Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Møller, C. F.
Titel | Title: Oprøret i Tugt-, Rasp-, og Forbedringshuset
paa Christianshavn, den 25. Juni 1817, tilligemed endeel Bemærkninger, der ere beregnede til at tjene Nationen og dens Ulykkelige til Bedste, nærmest med Hensyn til det morderiske Overfald paa Inspecteur Keller.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Forfatterens Forlag, [1817]
Fysiske størrelse | Physical extent: 15 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
1,'
' ^ . -i " , ^ ^ " ' /> ^ >'^ ' - , -
XO^Q^>,!Q^ 6!6>_!0^^X
. ^ /
Oproret
i
T ugt-, Nasp- og F o rb e d rin g s h u s e t
paa Christianshavn,
den 25 J u n i 1817, tilligemed
e n d e e l B e m æ r k n i n g e r ,
der ere beregnede t il at tjene Nationen og dens Ulykkelige t il Bedste,
noermest
m e d H e n s y n t i l d e t m o r d e r s k e O v e r f a l d paa Znspecteur K e l l e r .
Nedskrevet og udgivet a f
C. F . K la tte r , ' Lypograph og Bladudgiver.
Kjobenhavn.
T ry k t, paa Forfatterens F orlag, i F. Listoe'S Officin.
Maa trykkes.
C. Rerersen.
Fyrelobig BemaerSning.
Jeg har ingen videre Forord t i l den årede Læser
inder eller Lceser! end at ncervcerende lille S k r iv t vel deelS er udgivet fo r i nn'n oiebliklige S t illin g at soge den H jcrlp, fom er D rive fje d re n t i l de fleste Menneskers Hand
lin g e r ; men at det fornemligen vgsaa er nedskrevet for, som T ite le n antyder, at bevirke, om m u lig t, et Gode, som vist ingen Fædrelandsven v i l miskjende m ig fo r ! — D a det er fo rfa tte t paa S ygeleiet, beder jeg saavel S tile n , som m ulige S m a a fe il, der kuyne voere indlobne, godheds- fu ld t undssyldte.
M e d Horagtelse cerbsdigst
M - l l e r .
hoisalig Kong Frederik den S je tte s Kroningsdag, den 31 J u li 1815, kom jeg om M orgenen, om trent mellem 7 og 8, kjorende fra en Landmand, som m in nu heden
gangne Fader stod i Handelsforbindelse med. Skraaes mel
lem Skydebanen og Bager Hamborgs G a a rd , standsede pludseligt Kudffen. D e t var i m in F erietid og jeg var kun en Skolediscipel. Foran m ig saae jeg en Mcengde Mennesker, der tildeels vare barhovede og siet klcedte, deels forsynede med Baadshager, A xe r og deslige. A f en sagte M u m le n erfarede jeg, at det vare Fanger, som vare ud
brudte fra Strafanstalten paa C hristia nsha vn, og vare komne over Tommerpladsene ved Vesterbro, hvor de fo r
modentlig havde bemcegtiget sig de Vaaben, de vare i B e siddelsens. T i l Venstre af os, lige for Hamborgs eller nu
levende Hr.Bagerm ester Sagers P o rt, holdt den saakaldte Hundevogn, eskorteret af 1 P o litibe tjente . En p a n iff Skrcek malede sig i deres Ansigter. M e n hine Forbrydere, som u a tu rlig v iis forst og fremmest sogte deres Frihed, og fom Betjentene maaskee aldrig havde g jo rt noget ondt, svingede -pludseligt om ad det smalle Strcede, fom forer t i l gamle Kongevei. D a v i kom t i l ZErestotten saae v i 4— 5 S o l
dater, der, som Folk sagde, ffulde ud efter dem! — D ette ffeete, som meldt, 1815. — D en 6te Februar dette A a r gik jeg, hensunken i B etragtninger, Netour over Langebro t i l Christianshavn. D a jeg kom i lille Torvegade (Klok
ken kunde omtrent veere 9) modtes jeg af en Person, der kjendte m ig, med de U dtryk: , , M o lle r ! der er O p ro r i Dornehuset, In fa n te ri og Kanoner ere allerede marscherede derind ; Jnspecteur Keller er dreebt, og nogle Opsynsmoend, som vilde tage hans Forsvar, ere knivstukne; — jeg tog
4
inaen videre Rotice heraf, men kom ind t i l en agtvoerdig Borgerkone i samme Gade, der strax kom ung rmode med de O r d : „G u d bevares! nu cr der jo atter skeet Ulykker inde i T u g th u s e t!" — „ J a , M adam e, jeg horer d e t!" — Konen: „K a n D e erindre 1 8 1 7 ? " — „ J o Cg kan.
