• Ingen resultater fundet

View of Serres – en filosof på gyngende grund

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Serres – en filosof på gyngende grund"

Copied!
10
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

SLAGMARK nr. 2/1984

KASPER OLSEN & ANDERS RAAHAUGE:

SERRES - EN FILOSOF PÅ GYNGENDE GRUND

I

anledning af en oversættelse: introduktion til Michel Serres: "Genese"

-2. Gennem strømmen

Med Michel Serres "Genese" fra 1981 ( dansk oversættelse v. Per Aage Brandt, Forlaget Sjakalen, dec. 1983) foreligger noget nu om dage så sjæl­

dent som en udfoldet filosofisk arbejdstese, en parentes i Serres analy­

tiske forfatterskab, der redegør for analytikkens reflektoriske bagland.

Nogen metodisk fremstillet systematik er der dog langt fra tale om. Det serreske tunnelarbejde, muldvarpevirksomheden i de blakkede og utemati­

serede områder mellem diskursernes hovedveje, er netop en aktivitet der må foregå uden så megen oppakning, at den mobilitet, som er pointen, går tabt. Et flanerende brydningsarbejde med nogle få stykker håndværk­

tøj til at kunne oprette uventede interdepedenjer mellem de mastodontiske hovedstrømme, som i deres vælde kun reflekterer sig selv. Serres er det porøses filosof, den der arbejder mod letheden og det luftigt gennemstrøm­

melige, medens alle andre akademisk tilstræber det kompaktes lokale selv­

immunisering. Videnskabsmanden vil give sit arbejde tyngde, og den dis­

kursive vægtforøgelse består i en sammensnøring af den fagdisciplinære tale, en stigning i vægtfylde ved afklipningen af alle flagrende ender og ved, introvert indædt hed, gennem serier af forbehold og ædruelige reverenser til fagtraditionens decorum, at lægge sin egen, litanisk mes­

sende, bestandigt i samme retning voksende tekst hen som endnu en stav i traditionens fasces-bundt. En deponering i den fasceslignende institutio­

nell� reaktorkerne, af endnu en uranstav - med et fast, på stedet ulmen­

de fag til følge, summende af en diskurs så monotont indavlende, at ker­

nen nedsmelter og baner sig vej ned i jordens mørke. Blåhvidt lysende, gnavent mod den universitære atomkirkegård, historiens afdeling for vi­

denskabelige kuriositeter, som lader sig opsøge som arkiv, men hvis ak­

ters strålingstal er støt faldende.

Det interessante, sers slagne veje,

Serres' øjne, er det, der sker mellem de låste diskur­

et "mellems" tågede grænseområde. De gældende viden- skabelige diskursers af snøren sig, som neg, i følge deres egne, interne

(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

borg. Derefter bød der sig Muligheder ved København. Juli 1340 sad Marquard Stovæ den ældre og Otto Gholenbek paa Borgen som Høveds- mænd for Panteherren Grev Johan

Ifølge Marcus indtræder etnografen ikke én gang for alle og med større eller mindre lethed i et klart defineret rum, hvortil der kræ- ves adgangsbillet, og hvor

ning med den Omsætning, Skomagerne havde paa Markederne, af ret uvæsentlig Betydning. Nogen samlet Optræden udadtil kunde Lavene heller ikke skabe paa dette Punkt, da

Det havde de selv tilstået efter mødet i går. For øvrigt ønskede kongen nok også denne sammenblanding, men Tscheming håbede, at han nu var kureret derfor ved debatterne, og

undertegnet: Hegermann, chef for Oplandske regt. Premierløitnant 14 /2 1806, kaptein og chef for Aamodtske ko mpani af Søndenfjeldske skiløberba ­ taljon x /7 1810, chef

vægelsen umiddelbart efter 1864. Den store søgning, skolen fik, dens kvali ­ ficerede lærerstab med Jørgen la Cour i spidsen og den heldige forening af vækkelse og

Peter Arentz var født i Askvoll i 1747 og levet sine barndoms ­ dager der, inntil han i 1760 fulgte sin far til Bergen. Efter aa være flyttet til Bergen blev han

Indkomsterne vare af det tydske Sogn 200 Rdl. med Afdrag af de bestemte Procent for Tienden, som Præsten ei fik af Colonisterne. Saalænge Karup Sogn ikke var