BRUGERCENTRERET DESIGN 2014 Manual

Manual

BRUGERCENTRERET DESIGN 2014

Teknologisk Institut - DMRI

Tlf. +45 7220 2000 Ole Vestergaard

Gregersensvej 9 2630 Taastrup

www.DMRI.dk

dmri@teknologisk.dk

Brugercentreret Design

Indholdsfortegnelse

1. Forord & Introduktion ________________________________________ 1 1.1. Formålet med design manualen_______________________________ 1 1.2. Manual og målgruppe ______________________________________ 1 1.3. Hvordan læses manualen ___________________________________ 3 1.4. Hvad er udbyttet af manualen ________________________________ 3 2. Scope, referencer og definitioner _______________________________ 5 2.1. Scope ___________________________________________________ 5 2.2. Normative referencer _______________________________________ 5 2.3. Definitioner _______________________________________________ 5 2.3.1. Anvendelighed __________________________________________ 6 3. Principper ________________________________________________ 10 3.1. Basale forudsætninger _____________________________________ 10 3.1.1. Brugervenlighed og tekniske processer ______________________ 12 3.1.2. Risiko og usikkerhed _____________________________________ 12 3.1.3. Fødevaresikkerhed ______________________________________ 14 3.1.3a. Sporbarhed – produkt, flow, proces og procedure _____________ 14 3.1.3 b. Kontaminering og risici __________________________________ 15 3.1.3 c. Kontaktmaterialer og fødevaregodkendelser _________________ 16 3.1.4. Interface og brugerdesign _________________________________ 18 3.2. Designregler og -procedurer ________________________________ 20 3.3. Den menneskelige dimension _______________________________ 21 4. Brugervenlighed og drift _____________________________________ 28 4.1. Brugeroplevelse og brugervenlighed __________________________ 29 4.2. Applikationer og specifikationer ______________________________ 31 4.3. Interface og funktionalitet ___________________________________ 31 4.4 Praktisk eksempel _________________________________________ 32 4.5. Service og vedligehold _____________________________________ 33 4.6. Risiko- og faresituationer ___________________________________ 34 4.6.1. Hyppigt forekommende risiko- og faresituationer. _______________ 35 4.6.2. Guide til at forebygge risiko- og faresituationer _________________ 36 4.7. Primære funktioner _______________________________________ 37 4.7.1. Brugerfunktioner ________________________________________ 37 4.8. Uddannelse og læring _____________________________________ 38 4.8.2. Praktisk eksempel _______________________________________ 41 4.9. Brugervalideringsplan _____________________________________ 42 4.9.1. Brugerinterface – Design og funktionalitet ____________________ 42 4.9.2. Verificering og validering af brugervenlighed __________________ 43 5. Supplerende dokumenter ____________________________________ 45 5.1. Human-Machine interaction _________________________________ 45 5.2. Udvikling af ny teknologi og interface __________________________ 46 5.3. Adfærd og interface _______________________________________ 46 5.4. Læring og teknologi _______________________________________ 47 Figuroversigt ________________________________________________ 48 Kontaktoplysninger ___________________________________________ 49 Firmaoplysninger ____________________________________________ 49

"Viden taler, men visdom lytter".

Jimmi Hendrix

Side 01 Brugercentreret Design

1. Forord & Introduktion

1.1. Formålet med manualen

Formålet med nærværende manual er dels at give råd og vejledning i forbindelse med anvendelse af designs specifikationer ifm. udvikling af ny teknologi til fødevareindustrien og dels at anvise ”good practice” for

anvendelse af brugercentreret design i teknologiske løsninger ift. udvikling af teknologi, betjeningspaneler, interfaceløsninger og driftsfacilitering.

Herudover er formålet med manualen at give anvisninger til relevant

litteratur, bøger, artikler og forskningsresultater om brugercentreret design, der kan anvendes som inspiration og dokumentation i forbindelse med teknologiudvikling, programmering, design af interface løsninger og teknologidrift.

Keywords: Teknologiudvikling, brugercentreret design, interface, drift, læring, adfærd, funktionalitet samt service og vedligehold.

1.2. Manual og målgruppe

Denne manual retter sig primært mod virksomheder og institutter, der er involveret i udvikling af teknologi, og specielt interfaceløsninger, hvor interaktion mellem menneske og maskine er central.

Brugercentreret design anvendes om design, der er skabt til at skabe ukompliceret kommunikation mellem menneske og maskine. Et design og udtryksform, som i særlig grad tager hensyn til brugernes behov, ønsker og værdier, hvor brugernes værdier og design anskues ud fra flere perspektiver, herunder både økonomisk, sociologisk, antropologisk, psykologisk og

æstetisk.

I takt med at der indføres stadig mere brugerbetjent teknologi, er der også et øget behov for bedre kommunikation mellem menneske og maskine, hvilket

"Design is not just what it looks like and feels like.

Design is how it works".

Steve Jobs

Side 02 Brugercentreret Design

bør sikres ved større fokus på brugercentreret design og designregler, der understøtter intuitive løsninger, bedre kommunikation, større forståelse af mennesket og bedre interaktion.

Målgruppen:

 GTS institutioner og Universiteter

 Udviklingsvirksomheder og Teknologiudbydere

 Fagprofessionelle og Konsulentvirksomheder

 Fødevareindustrien

Målgruppen er principielt todelt. Manualen henvender sig på den ene side til de ingeniører som skal udvikle og anvende løsninger baseret på

slagteriteknikernes krav og ønsker til betjening af teknologien, og på den anden side at give anvisninger på hvordan slagteriteknikkernes krav kan identificeres og implementeres i udviklingen af ny teknologi. Det forventes at manualen på en konstruktiv og intuitiv måde kan bygge bro mellem

teknologiens brugere, udviklere og designere.

I og med at manualen tilbyder nævnte informationer, samt forsøger at bygge bro mellem bruger, udvikling og design, så består manualens primære målgruppe af interessenter med dette fokus.

Målet ved udviklingsprocessen for ny teknologi er, at teknologiens udviklingsparter gensidigt og struktureret kommunikerer den fornødne information mellem hinanden. Helt grundlæggende for manualen er dog, at brugerens krav skal kommunikeres så tydeligt, at teknologiens design og funktionalitet harmonerer med brugerens ønsker til teknologiens

performance, designet og driftssikkerhed. Såfremt man antager at

ingeniørens faglige dyd er at efterleve de tekniske krav og specifikationer som ønskes, uden at gå på kompromis med burgervenlighed, så vil resultatet naturligt blive til den konkrete brugers fordel, men også til fordel for det

slagteri hvori teknologi idriftsættes, og til gavn for den danske kødindustri.

"En mand er kun et produkt af sine tanker. Dét han tænker, bliver han".

Mahatma Gandhi

Side 03 Brugercentreret Design

1.3. Hvordan læses manualen

Manualen skal læses af fagpersoner der beskæftiger sig med udvikling af ny teknologi og anvendelse af brugercentreret design i forbindelse med

udvikling af teknologi til fødevareindustrien.

I manualen er det muligt at finde input om:

 Brugercentreret design o Termer og definitioner o Principper og procedurer o Usikkerhed og sikkerhed

o Interface; menneske og maskine o Interface, menneske og perception

 Brugervenlighed

o Specifikationer og applikationer o Betjening og brugervenlighed

o Hyppigt anvendte standardfunktioner o Faresituationer - forudsete og uforudsete o Nødprocedurer og -krav

o Drift, service og vedligehold

 Specifikationer

o Brugervenlighed – operationelle funktioner o Interface og funktionalitet

o Designregler og -krav

 Best Practice / Good Practice o Hvad siger litteraturen o Casestudie

o Erfaringsdatabase

1.4. Hvad er udbyttet af manualen

Klarlægning af hvilke krav der stilles til udvikling og implementering af ny teknologi er selvsagt essentielt for et kvalitetsprodukt, hvor brugerens

praktiske præferencer imødekommes. Manualens fornemmeste opgave er at

"Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi er ikke til at skelne fra magi".

