MALERISAMLINGEN
ORDRUPGAARD
WILHELM HANSENI SAMLING
Mm
MALERIER • AKVARELLER PASTELLER • T E G N I N G E R A F FRANSKE K U N S T N E R E
KØBENHAVN MCMXVIII
KUNSTAKADEMIETS B I B L I O T H E K ,
MALERISAMLINGEN
O R D R U P G A A R D
KATALOG
OVER
WILHELM HANSEN'S
SAMLING
FRANSK MALERKUNST
ORDRUPGAARD
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTHEK.
M A R T I U S T R U E L S E N S B O G T R Y K K E R I .
40. J . F. MILLET.
E
N D E L I G h a r D a n m a r k opnaaet at faa en rig o g fortrinlig Sam#ling af u d m æ r k e t fransk Malerkunst fra det sidste Hundred#
aar. Vel h a r Glyptoteket h a f t sin O p m æ r k s o m h e d h en v e nd t paa samme betydningsfulde Opgave o g erhvervet nogle fremragende Værker, Statens M u s e u m f o r Kunst i nyeste Tid faaet enkelte smukke franske Billeder o g andre fundet Vej til forskellige danske H j e m , m e n baade vore offentlige o g private Samlinger har hidtil, selv om de forenedes, k u n k u n n e t give en fragmentarisk o g ufyl#
destgørende Besked om den h ø j e Værdi af fransk Malerkunst i et Tidsrum, h v o r den ubestrideligt har været Verdenskunstens ypperste. Vi h a r savnet en Samling, der k u n d e erindre os om, h v a d der mest har glædet os i T h o m y Thierry#Samlingen i Louvre, i Moreau#Nelaton#Samlingen i Musée des arts décoratifs, i Caille#
botte?Samlingen i Luxembourg, i d e bedste franske Privatsamlin?
ger af m o d e r n e Kunst. En Samling, der i et kræsent U d v a l g b ø d en Repræsentation for d e fremragende Kunstnere, der som d e store Banebrydere har v u n d e t størst R y o g Æ r e . En Samling som Sams lingen fransk Malerkunst paa Ordrupgaard.
E n d n u er ikke alle d e til de n ne Samling h ø r e n d e Billeder naaet til deres Bestemmelsessted. D e r mangler bl. a. Billederne af David o g Ingres. Davids Portræt er malt i Briissel 1816, det Aar, da han, der h a v d e været Marats Beundrer, Robespierres Ven, o g senere N a p o l e o n s første H o f m a l e r , maatte v a n d r e i Land?
flygtighed. H a n s buldrende Heltepatos kan ikke bevæge os, h a n s Stræben efter den ideale Skønhed, der skulde udrense Luften efter det 18de A a r h u n d r e d e s galante Fremstillinger, lader os k o l d ; til Gengæld bevarer vi oprigtig Beundring for h a n s mesterlige Por?
trætter. D e lader os m e d Taknemmelighed mindes, h v o r afgørende Betydning hans Fordringer til et redeligt o g indtrængende Natur*
studium har h a f t for h a n s Lærling, Eckersberg, o g gennem h a m for den bedste danske Kunst. — Ingres er e n d n u k u n repræsen?
teret i Samlingen ved en lille Tegning, vel efter en Søster til h a n s første Forlovede, m e n den er v æ r d at se, thi Ingres er hele Verdenskunstens ypperste Portrættegner. —
Géricaults Skitse af Løvejagten m e d d e stejlende Heste viser h a m som Delacroix's geniale Forgænger. D e n h a r allerede Ho*
vedparten af, h v a d Malerkunstens Romantikere bragte af nyt, det fyrige Liv, den d j æ r v e og friske Pensel, den rige o g glim?
rende Farve. Skitsen er tydelig n o k inspireret f r a Rubens, hvis Løver o g Heste Géricault h a v d e kopieret. D e t er ogsaa Rubens, Delacroix maa bringe i Erindring ved den herlige Skitse af Slaget ved N a n c y m e d det vidunderlige Baggrundslandskab. M e d særlig O m h u o g Delikatesse i Farven h a r h a n behandlet Fremstillingen af G r e v U g o l i n o o g hans A f k o m , som Pisa's Æ r k e b i s k o p i 1288 lod indespærre i »Hungertaarnet« o g hvis Lidelser Dante skildrer i nogle af sine mest gribende Strofer. Delacroix's Mesterskab i Karakteristiken af Rovdyrsvildskaben viser Billedet af den unge Løvinde o g Tegningen af Tigeren, der lurer efter Bytte.
Samlingen ejer Arbejder af alle d e Talenter, der har kastet 6
størst G l a n s over »Skolen fra 1830«. Et stort, skitsemæssigt, malt Skovinteriør af Théodore Rousseau — der malte bedst, naar h a n malte lettest, — er ikke k o m m e n h j e m , heller ikke Jules D u p r é ' s Marine, m e n der er h a n s gode Skovbillede, t o s m u k k e Billeder af C h . D a u b i g n y fra h a n s seneste o g bedste Tid, et anseligt Dyrmaleri af Troyon, o g t o ualmindeligt fremragende A r b e j d e r af Diaz. Et karakteristisk Billede af h a n s Elev Monticelli viser de n n e mærkelige Kunstners Stræben efter at give sine Farver Ædelstenenes rige Spil o g Glans. Forfalden til A b s i n t h d ø d e h a n sindssyg o g upaaagtet; først i den seneste T i d har d e Bil#
leder, h a n f o r faa Francs solgte paa Kaféerne, v u n d e t Opmærk#
somhed o g Anerkendelse. Millet var j o ogsaa fattig. Samlingen ejer k u n t o Tegninger af ham, m e n Farverne var ikke h a n s stærke Side, o g d e t o smukke Tegninger viser h a n s største Fortrin: den fine Følsomhed o g d y b e A l v o r i h a n s Opfattelse af Landalmuens Liv, den faste Monumentalitet i hans Formgivning o g Komposition.
Tegninger o g Tegnere skal ikke ringeagtes. Constantin G u y s er i sine Tegninger mere Maler e n d m a n g e Kunstnere, der an?
vendte alle Palettens Farver. D e r var en Tid, h v o r Daumier al?
mindeligt k u n regnedes for en g r o v Karikaturtegner. H a n er en af Frankrigs største Kunstnere, h a r en aldrig svigtende, titanisk Kraft i Motivopfattelsen, Karakteristiken o g Fremstillingsformen, o g er ikke m i n d r e beundringsværdig som Maler end som Tegner.
Det er lykkedes Samlingen paa O r d r u p g a a r d at tilvejebringe en stolt Række fortrinlige A r b e j d e r af ham, besk Spftt over Ret?
færdighedens uværdige Repræsentanter o g Skuespiller?Gøgl, glim?
rende formede Livsbilleder, der ikke r u m m e r lutter H a a n . I et af Malerierne h a r h a n givet en m e d Kunstmuseets smukke Billeder ligeartet Fremstilling af sin Yndlingshelt, D o n Quixote.
U d s l i d t af Dø g n ar b e j d e f o r Vittighedspressen truedes h a n af N ø d indtil en hjælpsom Kamerat d r o g C^nsorg for, at h a n k u n d e leve sine sidste Dage u d e n Bekymringer. Det var en Kunstner, der var h a m aldeles ulig o g i hvis Sind der ikke var mindste Beskhed, en Kunstner, hvis blotte N a v n vækker Forestillinger o m en Verden af paradisisk Skønhed o g f r e d f y l d t H a r m o n i . N e m l i g Corot. Forunderligt, at Anerkendelsen ikke
naaede d e n n e indtagende Kunstner f ø r hans H a a r var bleven graatl D e r er C l a u d e Lorrains klassiske Stil i det Aftenlandskab, h v o r h a n har anbragt en angergiven Magdalene studerende i en a l d e Folianter, h a n ha v de k ø b t paa Quaien f o r Bindets Skyld, o g som han aldrig selv aabnede f o r at læse. C o r o t har f o r Land#
skabskunsten i n d v u n d e t Lyset, Luften, Tonernes sølverne Dis.
D e t t u r d e være vanskeligt at afgøre, hvilket af hans mange friske, dagklare, y n d e l u l d e Landskabsstudier i Ordrupgaard#Samlingen tortjener Prisen som det herligste; maaske er det allermest bedaa#
rende af hans A r b e j d e r i Samlingen det letmalte toneskønne, ogsaa i Opfattelsen af Bevægelse o g U d t r y k vidunderlige Figur#
studie, der fra ældre T i d har Titlen »Mélancolie«. Ikke u d e n G r u n d er det i Carl Laurins Kunsthistorie gengivet som et særlig smukt Eksempel paa C or o t s Figurmaleri.
Ved Siden af C o r o t h a r C o u r b e t h a f t særlig Betydning f o r en yngre Malerslægt som Apostel f o r Realismen og Modernis#
men, som den f ø d t e Maler, der lagde H o v e d v æ g t e n paa Male#
riets rent tekniske Fortrin. H a n s Selvportræt — der som andre af hans Selvportrætter viser en næsten sentimental Selvforelskelse — er et Mesterværk af Malerkunst, et Vidunder af raffineret Tek#
nik, ligesom Samlingens Landskab, Søbilleder, o g det smukke Forarbejde til hans berømte »Stenhuggere«. I selve Billedet, som han af P r o u d h o n lod sig overtale til at betragte som et be#
t y d n i n g s f u l d t demokratisk Tendensbillede, har Figurerne skiftet Plads; Kompositionen er omdrejet. H a n s Spartelbehandling kan opnaa en overordentlig Delikatesse o g Toneskønhed, men h a n har en udpræget Forkærlighed for d e dybtstemte, sortladneToner.
H a n s Billeders Lysfattighed bliver her dobbelt paafaldende ved Naboskabet m e d »Impressionisterne«.
En glimrende Repræsentation f o r d e fortrinlige, i sin Tid forkætrede, n u klassiske Kunstnere, der i Reglen betegnes m e d dette N a v n , er Ordrupgaard#Samlingens egentlige Kærne.
D e n har ni A r b e j d e r af Mesteren Manet. Oprindeligt var han Elev at Couture, en af Frankrigs mest søgte Lærere, hvis Dygtighed bevidnes af en lille Skitse i Samlingen. Mere h a r h a n lært af Velasquez o g Frans Hals, m e n h a n skabte en Maler#
kunst, der var f u l d t m o d e r n e i I n d h o l d o g Form. Et af Sam#
lingens Billeder er det — ikke helt f u l d f ø r t e — Selvportræt, Meier#Graefe betegner som en Selvanalyse. »Saaledes tænker m a n sig M a n e t v e d Arbejdet. Hele den slanke Figur synes k u n bestemt ved Synets Energi«. Hvilket Mesterskab i det impone#
rende Portræt af Monsieur Brun, i d e t o overlegent behandlede Pastelportræter, i Billederne af Damperens A f r e j s e o g Brasseriet, i Blomsterne o g d e vidunderlige Pærerl Perlen mellem Manets A r b e j d e r i Samlingen er d o g det f u l d e n d t dejlige Portræt af M a d a m e Lemonnier.
