• Ingen resultater fundet

Slægtsforskere. Det er et

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Slægtsforskere. Det er et"

Copied!
229
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes

Bibliotekdrivesafforeningen

Danske

Slægtsforskere. Det er et

privat

special-bibliotek med værker, der er en

del af vores

fælles kulturarv

omfattende slægts-,

lokal-

og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i

biblioteket opnår du en række fordele.

Læs

mereom fordeleog sponsorat her:

https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket

indeholder

værker

både

med

og

uden ophavsret. For værker,

som

er omfattet

af

ophavsret,

PDF-filen kun

benyttestil

personligt

brug.

Videre

publiceringogdistribution

uden

for

husstanden

er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes

Bibliotek:

https://bibliotek.dis-danmark.dk

Danske

Slægtsforskere: https://slaegt.dk

(2)
(3)

ÅRBOG

(4)

ERHVERVSHISTORISK ÅRBOG

MEDDELELSER FRA ERHVERVSARKIVET

XX

MED REGISTRE TIL BD. XI-XX, 1959-69

1969

UNIVERSITETSFORLAGET I AARHUS 1969

(5)

begyndelsen af dette århundrede, jfr. s. 180.

TITELVIGNET:

Udsnit af Hjørring-købmanden Chr. H. Nielsens regningsblanket fra 1840’erne, se Erhvervshistorisk Arbog 1963, side 93 ff.

Redaktion VAGN DYBDAHL

Copyright © by Erhvervsarkivet 1969

Printed in Denmark by

AARHUUS STIFTSBOGTRYKKERIE A/S

(6)

Ole Degn: Dansk handel, håndværk og industri 1770 og 1780 - set i Danmarks handelsspejl... 7 Finn H. Lauridsen: Småting, der bruges til pynt. En Viborg-galan-

terihandlers varer... 44 Hans C hr. Johansen: Staten som kornhandler 1783-88 ... 62 John W. Oldam: Badeanstalter som erhvervsforetagender i 19. år­

hundrede ... 83 Jørgen Langgaard Pedersen: D. B. Adler og udviklingen af det dan­

ske bank- og kreditvæsen ... no Ib Gejl: Et gründerforetagende. Engeldrupværk - en klædefabrik. . 145 Beretning om virksomheden 1. april 1968-31. marts 1969 ... 174 Registre til Erhvervshistorisk årbog 1959-69.

Ved Leif Juul Christensen ... 185

(7)

Dansk handel, håndværk og industri 1770 og 1780

- set i Danmarks handelsspejl

AF OLE DEGN

Agent Hans Hoick (1726-83) udgav i 1765 en lille bog med titlen Københavns handels spejl. Bogen var i virkeligheden Danmarks før­

ste handelsvejviser, og den kom i de følgende år i flere, mere eller mindre udvidede og ændrede udgaver, sidste gang i 1780. Nedenfor bringes først en omtale af handelsvejviserens tilblivelsesmåde og en analyse af dens indhold og form. Og derefter skildres nogle hoved­

træk inden for dansk handel, håndværk og industri og købstædernes forhold, således som de afspejles i handelsvejviserne fra 1770 og 1780.

Hans Hoick og handelsspejlet

1

1765 seligeudkombog, der varen lille på 127 bog med titlen sider, varKøbenhavnsi virkeligheden handels Danmarks spejl. Den uan­første handelsvejviser, således som det fremgår af den omstændelige undertitel:

»hvori ses de københavnske herrer grosserere ogtildels vekselerere samt kom­

missionærer, boghandlere, tømmerhandlere, vinhandlere, isenkræmmere, hør­ kræmmere, urtekræmmere, item te- og porcelænshandlere, stadens mæglere samt efterretning om fabrikørerne, hvor de bor, og hvad de fabrikerer, alle i alfabetisk orden, med hosføjede anmærkninger. Samt udtog af postforord- ningeme for Danmarkog Norge .. .«

Forfatteren til den lille handelsvejviser var den foretagsomme Hans Hoick, kongelig agent, handelsmand, blad- og bogudgiver h Han var født i Nyborg i 1726 som søn afen skipper, og da han var syvendebarn, og foræl­ drene var småkårsfolk, fik han ikke lejlighed til at studere, således som han ønskede det. Femten år gammel kom han i købmandslære i Slagelse og blev seks år senere købmandskarl i Flensborg. I 1751 fik han plads i Køben­

havn, og seks år senere tog han borgerskab til handel med ostindiske og kine­ siske varer. Han havde allerede da udsendt nogle opbyggelige rimerier i tidens

(8)

stil og udgivet forskellige periodiske skrifter. I 1759 gik han i kompagniskab med en silke-, ulden- oglærredskræmmer og lejede sammen med denne privile­ giet på at holde adressekontor, en institution, der anviste tjenestesøgende plads, udbød værelser til leje, tilbød kommissionsforretninger af enhver art og udgav en art avertissementsavis. Dette adressekontor, der ikke havde fungereti flere år, blevnu centrumfor en meget omfattende og påmange må­

der betydningsfuld virksomhed. Med sprudlende idérigdom og megen rastløs­ hed arbejdede Hoick med mange ting. Fra en ganske ringe begyndelse voksede Adressekontorets Efterretninger, kaldet Adresseavisen, op til at blive et af Københavns vigtigste bladorganer med nyskabelser på flere af journalistikkens områder, således annoncevæsenet. Af bladets tabellariske og periodiske stof voksede en række håndbøger frem, således ikke blot Handelsspejlet, men også Københavnspolitiske vejviser — den endnu eksisterende Kraks vejviser-Stats- Journalen - en statistisk-historisk årbog - en række mindre lommebøger og almanakker, rejse- og turistbøger, tabeller, titulaturbøger, et provinsialleksikon over Danmark, kataloger m. m. I tidens løb blev det til henved 20 tidsskrifter og magasiner.

Hoick var med sin handelsuddannelse og sine mange ideer ikke dårlig ru­

stet til at skabe en dansk handelskalender. Han kendte selv handelen indefra, et forhold, der også gav sig udslag i Adressekontorets virksomhed på andre områder: han udlejede bærestole, portechaiser, han solgte Roskilde Brøndvand og rotte-og musedræbende midler osv. ; aflæggere af kontoret blev Københavns første byekspres, et fast auktionskontor, forskellige skrivestuer, et læseselskab, den »norske agende post«, en »avisbutik«, et fiskeinteressentskab til Københavns forsyning med levende torsk m. m. Hoick blev kommissionær forDet kongeligenorske Glaskompagni, han tildeltes i 1763 titel afagent og fik i 1767 grossererborgerskab. Hans organisationstalent fik mulighed for at ud­

folde sig på flere områder; han blev i 1768 og 1771 benyttet ved organisa­

tionen af statens lotterier, han gjorde i 1768 forberedelserne til oprettelsen af Det juridiske Selskab og til Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. I 1772 fremsatte han planer til oprettelse af Det typografiske Selskab og blev dets forstander sammen med flere andre. Endvidere skabte han en række filan­ tropiske foretagender, bl. a. en sygekasse for fattige folk og fem friskoler for hjælpeløse børn.

