Digitaliseret af | Digitised by

37  Download (0)

Full text

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Schmidt, Harald.

Titel | Title: Paa Vejen : niogtyve Sonetter.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Chicago : trykt i "Skandinaven"s Bogtrykkeri, Fysiske størrelse | Physical extent: 189331 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

(2)

T ry k t i " S k a n d i n a v e n s " L v g try k k eri

1 8 S 3

(3)
(4)

--- ---

L O N G E S ?

—ak—

Lbtcago

Tr^kt i "Skandinaven"s Bogtrykkeri

i89Z

(5)

Lop^riK kt, i8yz,

s c D n u v r i D i '.

^,11 rl^Iits re8erve6.

(6)

Evangel i et s Ro r s .

Vor Frelser sagde, hvem som hans vil voere Og fslge ham i Liv og gjennem Dsd,

Og tjene ham ved Troens Himmelglpd- H a n s Rors da maatte tage op og boere.

Nu vil Alverden beile til den 2Ere,

Saa hver, som kjender lidt til Trang og Nsd, Og stundom kjoemper haardt sor dagligt Brpd, Vil tale med om Himmelkorsets Lorre.

Det var dog ej det Bud, som Herren sendte, Da Himlens 5 sn sor ^)ordesloegten tjente Og viste den just Rorsets sande Vorrd.

Det gjaldt at ofre den, man mest har kjcer, At ofre alt, — sit eget J e g iscer...

Hvad selvisk er, som Rors man da ej kjendte.

(7)

Lvi ghedss^mbolet .

En Gaade er i Verdens Dyb begravet, Med Spirekraft, der har sin Rod i himlen;

En Varselsfkrist saa klar som Stjernevrimlen, Et Tankedyb umaaleligt som Havet.

Dens Vcerd skal stille for os Sandhedskravet;

Mod alle Lysets Aenders Sammenstimlen Den sejre skal, u r M af Oldtidsskimlen — A a evig Tid med evig Araft begavet.

Ved hvert et Skridt paa Livets dunkle Vandring Den Gaade nwder os og viser klart,

At alt maa underkaste sig Forandring.

Saa tegner her sig Livet aabenbart:

A a Liv til Dsdens Brist, — for atter snart At bryde frem til Liv i ny Forvandling.

(8)

Tryghed.

Vort Motto er, at vaage og at bede, Laalcenge, som vi her i Stevets Dragt E r tro det Offer, som sor os er bragt, In d til paa Jord vi er sor Hjemsart rede.

Dog ene staar vi ej; en Ven vil lede Os frem paa Vej og holde tro sin H>agt, Har "Lkjcebnen" just i egne bander lagt Til Hjcelp sor dem, som led og stred hernede.

Laa lad da Lkjcebnen drive kun sit Lpil, — En Aristen kan hver Lorg og Nsd bortkaste, Den Ltcerkeste han kan sig slutte til.

Vel vil han Venners Hjcelpsomhed ej laste, Men kun mod jordisk Hjcelp sig ej forhaste, — Ej Fare er, hvor Gud bevare vil.

—s—

(9)

Hor egen Dor.

Hvorfor dog altid finde Fejl hos andre?

Hvorfor ej ssge dem i eget Bryst?

L r der da mere Hvile, mere Trsst I bort til andre efter Hejl at vandre?

Bort eget J e g omgives med Guirlandre;

Og mens vi kjorler for vor egen Lyst Vi tror, at naar vi tier, alt er tyst, Og ingen kan paa vore Synder klandre.

Bken alle de, som tornker faa, ak ve dem!

De fer jo kun, hvad andre fer hos dem;

Ved Selviskhed dog ingen vinder frem.

Alverden strax er rede at bele' dem,

Som selv de lo, naar andre kon: i Alem;

Se vi ej vore Hejl, — dog andre se dem.

(10)

D y d e n .

En udstorngt Blomst sig bly-beskeden gjemmer I Ly sor Verdens raa-profane Blik;

Sit Uskyldsvoerd sra paradis den sik,

Og dersor den med Verden aldrig stemmer.

Dog heller aldrig den sit Udspring glemmer;

Den suger Himlens Dug som Haabets Drik;

Og Ajcerligheden, som til Jorden gik, Ubed Livssryd i sit Indre den fornemmer.

Ulen Verden ser den med et scrlsomt 5mil, Den kjendte aldrig Blomstens Vcerd og Hnde, Forstaar ej hvad dens Taushed vil forkynde.

Thi Verden elsker et, kun et: at synde;

Og dersor hvisker den med skummel Brynde:

I Himlen ssrst faar Dydens Blomst sit Hvil!

—7—

(11)

s e j l a d s e n over T i d e n s L^av.

J e g over Havet slsj paa Dampens Vinger, Mens Bslger rejste sig med stormens Magt;

Mod Verdensstcegten flutter de en H>agt,

Som Visdoms Snille, Aundskabs M agt for­

ringer.

Mon Tidens Arrester da vort Liv betinger?

O nej! De er den Stcerke underlagt,

Som har sit Guddomsord engang udsagt;

Nu frejdigt sig vort Haab til ham sig svinger.

Thi saadant er vort Liv: As Stormens Vrelde (Dg hvert et vældigt skumklcedt Bølgeslag Vi lcere kan, hvad Livet her skal gjcelde.

Saa tsr vi, naar det stormer Brag i Brag, Vort Hoved trygt mod Frelserbrystet hcelde,—

Vi ved, vi naa'r dog Havn paa Herrens Dag.

—8—

(12)

f r i h e d s f o r b e r e d e I s e n.

Aun til Velsignelse Gud skabte Verden, forbandelsen har Verden selv forvoldt;

Og dog har Gud sit Naadelpfte holdt,

Skjemdt Verdens Trang kun blev en mSrk for- harrden.

Det Lsfte fslger os i al vor fcerden

Og varmer bsjertet, som tilforn var koldt.

Bien taler Døgnets Bsrn om frihed stolt, E r Svaret kun: I emsker den, — her er den!

f o r den, som her sin bsu mod bsimlen svinger, E r Iordlivsrejsen som en forbereden,

En forgaard til et evigt friheds-Eden.

Saa lad os da paa Ajcerlighedens Vinger I Tro og Haab med gudhengiven Beden Se ned paa det, som os i Stsvet tvinger!

(13)

"Lcerer af f u g l e n e under h i ml e n ! "

M atth. 6, 2 6.

E t jordisk Liv staar her for Manges Aje Som fortsat Ajcede kun af Nsd og Trang, Hvor ju b l e n ender i en Sørgesang

Og Hjertets Haab fig maa medSkjcebnen nsje.

E r Livets Indhold da kun Sorg og Msje?

O, faa dit Svar fra Lcerkens Trilleklang;

I tusind Aar den lyder Gang paa Gang, Og Vemod kan dens Fylde aldrig bsje.

Men du til Nutids Byrder tungt vil lcegge En mcegtig Hob af Fortids gjemte flager, Og Fremtids-Frygt der fsjes til dem begge.

Lad Sorger kun til Eftertanke vcekke, Da lorres: den, som Synden helt forsager, I Sorgens Msrke Glcedens Lys opdager.

(14)

p a a Livets Sckolebcenk.

Som tabte maa vi regne vel de Dage, Hvor intet godt vi moegtede at gjsre;

Tilbogs vi maa som mer end tabt dog fsre Hver Dag, os Ncesten kan for ondt anklage.

Saamange nok vil tro, men ej forsage, Vil naa til Himlen ved i M a g at kjore,

Vil ondt og godt med Tidens Net tilsløre,—

H>aa StSvvejsrejsen ser de kun tilbage.

M a n standses tidt paa Vejen for at saa, Hvad Hjertet snsker og med Flid begjcerer, Mens Ansket selv hver aedel Hu besvoerer.

Hvert Anske opfyldt kan vel In g e n faa,

Og syndig Trang kun Hjertets Fred besnnrer;

Bedst ej at Snske, hvad man ej kan naa.

(15)

" I d a g ! "

" I d a g " skal staa for mig som Lusets Dag;

Det msrke vil jeg gjemme til imorgen;

Thi ingen her paa I o r d kan stille Borgen For at vi ej til da er grundDdt Vrag.

hvorfor da dvoele nu ved Fremtids-5orgen?

I d a g vi sejler under Livets Flag,

Og dvceler ved "imorgen" som en 5ag, Der dog for hvert et Blik er dybt forborgen.

Vel staar i Tro vi end saa langt tilbage, Uagtet vi dog af Erfaring ved

At Gud er god endnu som alle Dage.

Et Ord fra Galilamssens Bred

Gav gjennem Tid og Rum os klar Besked,

"A t hver en Dag har nok i egen sAage."

(16)

Livets Naadegave.

Af Naade er os Livets Lys sorjorttet, Og intet af os felv vi gMe kan;

) o , et: at skue frem mod Lysets strand;

Thi uden Lys kun Synd vi har udrettet.

Blev Dagen tung, vist Gud har Byrden lettet Og banet os en Vej til Himlens Land,

Tn Ajcerlighedens Vej i Naadens Stand, Med Troens Arast og Haabets Arv indflettet.

Thi den, som Naadens Lsfte fuldt kan fatte Og gribe alt, hvad Himlen gavmild gav, Skal arve Lysets evigtgyldne Skatte.

Aun Tn kan Lysets Savn os rigt erstatte Og rcekker her os Haabets Støttestav — H a n rejser Liv as Dsdens msrke Grav.

(17)

A n f c e g t e l s e s s u k .

J e g vilde takke — og jeg ved jeg skulde;

Men ak! hvor var dog Lceben trcrg og stum Og Hjertet koldt; der var ej mindste Rum For glade Tanker, friske, lovsangssulde.

Aan Haablsshed i A v n e n s Ro da lulle?

Hvad nytter os vel Naadens rige Eum

^ Fredens Friheds-Evangelium,

Naar Ljorlen isner her i Eyndens Aulde?

0 Frelser! Aan vor Tak dig ikke naa 1 Aulden trods din Naades rige Varme, Dog kjcrrligt over os du dig forbarme!

Udrcek mod os da dine Frelserarme!

Aun du, o Herre, kan os ret sorstaa, — Du selv den mindste aldrig vil sorsmaa.

(18)

I a kobss t i gen.

Hsfit over Bjerges Top min Bon sig svinger Ara Hjertets skjulte D^b til Himlens Gud;

Den bringer om en lonlig smerte Bud,

Tn Smerte, som gab Haabet Angstens Vinger.

Ara Himlen rene Tngletoner klinger;

2om Svar paa Bonnens Suk de sendes ud;

Men Lusten, s^ldt med Regn og Blcest og Slud, Modstrceber at de Trost til Jorden bringer.

^eg s e r der er en venlig Stjernevrimmel, Som smiler, vinker sra vor Aader ned,

Og fslger trofast hvert et modigt Ajed.

J e g ved, at Trosten lsd mens tungt vi stred;

Og dog kan Hjertet sjeldent finde Ared, — Thi ak! Der er saa langt fra ^Sord til Himmel.

(19)

Det sidste O r d .

Hvormangen har dog Lyst til Arv og Trcette, Og under ej sin Nceste mindste Ro!

Den bedste Mening kan hos andre bo, Men andre Me maa: her er den rette.

Skal Mundsvejr, tomme Ord da Sindet lette?

Tvcertom! Men selvvis Mening, egen Tro Aan danne Alpst saa bred, at ingen Bro Aan atter det adskilte sammenscette.

Og har man Ret, skal andre nok det sande;

Thi Retfcerd sælger kun i Sandheds Spor, Og Sandhed staar kun frem med aaben jDande.

For den, som i sin Fcerd med Sandhed fo'r, Det aldrig gjaldt i Striden den at blande For at beholde kun — det sidste Ord.

(20)

B o t a n i s k f i l o s o f i .

At "Livet er en Blomst" var Vismands Tale.

2om Dagene i Aaret scettes Blad ved Blad Og alt er fcestet hvor fra fsrst af Anoppen sad, Mens Duft udgaar fra forhen duftlps Dvale.

Ej skabe kan vi den; dens p r a g t kun male Og vise, hvad Naturen satte Rad i Rad,

Naar Duggen havde givet den sit Morgenbad, Og livsfrisk den stod frem i Mark og Dale.

J a , Livet er en Blomst! — det ser vi alle.

Forskjellig er dog Voexten, mens den gror, 5om Loddet paa hver enkelt monne falde.

Thi Morgenduggen skjelnes paa et Ord:

pos Rigmcend kan Thampagnen lystigt knalde, D Armods pytte Taarens Livskraft bor.

