• Ingen resultater fundet

Naturfagsdidaktik: Begreber i naturfag

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Naturfagsdidaktik: Begreber i naturfag"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Naturfagsdidaktik Begreber i naturfag Kirkegaard, Preben Olund

Published in:

Kaskelot

Publication date:

2020

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Kirkegaard, P. O. (2020). Naturfagsdidaktik: Begreber i naturfag. Kaskelot, (231), 36-39.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 24. Mar. 2022

(2)

Artikelserie:

Naturfagsdidaktik Begreber i naturfag

I naturfag er der som bekendt fire naturfaglige kompetenceområder:

undersøgelseskompetencen, modelleringskompetencen, perspektiveringskompetecen og kommunikationskompetencen.

Kompetencerne kan udvikles gennem tre tiltag: læsning af naturfaglige tekster for at kunne forstå og anvende begreber, udvikling af skriftlige færdigheder for at kunne udtrykke den naturfaglige tekstforståelse, samt udvikling af mundtlige færdigheder for at kunne anvende naturfaglige begreber til at formulere spørgsmål og argumentere. Denne artikel præsenterer metoder, som lærerne kan anvende til at styrke elevernes naturfaglige kompetencer gennem læsning, skrivning og mundtlige færdigheder.

36 // kaskelot

kaskelot

(3)

Der er en sammenhæng mellem de fire naturfaglige kompetenceområder og så læse-, skrive og mundtlige metoder.

Anvendelsen af de tre metoder styrker elevernes begrebsudvikling i faget. Men først skal vi definere, hvad et fagligt be- greb helt præcist er.

Hvad er et fagligt begreb?

Et fagligt begreb er en elevs forståelse af indhold, form og anvendelse. Indholdet drejer sig om den mening, der udtrykkes gennem ord og sætninger. Formen er for- ståelsen af, hvordan ord sættes sammen i forskellige sætninger. Anvendelsen er, hvordan eleven anvender form og ind- hold i en social sammenhæng.

Begrebslæring i naturfag drejer sig om at arbejde med form, indhold og anvendelse i en social kontekst. At lære naturvidenskabens sprog er en vigtig del af naturfagsundervisningen. Naturfaglige begreber har både tekniske og ikke-tek- niske ord. Tekniske ord er fagudtryk så- som atomer, molekyler og fotosyntese.

Ikke-tekniske ord er ord fra dagligdagen som lys, bølger og vægt. Naturfag har flere fagspecifikke ord end andre fag.

Eleverne skal forstå både de naturfaglige ord og de ikke-naturfaglige ord. Eleverne skal bruge begreberne i nye sammen- hænge, som giver mulighed for at vise, om de har forstået betydningen på et hø- jere kognitivt niveau end blot at gengive definitioner.

Sprogets betydning

Wellington og Osborne (2001) har i Lan- guage and literacy in science education undersøgt sprogets betydning for at lære naturfag. De mener, at læse, skrive og tale, som forskere gør, er centralt for at kunne lære naturfag. Dette underbygger de med en række didaktiske konklusio- ner. Hovedpointen er, at eleverne alene kan lære naturvidenskabens sprog ved, at de får mulighed for at praktisere an- vendelse af det. Enhver naturfagstime er en sprogtime. Jo større opmærksomhed man giver sproget, desto bedre vil kva- liteten af naturfagsundervisningen blive.

Lærerne må undervise i, hvordan ele- verne kan læse, skrive og formulere sig mundtlig i faget. Lærerne skal give ele- verne anledning til at anvende disse fær- digheder, således at de kan forstå faget.

Læsning

Brug tid på at lære eleverne læsestrate- gier. Eleverne må lære, hvordan de skal gå frem både før, under og efter læsning.

Før læsningen drejer det sig om at have fokus på, hvordan opgaven skal løses ved at aktivere elevernes baggrunds- viden. Under læsningen skal eleverne stille spørgsmål, finde sammenhænge og konkludere ved at tænke højt. Her er det vigtigt med en god naturfaglig tekst med gode begrebsforklaringer og en tydelig organisering, så eleverne kan finde det, som de leder efter i teksten.

Efter læsningen skal eleverne vurdere og opsummere de centrale begreber og indhold. En god naturfaglig tekst giver eleven anledning til at vise, hvordan man kan bruge viden i nye situationer.

