• Ingen resultater fundet

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Baggrund, implementering

og evaluering af opfølgningsforløb

09-03-2016 Danske Regioner

Kristian Antonsen

DMCG (FU f/Danske Regioner)

Vicedirektør

Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden

(2)

Definitioner

Opfølgning defineres som planlagte

indsatser/kontakter efter afslutning på den initiale behandling

• Initial behandling dækker såvel den primære behandling som forud planlagt

efterbehandling, herunder stråleterapi, medicinsk behandling og kirurgi

Opfølgning dækker vifte af mulige indsatser;

opsporing af recidiv og resttumor,

behovsvurdering, håndtering af senfølger,

støtte til egenomsorg……… samt rehabilitering og palliation

09-03-2016 Danske Regioner

(3)

09-03-2016 Danske Regioner

Def.: Planlagte

indsatser/kontakter efter afslutning af den initiale

behandling

Fra fastlagte kontrolforløb til individuelt tilpassede opfølgningsforløb……

(4)

Sammenhæng med

forløbsprogrammer og sundhedsaftaler

 Opfølgning på kræft skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, fra 2012

Dette program beskriver overordnet indsatsen på tværs af sektorer i Sundhedsvæsenet

 Opfølgning sker regionalt i tæt sammenspil med de regionale sundhedsaftaler

(5)

Baggrund

 Regionale/lokale variationer

 Manglende evidens for nuværende kontrolregime

 Ønske om bedre kvalitet i opfølgningen

 Ønske om mere patientinddragelse – partnerskab

 Ønske om bedst mulig udnyttelse af

ressourcer til gavn for behandlingsindsatsen

Fra fastlagte kontrolforløb til individuelt tilpassede opfølgningsforløb……

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17…………..

Aftale vers 1.0 vers 2.0 Gen arb gr. Task Force

om KP KP KP arb grupper Opfølgning I

+ MTV Opfølgning II

(6)

Juni2015 Sept.

2015 Dec.

2015 Marts 2016

Brystkræft X

Gynækologiske kræftformer X

Tyk- og endetarmskræft X

Prostatakræft X

Hoved-halskræft X

Hjernetumorer X

Sarkomer X

Maligne melanomer X

Kræft hos børn X

Hæmatologiske kræftformer X

Kræft i øjne X

Kræft i øvre mave-tarm X

Kræft i blære og Nyre X

Lungekræft (X)

(7)

Kulturændring – fra faste kontroller til individuelle

planer - hvor opfølgning forstås mere bredt end klinisk kontrol

(8)

Stratificering af patientgruppen

 Aktuelle kræftsygdom

 Den allerede givne behandling

 Risiko for senfølger ---

Revision af traditionelle kontrolprogrammer

Behov for opfølgning af alle patienter?

Hvor skal opfølgning finde sted ---

Individuel behovsvurdering alle patienter

(9)

Individuelle planer

Udarbejdet efter en fælles national skabelon

Beskriver evt. behov for opfølgning på hospital/egen læge

Patientens individuelle behov for opfølgning

Patient skal oplyses om symptomer, som patienten skal være opmærksom på, samt mulighed for hurtig tid til undersøgelse og kontaktmuligheder

Den individuelle plan for opfølgning formidles til patient og almen praksis og/eller kommune

Patienter med samme sygdom kan/skal have forskellige opfølgningsprogrammer

(10)

Ens tilbud for samme type patient

• Meget stor fokus på, at der sikres at samme type patient vil få tilbudt samme

opfølgningstilbud uanset, hvor i landet eller på hvilket sygehus denne befinder sig.

• Der sker bl.a. i regi af DMCGèrne der har overført programmerne i kliniske

retningslinjer.

09-03-2016 Danske Regioner

(11)

Implementering…….

09-03-2016 Danske Regioner

A Closer Grand Canyon

David Hockney, Louisiana, Museum of Modern Art

(12)

Implementering…….

09-03-2016 Danske Regioner

Aftale vers 1.0 vers 2.0 Task Force

om KFP KFP KFP Opfølgning I

+ MTV Opfølgning II

2009………..2015/16………..

(13)

Juni2015 Sept.