J a ' " vedblev hun, „d a kan D e tro e , at der var Strcek i ' os herude paa C hristianshavn; mine Foraldre boede skraaes over sor, og jeg va r dengang en ung Pige paa 13 a 14 A a r. Rygtet om, at nogle as Forbryderne vare t i l hest, oa fore gennem Gaverne, forogede S k ra tte n ." ^.eg fo rta lte den gode Kone, som jeg saae, sandt sin G lade r Omgivelsen af en Borneflok, „ a t der ogsaa var F rygt inde i Kjebenhavn, men at denne lagde sig, da der blev meldt, at Knippels- og Langcbroe vare opheisede, ffjo n d tC g alle
rede, som D re n g , i m it H je rte , beklagede Beboerne paa C hristia nsha vn." Nedsunken i Tanker grk Cg hjem, og.
liden fa ld t en Bog mig i H a n d e r*), hvoraf jeg her v rl tillade mig at gjore et kort Udtog af Hovedmeningen, samt lilfo ie nogle sildigere Begivenheder, inden jeg b live r istand t i l at forklare mig for den arede Laser:
..D e n 25 J u n i 1817 om Eftermiddagen, omtrent K l.
5, forkyndte Klokkernes Klemten J ld lo s , vg at denne var udbrudt i Strafanstalten paa Christianshavn, samt paa^at af Fangerne, rygtedes snart, ligesom at den S krak, der derved paafortes Hovedstadens Jndvaanere, yderligere fo r
meredes, da man horte Kanon- og G e va rflu d i Gaderne af det M ilit a ir e , og erfarede, at endeel af Fangerne havde sat sig i Frihed. En S tan dre t blev strax sat ^amme Aften, og ifolge dennes D om , der konfirmeredes af H s. MaCstoet Kongen, mistede folgende 7 Fanger Livet, nemlig Rasphuus- fangerne J o la u Pedersen, „V o v e h a ls " kaldet; I - - « La- aerlsv T r a v : Johan Carlsen; Jens M e lle ru p , Lars Pc.
tersen: HauS Petersen, kaldet „F a n d e n ", og Forbedr,ngS- hnuSfangen Johan Arentz. P la n t i l at bryde ud havde al>
lerede lamge veeret paatcenlt og om talt dlandt Fangerne.
Saaledes undkom ved Kroningsfesten den 31 J u li 1815 adskillige, og i Foraaret 1817 nogle faae; men det var sor
') kriminalhistorier ved P . L. Benzon, Cand. Iu r is ; — Kjs-
^ benhavn E r ; — t il hvilket interessante S krw t ;eg rovrigt maa henvise.
det Meste Ansiag, som fattedes og udfortes a f nogle en
kelte, eller en enkelt. En a l m i n d e l i g P lan t i l at und
vige, var derimod h id til ubekjendt, hvorimod de noevnte Undvigelser dog nr»ae antages at have givet Ncering t i l den almindelige Sammenrottelse og det Udbrud, som nu fandt Sted. Forberedelser t i l M y tte rie ts og Frihedens heldige Udfald vare im id le rtid allerede forlcrngst tru fn e , og en Fange, Jens Frederik Foland, havde faaet i Commission, fra sit Aflukke i R asperiet, eller, som det ogsaa kaldes.
N u m m e r , at grave en M in e under Jorden ind r'S p ro ite - huset; men efter 14 Dages Forlob blev han kjed af dette Arbeide, og to andre Nasphuusfanger, G otfried Bohmsted og Hans Larsen Stokkebek, der fra deres fcelleds Num m er ogsaa vilde vcere M in e u re r, havde en lignende Skjoebne.
En ny Aftale fandt nu S ted, hvorefter de, ved Hjcelp af falske Nogler, vilde bane sig en B e i t i l Sproitehuset. For- foerdigelsen af disse N ogler blev overdraget t i l RasphuuS- fangen Jens Kisbye, der lod sig godtgjore herfor, saasom han ikke selv agtede at undvige. De fandtes alle at passe paa een noer, t i l et Rasperinummer, hvilket desaarsag un
der Tum ulten blev opbrudt. Udforelsen af Planen var egentligen bestemt t i l den paafolgende Sondag (T um u lten ffeete den foregaaende Onsdag) og dette, efter Fleres F o r
klaring, fo rd i de da sik LErter og Hestekjod, hvilket sidste de vilde gjemme, fo r at lokke Hunden med, som var i Rasperi-Gaarden! Hunden vilde de siaae ih je l med deres tillavede K nipler. A t der im id le rtid var langt alvorligere Hensigter med disse, formodes af en O rd strid , som fandt Sted mellem Peter C arl Krause og Rasmus Jensen Olsen, idet denne, ved Frem viisningen af en lang K n iv , som han havde tilb ytte t sig af S la g lille , erklcrrede, at den var bedre og mere sikker end en K n ip p e l, hvorimod Krause paastod, at hans „Todtenwecker" (K niplen nem lig) var langt bedre.
