Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes
BibliotekdrivesafforeningenDanske
Slægtsforskere. Det er et
privatspecial-bibliotek med værker, der er en
del af voresfælles kulturarv
omfattende slægts-,lokal-
ogpersonalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i
biblioteket opnår du en række fordele.Læs
mereom fordeleog sponsorat her:https://www.dsshop.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket
indeholderværker
bådemed
oguden ophavsret. For værker,
somer omfattet
afophavsret,
måPDF-filen kun
benyttestilpersonligt
brug.Videre
publiceringogdistributionuden
forhusstanden
er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes
Bibliotek:https://bibliotek.dis-danmark.dk
DanskeSlægtsforskere: https://slaegt.dk
ÅRBOG
ERHVERVSHISTORISK ÅRBOG
MEDDELELSER FRA ERHVERVSARKIVET
XX
MED REGISTRE TIL BD. XI-XX, 1959-69
1969
UNIVERSITETSFORLAGET I AARHUS 1969
begyndelsen af dette århundrede, jfr. s. 180.
TITELVIGNET:
Udsnit af Hjørring-købmanden Chr. H. Nielsens regningsblanket fra 1840’erne, se Erhvervshistorisk Arbog 1963, side 93 ff.
Redaktion VAGN DYBDAHL
Copyright © by Erhvervsarkivet 1969
Printed in Denmark by
AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE A/S
Ole Degn: Dansk handel, håndværk og industri 1770 og 1780 - set i Danmarks handelsspejl... 7 Finn H. Lauridsen: Småting, der bruges til pynt. En Viborg-galan-
terihandlers varer... 44 Hans C hr. Johansen: Staten som kornhandler 1783-88 ... 62 John W. Oldam: Badeanstalter som erhvervsforetagender i 19. år
hundrede ... 83 Jørgen Langgaard Pedersen: D. B. Adler og udviklingen af det dan
ske bank- og kreditvæsen ... no Ib Gejl: Et gründerforetagende. Engeldrupværk - en klædefabrik. . 145 Beretning om virksomheden 1. april 1968-31. marts 1969 ... 174 Registre til Erhvervshistorisk årbog 1959-69.
Ved Leif Juul Christensen ... 185
Dansk handel, håndværk og industri 1770 og 1780
- set i Danmarks handelsspejl
AF OLE DEGN
Agent Hans Hoick (1726-83) udgav i 1765 en lille bog med titlen Københavns handels spejl. Bogen var i virkeligheden Danmarks før
ste handelsvejviser, og den kom i de følgende år i flere, mere eller mindre udvidede og ændrede udgaver, sidste gang i 1780. Nedenfor bringes først en omtale af handelsvejviserens tilblivelsesmåde og en analyse af dens indhold og form. Og derefter skildres nogle hoved
træk inden for dansk handel, håndværk og industri og købstædernes forhold, således som de afspejles i handelsvejviserne fra 1770 og 1780.
Hans Hoick og handelsspejlet
1
1765 seligeudkombog, der varen lille på 127 bog med titlen sider, varKøbenhavnsi virkeligheden handels Danmarks spejl. Den uanførste handelsvejviser, således som det fremgår af den omstændelige undertitel:»hvori ses de københavnske herrer grosserere ogtildels vekselerere samt kom
missionærer, boghandlere, tømmerhandlere, vinhandlere, isenkræmmere, hør kræmmere, urtekræmmere, item te- og porcelænshandlere, stadens mæglere samt efterretning om fabrikørerne, hvor de bor, og hvad de fabrikerer, alle i alfabetisk orden, med hosføjede anmærkninger. Samt udtog af postforord- ningeme for Danmarkog Norge .. .«
Forfatteren til den lille handelsvejviser var den foretagsomme Hans Hoick, kongelig agent, handelsmand, blad- og bogudgiver h Han var født i Nyborg i 1726 som søn afen skipper, og da han var syvendebarn, og foræl drene var småkårsfolk, fik han ikke lejlighed til at studere, således som han ønskede det. Femten år gammel kom han i købmandslære i Slagelse og blev seks år senere købmandskarl i Flensborg. I 1751 fik han plads i Køben
havn, og seks år senere tog han borgerskab til handel med ostindiske og kine siske varer. Han havde allerede da udsendt nogle opbyggelige rimerier i tidens
stil og udgivet forskellige periodiske skrifter. I 1759 gik han i kompagniskab med en silke-, ulden- oglærredskræmmer og lejede sammen med denne privile giet på at holde adressekontor, en institution, der anviste tjenestesøgende plads, udbød værelser til leje, tilbød kommissionsforretninger af enhver art og udgav en art avertissementsavis. Dette adressekontor, der ikke havde fungereti flere år, blevnu centrumfor en meget omfattende og påmange må
der betydningsfuld virksomhed. Med sprudlende idérigdom og megen rastløs hed arbejdede Hoick med mange ting. Fra en ganske ringe begyndelse voksede Adressekontorets Efterretninger, kaldet Adresseavisen, op til at blive et af Københavns vigtigste bladorganer med nyskabelser på flere af journalistikkens områder, således annoncevæsenet. Af bladets tabellariske og periodiske stof voksede en række håndbøger frem, således ikke blot Handelsspejlet, men også Københavnspolitiske vejviser — den endnu eksisterende Kraks vejviser-Stats- Journalen - en statistisk-historisk årbog - en række mindre lommebøger og almanakker, rejse- og turistbøger, tabeller, titulaturbøger, et provinsialleksikon over Danmark, kataloger m. m. I tidens løb blev det til henved 20 tidsskrifter og magasiner.
Hoick var med sin handelsuddannelse og sine mange ideer ikke dårlig ru
stet til at skabe en dansk handelskalender. Han kendte selv handelen indefra, et forhold, der også gav sig udslag i Adressekontorets virksomhed på andre områder: han udlejede bærestole, portechaiser, han solgte Roskilde Brøndvand og rotte-og musedræbende midler osv. ; aflæggere af kontoret blev Københavns første byekspres, et fast auktionskontor, forskellige skrivestuer, et læseselskab, den »norske agende post«, en »avisbutik«, et fiskeinteressentskab til Københavns forsyning med levende torsk m. m. Hoick blev kommissionær forDet kongeligenorske Glaskompagni, han tildeltes i 1763 titel afagent og fik i 1767 grossererborgerskab. Hans organisationstalent fik mulighed for at ud
folde sig på flere områder; han blev i 1768 og 1771 benyttet ved organisa
tionen af statens lotterier, han gjorde i 1768 forberedelserne til oprettelsen af Det juridiske Selskab og til Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. I 1772 fremsatte han planer til oprettelse af Det typografiske Selskab og blev dets forstander sammen med flere andre. Endvidere skabte han en række filan tropiske foretagender, bl. a. en sygekasse for fattige folk og fem friskoler for hjælpeløse børn.
