med den årlige ændring i antallet af elmålere og stationer, som indgår i den bevillingspligtige aktivitet. Justeringen beregnes således, at den procentvise ændring i henholdsvis antallet af elmålere og antallet af stationer hver især medfø- rer den halve procentvise ændring af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret for ændret aktivitet i reguleringsåret medregnes ikke fald i antallet af elmålere.

Stk. 3. Der justeres ikke efter stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og stationer, som er omfat- tet af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af § 27.

En netvirksomheds omkostningsramme og forrentningsramme justeres ligeledes som følge af pristalsregulering efter § 23, der er sålydende:

§ 23. Ved pristalsreguleringer anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct.

materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer for ansatte i industrien (ILON12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for inden- landsk vareforsyning (PRIS11).

Stk. 2. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, skal Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes pristalsreguleringer herefter vil foretages med henblik på at sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

Forsyningstilsynet kan endvidere forhøje eller nedsætte omkostningsrammen og juste- rer forrentningsrammen for forhold, som er nærmere beskrevet nedenfor. Eventuelle forhøjelser af omkostningsrammen som følge af væsentlige meromkostninger ved de i bekendtgørelsen definerede tilfælde og justeringer af forrentningsrammen sker efter ansøgning herom fra en netvirksomhed, mens Forsyningstilsynet selv som følge af færre omkostninger nedsætter omkostningsrammen og justerer forrentningsgrundlaget for netvirksomheden, jf. nedenfor.

Forhøjelse af omkostningsramme og justering af forrentningsgrundlag efter § 29 som følge af, at netvirksomheden har gennemført en kabellægning af luftledninger af hen- syn til forsyningssikkerheden. Bestemmelsen er sålydende:

§ 29. Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og juste- rer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt netvirksomheden har gennemført en kabellægning af luftledninger af hensyn til forsyningssikkerheden. Forhøjelsen skal endvidere dække meromkostninger til udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet.

(17)

Forhøjelse af omkostningsrammen og justering forrentningsrammen i medfør af oven- stående bestemmelser forudsætter, at der er tale om væsentlige meromkostninger.

Væsentlighedskriteriet følger af § 34, som er sålydende:

§ 34. Det er forudsætning for justeringer af en netvirksomheds omkostningsramme og af det sam- lede forrentningsgrundlag i reguleringsåret på baggrund af forhold omfattet af §§ 24, 25, 27, 28, 30 og 33, at de forventede mer- eller mindreomkostninger for det reguleringsår, hvor dokumentationen for ansøgningen eller indberetningen indgår i reguleringsregnskabet, og efterfølgende regule- ringsår, er væsentlige.

Stk. 2. Ved væsentlige omkostninger forstås, at nettonutidsværdien af mer- eller mindreomkostnin- gerne pr. pålæg, opgave, investering eller overdragelse, udgør minimum en af følgende

1) 8 mio. kr. eller derover,

2) 40 kr. eller derover pr. netvirksomhedens antal målepunkter ultimo i det år, hvor omkostningen er afholdt, eller

3) 4.000 kr. eller derover pr. GWh årligt leveret elektricitet i det år, hvor omkostningen er afholdt.

Stk. 3. Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved, at de forventede omkostninger tilbagediskon- teres med den forrentningssats af det fremadrettede forrentningsgrundlag, der anvendes i indevæ- rende reguleringsperiode. Til brug for opgørelse af fremtidige driftsomkostninger anvender Forsy- ningstilsynet omkostningsækvivalenter, jf. § 35, stk. 5.

Stk. 4. Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde væ- sentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type, som er adskilte projekter.

Stk. 5. Omkostninger, der vedrører samme forhold, men som f.eks. er spredt over flere år eller se- parate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.

Ved fremtidige omkostninger, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke er realiseret, fremsender netvirksomheden de forventede fremtidige omkostninger. Forsyningstilsynet vurderer, hvilke for- ventede omkostninger der kan indregnes ved opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.

Stk. 6. Beløbene i stk. 2 er for 2018 og pristalsreguleres hvert år.

Hvis der er tale om en aktivitet, som er omfattet af ovenstående justeringer og merom- kostningerne eller de færre omkostninger er væsentlige, så justeres omkostningsram- men og forrentningsrammen efter bestemmelserne i § 35, som er sålydende:

§ 35. En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 24-33 fastsætter de årlige beløb, som omkost- ningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede for- rentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 11 og 13.

Stk. 2. Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og drifts- omkostninger inklusive omkostninger til bortskaffelse af anlæg.

Stk. 3. Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1 på bag- grund af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i regu- leringsåret justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i netvirksomhedens sam- lede aktivbase til forrentning.

Stk. 4. Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede forrentnings- grundlag i reguleringsåret efter stk. 3 anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske om- kostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed.

Stk. 5. Til brug for beregningerne efter stk. 2 og 3 anvender Forsyningstilsynet standardlevetider for anlægskategorier i forhold til spændingsniveauer. Forsyningstilsynet anvender endvidere i videst muligt omfang omkostningsækvivalenter for gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligehol- delse af anlæg for de anlægskategorier, som der anvendes standardlevetider for og for fastsæt- telse af forventede driftsomkostninger. Ved beregningen af afskrivninger anvendes standardleveti- der for anlægskategorier i forhold til spændingsniveauer.

Stk. 6. Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres.

Stk. 7. Såfremt en netvirksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan netvirksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet.

Stk. 8. Forsyningstilsynet gennemgår i år 4 af en reguleringsperiode standardlevetider, gennem- snitlige omkostninger og anlægskategorier efter stk. 4 med henblik på eventuel justering på bag- grund af basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.

Stk. 9. Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker tidligst fra det tidspunkt, hvor netvirksomheden første gang regnskabsfører omkostninger rela- teret til afgørelsen.

(18)

Stk. 10. Ansøger en netvirksomhed om justering af omkostningsrammen og det samlede forrent- ningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor netvirksomheden første gang regn- skabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, jf. § 36, stk. 2, 2. pkt., tager Forsyningstilsynet i sin justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at netvirksomhedens omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen.

Stk. 11. Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede forrentnings- grundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostnings- rammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i netvirksomhedens reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 5, og § 7, stk. 8.

Stk. 12. Forsyningstilsynet offentliggør på Forsyningstilsynets hjemmeside de standardlevetider og omkostningsækvivalenter, som anvendes ved beregningen af justeringerne.

Stk. 13. Metoden til beregning af forhøjelser i henhold til bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassekto- rerne fremgår af bekendtgørelserne.

Det følger af § 43, at Forsyningstilsynet årligt samtidig med afgørelsen om en netvirk- somheds indtægtsramme også skal træffe afgørelse om netvirksomhedens difference (differencesaldo). Opgørelsen af netvirksomhedens difference (differencesaldo) samt afvikling og forrentning heraf mv., fremgår ligeledes af § 43. Bestemmelsen er såly- dende:

§ 43. Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om en netvirksomheds indtægts- ramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af netvirksomhedens differencer (differencesaldo) i re- guleringsåret, jf. stk. 2.

Stk. 2. En netvirksomheds differencesaldo opgøres som netvirksomhedens differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning efter stk. 5.

Stk. 3. En netvirksomhed må ikke have en differencesaldo i kundernes favør i mere end 3 på hin- anden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere af- gørelse medfører, at der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de regule- ringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det regule- ringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsy- net godkender en længere afviklingsperiode.

Stk. 4. For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i kunder- nes favør, skal netvirksomheden forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af regule- ringsårets aktuelle differencesaldo til Forsyningstilsynets godkendelse.

Stk. 5. En differencesaldo i kundernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor diffe- rencesaldoen i kundernes favør er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i renteloven, jf. dog stk. 6 og 7. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i kundernes favør i flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i reguleringsåret, årets difference i kundernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i kundernes favør forrentes for hele reguleringsåret.

Stk. 6. Den del af en differencesaldo i kundernes favør, der kan henføres til en nedsættelse af ind- tægtsrammen på grund af indtægter til hel eller delvis dækning af tab på grund af manglende beta- ling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 21, er undtaget fra forrentningen efter stk. 5 indtil den 1. juli i året efter det reguleringsår, for hvilket nedsættelsen er sket.

Stk. 7. Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen medfø- rer, at der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de reguleringsår, som afgø- relsen vedrører, forrentes differencesaldoen i kundernes favør fra tidspunktet for den nye afgø- relse.

Stk. 8. En netvirksomheds differencesaldo i netvirksomhedens favør kan højst udgøre 25 pct. af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, og overskydende beløb bortfalder, jf. dog § 53, stk. 3.