Vcegterne vilde de binde og loegge ned i Kjcelderen. O m at scette I l d paa Bygningen synes der i Begyndelsen ikke at have vceret Tale. — S ig n a le t t i l Udbrud gav en For- bedringshuusfange, Andreas Davidsen Eggers, som den 25 J u n i, om Efterm iddagen, skulde kaldes for D irectionen, fordi han havde voeret studs mod Jnspecteuren. Ludvig Arentz nedkastede et Vindue i Gaarden, Johan Larsen svin
6
gede med et Kosteskaft, hvorpaa et Haandkllrde var fast
g jo rt, ud a f V in d u e t; — et alm indeligt H u rra lod, og nu begyndte A llarm eu. Nasphuusfangerne, der fornem lig vare Ophavsmcendene t i l Conspirationen, styrkede nu ud i G aar- den, bevcrbnede med Knive og K n ip le r; Reglerne t i l S t i f
telsens P orte og Mellemgange bleve fratagne de modende Opsynsmand ; D o rre bleve sprcengte fo r at Lefrie de an
dre Fanger, etc. Herved viste iscer N ie ls O lsen, en fo r
henværende norst M a tro s , der af Naturen ikke var ond
skabsfuld, men aldeles raa, af et voldsomt og heftigt Ge
m yt, og som gjerne vilde vise sine physiste Krcefter, sig ,'soer virksom. Fruentimmerne bleve nu ogsaa lukkede ud.
B la n d t dem i Tugthuset vare iscer Ane Henningsen eller
„ P ja lte - A n e " * ) , S tin e Kunigunde Kem p, Else Dinesen vg Ane M argrethe C arlsdatter, vidende om, at Tum ulten skulde bryde ud. P j a l t e - A n e spurgte strax efter sin Kjcereste, Johan Larsen, og da hun horte, at han a lt var Lorte, bemcerkede hun, at det var godt at see, at de Na- skeste vare borte, og kun S . , etc., tilbage. P l a k ^ '^ b , S tin e Kemp, og nogle Andre, iscer P o m p e -Ju lia n e , sioge nu deres Rokke itu , og lobe under H u rra ra a b , med N ie ls O lsen, ind i Forbedringshusets Mandfolkestuer. S e lv D re n gene vare underrettede om at noget vilde stee, og saae der
fo r hele Eftermiddagen, af og t i l , ud a f Vinduerne t i l G aarden. Paa Horspindersahlen gjorde Drengene Peter Bajatz, F ro n tin , Smaae-ThomaS, O le Thoraldsen, og Flere, strcrr Spectakler, sioge deres Nokke m. v. itu , sprang om paa Stykkerne, udsioge V in d u e r, pebe mellem Fingrene, og raabte H u rra . Nogle kastede endogsaa Stene o. dsl. ned paa Gaden, paa S oldaterne og de Forbigaaende. D og maae disse Foretagender snarere henregnes t i l Drengekaad- Hed, end t i l beregnede Forbrydelser. — I Tugthuusbyg- vingen synes kun Planen t i l O prore t at have voeret be- kjendt fo r Faae; saaledes er det oplyst, at adskillige, hvor-
*) Hun kaldtes saaledes, ford i hun, som offe n tlig t Fruentimmer, havde logeret i et Huns, der a f Almuen kaldtes „ P M e n b o rg S lo t " . Hun var endnu ung, og fra Fodsclen a f de bedre Classer, men n a tu rlig v iis nedsunken i Lasternes S fto d . K u- nigunde Kemp var ogsaa ung, og derhos a f et smukt Udvor
tes.
