• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
32
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Delemad til tredje halvleg

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

dele mad · forladt mad fleksibel mad · weekend mad

Kost & Ernæringsforbundet

nr 13 · 2006 · 3. august

(3)

køkkenliv·13·2006

Forbundet opfordrer alle kommuner til at ansætte en mad og måltidschef, der kan styre og udvikle de offentlige måltider.

Fødevarestyrelsen har på baggrund af sine tidligere undersøgelser fortalt os, at for mange ældre er underernærede. Og det er nu gentaget i en analyse af den kommunale madservice, som styrelsen sammen med Rambøll Management har gennemført for Socialministeriet.

Læner vi os tilbage og påtager os hele skylden?

Nej, selvfølgelig gør vi ikke det. Vi tager fat på det, vi kan gøre noget ved. Og så tager vi fat i alle de andre, der også må gøre en indsats for, at mad og måltider til de ældre bliver en succes.

Maden er i fokus. Men det halter vold- somt med den politiske prioritering i kom- munerne. Og med prioriteringen hos vores kolleger, der fagligt er mere optaget af ple- jen.

Jeg ser derfor tre udfordringer i den nær- meste fremtid:

Vi skal have en mad- og måltidschef i hver eneste kommune. Det har vi sagt i KL og skrevet til alle landets kommunaldirektører.

Vi skal have en mad- og måltidspolitik i alle kommuner. Og det skal ikke være et

stykke papir i en skuffe. Der skal laves en plan for gennemførelsen. Og her er mad- og måltidschefen en helt central person.

Desuden skal plejepersonalet prioritere arbejdet med mad og måltider. Det er dem, der har den daglige kontakt til brugerne og ved, hvad de har behov for. Og vi skal efter- spørge den viden. Til gengæld skal vi også give vores kolleger viden om maden og om køkkenets tilbud til de ældre, så de får en chance for at matche køkkenets tilbud med de behov, den enkelte ældre har. Og har de ikke tid eller lyst til at sikre den ældres er- næring, så må der kost- og ernæringsfaglige ud på afdelingerne og i leve-bomiljøerne.

Vi kan styre, hvad der sker i køkkenet, men vi har alt for lidt indflydelse på, hvad der sker, når maden har forladt køkkenet.

Derfor skal vi sammen med KL og de andre faglige organisationer på ældreområdet styrke det tværfaglige samarbejde omkring mad og måltider.

Vi har for længe siden taget kontakt til de relevante faglige organisationer. Nu har vi også kontakt til KL, og alt tyder på, at der er muligheder for et konkret, konstruktivt samarbejde.

2

leder

Lad os få gang i samarbejdet

(4)

foto: kissen møller hansen

Fed og fleksibel. Der skal mere fedt og fleksibilitet ind i de ældres liv. Og det skal komme med maden. Det siger social- ministeren på baggrund af en rapport om den kommunale madservice.

Læs mere side 14-23.

køkken

liv siden hen

Bliv global bachelor

På Suhr’s i København er det nu muligt at blive Global Bachelor in Nutrition and Health.

Den ny uddannelse består af to specialer. Det ene hedder Public Health Nutrition

& Food Policy og det andet Lifestyle Coaching & Fitness Management. Begge har de fokus henholdsvis på det overordnede og på det individuelle niveau.

Den engelsk-sprogede uddannelse er målrettet det internationale arbejdsmarked og på niveau med professionsbachelor-uddannelser. Det første hold på den nye ud- dannelse starter ifølge planerne til september, og de 36, der er plads til, vil være færdiguddannede om tre og et halv år.

Læs mere om optagelseskrav og om uddannelsen på hjemmesiden. 1

’www.suhrs.dk

Mickey Mouse holder på bananerne

Fødevareindustrien er ikke ligefrem tynget af sort samvittighed over sin andel i problemet med det stigende antal fede børn. Det mener en rapport fra det ame- rikanske Institute of medicin ellers nok, de skulle være.

Instituttet har netop udsendt en række anbefalinger til fødevareindustrien og underholdningsbranchen, der skal hindre de mange reklamer for junk.

Anbefalingen har blandt andet fået Disney til at indgå en aftale med en super- markedskæde om at mærke produkter som f.eks. bananer og juice med Mickey Mouse – og til gengæld fjerne ham fra slik og andre usunde produkter.

De store fødevareproducenter negligerer derimod rapporten, der vurderer, at omkring 90 procent af de fødevareprodukter, der markedsføres over for børn og teenagere har ‘ringe næringsværdi’, skriver Politiken. 1

(5)

4

Nordisk slankeplan

Både danskere, nordmænd, finner med flere i de nordiske lande trænger til en slan- kekur. Og det har Nordisk Ministerråd besluttet at samarbejde om.

En fælles handlingsplan for de nordiske lande skal sikre, at antallet af overvægti- ge ikke længere stiger i 2011 og det skal helst være bragt ned på en tredjedel i 2021.

– De nordiske landes befolkning og problemer ligner hinanden så meget, så vi kan dele viden og udnytte de forsøg og tiltag, som landene laver hver for sig, siger forbrugsminister Lars Barfoed.

Handlingsplanen afløser ikke de tiltag, der allerede er i gang her hjemme. 1

’www.minff.dk

Piger mere kritiske

Drenge er generelt ligeglade med kvaliteten af den fastfood, de køber. Og de be- kymrer sig heller ikke om, hvor store mængder, de indtager. Det gør pigerne – i hvert fald i højere grad. Det viser en pilotundersøgelse af børn og unges syn på forbrug, som Danmarks Pædagogiske Universitet har gennemført.

Undersøgelsen viser blandt andet, at når pigerne har spist slik eller usund mad, er de tilbøjelige til at ‘løse problemet’ ved at springe det næste måltid over. 1

’www.forbrug.dk

Dokumentation stjæler tid fra omsorg

Alt bliver dokumenteret på danske plejehjem. Aftaler om besøg, medicinforbrug, livretter, en dejlig gåtur med beboeren eller andet. Og det bringer nogle plejehjem i et dilemma. Fordi de må prioritere dokumentationen frem for omsorgen. Hvis ikke de gør det, er de bange for at blive sat i gabestok, siger plejehjemsleder Kirsten Ellegaard til Politiken.

49 procent af de plejehjem, der har besvaret Politikens rundspørge, mener at bureaukratiet bremser for initiativer.

– Politikerne skal have tillid til, at personalet gør det, der skal til, og sørge for, at vi er klædt på til at passe borgerne, siger Kirsten Ellegaard. 1

siden hen

foto:henrikfrydkr

Hverdagens helte.Thyra Frank. Hun er en af hverdagens helte, som viser, at omsorg først og fremmest handler om holdninger, siger indenrigs- og sundheds- minister Lars Løkke Rasmussen (V), da han i et interview i Politiken bliver bedt om at nævne ‘den nulevende offentlige person’, han sætter mest pris på.

Thyra Frank er leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg.

(6)

Syv pund skidt

Nogle af os er opdraget med den myte, at vi skal have syv pund skidt om året, for at trives godt. Men det får vi ikke, i hvert fald ikke skidt i traditionel forstand. Det har fået forskerne til at overveje, om der måske er for lidt snavs i vores liv? Og at det måske er grunden til det stadigt voksende antal allergikere.

‘Hygiejneteorien’ går ud på, at vi som børn får for få almindelige, ufarlige bakteri- er og banale bakterieinfektioner fra mennesker og husdyr, enten fordi vi ikke mø- der dem eller fordi vi neutraliserer dem med antibiotika. Og at det får immunfor- svarets celler til at ‘fyre alle kanoner af’, når det udsættes for uskyldige ‘trusler’ som f.eks. pollen. Men man ved ikke om teorien holder. Blot kan man se, at mennesker, der lever mere basalt, har færre tilfælde af allergi, siger professor Ronald Dahl til

Politiken. 1

Pædagogisk omtanke får ældre til at spise mere

Der er behov for mere pædagogik i ældreplejen. Det mener seks studerende ved Aa- benraa Pædagogseminarium. Og deres undersøgelser af ‘det gode måltid’ har be- kræftet, at der er noget om snakken. Ikke mindst, hvis man gerne vil skabe trygge og hjemlige rammer for de ældre. Men også, hvis man vil have småtspisende til at spise mere.

I samarbejde med Kong Frederik den IX’s plejehjem i Haderslev har de studeren- de undersøgt forskellen på et ‘almindeligt’ måltid på plejehjemmet og et ‘pædago- gisk måltid’.

‘Det pædagogiske måltid’ er et måltid, hvor personalet tager ansvaret for relatio- nerne under måltidet. Sådan som det også sker i en familie, forklarer de studeren- de. Personalet spiser med og påtager sig rollen som madmor, der sørger for at ma- den er på bordet, sender maden rundt, så alle får det, de ønsker og har brug for.

Samtidig skal madmor også sørge for, at alle kommer til orde. Og oversætte, hvis noget ikke bliver forstået.