Det var et A r b e j d e af C l a u d e Monet, der gav A n l e d n i n g til Spottenavnet »Impressionisme«, o g hvis der ved Impressio#
nisme forstaas Anvendelsen af en Teknik, der f o r at gengive N a t u r e n s straalende Lysglans o g rige Farvespil ikke blander Spektrets rene Farver i snavsede Toner, saa er det C l a u d e Monet, der er Opfinderen. Oprindelig var h a n paavirket af Boudin, mellem hvis A r b e j d e r Samlingens Havnebillede hører til de fineste. Det prægtige Billede af V e j e n gennem Fontainebleau#
Skoven ligger f o r u d f o r den Tid, da M o n e t anvendte d e im#
pressionistiske Principer. H a n s otte Billeder i Samlingen er ind#
byrdes meget forskellige,'men i hvert af d e m er Motivets o g Belysningens ejendommelige Karakter opfattet m e d samme Energi o g gengivet m e d samme slaaende Sandhed. D e spænder over saa ulige Emner som en gylden Sommereftermiddag i Vetheuil, Klipperne ved Belle Isle i Storm o g Slud, Rouens Domkirke#
facade i blændende Middagslys — maaske det smukkeste af hans Serie paa 12 Billeder af Kirkefacaden i forskellige Belys#
ninger — o g Waterloo#Bridge paa en graa o g taaget Dag.
Til C l a u d e M o n e t slutter sig d e u d m æ r k e d e impressionistiske Landskabsmalere Pissarro, Sisley o g Guillaumin. Guillaumin er den mest forvovne, Sisley den fineste o g mest indtagende, u d m æ r k e t repræsenteret i Samlingen ved 11 skønsomt udvalgte Billeder, ligesom Pissarro m e d 8, deriblandt et mærkeligt Land#
skab fra Pontoise, der fører Tanken hen paa Cézanne. Manets kvindelige Elever, Berthe Morisot o g Eva Gonzalés, er ligeledes repræsenterede ved nogle af deres smukkeste A r b e j d e r .
7 fortrinlige Billeder af Renoir viser d e n ne u d m æ r k e d e Maler o g udprægede Pariser som en enestaaende Fortolker af kvindelig Gratie o g Charme. D e r er en mærkelig U d t r y k s s ø d m e i h a n s Studie af d e unge Piger o g Portrætter af d e u n g e Damer. D e n n ø g n e Kvinde efter Badet er som et A r b e j d e af en af Venedigs Mestre, omsat i moderne Maleri, o g i sin A r t et af Kunstnerens bedste. Allerherligst er d o g det u n d e r Titlen »Les confidences«
kendte Maleri; ligesom Manets Portræt af M m e Lemonnier hører det til d e Billeder, der adler en Samling.
Degas var ikke Impressionist. H a n er noget f o r sig selv, en skarp Psykolog o g et ubestikkeligt Sandhedsvidne, uforlignelig som Tegner, n y o g overraskende i sine Billeders I n d h o l d , Kompo#
sition o g Farvevirkning. Tre af h a n s Billeder er e n d n u ikke an*
komne, m e n d e 4 tilstedeværende giver tilstrækkelig G r u n d til Beundring. Ingen menneskelig Fantasi kan forestille sig, hvor*
ledes det vilde være muligt at gengive Balletpigerne i d e r ø d e Skørter eller Danserinden i sit Paaklædningsrum med et mere f u l d e n d t Mesterskab. K u n Toulouse#Lautrec h a r ved Tegningens o g Karakteristikens Kraft opnaaet at v i n d e notable Sejre paa et Omraade, der grænser til Degas' Yndlingsfelt.