ib la n d t to fo r begaaet R o ve ri i Holfteen indsatte. Joden S am uel Moses og D y m o n t, uliss „d en tydske Skrcedder", havde noget iforveien pyntet sig. E n grov Forbryder, navnlig W ild n e r, der var indespærret i et Aflukke paa en af Sahlene, raabte, saasnart han mcerkede A lla rm : „mach' m ir a u f, denn nun ist's ric h tig " . — A dstillige Fanger, deels aldrende Personer, der i flere A a r roligen havde baa- ret deres Skscebne, deels Bonderfolk og Personer af m in dre lidenskabelig Characteer, bleve forstrcrkkede over det begyndte Foretagende, og sogte at sksule sig af F ry g t, baade for deres vilde M edfanger, og fo r at saares af M ilit a ir e t , der begyndte at skyde mod Bygningen. M ange a f disse bleve mishandlede af de Rasphuusfanger, der kom op i Tugthuset, og en af dem, N ie ls Bentzen, d e r, fo r sine idelige Form aninger, og fo r sin Lyst t i l Roe og sin H en
givenhed for D irectionen, hvorpaa han havde givet P ro - ver ved de tidligere forefaldne Nordener, og hvorfor han nod B elonning, var ilde liid t af de uroligere Forbrydere, blev af W ild n e r eftersogt, fo r , som denne havde tru et, at siaaes ih je l med en K nipp el; men i det samme D ie b lik blev W ild n e r saaret af en Kugle, og fandt sin D od i Lu
erne. Under hele Tum ulten mistede ingen a f Fangerne Livet undtagen denne; en Anden blev le t saaret. D e r i
mod blev en af Brandfolkene skudt, da han, idet han krsb ud paa Taget, blev antaget fo r en Fange. D a Ild e n be- mcerkedes og syntes at tage O verhaand, kom hine rolige Fanger frem af deres S m u th u lle r, og overleverede sig t i l Vagten og Opsynsmandene, hos hvilke de ogsaa strax havde ssgt Beskyttelse. O m at antcrnde S tiftelsens B ygninger, og in specie Tugthuset, kan i Begyndelsen neppe have vceret T a l e ; men efterat endeel af Fangerne (om trent 10 a 12) havde i Tum ultens forste Dieblikke sat sig i Frihed, og de ovrige Forbrydere fandt Udgangene spcerrede fo r sig a f M ilit a ir e t , skal Soren G am m elm and*) have vceret den egentlige Anstifters — i Tugthuset stal han have y ttr e t:
.,a t Let var bedst at ruinere d e t", h v o rtil Johan Carlsen
*) Han kaldtes „Gammelmand", ikke paa Grund a f sin Alder;
men fordi han allerede, som Dreng, var Lleven gammel i P-litiarresterne.,
raabte: ,, ja ! lad os tcrnde I l d " . E fte r flere forgjcrves Forsog paa at komme op paa det overste L o ft, hvor det plukkede Vcerk laae, lykkedes det S la g lille , ved H M p af en Knibtang, at aabne Lemmene d e rtil. N u sprang J o han Carlsen, M e lle ru p , S la g lille , Lars Petersen, T ra p ,
Drengen Smaae-Thom as, Johan Andersen, N ie ls Kjoge, m. F l., derop. Hele O proret ledsagedes af idelige H u rra - raab. S krigen og P ib e n , der, forenet med den idelige Frem - og Tilbageloben af cu saa stor Mcongde Mennesker, endmere forogede F o rvirrin g e n . V in d u e r, Jernstanger, ituslagne Rokke, Tagsteen, Graasteen, kort A lt , hvad man fik i Haanden, blev styrtet ud af V induerne, fo r at fo r
hindre Soldaterne i at komme ind. — A t et M y tte ri, af saa udstrakt O m fang, ikke ganske kunde blive ubekjendt for D irc c tio n e n , er tcenkeligt. En Fange, N ie ls Nielsen, der af en anden var anmodet om at siaae dennes H alsjern af, meldte t i l Mesteren Gundel, hvad der forestod, og denne indberettede igjen samme t i l D irectionen. D irectiouen, som ffulde have vceret samlet K l. 8, kom nu sammen mel
lem K l. 4 og 5, og havde i S tilh e d sendt B ud efter en storre m ilita ir Styrke end den scedvanlige, der beordredes at lade skarpt, for, om m u lig t, at qvcele Foretagendet i Fodselen. Fra den foransorte norske M a tro s , N ie ls Olsen, der, som et v ild t D y r , gik omkring i flere Arbeidsstuer, uedkastedes i Gaarden, hvor M ilit a ir e t stod posteret, og hvor ogsaa D irektionens Personale befandt sig, en svcer Vcrverstang og en stor S te e n ; endvidere fa ld t en Tagsteen mellem en S o ld a t og D ire cte u r W eybel, ogsaa ved M a jo r M ango rs S id e fa ld t en Steen. — A f de Fanger, der i T um ultens forste M om ent undkom, blev Johan Heinrich Buchevitz strar anholdt i Ncrrheden af Politiekammeret.
H an var ikke deelagtig i Planen, men da han saae endeel Fanger undflye, kunde han ei modstaa Attraaen efter, endnu engang at faae sin Kone og fine B o rn paa Fehmern at see. En anden, Klingberg, kom lykkelig ud af Vester
port, men da han horte, at Strafanstalten stod i Luer, og han aldeles havde vceret uvidende om, at nogen Jldspaa- scrttelse havde vceret tilsigtet, meldte han sig selv t i l Vceg- teren paa B roen, fo r, som han foregav, ikke at vcere fra værende ved de stedfindende Undersogelser, da han ei vilde
mistoenkes som M edvider i denne Forbrydelse; Nogle und
kom t i l Nestved- og Presto-Kanten, hvor de bleve paagrebne.
— D a endelig alle de, der ikke havde sundet Leilighed t i l at undvige, igfen vare satte under B evogtning, bleve de sorte t i l Qvcesthuset, hvor de sorbleve i Gaarden saa lcenge Standretten varede. — Esterat alle D a ta vare samlede mod de forfffe llig e Forbrydere, faldt Commissions-Dommen, hvorefter 50 Fanger bleve straffede. Sex skulde have de
res Halse sorgforte, samt steiles, nem lig: Soren Gam m el
mand, N ie ls Henning D a h l, Thomas Christensen, Johan Andersen, Johan Jacob E gidius Petersen og Rasmus Je n sen Sam Soe; F ire bleve anseete med simpel Livsstraf, nem
lig : Rasmus Jensen Olsen, Hans Larsen Stokkebek, N ie ls Olsen og Johan Andersen Bogstad; — D e O vrig e bleve enten kagstrogne eller erholdte andre S tra ffe . Ved kgl. Re
solution a f 26de Septbr. 1817 formildedes Dommen der
hen, at Thomas Christensen og E gidius Petersen benaade- des med Livet, mod at henscettes t i l Arbeide i Rasphuset paa L ivstid og under streng Bevogtning. — S pvrger man nu, hvad Aarsagen var t i l dette frygtelige O p ro r, denne Jldspaascrttelse og de dermed folgende Ulykker, saa b live r Hovedgrunden vistnok noermest den: „ a t sogeF rihed "; mu
lig t ogsaaHcevn fo r formeentlige Forurettelser. D en sorste Anledning t i l M isfornoielse forklare nogle Fanger at be- staae i, at D irectionen havde befalet, at Haaret ffulde af- klippes dem; — ogsaa havde D irectionen lader de Potter, som de varmede M a d i, slaae itu — (Bestemmelser, som for- nemligen vare givne for Neenligheds og Sikkerheds S kyld )
— ; — og endelig kan et Rygte blandt Fangerne om, at Livsfangcrne herefter ikke, eller kun vanskeligt, kunde vente Benaadning, antages for isser at have foroget Forbittrelsen
vg gfort Uvsiaget."
S a a vid t Udtoget af det citerede S k riv t af H r. 0an<I.
Hurl8 Benzon.
D e , ved den kgl. Resolution af 26de S eptbr. 1817 fo r Livsstraf benaadede: Thomas Christensen og', E gidius Petersen, begik et par A ar efter M o rde t paa Diesteren Ved- hage. Sagnet fortcellcr, at da de, for at gjores bekfendte med deres M isg fe rn in g i hele dens O m fang, fortes t i l Ved
hages Dodsleie paa H ospitalet, betragtede de frygtelige O v a
le r, hvorunder hans Legeme leed, med den storste Ligegyl
dighed. — For nogle A ar siden blev en Fange, hvis Navn jeg ikke o ic b lik lig t e rin d re r, og som kun fta l have voerct inddomt for et A a rs tid , henrettet for begaaetM ord paa en Opsynsmand. Ogsaa denne stakkels M a nd maatte, under betydelige S m erter, gaa bort fra denne Verden. I forrige A a r blev I) r . w e ll. O tto stukken af en Forbryder, fordi han udftrev, eller vilde udskrive ham fra Anstaltens Sygestue.
H r. Pastor V isb y skrev i den Anledning en A rtik e l i B e r- lingsavisen, hvori han, blandt Andet, henpegede paa S a n d synligheden af, at Fangerne neppe i Fremtiden vilde lade det blive ved at begaae M o rd paa S tiftelse ns underordnede Betjente, men at de, for at overtreeffe hverandre, og vise deres M edfanger hvilket Diod de havde, vilde rette deres M ordstaal mod S trafanstaltens hoiere Embedsmeend. H r.
Pastorens Ahnelse er desvoerre! paa en sorgelig Maade, gaaet i Opfyldelse. D en forommeldte 6te Februar vidner derom. V e l blev S tiftelse ns mangeaarige Jnspecteur, H r.
K eller, ikke drcebt, eiheller nogen af Opsigtsmeendene kniv- stukne; men et A tten tat var der dog, og dette maa jeg tro fra Berlingsavisen a f samme D a tu m , h vo ri der fo rk la re s :
„ I M orges K l. 8 have to Forbedringshuusfanger i Gaarden overfaldet Jnspecteur Keller og bibragt ham K n iv stik i Halsen og Haanden, i den af dem tilstaaede Hensigt a t myrde ham. F ire andre Fanger forhindrede Forbryderne fra at udfore dereS Forscet. D e ovenmeldte Fanger begave sig derpaa op t i l Fabrikmesteren fo r ogsaa at overfalde ham, hvilket dog ikke lykkedes dem. D e Jnspecteuren b i
bragte Knivstik blive, ftjo n d t de ere fa rlig e , ikke anseete fo r dodelige."
H er paatrcenger sig det S p s rg s m a a l: hvad er G ru n den t i l disse frygtelige Ulykker, lige sorgelige for Fangerne og fo r deres Foresatte, og hjertegribende for hvert solende Menneske. H er v il jeg ikke, hvad der' vist er Feilen hos M ange, overfladisk undersoge V irkningen, men jeg v il gaae tilbage i Tiden og gribe Aarsagen, fo r at det Onde kan rykkes op med Roden. Jeg siger ikke: .,see! hvilket affalmet T roe; men jeg sporger o m : af hvilken S tam m e er det? i hvilken Jo rd er det plantet? — vg fornem-
ligst, hvor er Gartneren henne? — M in Skfoebne er af den N a tu r, at feg kun finder mig foranlediget t i l at afleegge m it Fædrelands Konge og den guddommelige Majestæt Regn
skab for mine H andlinger. En M a n d , Ler for en D eel , A ar siden begik et Fcilgreb mod m ig, har feg forlcengst t i l
skrevet, at feg havde tilg iv e t, og vilde onske, at Gud i H im len kunde gfore det samme. F ra m itS y g e le ie har feg seet et lille Kobberstykke, hcengcnde paa m in Boeg , der har t i l U nderskrivt: ,,Vorstellung wie die K oniginn von Frankreich, M a r ia Antonctte aus dem S ta a ts -A rre s t, Tem pel-Thurm , nach dem harten Arrest die Conccrgerie gebracht wurde den 5ten August 1 7 9 3 ". Hendes Skfcebne kfender feg, og feg beklager hende. — Hendes M a nds sorgelige Forhold kfender feg ogsaa fra H isto rie n ; men feg maa indromme, at feg ald rig b liv e r i det Rene med mig selv, om det var ham, eller hans Dommere, der burde have vceret henret
tede?! — M in e horst fo rfffe llig e Livsperioder har givet mig Leilighed t i l at tale med de Hoieste som med de Lave
ste i Sam fundet, og feg ncgter ikke, at der i m it In d re har ligget en Lyst efter at studere Mennesket, som feg, saa- v id t det stod t i l m ig, har benyttet. A f dyrtkfebte E rfa ring er ere disse Lin ie r fremsprungne, ikke af Lyst t i l at skrive, men af Trang t i l at tale Menneskelighedens S a g , og feg nedlcegger dem derfor t i l Overveielse, Undersogelse og Realisation af Lcerde og Kyndige, og fom en Hoved
opgave fo r S tate n.
For nogle A a r stden kom en engelsk Dam e h e rtil, der havde gfort sig det t i l Bestemmelse, at bereise Verden og besee Fcrngslerne, for om m u lig t at virke noget t i l F o r
bedring i Fangernes K aar. H un talede ogsaa med nogle Evindelige Arrestanter i Almeensikcerheden, og fik udvirket, at Gudstjenesten i Domhuuscapellet faldt bort for P u b li
kum. Hendes Hensigter vare vistnok rene og cerligt rneente;
men hvad nytte saadanne Foretagender t il? S aasnart en saadan Dame er ude af D o r e n , ere allerede hendes F o r
maninger glem te, og intet andel M in d e tilbage end Lev
ningerne af en Gave, vm hun skulde have efterladt en saa
dan. B la n d t disse stakkels Mennesker i Arresterne seer man ogsaa gudelige S k riv te r af B rorson, V isb y og A n dre; rnen hvem leeser i disse B eger, saasnart Vedkommende
vende dem Ryggen? — I n g e n ! — og g jsr Nogen det virke
lig , saa kan det vcerc for en oiebliklig Adspredelse, uden at han selv veed, hvad han loeser, eller kort efter kan e rin dre hvad han har lcest, ei at tale om, at han udscetter sig fo r S p o t og Latter af de Andre, e lle r, hvad endogsaa er vcerre, b live r anseet fo r — en Pharisceer. Jeg har i tre t
ten Uger gaaet og studeert disse ulykkelige Mennesker i deres V raaer, eller, som Berlingsavisen kalder det: Celler (form odentlig fra det latinske: Oella o: Kjcelder — stjondt de, ligesom Bceverne, boe baade i S tu e r og paa S ahle ), og jeg maa, sorgeligt nok, tilstaae: at jeg i disse tretten Uger lcerte mere, end i de foregaaende tretten A ar af m it L iv , stjondt jeg dog i denne T id , i Almindelighed ikke om- gikkedes andre end dannede Mennesker og fandt Fornoielse i at lcese duelige Skribenters bedre Verker. M id t iblandt disse ulykkelige Vcesener troede je g , at jeg var kommen ind tr l Menneskehedens Udstud; men inte t mindre, tvert- imod Mennesker, der vare af et saa godmodigt Gemyt, at jeg dybt f-lte , hvorvidt jeg, med Hensyn t i l m in medfodte Characteer, stod dem underordnet! — De vare n a tu rlig v iis demoraliserede, og hvori laae Feilen? — : to ta l M angel paa O pdragelse! — Jeg kan ikke negte, at deres Skjcebner gik mig ncer t i l H jerte , og at en A ffa ire , hvorom M in d e t endnu griber m ig med Gysen, meget har bidraget t i l Ned- strivelsen af disse L in ie r. D a jeg fo r nogle A ar siden havde i en Gjoeldsarrest afbetalt en Faldsmaalsbode, fo rd i jeg ikke i rig tig T id havde modt i Retten med en Jode, saae jeg, lige ved m in Udgang af Almeensikkerheden, et Pigebarn blive fu lg t a f en B e tje n t ned t i l en Kjcelder.