Gennemsin mangeartede og rastløse virksomhed kom Hans Hoick i forbin
delse med mange mennesker. Hanhar også haft brug for mange kontakter, da han skulleskabe sin handelsvejviser, handelsspejlet.
Opbygningen af den nye handelsvejviser kom dog til at ske gradvis gennem en årrække. Titlen på den første udgave, fra 1765, viser, at Hoick først ind-
Agent Hans Hoick - handelsspejlets skaber.
Maleri på Kraks Legat.
skrænkede opgaven til at omfatte København. Hans mål var vel større, som detfremgår afforordet: »Man har og været til sinds tilligemed denne samling at udgive en fortegnelse på de herrer handlende overalt i købstæderne, såvel i Danmark som Norge, samt hvilke fabrikker i disse stæder måtte findes og hvad efterretninger ellers kunne tjene handelen til fordel«. Det har han dog
måttetopgive, »da man iså kort en tid umulig har kunnet tilvejebringe denne vidtløftige samling, har man måttet lade dette forsæt bero til følgende år«.
En ny vejviser kom virkelig det følgende år, i 1766. Den hed nu Danmarks handelsspejl og var på 304 sider, mere end det dobbelte af den første. Titlen viser, at den nu omfattede hele Danmark, mens der iforordet blivergivet løfte om underretninger om Norge og Holsteni en udgave det følgende år.
Løftet blev dog ikke holdt. De følgende fem udgaver af handelskalende
ren havde ikke Hoick som forfatter. Som han selv skriver i forordet til 1774- udgaven, dahan selv atter var med: »Dajeg havde bragt afgangne bogtryk ker Lindgreen i ånde med tvende årgange af handelsspejlet, lod jegham sejle med årgangenes fortsættelse for egen vind«. Og Lindgreen, der var bogtryk ker i Sorø, var ikke så heldig i sin sejlads 2. Han lod vejviserens stof vokse for hastigt;i 1767 og 1768 varDanmarks spejl eller efterretning om den verds lige stand på henholdsvis 594 og 600 spalter, i 1769 var Danmarks spejl på 808 spalter, i 1770 og 1771 Danmarks og Norges samt hertugdømmene Sles vig og Holstens spejlpåhenholdsvis 812 og 810 spalter. Hertil kom, at Lind
green skiftede kurs. Hans Hoick var startet med et handelsspejl; Lindgreen fortsatte med vejvisere, hvor en stor del af stoffet var det, man ellers finder i en hof- og statskalender, nemlig fortegnelser over embedsmænd. Et sådant værk varvel i sigselv værdifuldt; Danmarks hof- og statskalenderkom således først i 1801 også på dansk, idet den indtil da alene var udgivet på tysk;
menen hof- og statskalendersstofhavde man dog på andenmåde.
Da Hoick i 1774 igen havde overtaget arbejdet med handelsspejlet, vendte han tilbage til udgangspunktet, og bogen har i de sidste tre udgaver igen ordet »handel« i titlen. Omfanget er for de to første årgange mindre:
1774 Handelsspejl på 240 spalter, 1777 Danmarksog Norgessamt hertugdøm- menesSlesvigs ogHolstens spejl på 239 sider. Sidste udgave, De kongelige dan
skerigers og fyrstendømmers stats- og handelsspejl, fra 1780, var på 506 sider.
Da Hoick i 1774 atter havde overtaget arbejdet med handelsspejlet, forsøgte han at indføre flere forbedringer. Lindgreen havde gjort bogen for stor og havde ladet den udkomme for hyppigt; man kunne i den nye ud
gave læse om de samme herregårde som i fjor. Da Lindgreens enke i 1771 havde forsøgt sig med en fortsættelse af mandens udgiverarbejde, havde hun da ogsålidt tab, oghun frasagde sig fortsættelsen.
Hoick kunne imidlertid ikke - som han skrev i forordet til 1774-udgaven - tåle at se sit foster forgå og lagde derfor atter hånd på arbejdet. Han æn
drede igentitlen, som »den godeLindgreen ( en af vore daværende vittigebog
trykkere)« havde »forandret og drejetom i nogle årgange«; han fjernede stof, som havde stået i denærmestforudgående årgange, og han bestemte sig til at
udgive bogen blot hvert tredie år3. På denne måde nåede han som vist at få udgivet endnu tre årgange. 1780-udgaven skulle imidlertid blive den sidste.
Hoick døde i 1783 og var de sidste år plaget af sygdom og økonomiske van skeligheder.
Med sit handelsspejl satte Hans Hoick sig det mål at skabe en fortegnelse over handelens folk, »til almindelig nytte«, indrettet til tjeneste for de herrer handlende. I forordet til 1766-udgaven skildrer udgiveren, Jonas Lindgreen, der står som forfatter tilforordet, i oplysningstidens stil sit høje mål: »Mitøje
med har alene været at vise den retsindige patriot den store og fast utrolige fremgang, som de danske staters handel haver gjort imod fuldkommenheds mål på så kort en tid,og hvad fordel man kan ventesig afsålykkelig en begyn delse. Indholdet er handelen: om denne kan man næppe tale for meget:
det er handelen, der stifter venskab imellem nationerne, formilder sæderne, berigerborgerne og giver detene folk envirkelig overmagt over det andet. Den erdet, der sætter arbejdere i bevægelse, udbreder kunster og videnskaber, for
merer folkemængden, opdager os naturens skjulte rigdomme, giver næring, bekvemmeligheder og forlystelser til alle: om den kan man vel ikke tale for meget«.
Materialet til handelsspejlet er indsamlet gennem en række meddelere rundt om i landet, og her har Hoicks mange kontakter og hans tilknytning tilen virksomhedsom Adressekontoret givetvis været ham til stor nytte. Udgi veren af de to førstebind, Jonas Lindgreen, takkeri forordettil 1766-udgaven Hoick, fordi han harpåtaget sig brevvekslingenmed folk, der har meddelt de søgte oplysninger. I 1774-udgaven taler Hoick selv om »mine venner i provinserne«, der alle har været meget villige til at meddele ham de efterret
ninger, han har forlangt4. I den følgende udgave taler han dog om, at han fra nogle få steder ikke har fået svar på sin begæring, og i den sidste ud gave, fra 1780, beder han læseren undskylde, at bogen ikke overalt er lige fuldstændig, fordi han imod forventning ikke har fået svar på adskillige af sine promemorier til meddelerne 5. Et eksempel herpå har man i en anmærkning under Vejle, hvor det hedder, at »hvad stiftelser eller anlæg, som her er begæ
ret at anføre, har ikke kunnet ske, formedeis at man ej har kunnet få efter retning derom«. Når meddelerne således svigtede, har det knebet for Hoick at få stoffet ajourført. Han lader dog i forordet til førsteudgaven en særlig mulighed stå åben: »Skulle imidlertid et eller andet af de herrer handlendes navne i København være overset i denne samling, ville disse gunstigst behage at angivederes navne påAdressekontoret, da dei næste udgave upåtvivleligen skal blive indført, hvilken jeg og årlig skal forsyne med forandringer og for handelen nyttigeefterretninger«.
Man må formode, at visse forandringer og rettelser fra årgang til årgang kan være sket på initiativ af brugerne afbogen. Med dentids kommunikations
forhold har der dog været store problemer med at få ført handelsspejlet helt ajour. I 1780-udgaven beder Hoick da også læserne undskylde, at de vil kunne finde adskillige navne, som siden er døde, og til gengæld savne andre, som i mellemtiden er kommet i de afdødes sted 6. Man ser dog også eks empler på nøjagtighed iajourføringen; vedenhandlende, madame salig Hans Pedersen, i Nakskov, bemærkes det således i 1780, at hun har handlet med korn og grove varer, men formedelst alder og svaghed ganske har nedlagt sin handel. Meget tyder på, at det har været Hoick magtpåliggende, at bogen skulle være så aktuel som muligt. I 1780-udgaven gør han selv opmærksom på, at efterretningerne fra Christiansfeld er fra 1779, således at de altså alene viser de indretninger, som var gjort der til dette års udgang7. Og da Hoick til 1777-udgaven til afsnittet om Slesvig og Holsten fra nogle få steder ikke fik svar på sine forespørgsler, foretrak han at meddele dette frem for at an
giveforældede oplysninger 8.
Hans Hoicks handelsspejl tilfredsstiller næppe senere tiders krav til en han delsvejviser ellerenøkonomisk-statistisk beskrivelse af landets erhvervsliv; men alligevel har hans værksandsynligvis haft stor betydning forsamtiden, således som det antydes i datidens anmeldelser og af de mange udgaver; og det harbetydelig værdi for eftertiden. Samtiden havde stor nytte af desmå bøger, der uden tvivl kom til at spille en vigtig rolle for Danmarks samhandel i denne periode9. Eftertiden kan i de små bøger se navnene på købmænd og handlende, embedsmænd m. m. og får tal for håndværkere i de forskellige fag, skippere, befolkningens størrelse m.m., oplysninger, man ofte ellers kun med stor vanskelighed kan finde andre steder. Hist og her mangler en en kelt eller flere af rubrikkerne under en købstad; under Maribo hedder det i 1780, at tallene på håndværkere ej er anmeldt, under Vordingborg, Åkir keby, Ålborg, Frederikshavn, Kolding og Holstebro mangler de også, ligesom tallene 1770 forSvendborg, Horsens, Vejle ogEbeltoftog ligesomlisterne over købmænd for Allinge-Sandvig og Svendborg i 1770, Hasle og Assens i 1780.
Allerede fra starten søgte Hoick at skabe en nogenlunde fast ramme for de forskelligartede oplysninger i handelsspejlet. I den første udgave, der som nævnt alene omfattede København, var de handlende opstillet i forskellige grupper, som i et fagregister: grosserere, boghandlere, tømmerhandlere, vin
handlere osv.; de handlende anføres med navn, hvilket var noget nyt. Hoick fremfører selv fornuftigti forordet, atvil nogen sige, deter vel, andre derimod, atdet er ilde gjort,så skal denneforskellige dom aldeles ikke anfægte ham. Ef
ter fagregisteret fulgte en række praktiske oplysninger af interesse for han-
delens folk, brevtakster, oplysninger om forsendelsestider, toldbestemmelser, mæglertakster for færgemænd, skibe, auktioner m. m. og priskurant for silke varer. I 1766-udgaven er København-afsnittet indrettet på lignende måde, men tilføjet en række beskrivelser af handelsforhold, handelskompagnier, fa
brikker m. m. I det nye afsnit om de danske provinsbyer står de enkelte byer alfabetisk, med angivelse afde handlende i byen ogbyens konsumtionsafgifter m. m. I 1767-udgaven er under de enkelte byer tilføjet afsnit om civile em- bedsmænd, ved bystyret, toldvæsenet, postvæsenet, retsvæsenet, kirken ogskole
væsenet, samt militære embedsmænd o. a. Der gives nu også tal for håndvær
kere, skippere o. a., oplysninger om herregårdene i de enkelte amtereller her
rederm. m. samt opregninger af administrative inddelinger. Under rubrikken Ellers i byen boende anføres yderligere en del personer; denne rubrik får i 1780 den fordatiden meget karakteristiske titel: Andre i byen boende hæder ligeog karakteriserede personer.
Rækkefølgen af de forskellige rubrikker er ret fast, om end udfyldningen mange steder kan være noget tilfældig. Hele systemet er allerede nu det, der skullegå igen i de følgende udgaver, når bortses fraenkelte af Lindgreens år gange. Mindre tilføjelser kommer efterhånden til, således rubrikken om ind kvarteringen, som antallet af borgere, skatteydere og indbyggere, om depute rede borgere,hospitaler og hospitalsforstandere, doktorer og kirurger, prokura
torer, herbergere, møller i byen og omegnen, markeder, kroer, færgeforbin delser, færgetakster m. m., ligesom der i tilfældige anmærkninger kan findes forskellige oplysninger. At også anmærkningerne var et fast punkt i de spør geskemaer, der utvivlsomt har dannet grundlag ved indsamlingen, fremgår af, at den før citerede anmærkning fra Vejle 1780: »som her er begæret at an
føre«, må henvise til selve rubrikken »Anmærkning«. Det samme afsløres af oplysningen i anmærkningen for Skagen i 1780: »Videre anmærkninger, end som forhen ombyen allerede er indberettet og i handelsspejlene indrykket, be
findes ej af melde«.
Handelsspejlets rubrikker om erhvervslivet
Henimod en halv snes af handelsspejlets mange rubrikker er af interesse, når man vil danne sig et indtryk af dansk erhvervsliv og forholdet mellem de for skellige landsdele på dette område, således som det afspejles i Hans Hoicks værk.
Under rubrikken Tallet på borgerskabet og samtlige indvånere anføres for mange byer forskellige befolkningstal. Rubrikkens udfyldning viser, hvor lidt
man har været indstillet på at give faste, ensartede oplysninger. For nogle byer anføres tallet af borgere, dvs. sådanne, der havde borgerskab, evt. om
fattende enker, der bruger næring, for andre tallet af ekstraskatteydere - alle indbyggere over 12 år, der i tiden 1762-1812 pålignedes en særlig hovedskat eller personskat — for andre det samlede indbyggertal, enten »samtlige sjæle«, »gamle og unge« ellersamtlige indbyggere over 12 år. Fra Skagen har man i 1780 den pudsige formulering: »Samtlige i byen boende kan regnes ungefær til 130 personer, foruden hustruer og børn«. Fleresteder opgives dog resultatet af to eller flere af disse optællingsmåder. Et særsyn er det, når der i 1780 forNyborg anføres: »Tallet påborgerskabet og samtlige indvånere:
Byen består af 288 publikke og partikulære huse og bygninger, hvorunder er begrebettillige alle dem, som er på jurisdiktionen«. En sådan nødløsning har man ikke engang kunnet præstere i Lemvig. Man har der fuldstændig givet op overfor problemet; i 1770 anføres intet, og i 1780 skriverman: »Tallet på borgerskabet og samtlige indvånere kan ej bestemmes, som noget, der daglig både formindskes og formeres efter omstændighederne«.
Sammenligner man handelsspejlets indbyggertal med dem, der kendes fra folketællingen 1769, får man, som det fremgår af tabel 1, et levende indtryk af, hvor vanskeligt det har været for datiden at skaffe sig sikre oplys ninger om noget så forholdsvis enkelt som byers indbyggertal. Kun for to byer, Bogense og Nibe, opgives i 1770 tallet fra folketællingen i 1769, for én, Marstal, i 1780 tallet fra denne folketælling. For alle de øvrige byer er der større eller mindre afvigelser fra folketællingen. Som regel ligger handelsspej
letstal endel, nu og dameget, under folketællingens. Som eksempler kan an føres, at for Roskilde er Hoicks tal 1770 og 1769-folketællingens henholdsvis 1.600 og i.711, for Holbæk 1.000 og 1.223, for Odense 4.000 og 5.464, for Grenå 600 og 704. Når der i 1770 for Nakskov anføres tallet »omtrent 489 mennesker af gamle og unge«, må der være tale om tallet for enten ekstra skatteydere eller borgere, idet folketællingens tal 1769 er 1.173. Det samme gælder den vildledende oplysning 1780 fra Varde: »Indvånernes tal er 179, hvor mange af disse er borgere, videsikkebestemt«.
I flere tilfælde ligger handelsspejlets tal dog over folketællingens, således for Hillerød, hvor de to tal er henholdsvis 1.600 og 1.114, og for Ringsted, hvor tallene er 1.000 og 705. I almindelighed har man i byerne ikke været klar over, hvor stort folketallet var. Måske spiller forholdet til skattevæsenet her en rolle. En del forklares dog sikkert af, at gevorbne ryttere, dragoner og soldater m.m. ikke blev medtalt, kun deres koner og børn 10. Hvorledes man i øvrigt forsøgte at nå frem til en opfattelse af byernes folketal, har man et eksempel på fra Svendborg i 1780; det hedderher, »og kan de samtlige ind-
våneres tal sikkert regnes til 8.000 sjæle, da her årligt fødes over 50, og lige såmangeomtrent ved dødenafgår«.
Under rubrikken Købmændene eller Købmænd og handlende anføres nav nene påbyens købmænd og handlende, ofte med tilføjelserom de vareområder, som hver enkelthandlede med. Fra Århus meldes således i 1770, at Friderich Raae handler med alenkram, specerier og grove varersamt tømmer og korn, og at Jørgen Rasmussenhandler med alenkram, specerierog grove varer samt vin og brændevin. Man får således en mængde oplysninger om købmænd og handlende ; menoplysningerne er næppe altidfuldstændige eller udtømmende.
Udentvivl harudvælgelseskriterierne nu og da veksletfraby til by og gennem årene. Nogle steder kan være foretaget envis skelnen mellemstørre handlende, der skulle med, og mindre, der ikke skulle. I 1770 nævnes under Fredericia til sidst under de handlende fem jøder, hvis handelsområder opregnes, hvor efter der tilføjes: »De øvrige handlende jøder tager deres varer hos ovenan førte, hvormed de søger markeder«. Når handelsspejlet for 1770 anfører 12 købmændfra Nibe,mens handelsspejletfor 1780 har hele 34, må der være tale om vilkårlighed og usikkerhed ved registreringen. At der kan forekomme over
ensstemmelser ibevægelserimaterialet, har man et eksempel på forRibes ved kommende. Befolkningstallet varher i 1769 2.100, i 1801 kun 1.994; svarende hertil har handelsspejlet i 1770 142 håndværkere, i 1780 kun 128, og samtidig hermed falder antallet af forskellige håndværksfag fra 32 til 28; til gengæld stigertallet for købmænd ganske vist fra 6 til 12.