Gennemsin mangeartede og rastløse virksomhed kom Hans Hoick i forbin­

delse med mange mennesker. Hanhar også haft brug for mange kontakter, da han skulleskabe sin handelsvejviser, handelsspejlet.

Opbygningen af den nye handelsvejviser kom dog til at ske gradvis gennem en årrække. Titlen på den første udgave, fra 1765, viser, at Hoick først ind-

(9)

Agent Hans Hoick - handelsspejlets skaber.

Maleri på Kraks Legat.

skrænkede opgaven til at omfatte København. Hans mål var vel større, som detfremgår afforordet: »Man har og været til sinds tilligemed denne samling at udgive en fortegnelse på de herrer handlende overalt i købstæderne, såvel i Danmark som Norge, samt hvilke fabrikker i disse stæder måtte findes og hvad efterretninger ellers kunne tjene handelen til fordel«. Det har han dog

(10)

måttetopgive, »da man iså kort en tid umulig har kunnet tilvejebringe denne vidtløftige samling, har man måttet lade dette forsæt bero til følgende år«.

En ny vejviser kom virkelig det følgende år, i 1766. Den hed nu Danmarks handelsspejl og var på 304 sider, mere end det dobbelte af den første. Titlen viser, at den nu omfattede hele Danmark, mens der iforordet blivergivet løfte om underretninger om Norge og Holsteni en udgave det følgende år.

Løftet blev dog ikke holdt. De følgende fem udgaver af handelskalende­

ren havde ikke Hoick som forfatter. Som han selv skriver i forordet til 1774- udgaven, dahan selv atter var med: »Dajeg havde bragt afgangne bogtryk­ ker Lindgreen i ånde med tvende årgange af handelsspejlet, lod jegham sejle med årgangenes fortsættelse for egen vind«. Og Lindgreen, der var bogtryk­ ker i Sorø, var ikke så heldig i sin sejlads 2. Han lod vejviserens stof vokse for hastigt;i 1767 og 1768 varDanmarks spejl eller efterretning om den verds­ lige stand på henholdsvis 594 og 600 spalter, i 1769 var Danmarks spejl på 808 spalter, i 1770 og 1771 Danmarks og Norges samt hertugdømmene Sles­ vig og Holstens spejlpåhenholdsvis 812 og 810 spalter. Hertil kom, at Lind­

green skiftede kurs. Hans Hoick var startet med et handelsspejl; Lindgreen fortsatte med vejvisere, hvor en stor del af stoffet var det, man ellers finder i en hof- og statskalender, nemlig fortegnelser over embedsmænd. Et sådant værk varvel i sigselv værdifuldt; Danmarks hof- og statskalenderkom således først i 1801 også på dansk, idet den indtil da alene var udgivet på tysk;

menen hof- og statskalendersstofhavde man dog på andenmåde.

Da Hoick i 1774 igen havde overtaget arbejdet med handelsspejlet, vendte han tilbage til udgangspunktet, og bogen har i de sidste tre udgaver igen ordet »handel« i titlen. Omfanget er for de to første årgange mindre:

1774 Handelsspejl på 240 spalter, 1777 Danmarksog Norgessamt hertugdøm- menesSlesvigs ogHolstens spejl på 239 sider. Sidste udgave, De kongelige dan­

skerigers og fyrstendømmers stats- og handelsspejl, fra 1780, var på 506 sider.

Da Hoick i 1774 atter havde overtaget arbejdet med handelsspejlet, forsøgte han at indføre flere forbedringer. Lindgreen havde gjort bogen for stor og havde ladet den udkomme for hyppigt; man kunne i den nye ud­

gave læse om de samme herregårde som i fjor. Da Lindgreens enke i 1771 havde forsøgt sig med en fortsættelse af mandens udgiverarbejde, havde hun da ogsålidt tab, oghun frasagde sig fortsættelsen.

Hoick kunne imidlertid ikke - som han skrev i forordet til 1774-udgaven - tåle at se sit foster forgå og lagde derfor atter hånd på arbejdet. Han æn­

drede igentitlen, som »den godeLindgreen ( en af vore daværende vittigebog­

trykkere)« havde »forandret og drejetom i nogle årgange«; han fjernede stof, som havde stået i denærmestforudgående årgange, og han bestemte sig til at

(11)

udgive bogen blot hvert tredie år3. På denne måde nåede han som vist at få udgivet endnu tre årgange. 1780-udgaven skulle imidlertid blive den sidste.

Hoick døde i 1783 og var de sidste år plaget af sygdom og økonomiske van­ skeligheder.

Med sit handelsspejl satte Hans Hoick sig det mål at skabe en fortegnelse over handelens folk, »til almindelig nytte«, indrettet til tjeneste for de herrer handlende. I forordet til 1766-udgaven skildrer udgiveren, Jonas Lindgreen, der står som forfatter tilforordet, i oplysningstidens stil sit høje mål: »Mitøje­

med har alene været at vise den retsindige patriot den store og fast utrolige fremgang, som de danske staters handel haver gjort imod fuldkommenheds mål på så kort en tid,og hvad fordel man kan ventesig afsålykkelig en begyn­ delse. Indholdet er handelen: om denne kan man næppe tale for meget:

det er handelen, der stifter venskab imellem nationerne, formilder sæderne, berigerborgerne og giver detene folk envirkelig overmagt over det andet. Den erdet, der sætter arbejdere i bevægelse, udbreder kunster og videnskaber, for­

merer folkemængden, opdager os naturens skjulte rigdomme, giver næring, bekvemmeligheder og forlystelser til alle: om den kan man vel ikke tale for meget«.