„H e r re g u d !" sagde denne stakkels Pige, „s ta l jeg he rne d!"
Jeg var selv F am iliefader, og folte det ulykkelige i hendes S t i l l i n g ; —- havde det voeret mig tilla d t, havde jeg gjerne, i hendes S ted, gaaet ned i Kjcelderen, for at hun kunde gaaet ud. Hele Forholdet griber m ig , og kan ikke andet end gribe m ig , og jeg maa tilstaae, at jeg vilde vcere pderst flet, naar jeg ei vilde paatalc de Ulykkeliges T a rv , og at jeg aldrig med nogen ro lig S am vittighed vilde kunne vandre herfra. Her er ikke Talen om ubetydelige G jen- stande; — men her er Tale om, som allerede tidligere er m eldt, at rive det Onde op med Noden, og forncmligst,
13
at danne lykkelige, istedetfor ulykkelige Mennesker. Geist- lighedens P lig t bliver det vel forst og fremmest at udfore dette H v e rv ; men jeg indseer tilfu ld e , at det aldeles over
strider dens Krcefter og Hjælpemidler. Nationen bor her kaldes tilstede; og jeg kan ikke finde andet, end at den skylder sig selv og sin LEre, at undvcere stige Mennesker, og d e rtil har Folket ikke alene Pengem idler, men uden
tv iv l ogsaa god V illie . M ed Kummer har jeg lcrst om eensomme Arrester. Hvilken fryg telig S tr a f fo r det dan
nede Menneske, at sidde i eensomt Fcengsel, og iscer, hvis det tillig e betages Pen, Blcek, P a p ir, eller Boger. D e t er da indirecte domt t i l Sindssvaghed, eller maastee t i l at reise bort fra denne Verden; — og det mindre dan
nede Menncste, der i sit In d re foler sin Forbrydelse, hvad bar det Leilighed t i ! ? : Maastee t i l at opdage en P la n , hvorefter det gjor Retten t i l U retten! og saaledes redder sig selv fra Fordommelse (N o g e t, der neppe vilde stee, hvor Flere vare tilstede; th i om endogsaa Enkelte vilde meddele et saadant In d iv id Begreber om et eller andet Redningsmiddel, saa v il dog Andres Latter eller i det r in geste Tilstedeværelse, volde, at Personen glemmer at lyve !
— S a a v id t om de eensomme Fcengster. — Opdragne i Ulykken, have hine Forbrydere, ligesom de V ild e , inte t Begreb havt om Eiendomsretten, og Juristerne have ende
lig udfundet, at naar en saadan S takkel, sire Gange i Trcek stjceler en M a rk fra m ig, stal han dommes t i l T u g t
huset paa L iv s tid ; om dem. der stjcele m in S in d s ro , eller en heel Fam ilies Velvcere fra M lg , kjender jeg derimod ingen Bestemmelser. — C h r i s t i a n d e n F j e r d e byggede Bornehuset fo r B o rn , deels fo r at de der skulde have et O p holdssted, deels fo r at de der skulde anvendes t i l nyttige Beskjceftigelser. Fra dets oprindelige Bestemmelse er det forfaldet. V i have derimod faaet Asyler (gavnlige T ilflu g t
steder for B o rn l og fom Hendes Majestcet D ronningen har indlagt sig en Hceder i at protectere. M e n saasnart disse B o rn forlade Asylerne, hvor gaae de da hen? E n tcenkende Fader, eller M oder, vover ikke at scctte dem i de saakaldte frie Aftenskoler, fordi disse intet Renomme have paa sig, og maastee ere Dornenes Forceldre forlcengst hedensarne! — Folgelig — de blive overladte t i l Skjoebnen — og nogle
14
a f dem, rnuligk, i en sildigere Alder, e tO ffe r fo r deres U v i
denhed. — H er b liv e r det Nationens P lig t at troede in d ; th i den har, som anfort, og som maa kunne documenteres, baade Penge og M id le r ! — S a lig A d m ira l H erlo f T ro lle , der i K rigen var bleven haardt saaret, steg i Land ved 'D ra- goe, og maa, characteristist nok, udentvivl have passeret fo rb i den V e i (nu G a d e ); — th i Christianshavn existerede ikke dengang — hvorfra en strcekkelig Skjoebne har l«rrt m ig at kjende endeel Menneskevenner. Han aftal'de med sin Frue, B irg ith e G joe, at oprette en Dannelsesanstalt, og Herlofs- holms Skole eristerer so endnu, ham og hans LEgtefcelle t i l LEre. Romerne og Grcekerne havde offentlige Skoler. Lig
nende maae kunne indfores her. Jeg forestaaer derfor, i al LErbodighcd. at oprette N a tio n a lin stitu te r o: Skoler, hvor Dornene allerede i den tid lig e Alder maatte hen. Lad dem saa ligge paa haarde Vroeder, nyde kold Kost, staae op Klok
ken 5 om M orgenen, som naar Borgklokken lyder paa Her- lofsholm , lad dem arbeide fra den tidlige M orgen t i l den sildige Aften, og lad dem, iblan dt deres Loerere finde voer- dige Geistlige, der kunne indprcente dem, at de ere t i l for deres egen S kyld , fo r at forberedes t i l en bedre V erden;
men at de just derfor ogsaa bor bcere Agtelse fo r dereS Medmennesker, og at de bor cere deres Konge og Fædre
land. D en rige M a n d v il her kunne give en antagelig S u m t i l sine B o rn s Opdragelse; den Velhavende, en ester sine Kaar afpasset, og den Fattige v il, efter Overskuddet fra de andre, faae sine B o rn vel opdragne, n a tu rlig v iis rruder forstjellige Loerere og i forstjellige docaler. H er er en v iid M a rk fo r den Lcerdes, P atriotens, M illio n a ire n S , eller Capitalistens V id e n , Toenken og Birken. Jeg har her kun udkastet S u je tte t t i l en Jdee, fo rd i m in S a m v it
tighed har befalet m ig de t; men jeg tv iv le r ingenlunde om, a t dens R ealisation jo vilde kunne bevirkes ved Sammen- trceden og G randstning af kundskabsrige og duelige Mcend.
D e r ofres saamange Penge t i l andre nyttige Foretagender, som Jernbaner, etc., ja endog t i l det danste Sprogs B i beholdelse i Hertugdommet Schleswig, og jeg har storste G ru n d t i l at formode, at et saa vig tig t Nationalanliggende vild e kommes imode med Understottelse fra alle Kanter.
D e r vilde da engang i Tidernes Lob frcmstaa en moralst og
15
physisk N ation, som maaskee kunde hceve D anm ark t i l det hole Standpunct R iget t fordums Dage har besiddet, og Efterslægten vilde vistnok med Velsignelse mindes den nu
værende Sloegt. Havde saadant bestaaet i vore T id e r, vilde neppe det omtalte skrækkelige O p ro r, og den frygtelige I ld e
brand i Strafanstalten 1 8 1 7 , som satte ChristianshavnS Beboere i Skrcek, vcrre forefaldet, eller de siden begaaede M o rd , og navnligen det nu attenderede M o rd paa Jnspee- teur Keller, som egentligen er det der har givet Im p ulsen t i l ncrrvcerende S k riv ts Forfattelse, fundet Sted. — Jeg har nu intet videre at bemcerke, hvad dette Forsiag angaaer, da den dannede Lcrser selv v il kunne gjsre sine Reflectio- ner. D e t Hele er en Opgave, der fortjente at undersoges vg behandles af Stænderforsamlingerne. Kun maa jeg, un
der de nuvcerende Forhold, tllfo ie , at det med Fangerne L T u g t- og Forbedringshuse, etc., burde arrangeres saaledes, at dem blandt disse Ulykkelige, som ikke genere sig for at sees af P ublicum , kunde, ligesom S laverne, imellemstunder komme ud og arbeide fo r F o lk, th i dette vilde de betragte som en halv Frihed, og Friheden er dog det der er M enne- stet kjcerest. 8 s t s a x ie n ti!
'