Usikkerhedog vilkårlighedi registreringen afde enkelte købmænds vareom råder forekommer også. I almindelighed erderikke store variationer fra 1770- til 1780-udgaven for de enkelte byer. Sjældent sker det som for Storeheddinge, at købmændenei 1770, femi alt, er registreret under »bondehandel« ogi 1780, nu kun fire, under hørkram, isenkram, tobak, urtekram, vin, kramvarer, hør, hamp, sild, salt, tran. At tilfældet har spillet ind ved registreringen af køb mænds vareområder, synes også at fremgå af det forhold, at mens der for Ålborg i 1770 ikke anføres nogen købmænd, derhandler med isenkram, næv
nes isenkram ved én købmand i Sæby det nævnte år, og i 1780 endda ved seks.
I almindelighed er der dog ikke tale om store forskelle fra 1770-udgaven til 1780-udgaven. Som det sesaf tabel 1, går tallene for noglebyer lidt op, for andre lidt ned, måske i almindelighed i overensstemmelse med de økonomiske og befolkningsmæssige forhold. Det må dog bemærkes, at der for en by kan være tale om en nedgang i tallet af købmænd samtidig med, at folketallene 1769 og 1801 viser en væksti befolkningstallet, således som det ses for f. eks.
Ålborg. Måske er 1770-udgaven mere fuldstændig end 1780-udgaven.
By- og landbefolkning 1769-1801 og byernes erhvervsforhold 1770 og 1780 Byerne står inden for hver landsdel i størrelsesorden efter indbyggertallene 1769
Byens navn
Folke
tælling 1769 1801
Hoick 1770-1780 Købmænd
1770-1780
Håndværkere
1770-1780 »Fa- briks- virks.«
1770- 1780
Skip
pere 1770-
1780
Skibe 1770- I alt 1780
Ekstra
skatte- ydere
Borgere I alt
fordelt på antal
fag
I alt
fordelt på antal
fag
København 70.500 346-375 - -!-^35 ~45 112-97 -381
100.975
Skibenes læstetal
1770- 1780
Sjælland (med Møn) Helsingør
Roskilde Næstved
3-669 5-282 1.711 1.768 1.404
*-7#5
3-381-3.300 400-400
100- -200
32-35 10-12
8-/0 14-r/
8-9 7-7
173-*74 105-S9
91-93 44-42 34-27 28-29
2-8
3~4 -2
80-80 -7
i .600-
-950
Køge 1.403
1-527
-780 164-146 12-9 9-5 105-84 28-25 -i 3~3 -3
Slagelse 1.379
1-732
1.200- -980 180-150 7-16 5-5 83-74 29-26 1-1
Korsør 1.357
1.219
1.200-800 -660 150-120 *7“*3 8-7 0 64-45 23-*2 -i -6
Kalundborg 1-337
1-322
1.264-7.220 160-770 30-33 16-8 80-60 25-27 1-7
Holbæk 1.223
1-332
1.000- -880 110-123 *5“*4 8-7 79-77 28-27
Hillerød 1.114
1.214
1.600-7.000 -750 150-140 l-i i 3-3 72-40 29-21 1-3
OleDegn
931
Stege 798
917
850- -102
Ringsted 705
817
1.000-667 -533 -107
Skelskør 592
567
800-520 -332 70-61
Sorø 532
592
-380 -310 -67
Storeheddinge 514
578
400- -388 86-156
Nykøbing Sj. 500
815
-383 -96
Præstø 385 500-
480
-280 -50
Frederikssund 216 -250
262
80-3 2
[ 2—8 3-e 61-35 22-14 1-1
3-7 8-8 53-52 23-20 -2
7-/0 5-JO 40-28 I8-ZO 7-7 7-7 -59’/2
6-7 8-4 61-42 27-19
5~4 1-8 27-26 12—12 -i
3~4 11-5 41-52 ^5-17 -i
3-8 9-6 27-33 16-11 4-5 3l~44
4-3 4~3 13-20 11—12 Hørsholm
Slangerup 500-400 80-66
Bornholm
Rønne 2.058
2.456
2.000-2.000 -344
Neksø 1 173
/.274
489-S-poo -300
Svaneke 562
663
591-500 -200
Allinge-Sandvig 521 484-500 585
-130
3- 3~ 20- 9-
4-2 3~r 35-30 i9-'5
9-zz -4 151-160 28- -ca. 10 10—ca. 10
6-11 -2 66-69 23-22 16-14
5-8 -4 31-56 I I-ZZ 1-3
—i -i 16-22 6-8
Danskhandel,håndværkogindustri1770og1780
Byens navn tælling 1769 1801
virks.«
1770- 1780
pere 1770-
1780
1770- 1780 I alt
Ekstra
skatte
ydere
Borgere I alt
fordelt på antal
fag
I alt
fordelt på antal
fag
læstetal 1770-
1780
I.942 Hasle
Åkirkeby
435 5J3 361 455
-400
305-320
-100
-90
2- 2-2
1- -I
i9-'5 17-
9~7 10-
Lolland-Falster
Nakskov 1.287
1.671
-9-1.000 181-I5O-6O 25-2O 7-7 90-87 25-25 —12 22-8
Nykøbing F. I-O39
/•079
-1.000 -79S 16O-IOO 16-13 4-6 89-73 30-26 9-7 11-10
Rødby 650
776
IO2—76 7~5 3- 63-68 i3-'3 6-4 7-5
Maribo 506
686
92- 8-8 4-4 50- 21- 2-4 -4
Nysted 489
dpo
IOO- 6-9 5~4 50-54 15-^5 7-6 7-Ö
Stubbekøbing 488
467
-342 61-64 6-8 3~3 51-46 20-18 4~4 4-4
Sakskøbing 424
549
-380 JO-90 7-8 3-5 44-44 15-12 4~5 4-5
Fyn og Langeland
Odense 5-464
5-782
4.OOO-4.OOO —2.000 -6OO 34—37 25-19 333-325 46-46 5-9 -30 25-50
Svendborg 1.815 -8.000 -1.000 3OO-25O-6O -34 -8 -132 -30 20-24-
OleDegn
Assens I-I39 i -443
I.IOO-Z.ZOO-5O -650-70 170-170 10- 14- i04-z13 28-30 -z ~9 -8 -57'11
Fåborg 1.136
i. 061
1.500- I5I- I4-/5 5-6 fy-53 20-13 -23 -23
Rudkøbing 814
I.I4I
700- I 10- 15-z/ 8- 92-69 27-22 I3~/5 I76-
Middelfart 736
Z.OZ9
-94 6-9 4-4 51-67 18-23 5~9 5-9
Kerteminde 706
/.045
-450 65-87 13-zz 7-7 42-30 2-10
Bogense 430
760
430-z10 -76 8-7 6-2 33-26 11-14 -6 -6
Nordjylland
69-56
12- 34 13- /6
18- 233- 38- 12—12
21-21
5-4 36-
7-7 -z 6-6
36- 836V2-
7-7 77-
3-6 Ålborg
Nibe Thisted
4- 425 5- 579 1.029 1.029- 1.044
815 1.068
3.000- 735-6-700
386-
90- 3-
5-/0 39-4' 54-56
Skagen 704
834
130-/30 6-5 4- 7-5 4- —i1-12 -11-12
Hjørring 598 -500
744
490-400 -120 5-/2 5-3 32-34 I ï—14
Frederikshavn (Fladstrand)
587 463
250- 9-/0 8-2 6- 4- -8
Danskhandel,håndværkogindustri1770og1780
Byens navn
Folke
tælling 1769
1801 I alt
Ekstra
skatte
ydere
Borgere
1770-1780 1770-1780
I alt
fordelt på antal fag
I alt
fordelt på antal fag
briks- virks.«
1770- 1780
Skip
pere 1770-
1780
Skibe 1770- 1780
Skibenes læstetal 1770-
1780
Nykøbing M.