Arthur C. Clarkes

Side 04 Brugercentreret Design

sikre, at brugeren konstant føler sig i ejerskab af teknologien. Derfor må teknologien og selve udviklingsprocessen ses i lyset af de udfordringer som omringer udviklingsprocessen.

Disse inkluderer bl.a.:

 Brugerens ønsker, krav og specifikationer

 Specifikationskrav til teknologien, design, interface, performance og funktionalitet.

 Teknologiens begrænsninger, herunder ingienørens udgangspunkt.

Ultimativt er teknologien kun det potentiale værd, som den endelige bruger kan udnytte. Med andre ord, så er teknologiens værdi sat af brugerens behov og kompetencer.

Dette inkluderer også den forhenværende, og gerne succesfulde, teknologi, da denne tegner et billede af brugerens teknologiske præference og

uddannelse (Boy (red.), s. 165-188, 2011). Derfor er brugerens inddragelse i udviklingsprocessen et essentielt tema for nærværende manual.

Forfattere:

Peter Ørbæk og Ole Vestergaard, DMRI – Teknologisk Institut.

Projektleder:

Bent Erling Nielsen

Sektionsleder. Målesystemer, DMRI - Teknologisk Institut

Taastrup den 31. december 2014

"Enkelthed er en opløsning af kompleksiteten".

Constantin Brancusi.

Side 05 Brugercentreret Design

2. Scope, referencer og definitioner

2.1. Scope

Denne manual specificerer en proces, som virksomheder, der beskæftiger sig med teknologiudvikling kan konsultere før, under og efter igangsættelse af teknologiudviklingsprocesser. Dette sker med fokus på at analysere, specificere, verificere og validere i forhold til udvikling af slagteriteknologi og brugercentreret design.

DMRI har via sit omfattende samarbejde med den danske slagteribranche opnået indgående kendskab til succeskriterier, faldgruber og ”Good Practice”

i forbindelse med udvikling, implementering og idriftsættelse af ny slagteriteknologi.

Denne manual fokuserer på at integrere DMRI’s erfaringer i forhold til at optimere udviklingsprocessen med udpræget fokus på

slutbrugerpræferencer, teknologidesign og mere intuitive interfaceløsninger – løsninger som både kan forbedre kommunikation mellem menneske og maskine, og afledt heraf optimere driftsøkonomien på den implementerede produktionsteknologi.

2.2. Normative referencer

De følgende henviste dokumenter er uundværlige for denne manuals verifikation og faglige understøttelse.

Note: Den fulde litteraturliste findes i afsnit 5 ”Supplerende Dokumenter”.

2.3. Definitioner

Med formål om at karakterisere de i manualen anvendte termer og begreber, anvendes følgende definitioner.

"Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm".

Peter Lang

Side 06 Brugercentreret Design

2.3.1. Anvendelighed

Karakteren af den brugerinterface som opbygger og understøtter effektivitet, nem brugerlæring samt anvendelsestilfredshed, hvilket kræver en intuitiv og et betjeningsvenligt design.

2.3.2. Best Practice

Anvendes som betegnelse på en metode som på forhånd har vist de bedste resultater, uden at metoden er blevet anvendt på projektet. Med andre ord, så henviser best practice til metoder og fremgangsmåder som DMRI anser som aktuelle for det foreliggende projekt.

2.3.3. Boundary Object og Boundary Crossing

Defineret af Star og Griesemer (Star (et al.), 1989) som en genstand, person eller artefakt, hvorved en agent kan opnå læring ved at vurdere,

konceptualisere, anvende eller forstå. Boundary Crossing anvendes ofte i sammenhæng med boundary objects, som et bud på selve aktionen at tage del i den nye genstand eller idé. I dette tilfælde vil den nye teknologi ofte være brugerens boundary object.

2.3.4. Bruger

Agent eller operatør, som anvender, f.eks. opererer med eller håndterer, slagteriteknologien. I denne manuel referer brugeren til slagteriteknikeren, samt dennes opgaver. Refererer manualen til en anden bruger, vil dette fremhæves og forklares specifikt de respektive steder.

Slagteriteknikeren har samme funktion, faglige indsigt, driftsmæssige forståelse og indsigt som de operatører, der i dag er kendt som

”båndløbere”. Denne opgave og funktion bør formaliseres og tildeles den rette indflydelse og organisatoriske indplacering med dertil hørende ansvar, der kan understøtte denne funktion.

"Vi nægter ofte at acceptere en idé, udelukkende fordi det tonefald, hvormed den udtrykkes, ikke tiltaler os".

Friederich Nietzsche

Side 07 Brugercentreret Design

2.3.5. Brugerprofil

En generalisering af den nye teknologis bruger foretages på baggrund af en undersøgelse af f.eks. brugerens opgaver, arbejdspres, osv. DMRI er i besiddelse af slagteriteknikernes faglige specifikationer og krav, herunder grundlæggende uddannelse af teknikere.

2.3.6. CogInfoCom

Fusionen af Cognitive InfoCommunications. En metode som undersøger og bygger bro mellem infokommunikation og de kognitive videnskaber. Dette inkluderer også de ingeniørmæssige anvendelsesmuligheder som opstår i sammensætningen af de to forskningsområder.

2.3.7. Communities of Practice (CoP)

Som defineret af Lave og Wenger (Lave, Wenger, 1991) udgør de faglige, kulturelle eller specifikke grupper af personer, hvor en speciel kultur og opgaveparadigme er definerende for dennes syn på opgaver. Disse kan være på tværs af fag og karrierer, men kan også findes inden for enkelte organisationer. Eksempelvis har slagtere og teknikere forskellige

Communities of practice inden for kødindustrien, men med fælles

referenceområder. Dette mener vi at genfinde generelt, men også inden for de samme slagterier.

2.3.8. Good Practice

Good Practice inkluderer metoderne fra best practice, men henvender sig til det specifikke forløb, hvori disse metoder anvendes. Denne manuel

anvender good practice i sammenhæng med teknologiudvikling, og kunne reelt set formuleres som good technology processing practice.

2.3.9. Innovationsmodel (DMRI)

Hos DMRI anvender man en konkret innovationsmodel, for at forstå hvor langt en teknologi er i sin udvikling, fra idé til første produkt. I slutningen af

"It is insanity doing the same thing over and over again and expecting different results”.

Albert Einstein

Side 08 Brugercentreret Design

de relevante afsnit, refereres der til Innovationsmodellen, i henhold til hvor i modellen de pågældende emne hører hjemme.

2.3.10. Real World

Den virkelige verden, frem for en hypotetisk fremstilling, hvor op til flere autentiske parametre for fejl eller udfordringer ikke kan medregnes.

Afprøvning i real world foretrækkes, frem for implementering udelukkende på baggrund af hypotetiske konstruktioner og heraf hypotetiske konklusioner.

Teknologiudvikling i real world anses som good practice og foretrukne metode.

2.3.11. Safety critical systems

Elektronisk eller mekanisk system, som ved fejl kan volde skade eller fatale konsekvenser. Langt de fleste redskaber og maskiner i slagteribranchen er safety critical, så derfor er sikkerheden konstant i fokus med henblik på at forbedre disse mest muligt, men omfatter også spontant opståede

sikkerhedsproblemer og risici, der er forbundet med langsigtede

nedslidningsskader, der er knytte til arbejdsmiljø via reduktion af ensidigt gentaget arbejde.

2.3.12. Slagteritekniker

Slagteriteknikeren opfattes som en ny funktion og en ny stilling på slagteriet, der omfatter og driftsmæssigt koordinerer slagterfaglighed med en betydelig grad af teknologisk indsigt på bruger- og driftsniveau. Slagteriteknikeren skal, udover at være fortrolig med både proces, de enkelte operationer og flowet, også være i stand til at servicere og sikre optimal drift af den anvendte teknologi, således at både driftstid, produktkvalitet og råvareanvendelse optimeres.

Skriv billedteksten her.

Hvis du vil udskifte billedet med dit eget billede, skal du markere billedet og trykke på Delete. Der vises en pladsholder, som du kan klikke på og derefter vælge dit eget billede.

"Hvis terrænet ikke svarer til landkortet anbefales det at følge terrænet".

J. O. Riis &

H. Mikkelsen

Side 09 Brugercentreret Design

2.3.13. Udviklingsproces

Det forløb, hvori teknologien udvikles og skabes. Dette inkluderer indsamling af viden om brugerens ønsker, de tekniske krav til maskinen, samt

udveksling af viden mellem fabrikant og anvender. Teknologien udvikles med afsæt i DMRI’s innovationsmodel og gennemløber denne metodes faser og opfylder de krav som er forbundet med innovationsmodellen og den

anvendte metode som er knyttet hertil.

Side 10 Brugercentreret Design

3. Principper

3.1. Basale forudsætninger

Begrebet brugercentreret design spænder bredt. Præcis hvilke parametre som må inddrages i designprocessen er der i litteraturen ikke enighed om, og er derfor ikke klart defineret. Dog peger videnskaben i retning af en praksis, som denne manuel gør plads til at udleve. Dvs. at nærværende manual forsøger at skitsere den ”Good Practice”, som gør sig gældende i det udvalgte litteratur om inddragelse af brugeren under udviklingen af ny

teknologi.

Om dette går følgende igen:

 Forståelse af basale menneskelige psykologiske forudsætninger for positiv anvendelse af teknologisk udstyr.

 Gensidig kommunikation blandt udvikler og bruger vedr. krav til teknologien.

 Brugervenlighed, -oplevelse og interface.

Med andre ord, så er brugercentreret design en proces, hvori anvendelighed og brugerinvolvering er knyttet tæt til udviklingen af ny teknologi (Gulliksen (et al.), 2003).

Nydelse og smerte er basale menneske forudsætninger for hhv. positiv og negativ refleksion af hverdagen. I den daglige omgang og anvendelse af teknologi, spiller brugerens konstante oplevelse af teknologien derfor en grundlæggende rolle. Ved ”oplevelsen” forstås skiftet fra udelukkende den materialistiske oplevelse (f.eks. teknologiens funktion og indhold i sig selv), til den menneskelige og subjektive side af produktanvendelsen (Hassenzahl, 2008). Dette fokusskift er en essentiel præmis for at efterleve en positiv brugeroplevelse, hvor brugeren har en følelse selvstændighed, stimulering, relaterbarhed, samt en følelse af succes i håndteringen af produktet.

“I have not failed. I have merely found ten thousand ways that did not work”.

Thomas Edison

"Alle vil udvikling – ingen vil

forandring".

Søren Kierkegaard

Side 11 Brugercentreret Design

I og med at selve oplevelsen opstår ved interaktionen med et produkt eller service, stilles der netop krav til en udviklingsproces af teknologi, hvor der fokuseres på brugeroplevelsen.

Oplevelsen af teknologien sker i produktets visualisering af tekniske

processer (se ”3.1.5. Interface og Brugerdesign”). Da teknologiens potentiale kommer til udtryk gennem interface og brugerflader, er udviklingen af denne et naturligt grundlag for en positiv brugeroplevelse.

Maskinproducenten skal skabe, dokumentere og opretholde en

brugercentreret udviklingsproces, med det formål at udvikle ny teknologi, der er både intuitiv, entydig og brugervenlig.

Dette inkluderer, men begrænses ikke til, følgende primære parametre (Gulliksen (et al.), 2003):

 Udvikling

 Implementering

 Anvendelighed

 Sikkerhed

 Installation

 Vedligeholdelse og reparation

 Opbevaring

 Afskaffelse

Målet med ovenstående model er at vise et eksempel på processen omkring klarlægning og definering af brugeren, brugerens udgangspunkt samt

formålet med teknologien. Modellen lægger især vægt på gentagende brugerinteraktion før, under og efter udviklingen af selve teknologien.

Såfremt systemet/teknologien skal have succesfuld indflydelse på brugerens

Side 12 Brugercentreret Design

opgaver, og dermed virksomhedens målsætning, er det nødvendigt at brugeren er fuldstændig defineret, samt at brugerens egenskaber er fundet frem.

3.1.1. Brugervenlighed og tekniske processer

Fabrikanten skal specificere implementeringen af slagteriteknologi, og denne proces skal dokumenteres.

Disse specifikationer bør inkludere:

 Intenderet udskæring af slagtekroppen

 Produktkvalitet og udbytteoptimering

 Optimal råvareanvendelse

 Kommunikation mellem menneske og maskine

 Brugerprofiler og brugerflader.

 Teknologi, funktionalitet og intuitiv betjening

 Betingelser og rammevilkår for anvendelse af teknologien, eksempelvis:

o Hygiejne og hygiejnisk design o Anvendelsesfrekvens og –formål

o Lokation og fysisk betjening af teknologien osv.) o Selvdiagnosticering og fejlretningsprocedurer

o Log / statistik af fejl og fejlretning samt procedurer herfor

3.1.2. Risiko og usikkerhed

Identifikation af karakteristika relateret til sikkerhed, som også fokuserer på anvendelighed og drift.

Gennem identifikationen af potentielle sikkerhedsudfordringer, skal følgende overvejes:

 Applikationsspecifikation, i særdeleshed med inddragelse af brugerprofiler og kravspecifikation.

"Undren er begyndelsen til visdom".

Sokrates

Side 13 Brugercentreret Design

 Identifikation af teknologiens typefunktion, og disses krav til sikkerhed og relaterede sikkerhedsforanstaltninger.

 Identifikation og valg af kontaktmaterialer, der er tilladt at anvende i forbindelse med fødevareproduktion.

Ydermere skal fabrikanten identificere kendte eller forudsete farer og faretruede situationer som kan opstå i både udvikling og anvendelse af teknologi. Dette er en del af en typisk risiko-/usikkerhedsanalyse. Disse analyser skal inkludere, men ikke begrænses til, identificerede og spontane farer og risici for udviklere, brugere, reparatører og andre agenter som kommer i kontakt med teknologien, hvilket medfører krav om er en forventelig tilgang under udviklingen af safety critical systems.

Forudsete skadelige eller farlige situationer, eller rækker af begivenheder hvor brugerinterface og –anvendelse er involveret, skal identificeres. Alvoren af den mulige skade skal bestemmes.

Alle risikoresultater skal dokumenteres.

Eksempel på sikkerhedsprocedure:

Audi og VW LIMP-system:

Ved systemfejl i Audi og VW’s modeller, går bilerne i LIMP-mode – en slags nødfunktion. Dette begrænser bilernes egenskaber og vigtigst af alt, tvinger det ejeren til at få køretøjet serviceret og udbedret fejlen for at undgå negative følgevirkninger.

LIMP-mode systemet er baseret på selvdiagnosticering og iværksættes pr.

automatik når en kritisk fejl opstår. Således undgår bilen selv at ødelægge

Skriv billedteksten her.

Hvis du vil udskifte billedet med dit eget billede, skal du markere billedet og trykke på Delete. Der vises en pladsholder, som du kan klikke på og derefter vælge dit eget billede.

"Vær opmærksom på at belønningen for arbejde, og mængden af arbejde, er to vidt forskellige ting".

Karl Marx

Side 14 Brugercentreret Design

eller skade sin teknologi, og henvender sig direkte til brugeren, ved at tvinge teknologien til service.

Et lignende system kan implementeres i slagteriteknologi, og kræver at brugeren tager stilling til teknologiens fejlkoder for at opnå normal drift igen.