Materialet til handelsspejlet er indsamlet gennem en række meddelere rundt om i landet, og her har Hoicks mange kontakter og hans tilknytning tilen virksomhedsom Adressekontoret givetvis været ham til stor nytte. Udgi­ veren af de to førstebind, Jonas Lindgreen, takkeri forordettil 1766-udgaven Hoick, fordi han harpåtaget sig brevvekslingenmed folk, der har meddelt de søgte oplysninger. I 1774-udgaven taler Hoick selv om »mine venner i provinserne«, der alle har været meget villige til at meddele ham de efterret­

ninger, han har forlangt4. I den følgende udgave taler han dog om, at han fra nogle få steder ikke har fået svar på sin begæring, og i den sidste ud­ gave, fra 1780, beder han læseren undskylde, at bogen ikke overalt er lige fuldstændig, fordi han imod forventning ikke har fået svar på adskillige af sine promemorier til meddelerne 5. Et eksempel herpå har man i en anmærkning under Vejle, hvor det hedder, at »hvad stiftelser eller anlæg, som her er begæ­

ret at anføre, har ikke kunnet ske, formedeis at man ej har kunnet få efter­ retning derom«. Når meddelerne således svigtede, har det knebet for Hoick at få stoffet ajourført. Han lader dog i forordet til førsteudgaven en særlig mulighed stå åben: »Skulle imidlertid et eller andet af de herrer handlendes navne i København være overset i denne samling, ville disse gunstigst behage at angivederes navne påAdressekontoret, da dei næste udgave upåtvivleligen skal blive indført, hvilken jeg og årlig skal forsyne med forandringer og for handelen nyttigeefterretninger«.

(12)

Man må formode, at visse forandringer og rettelser fra årgang til årgang kan være sket på initiativ af brugerne afbogen. Med dentids kommunikations­

forhold har der dog været store problemer med at få ført handelsspejlet helt ajour. I 1780-udgaven beder Hoick da også læserne undskylde, at de vil kunne finde adskillige navne, som siden er døde, og til gengæld savne andre, som i mellemtiden er kommet i de afdødes sted 6. Man ser dog også eks­ empler på nøjagtighed iajourføringen; vedenhandlende, madame salig Hans Pedersen, i Nakskov, bemærkes det således i 1780, at hun har handlet med korn og grove varer, men formedelst alder og svaghed ganske har nedlagt sin handel. Meget tyder på, at det har været Hoick magtpåliggende, at bogen skulle være så aktuel som muligt. I 1780-udgaven gør han selv opmærksom på, at efterretningerne fra Christiansfeld er fra 1779, således at de altså alene viser de indretninger, som var gjort der til dette års udgang7. Og da Hoick til 1777-udgaven til afsnittet om Slesvig og Holsten fra nogle få steder ikke fik svar på sine forespørgsler, foretrak han at meddele dette frem for at an­

giveforældede oplysninger 8.

Hans Hoicks handelsspejl tilfredsstiller næppe senere tiders krav til en han­ delsvejviser ellerenøkonomisk-statistisk beskrivelse af landets erhvervsliv; men alligevel har hans værksandsynligvis haft stor betydning forsamtiden, således som det antydes i datidens anmeldelser og af de mange udgaver; og det harbetydelig værdi for eftertiden. Samtiden havde stor nytte af desmå bøger, der uden tvivl kom til at spille en vigtig rolle for Danmarks samhandel i denne periode9. Eftertiden kan i de små bøger se navnene på købmænd og handlende, embedsmænd m. m. og får tal for håndværkere i de forskellige fag, skippere, befolkningens størrelse m.m., oplysninger, man ofte ellers kun med stor vanskelighed kan finde andre steder. Hist og her mangler en en­ kelt eller flere af rubrikkerne under en købstad; under Maribo hedder det i 1780, at tallene på håndværkere ej er anmeldt, under Vordingborg, Åkir­ keby, Ålborg, Frederikshavn, Kolding og Holstebro mangler de også, ligesom tallene 1770 forSvendborg, Horsens, Vejle ogEbeltoftog ligesomlisterne over købmænd for Allinge-Sandvig og Svendborg i 1770, Hasle og Assens i 1780.

Allerede fra starten søgte Hoick at skabe en nogenlunde fast ramme for de forskelligartede oplysninger i handelsspejlet. I den første udgave, der som nævnt alene omfattede København, var de handlende opstillet i forskellige grupper, som i et fagregister: grosserere, boghandlere, tømmerhandlere, vin­

handlere osv.; de handlende anføres med navn, hvilket var noget nyt. Hoick fremfører selv fornuftigti forordet, atvil nogen sige, deter vel, andre derimod, atdet er ilde gjort,så skal denneforskellige dom aldeles ikke anfægte ham. Ef­

ter fagregisteret fulgte en række praktiske oplysninger af interesse for han-

(13)

delens folk, brevtakster, oplysninger om forsendelsestider, toldbestemmelser, mæglertakster for færgemænd, skibe, auktioner m. m. og priskurant for silke­ varer. I 1766-udgaven er København-afsnittet indrettet på lignende måde, men tilføjet en række beskrivelser af handelsforhold, handelskompagnier, fa­

brikker m. m. I det nye afsnit om de danske provinsbyer står de enkelte byer alfabetisk, med angivelse afde handlende i byen ogbyens konsumtionsafgifter m. m. I 1767-udgaven er under de enkelte byer tilføjet afsnit om civile em- bedsmænd, ved bystyret, toldvæsenet, postvæsenet, retsvæsenet, kirken ogskole­

væsenet, samt militære embedsmænd o. a. Der gives nu også tal for håndvær­

kere, skippere o. a., oplysninger om herregårdene i de enkelte amtereller her­

rederm. m. samt opregninger af administrative inddelinger. Under rubrikken Ellers i byen boende anføres yderligere en del personer; denne rubrik får i 1780 den fordatiden meget karakteristiske titel: Andre i byen boende hæder­ ligeog karakteriserede personer.

Rækkefølgen af de forskellige rubrikker er ret fast, om end udfyldningen mange steder kan være noget tilfældig. Hele systemet er allerede nu det, der skullegå igen i de følgende udgaver, når bortses fraenkelte af Lindgreens år­ gange. Mindre tilføjelser kommer efterhånden til, således rubrikken om ind­ kvarteringen, som antallet af borgere, skatteydere og indbyggere, om depute­ rede borgere,hospitaler og hospitalsforstandere, doktorer og kirurger, prokura­

torer, herbergere, møller i byen og omegnen, markeder, kroer, færgeforbin­ delser, færgetakster m. m., ligesom der i tilfældige anmærkninger kan findes forskellige oplysninger. At også anmærkningerne var et fast punkt i de spør­ geskemaer, der utvivlsomt har dannet grundlag ved indsamlingen, fremgår af, at den før citerede anmærkning fra Vejle 1780: »som her er begæret at an­

føre«, må henvise til selve rubrikken »Anmærkning«. Det samme afsløres af oplysningen i anmærkningen for Skagen i 1780: »Videre anmærkninger, end som forhen ombyen allerede er indberettet og i handelsspejlene indrykket, be­

findes ej af melde«.