Endelig er der G a u g u i n o g Cézanne. 11 Billeder af G a u gu i n tillader at følge h a m fra hans første Tid, f r a d e tidligere Bretagne#
billeder, der maltes u n d e r Paavirkning af Pissarro, til d e n Periode, d a h a n efter O p h o l d e t paa Martinique d a n n e d e sin strengt pers sonlige Stil, der opnaaede sin f u l d e U d v i k l i n g u n d e r d e sidste A a r s O p h o l d paa Tahiti. Impressionismen er opgivet, h a n h a r i Malerkunsten genindført d e primitive Tiders Sans f o r karakter#
rige, pragtfulde, monumentalt dekorative Virkninger. M e n som Maler kan h a n ikke maale sig m e d Cézanne. H a n har forladt de udtraadte Veje o g skabt en n y Malerkunst efter sin rent per#
sonlige Følelse o g Trang. E n d n u vil h a n sagtens af mange regnes f o r sær o g utilgængelig. M e n den, der engang opmærk#
somt har betragtet h a n s Selvportræt i Ordrupgaard#Samlingen, vil det aldrig gaa af Glemme. Karakteristiske o g fortrinlige Ar#
bejder af h a m er ogsaa det i koloristisk Henseende udsøgte Na#
ture morte, Billedet m e d d e badende Kvinder, Portrættet af den 10
unge M a n d og det vidunderligt stil# o g farveskønne Landskab.
— For Fuldstændigheds Skyld kan det nævnes, at Samlingen omfatter et godt Billede af Karl D a u b i g n y i Broderens Stil, Fantin#Latours smukke Selvportræt o g et af h a n s nydelige Blom#
sterbilleder, endelig Raffaéllis Billede af Notre#Dame, et af hans bedste. M e n d e n n e hurtige Optælling af Samlingens I n d h o l d formaar ikke at give den rette Forestilling o m dens V æ r d . D e n h a r Stof til mange A f h a n d l i n g e r , selv til Bøger. Det er den rigeste o g mest omfattende Samling af u d m æ r k e t fransk Maler#
kunst, der hidtil er skabt i D a n m a r k , i N o r d e n , vel i det hele taget i Europa u d e n f o r Frankrig. Selv m e d u d m æ r k e d e franske Samlinger i Erindring vil U d va l g e t af d e Kunstnere o g den Kunst, der her er søgt repræsenteret, synes enestaaende klogt o g godt. Ga n s k e vist h a r en af Frankrigs fineste Kendere, d e n h ø j t f o r t j e n t e T h é o d o r e Duret, været Wilhelm H a n s e n behjælpelig m e d at udpege enkelte Billeder, der egnede sig til at indlemmes i Samlingen efter dens Plan, m e n Udvalget er d o g i sin Hel#
h e d o g f o r alle d e enkelte A r b e j d e r s V e d k o m m e n d e bestemt af Wilhelm H a n s e n s personlige Indsigt o g Smag, o g k u n fordi d e n n e var saa udviklet o g fintmærkende, h a r h a n naaet sit Maal: at skabe en Samling, der er fransk Kunst til H æ d e r o g D a n m a r k til Æ r e , en Samling, som alle v o r t Lands virkelige Venner af g o d Kunst vil hilse velkommen m e d den inderligste G l æ d e o g d e n varmeste Tak.
K A R L M A D S E N .
D E M E D 4 B E T E G N E D E V Æ R K E R U D S T I L L E S F Ø R S T S E N E R E . D E A N G I V N E M A A L E R I C E N T I M E T E R , H Ø J D E N F Ø R S T .
*
LOUIS DAVID
F ø d t i Paris 1745, d ø d i Briissel 1825.
*1. P O R T R Æ T A F C O M T E D E T U R E N N E .
B e t e g n e t : L. D a v i d 1816. T r æ . 1 1 4 x 8 2 . I. L. D a v i d : Le peintre L o u i s D a v i d , souvenirs. Paris 1886, S. 649. G e n g i v e t i R a d e r i n g i Le peintre Louis D a v i d , Paris 1882.
JEAN A U G U S T E INGRES
F ø d t i M o n t a u b a n 1780, d ø d i Paris 1867.
*2. D A N T E H Y L D E R H O M E R .
L æ r r e d . 3 8 x 3 5 . F o r a r b e j d e til d e t 1827 d a t e r e d e Billede i L o u v r e : H o m e r s A p o t e o s e . A u k t i o n e n efter K u n s t n e r e n 1867, N r . 51. D e g a s ' Samling, A u k t i o n 1918, N r . 60.