En sådan fejlkode kunne komme til udtryk gennem teknologiens interface, da denne grundlæggende er brugerens formelle interaktion med teknologien, ift.

selvdiagnosticering.

3.1.3. Fødevaresikkerhed

Fra et hygiejnisk standpunkt, så er det hygiejniske mål at overføre udskæringer med begrænset bakterieoverførsel fra de indre (eks. dyrets tarm) og ydre overflader til kødet. Disse bakterier inkluderer bl.a. salmonella, e. coli, yersinia.

Denne designmanual fokuserer primært på nedenstående tre parametre:

a. Sporbarhed – produkt, flow, proces og procedure b. Kontaminering og risici

c. Kontaktmaterialer og fødevaregodkendelser

3.1.3 a. Sporbarhed – produkt, flow, proces og procedure

Grundlæggende for fødevaresikkerhed er sporbarhed af

produktet/råmaterialet. Dette betyder eksempelvis, at en slagtekrop konstant skal kunne redegøres for, ift. hvor på slagterigangen at denne krop kan lokaliseres. Slagtekroppen kan under ingen omstændigheder forbigå en proces, uden at denne procedure er overlagt. Forbigår en slagtekrop en eller flere processer, da påvirkes hele flowet af svin på gangen.

"At forstå

spørgsmålet er det halve svar".

Sokrates

"Lær at skrive dine sorger i sand og dine glæder i sten.".

Ukendt

Side 15 Brugercentreret Design

3.1.3 b. Kontaminering og risici

Det er en velkendt erfaring i kødindustrien, at krydskontaminering ikke kan undgås i et slagterimiljø. Målet med at forebygge kontaminering, og risici som følge af denne, er, at udviklingen af patogener og bakteriedannelse afværges på hele slagtergangen, dvs. fra aflivning af dyret til pakning og logistik. Hygiejnisk udstyr til kødindustrien skal bl.a. anvendes i følgende dele af produktionslinjen på industrislagteriet:

- Slagteri - Udbening - Pakning

Udfordringen ligger i at begrænse bakteriespredningen mellem de forskellige dele af produktionslinjen.

Selve kontamineringen sker i berøringen af materialer som er anderledes end det pågældende og berørende materiale, f.eks. i kontakten mellem slagterkroppen og maskineriet.

Teknologiudviklerens rolle er følgende: At understøtte et miljø af teknologier, hvorpå bakterier og patogener ikke kan udvikle sig, således, at berøring mellem forskellige materialer ikke smitter slagtekroppen med bakterier eller patogener. Disse forhold på teknologien kan nås, ved f.eks. at undgå eksemplariske fejl (se billede for illustrering af eksemplet):

- Øverste pil: firkantet modul, som bevæger sig udover endnu et firkantet modul. Den åbenlyse udfordring findes i rengøringen inden i det yderste modul.

- Nederste pil: Punktsvejsninger som disse er oplagte for bakteriers udvikling og dannelse. Med henblik på at bakterier og skidt ikke ophobe

Side 16 Brugercentreret Design

sig, er glatte og lukkede moduler på maskinen at foretrække.

3.1.3 c. Kontaktmaterialer og fødevaregodkendelser

Jf. Fødevareministeriets regler for emballage og andre

fødevarekontaktmaterialer, bl.a. grænseværdier for afgivelse af stoffer fra materialet til fødevarer. Dette er nødvendigt at forholde sig til udvikling, implementering og drift af ny teknologi i forhold til:

 I forhold til EU’s og Fødevarestyrelsens generelle regler for kontaktstoffers afgivelse til produktet via kontaminering.

 Den overordnede lovgivning i EU er beskrevet i EU forordning 1935/2004 om materialer bestemt til kontakt med fødevarer.

For yderligere information, se følgende links:

 Fødevarestyrelsen: Internationale forhandlinger om lovstof og lovstof generelt:

En ven er én, der kender dig som du er, forstår hvor du har været,

accepterer hvad du er blevet, og stadig nænsomt lader dig vokse.

Shakespeare

"De største usikkerheder er dem vi ikke ser".

J. O. Riis &

H. Mikkelsen

Side 17 Brugercentreret Design

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Internationale_forhandlinger_om_lo vstof_og_lovstof_generelt/Sider/forside.aspx

 Teknologisk Institut: Fødevarekontaktmaterialer – Rådgivning og test:

http://www.teknologisk.dk/ydelser/foedevarekontaktmaterialer- raadgivning-og-test/28688

Det skal pointeres, at på trods af at de danske regler for håndtering af fødevarer harmonerer mere eller mindre med EU's lovgivning om emnet, så eksisterer der også udelukkende danske regler og procedurer. Et område hvor danske regler gør sig gældende er f.eks. for afsmitning af glas (se link til Fødevarestyrelsen).

Side 18 Brugercentreret Design

Virksomheder skal kunne dokumentere at love og regler bliver overholdt, da Fødevarestyrelsen, via den offentlige kontrol, vurderer om reglernes

efterleves.

3.1.4. Interface og brugerdesign

Fabrikanten skal designe og implementere interface og brugerdesign, ved at inkludere relevant metode, litteratur og teknik. Med fokus på design af

"Man is

condemned to be free; because once thrown into the world, he is responsible for everything he does".

Jean-Paul Sartre

Figur 1: Procedure for registrering af fødevarekontaktmaterialer

Side 19 Brugercentreret Design

teknologi til slagteribranchen, skal slagteriteknikernes brugerprofil udvikles og inddrages.

Da interfacet grundlæggende er interaktionsværktøjet mellem menneske og maskine, forventes det at der tages højde for at der ofte anvendes safety critical systems i industrien. Derfor foreslås det, at der i udviklingen anvendes en Generic Integrated Modelling Framework model (GIMF), da denne også inkluderer systemrelateret menneskelig fejladfærd (Boy, 2011, s.

240).

Da DMRI er af den overbevisning, at menneskelig fejladfærd er en unægtelig del af den højintense slagteriproces, så forventes det at denne faktor spiller en reel rolle i brugerens adfærd og anvendelse af teknologiens interface.

GIMF-modellens faser er:

Det forventes at følgende fire udfordringer adresseres vedr. forholdet mellem brugeren og det interaktive system under udvikling:

 Udfordringen ved at skalere prototyper til systemer som fungerer i real world.

 At kunne garantere korrekt funktion af de interaktive systemer.

"Jeg er ikke længere så ung at jeg ved alting".

Oscar Wilde

GIMF Model

System modeling

Task modeling

Safety modeling

Training program Testing

Requirement modeling

Figur 2: Generic Integrated Modelling Framework (Boy, 2011, s. 240-250).

Side 20 Brugercentreret Design

 Relationen mellem interfaceværktøjerne og udviklingsprocessen af interaktive systemer til slagteriindustrien, der kan overføres til hele fødevarebranchen.

 At lære af erfaring fra tidligere anvendt teknologi på lokationen.

Desuden skal der dokumenteres nøjagtig hvilken information teknologien og brugeren udveksler med hinanden – også kendt som interfacemekanismer (Boy, 2011, s. 276).

I henhold til DMRI’s Innovationsmodel:

Interface og brugerdesign fungerer som fundament for teknologiens

metodiske arbejdsgrundlag, hvorfra den fokuserede teknologiudvikling skal ske. Derfor hører specificeringen af brugerens ønsker og krav ind under Innovationsmodellens fase ”metode”, hvorunder en specificering af hvilke rammer udviklingen skal fokuseret mod sker. Denne fase stiller derfor de første konkrete krav til udviklerens planlagte fokusering af udviklingen – en fokusering som DMRI foreslår som brugercentreret.

3.2. Designregler og -procedurer

Når mennesket anvender ny teknologi, sker det med allerede kendte indtryk fra tidligere anvendt teknologi (Orlikowski, 2000). Det er derfor relevant at identificere:

 Relevante og interessante aktører.

 Indtryk af kendte teknologier og good practice.