Handelsspejlets rubrikker om erhvervslivet

Henimod en halv snes af handelsspejlets mange rubrikker er af interesse, når man vil danne sig et indtryk af dansk erhvervsliv og forholdet mellem de for­ skellige landsdele på dette område, således som det afspejles i Hans Hoicks værk.

Under rubrikken Tallet på borgerskabet og samtlige indvånere anføres for mange byer forskellige befolkningstal. Rubrikkens udfyldning viser, hvor lidt

(14)

man har været indstillet på at give faste, ensartede oplysninger. For nogle byer anføres tallet af borgere, dvs. sådanne, der havde borgerskab, evt. om­

fattende enker, der bruger næring, for andre tallet af ekstraskatteydere - alle indbyggere over 12 år, der i tiden 1762-1812 pålignedes en særlig hovedskat eller personskat — for andre det samlede indbyggertal, enten »samtlige sjæle«, »gamle og unge« ellersamtlige indbyggere over 12 år. Fra Skagen har man i 1780 den pudsige formulering: »Samtlige i byen boende kan regnes ungefær til 130 personer, foruden hustruer og børn«. Fleresteder opgives dog resultatet af to eller flere af disse optællingsmåder. Et særsyn er det, når der i 1780 forNyborg anføres: »Tallet påborgerskabet og samtlige indvånere:

Byen består af 288 publikke og partikulære huse og bygninger, hvorunder er begrebettillige alle dem, som er på jurisdiktionen«. En sådan nødløsning har man ikke engang kunnet præstere i Lemvig. Man har der fuldstændig givet op overfor problemet; i 1770 anføres intet, og i 1780 skriverman: »Tallet på borgerskabet og samtlige indvånere kan ej bestemmes, som noget, der daglig både formindskes og formeres efter omstændighederne«.

Sammenligner man handelsspejlets indbyggertal med dem, der kendes fra folketællingen 1769, får man, som det fremgår af tabel 1, et levende indtryk af, hvor vanskeligt det har været for datiden at skaffe sig sikre oplys­ ninger om noget så forholdsvis enkelt som byers indbyggertal. Kun for to byer, Bogense og Nibe, opgives i 1770 tallet fra folketællingen i 1769, for én, Marstal, i 1780 tallet fra denne folketælling. For alle de øvrige byer er der større eller mindre afvigelser fra folketællingen. Som regel ligger handelsspej­

letstal endel, nu og dameget, under folketællingens. Som eksempler kan an­ føres, at for Roskilde er Hoicks tal 1770 og 1769-folketællingens henholdsvis 1.600 og i.711, for Holbæk 1.000 og 1.223, for Odense 4.000 og 5.464, for Grenå 600 og 704. Når der i 1770 for Nakskov anføres tallet »omtrent 489 mennesker af gamle og unge«, må der være tale om tallet for enten ekstra­ skatteydere eller borgere, idet folketællingens tal 1769 er 1.173. Det samme gælder den vildledende oplysning 1780 fra Varde: »Indvånernes tal er 179, hvor mange af disse er borgere, videsikkebestemt«.

I flere tilfælde ligger handelsspejlets tal dog over folketællingens, således for Hillerød, hvor de to tal er henholdsvis 1.600 og 1.114, og for Ringsted, hvor tallene er 1.000 og 705. I almindelighed har man i byerne ikke været klar over, hvor stort folketallet var. Måske spiller forholdet til skattevæsenet her en rolle. En del forklares dog sikkert af, at gevorbne ryttere, dragoner og soldater m.m. ikke blev medtalt, kun deres koner og børn 10. Hvorledes man i øvrigt forsøgte at nå frem til en opfattelse af byernes folketal, har man et eksempel på fra Svendborg i 1780; det hedderher, »og kan de samtlige ind-

(15)

våneres tal sikkert regnes til 8.000 sjæle, da her årligt fødes over 50, og lige såmangeomtrent ved dødenafgår«.

Under rubrikken Købmændene eller Købmænd og handlende anføres nav­ nene påbyens købmænd og handlende, ofte med tilføjelserom de vareområder, som hver enkelthandlede med. Fra Århus meldes således i 1770, at Friderich Raae handler med alenkram, specerier og grove varersamt tømmer og korn, og at Jørgen Rasmussenhandler med alenkram, specerierog grove varer samt vin og brændevin. Man får således en mængde oplysninger om købmænd og handlende ; menoplysningerne er næppe altidfuldstændige eller udtømmende.

Udentvivl harudvælgelseskriterierne nu og da veksletfraby til by og gennem årene. Nogle steder kan være foretaget envis skelnen mellemstørre handlende, der skulle med, og mindre, der ikke skulle. I 1770 nævnes under Fredericia til sidst under de handlende fem jøder, hvis handelsområder opregnes, hvor­ efter der tilføjes: »De øvrige handlende jøder tager deres varer hos ovenan­ førte, hvormed de søger markeder«. Når handelsspejlet for 1770 anfører 12 købmændfra Nibe,mens handelsspejletfor 1780 har hele 34, må der være tale om vilkårlighed og usikkerhed ved registreringen. At der kan forekomme over­

ensstemmelser ibevægelserimaterialet, har man et eksempel på forRibes ved­ kommende. Befolkningstallet varher i 1769 2.100, i 1801 kun 1.994; svarende hertil har handelsspejlet i 1770 142 håndværkere, i 1780 kun 128, og samtidig hermed falder antallet af forskellige håndværksfag fra 32 til 28; til gengæld stigertallet for købmænd ganske vist fra 6 til 12.

Usikkerhedog vilkårlighedi registreringen afde enkelte købmænds vareom­ råder forekommer også. I almindelighed erderikke store variationer fra 1770- til 1780-udgaven for de enkelte byer. Sjældent sker det som for Storeheddinge, at købmændenei 1770, femi alt, er registreret under »bondehandel« ogi 1780, nu kun fire, under hørkram, isenkram, tobak, urtekram, vin, kramvarer, hør, hamp, sild, salt, tran. At tilfældet har spillet ind ved registreringen af køb­ mænds vareområder, synes også at fremgå af det forhold, at mens der for Ålborg i 1770 ikke anføres nogen købmænd, derhandler med isenkram, næv­

nes isenkram ved én købmand i Sæby det nævnte år, og i 1780 endda ved seks.