Eleverne kan lave fælles oversigter over naturfagsord og daglige ord i klassen.

Oversigten skal bruges til at observere, høre, føle, smage eller lugte og udbygges med fælles notater. Læreren drøfter med eleverne, hvordan man forstår og anven- der naturfagsord i nye situationer. Der- udover synliggør og viser læren, hvordan teksterne er opbygget, hvilken funktion Af Preben Olund Kirkegaard

Naturfag har flere fagspecifikke ord end andre fag. Eleverne skal forstå både de naturfaglige ord og de ikke-naturfaglige ord.

kaskelot // 37

kaskelot

(4)

de forskellige modaliteter har, og hvilke sammenhænge, der er mellem dem.

Skrivning

Hensigten med skrivningen er vigtig at afklare. Om der skrives for at forklare, sammenligne, observere, præsentere, rapportere eller reflektere. Uanset skri- vemåde vil teksterne implicere, at ele- verne anvender naturfaglige begreber.

Elevernes udvikling af skrivefærdigheder kan gå fra enkelte udtryksmåder som at tegne et mindmap til mere avancerede skriveformer som argumenterende tek- ster. Der er flere strategier, som er hen- sigtsmæssige i skrivning. Det kan være tænkeskrivning (fri skrivning) eller præ- sentationsskrivning, der formidler til en tænkt modtager. Man kan skrive sig ind i et emne f.eks. som ”skriv alt hvad du ved om…”, eller det kan være logbogen:

”hvad har du lært ved…”. Det kan være et mindmap, der er en visuel oversigt over indhold eller en feltbog, der er nedskrev- ne observationer fra arbejdet ude i felten.

Samtale

Den mundtlige kommunikation er vigtig både for at engagere eleverne og lade dem være aktive deltagere i samtaler om et fagligt indhold. Mundtlige samta- ler drejer sig ikke om at stille eleverne spørgsmål. Eleverne responderer. Læ- reren evaluerer. Det drejer sig om at få eleverne til at lave egne undersøgelser, give hinanden feedback, bygge vide- re på andres feedback med andre ord og skabe deres egne samtaler. Eleverne skal have muligheder for at tale om egne idéer, vurdere andres idéer og afprøve egen forståelse i samtaler. Eleverne lærer naturvidenskabens sprog gennem mulig- heden for at praktisere det. Læringspart- nere er en god metode for at udvikle elevernes forståelse af begreber. Styrken ved denne metode er, at man får aktive- ret alle eleverne i den faglige samtale.

Klassesamtalen er også en vigtig metode for at modellere og træne brugen af et naturvidenskabeligt sprog.

Integrering af kompetencer

Jeg har forsøgt at fremstille tre fagover- gribende kompetencer: læsning, skriv- ning og mundtlig samtale. De er rele- vante for at udvikle de fire naturfaglige kompetenceområder. De fagoverbringen- de kompetencer er forudsætningen for læring i fagene, hvorfor de må integreres i naturfagene på en systematisk måde.

Preben Olund Kirkegaard, ph.d. er docent ved Professionshøjskolen UCN.

Læs mere her

Wellington, J., & Osborne, J.

(2001): Language and literacy in science education. Philadelphia:

Open University Press.

38 // kaskelot

kaskelot

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

[r]

Vi har altså ikke kun verbalsproget (sprog via ord) til at kommunikere med, vi former hele tiden sideløbende med verbalsproget tegn og kontekst gennem vores gestik, mimik og

Forskning viser at barn som møter voksne som snakker med dem om det barna er opptatte av, tilegner seg flere ord enn barn som sjelden får slike erfaringer (Akhtar & Toma-

Charlotte Reusch fortsætter: ”Det er alfa og omega, at man organiserer dagligdagen, så børnene på skift i mindre grupper indgår i kvalificeret samtale med en voksen.” Og når

Barnet kan sammen med andre børn læse bogen højt, fortælle, hvilke ting der blev valgt og hvorfor (kommentere) og i det hele taget berette om, hvad der skete, da bogen blev

Kurserne kan tage afsæt i det enkelte naturfag, men det kan også være skoleudviklingsforløb der foku- serer på udvikling af den naturfaglige kultur på den enkelte skole..

Hvis der var tale om en egentlig funkti- onsindskrænkning (hvis en person f.eks. ikke kunne løfte armene op over hovedet pga. skader i skulderleddene efter tortur) blev

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle