og sproglig udvikling Historieundervisning

(1)

Højreklik uden for dit slide Vælg et passende layout fra

Historieundervisning og sproglig udvikling

Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen UCC

NoFa 6

konference

29.-31. maj 2017

(2)

Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker og folkeskolelærer i historie

Projektmål: Udvikle en historiedidaktik med fokus på sproglig udvikling i den almindelige fagundervisning

Hypoteser:

• Den sproglige og faglige udvikling beriger hinanden

• Eleverne opnår et større fagligt læringsudbytte, hvis der også sættes fokus på den sproglige udvikling

• Elevernes sproglige udvikling fremmes i en autentisk kommunikation i undervisningen i fagene

Produkt: Et detaljeret beskrevet og didaktisk begrundet

undervisningsforløb i faget historie på sluttrinnet i folkeskolen skabt på baggrund af afprøvning

(3)

Et udviklingsprojekt gennemført i et samarbejde mellem forsker og folkeskolelærer i historie

Metode:

Forsker og lærer planlægger i fællesskab et undervisningsforløb i en 7.

klasse med udgangspunkt i

• en kompetenceorienteret historiedidaktik med fokus på historiebrug

• teorier om sproglig udvikling og stilladsering af sproglig udvikling Undervisningsforløbet gennemføres med observation – forskeren som ikke-deltagende observatør og læreren som deltagende observatør

Analysen baseres på observationsdata, læremidler m.v. og elevprodukter og reflekterende samtaler mellem forsker og lærer

(4)

Et forløb i 7. klasse om Grundloven af 1849 Læringsintentionen med forløbet

Eleverne kan mundtligt og skriftligt forklare, hvordan udviklingen frem til Grundloven af 1849 ændrede det danske samfund.

Eleverne kan anvende Grundloven af 1849 til at

beskrive de forandringer, der fandt sted i de politiske

ideer og i styreformen i Danmark i begyndelsen af

1800-tallet.

(5)

Teksttyperne

(6)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Berettende tekst

• Beskrivende tekst

• Forklarende tekst

• Argumenterende tekst

• Instruerende tekst

(7)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Berettende tekst

• Beskrivende tekst

• Forklarende tekst

• Argumenterende tekst

• Instruerende tekst

Begivenheder på tidslinje

”Først skete der det, at … Siden fulgte …

”Da de ankom til … og det førte til

(8)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Berettende tekst

• Beskrivende tekst

Fx miljøbeskrivelse, personbeskrivelse

Ofte sammenvævet med tolkning

”Det var en autoritær styreform”

”En revolution var brudt ud”

(9)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Forklarende tekst

”Frederik den 7. bøjede sig for demonstranternes krav om en forfatning, dels fordi han var bange for, at

københavnerne ellers ville gøre oprør, og dels fordi han var enig med dem”

”I Frankrig havde folket opnået … Folket i Danmark ville også ...”; ”Begivenhederne i Paris bredte sig til …”;

”Begivenhederne endte med … og førte til … ”;

”Baggrunden for …”

”I 1848 var der oprør både i Paris, Berlin og Wien mod dem, der havde magten. I København samledes tusindvis af mennesker til demonstration ved Christiansborg Slot den 21. marts 1848. Demonstrationslederne overrakte den danske konge et brev, hvori de krævede en

forfatning, hvor kongen delte magten med en folkevalgt forsamling. Kongen, Frederik 7., valgte at bøje sig for kravet.”

(10)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Argumenterende tekst

Fx kan der argumenteres med belæg i kilder

”Det ved vi fra fund af våben i området”

Eller med hvad der er sandsynligt ud fra anden kendt viden

”Befolkningstallet steg sandsynligvis i perioden som følge af mere effektive produktionsmetoder i landbruget”

Der kan også argumenteres med logik, fx

”Når der er arbejdsdeling i et samfund, er det nødvendigt, at der er

handelsmænd, der kan bringe varerne derhen, hvor der er brug for dem.”

(11)

5 teksttyper – historisk fremstilling rummer typisk alle fem

• Instruerende tekst

Instruerende tekst optræder i

”HISTORIEBOGEN” når opgaver til elevernes videre arbejde præsenteres og når fagets metoder skal introduceres

Men instruerende tekst optræder også i KILDERNE, når der er tale om lovtekster, direktiver, forordninger m.v.

Som i dette forløb, hvor GRUNDLOVEN AF 1849 er en central kilde.