(21)

s V r k e s l s s L ^ s j h e d s s t r c e b e n .

Vor Strorben higer hsjt mod dunkle Ssorrer, Mod anset Stilling, Rang og hcedret Navn;

I Hpjhedsssorren ser 7nan Trygheds Havn — Tn Higen, som hvert livsglad Haab sortorrer.

I Daarskab man al Visdoms Frugt begjorrer, Vil naa til 2Lrens Top trods Aamp og Savn;

Og krystet tort i Selviskhedens Favn

M a n op mod Sky dog jordisk Brynde norrer.

For sent, ak, altfor sent vi Daarer lorrer, At vi kan komme fjernt fra Iordsmuld her Og dog ej komme Himlen mere norr.

Den Higen i sig selv som Straf da borrer:

De, som sit Je g har fremfor andre kjcer,

Gud i det Hsje kun for Lavheds Bsrn erklorrer.

(22)

K r i s t e l i g 5 i v s b e s t e nr n r e l s e .

^ daglig Bod vor Bandring er herneden, En Aamp i Tiden til den er forbi,

En Etroeben frem mod himmelsk harmoni, Biens Eynd og Frygt tidt rsver hjertefreden.

Bien er en Aristens Livslod her beskeden, Dog er han midt i Trorldomstiden fri, h a r Evne til i Broder-Eympathi At virke med som Led i Englekjeden.

h a n s Navn blandt Englenavne skal indflettes;

Eom ren og fri han derfor her maa staa Og nefle hvert et Fejlgreb passe paa.

Af det, man tornkte mindst, kan mest udrettes;

Eaa selv den mindste 5ynd ej toenkes maa, — hvad der er sket, kan aldrig mer udflettes.

(23)

I n d t o g e t i I e r u s a l e m .

J o h . 12, i z .

s)aa Vejen spreder folket sine Alceder;

Hvor Jesus red, blev H>almegrene lagt;

Og mangt et Iubelord blev raabt og sagt, Et "Hosianna!" folkeskaren kvoeder.

Alens folket jubler, frelserhjertet grceder;

Ej folket osrede sin Andedragt,

Alen vilde kun med Alagten slutte j)agt, Blind sor de Taarer frelserkinden voeder.

Alen herren ogsaa over os maa klage, Endskjsndt vi se saa klart hans hele fcerd, Skjemdt dobbelt vi ham burde have kjorr.

Vi mer end hine kjender frelsens Vcerd;

Dog er det nu, vil blive alle Dage,

At Alcengden ej vil frelsens Haand modtage

(24)

E r f a r i n g s - L å r d o m m e .

I Modgang se en Skole, god for Alle, Ndjsomhed en Dyd, kun kjendt af Haa;

Thi den, som midt i Sorg og Npd kan staa Med roligt Sind, man vel en Mand tdr kalde.

Men mangen vil i daglig Sorg henfalde Gg klage, at han ej sit M a a l kan naa;

Bebrejder Himlen, at han taus maa staa Hvor andre jubler hsjt blandt glade Skjalde.

Hvorfor til Himlen sende saa fin Alage Hor hvad i alt dog hprer horden til?

Ann saare lidt kan skabe glade Dage.

Hor den, som fast ser fremad, ej tilbage,

E rM a a le t ej saa fjernt, — naar kun man v i^l Tilfredshed sejrer over Skjarbnens Spil.

(25)

2 N a a l e t .

For hver en Hjcel, som Herrens Godhed fatter, Har Jordens Ddgnliv end en stor Vorrdi;

I Livets skjulte indre Harmoni

Gr der en Rigdom, som ej nok vi skatter.

Det vises os paa Jo rd paany og atter, At Jo rd og Himmel er i Hympathi:

Naar snart for HtSvets L«nker vi er fri, En Evighed vort Dsgnliv rigt erstatter.

Haa sslger os bestandig dog den Lorre, At Jorden bringer os mod Himlen frem;

v i skimter i det Fjerne Lysets Sf^re.

Ran Haabets Arast kun Stsvets Loenker boere, Haa tag p a a Io rd hvert Trustens vink og gjem, Og find dem samlede i Himlens Hjem!

(26)

Vo r I n t e t h e d .

I A o r . 4. 7.