 Arbejdspladsen som helhed, inkl. gældende arbejdsmiljøregler og – procedurer.

Metoden til at opnå denne indsigt kan f.eks. ske gennem antropologisk praksis, hvor observationer, interviews og workshops danner grundlag for identificering af relevante aktører. Denne viden har relevans for både

"Enkelthed er en opløsning af kompleksiteten".

Constantin

Side 21 Brugercentreret Design

udviklingsprocessen, men i særdeleshed også i implementeringsprocessen.

DMRI opfatter disse to processer som komplementære.

Brugerens fremtidige opfattelse og brug af teknologien er påvirket af brugerens førstehåndsindtryk af den nye teknologi. Derfor er det vigtigt, at brugeren møder ny teknologi i den rette kontekst, med den rette

undervisning og engagement fra både ledere og kolleger (de Veer, 2011).

Derfor skal implementeringsforløbet tilpasses således, at der er plads til læring, tilvænning og forankring af teknologien i de involverede

arbejdsgrupper.

Miller (et al., 2007, s. 67) anvender en passende analogi til at beskrive hvordan brugerinterface anvendes, og kompleksiteten i hvad de

menneskelige kommandoer indebærer: Ligesom en sportstræner kan

aktivere en specielt og konkret taktik hos sine spillere med et enkelt tegn, ord eller sætning, således kan man regne med at brugerens simple kommando starter en konkret, men bagved liggende kompliceret, procedure.

Formålet med dette eksempel, er at illustrere hvor simpel brugerens

kommando kan være, og hvor meget det betyder for teknologiens processer.

Dette skal anvendes både som en fordel, men også noget man skal være opmærksom på. Jf. brugerens potentielle fejladfærd, så kan udfaldet af en kommando være lige så skadende som det er gavnende, anvendt i rette henseende.

3.3. Den menneskelige dimension

Der forventes en substantiel viden om menneskelige forudsætninger for anvendelsen af teknologi. Denne henvender sig konkret til menneskets naturlige ageren med teknologi og stikker derfor dybere end kun

slutbrugerens krav.

"No one should be ashamed to admit they are wrong, which is but saying, in other words, that they are wiser today than they were yesterday".

Alexander Pope

Side 22 Brugercentreret Design

Den menneskelige dimension udgøres typisk af følgende:

o Kognition – dvs. sammenhængen mellem opfattelse, forståelse, følelser og adfærd.

o Naturlige henvendelser til sine omgivelser – dvs. menneskets relationer og kommunikation i forhold til omgivelserne (mennesker, processer, teknologi etc.).

o Grundlæggende positiv oplevelse af sit miljø.

"Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej, så vend om".

Kinesisk ordsprog

Figur 3: Menneskelig opfattelse og anvendelse af teknologi

Figur 4: Psykologi, observation og fokusgrupper. (Koester, Thomas. Force Technology. Præsentationsmateriale.)

Side 23 Brugercentreret Design

3.3.1. Bidrag fra litteraturen

Siden 2010 (Baranyi, (et al.) 2010. Baranyi (et al.) 2012) har CogInfoCom- metoden tilføjet nye redskaber til undersøgelsen af den menneskelige dimension af interaktionen med maskiner.

Ved at undersøge hvordan menneskets naturlige kognitive tendenser og vaner agerer i kontakt med f.eks. interface, kontaktflader og intuitiv

kommunikation, har CogInfoCom kastet nyt lys og ny forståelse over både udviklingen af teknologi med fokus på slutbrugerens naturlige henvendelse til teknologien og driften af teknologi.

Denne manual foreslår derfor at denne metode vil være udgangspunktet for klarlægning af den menneskelige dimension. CogInfoCom kort:

 Undersøger systematisk hvordan informationskommunikation og kognitive processer kan arbejde sammen, herunder:

o Information mellem to agenter med forskellig kognitive

forudsætninger, f.eks. mellem menneske og maskine, der i denne manual defineres som inter-cognitive communication.

o Information mellem to agenter med samme kognitive forudsætninger, f.eks. mellem to mennesker, der i denne manual defineres som intra- cognitive communication.

Figurene nedenfor (Baranyi, 2012, s. 70) viser CogInfoComs fokusområde i et system af kognition og informationsstrømme. Det er ikke overraskende at dette fokusområde henvender sig til udviklingen af ny teknologi og i

særdeleshed til brugerorienteret udvikling.

At forstå menneskelig kognition i sammenhæng med dennes håndtering af informationshåndtering, skaber et videnskabeligt, dog stadig håndgribeligt, indtryk af brugerens daglige indtryk, og hvordan disse positivt inkluderes i teknologiudviklingen.

"Det er ikke svært at træffe

beslutninger, hvis man kender sine værdier".

Roy Disney

Side 24 Brugercentreret Design

Dette fokus, som er et gennemgående tema i denne manual, er forsøgt illustreret som det gule skraverede område i figuren ovenfor

Som illustreret i følgende figur, har DMRI erfaring for at der i forbindelse med teknologiudvikling ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem information, og måden hvorpå denne kommunikeres, set i forhold til hvilket medie man anvender i interaktionsprocessen mellem menneske og maskine.

"Forhindringer er de frygtelige ting, du ser, når du vender din opmærksomhed væk fra dit mål".

Henry Ford

Medie Kommunikation

Information

Figur 5: Cognitive Information Communication

Figur 6: Utilstrækkelig informationsmodel

Side 25 Brugercentreret Design

Manglen på interaktion mellem de grundlæggende byggesten for brugervenlig og effektiv teknologi har betydet, at ny teknologi ikke i

tilstrækkelig grad opfylder grundlæggende kriterier om brugervenlighed og ejerskabsfølelse, hvilket er centralt i forhold til inter-cognitive communication.

Med andre ord, så er fusionen mellem medie, kommunikation og information ofte blevet ignoreret eller glemt, hvilket som konsekvens har medført at kommunikationen mellem menneske og maskine dagligt bliver udfordret.

Dette kan være en primær årsag til at man ikke når sit fulde potentiale i anvendelsen af ny teknologi i den danske kødindustri.

”Medier” skal forstås som en genstands mekaniske og elektroniske aspekter, og hvordan disse udgør genstandens funktion (Kozma, 1991, s. 157). Disse egenskaber har indflydelse på mediets fysiske repræsentation.

De kognitive aspekter af disse egenskaber er ofte indirekte. Nedenfor er vist to eksempler på to forskellige medier, og disses indhold:

“Er der noget vigtigt, du gerne vil fremhæve over for læserne?

Brug en

margentekst til at få teksten til at skille sig ud.”

"Kun de viseste vise og de tåbeligste tåber forandrer sig aldrig".

Konfutse

Side 26 Brugercentreret Design

Smartphone Bog

Fysisk medie Fysisk medie

Informationsbærende Informationsbærende Aktiv information Passiv information

Figur 7: Passive og aktive informationsbærere

At medierne er informationsbærende betyder, at hhv. en smartphone og en bog begge indeholder informationer, som henvender sig til brugeren. Læg mærke til at bogens informationer er brugen af ord og sætninger, og ikke omslagets materiale, eller hvilken toner der er anvendt i trykkeprocessen.

Disse egenskaber er så vidt også informationer som kan have indtryk på brugerens opfattelse og indtryk af både den information der kommunikeres, men også ift. den kommunikationsform der anvendes – og dermed også selve anvendelsen af mediet. Men ved informationsbærende forstås den information som mediet indeholder, og som specifikt henvender sig til brugeren, hvor formen udgør selve kommunikationen og dermed den måde hvormed informationen præsenteres. Forskellen i aktiv og passiv information findes i mulighederne for at påvirke og ændre informationen. Aktiv

information er mulig at ændre og anvende efter behov, mens at passiv information er låst fast efter det oprindelige informationsformål.