(12)

7. Klasses historiebog rummer samtlige teksttyper vævet ind i hinanden

Vi kan se eksempler på, at elever læser uden at forstå, og ikke

reagerer på situationen, men blot accepterer, at sådan er det

bare

(13)

Den klassiske ”HISTORIEBOG” rummer ofte en kombination af fremstilling og kilder

I gymnasieskolens bøger også ofte flere konkurrerende fremstillinger

Denne 7. klasse anvendte en HISTORIEBOG, som systematisk kombinerer

• sammenhængende historisk fremstilling

• kilder skabt i den tid, som fremstillingen beretter om og

beskriver

(14)

Fremstilling og kilder

Kilder – som rester, spor, levn fra fortidig menneskelig virksomhed, som foreligger for os nu

• Vi kan foretage slutninger fra disse rester, spor og levn til den menneskelige virksomhed, som har skabt dem, og den tid, de er skabt i

Historiske fremstillinger – som sammenhængende beretninger, fortolkninger og forklaringer byggende på kilder og teori

• Vi kan sammenligne og kritisk vurdere forskellige

fremstillinger og selv skabe fremstillinger

(15)

Knytte fremstilling og kilder til den tid de er skabt i

Tid  1849     nutid

Kilder som rester, spor, levn fra den tid vi undersøger

Fremstillinger som sammenhængende beretning, fortolkning og forklaring

Fremstilling i elevernes HISTORIEBOG

Grundloven af 1849

Historisk fremstilling fra 1936 Historisk

fremstilling fra 1888

Historiske fremstillinger bliver til kilder til forståelse af en bestemt tids

historiebrug, når de ses i sammenhæng med den tid og det sted, de er skabt i

Kilder fra perioden i elevernes

HISTORIEBOG

(16)

Hvis 7. klasse eleverne skal kunne lære ved at læse HISTORIE 7, skal eleverne forstå

• forskellen mellem fremstilling og kilder

• hvordan bogens fremstilling bygger på kilderne

• hvordan både fremstilling og kilder er knyttet til tid og sted

• at en fremstilling kan være en kilde til historiebrug

(17)

”Grundloven af 1849”

- hvordan kan du se hvilken teksttype det er?

Tekstens titel og opdelingen i paragraffer

(18)

”Grundloven af 1849”

- hvordan kan du se hvilken teksttype det er?

Tekstens opdeling i afsnit, der samler paragraffer om bestemte sagsforhold under samme romertal.

Tekstens fremsættende, foreskrivende og konstaterende form. Den er ikke argumenterende eller diskuterende.

(19)

”Grundloven af 1849”

- hvordan kan du se hvilken teksttype det er?

Teksten er opremsende med punktopstilling inden punktum.

Læreren understreger verberne ”kan” og ”skal” i teksten, og kommer med bud på hvordan det viser, at teksten er anvisende og påbydende:

(20)

”Grundloven af 1849”

- Læreren sammenfatter om teksttypen

• Den angiver, hvordan tingene skal foregå, og hvilke regler der skal gælde

• Det er en instruerende tekst

• Den rummer forbud, påbud og anvisninger

• Det som skal ske og ikke skal ske; det som kan ske og ikke kan ske

• En lov beskriver ikke faktiske forhold og beretter ikke om

begivenheder. Den forklarer ikke og argumenterer ikke.

(21)

Vores erfaring

Historieundervisning stiller store krav til elevernes forståelse af teksttyper

Den dybe stilladsering af elevernes forståelse af teksttypen støttede alle elever i deres læsning

– også de elever som faktisk havde ret god forståelse af, hvad

en lov er

(22)

Kildetyper som teksttyper – klassificere ud fra funktion

”Grundloven af 1849”

• institutionel

• offentlig

• normativ

• fremtidsrettet

• programmatisk

(23)

Begreber

• De for faget historie vigtige fagbegreber, som går igen i forskellige forløb (fx ”historiebrug”, ”brud og kontinuitet”)

• De begreber som er vigtige i almen dannelse (fx ”demokrati”,

”indfødsret”)

• De for det specifikke emne særlige begreber, som de sjældent vil møde igen (fx ”fruentimmere”, ”kongens civilliste”

(24)

Opnå fagsprog

• Aktivering af elevernes mundtlige hverdagssprog

• Læreren præsenterer fagsprog

• Læreren skaber bro til fagsprog - fx gennem visualisering

• Eleverne bruger fagsproget – tale, lytte, skrive, læse

• Læreren giver eleverne feedback på fagsproglig præcision

(25)

Brud modellen

”brud” er en forandring, der ændrer retningen på udviklingen Beskriver en forandring

Før brud Efter brud

Brud

Tid

^ ^ ^

(26)

Brud modellen

Viser at ”brud” er en forandring, der har årsager og virkninger Forklare og fortolke forandringen

Brud

Årsager Virkninger

Tid

^ ^ ^

(27)

Brud modellen

Grundloven af 1849 som en forandring, der har årsager og virkninger

Grundloven af 1849

Årsager Virkninger

Tid

^

1849

^

(28)

Brud modellen

Grundloven af 1849

Årsager Virkninger

Tid

^

1849

^

(29)

Brud modellen

Grundloven af 1849

Årsager Virkninger

Tid

^

1849

^

(30)

Finde forklaringer – og se forskel på dem

- en stilladsering

(31)

Historisk forandring fremstilles ofte som en proces med brud og kontinuitet

Fagbegreb: PERIODISERING

Kontinuitet Ny kontinuitet

Brud

Tid

^ ^ ^

(32)

Nu kan eleverne stille spørgsmålet: Hvordan periodiserer fremstillingen? Hvordan

begrunder fremstillingen periodiseringen?