Hele livet har vi været vant til, at der var en, der påtog sig den rolle, og det har en social funktion, mener de studerende ifølge rapporten. Og da det fælles måltid er en dybt forankret del af vores kultur og opdragelse, så kan det med fordel fortsætte, når man vil skabe trygge og hjemlige rammer for de ældre. ‘Uden det fælles måltid, ingen familie.’ referer de fra Kulturministeriets hjemmeside.

Videooptagelser af måltiderne viser da også, at der sker en positiv forandring for dem, der sidder med til bords, når nogen tager ansvar for måltidet.

– De ældre liver op, når vi sætter os ved siden af dem. De spiser mere, og det er godt for dem, som ellers ikke spiser ret meget. Og de snakker bedre med hinanden.

Bare det at sende en skål kartofler rundt, giver jo kontakt, siger leder af demensaf-

snittet Doris Kristensen til Jyske Vestkysten. 1

(7)

Tekst: Tina Juul Rasmussen 6

Delemad til

tredje halvleg

Tænk utraditionelt i ind- retningen af kantinen og i udbuddet af mad til børn og unge. For dem er maden i højere grad en adgangsbillet til socialt samvær og frihed end regulær næring, siger etnolog Mine Sylow

»Kl. er 11:15, og der er godt fyldt i cafe- teriet denne fredag, hvor kommunens 5. klasser er til håndboldstævne i hal- len. To piger (11 år) sidder og deler en tallerken pomfritter. De var sultne, og derfor købte de pomfritter, fortæller de. De har ikke købt pølser, fordi »det er svært at dele en hapsdog«. De kun- ne ikke spise en hel tallerken hver, og det koster ikke så meget, hvis man de- ler, og så er det hyggeligt at spise pomfritter, konkluderer de. En hold- ning de bestemt ikke er ene om i hal- len.«

(8)

Sådan ser et af mange typiske scenari- er ud i danske sportshallers cafeteria- er, hvor børn og unge godt kan lide at hænge ud både før og efter træning.

Beskrivelsen er Mine Sylows. Hun er etnolog (kulturforsker, red.) og ansat i Kræftens Bekæmpelse. Hun har un- dersøgt, hvordan de 10-17 åriges ad- færd er, når de køber mad og slik i ca- feteriaerne – som et led i et projekt for at udvikle sunde cateringprodukter til sportshaller og idrætsklubber: Hvad køber de, hvorfor gør de det, hvad vil de betale for og ikke betale for, hvor- dan spiser de det, og hvilken betyd- ning har maden kulturelt og socialt for dem.

Resultaterne er samlet i ‘Tredje halv- leg – en undersøgelse af børn og unges madkultur i sportshaller’.

Skal vi dele?

Ikke overraskende kortlagde Mine Sylows undersøgelse, at gruppen af børn og unge køber slik, slush ice, pommes frites, hapsdogs og anden fastfood, når de er sultne eller lækker- sultne – især efter træning. Det gør de både fordi udbuddet i hallerne tradi- tionelt er sådan, fordi de kan lide det – men ikke mindst fordi maden sam- tidig er adgangsbillet til et fællesskab med de andre. Og det er en af de vig- tigste pointer i undersøgelsen, mener Mine Sylow.

– Når de når til 3. halvleg, siger de ikke: »Skal vi sætte os op og snakke?«, men »skal vi dele en gang pommes frites?« Og de børn – typisk de 10-12 årige – jeg mødte, og som ikke måtte købe pommes frites for deres foræl- dre, fordi de ikke måtte komme hjem og være mætte inden aftensmaden, købte til gengæld slik og slush ice.

Nogle af dem anrettede slikket på bordet, som ved et finere middags- selskab, sad sammen og spiste den og rejste sig sammen og gik.

De lånte også penge af hinanden i stor stil, så alle kunne købe noget og på den måde tage del i fællesskabet.

Så maden og slikket var en meget aktiv adgangsbillet, forklarer Mine Sylow.

Hun konstaterede også, at gruppen skelner skarpt mellem ‘hjemmemad’

– og ‘udemad’. Generelt opfattede bør- nene hjemmemaden som den sunde mad, mens udemaden var det, de kun- ne købe i hallen. Men egentlig lå for- skellen et helt andet sted, for selv om de fik fastfood hjemme, var det allige- vel ikke helt det samme.

– Der er stor forskel på, om pommes fritterne er lavet hjemme af mor eller af mutter i hallen. Dem i hallen er krydret med frihed. De spises sam- men med vennerne og på en anden måde, end når de er en del af aftens- maden. I øvrigt havde pommes frites

en helt særlig status – midt mellem mad og slik – fordi man kunne dele dem. Derved blev de et tydeligt billede på, hvad der foregik mellem børnene.

De børn og unge, jeg talte med, sag- de eksplicit, at de ikke ville betale for alt det sunde, for det kunne de få der- hjemme. Med mindre der var gjort noget særligt ud af det – at frugten

fortsættes næste sidet

Usundt udbud i hallerne

»72 procent af danske skolebørn dyrker organiseret idræt, og det foregår for en stor del i de om- kring 1.100 sportshaller, der findes i Danmark. I disse haller er der mange steder et cafeteria, en kiosk eller i det mindste en auto- mat, f.eks. med drikkevarer og/

eller slik og is. Kommer man som barn eller ung i den lokale sports- hal en eller flere gange om ugen, er der stor sandsynlighed for, at vejen fra tid til anden lægges forbi cafeteria, kiosk eller automat.

En undersøgelse fra Kræftens Be- kæmpelse har vist, at udbuddet i disse udsalgssteder i overvejende grad udgøres af usunde og ofte meget søde produkter. Derved står udbuddet i stor kontrast til det image, idræt ellers er omspundet af.«

Kilde: »Tredje halvleg – en under- søgelse af børn og unges madkul- tur i sportshaller, Kræftens Be- kæmpelse, april 2005«

(9)

f.eks. var skåret i både. Og hvis de fik en gulerod gratis af halfatter, spiste de den også gerne, men de var meget be- vidste om det økonomiske rationale.

Og slik er jo væsentligt billigere end frugt og grønt, siger Mine Sylow.

Ud fra de pointer Mine Sylow frem- hæver, er det indlysende og oplagt at pege på, at udbuddet i sportshallerne

‘bare skal være sundt’, så er vi ude over problemerne med for meget slush ice, slik og pommes frites. Eller opfordre forældrene til helt at forbyde børnene at købe det. Men så enkelt er det ikke, mener hun.

– Først og fremmest ville det være meget ødelæggende at forbyde børne- ne at deltage i 3. halvleg, fordi det ude- lukker dem fra et socialt fællesskab.

Dertil er det utopisk at tro, at cafete- rierne af sig selv hælder cement i frituregryden og stiller slikket væk, for det er det, der sælger. Det vil være

en udvikling, som kræver, at alle i og omkring idrætsforeningen bakker op om det og ønsker at tingene skal ænd- res i en sundere retning. Men jeg tror, at hvis hallerne skiftede alt det usun- de ud med sundt til samme pris eller gjorde det sunde billigst, og der var samme delepotentiale i udbuddet, f.eks. små poser med sunde snacks, så ville børnene og de unge gerne købe det.

Friheden betyder alt

Friheden, adgangsbilletten til fælles- skabet og at ‘maden krydres af dem, som spiser den’ er tre budskaber, som Mine Sylow mener, sagtens kan over- føres på børn og unges adfærd i for- hold til mad også uden for sports- haller – for eksempel skolemaden.

– For børn og unge ligger der en stor frihed i selv at have penge og

selv vælge, hvad de vil

købe. Især de lidt ældre i sportshaller- ne havde flere penge at gøre godt med og var ikke så bundet af at skulle hjem og spise senere – de købte, hvad de havde lyst til.

Samtidig er sportshallen et fristed, hvor de voksnes præmisser ikke gæl- der, siger hun og mener, at situatio- nen her godt kan sammenlignes med den i skolen. Her kan de ældre elever selv bestemme, om de vil forlade sko- len i spisepausen og gå i Netto eller til bageren for at købe noget at spise, mens de mindre elever er bundet til skolen og madpakken eller skolebo- dens udbud.

– Der træder nogle andre ting i kraft, når maden spises uden for hjemmet.

Dels spiser børnene noget andet, og dels påvirker de hinanden. Hvis alle de andre smider deres leverpostejs- t

Halmad sælger billetter. Det vil være meget ødelæggende at

forbyde børnene at deltage i 3. halvleg, fordi halmaden er

usund. Det udelukker dem fra det sociale fællesskab, siger

Mine Sylow. Hun foreslår at gøre den sunde mad billigst – og

delbar. Så vil børnene vælge den, siger hun.

(10)

mad ud, er det svært selv at lade være, hvis man vil være en del af fællesska- bet. Og faktisk behøver det, man går i Netto eller Brugsen for at købe, ikke at være anderledes eller mere usundt end det i skoleboden, men friheden betyder alt. Det er attraktivt – også i forhold til de små. At kunne forlade skolen viser, at man er stor og skaber en distancere til de små rollinger, siger Mine Sylow.

Hun opfordrer derfor til, at man tænker anderledes, når man indretter kantine og skolebod.

– Den distance, som de store elever har brug for, kan man jo lave ved op- stillingen af bordene, så de kan sidde

for sig selv, måske høre deres egen musik – og hvis man vil gå linen helt ud – kan man også vælge, at der er et noget særligt for dem i skoleboden, som de små ikke må købe. F.eks. no- get, som kan deles. På den måde fører man deres adfærd og normer ind i skolen og understreger deres identitet i skoleboden. Man skal tænke i ‘ude- mad’ – ikke i udvalget, men

i måden at tilbyde det på. Mad skal langt mere end at mætte, og derfor er man nødt til at forstå, hvad der er at- traktivt ved at være uden for skolen – for at kunne holde de unge på skolen, understreger Mine Sylow. 1

Move’n eat

For at ændre det usunde udbud af mad og slik til børn og unge i sportshallerne gennemførte Kræftens Bekæmpelse, Institut for Human Ernæring, Arla Foods, Agrova Food, Royal Greenland, Schulstad Frost og Tulip Food Company i fællesskab projektet Move’n eat. Målet var at udvikle et sundt udbud i sportshallerne som alternativ til pølser, pommes frites og slik. Det blev til en række produkter, som i pris ligger på niveau med den traditionelle halmad, men som sundhedsmæs- sigt lever op til anbefalingerne.

Der er blandt andet pizzaboller med kødsauce og ost, sandwiches med kylling eller skinke og salat, tomatsuppe med pasta, bland selv-grønt, chicken dog og kyllin- gespyd med salat.

Ifølge Mine Sylow har projektet imidlertid ikke sejret sig ihjel.

– Det er op til den enkelte for- pagter, om han vil indføre det sortiment. Man kan desværre ikke købe det i flertallet af de danske haller endnu, selv om vi gerne så det. Men det findes derude, og alle haller har mulighed for at købe produkterne gennem deres lokale grossist, siger hun.

Move’n eat er afsluttet, men pro- jektet ’Mad i bevægelse’ arbejder videre med at skabe et sundere udbud af mad og drikke til børn og unge i idrætslivet.

’Læs mere på

www.mad-i-bevaegelse.dk

Mad i mål. Efter slutspurten vinker tredje halvleg. Også her

gælder der skrappe regler for, hvordan man er med og bidrager

til fællesskabet. Reglerne går blandt andet ud på at dele mad i

sportshallens cafeteria.

(11)

Tekst: Bo Aagaard Simonsen

Marijanne Nielsen kæmpede i fire år for at få førtidspension.

En kamp med store omkost- ninger og et stort pres, der næsten fik hende til give op.

Hun kæmpede kun kampen til ende, fordi hun fik hjælp af Kost & Ernæringsforbundet.

Marijanne Nielsenholder meget af sin have og de blomster, der står i den.

Blomster er faktisk hendes hobby.

En hobby, som hun ikke kan passe, fordi hun er blevet alvorligt syg. I dag kan hun ikke engang tåle en køretur i bil. Den dræner hende for energi.

Det begynder ellers godt. Hun bliver udlært som køkkenassistent fra Ældrecenteret Rosenvænget i Mørkøv lidt uden for Kalundborg som 39-årig i 1994. Hun er vild med at lave mad og skal bruge en uddannelse for at kunne forsørge sig selv og sine fire børn, efter hun er blevet skilt fra sin mand.

Som færdiguddannet bliver hun ansat i køkkenet

Efterhånden bliver der mere og mere travlt i køkkenet, og det gør Ma- rijanne Nielsen stresset og udmattet.

I 2001 får hun problemer med sin ene ankel. Den begynder at hæve, og hun halter rundt i køkkenet på grund af smerter. Hen mod slutningen af året gør det så ondt i anklen, at hun beder sin økonoma om at blive fyret. Det

bliver hun ikke, hun bliver i stedet taget ud af rotationen og skal kun lave smørrebrød.

Sygdom tager magten

Hun går til undersøgelser på forskel- lige sygehuse, men lægerne kan ikke finde ud af, hvad hun fejler. Hun går også til behandling hos en fysiote- rapeut, men det hjælper heller ikke.

I april 2002 bliver smerterne for store, og hun melder sig syg.

Hun søger om førtidspension hos sin kommune, Dragsholm Kommune, og taler med en sagsbehandler, der siger, at hun kan tilbyde Marijanne Nielsen et job som kasseassistent i en forretning.

Marijanne Nielsen er for syg til at kunne klare jobbet, og hun vil også hellere arbejde i et køkken. Hun er vred over, at kommunen siger nej til at give hende førtidspension og ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun ringer til Kost & Ernæringsforbundet og får hjælp af arbejdsmiljøkonsulent Hol- ger Pedersen.

I løbet af det næste halve års tid går Marijanne Nielsen og Holger Pedersen til seks møder med Dragsholm Kom- mune. Først i 2003 sker der noget. En nye sagsbehandler kommer til, og Ma- rijanne Nielsen bliver sendt i jobprøv- ning, så kommunen kan se, hvilke jobs Marijanne Nielsen kan klare. Hun bliver afprøvet på et museum og på et kontor.

Ingen førtidspension i sigte Sammen med Holger Pedersen går hun til flere møder med kommunen og konsulenter fra revalideringscente- ret i Holbæk.

Efterhånden bliver det tydeligt, at hun skal se langt for at få øje på den førtidspension, hun kæmper for. Hun har kun udsigt til et fleksjob og tæn-

10

Fire års kamp for førtidspension

(12)

ker på at kaste håndklædet i ringen.

Mens de går til møder bliver 2003 til 2004.

Mod slutningen af 2004 flytter hun fra sit hus på 174 m2i Fårevejle, fordi hun og hendes familie ikke længer kan klare at passe det. Sammen med sin nye mand og et af hendes fire børn flytter hun i en andelsbolig på

90 m2i Svinninge Kommune.

Lægerne finder endeligt ud af, at hun lider af fibromyalgi og hjerteflim- mer. Der er kommet navn på hendes sygdom, og det giver hende energi til at kæmpe videre. Selv om hun skal spise otte piller om dagen mod smer- ter.

Dragsholm Kommune vil kun gå

med til at give hende et flexjob, så hun går til sin nye kommune i marts 2005 og søger om førtidspension.

Ny kommune, nyt håb

Marijanne Nielsen venter. Det bliver april, maj og juni uden, at der sker no- get.

I juni ringer hun til Svinninge Kom- mune for at høre, hvad der sker med hendes ansøgning om pension. Hun bliver sendt til en undersøgelse hos sin egen læge, som er på hendes side.

Han er ikke i tvivl om, at hun skal på førtidspension.

Den eneste barriere for førtidspen- sionen er Svinninge Kommune, der først kan behandle hendes sag til januar 2006. Den skal forbi en læge- konsulent, som først har tid til at se på sagen i december 2005.

fortsættes næste sidet

ion

foto:henrikfrydkr

Urimeligt pres. Marijanne

Nielsen er glad for sin

pension. Men vred over, at

der skal kæmpes så hårdt for

den. Uden hjælp fra forbun-

det havde hun givet op for

længst.

(13)

Svinninge Kommune ser på sager om førtidspension den første onsdag i hver måned. Der kommer til at gå fle- re måneder, hvor Marijanne Nielsen ringer til kommunen og får at vide, at hendes sag ikke har været med på mødet.

I maj har sagen heller ikke været oppe at vende i kommunen, og nu vil Marijanne Nielsen ikke vente længere.

Et halvt år må være nok, tænker hun.

Hun ringer til en chef i socialforvalt- ningen og spørger, om det kan være rigtigt, at hun skal vente så længe. Det kan det ikke, mener chefen, og tager hånd om sagen. Fire dage efter ringer chefen fra socialforvaltningen og si- ger, at Marijanne Nielsen får førtids- pension fra den 1. juni 2006. Sagen er afsluttet. Den tog fire år.

Marijanne Nielsen er lettet og glad for, at hun har fået pension. Selv om hun hellere vil gå på arbejde og passe sine blomsterhave.

På den anden side er hun også vred over, at det skal være så hårdt at få førtidspension. Havde det ikke været for Kost & Ernæringsforbundets ar- bejdsmiljøkonsulent, Holger Peder- sen, havde hun opgivet kampen. 1

12 t

Job på særlige vilkår

Reglerne gør det muligt at søge før- tidspension, hvis du har været sy- gemeldt i en længere periode og din arbejdsevne er varigt nedsat, så du ikke kan forsørge dig selv.

Man kan f.eks. ikke få førtidspen- sion, hvis man kan klare et fleksjob.

Det kan ikke anbefales at søge førtidspension uden dokumenta- tion for din arbejdsevne – med mindre der er tale om alvorlig syg- dom, som f.eks. visse kræftsygdom- me,. Det fastslår konsulent i Kost

& Ernæringsforbundet Holger Pedersen.

– For det første er sandsynlighe- den for, at du får tilkendt pension ikke stor, når der ikke er fyldest- gørende dokumentation på, hvad du har eller ikke har af muligheder for at påtage dig et arbejde.

For det andet er det langt vigtige- re, at du fastholder din vilje til at arbejde og får hjælp til at under- søge mulighederne for revalidering eller et job på særlige vilkår. Det kan f.eks. handle om aflastning i dit nuværende job, arbejdsprøvning, omskoling, fleksjob eller andet.

På den måde kan du fastholde din tilknytning til arbejdsmarke- det.

Er du i tvivl, om du kan fortsætte i dit nuværende job, så kontakt:

• lægen

• tillidsrepræsentanten og/eller sikkerhedsrepræsentanten på din arbejdsplads

• din leder

• arbejdsmiljøkonsulenten i for- bundet

• en sagsbehandler i kommunen

• fortæl din historie

• læg vægt på, hvad du mener, du kan klare af arbejde

• diskuter mulighederne for aflastning eller omplacering i dit nuværende job med din leder, TR og SR, brug af hjælpemidler, arbejdsprøvning, revalidering/

omskoling til andet job eller noget helt andet – der er mange muligheder, som kan prøves, afhængig af din historie

• giv ikke op

• fasthold dit ønske om tilknytning til arbejdsmarkedet

Førtidspension er en god mulighed, men det er den sidste! Til gengæld skal man have den tilkendt hurtigst muligt, kommunen skal ikke træk- ke sagen i langdrag. 1mj

’www.kost.dk/job/saerlige

(14)

De kommende regioner kan sandsynligvis fortsætte det samarbejde som amterne har haft med kommunerne f.eks.

om maden på sygehusene.

Det tyder et svar fra Indenrigs- ministeriet til Kost & Ernærings- forbundet på.

Kost & Ernæringsforbundet har spurgt ministeriet, om sygehuskøkke- ner, der i dag producerer mad for både kommuner og sygehuse, kan fortsæt- te samarbejdet efter strukturrefor- men den 1. januar 2007. Og helt kon- kret om Bornholms Regionskommu- ne og Region Hovedstaden vil kunne etablere et interessentselskab og på den måde bevare det fælles madsel- skab DeViKa.

Spørgsmålene er sendt til ministeri- et, da det viste sig, at den kommende regionslov ville splitte det samarbejde mellem kommunen og sygehuskøkke-

net, som blev dannet samtidig med etableringen af Bornholms Regions- kommune i 2003 (Se Køkkenliv 7 og 8/06)

Indenrigsministeriet bekræfter overfor forbundet, at den gældende lovgivning ikke giver mulighed for, at Bornholms Regionskommune kan samarbejde med Region Hovedststa- den om maden. Men tilkendegiver samtidig, at det forventes, at der i for- bindelse med en planlagt ændring af sundhedsloven i efteråret vil blive fremsat et lovforslag, der giver kom- munerne mulighed for at samarbejde med regioner om løsning af fælles op- gaver – som f.eks. maden.

Så der er håb forude for Bornholms DeViKa og andre sygehuskøkkener, der laver mad til både kommunens ældre og sygehusenes patienter.

For sent for DeViKa

På Bornholm er spørgsmålet imidler- tid, om den delingsaftale, der allerede er lavet med Region Hovedstaden,

som vil skille sygehuskøkkenet ud fra DeViKa, er så godt i gang med at blive sat i værk, at politikerne ikke vil stop- pe processen og kæmpe for det born- holmske madselskab.

Viceborgmestere Jakob Kjøller (K) tror ikke samarbejdet vil fortsætte.

– Omlægningen og arbejdet med at flytte de medarbejdere, der ikke læn- gere skal arbejde på sygehuset, er i fuld gang, siger han til www.kost.dk.

Han vil dog se på det forslag, som Indenrigsministeriet har sendt i høring, og diskutere muligheden for at bevare et samlet DeViKa først med ældre- og handicapudvalget og senere med den samlede kommunalbestyrel-

se. 1

’www.kost.dk

Kommuner og regioner

kan fortsat samarbejde

om maden

(15)

14 køkkenliv·13·2006

Madservice skal styres af kvalitetsstandarder

(16)

Kommunerne skal have en politik for madservicen.

Og den skal føres ud i livet, både af de kommunale selv og af de private, der byder, skriver socialministeriet i sin rapport om madservice.

God kvalitet i madservice handler for kommunerne om, at maden er appe- titlig, smager og dufter godt, og den må gerne være lavet af friske råvarer.

Og så skal der være forskellige retter at vælge imellem.

Måltidets næringsindhold er også helt centralt for kvaliteten. Og hvis maden skal leve op til de ernærings- mæssige krav, forudsættes det mange steder, at der skal være uddannet personale til at lave maden. Og at der stilles krav om, at maden lever op til

‘Anbefalinger for den danske institu- tionskost’.

Derfor er det problematisk, at det ikke er alle kommunale køkkener, der lever op til deres egne, vedtagne kvali- tetsstandarder. ‘Der mangler en syste- matisk næringsberegning af de enkel- te retter, som sikrer, at næringsindhol- det svarer til den kosttype, de ældre er visiteret til,’ står der i rapporten.

Når køkkenerne ikke lever fuldt op til anbefalingerne, kan man få den formodning, mener rapportskriverne, at der kopieres og lånes fra nabokom-

munerne, når der skal udarbejdes kva- litetsstandarder, uden at man i de en- kelte køkkener har indrettet sig efter at overholde dem, for eksempel ved regelmæssigt at næringsberegne de enkelte retter.

Manglende efterlevelse af egne kvalitetsstandarder gør det desuden vanskeligt for private leverandører at konkurrere, konkluderer rapporten.

Hvor er kostpolitikken

I rapporten foreslås det, at kommu- nalbestyrelserne skal vedtage en kost- politik, der signalerer, hvilke krav og værdier netop deres kommune vælger at prioritere. Og der skal være kosttil- bud, der er målrettet den enkelte og den enkeltes behov.

‘Den enkelte ældres ernæringstil- stand skal systematisk vurderes, og der skal laves screeningsundersøgel- ser af de ældre for at kunne forbedre de småtspisendes ernæringstilstand,’

foreslår rapporten.

Omkring 60 procent af de ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene har en BMI under 24 og er altså under- vægtige. Langt de fleste får også for lidt vitaminer og mineraler.

Samtidig har kun knap to tredjedele af kommunerne en kostpolitik.

– Og endnu færre formår faktisk at få den formidlet ud i de lokale køkke- ner på institutionerne. Det er ikke godt nok, slog Eva Kjer Hansen fast på

fortsættes næste sidet

socialministeriets undersøgelse af madservice …

foto:henrikfrydkr

litetsstandarder

(17)

pressemødet, da rapporten blev of- fentliggjort.

– Kommunerne skal blive bedre til at målrette kosten til den enkelte.

I dag får 13af de ældre specialkost, men det harmonerer ikke med, at 60 procent er undervægtige, sagde ministeren.

Mere frit valg

Socialministeren vil meget gerne have flere private leverandører til at byde på produktionen af mad til ældre.

Men en række forhold gør, at det i dag ikke er så indbydende for private at være med.

Rapporten peger blandt andet på, at den kommunale måde at fastsætte priser på ikke er nem at gennemskue.

Og foreslår, at der stilles mere ensarte- de og præcise krav til indberetning af priser til fritvalgsdatabasen, så det bli-

ver lettere at sammenligne priserne.

En anden ide er, at give private mu- lighed for at blive ‘weekendleveran- dører’. Det vil gøre det lettere for f.eks.

lokale kroer og slagtere at være med.

Endelig nævner rapporten mulighe- den for at ændre reglerne, så kommu- nerne kan udbyde mad til hjemme- boende og mad til plejecentre på én gang i stedet for i to udbud, som loven kræver i dag kræver.

Fremtidens madservice

I en vurdering af, hvordan fremtidens madservice ser ud, skriver Rambøll Management, at analysen viser vok- sende efterspørgsel efter fleksible

løsninger, hvor den enkelte kan vælge mellem forskellige retter og selv be- stemme, hvornår måltidet skal spises.

Hvorimod efterspørgslen efter frit valg af leverandører er mindre.

Kommunalreformen forventes at bidrage positivt til effektiviteten i madproduktionen og vil forstærke tendensen til at etablere større, cen- tralkøkkener baseret på moderne produktionsformer.

De større kommuner er mere at- traktive markeder for private leve- randører, forudser rapporten, der op- stiller fem scenarier for, hvordan det frie valg af leverandør kan organiseres i fremtiden:

16 køkkenliv·13·2006

socialministeriets undersøgelse af madservice …

foto:henrikfrydkr

t

Det kan gøres bedre. Kun to tredjedele af kommunerne har en

kostpolitik og endnu færre formår at få den formidlet ud i de

lokale køkkener. Det er ikke godt nok, fastslog socialministeren.

(18)

Ministeren vil lave en læslet udgave af sin rapport om maden, så både køkkener, kommuner og ældre får den læst.

Da socialminister Eva Kjer Hansen (V) en solskinsfredag i juni havde invite- ret til pressemøde om resultaterne af en stor undersøgelse af kommuner- nes madservice, var scenen sat på en privat drevet afdeling af et leve-bomil- jø i Jersie syd for København.

Og ministeren havde tre konkrete ting med, hun vil sætte i værk ovenpå undersøgelsen.

– Jeg vil lave en såkaldt læs-let-udga- ve af rapporten, som skal formidles til alle kommuner, køkkener og ældre- råd. Det er vigtigt, at man nu bruger den her rapports resultater til at få fulgt op lokalt, så kosten og ernærin- gen er i top. Det er vigtigt, at persona- let selv får kendskab til rapportens indhold, sagde socialministeren.

Eva Kjer Hansens andet initiativ er et brev direkte fra ministeren, til de

kommuner. der ikke har indberettet deres kvalitetskrav til fritvalgsdataba- sen. Alle kommuner skal skrive deres kvalitetskrav i databasen, så de er of- fentligt tilgængelige.

– Det er der faktisk en række kom- muner, der ikke har gjort. Derfor vil jeg tage kontakt til dem, sagde mini- steren.

Endelig vil socialministeren »over- veje et eventuelt lovinitiativ«.

– Det initiativ skal samle op på, det rapporten siger om, at der ikke er gen- nemsigtighed i de prisberegninger, der bliver lavet. Og fremme, at der kommer andre leverandører med på banen, sagde ministeren.

– Der er i rapporten nogle anbefalin- ger af bedre udbudsmuligheder. Og et opgør med totalleverandør-princip- pet, så nogle vil have mulighed for at gå ind og være f.eks. weekend-leve- randører, uden at de skal leve op til alle krav på alle områder. Og det vil jo give plads til lokale, der bedre vil kun- ne komme på banen f.eks. med week- end-leverancer til hjemmeboende,

sagde Eva Kjer Hansen. 1

• Systemet med frit valg af leverandør af madservice kan fortsætte som i dag

• De mindre, private leverandører kan få bedre muligheder blandt andet ved at slække på nogle af kravene, som de ser ud i dag.

• Større brug af offentligt-private leverandører

• Kommunerne tvinges til at udbyde deres madservice med jævne mel- lemrum

• Udbud af levering af mad til hjemmeboende og beboere på plejecentre i ét udbud. 1

Ministerens tre initiativer

Undersøgelse af madservice

Formålet med undersøgelsen har været at finde barrierer og mulig- heder for en hensigtsmæssig og effektiv kommunal madservice.

Undersøgelsen er lavet på initiativ af satspuljepartierne: Socialdemo- kratiet, Det radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Ven- stre og Dansk Folkeparti.

Rapporten er lavet af Rambøll Management og Danmarks Føde- vareforskning – hvor Danmarks Fødevareforskning har stået for

‘Anbefalinger for udvikling af den attraktive måltidsservice til ældre’.

’Hele materialet er tilgængeligt:

(19)

Kost & Ernæringsforbundet opfordrer til handling frem for mere papir. Og anbefaler kommunerne at ansætte en måltidschef med ansvar for alle kommunale madtilbud.

Forbundet hilser socialministeriets undersøgelse af den kommunale madservice velkommen. Men mener, at ministerens udspil på baggrund af rapporten er blottet for visioner.

– Rapporten er god, fordi den giver håb om, at den kommunale madservi- ce langt om længe tages seriøst poli- tisk, siger forbundets formand Ghita Parry. Den tvinger politikerne til at di- skutere visionerne, men også til at sætte den kommunale madservice ind i den økonomiske virkelighed, som de beslutter sig for.

Ikke mere papir

Til gengæld mener hun ikke, at Social- ministerens initiativer er noget at råbe hurra for. Køkkenerne har ikke brug for en læs-let udgave af rappor- ten. De har derimod brug for en klar ansvarsfordeling i kommunerne, siger hun.

– Det er kommunens ansvar, at ved- tage en kostpolitik, og det er kommu- nens ansvar, at køkkenerne lever op til den.

Ghita Parry foreslår derfor, at kom-

munerne ansætter en måltidschef, som skal have ansvaret for alle de kommunale madtilbud.

– Måltidschefen skal være det ledel- sesmæssige samlingspunkt. Hun skal stå for en fælles udvikling af de man- ge måltider, som serveres i de kom- munale institutioner, koordinere til- budene og inspirere alle, der har med

maden at gøre, til at leve op til kvali- tetsstandarderne. En måltidschef vil desuden give politikerne bedre mulig- hed for at træffe nogle kvalificerede valg omkring maden, siger hun.

Kritik af køkkenerne

Omdrejningspunkterne i rapportens anbefalinger er mere fedt og mere

18 Tekst: Mette Jensen

socialministeriets undersøgelse af madservice …

Politisk prioritering, ikke mere papir

(20)

fleksibilitet. Nogle af de områder som Kost & Ernæringsforbundet har arbej- det med i flere år.

– Undersøgelsen peger på, at køkke- nerne ikke lever op til de kvalitets- standarder, som kommunerne har fastsat blandt andet for småtspisende ældre, der skal have mere fed mad.

Det skal de selvfølgelig, siger Ghita

Parry. Og det betyder, at maden skal næringsberegnes. Og måltiderne skal tilpasses den enkelte bruger. Men det vigtigste er at prioritere samarbejdet mellem køkkenet og plejen – som der også lægges vægt på i rapporten. Det er nemlig forudsætningen for, at ma- den opleves positivt – og bliver spist.

Konkurrence på lige vilkår Flexibilitet i madservicen, som rap- porten lægger vægt på, oversætter mi- nisteren blandt andet til et ønske om flere private leverandører på marke- det. De skal være med til at skabe kon- kurrence og ad den vej højne kvalite- ten.

Ghita Parry er enig i, at konkurrence kan øge kvaliteten og ser i øvrigt in- gen problemer i at skabe konkurrence mellem private og offentlige madleve- randører – forudsat at konkurrencen sker på lige vilkår.

– Det betyder, at også de weekendle- verandører, som ministeren foreslår at give plads til, for at give den lille slagter en chance for at være med, skal leve op til kvalitetsstandarderne.

Der skal selvfølgelig også næringsbe- regnes, tilbydes menuvalg og indivi- duelle kostformer i weekenden. Ellers vil det svække kvaliteten af maden.

– I øvrigt vil princippet med week- endleverandører fordyre administra- tion af madservicen, forudser hun.1

re papir

foto:henrikfrydkr

Tag ansvaret. Det er kommu-

nens ansvar at vedtage en

kostpolitik. Og det er kommu-

nens ansvar, at køkkenerne le-

ver op til den, siger Ghita Par-

ry. Hun foreslår kommunerne

at ansætte en mad- og mål-

tidschef, der skal tage ansvaret

for de kommunale madtilbud.

(21)

Madservice handler ikke kun om maden, men også om de ernæringsmæssige og sociale omstændigheder ved måltidet.

Og servicen bliver først god, når ansvaret bliver fordelt, siger Socialministeriets rapport.

Ifølge undersøgelsen produceres der årligt 1/2 million måltider i de kom- munale køkkener. Og 125.000 ældre er visiteret til en kostforplejningsord- ning. Samtidig tyder undersøgelser på, at ernæringstilstanden blandt de ældre, der er afhængige af offentlig mad er betydeligt dårligere end hos raske ældre, der klarer sig selv.

Når så mange ældre er underer- nærede – 60 procent ifølge rapporten – skyldes det selvfølgelig ikke alene den kommunale madservice. De æl- dre, der ikke kan lave mad selv, er ofte fysisk svækkede og har nedsat appetit.

Men, som rapporten også peger på, så er det vigtigt at gøre en indsats i forbindelse med madservicen, ‘fordi maden og måltiderne er noget af det, der kan ændres på.’

Og fordi erfaringerne viser, at hvis maden svarer til den ældres smag, ser- veres på en indbydende måde og på tidspunkter, der passer den ældre, hvis maden er nærende og de sociale aspekter af måltidet prioriteres højt, så kan det være med til ‘at mindske

den sociale isolation og forbedre funktionsevnen og dermed livskvali- teten hos den ældre.’

Projekt ‘bedre mad’

Rapportens anbefalinger bygger blandt andet på erfaringer fra en række ‘bedre mad til ældre projekter’.

(se box).

Projekterne viser blandt andet, at meget kan lykkes via ernæringsterapi og individuel vejledning. F.eks. har indførelse af energidrikke, tygge- og synkevenlig mad, kost til småtspisen- de og mellemmåltider vist sig at øge

energiindtaget og forbedre ernærings- tilstanden.