Den aktive agent er den person som henvender dig til mediet, og tager til i mediets informationspotentiale. At udleve mediets potentiale er derfor at tage skridtet videre fra at vurdere mediets fysiske egenskaber, til at anvende og modtage de informationer som mediet indeholder.

Info. bærende Fysisk medie

Aktiv agent

"Fra naturens hånd er mennesker næsten ens, men af deres gerninger bliver de vidt forskellige".

Konfutse

Figur 8: Information og medie

Side 27 Brugercentreret Design

Der er altså forskel på den information som kan kommunikeres, og hvordan informationen rent faktisk kommunikeres.

Én ting er at information er til stede, en anden er hvordan denne bliver kommunikeret. Dette henvender sig i særdeleshed til:

 Form

 Indhold

 Platform

CogInfoCom skelner klart mellem disse aspekter, jf. figuren vedr.

CogInfoComs fokusområde.

Før at de primære undersøgelser af menneskets og maskinens gensidige informationsstrømme kan undersøges, evalueres og præsenteres, er det nødvendigt at forstå vigtigheden af sensor-bridging communication og representation-bridging, og hvorfor disse spiller en rolle i kløften mellem brugeren og teknologiens interface.

 Sensor-bridging communication:

 Sanselig information, som opleves af begge parter (dvs. både

menneske og maskine), er ikke blot overført, men også omdannet til en anderledes, men passende sanseformalitet (hos Baranyi og Csapó ”modalisering”), som kan forstås og anvendes af begge parter.

 Med andre ord: En fælles formel betegnelse af sanseindtryk.

 Representation-bridging:

 Er fælles repræsentation af informationer, der anvendes af begge parter, med det formål at kommunikere informationen.

"The only sure way to avoid making mistakes is to have no new ideas".

Albert Einstein

Side 28 Brugercentreret Design

Formaliseringen af informationen mellem menneske og maskine er altså grundlæggende i anvendelsen af CogInfoCom i brugercentreret design.

For mere information om CogInfoCom, og dennes anvendelsesmuligheder, se Péter Baranyi og Ádám Csapó i litteraturlisten.

I henhold til DMRI’s Innovationsmodel:

• I fasen ”Proto” vil resultaterne fra bl.a. CogInfoCom, eller litteraturens bidrag om det menneskelige aspekt, komme til udtryk. Med andre ord, det er i denne fase at det skal vise sig om den korrekte håndtering af metoderne efterlever de konkrete og definerede krav som tidligere er etableret i Innovationsmodellen. Er dette ikke tilfældet, da må man sandsynligvis genetablere de værdier hvorpå man startede den de systematiske forberedelser til teknologiudviklingen – de forberedelser som blev fastsat i "The only sure way to avoid making mistakes is to have no new ideas".

Side 29 Brugercentreret Design

4. Brugervenlighed og drift

Hvordan sikrer man, at brugeren kan opretholde hensigtsmæssig drift af den nye teknologi? Dette afsnit henvender sig til brugerens udnyttelse og

anvendelse af teknologien efter dennes implementering. Dette indebærer:

 Teknologiens brugervenlighed og kommunikation til agenten / operatøren

 Vedligeholdelse af teknologien

 Brugerens læring af og gennem teknologien.

4.1. Brugeroplevelse og brugervenlighed

Som et led i evalueringen af brugerens forhold til den nye teknologi, er det aktuelt at redegøre for den teoretiske forklaring på brugeroplevelse, og hvordan denne spiller en rolle for den praktiske teknologiudnyttelse.

Da der findes en stor mængde litteratur om hvad brugeroplevelse konkret er, eksisterer der også forskellige definitioner – dog ofte kun forskellige på det detaljerede niveau. Redegjort fra Robert og Lesage (Robert og Lesage, 2010, i Boy (red.)), findes her en oversigt over hvordan ”brugeroplevelse”

teoretisk kan forstås fra et multidimensionelt perspektiv:

1. Brugeroplevelsesfølelsen er holistisk, og fokuserer på seks dimensioner.

Disse er:

1.1 Det funktionelle: Hvor godt klarer teknologien opgaven?

1.2 Det fysiske: Hvordan føles det f.eks. i brugerens hånd?

1.3 Det perceptuelle: Måden hvorpå det fysiske er sansebart.

1.4 Det kognitive: Hvad tænker brugeren om teknologien?

"Fantasi er det smukke køns naturlige sminke".

Søren Kierkegaard

Figur 9: Brugeroplevelse

Side 30 Brugercentreret Design

1.5 Det sociale: I hvilket miljø oplever brugeren

teknologien?

1.6 Det psykologiske: Hvad føler brugeren om teknologien?

Blandt disse følelser eksisterer følgende metalag.

a. Æstetik

b. Meningsdannelse

Læg mærke til, at meningsdannelse henviser til brugerens følelse af at få oplevelsen til at give mening, og ikke selve brugerens mening om

oplevelsen. Dette betyder dog ikke, at brugerens subjektive oplevelse ikke er relevant, tværtimod:

1. Oplevelsen er subjektiv, og dette er grundlaget for meningsdannelse.

Subjektiviteten er delvist afhængig af meningsdannelsen, og delvis afhængig af den følelsesmæssige respons på interaktionen med

systemet. Det er denne sammensætning som klarlægger hvornår der er tale om en æstetisk oplevelse.

2. Brugeroplevelsen er en samlet effekt på brugeren.

3. Brugeroplevelsen strækker sig over tid.

4. Oplevelsen afhænger af fire elementer:

4.1 Brugeren som interagerer med et 4.2 System for at udføre en

4.3 Handling, i en specifik 4.4 Kontekst.

5. Brugeroplevelsen er kontekstafhængig.

Se Robert og Lesage (2010) og Hassenzahl og Tractinsky (2006) i litteraturlisten, for uddybende beskrivelser af brugeroplevelse.

Bruger Oplevelsesfølelse

Æstetik

Menings- dannelse

"Råd er hvad vi beder om, når vi allerede kender svaret, men ville ønske, at vi ikke gjorde".

Erica Jong

Figur 9: Brugeroplevelse

"Berømmelsens tinde har intet rækværk".

Storm P.

Side 31 Brugercentreret Design

At denne manual anvender det givne eksempel om brugeroplevelse deler to mål:

 At gøre opmærksom på at der skal tages hensyn til brugeroplevelsen af teknologi.

 At præsentere et bud på hvordan man kan forstå brugeroplevelse i en teoretisk ramme.

4.2. Applikationer og specifikationer

 App - intuitiv kommunikation mellem menneske og maskine

 App - udseende, form funktion og placering

 App - log, log-in, niveauer og struktur

4.3. Interface og funktionalitet

Interface, der udgør den primære kommunikation mellem menneske og maskine er tostrenget, dels som brugerens primære henvendelse til teknologien (aktion), og dels interfacet, og dermed teknologiens

”kommunikation” til brugeren (reaktion). Derfor skal teknologiens muligheder kommunikeres ud til brugeren således, at teknologiens funktioner forstås og efterleves begge veje. En brugervenlig interface henvender sig f.eks. til brugeren via:

 Skærmbaseret kontrolsymboler (også kendt som ”applications” (apps) eller ”widgets”).

 Indtastningsfelter (entry fields), og

 Kommandolister.

 Etc.

Skærmbaseret kontrolsymboler – eller apps – er generelt set blevet vores hverdagshenvendelse til teknologi. Denne udvikling er i særdeleshed et resultat af smartphones anvendelse af f.eks. apps til at kommunikere kommandoer og funktioner til brugeren, men kulturen for at anvende kontrolsymboler i skærmfunktioner går tilbage til Apple og Windows’ første

"Det er umuligt for et menneske at lære, hvad han tror, han ved".

Epiktet

Side 32 Brugercentreret Design

hjemmecomputere, hvor et dobbeltklik på f.eks. ”Internet Explorer” sørger for at et internetplatform bliver tilgængelig for brugeren.

Det er derfor ikke umuligt at forestille sig, at en iPhone, iPad, eller andet kendt hverdagsteknologi kan anvendes som interface i moderne

slagteriteknologi. Ikke kun fordi interface i-sig-selv efterlever kravet om letforståelige og skærmbaserede kontrolsymboler, men i særdeleshed fordi interface ofte på forhånd er kendt af brugeren, som dermed er fortrolig med denne del af teknologien. Dette forhåndskendskab er en væsentlig

forudsætning for accept og forståelse for drift af teknologien (Orlikowski, 2000).

4.4 Praktisk eksempel

Automations- og robotteknologivirksomheden ABB har haft succes med at implementere smartphones i deres industrielle anvendelse af automation (”Always in touch”, ABB Review 4/12). Personlig kommunikation med telefonen er mangfoldig og muliggør effektiv interaktion i situationer mellem brugeren og enheden. Dette kommunikationsgrundlag efterleves i telefonens interface, hvorfra ABB har formået at kontrollere de nødvendige procedurer i et givent industriel miljø.

Dette har krævet at ABB klart og tydeligt har specificeret og identificeret hvilke behov en smartphone kan efterleve og løse. Ifølge ABB har

Smartphones en specifik fordel som værktøj i industriel sammenhæng, da nuværende mobile enheder som er designet til industrielt brug, ikke

inkluderer de seneste interaktionsteknologier, såsom multitasking. Disse fordele er at finde i telefoner til forbrugermarkedet, hvor enheden er styrket af sin henvendelse til brugeren som et brugervenligt produkt.

Hvor ABB fokuserer på smartphonens mobile egenskaber, f.eks. at kunne operere en maskine i real-time, på trods af at være lokaliseret fysisk andetsteds end teknologien, så er denne manuals uddrag af ABB’s

"I never made one of my discoveries through the process of rational thinking".

Albert Einstein

Side 33 Brugercentreret Design

erfaringer følgende: Mobile enheders brugervenlighed og

kommunikationsgrundlag er en fordel i interaktionen mellem bruger og teknologi, f.eks. i industrielt slagterimaskineri.

I henhold til DMRI’s Innovationsmodel:

Brugervenlighed og Interface afprøves i ”Proto”-fasen, hvor produktets formål testes. Hvordan håndterer brugeren produktet? Hvornår indtræffer eventuelle fejl i brugerens håndtering af f.eks. interfacen? Skulle den

fejlmargin være medregnet i produktudviklingen, da kan man tale om at idé, analyse og metodeberegning er succesfuld. Overskrider brugerens fejl forventningerne, så bør udvikleren spørge sig selv, om der er tale om et korrekt resultat, dvs. om produktet skal revurderes. Denne viden kan umiddelbart først opfanges i ”Proto”-fasen.

4.5. Service og vedligehold

Service og vedligehold i forbindelse med interface, samt eksempel for hvordan fejlfinding og –håndtering kan assisteres ved hjælp fra Apple iPad.

Eksempel ved iPad:

Maskinens identitet scannes (2D-stregkode) og maskinens tegninger vises som en hel maskine der kan vendes og drejes efter behov. Maskinen kan nu adskilles i delelementer som igen kan adskilles, helt ned til

enkeltkomponenter. Der kan søges på element- og komponentnavne, således at adgangen til det ønskede emne, produkt, fejl, etc., bliver nemmere og hurtigere.

Ved fejlfinding på maskinen overføres fejlinformation fra teknologien via LAN/trådløst netværk til iPad’en. På iPad’en vises hvor på maskinen den fejlende komponent er placeret, f.eks. på en motor. Oplysninger om

reservedelen vises, med informationer om komponentens lagerstatus eller tilgængelighed.

"Tiden er lige lang,men ikke lige nyttig ".

Anonym

Side 34 Brugercentreret Design

Ved udskiftning af komponenten vises nu en punkt for punkt anvisning omkring udskiftning af den pågældende komponent, og opstart af maskinen efter reparation.

Skulle maskinens fejlhåndteringssystem ikke entydigt udpege fejlen, da indeholder iPad’en en fejlfindingshjælp, dvs. en assistance til at hjælpe brugeren på vej.

Ved vedligeholdelse anvendes den samme tegningsstruktur som angivet ovenfor. Maskinens vedligeholdelsesprogram, udarbejdet af producenten, ligger i fabrikkens vedligeholdelsessystem. Når det er tid for vedligeholdelse, udskriver systemet en arbejdsordre til brugerens/teknikerens iPad.

Medarbejderen scanner igen maskinens identitet og iPad’en viser fremgangsmåde via tekst og billeder. De enkelte servicetrin kvitteres af medarbejderen og videresendes til vedligeholdelsessystemet for opdatering.

4.6. Risiko- og faresituationer

Dette afsnit præsenterer de teoretiske og praktiske konsekvenser ved menneskelige fejl i anvendelse teknologiinterface. Hvis teknologiudviklere kan forudse og identificere situationer hvori brugeren med sansynlighed kan begå fejl, så kan man forsøge at eliminere årsagen til fejl eller mindske fejlens virkning og dermed potentielle fatale eller økonomisk skadende konsekvens (Johnson, 2003).

For yderligere information end beskrevet i denne manual, se Arbejdstilsynets arbejdsmiljøemne om ulykker med maskiner og produktionsanlæg:

http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/undgaa-ulykker/ulykker-med- maskiner-og-produktionsanlaeg.aspx

"Min opskrift på ledelse er enkel.

Man skal sørge for, at medarbejderne får succes. Så får man det også selv".

Asger Aamund

Side 35 Brugercentreret Design

Specifikt for slagterier:

http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljovejvisere/2009- 19-slagterier/chapters/risiko-for-ulykker.aspx

Ifølge ovenstående link, sker ulykker med industriel produktionsteknologi som led af følgende:

”Farekilden ved brug af maskiner og tekniske anlæg ligger i muligheden for at komme i kontakt med bevægelige maskindele.”

4.6.1. Hyppigt forekommende risiko- og faresituationer.

Det erkendes at en del af ansvaret for menneskelige fejl skal findes hos udvikleren, og ikke blot brugerne af den fejlanvendte interaktive teknologi (Hollnagel, 2012).

På trods af dette sker ulykker og fejl som regel uden udviklernes tilstedeværelse i real-world. Derfor er det nødvendigt at imødekomme hyppige fejl på teknologiens fysiske anvendelsesområder på den pågældende produktionskæde.

Arbejdsbyrde og –pres:

Det er sandsynligt at stigende arbejdsbyder under pres skaber situationer af høj intensitet, og endda stres. Dette er med til at skabe en grobund, hvor brugeren er tilbøjelig til fejl. F.eks. kan distraktioner og konkurrerende prioriteter undergrave brugerens situation awareness (Endsley, 2004).

Bevidst tilsidesættelse af sikkerhed:

I kødindustrien forekommer det, at maskiner og teknologi misbruges ved brugerenes bevidste tilsidesættelse af sikkerhedsfunktioner og –

instruktioner. Dette sker ofte under pres af den forventede produktion, hvilket

Side 36 Brugercentreret Design

kræver at teknologien hurtigt bliver tilbagerettet til sin funktionelle tilstand, og i nogle tilfælde med tilsidesættelse af foreskrevne sikkerhedsbestemmelser.

Eksempelvis risikerer en tekniker sin personlige sikkerhed ved at bevæge sig inden for sikkerhedsafmærkning eller ”indhegning”, eller tæt på en maskine med fejl. Dette sker med en forventning om, at fejlen kun kan lokaliseres hvis maskinen er i drift. Således er maskinens sikkerhedsfunktion ignoreret, og sikkerheden må gå på kompromis med produktionspresset. Denne

”procedure” er strengt forbudt, men forekommer trods instruktioner om det modsatte. Dette er også kendt som by-passing. Eksempler som Audis og VW’s LIMP-system udreder at by-passing forekommer mens maskiner arbejder under normalt pres, på trods af fejl.

Derfor bør interfacet være udstyret med klar og tydelig sikkerhedsinstruktion og en klar tilkendegivelse fra teknologien når er er fejl, og såfremt

betjeningen, servicering og daglig drift ikke gennemføres som specificeret af teknologien, via interfacet og i betjeningsmanualerne. Instrukserne skal i denne forbindelse være intuitive, let forståelige, entydige og udformet på en måde så misforståelser ikke fører til situationer med øget risiko.

Betjeningspanel og interface skal endvidere give klart signal med

faresignaler på display, faretone og evt. roterende blink, såfremt gældende sikkerhed tilsidesættes.

4.6.2. Guide til at forebygge risiko- og faresituationer

Følgende parametre udgør et udgangspunkt for at forebygge risiko- og faresituationer:

 Udviklere og ledere skal forsøge at forudse hvilke faresituationer der kan opstå på slagterigangen.

 Forstå at ansvaret for menneskelige fejl med teknologien kan være forsaget af uhensigtsmæssigt udviklet interaktionsværktøj, og ikke udelukkende brugerens fejl.

"Erfaringer er ikke det, der sker med dig. Det er, hvad du gør med det, der sker med dig".

Aldous Huxley

Side 37 Brugercentreret Design

Interfacet skal tydelig bekendtgøre hvor teknologiens fejl er lokaliseret, således man under situationer med stor arbejdsbyrde kan undgå by-passing, som et resultat af mangel på situation awareness.

4.7. Primære funktioner

Afhængig af hensigten med teknologien, følger de primære

produktionsfunktioner. Disse funktioner er unikke for den pågældende teknologi, i samme henseende som at teknologien er afhængig af den ønskede produktion. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at efterstræbe en generalisering af de primære og specifikke funktioner for samtlige

produktionsteknologier. I stedet forventes det, at funktionsspecifikationerne udgøres af de organisatoriske krav bag produktionen, med inkludering brugervenlige overvejelser.

4.7.1. Brugerfunktioner

Da det ikke er hensigtsmæssigt at specificere detaljerede krav over hvilke specifikke funktioner interfacet skal have i samtlige potentielle teknologier på de enkelte slagterier, følger her en oversigt over parametre som skal afvejes i udviklingsprocessen af den enkelte teknologi:

 Hvilken teknologi - Hvad er teknologiens opgave?

 Hvilken funktion - Hvordan udfører teknologien sin opgave?

 Hvilken bruger - Hvem skal anvende teknologien?

Disse parametre stemmer overens med denne manuals tidligere krav til forudbestemt forståelse af bruger og miljø hvori teknologien impliceres.

Brugerfunktionerne er altså afhængige af den enkelte teknologi, og bør afspejle niveauet af brugerkundskaber. Formålet med dette er, at forstå at kommunikationen mellem bruger og maskine går begge veje, og

målsætningen om brugerinvolvering i udviklingsprocessen bør derfor efterleves for at imødekomme denne kommunikationsproces.

"We do what we are and we are what we do".

Abraham Maslow

"Hvor mange ben har en hund, hvis vi kalder halen for et ben. Fire!...At kalde halen for et ben, gør den ikke til et ben".

Abraham Lincoln

Side 38 Brugercentreret Design

Årsagen til at brugerfunktionerne er forklaret generelt, er altså fordi kommunikationen mellem brugeren og teknologien er situations- og funktionsspecifik.

4.8. Uddannelse og læring

Uanset hvordan brugeren anvender og oplever teknologien, er der tale om at brugeren lærer gennem interaktionen med teknologien. Denne ”læring” kan forklares som brugerens forståelse og ekspertise af teknologihåndteringen, og kan deles op i to:

1. Brugerens læring over teknologien

2. Brugeren læring om teknologien (kurser og formel uddannelse)

Denne manual anvender en teoretisk ramme kendt som ”boundary objects”

eller ”boundary learning” mht. til brugerens læring over (eller gennem) teknologien (Bowker, Star, 1999).

Med ”boundary object” forstås det forhold, at en genstand (i dette tilfælde en ny teknologi, og herunder interface), skaber et grundlag for en agent (eller endda en agentkultur) for at fortolke og henvende sig til genstanden. Over denne fortolkning og henvendelse skabes en forståelse af genstanden, f.eks.:

 Kontekst

 Muligheder

 Information

 Generelt potentiale

Sharples anvender håndholdte enheder som genstand der er støttet af menneskets livslange mulighed for indlæring, såfremt denne læring sker når et afbræk fra den daglige rutine finder sted, og de involverede personer reflekterer over den nyskabte situation, og forsøger at forstå denne (Shaples, et al., 2002, s. 220). I denne henseende sker læring med interface (kendt

"Der er intet galt med at lave fejl, blot det ikke er gentagelser, for disse er

kendetegnende for din manglende bevidsthed".

Dave Sim

Side 39 Brugercentreret Design

eller ny) i introduktionen og anvendelsen af ny teknologi. Eksempelvis gennem inkludering af brugeren i udviklingsprocessen af widgets, hvor involveringen på forhånd har motiveret brugeren til at tage del i, samt

engagere sig i, teknologien. ”Genstanden” som læres over er ikke begrænset til materielle objekter alene, men kan også inkludere andre personer. I

”boundary object”-feltet er der tradition for at studere gruppers læring og indflydelse på hinanden på arbejdspladsen, og kødindustrien er ikke en undtagelse. Meget aktuelt for denne manual er stillingstagen til både slutbrugeren og slagteriteknikeren. Med slagteriteknikerens opgaver in mente, er identificationen af personer som boundary objects aktuel (Broberg og Hermund, 2007).

Broberg og Hermund karakteriserer forskellige stillinger, og hvordan disse kan fungere som læringsbærende objekter mellem forskellige communities of practice. Således kan man uddrage læring og læringspotentiale hos den daglige bruger i sammenspillet mellem både slagteriteknikeren og

teknologien (se også Wenger, 1998).

"At skabe succes er et spørgsmål om at justere målene til at passe med ny erkendelse".

J. O. Riis &

H. Mikkelsen

Figur 10: Flere brugeres læring gennem teknologien, med selve teknologien som boundary object.

Bruger Teknologi Bruger

Lærende agent Lærende agent

Boundary object

Læringspotentiale Læringspotentiale

Side 40 Brugercentreret Design

4.8.1. Teoretisk eksempel med udgangspunkt i slagteriet

Læring på tværs af Communities of Practice, med slagteriteknikeren som boundary object:

Tidligere nævnte eksempel vedr. læring med håndholdte enheder (se ”4.8.

Uddannelse og læring” og Sharples, et al., 2002) støtter antagelsen om at læring er en livslang aktivitet. Artiklen anvender en håndholdt

læringsresource (HandLeR) som et eksempel på at lære over et objekt – i dette tilfælde, den håndholdte enhed. Eksempelvis kan børn anvende enheden som et led i sin skoleundervisning. Artiklen konkluderer at læringspotentialet for mobile enheder endnu ikke er udnyttet fuldt ud, da teknologien ikke er intuitiv og let at anvende.

Siden 2002 (artiklens udgivelsesår) er teknologien dog kommet langt, og i dag er hverdagens mobiltelefoner, tablets og smartphones betydeligt tættere på det læringspotentiale som artiklen efterlyser. Dette potentiale

imødekommes i særdeleshed af den forskning og empiri som ligger bag vor

All men make mistakes, but a good man yields when he knows his course is wrong, and repairs the evil.

The only crime is pride.

Sophocles

"Whatever you create in your life you must first create in your imagination".

Tycho Photiou

Tekniker Slagteri- Operatør

tekniker

Lærende agent Lærende agent

Boundary Object

Læringspotentiale Læringspotentiale

Figur 11: Læringspotentiale, communities of practice og boundary object