2015 Dec.

2015 Marts 2016

Brystkræft X

Gynækologiske kræftformer X

Tyk- og endetarmskræft X

Prostatakræft X

Hoved-halskræft X

Hjernetumorer X

Sarkomer X

Maligne melanomer X

Kræft hos børn X

Hæmatologiske kræftformer X

Kræft i øjne X

Kræft i øvre mave-tarm X

Kræft i blære og Nyre X

Lungekræft X

(14)

Almen praksis - Praktiserende læge

• Fælles procesplan for afdækning og

implementering af nye opgaver i almen praksis.

• Hvis der er nye opgaver for almen praksis i forhold til programmerne, så skal der tages hånd om dette.

• Desuden skal der tages stilling til behovet for efteruddannelse.

09-03-2016 Danske Regioner

(15)

Monitorering og evaluering

• At få et mål for om de nye opfølgningsplaner implementeres i programmerne. En første

forudsætning er, at der udleveres en individuel opfølgningsplan.

• At den overordnede kvalitet af

opfølgningsprogrammerne kan monitoreres gennem data for overlevelse og recidiv-rate

• At en evaluering af kræftpatienternes

tilfredshed og livskvalitet efter indførelse af de nye opfølgningsprogrammer indsamles

gennem indrapporterede patientoplevelser (PROM-data).

09-03-2016 Danske Regioner

(16)

Obligatorisk registrering

• Det skal obligatorisk registreres, når der

udleveres en individuel opfølgningsplan til den enkelte patient.

• Der oprettes en administrativ procedurekode for udlevering af individuelle

opfølgningsplaner.

• Den nye procedurekode bliver placeret i de eksisterende kodehierarkier for

kræftpakkeforløb.

09-03-2016 Danske Regioner

(17)

Tidsplan for monitoreringen

• Resten af 2016 afsættes til at implementere registreringen af de nye procedurekoder, der oprettes per den 1. juli 2016. Monitoreringen vil fremadrettet blive anvendt fra og med 1.

januar 2017 (dato for implementeringsfrist)

09-03-2016 Danske Regioner

(18)

Effekt og kvalitet

• 1-års og 5-års overlevelse monitoreres som hidtil følgende nationale og internationale standarder herfor.

• En evaluering af kræftpatienternes tilfredshed og livskvalitet efter indførelse af de nye

opfølgningsprogrammer indsamles gennem indrapporterede patientoplevelser (PROM- data).

09-03-2016 Danske Regioner

(19)

Opsummering

• Implementeringen som planlagt på

sygehusene med stor ledelsesmæssig fokus

• Fokus på, at programmerne implementeres ens for samme type patient

• Fokus på, at der ikke overgår patienter

til opfølgning hos almen praksis FØR vi har afdækket konsekvenser for almen praksis.

• Nye opgaver for alle parter dvs. sygehus og almen praksis i fht. senfølger, følges tæt.

• Monitorering og evaluering i fokus.

09-03-2016 Danske Regioner

(20)

Fremtiden

• Vi tror på, at det vil blive rigtig godt for den enkelte patient – og i tråd med det øvrige samfunds fokus på den enkeltes behov.

• Revideres faglig ved ny viden som pakkeforløbene

• Kan udbredes til andre områder med kontroller.

09-03-2016 Danske Regioner

(21)

• Tak for opmærksomheden

09-03-2016 Danske Regioner

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ifølge interviewpersonen er det således vigtigt, at lægerne konstant er opmærksomme på at se patienten som et individ med et behov for en individuel lægelig vurdering og så vidt

I Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har samtlige patienter således mellem 1,84 og 2,18 kontakter til almen praksis, mens det samme antal er henholdsvis

• Implementering af forløbsplaner i almen praksis Udbredelse i forlængelse af MedCom10 pilotprojekt om digitale forløbsplaner for den kronisk syge patient. Forløbsplanen startes op

Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

Dette kom direkte til udtryk ved eksempelvis Meta, som forklarede, at hun ikke har snakket med sin praktiserende læge om fald- forebyggelse på trods af tidligere fald, fordi:

Kilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Reviderede (august 2016) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Regi- ster for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære

Kilde: Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Regionsklinikker indgår ikke i denne opgørelse. Oplysning om lukket for tilgang af patienter er en status pr. januar

Selv om flere pleje- eller aflastningsforældre har en uddannelsesbaggrund, der er relevant i forhold til barnets eller den unges kroniske sygdom/handicap, mener sagsbehandlere