I almindelighed er der dog ikke tale om store forskelle fra 1770-udgaven til 1780-udgaven. Som det sesaf tabel 1, går tallene for noglebyer lidt op, for andre lidt ned, måske i almindelighed i overensstemmelse med de økonomiske og befolkningsmæssige forhold. Det må dog bemærkes, at der for en by kan være tale om en nedgang i tallet af købmænd samtidig med, at folketallene 1769 og 1801 viser en væksti befolkningstallet, således som det ses for f. eks.

Ålborg. Måske er 1770-udgaven mere fuldstændig end 1780-udgaven.

(16)

By- og landbefolkning 1769-1801 og byernes erhvervsforhold 1770 og 1780 Byerne står inden for hver landsdel i størrelsesorden efter indbyggertallene 1769

Byens navn

Folke­

tælling 1769 1801

Hoick 1770-1780 Købmænd

1770-1780

Håndværkere

1770-1780 »Fa- briks- virks.«

1770- 1780

Skip­

pere 1770-

1780

Skibe 1770- I alt 1780

Ekstra­

skatte- ydere

Borgere I alt

fordelt på antal

fag

I alt

fordelt på antal

fag

København 70.500 346-375 - -!-^35 ~45 112-97 -381

100.975

Skibenes læstetal

1770- 1780

Sjælland (med Møn) Helsingør

Roskilde Næstved

3-669 5-282 1.711 1.768 1.404

*-7#5

3-381-3.300 400-400

100- -200

32-35 10-12

8-/0 14-r/

8-9 7-7

173-*74 105-S9

91-93 44-42 34-27 28-29

2-8

3~4 -2

80-80 -7

i .600-

-950

Køge 1.403

1-527

-780 164-146 12-9 9-5 105-84 28-25 -i 3~3 -3

Slagelse 1.379

1-732

1.200- -980 180-150 7-16 5-5 83-74 29-26 1-1

Korsør 1.357

1.219

1.200-800 -660 150-120 *7“*3 8-7 0 64-45 23-*2 -i -6

Kalundborg 1-337

1-322

1.264-7.220 160-770 30-33 16-8 80-60 25-27 1-7

Holbæk 1.223

1-332

1.000- -880 110-123 *5“*4 8-7 79-77 28-27

Hillerød 1.114

1.214

1.600-7.000 -750 150-140 l-i i 3-3 72-40 29-21 1-3

OleDegn

(17)

931

Stege 798

917

850- -102

Ringsted 705

817

1.000-667 -533 -107

Skelskør 592

567

800-520 -332 70-61

Sorø 532

592

-380 -310 -67

Storeheddinge 514

578

400- -388 86-156

Nykøbing Sj. 500

815

-383 -96

Præstø 385 500-

480

-280 -50

Frederikssund 216 -250

262

80-3 2

[ 2—8 3-e 61-35 22-14 1-1

3-7 8-8 53-52 23-20 -2

7-/0 5-JO 40-28 I8-ZO 7-7 7-7 -59’/2

6-7 8-4 61-42 27-19

5~4 1-8 27-26 12—12 -i

3~4 11-5 41-52 ^5-17 -i

3-8 9-6 27-33 16-11 4-5 3l~44

4-3 4~3 13-20 11—12 Hørsholm

Slangerup 500-400 80-66

Bornholm

Rønne 2.058

2.456

2.000-2.000 -344

Neksø 1 173

/.274

489-S-poo -300

Svaneke 562

663

591-500 -200

Allinge-Sandvig 521 484-500 585

-130

3- 3~ 20- 9-

4-2 3~r 35-30 i9-'5

9-zz -4 151-160 28- -ca. 10 10—ca. 10

6-11 -2 66-69 23-22 16-14

5-8 -4 31-56 I I-ZZ 1-3

—i -i 16-22 6-8

Danskhandel,håndrkogindustri1770og1780

(18)

Byens navn tælling 1769 1801

virks.«

1770- 1780

pere 1770-

1780

1770- 1780 I alt

Ekstra­

skatte­

ydere

Borgere I alt

fordelt på antal

fag

I alt

fordelt på antal

fag

læstetal 1770-

1780

I.942 Hasle

Åkirkeby

435 5J3 361 455

-400

305-320

-100

-90

2- 2-2

1- -I

i9-'5 17-

9~7 10-

Lolland-Falster

Nakskov 1.287

1.671

-9-1.000 181-I5O-6O 25-2O 7-7 90-87 25-25 —12 22-8

Nykøbing F. I-O39

/•079

-1.000 -79S 16O-IOO 16-13 4-6 89-73 30-26 9-7 11-10

Rødby 650

776

IO2—76 7~5 3- 63-68 i3-'3 6-4 7-5

Maribo 506

686

92- 8-8 4-4 50- 21- 2-4 -4

Nysted 489

dpo

IOO- 6-9 5~4 50-54 15-^5 7-6 7-Ö

Stubbekøbing 488

467

-342 61-64 6-8 3~3 51-46 20-18 4~4 4-4

Sakskøbing 424

549

-380 JO-90 7-8 3-5 44-44 15-12 4~5 4-5

Fyn og Langeland

Odense 5-464

5-782

4.OOO-4.OOO —2.000 -6OO 34—37 25-19 333-325 46-46 5-9 -30 25-50

Svendborg 1.815 -8.000 -1.000 3OO-25O-6O -34 -8 -132 -30 20-24-

OleDegn

(19)

Assens I-I39 i -443

I.IOO-Z.ZOO-5O -650-70 170-170 10- 14- i04-z13 28-30 -z ~9 -8 -57'11

Fåborg 1.136

i. 061

1.500- I5I- I4-/5 5-6 fy-53 20-13 -23 -23

Rudkøbing 814

I.I4I

700- I 10- 15-z/ 8- 92-69 27-22 I3~/5 I76-

Middelfart 736

Z.OZ9

-94 6-9 4-4 51-67 18-23 5~9 5-9

Kerteminde 706

/.045

-450 65-87 13-zz 7-7 42-30 2-10

Bogense 430

760

430-z10 -76 8-7 6-2 33-26 11-14 -6 -6

Nordjylland

69-56

12- 34 13- /6

18- 233- 38- 12—12

21-21

5-4 36-

7-7 -z 6-6

36- 836V2-

7-7 77-

3-6 Ålborg

Nibe Thisted

4- 425 5- 579 1.029 1.029- 1.044

815 1.068

3.000- 735-6-700

386-

90- 3-

5-/0 39-4' 54-56

Skagen 704

834

130-/30 6-5 4- 7-5 4- —i1-12 -11-12

Hjørring 598 -500

744

490-400 -120 5-/2 5-3 32-34 I ï—14

Frederikshavn (Fladstrand)

587 463

250- 9-/0 8-2 6- 4- -8

Danskhandel,håndrkogindustri1770og1780

(20)

Byens navn

Folke­

tælling 1769

1801 I alt

Ekstra­

skatte­

ydere

Borgere

1770-1780 1770-1780

I alt

fordelt på antal fag

I alt

fordelt på antal fag

briks- virks.«

1770- 1780

Skip­

pere 1770-

1780

Skibe 1770- 1780

Skibenes læstetal 1770-

1780

Nykøbing M.