Kontinuitet Ny kontinuitet

Brud

Tid

^ ^ ^

Autoritære styreformer Demokratiske styreformer

(33)

Historiebrugskompetence – rummer også

• at kunne opdage og vurdere periodisering

• at kunne periodisere selv - begrundet

Kontinuitet Ny kontinuitet

Brud

Tid

^ ^ ^

(34)

Eksemplet med begrebet ”indfødsret”

Eleverne blev opdelt i grupper, der arbejdede med hvert sit element i Grundloven af 1849

En af grupperne fik emnet:

”Indfødsret og religionsfrihed”

Eleverne bliver bedt om selv at udforme læseformålet ud fra emnet De får at vide, at de skal præsentere hvad de når frem til for de andre

(35)

Utilstrækkeligt stilladsering af elevernes forståelse af begrebet ”indfødsret”

Da gruppen præsenterer for klassen kan de ikke forklare ordets betydning og staver det også forkert ”inføsel”

Vi opdagede at HISTORIEBOGEN flere steder anvendte begrebet

”indfødsret”, men at det ikke var forklaret noget sted i bogen

Det havde vi ikke været opmærksomme på – LÆS MED ELEVERNES ØJNE Begrebet er vigtigt for forståelsen, idet valgretten er knyttet til

indfødsretten, kun personer med indfødsret kan være embedsmænd og at udlændinge kun kan erhverve indfødsret ved lov

FØDT – FØDT IND I LANDET – INDFØDT – RETTIGHEDER SOM INDFØDT

(36)

Hvad vi lærte af projektet

(37)

Historiefaglige kompetencer og sproglig udvikling hænger uløseligt sammen

Historieundervisning kan danne en autentisk og meningsfuld ramme om elevens sproglige udvikling

Historieundervisning kan stille meget store krav til elevernes sproglige færdigheder

I historiefaget er der særlige tekster og et særligt sprog, som det er vigtigt at lære – for at kunne lære gennem de tekster og det sprog

(38)

Tydelighed om de historiefaglige læringsmål og de sproglige læringsmål understøtter elevernes læring

Tydelighed om de aktiviteter, der rummer sproglige færdigheder

• Det receptive aspekt: at lytte og læse

• Det produktive aspekt: at samtale og skrive Tydelighed om:

• Historiefagets teksttyper og begreber

• Historiefagets læseforståelsesstrategier og skrivestrategier Tydelighed om:

• Den historiefaglige læringsintention

(39)

De sproglige udfordringer ved teksterne

HISTORIEBOGEN er en meget kompleks tekst, og for at kunne lære gennem at læse den, og anvende den sammen med kilder, skal eleverne kunne

• identificere de mange teksttyper og de forskellige tekstformål

• skelne mellem fremstilling og kilder

Mange tekster i faget historie, ikke mindst kildetekster, er så sprogligt udfordrende, at eleverne ikke kan læse dem med forståelse på egen hånd

(40)

Nogle svar på de sproglige udfordringer ved teksterne

• Læreren skal læse teksterne op og forklare indholdet mundtligt med hverdagssprog – og skabe bro til fagsprog

• Læreren skal præsentere vigtige fagbegreber

• Stilladsere efterfølgende elevernes detaljerede læsning

• Udfordre eleverne videre med lytte, læse, tale og skriveopgaver

• Give feedback ikke kun på det historiefaglige men også sproglige

(41)

Didaktisk skal læreren overveje ikke kun forløbets historiefaglige udfordringer, men også de sproglige udfordringer

1. Hvad karakteriserer de tekster og det sprog, som eleverne skal bruge i undervisningsforløbet

2. Hvilke sproglige færdigheder har eleverne allerede i forhold hertil 3. Hvilke sproglige færdigheder (lytte, læse, tale, skrive) har de brug

for at lære i forløbet?

4. Hvilke aktiviteter vil kunne understøtte elevernes udvikling af sproglige færdigheder?

(42)

Tydelige mål for både den sproglige og historiefaglige læring

og indholdsvalg og valg af aktiviteter, der knytter det sproglige til den historiefaglige læringsintention

stilladserer alle elevers læring I særlig grad støttes de elever,

• der opstår sprogvanskeligheder for

• der opstår koncentrationsvanskeligheder for

Den sproglige opmærksomhed, som en sådan undervisning skaber, bliver stadig vigtigere som følge af medialiseringen af kultur og

samfund

(43)

Referencer

Christensen, M. V. (red.) (2016): Genrepædagogik – og andre veje I læse- og skriveundervisningen. København: Hans Reitzels Forlag.

Gibbons, P. (2015): Scaffolding language scaffolding learning, Teaching English Language Learners in the Mainstream Classroom. Portsmouth, NH: Heinemann (Second edition)

Jensen, L.D. (2014): Medialisering og læremidler i kulturfag, s. 79-96 i Cursiv, Nr. 13

Johansson, B. og A. S. Ring (2015): Lad sproget bære –

Genrepædagogik i praksis. København: Akademisk Forlag (2. udgave) Knudsen, S. K. og L. Wulff (red.) (2017) Kom ind i sproget. Flersprogede elever i fagundervisningen. København: Akademisk Forlag

(44)

Kontakt

Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d.

Professionshøjskolen UCC e-mail: ldj@ucc.dk

mobil: 41897298