Du mener, du er rig og intet fattes;

At du kan se, hvad forhen ingen saa;

At du for Herrens Domstol kan bestaa, Og at din Viden ikke nok kan skattes —

Du aner ej, hvor snart din Rrast vil mattes.

Du Himlens Lkat for Jordens tsr sorsmaa;

Og det, som du kan ene stole paa,

^Aen kaster bort, kan aldrig mer erstattes.

O, vidste vi dog end paa denne Dag,

Hvor haardt vi har vor frelsers Hjerte rammet Gg brat forlist vor sande Lykkes Lag;

Laa hvad vi drSmte stoltest blev til Vrag!

Godt om vort Hjerte sorlaengst havde stammet:

"Hvad har vi, som vi ikke har annammet?"

(27)

Hra J o r d til h i m m e l .

i.

b^er Sorg og Gloede er saa scelsomt blandet, Thi Livet stiller til enhver sit Arav,

Og Glcedens Lyst for mangen blev en Grav, Mens Sorgens Taarer andre har opmandet.

Som Jesus gjorde Bryllupsvin af Vandet, Saa altid han til Mangler hjcelpen gav;

Vil ogsaa nu af Lidelsernes t)av

Opvcekke Haab med Livslyst gyldenrandet.

Thi den, som kun mod Lysets Gphav strceber, Vil aldrig savne Glcedens rene Frugt,

Selv om han bsjes under Aorsets Tugt.

Vel jordisk Svaghed ved os alle klceber:

Men gjennem Svaghed naa'r vi frem til Fred, Fordi en Frelser for vor Svaghed led.

(28)

n.

Lkal borgen os til horden ene binde?

hvorfor ej bcere os mod Himlen frem,

Hvor Lmertens Bsrn er varslet evigt Hjem, Af jordisk Liv et Himlens Liv at vinde?

De Taarer, der saa sagtelig maa rinde

Fra Hjertets cypreskrandste Lmertens-Gjem, Har Aildeudspring i Jerusalem,

Gg vil tilsidst sit Udspring atter finde.

Lom Blomsten efter Duggens Nattevcede Lit Hoved rejser frit ved Lolens Lkin, Laa Hjertet suger Trustens Lolskin ind.

Laaledes kan et hidtil haablsst Lind Forstaa den himmelsendte Lvalevind:

"De glcedes hisset, som paa I o r d maa groede!"

—2Z—

(29)

T a a l in o d i g h e d .

i.

Taalmodighed som liden Fugl sig svinger Fra Ljcel til Ljcel og bringer stille Fred;

Den altid bringer Trustens Engel med,

Lom lsster Lindet der, hvor Lorg nedtvinger.

Mens Troen boerer den paa storrke Vinger, Vil Haabets Genius blidt dale ned

Med Lysglands til hver sattig Ljoel, hvis Fjed Igjennem Lrnerte just til himlen bringer.

Laa kjendes GuddomskjcLrligheden da H>aa den, som tro Taabnodighed kan dve, Har sin Iohannespost paa Golgatha.

Et loerer vi paa Vejen: ej at tewe.

Har Lorgens Barn bestaaet da sin H>rewe, Lkal hpres Ajcerlighedens Ephata.

(30)

n .

Taalmodighed med Rigdoms Skat neddaler Og sornker fredens Ord i saaret Bryst;

Hver fattig Sjcel paa J o rd den Himlens Trsst Nked Regnbuefarver smukt udmaler.

Af Taalmods Sced skal spire Friheds Hsst, Den Frihed, som om Himmelriget taler;

Den hver en jordisk-bunden Sorg husvaler, Gjsr Gravens Rand til paradisets Ryst.

Saa vil da Gud, som al vor Synd forlader, Os vinke bort fra Jordens Synd og Savn, Saa sandt som vi i Bsn ham kalder Fader.

Thi hver, som sig i Naadens Vande bader, D Taalmod kun saar Fred i ^esu Navn, Vil naa i Frelsernavnet Himlens Havn.

—27—

(31)

Be t ydni nge n af Livet i Gn d .

i .

Da Verden skabtes som et Uskylds Eden, Stod Adam ren og syndesri i kraven.

Han saldt— og alle sank i Syndegraven;

A7ed ham Alverden tabte Uskyldssreden.

Det Tabte vundet blev i A)orrligheden;

Hvad Tn forspildte, setve Frihedsgaven, Gav Tn tilbage, rakte Syndeslaven

Sin Guddomshaand som H>agt i Troskabseden.

Den fprste gav os Trillens Aaar i Lse;

Den anden gav os Frihed her og hist, — Saa er det let sor os vor Lod at veje.

Thi ham vor Hu staar til dog fsrst og sidst, Som for sig selv lod rede Dpdens Leje, Saa gjennem Dsd os Livet blev bevidst.

(32)

II.

Der tindrede paa himlen hist en stjerne, Og strax forlod de Vise deres Hjem.

De fulgte Vinket og gik stadigt frem,

Gndskjsndt dog Maalet laa langt i det Åerne.

O, om som de vi fulgte Vinket gjerne, At vi som de fandt Fredens Bethlehem;

Tom de at kncele ydmygt ned, thi dem Blev givet at se Frugt af Livets Aserne.

Tom de vi ej maa standse vandringstrcrtte;

Hvor Ttjernen lyser er man ej forladt;

De fulgte den, og Vejen var den rette. ^

Og Maalet blev en herlig Julenat.

Vor Gang til Bethlehem vil Gud os lette, Med Ttjernen naa'r vi Lyset, Livets Tkat.

2 Y —

(33)

I H .

Tro ej Miraklers Tid er nu forsvunden, At trygt man vinder himlen i en Slummer, At Troen selv ej lcenger Livskraft rummer, At Ajorrlighedens Tid er alt henrunden.

Er Himlens Arast as jordisk svaghed bunden?

Saa' vi da ej, at der kom Treflt i Rummer, At Overflod blev skabt as Armods Arummer, Hvor mindst man mente Nsden overvunden?

Saamangen vandrer sjceleblind paa ^)ord Og ser ej Troens Sejr og Haabets Styrke,

^ a , hungrer ved det rigt besatte Bord.

Men Gud gav Helbredskroester ved sit Ord, Og Sjorlen fik sit Syn i vantros Msrke, — Thi alting skjoenker Gud til den, som tror.

—zo—

(34)

I Herrens Airke findes Fryd og Gloede, I Hjertets In d re tidt man Sorg vil finde;

Thi her paa Jord man Fryd og Sorg kan binde I broget Rad som Sjoelelivets Ajorde.

T r Fryd vor Lod?Uan frem med Srnil vi troede?

Hvad eller maa tidt borgens Taarer rinde?

Gud gav os her at vente, hist at vinde,

G^d Haab i Taaren, som inaa Uinden vorde.

Tj altid taber den, som bukker under;

Thi Himlens Sejr blev kjsbt ved Jesu Vunder;

Den Vej, han gik, vi gaar, og sslger gjerne.

Gud selv vil Taaren bort fra Ajet fjerne;

Thi det staar fast som Verdens stsrste Under:

I Dsdens Nat just blinker Livets Stjerne.

IV.

z > —

(35)

Indholdsfortegnelse.

S i d e . E v a n g e l i e t s R o r s --- 2 L v i g h e d s s y m b o l e t --- ^ T r y g h e d --- 2 F o r e g e n D d r --- 2

D y d e n --- ? S e jla d s e n o v er T id e n s H a v --- 8

F r i h e d s f o r b e r e d e l s e n --- 9

" Lcerer a s F u g l e n e u n d e r H i m l e n ! " --- O H a a L i v e t s S k olebcen k--- l l

" I d a g ! " --- ^ L i v e t s N a a d e g a v e --- l3

A n fc e g te lse s su k ---

I a k o b s s t i g e n --- l5

D e t sidste O r d --- - - l6

B o t a n i f l F il o s o f i --- ^

O r k e s l^ s H ^ jh e d ss trc e b e n --- l8 R riste lig L iv sb e ste m m e lse--- ly

I n d t o g e t i J e r u s a l e m --- 20

L rs a rin g s -L c e r d o m m e --- N

M a a l e t --- ^ v o r I n t e t h e d --- ^ F r a J o r d t il H i m m e ' . I - H --- 2 ^ -2 5 T a a l m o d i g h e d . I - H --- 2 6 - 2 7 B e t y d n i n g e n as L iv e t i G u d . I - I ^ --- 2 8 -Z t

(36)
(37)

Figure

Updating...

References

Related subjects :