Sæby Løgstør

555 65 '

W2-37O 17-38

487 -470 340-350 -36

517

392 -338 240-221 -150

463

16-/4 4- 18-32 12-13 -3

5-zo 7-6 i 7-38 9-14

9-7 2-3 19-18 10-10 —i i 2-7

Østjylland

Århus 3.837 3.200— —22-2.300 300-290

4.102

Randers 2.901 3.000-2-5.000 ~45°

4.562

Fredericia 2.813 2.500- 270-260

3-474

Horsens 2.738 -2.200 -1.683 -448

2.398

Kolding 1.510

1.672

Vejle 957

Z.5Z0

600-670

Grenå 704 -540

760 Skanderborg

Ebeltoft

566 488 563 598

470-406 -352

-400

40-62 i10-/50

52-45 15-'4 150-128 40-28 -4 3i-5^ -391

35-55 12- 107-178 *6-35 2-2 -21 25-24 -428

14-7 10- 103-105 28-26 ~3 -3

32-40 7-12 -99 ~l3 -24 —21 -386'12

i i-r i 8- 75~ 17- 5- 66>/a-

5-8 6-5 -76 -24 1-2 -I

11-9 4-5 50-30 9-8 8-6

8-7 6-6 44-41 16-18

8-7 4- -42 -16 ~5 -5

OleDegn

(21)

Mariager 402 4^4

300-400 -290 44-64 7-7 7~7 21-41 **-17 5~4 -i

Vestjylland

Viborg 2.221

2.379

-1.900 -1.461 -300 11-12 *3-7 127-120 37-29 5-6 —i

Ribe 2.130

1-994

-310 6-12 7-10 142-128 52-28 -2

Holstebro 688

853

700- 100—100 28-17 3~ 65- 23-

Varde 670

1.020

800- *27-179 I I-ZO 6- 72-51 26-19

Ringkøbing 508

77/

-245 -80 12-15 -7 25-29 16-8 l-IO

Skive 438

520

-350 i5-'3 4- 37-36 *5-12 5-6 -6

Lemvig 320

375

*3~i3 5-5 15-16 I 1—12 -4 -4

Sønderjylland

Haderslev 3.141

3635

Åbenrå 2.701

2.834 Sønderborg

2.761

—12

—20

Danskhandel,håndrkogindustri1770og1780

to

(22)

Byens navn

Folke- tælling 1769 1801

1770-/780

virks.«

J alt

Ekstra­

skatte- ydere

Borgere I alt

fordelt på antal

fag

I alt

fordelt på antal

fag

Skibe 1770-

1780

Skibenes læstetal

1770- 1780

Tønder -1.900 -57 -191 -i

Augustenborg flække

Christiansfeld flække -3 —9 -4

Højer flække Løgumkloster flække

Nordborg flække -49 -4 -4

Ærø

Ærøskøbing 1.138 -1.138 838-830-50 202- 26-/9 9- 52-42 24-/6 -2 44-56

Marstal

1.2 91 760 I-449

6- 3- 7“ 5“ 65-

Anm.: Folketallene for Sønderjylland og Ærø er fra folketællingen 1803.

Kilde: Statistisk Tabelværk, I, 1835, Hans Hoick: Handelsspejl 1770 og 1780 og Aksel Lassen: Fald og fremgang, s. 323-325.

OleDegn

(23)

Alligevel er der i tabel i forsøgt en sammentælling for de enkelte lands­

dele. Tager man landet under ét, forekommer der henved 50 forskellige grup­

per, efter at en delmere tilfældigt forekommendevarer erlagt ind under grup­ per, der ellers rummer disse, således hør, hamp, humle og tjære under grov­

varer, citroner, oliven oglignende under urtekram osv. Flere af de henved 50 grupper forekommer kun under enkelte byer, men det kan være udtryk for særlige forhold. Dette er vel tilfældet, når Nibe i 1770 har 12 købmænd, der noteres for sildehandel, eller når Tønder har 26 købmænd, der noteres som kniplingskræmmere. Som en særlig gruppe handlende anføres flere steder for sigéneller flerejøder; sådanne nævnesikkeblot i København, hvor det i 1770 oplyses, at der var 158 familier; men også i byer som Ringsted, Roskilde, Ny­

borg og Fredericia.

Under rubrikken Håndværkere anføres for de enkelte byer tallene for håndværkere inden for de forskellige håndværk: bagere, bødkere, drejere osv.,i 1770-udgaven opstillet alfabetisk, i 1780 til delsalfabetisk. Hoicks tavler medtager henved 70 forskelligefag, hvortil kommer, at der flere steder anføres enkelte fag, som ikke hører under håndværk, således gartnere, podemænd, vognmænd og værtshusholdere, musikanter, i København prammænd, færge- mænd, stenførere, vintappere, bryggere, brændevinsbrændere; sådanne fag er itabel 1 og 2 ikke medtalt underhåndværk.

Somved købmændenemøder manved håndværkerne inkonsekvenser i han­ delsspejlets opstillinger. For Ribe anføressåledesi 1770 ni klejn- og grovsmede, mens betegnelseni 1780 er tolvsmede.

Specifikationen på små grupperhar muligvis medført, at tallene for hånd­ værkereer mere sikre, end de ellers ville have været. Man har dog manglet en kontrol derved, at håndværkernes navne ikke angives. Fejl har næppe kunnet undgås. Sammenholderman tallene fra 1770 og 1780,vil manse lignende for­

holdsom ved tabellerne for købmændene, således som det fremgår af tabel 1.

Under rubrikken Fabrikker, i 1780 Fabrikører og manufaktur ister, anfø­ res for en del byer og landdistrikter navnene på personer eller virksomheder, der ikkehenregnedes under håndværk. Mange virksomhedstyper forekommer, især iKøbenhavn, således som det fremgåraf tabel3.

Under rubrikkenSkippere, i 1780-udgaven Byens fartøjer og skippere, anfø­ res for en delkøbstæder navnene på skippere, evt. med angivelse af deres ski­ bes størrelse i læster. Disseoplysningererdog temmeligtilfældige, således som det fremgåraf tabel 1. Noget lignende gælder forde tilfældige oplysninger om byernes havne, der meddeles under samme rubrik eller under anmærkninger.

Under rubrikken Anmærkning findes forskellige tilfældige oplysninger; ad­ skillige drejersig om økonomiskeog erhvervsmæssige forhold.

(24)

Handelsspejlet 1770 om Grenå.

Beskrivelsen af Grenå fylder i denne udgave 1V2 side. Spalte 571 og 572 oplyser om kobinænd og håndværkere, skippere og fartøjer, borgerne, posten, bytinget, byens jorder og rettens betjente.

(25)

Handelsspejlet om dansk erhvervsliv 1770 og 1780

I 1770 var der i kongeriget Danmark i alt 66 egentlige købstæder foruden tre, Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand) og Løgstør, der medregnes i det følgende, og i den nuværende danske del af hertugdømmet Slesvig var der 5 købstæder og 6 flækker, nemlig i Sønderjylland henholdsvis 4 og 5, på Ærø henholdsvis én og énn. Langt størstedelen af disse købstæder var dem,vi ken­ derden dag i dag. Enkelte afdem er sidenforsvundet som købstæder, nemlig Slangerup og Hørsholm; til gengæld var dengang en del bebyggelser endnu ikke nået ind i købstædernes rækker; det gælder Frederiksværk, Allinge-Sand­

vig, Frederikshavn, Nørresundby, Løgstør, Brønderslev, Silkeborg, Herning, Struer, Esbjerg og Skjern, og i det gamle slesvigske område Marstal; enkelte af de sidstnævnte er dog medtaget eller nævnt hos Hoick, der også omtaler flere handelspladser, nemlig Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand), Løgstør og Marstal; disse fire byerer også her medregnet blandt købstæderne, mens de øvrige, landsbyerne Herning, Skjern osv. ikke medtages.

Den store vrimmelaf købstæderoverskues bedst,når man ser byerne i enkelte større områder under ét. Naturligt er det her at betragte købstæderne i føl­ gende områder: først København for sig, dernæst det øvrige Sjælland med Møn, derefter Lolland-Falster, Fyn med Langeland, Nordjylland, Østjylland ogVestjylland; endelig Sønderjylland,den del af det gamle hertugdømme Sles­ vig, der i dag hører under Danmark; til hertugdømmet Slesvig hørte i 1700- åreneogsåÆrø.

Områderne er naturligt afgrænset, idet det dog må bemærkes, at til Nord­

jylland regnes Hjørring, Thisted og Ålborgamter, til Østjylland Randers, År­ hus, Skanderborg ogVejle amter, til Vestjylland Ringkøbing, Viborg og Ribe amter og til Sønderjylland Haderslev, Åbenrå-Sønderborg og Tønder am­ ter12.

Om de mange købstæder giver Hoicks handelsspejl en mængde mere eller mindre fuldstændige oplysninger vedrørende handel, industri og håndværk m. m. Hvad ser man, når man ser i spejlet?

I tabel i og 2 er en række af de mange oplysningersøgt opstillet i en over­

skuelig form, og sammentællingerne viser de enkelte områders stilling i for­

hold til hinanden. Ved en vurdering af tallene må de ovenfor anførte usikker­ hedsmomenter tages i betragtning. I hovedtræk afslører tallene dog vistnok visse forhold, der var karakteristiske for de danske købstæder i slutningen af

17ooårene13.

I henseende til indbyggertal dominerer København ganske billedet. I 1769 boede 47 % af kongerigets byboere i hovedstaden, i 1801, efter en vækst for

(26)

TABEL 2 By- og landbefolkning 1769-1801 og

Område

Købstæder Land­

distrikter

Købstæder og land­

distrikter

Antal*) Folketal 1769

Gennem­

snitlig størrelse

1769

Folketal 1801

Gennem­

snitlig størrelse

1801

Folketal 1801

I alt 1801

København I 70.500 100.975 IOO.975

Sjælland (med

Møn) 20 I9.64I1) I.09I1) 22.9381) I.2751) 2 18.6162) 241-554

Bornholm 5 + 1 5-110 852 5.926 988 I3-589 I9-5O7

Lolland-Falster 7 4-883 698 5.918 845 46.978 52.896

Fyn og Lange­

land 9 13-877 i-541 16.059 1-784 IO5.31I 121.370

Nordjylland 7 + 2 9-592 1.066 11.363 1.262 IO9.598 120.961

Østjylland I I 17-483 1.589 20.264 1.842 123.O3O 143-294

Vestjylland 7 6-975 996 7-912 1.130 I 16.926 I 24.838

Kongeriget 67+3 148.061 I.I583) I9I-347 I-3493) 734.048 925-395

Danmark 2.1 I I 2.814

Sønderjylland 4+5 - - - - - -

Ærø l+l 1.898 949 2.74016) I-37O 4.83516) 7-57516)

♦) med + er markeret de tre byer, der ikke er købstæder: Allinge-Sandvig, Frederikshavn (Fladstrand) og Løgstør, samt de sønderjyske flækker.

1) heri mangler tallene for Slangerup og Hørsholm. - 2) herunder Slangerup og Hørsholm. - 3). de to tal er henholdsvis uden og med København. - 4) tallene er fra 1780. - 5) heri mangler tal for Vordingborg. - 6) heri mangler tal for Allinge-Sandvig. - 7) heri mangler tal for Hasle. - 8) heri mangler tal for Åkirkeby.

Kilde: Statistisk Tabelværk, I, 1835, Hans Hoick: Handelsspejl 1770 og 1780 og Aksel Lassen: Fald og fremgang: s. 323-325.

hovedstadensiden 1769 på 43 %, 53 %. I henseende til antallet af købmænd oghandlende og håndværkeredominerede hovedstaden dogikke; mens antallet af købmænd og håndværkerei provinsens købstæderudgjordehenholdsvis 1,1 og 5>5 % provinskøbstædemesindbyggere, var tallene for København hen­

holdsvis 0,5 og 2,3 % (tallet for håndværkerne for København er fra 1780, idet der ikkebringes noget tal i 1770-udgaven). I København har vel i hvert fald handelsvirksomhederne været større end i provinsen, og derfor var der færre handlende ; det har dog også her spilletind, athovedstadens befolknings­

struktur var en helt anden end de andre byers, med hoffet, embedsstanden, den store garnison og studenterneogden store gruppe aftyende; af betydning harogså været, at handelsspejlet kun registrererhovedpersoner inden for han­

delen, ikke småhandlende. I henseende til antallet af varegrupper og hånd­

værksfag dominerer København derimod; under handelen anføres vel blot 13forskellige hovedgrupper, men under flereaf disse, ikke mindst under grosse-

(27)

byernes erhvervsforhold 1770 og 1780

Købstad­

boere i 0/0 af hele be­

folkningen

Købmænd 1770

Håndværkere 1770

Køb­

mænd 1780

Hånd­

værkere 1780

Fabriksvirk­

somheder købstæder

Fabriksvirk­

somheder landområder

1801 Tal

0/0 af køb­

stædernes indb.

Tal

0/0 af køb­

stædernes indb.

1770 1780 1770 1780

- 346 0,5 I-6354) 2,3«) 315 *•635 I 12 97 - -

8,5 198 1,0 1-294 6,3 213 I-O545) 9 26 25 34

32,0 24® ) °,56) 300 6,* 337) 3028) - - I i

11,2 75 i,5 437 9,o 71 372°) - - 2 2

13,2 II510 ) I,410) 7761») 6,5*») 13911) 861 6 11 - i

9,9 144 i,5 425 4,4 168 22212) 5 5 - 2

14,0 190 bi 596*») 4,6*’) 184 775“) 3 11 7 9

6,4 96 i,4 483 7,o 92 380*5) 5 6 i 2

20,7’) 1.188 0,8 5946 4,o i.215 5.601 140 156 36 51

9,8

- - - - - - - - - -

36,2 32 i,7 59 3,i 19 42 - 2

- 9) heri mangler tal for Maribo. - 10) heri mangler tal for Svendborg. - 11) heri mangler tal for Assens. - 12) heri mangler tal for Alborg og Frederikshavn. - 13) heri mangler tal for Horsens, Vejle og Ebeltoft. - 14) heri mangler tal for Kolding. - 15) heri mangler tal for Holstebro. - 16) tallene er fra folketællingen 1803.

rerne, forekommer adskillige varer, således at der nævnes mere end 50 forskel­

lige varegrupper, hvoraf flere ikke forekommer under provinsbyerne, således især blandt de udenlandske varer; under håndværk forekommer 45 fag.

De større provinsbyer kan vel have tal, der for håndværkernes vedkommende når en lignende størrelse, således forekommer i Helsingør 44 fag, i Odense 46, i Ålborg 38, i Århus 40; men der forekommer færre grupper under de handlende, i de nævnte byer således henholdsvis 14, 23, 18 og 15; og de mindre købstæder kommer langt bagefter, som Maribo med tal på hen­

holdsvis 4 og 21 og Hjørring med talpå 4og 11.

Ikke mindst i henseende til fabriksvirksomheder dominerer København gan­

ske. Her som på andre punkter er handelsspejletvelikke fuldstændigt; mange virksomheder kan være glemt, og vilkårlighed er uundgåelig. Det, der i én købstad er anført som en fabrik, kan dække sig under en håndværker i en anden. Og i hvert fald fra en enkelt egn meldes om fabriksvirksomhed, eller

(28)

TABEL 3 Fabrikker og

Klæde- og tekstilfabrikker

s

Område 6

1 = købstæder

2 = landdistrikter Cl

o

£ Uh

Ih

O 2V T3

W S

ts ortc -Q

•Üo CC

T3O fa

W

25

’s S

to

"O UOJ

O2

*U J3 k2 bo

<Z)'57 a bo Ih

«J C/2

Ih

«J 5

.2 ’u V c<u

"O

'q

H U «J cu cQ Ih (55

København 5 9 5 4 4 3 i i 2 21 i i I 2 I 6 11 3

Sjælland i i 1 i

2 3 2 I I i

Bornholm

2 Lolland-Falster 1

2 i

Fyn og Lange­

land

1 2

i 2

Nordjylland 2

i

Østjylland

2

i

Vestjylland 1 2

5

Kongeriget ! 5 9 5 4 4 3 i i 2 28 I I I I 2 i 6 11 5 3

Danmark 2 3 2 I i 2

I alt 5 9 5 4 4 3 i i 2 31 3 I 1 I 2 I i 7 11 5 5

oS o

gS O

rettere: fabrikationsvirksomhed, der ikke har kunnet registreres under virk­

somheder: Fra Viborg amt omtales fra forskellige egne fabrikation af sorte gryder eller jydepotter, uldstrømperog trøjebinding og træskomageri, som ikke er opgjort pä linJe med den øvrige virksomhed, selv om karakteren af denne i mange tilfælde ikke har afveget meget derfra14. I sammentællingen i tabel 3 er en vis vilkårlighed i handelsspejlets registreringer søgt mindsket ved ikke at medtælle visse virksomheder, som forekommer temmelig sporadisk, men som sandsynligvis har været at finde i adskillige købstæder, nemlig farverier, eddike- og hvidtølsbryggerier og skibsværfter; heller ikke vand-, vind-ogheste­

møller er medtalt, med mindre det fremgår, at der er tale om klædemøller, stampemøller eller lignende; forholdene omkring mel- og grynmøller er så til­

fældige, at detnæppeer rigtigtat medtage disse.

Under hovedstaden anfører Hoick i 1770 ikke mindre end 112 af de i alt

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Gilleleje Bibliotek, Gilleleje Rådhus, Esbønderup Sygehus, Sundhedscentret Toftebo, Gilleleje Skole, Saltrup Bylaugs Kunstudstilling, Sundhedscentret Udsigten, Pyramiden i

Han troede, det var en Kunst — hvad det slet ikke var — og de Drenge, som ikke kunde frembringe en eneste Vellyd paa deres ægte Tryllefløjte, blev først vrede

taget i to hold. Det første værk kender vi allerede andetsteds fra. Uranienborg overtraf alt andet ved den mærkelige dristighed, hvormed vandet her var ledet ind foroven

Juli 1725 fæstede „Jens Nielsen, barnefødt i Heinsted, af Horsens Hospital den halve Gaard sam ­ me Steds, som hans gamle og skrøbelige Fader Niels Rasmussen hidindtil har

Da jeg kom til Annisse i 1953 blev der ikke holdt så mange fester i 'Huset', som det blev kaldt i daglig tale.. De fire-fem årlige fester gav ikke den store handel,

skekrigene 1657-60 er regnet for det vendepunkt, hvor man indså en nødvendig planlægning, foreløbig mest som forbud: i de kongelige skove skulle man efter 1670 skåne

Vi Christian den fjerde med Guds nåde, Danmarks, Norges, venders og goters konge, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og

endogså kan have gået under en misvisende Betegnelse. Hvis nu Titelbladet til den til Rigsarkivet skænkede Slægtebog ikke havde indeholdt mere end, hvad der er anført