Stk. 9. Afvikling af en differencesaldo i kundernes favør sker ved, at netvirksomheden undlader at opkræve en del af de indtægter, som netvirksomheden i forhold til sine indtægtsrammer i de to re- guleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i kundernes favør først er opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i netvirksomhedens fa- vør sker ved, at netvirksomheden opkræver indtægter ud over de indtægter, som netvirksomheden i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.

Differencesaldoen i første reguleringsperiode er reguleret i § 53, som er sålydende:

(19)

§ 53. Differencer i kundernes favør, der er opstået før den 1. januar 2018, og som endnu ikke er afviklet på dette tidspunkt, forrentes efter reglerne i § 31 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning.

Stk. 2. En netvirksomheds differencesaldo for reguleringsåret 2018 udgør netvirksomhedens sam- lede difference ultimo 2017, inkl. forrentning opgjort efter § 31, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2018, tillagt for- rentning efter § 43, stk. 5.

Stk. 3. I reguleringsårene 2018-2022 finder § 43, stk. 8, 1. pkt., ikke anvendelse.

Stk. 4. I reguleringsårene 2019-2022 kan en differencesaldo i netvirksomhedens favør højst udgøre den højeste af følgende satser:

1) 25 pct. af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret.

2) En procentsats af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, som svarer til den pro- centsats, som netvirksomhedens differencesaldo i netvirksomhedens favør i foregående regule- ringsår udgjorde af netvirksomhedens indtægtsramme i det foregående reguleringsår.

Stk. 5. Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at en opkrævning af differencesaldoen i netvirksomhe- dens favør i første reguleringsperiode vil medføre en væsentlig stigning i tarifferne, kan Forsynings- tilsynet uanset § 43, stk. 8, 1. pkt., træffe afgørelse om, at den sats for en netvirksomheds differen- cesaldo i netvirksomhedens favør, som anvendes i reguleringsårene 2019-2022, også kan anven- des helt eller delvist i anden reguleringsperiode. Det er en forudsætning, at afgørelsen træffes i for- bindelse med afgørelsen om en netvirksomheds indtægtsramme for reguleringsåret 2018, og at Forsyningstilsynet har modtaget ansøgning herom senest ved indsendelse af reguleringsregnska- bet for reguleringsåret 2018.

Differencer opstået før den 1. januar 2018, og som endnu ikke er afviklet, forrentes i 2018 efter den tidligere indtægtsrammebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 195 af den 4. marts 2016), jf. § 53, stk. 1 og 2, ovenfor. Af den tidligere indtægtsrammebekendt- gørelse fremgik følgende af § 35, stk. 4-5, vedr. forrentning:

Stk. 4. Differencer i forbrugernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor differen- cen er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i renteloven. Såfremt en efter- følgende myndighedsafgørelse medfører en ny difference i forbrugernes favør forrentes denne fra afgørelsestidspunktet.

Stk. 5. Den del af en difference i forbrugernes favør, der er opstået som følge af en sænkning af reguleringsprisen i medfør af § 21, stk. 2, er indtil den 1. juli i året efter det reguleringsår, hvor sænkningen er sket, jf. § 21, stk. 2, 2. pkt., undtaget fra forrentningen efter stk. 4.

REGULERINGSREGNSKABSBEKENDTGØRELSEN

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1469 af 10. december 2018, at netvirksomhe- derne årligt skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Forsyningstilsynet, og hvad det pågældende regule- ringsregnskab består af. Bestemmelsen er sålydende:

§ 2. Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og aflægge årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til Forsyningstilsynet.

Stk. 2. Reguleringsregnskabet består af følgende:

1) Netvirksomhedens regnskabsoplysninger i medfør af § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, med tilhørende noter, herunder en forklarende note til afstemning mellem reguleringsregnskabet og netvirksom- hedens årsrapport.

2) Redegørelser i medfør af § 4, stk. 3-7.

3) Dokumentation i medfør af § 3, stk. 2.

4) En ledelsesberetning, der opfylder årsregnskabslovens § 99, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 5 og 9. Ledel- sesberetningen skal endvidere indeholde oplysning om anvendt regnskabspraksis og redegø- relse for eventuel ændring af regnskabsmæssige skøn og regnskabspraksis, herunder hvilke regnskabsposter der er påvirket af ændringen.