Sæby Løgstør
555 65 '
W2-37O 17-38
487 -470 340-350 -36
517
392 -338 240-221 -150
463
16-/4 4- 18-32 12-13 -3
5-zo 7-6 i 7-38 9-14
9-7 2-3 19-18 10-10 —i i 2-7
Østjylland
Århus 3.837 3.200— —22-2.300 300-290
4.102
Randers 2.901 3.000-2-5.000 ~45°
4.562
Fredericia 2.813 2.500- 270-260
3-474
Horsens 2.738 -2.200 -1.683 -448
2.398
Kolding 1.510
1.672
Vejle 957
Z.5Z0
600-670
Grenå 704 -540
760 Skanderborg
Ebeltoft
566 488 563 598
470-406 -352
-400
40-62 i10-/50
52-45 15-'4 150-128 40-28 -4 3i-5^ -391
35-55 12- 107-178 *6-35 2-2 -21 25-24 -428
14-7 10- 103-105 28-26 ~3 -3
32-40 7-12 -99 ~l3 -24 —21 -386'12
i i-r i 8- 75~ 17- 5- 66>/a-
5-8 6-5 -76 -24 1-2 -I
11-9 4-5 50-30 9-8 8-6
8-7 6-6 44-41 16-18
8-7 4- -42 -16 ~5 -5
OleDegn
Mariager 402 4^4
300-400 -290 44-64 7-7 7~7 21-41 **-17 5~4 -i
Vestjylland
Viborg 2.221
2.379
-1.900 -1.461 -300 11-12 *3-7 127-120 37-29 5-6 —i
Ribe 2.130
1-994
-310 6-12 7-10 142-128 52-28 -2
Holstebro 688
853
700- 100—100 28-17 3~ 65- 23-
Varde 670
1.020
800- *27-179 I I-ZO 6- 72-51 26-19
Ringkøbing 508
77/
-245 -80 12-15 -7 25-29 16-8 l-IO
Skive 438
520
-350 i5-'3 4- 37-36 *5-12 5-6 -6
Lemvig 320
375
*3~i3 5-5 15-16 I 1—12 -4 -4
Sønderjylland
Haderslev 3.141
3635
Åbenrå 2.701
2.834 Sønderborg
2.761
—12
—20
Danskhandel,håndværkogindustri1770og1780
to
Byens navn
Folke- tælling 1769 1801
1770-/780
virks.«
J alt
Ekstra
skatte- ydere
Borgere I alt
fordelt på antal
fag
I alt
fordelt på antal
fag
Skibe 1770-
1780
Skibenes læstetal
1770- 1780
Tønder -1.900 -57 -191 -i
Augustenborg flække
Christiansfeld flække -3 —9 -4
Højer flække Løgumkloster flække
Nordborg flække -49 -4 -4
Ærø
Ærøskøbing 1.138 -1.138 838-830-50 202- 26-/9 9- 52-42 24-/6 -2 44-56
Marstal
1.2 91 760 I-449
6- 3- 7“ 5“ 65-
Anm.: Folketallene for Sønderjylland og Ærø er fra folketællingen 1803.
Kilde: Statistisk Tabelværk, I, 1835, Hans Hoick: Handelsspejl 1770 og 1780 og Aksel Lassen: Fald og fremgang, s. 323-325.
OleDegn
Alligevel er der i tabel i forsøgt en sammentælling for de enkelte lands
dele. Tager man landet under ét, forekommer der henved 50 forskellige grup
per, efter at en delmere tilfældigt forekommendevarer erlagt ind under grup per, der ellers rummer disse, således hør, hamp, humle og tjære under grov
varer, citroner, oliven oglignende under urtekram osv. Flere af de henved 50 grupper forekommer kun under enkelte byer, men det kan være udtryk for særlige forhold. Dette er vel tilfældet, når Nibe i 1770 har 12 købmænd, der noteres for sildehandel, eller når Tønder har 26 købmænd, der noteres som kniplingskræmmere. Som en særlig gruppe handlende anføres flere steder for sigéneller flerejøder; sådanne nævnesikkeblot i København, hvor det i 1770 oplyses, at der var 158 familier; men også i byer som Ringsted, Roskilde, Ny
borg og Fredericia.
Under rubrikken Håndværkere anføres for de enkelte byer tallene for håndværkere inden for de forskellige håndværk: bagere, bødkere, drejere osv.,i 1770-udgaven opstillet alfabetisk, i 1780 til delsalfabetisk. Hoicks tavler medtager henved 70 forskelligefag, hvortil kommer, at der flere steder anføres enkelte fag, som ikke hører under håndværk, således gartnere, podemænd, vognmænd og værtshusholdere, musikanter, i København prammænd, færge- mænd, stenførere, vintappere, bryggere, brændevinsbrændere; sådanne fag er itabel 1 og 2 ikke medtalt underhåndværk.
Somved købmændenemøder manved håndværkerne inkonsekvenser i han delsspejlets opstillinger. For Ribe anføressåledesi 1770 ni klejn- og grovsmede, mens betegnelseni 1780 er tolvsmede.
Specifikationen på små grupperhar muligvis medført, at tallene for hånd værkereer mere sikre, end de ellers ville have været. Man har dog manglet en kontrol derved, at håndværkernes navne ikke angives. Fejl har næppe kunnet undgås. Sammenholderman tallene fra 1770 og 1780,vil manse lignende for
holdsom ved tabellerne for købmændene, således som det fremgår af tabel 1.
Under rubrikken Fabrikker, i 1780 Fabrikører og manufaktur ister, anfø res for en del byer og landdistrikter navnene på personer eller virksomheder, der ikkehenregnedes under håndværk. Mange virksomhedstyper forekommer, især iKøbenhavn, således som det fremgåraf tabel3.
Under rubrikkenSkippere, i 1780-udgaven Byens fartøjer og skippere, anfø res for en delkøbstæder navnene på skippere, evt. med angivelse af deres ski bes størrelse i læster. Disseoplysningererdog temmeligtilfældige, således som det fremgåraf tabel 1. Noget lignende gælder forde tilfældige oplysninger om byernes havne, der meddeles under samme rubrik eller under anmærkninger.
Under rubrikken Anmærkning findes forskellige tilfældige oplysninger; ad skillige drejersig om økonomiskeog erhvervsmæssige forhold.
Handelsspejlet 1770 om Grenå.
Beskrivelsen af Grenå fylder i denne udgave 1V2 side. Spalte 571 og 572 oplyser om kobinænd og håndværkere, skippere og fartøjer, borgerne, posten, bytinget, byens jorder og rettens betjente.
Handelsspejlet om dansk erhvervsliv 1770 og 1780
I 1770 var der i kongeriget Danmark i alt 66 egentlige købstæder foruden tre, Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand) og Løgstør, der medregnes i det følgende, og i den nuværende danske del af hertugdømmet Slesvig var der 5 købstæder og 6 flækker, nemlig i Sønderjylland henholdsvis 4 og 5, på Ærø henholdsvis én og énn. Langt størstedelen af disse købstæder var dem,vi ken derden dag i dag. Enkelte afdem er sidenforsvundet som købstæder, nemlig Slangerup og Hørsholm; til gengæld var dengang en del bebyggelser endnu ikke nået ind i købstædernes rækker; det gælder Frederiksværk, Allinge-Sand
vig, Frederikshavn, Nørresundby, Løgstør, Brønderslev, Silkeborg, Herning, Struer, Esbjerg og Skjern, og i det gamle slesvigske område Marstal; enkelte af de sidstnævnte er dog medtaget eller nævnt hos Hoick, der også omtaler flere handelspladser, nemlig Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand), Løgstør og Marstal; disse fire byerer også her medregnet blandt købstæderne, mens de øvrige, landsbyerne Herning, Skjern osv. ikke medtages.
Den store vrimmelaf købstæderoverskues bedst,når man ser byerne i enkelte større områder under ét. Naturligt er det her at betragte købstæderne i føl gende områder: først København for sig, dernæst det øvrige Sjælland med Møn, derefter Lolland-Falster, Fyn med Langeland, Nordjylland, Østjylland ogVestjylland; endelig Sønderjylland,den del af det gamle hertugdømme Sles vig, der i dag hører under Danmark; til hertugdømmet Slesvig hørte i 1700- åreneogsåÆrø.
Områderne er naturligt afgrænset, idet det dog må bemærkes, at til Nord
jylland regnes Hjørring, Thisted og Ålborgamter, til Østjylland Randers, År hus, Skanderborg ogVejle amter, til Vestjylland Ringkøbing, Viborg og Ribe amter og til Sønderjylland Haderslev, Åbenrå-Sønderborg og Tønder am ter12.
Om de mange købstæder giver Hoicks handelsspejl en mængde mere eller mindre fuldstændige oplysninger vedrørende handel, industri og håndværk m. m. Hvad ser man, når man ser i spejlet?
I tabel i og 2 er en række af de mange oplysningersøgt opstillet i en over
skuelig form, og sammentællingerne viser de enkelte områders stilling i for
hold til hinanden. Ved en vurdering af tallene må de ovenfor anførte usikker hedsmomenter tages i betragtning. I hovedtræk afslører tallene dog vistnok visse forhold, der var karakteristiske for de danske købstæder i slutningen af
17ooårene13.
I henseende til indbyggertal dominerer København ganske billedet. I 1769 boede 47 % af kongerigets byboere i hovedstaden, i 1801, efter en vækst for
TABEL 2 By- og landbefolkning 1769-1801 og
Område
Købstæder Land
distrikter
Købstæder og land
distrikter
Antal*) Folketal 1769
Gennem
snitlig størrelse
1769
Folketal 1801
Gennem
snitlig størrelse
1801
Folketal 1801
I alt 1801
København I 70.500 100.975 IOO.975
Sjælland (med
Møn) 20 I9.64I1) I.09I1) 22.9381) I.2751) 2 18.6162) 241-554
Bornholm 5 + 1 5-110 852 5.926 988 I3-589 I9-5O7
Lolland-Falster 7 4-883 698 5.918 845 46.978 52.896
Fyn og Lange
land 9 13-877 i-541 16.059 1-784 IO5.31I 121.370
Nordjylland 7 + 2 9-592 1.066 11.363 1.262 IO9.598 120.961
Østjylland I I 17-483 1.589 20.264 1.842 123.O3O 143-294
Vestjylland 7 6-975 996 7-912 1.130 I 16.926 I 24.838
Kongeriget 67+3 148.061 I.I583) I9I-347 I-3493) 734.048 925-395
Danmark 2.1 I I 2.814
Sønderjylland 4+5 - - - - - -
Ærø l+l 1.898 949 2.74016) I-37O 4.83516) 7-57516)
♦) med + er markeret de tre byer, der ikke er købstæder: Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand) og Løgstør, samt de sønderjyske flækker.
1) heri mangler tallene for Slangerup og Hørsholm. - 2) herunder Slangerup og Hørsholm. - 3). de to tal er henholdsvis uden og med København. - 4) tallene er fra 1780. - 5) heri mangler tal for Vordingborg. - 6) heri mangler tal for Allinge-Sandvig. - 7) heri mangler tal for Hasle. - 8) heri mangler tal for Åkirkeby.