Projekterne peger dog samtidig på, at kvalitetssikring og dokumentation, tværfagligt samarbejde og viden om ernæring hos personalet er en forud- sætning for, at det lykkes. Rammerne for måltidet har også stor betydning.

Ligesom personalets rolle i forbindel- se med måltidet, de ældres placering omkring bordene, indretningen af rummet, lys, lyd og duften af mad spiller en rolle for de ældres oplevelse.

20

fortsættes næste sidet

socialministeriets undersøgelse af madservice …

En attraktiv måltidsservice

Tekst: Mette Jensen

(22)

Glad servering. Når maden fra

køkkenet køres ud i Æblehaven breder både madduften og mad- glæden sig i leve-bomiljøerne.

Beboerne har mulighed for at være med til at lægge sidste hånd på tilberedningen. Og en gang om ugen er der gang i ’hjemme- bageriet’ i de små køkkener.

rikfrydkr

(23)

Ansvaret skal fordeles

Rapporten peger på en række barrie- rer, der skal ryddes af vejen for at ændre madservice til det bedre. Det drejer sig om manglende viden om so- ciale og ernæringsmæssige aspekter, manglende ernæringsfaglig eksper- tise, manglende ansvarsfordeling og manglende tværfagligt samarbejde.

Desuden er det en klar forudsæt- ning for forandringer, at der er opbak- ning fra ledelsen, at køkkenpersonalet er synligt, at der er fælles retningslini- er og en klar ansvarsfordeling mellem personalegrupperne og at personalet efteruddannes.

Desuden skal de ældre og det perso- nale, der omgive dem, drages med i

forandringerne. 1

22 t

socialministeriets undersøgelse af madservice …

Anbefalinger for udvikling af den attraktive måltidsservice:

• Der skal formuleres en kostpolitik og fastlægges en ansvarsfordeling

• Ernæringspraksis skal kvalitetssikres og udvikles

• Der skal samarbejdes tværfagligt og mellem sektorerne

• Personalegruppernes viden om ældres ernæring skal styrkes

• Risikogrupperne skal findes tidligt

• Maden skal tilpasses den enkeltes ønsker og behov

• Kvaliteten af maden skal sikres

• Der skal sættes fokus på måltidets sociale aspekter, spisemiljøet og pleje- personalets rolle omkring måltidet

• Deltagelse i madlavningen skal bruges til at vedligeholde de ældres færdig- heder

Bedre mad til ældre projekter

Siden 2002 er der gennemført 21 projekter med støtte fra ‘puljen til sikring af bedre kvalitet i den of- fentlige måltidsservice til ældre’.

Målet har været at sætte fokus på ernæringsmæssige og sociale aspekter og udvikle ideer til mål- tidsservice i samarbejde med de ældre.

’Se en oversigt over projekterne på hjemmesiden, søg under ‘pul- je’ og skriv ‘måltid’

www.projektdatabasen.dk

foto:henrikfrydkr

(24)

Det skal gøres mere attraktivt for private at byde ind på den kommunale madservice. Social- ministeren har flere forlag til hvordan, det kan gøres.

Den kommunale madservice er ikke et område, der er særligt attraktivt for private leverandører at byde på.

Omkring 61 procent af kommuner- ne har aldrig modtaget noget tilbud fra private. Og kun i omkring 12 pro- cent af kommunerne har de ældre, der får madservice hjemme, mulighed for at vælge mellem to eller flere leve- randører.

Når der er så få private på markedet for madservice, skyldes det ifølge rap- porten, at der efterspørges leve- randører, der kan levere samme ydel- se som kommunerne og til samme pris. En ‘totalleverandør’, der kan leve- re en ydelse i en høj og dokumenteret

næringsstandard, alle dage året rundt.

For slagtere eller kroer, der ønsker at blive frit valg leverandør, er udfor- dringerne derfor betydelige investe- ringsomkostninger – uden garanti for en mindsteomsætning.

Weekendleverandører

Rapporten peger på, at markedet kan åbnes for de mindre madleve- randører, hvis det bliver muligt at bli- ve godkendt til kun at levere f.eks. to dage om ugen, f.eks. i weekenden. Og uden at der stilles samme krav til vari- ation af maden og til næringsbereg- ning.

I øvrigt anbefaler rapporten, at kommunerne kun stiller krav til pri- vate leverandører om at overholde kravene i ‘Anbefalinger for den danske institutionskost’, hvis det kan doku- menteres, at kommunernes køkkener selv opfylder kravene.

Samtidig er det et paradoks, noterer rapporten, at køkkenerne effektivise-

rer og gør madservice mere rentabel, og på den måde gør det vanskeligere for private leverandører at konkurrere.

Prisen på hvad

Et andet problem for frit valg leveran- dører er de uigennemskuelige priser.

Der er stor forskel på, hvordan kom- munerne beregner prisen på madser- vice.

Blandt andet kan det være svært at skille køkkendriften ud fra det øvrige plejecenters økonomi eller at skille le- verancen af mad til rådhuset ud fra maden til de ældre eller prisen på diætmad fra almindelig mad. Det gør det næsten umuligt at sammenligne priser på tværs.

Derfor anbefaler rapporten, at pris- beregninger på madservice standar- diseres og kommer med konkrete for- slag til kontoplaner, beregningsmo- deller og opgørelsesmetoder. 1

Flere leverandører

på banen

(25)

Job i Forsvaret

Kontakt Kost & Ernæringsforbundet , hvis du søger et job i en af Forsvarets kantiner.

Du skal kontakte forbundet, før du siger ja til jobbet og den løn, der tilbydes. Så kan du få råd om, hvordan du bedst får en rimelig løn.

I Kost & Ernæringsforbundet skal du kontakte Bente Hov- mand på 33 41 46 87 eller skrive en mail til hende på adres-

sen: bho@kost.dk 1

Nyt om ernæringsassistentuddannelsen

En ny hjemmeside for uddannelsen til ernæringsassistent er klar.

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen står bag hjemmesiden, hvor du kan finde informationer om jobbet som ernæringsassistent, om uddannelsen og om hvad Fagligt Udvalg er og hvem der er medlemmer af ud-

valget. 1

’www.ernaerings-assistent.dk

Husk det nu: Kvalitetstræffet 2006

Forum for Kvalitetsudvikling og Kost & Ernæringsforbun- det inviterer til debat om kvaliteten i den offentlige kost- forplejning. Hvad er kvalitet, hvordan arbejder vi med at dokumentere kvaliteten, og kan kvaliteten bevares med de øgede krav til effektivisering?

Kolleger og samarbejdspartnere holder oplæg om kvali- tetsudvikling. Og vi udveksler erfaringer fra kvalitetsarbej- det i inspirationscafeen.

Faglig udveksling krydres med middag og underholdning

fredag aften. 1

’Læs mere om programmet på www.kost.dk

Tid:6. og 7. oktober, fra fredag kl. 14 til lørdag kl. 14 Sted: Hotel Frederik den 2. i Slagelse

Tilmeldingsfrist: 23. august 2006

Tilmelding: på www.kost.dk eller hos Lone Boje, lbo@kost.dk eller 33 41 46 82

24

kort

(26)

Klar til akkreditering

Kost & Ernæringsforbundet holder i efteråret en række regionsmøder for at støtte køkkenerne i arbejdet på at blive akkrediteret.

Netop nu arbejdes der på at opstille en række kvalitetsstandarder, som skal gælde for hele det danske sund- hedsvæsen. Og dermed også for de of- fentlige og private køkkener.

I 2008 vil Institut for Kvalitet og Ak- kreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) lægge vejen forbi, for at måle om in- stitutionerne lever op kravene – og kan blive akkrediterede!

I første omgang er det sygehusene i hele landet samt institutionerne i 9

kommuner, der fokuseres på. (Esbjerg, Greve, Græsted-Gilleleje, Horsens, København, Odense, Aabenraa Aal- borg og Århus). Men turen kommer til alle.

På møderne fortæller kostfaglig konsulent Lotte Mollerup samt udvik- lingskonsulent Ulla Lundstrøm om Den Danske kvalitetsmodel og den

kommende akkreditering og viser, hvordan Kvalitetshåndbogen kan bru- ges.

Møderne for ledere og medarbejde- re, som skal være ansvarlige for køk- kenets kvalitetsarbejde hvad angår ak- kreditering.

Tanken er endvidere at etablere net- værk blandt medlemmerne. 1

Invitation til seminar

Den 19. september på Scandic Hvidovre eller:

Den 21. september på Scandic Kolding

Fra Kåldolmer til Pizzaslice!

- Produktion af skolemad i kommunale køkkener

De politiske vinde og etableringen af større køkkenenheder i forbindelse med kommunalreformen peger på, at de kommunale køkkener skal til at tænke i alternative baner for at kunne konkurrere med de private udbydere.

På seminaret ser vi på forskellige aspekter af produktionen af skolemad, og vi sætter fokus på en anderledes mulighed for at skabe den nødvendige motivation og omstillingsparathed i det enkelte køkken.

Læs mere på www. seminarer.dk eller ring på 66 15 90 43

Region Tid Sted

Sjælland Tirsdag 7. november Slagelse Sygehus

Midtjylland Torsdag 9. november Psykiatrisk Hospital,Risskov, Århus Syddanmark Fredag 10. november Odense Universitetshospital København Torsdag 16. november De Gamles By, København Nordjylland Mandag 27. november Aalborg Psykiatriske Hospital

(27)

Oversigt over kredskurser i andet halvår af 2006.

Beskrivelse af de nævnte kurser, pris, tilmeldingsfrist med videre finder du på hjemmesiden eller her i ‘Køkkenliv’, når kurserne annonceres.

kreds 1+2

Kan du omlægge til en økologisk produktion, 14. septem- ber, Axelborg, København

kreds 3

Forebyggelse og sundhedsfremme, 7. september, Frederiks- borg Centret, Hillerød

kreds 4

Sæt krydderi på sommerbuffeten, 28. august, Uddannel- sescentret i Roskilde

Praktikvejlederkursus, 28.-30. august, Uddannelsescentret i Roskilde

Ovnteknologi, 12. oktober, Brønnum

Det gode gærbrød, 7. november, Ringsted Tekniske Skole

kreds 5

Fødevarehygiejne og egenkontrol, 20.-24. marts, CEUS, Nykøbing F.

Brugeren i centrum som hjælper, 3.-7. april, CEUS, Nykøbing F.

Rengøring af fødevarevirksomheder og storkøkkener, 25.-26. april, CEUS, Nykøbing F.

Ajourføring af køkken-/ernæringsassistentuddannelsen, 18.-21. + 24.-28. april + 3. maj, CEUS, Nykøbing F.

Levnedsmiddelkalkulation, 5 dage som åbent værksted i perioden 23. oktober – 17. november, CEUS, Nykøbing F.

Måltidet tilpasset brugerens behov, 5 dage som åbent værksted i perioden 23. oktober – 17. november, CEUS, Nykøbing F.

Skolemad – et måltid i skolen, 5 dage som åbent værksted i perioden 23. oktober – 17. november, CEUS, Nykøbing F.

Måltidet til ældre – nu og i fremtiden, 5 dage som åbent værksted i perioden 23. oktober – 17. november, CEUS, Nykøbing F.

kreds 7

Fødevarehygiejne og egenkontrol, 21.-24. august, Svend- borg Erhvervsskole

Almen fødevarehygiejne, 21.-23. august, Dalum Uddannel- sescenter

26

k u r s u s k a l e n d e r :

tegning:hannebartholin

(28)

Special- og grovbrød, 30.-31. august og 6.-7. september, Dalum Uddannelsescenter

Almen fødevarehygiejne, 4.-6. september, Dalum Uddan- nelsescenter

Almen fødevarehygiejne, 5.-7. september, Svendborg Erhvervsskole

Samarbejde i grupper i virksomheden, 11.-13. september, Svendborg Erhvervsskole

Anvendelse af pc på jobbet, 12.-13., 20.-21. og 29. septem- ber, Svendborg Erhvervsskole

Almen fødevarehygiejne, 18.-20. september, Dalum Uddan- nelsescenter

Ajourføring af køkkenassistentuddannelsen, 25.-29. sep- tember og 23.-27. oktober, Svendborg Erhvervsskole Terroir Fyn – smagen af Fyns bedste råvare, 21. oktober, Dalum Uddannelsescenter

Personlig kommunikation og service, 23.-26. oktober, Svendborg Erhvervsskole

Kreativ tallerkenanretning, 26. oktober, 2., 9., 16. og 23. november, Dalum Uddannelsescenter

Chokolade og konfekture, 30.-31. oktober og 1.-3. novem- ber, Dalum Uddannelsescenter

Skolemad – et måltid i skolen, 31. oktober, 1.-2. og 21.-22. november, Svendborg Erhvervsskole

Måltider til ældre, nu og i fremtiden, 6.-8. og 27.-28.

november, Svendborg Erhvervsskole

Diæter ved velfærdssygdomme, 13.-15. november og 4.-5.

december, Svendborg Erhvervsskole

Almen fødevarehygiejne, 21.-23. november, Svendborg Erhvervsskole

kreds 9

Molekylær gastronomi, 29. august, Bent Brandt, Århus Fødevarehygiejne og egenkontrol, 4.-5. og 11-12. septem- ber, Silkeborg Tekniske Skole

Bake off sandwichkursus, 12. september, Bent Brandt, Århus Brush up for ernæringsassistenter, 2.-6. og 9.-13. oktober samt 30. oktober – 3. november, Århus Tekniske Skole Vejlederkursus, 9.-13. oktober, Silkeborg Tekniske Skole Europæiske brødtyper og produktionsudvikling, 9.-10. og 16.-17. oktober, Århus Tekniske Skole

Diæter ved velfærdssygdomme, 24. og 31. oktober, Silkeborg

Levnedsmiddelkalkulation for ernæringsassistenter, 31. ok- tober – 2. november, Århus Tekniske Skole

Fisk på menuen, 2. november, Sansestormerne, Risskov Kreativ tallerkenanretning, 6.-10. november, Silkeborg Tekniske Skole

Gastronomisk inspiration, 6.-10. og 13.-17. november, Århus Tekniske Skole

Lær at kostberegne dine egne opskrifter, 6., 13. og 20.

november, Sansestormerne, Risskov

Temadag om dokumentation, 8. november, Sansestormer- ne, Risskov

Tygge-synke-problemer, 7. november, Messecenter Herning Bagning – ny inspiration, 7.-10. november, Århus Tekniske Skole

Europæisk brød, 8.-10. november, Århus Tekniske Skole Dessertkursus, 9. november, Fulgsangsgården, Grenå Salater og grønsagsretter, 9. november, Sansestormerne, Risskov

Diabeteskursus,14. og 21. november, Silkeborg Tekniske Skole

Basisuddannelse i fødevarehygiejne, 18. november, Silke- borg Tekniske Skole

Smoothies, snacks og andre spændende mellemmåltider, 23. november, Sansestormerne, Risskov

Kostplanlægning i forhold til småbørn, 27. november – 1.

december, Silkeborg Tekniske Skole

Sund og lækker fastfood, 30. november, Sansestormerne, Risskov

kreds 10

HACCP – produktion og egenkontrol i levnedsmiddelbran- chen, 5. -7. september, Nordvestjyst Uddannelsescenter, Thisted

Vildt og svampe, oktober

Temadag om dokumentation, 8. november, Sansestormer- ne, Risskov

Tygge-synke-problemer, 7. november, Messecenter Herning

n d e r : 2 : 2 0 0 6

(29)

kreds 11

Grøn kost, 16.-17., 30.-31. august og 14. september, Holste- bro Tekniske Skole

Grundlæggende lederuddannelsen, 30. aug.-1. sept., 25.- 26. sept., 26.-27. okt., 22.-24. nov. og 18-20. dec., Holste- bro Tekniske Skole

Det kreative kolde køkken, 4.-5., og 18.-20. september, Holstebro Tekniske Skole

Diæt- og allergikost, 6.-8. og 20.-21. september, Holstebro Tekniske Skole

Konflikthåndtering som ledelsesværktøj, 6.-7. september, Holstebro Tekniske Skole

Ajourføring af køkkenassistentuddannelsen, 6.-8. sept., 18.-19. okt., 14.-16. nov. og 5.-6. dec., Holstebro Tekniske Skole

Sensorik – kvalitet, smag og behag, 11.-13. og 26.-27. sep- tember, Holstebro Tekniske Skole

Menusammensætning, 6.-7. november, Holstebro Tekniske Skole

Ernæring – fedt og psyke, 2.-4. og 10.-11. oktober, Holste- bro Tekniske Skole

Grundlæggende lederuddannelse, 4.-6. og 30.-31. okt., 30.

nov.-1. dec., 10.-12. jan. og 5.-7. febr., Holstebro Tekniske Skole

Ernæring og sundhed, 6.-8. og 20.-21. november, Holstebro Tekniske Skole

Tygge-synke-problemer, 7. november, Messecenter Herning Diæter ved velfærdssygdomme, 27.-29. november og 12.-13.

december, Holstebro Tekniske Skole

Temadag om dokumentation, 8. november, Sansestormer- ne, Risskov

kreds 12

Giraf- og ulvesprog, 13. september, Vejle

Leve-bomiljø, efteråret, Social- og sundhedsskole

Temadag om dokumentation, 8. november, Sansestormer- ne, Risskov

Tygge-synke-problemer, 7. november, Messecenter Herning Egenkontrol, foråret 2007, B. C. Catering, Odense

kreds 13

Mad, der forebygger livsstilssygdomme og mad til småt- spisende, 11-13. oktober, EUC-Vest, Esbjerg

kreds 14

Ernæring og sundhed, for plejecentre og sygehuse, 4.-8.