5) En ledelsespåtegning, jf. § 6, stk. 3.

6) En revisorerklæring, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 3. Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i årsregn- skabsloven medmindre andet er fastsat i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør af loven.

(20)

Reguleringsregnskabet skal være kommet frem til Forsyningstilsynet senest den 30.

juni i året efter det reguleringsår, der aflægges reguleringsregnskab for. Dette følger af

§ 6, der er sålydende:

§ 6. Netvirksomhedens reviderede reguleringsregnskab skal være kommet frem til Forsyningstil- synet senest den 30. juni i året efter reguleringsåret.

Stk. 2. Reguleringsregnskabet skal aflægges i Forsyningstilsynets online anmeldelsessystem.

Stk. 3. Netvirksomhedens tegningsberettigede i henhold til selskabslovens § 135 skal afgive en ledelsespåtegning på reguleringsregnskabet ved anvendelse af blanket, jf. bilag 1. Den ledelses- påtegnede blanket, jf. bilag 1, skal ledsage netvirksomhedens reguleringsregnskab.

Stk. 4. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskabet på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at reguleringsregnskabet, der aflægges, skal være revideret. Dette følger af § 7, der er sålydende:

§ 7. Netvirksomheden skal lade reguleringsregnskabet revidere af en godkendt revisor.

Stk. 2. Revisionen skal gennemføres i overensstemmelse med revisionsinstruksen i bilag 2.

Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionserklæring ved anvendelse af revisionsinstruksen, jf. bilag 3. Revisionserklæringen skal ledsage netvirksomhedens reguleringsregnskab.

Efter netvirksomhedens aflæggelse har netvirksomheden mulighed for at ansøge For- syningstilsynet om at korrigere i de aflagte regnskabsoplysninger. Mulighederne herfor fremgår af § 8, der er sålydende:

§ 8. Netvirksomheder kan skriftligt ansøge Forsyningstilsynet om at få korrigeret regnskabsoplys- ningerne i et aflagt reguleringsregnskab. Forsyningstilsynet kan alene korrigere for ansøgte kor- rektioner til regnskabsoplysninger, såfremt korrektionen

1) er væsentlig, jf. stk. 2,

2) gennemføres ved aflæggelse af et nyt reguleringsregnskab, hvor korrektionen er revisorpåteg- net uden forbehold,

3) er indsendt til Forsyningstilsynet senest tre år efter fristen for virksomhedens aflæggelse af det reguleringsregnskab, der korrigeres,

4) har betydning for fastsættelsen af indtægtsrammen, og

5) angår enten fejlagtige oplysninger eller berigtiger ulovlige forhold.

Stk. 2. En korrektion, jf. stk. 1, er væsentlig, hvis denne vil medføre en ændring af en regnskabs- oplysning i et aflagt reguleringsregnskab på 10 pct. i det reguleringsår, korrektionen vedrører, jf.

dog stk. 3.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for korrektion af regnskabsoplysninger om realisering af energibespa- relser. Sådanne korrektioner skal alene have betydning for den midlertidige forhøjelse af netvirk- somhedens indtægtsramme efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributions- virksomheder.

Stk. 4. Netvirksomhederne skal uden ugrundet ophold underrette Forsyningstilsynet om fejlagtige oplysninger eller ulovligheder i aflagte reguleringsregnskaber, som påvirker et aflagt regulerings- regnskabs difference i kundernes favør.

Stk. 5. Forsyningstilsynet kan af egen drift korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulov- lige forhold i virksomhedernes aflagte reguleringsregnskaber, såfremt korrektionen er i kundernes favør.

Stk. 6. Korrektioner skal være i overensstemmelse med stk. 1-3 for at kunne danne grundlag for en ændring af afgørelser truffet i henhold til § 4 i bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk- somheder og den midlertidige forhøjelse af indtægtsrammen efter bekendtgørelse om energispa- reydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Stk. 7. Indeholder et aflagt reguleringsregnskab fejl, kan netvirksomhederne ikke korrigere den beløbsmæssige effekt af fejlen ved, at netvirksomheden indregner den beløbsmæssige effekt di- rekte på egenkapitalen primo ved aflæggelse af et senere reguleringsregnskab (primokorrektion).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf.

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. 4, og