Kilde: Statistisk Tabelværk, I, 1835, Hans Hoick: Handelsspejl 1770 og 1780 og Aksel Lassen: Fald og fremgang: s. 323-325.
hovedstadensiden 1769 på 43 %, 53 %. I henseende til antallet af købmænd oghandlende og håndværkeredominerede hovedstaden dogikke; mens antallet af købmænd og håndværkerei provinsens købstæderudgjordehenholdsvis 1,1 og 5>5 % provinskøbstædemesindbyggere, var tallene for København hen
holdsvis 0,5 og 2,3 % (tallet for håndværkerne for København er fra 1780, idet der ikkebringes noget tal i 1770-udgaven). I København har vel i hvert fald handelsvirksomhederne været større end i provinsen, og derfor var der færre handlende ; det har dog også her spilletind, athovedstadens befolknings
struktur var en helt anden end de andre byers, med hoffet, embedsstanden, den store garnison og studenterneogden store gruppe aftyende; af betydning harogså været, at handelsspejlet kun registrererhovedpersoner inden for han
delen, ikke småhandlende. I henseende til antallet af varegrupper og hånd
værksfag dominerer København derimod; under handelen anføres vel blot 13forskellige hovedgrupper, men under flereaf disse, ikke mindst under grosse-
byernes erhvervsforhold 1770 og 1780
Købstad
boere i 0/0 af hele be
folkningen
Købmænd 1770
Håndværkere 1770
Køb
mænd 1780
Hånd
værkere 1780
Fabriksvirk
somheder købstæder
Fabriksvirk
somheder landområder
1801 Tal
0/0 af køb
stædernes indb.
Tal
0/0 af køb
stædernes indb.
1770 1780 1770 1780
- 346 0,5 I-6354) 2,3«) 315 *•635 I 12 97 - -
8,5 198 1,0 1-294 6,3 213 I-O545) 9 26 25 34
32,0 24® ) °,56) 300 6,* 337) 3028) - - I i
11,2 75 i,5 437 9,o 71 372°) - - 2 2
13,2 II510 ) I,410) 7761») 6,5*») 13911) 861 6 11 - i
9,9 144 i,5 425 4,4 168 22212) 5 5 - 2
14,0 190 bi 596*») 4,6*’) 184 775“) 3 11 7 9
6,4 96 i,4 483 7,o 92 380*5) 5 6 i 2
20,7’) 1.188 0,8 5946 4,o i.215 5.601 140 156 36 51
9,8
- - — - - - - - - - -
36,2 32 i,7 59 3,i 19 42 - 2
- 9) heri mangler tal for Maribo. - 10) heri mangler tal for Svendborg. - 11) heri mangler tal for Assens. - 12) heri mangler tal for Alborg og Frederikshavn. - 13) heri mangler tal for Horsens, Vejle og Ebeltoft. - 14) heri mangler tal for Kolding. - 15) heri mangler tal for Holstebro. - 16) tallene er fra folketællingen 1803.
rerne, forekommer adskillige varer, således at der nævnes mere end 50 forskel
lige varegrupper, hvoraf flere ikke forekommer under provinsbyerne, således især blandt de udenlandske varer; under håndværk forekommer 45 fag.
De større provinsbyer kan vel have tal, der for håndværkernes vedkommende når en lignende størrelse, således forekommer i Helsingør 44 fag, i Odense 46, i Ålborg 38, i Århus 40; men der forekommer færre grupper under de handlende, i de nævnte byer således henholdsvis 14, 23, 18 og 15; og de mindre købstæder kommer langt bagefter, som Maribo med tal på hen
holdsvis 4 og 21 og Hjørring med talpå 4og 11.
Ikke mindst i henseende til fabriksvirksomheder dominerer København gan
ske. Her som på andre punkter er handelsspejletvelikke fuldstændigt; mange virksomheder kan være glemt, og vilkårlighed er uundgåelig. Det, der i én købstad er anført som en fabrik, kan dække sig under en håndværker i en anden. Og i hvert fald fra en enkelt egn meldes om fabriksvirksomhed, eller
TABEL 3 Fabrikker og
Klæde- og tekstilfabrikker
s
Område 6
1 = købstæder
2 = landdistrikter Cl
o
£ Uh
Ih
O 2V T3
W S
ts ortc -Q
•Üo CC
T3O fa
W
25
’s S
to
□
"O UOJ
O2
4»
*U J3 k2 bo
<Z)'57 a bo Ih
«J C/2
Ih
«J 5
.2 ’u V c<u
"O
'q
H U «J cu cQ Ih (55
København 5 9 5 4 4 3 i i 2 21 i i I 2 I 6 11 3
Sjælland i i 1 i
2 3 2 I I i
Bornholm
2 Lolland-Falster 1
2 i
Fyn og Lange
land
1 2
i 2
Nordjylland 2
i
Østjylland
2
i
Vestjylland 1 2
5
Kongeriget ! 5 9 5 4 4 3 i i 2 28 I I I I 2 i 6 11 5 3
Danmark 2 3 2 I i 2
I alt 5 9 5 4 4 3 i i 2 31 3 I 1 I 2 I i 7 11 5 5
oS o
gS O
rettere: fabrikationsvirksomhed, der ikke har kunnet registreres under virk
somheder: Fra Viborg amt omtales fra forskellige egne fabrikation af sorte gryder eller jydepotter, uldstrømperog trøjebinding og træskomageri, som ikke er opgjort pä linJe med den øvrige virksomhed, selv om karakteren af denne i mange tilfælde ikke har afveget meget derfra14. I sammentællingen i tabel 3 er en vis vilkårlighed i handelsspejlets registreringer søgt mindsket ved ikke at medtælle visse virksomheder, som forekommer temmelig sporadisk, men som sandsynligvis har været at finde i adskillige købstæder, nemlig farverier, eddike- og hvidtølsbryggerier og skibsværfter; heller ikke vand-, vind-ogheste
møller er medtalt, med mindre det fremgår, at der er tale om klædemøller, stampemøller eller lignende; forholdene omkring mel- og grynmøller er så til
fældige, at detnæppeer rigtigtat medtage disse.
Under hovedstaden anfører Hoick i 1770 ikke mindre end 112 af de i alt