september, EUC-Syd, Sønderborg

Praktikvejledning 1 – lovgivning, ernæringsassistentbogen, 12.-13, 20.-21. og 26. september, EUC-Syd, Sønderborg Mærkning af mad efter gældende lovgivning, 25. septem- ber, EUC-Syd, Sønderborg

Ernæring og sundhed, for efterskoler, højskoler og kaser- ner, 27.-29. september og 2.-3. oktober, EUC-Syd, Sønder- borg

Praktikvejledning 2, pædagogik, kommunikation og psyko- logi, 24.-26. oktober, EUC-Syd, Sønderborg

Ledelse af hygiejne og egenkontrol, 2.-5. oktober, EUC-Syd, Sønderborg

Kreativ tallerkenanretning, 9.-13. oktober, EUC-Syd, Søn- derborg

Sous-Vide produktion, 9.-13. oktober, EUC-Syd, Sønderborg Sensorik, kvalitet, smag og behag, 9.-13. oktober, EUC-Syd, Sønderborg

Ajourføring af køkkenassistentuddannelsen, 15.-16., 22.-23, 29.-30. nov. og 6.-7. og 13.-14. dec, EUC-Syd, Sønderborg Diæter ved fysiologiske forandringer, 17.-19., 26. og 31. ok- tober, EUC-Syd, Sønderborg

Måltider til ældre, nu og i fremtiden, 30.-31. oktober og 1.-3. november, EUC-Syd, Sønderborg

Måltider tilpasset brugerens behov, 30.-31. oktober og 1.-3.

november, EUC-Syd, Sønderborg

Hygiejne og egenkontrol, 6.-10. november, EUC-Syd, Søn- derborg

Skolemad – et måltid i skolen, 4-8. december, EUC-Syd, Sønderborg

28

n d e r : 2 : 2 0 0 6

(30)

4 7

Kredsformænd og kredskontorer

1København og Frederiksberg kommuner

Else Toft Jensen, 38 79 93 39, elsetoft@stofanet.dk;

arb: Kildevæld Sogns Plejehjem, 35 30 53 56.

kredskontor:Struenseegade 13A, 2., 2200 København N, 35 34 97 33, okf-kredskontor@mail.dk.

2Københavns Amt

Birgitte Schaumburg-Muller, 36 70 54 23, kreds2@sch-m.dk;

arb: Broparken, 36 37 80 90 3Frederiksborg Amt

Alice Linning, arb./priv: 47 31 59 90, linning@mail.tele.dk 4Vestsjælland og Roskilde amter

Esther Bruus Midgley, 22 70 07 67, esther@bruus1.fthmail.dk 5Storstrøms Amt

Gurli Lundgaard, 55 90 91 48, kost5@mail.dk;

arb. Fjordgården Plejehjem, 55 90 92 00 7Fyns Amt

Ulla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk 8Nordjyllands Amt

Gitte Vangsø, 99 31 94 37; arb. 5kant-forsyning@aalborg.dk kredskontor:Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg SV, 98 18 16 56, kreds8@mail.tele.dk

9Århus Amt

Jette Nielsen, 20 44 23 84, jnielsen@webspeed.dk

kredskontor:Mindegade 10D, 2.sal, 8000 Århus C, 86 18 10 47, kreds9@mail.dk

10Viborg Amt

Lise Lotte Bjerge, 96 48 04 62, bjerge@viggolotte.dk; arb:

Produktionskøkkenet Møldrup, 87 76 34 80.

11Ringkøbing Amt

Ulla Møller Christensen, 97 11 95 94, umc@diakon.dk;

arb: Aktivcenter Syd, Højbo, 97 14 91 44.

12Vejle Amt

Pia Løvschal, 75 61 35 37 eller 61 39 76 75, pialovschal@mail.dk 13Ribe Amt

kontaktperson: Ulla Rosenfeldt, 62 27 19 40, ullarosenfeldt@vip.cybercity.dk

14Sønderjyllands Amt

Anna Lajer, 74 74 47 26, lajer-loegumkloster@mail.tele.dk;

arb: Plejecentret Åløkke, 74 74 45 39.

15Bornholms Regionskommune

kontaktperson: Mette Thunberg, 56 48 52 14.

16Færøerne

Bente Else Kjær, (00298) 31 63 58, bente.kjaer@hotmail.com;

arb: Landssjukrahusid, (00298) 30 45 00.

kredskontor:Jakup Stova, J. Patursone Gøra 24, FO-100 Torshavn, (00298) 21 90 41.

17Grønland

Birgitte Nathanielsen, 29 932 47 42, niels.birgitte@greennet.gl, mobil 00 299 26 65 33.

kredsene

Protester mod kølemad

I Høng vil de ældre ikke have kølemad. Det er der ellers lagt op til, når Høng sammen med andre kom- muner bliver til Ny Kalundborg Kommune. De vil der- imod bevare den varme mad, som de får serveret i dag. Og derfor har de i protest mod kølemaden ind- samlet 1.893 underskrifter, som Bruger- og Ældrerådet nu har afleveret til borgmesteren – netop tids nok inden spørgsmålet om maden skal behandles i sammenlægningsudvalget, skriver Kalundborg

Folkeblad. 1

Kokken smører skolemaden

I Ullerslev skal kokken på Munkebo Kro, Thomas Pasfall, smøre skolemaden efter sommerferien.

Byrådet har nemlig bevilget 200.000 kr. til en madordning, hvor forældrene skal betale 13 kr.

for et måltid.

Børnene skal tilmeldes madordningen for mindst tre dage om ugen og en måned ad

gangen, så kroen kan sikres en vis økonomi i ordningen, skriver Fyns Amtsavis. 1

(31)

30

1 2

Køkkenvikaren

Der er gang i arbejdsformidlingen i Vejle, skriver Fre- dericia Dagblad, og fortæller om flere nye vikarbu- reauer, blandt andet et, der skal formidle vikarer til kantiner og køkkener.

Det er tidligere køkkenleder Lisa Larsen, der vil for- midle faglært arbejdskraft til køkkenerne. Selvom hun foreløbig kun formidler sig selv, regner hun ikke med, at det på sigt bliver vanskeligt at skaffe arbejde til vik- arerne. Der er brug for det i køkkenerne, siger hendes

erfaringer fra branchen hende. 1

Kredsgeneralforsamlinger 2006

1 20. september kl. 16 FTF-A, Snorresgade 15, 2300 København S

2 21. september kl. 16 Plejehjemmet Ørbygård, Medelbyvej 6, 2610 Rødovre 3 20. september kl. 16 Esrum Kloster, Klostergade 11, 3230 Græsted

4 21. september kl. 16 Hvalsø Ældrecenter, Aktivitetslokalet, Roskildevej 11, 4330 Hvalsø 5 13. september kl. 16 Hotel Falster, Stubbekøbingvej 150, 4800 Nykøbing F

7 7. september kl. 17.30 Plejecenter Havebæk, Østerbæksvej 83, 5230 Odense

8 12. september kl. 14.30 Kantinen, Forsyningsvirksomhederne, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 9 14. september kl. 15 Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N

10 21. september

11 14. september kl. 16 Vildbjerg Fritidscenter, Stadionvej 3, 7480 Vildbjerg 12 6. september kl. 15 Bygningen, Ved anlægget 14, 7100 Vejle

13 5 september kl. 18 Hotel Arnbjerg, Arnbjerg Allé 2, 6800 Varde 14 13. september kl. 16 Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa 15 20. september kl. 17 Gåsen, Jernbanegade 7, 3720 Åkirkeby 17 7. september kl. 16 Piarsuk, Nuuk

tegning:karinabjerregaard

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I kapitlet om livsstil diskuteres blandt an- det rygning (særdeles udbredt blandt inuit), ernæring (traditionel mad er ofte mere næ- ringsrig end mad, der købes), fysisk aktivitet

udsat for overgreb, eller hvor der er mistan- ke herom, kan være påvirket meget for- skelligt heraf og have behov for forskellige indsatser. Derfor skal indsatserne i hvert

Borgerne i kommuner nord for København står til at vinde mest, hvis Konservatives skatteplan bliver en realitet. er den gennemsnitlige skattelempelse i Gentofte Kommune, hvor

siger Anders Bondo, som også peger på, at det i det hele taget kunne gøres mere attraktivt at være lærer, blandt andet hvis lærerstanden får en højere status og

Der var en signikant forskel på selvvurderet viden og interesse mellem ældre, som havde modtaget rådgivning, sammenlignet med ældre, der ikke havde modtaget rådgivning om kost

fra land om end ikke af nogen stor tykkelse, måske V2. meter, men det er ialfald kendelig

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Blandt de fængselsskoler, der vurderer, at reformen slet ikke har bidraget positivt til at håndtere arbejdet med tosprogede, peger man blandt andet på, at der i reformen ikke er