3. P O R T R Æ T A F M A D E M O I S E L L E F O R E S T I E R . B e t e g n e t : Ingres fecit 1806. Blyantstegning. 3 0 x 2 6 .
T H É O D O R E GÉRICAULT
F ø d t i R o u e n 1791, d ø d i Paris 1824.
4. L Ø V E J A G T E N .
L æ r r e d . 59,5 x 73,5.
CAMILLE C O R O T
F ø d t i Paris 1796, d ø d i Paris 1875.
5. K L I P P E R M E D K A S T A N I E T R Æ E R . A U V E R G N E .
Betegnet: C o r o t . L æ r r e d . 5 4 x 8 4 . M a l t o m t r e n t 1830—35. A l f r e d R o b a u t : L ' æ u v r e d e C o r o t , II, N r . 294. D e g a s ' Samling, A u k t i o n 1918, N r . 18.
6. M A G D A L E N E .
Betegnet: C o r o t . L æ r r e d . 7 4 x 5 9 , 5 . M a l t o m t r e n t 1835—40. R o b a u t I I , N r . 373.
12. C. COROT.
7. B O N D E G A A R D E N T O U T A I N V E D H O N F L E U R .
Betegnet: Corot. Lærred. 43 x 63. M a l t omtrent 1845. Robaut II, N r . 404. Udstilling af fransk Malerkunst i København 1914, N r . 33.
8. I H Ø S T T I D E N .
Betegnet: Corot. Lærred. 34 <46. Malt omtrent 1850. Robaut II, N r . 809.
9. E R I N D R I N G F R A O M E G N E N A F A M I E N S .
Skitse. M æ r k e t : Vente Corot. Lærred. 2 1 * 3 2 . M a l t omtrent 1850.
Robaut IV, S. 52, N r . 397.
10. B R O E N I L I M A Y .
Betegnet: Corot. Lærred. 2 4 x 3 5 . M a l t omtrent 1855—60. Robaut II, N r . 822 (som Broen i Mantes). Degas' Samling. A uk t i o n 1918, N r . 16.
14
11. C. COROT.
14. C. COROT.
11. I T A N K E R .
B e t e g n e t : C o r o t . L æ r r e d . 5 1 ^ 3 8 . M a l t o m t r e n t 1850—60. R o b a u t I I I , N r . 1267.
•
12. V A N D M Ø L L E N I T H I E R R Y .
B e t e g n e t : C o r o t . L æ r r e d . 2 7 x 3 5 . M a l t o m t r e n t 1860. R o b a u t I I I , N r . 1289 a. ( D e t M ø l l e r e n s k æ n k e d e B i l l e d e ) .
13. B Y E N I S I G N Y .
B e t e g n e t : C o r o t . L æ r r e d . 3 2 , 5 x 3 0 . M a l t o m t r e n t 1 8 6 0 ? Sarlins S a m l i n g .
14. B R O E N I M A N T E S .
B e t e g n e t : C o r o t . L æ r r e d . 3 8 , 5 x 4 6 . M a l t o m t r e n t 1865—70, j f r . Ro*
b a u t I I I , N r . 1521.
x
o &S U <
w Q u
E U G É N E D E L A C R O I X
Født i Paris 1799, d ø d i Paris 1863.
15. K A R L D E N D R I S T I G E S D Ø D I S L A G E T V E D N A N C Y D E N 5. J A N U A R 1477.
Lærred. 4 8 ,5 x6 9, 5. 1828 malt Skitse til det 1831 f u l d f ør t e Billede i Museet i Nancy. Alfr. R o b a u t : L ' æ u v r e d e Delacroix, N r . 261.
Degas' Samling, A ukt ion 1918, N r . 26.
16. U N G L Ø V I N D E .
Betegnet: Eug. Delacroix. Lærred. 2 4 , 5 x 3 2 , 5 . Malt 1832 i Ma*
rokko. Robaut, N r . 421. Delacroix's Auktion, N r . 56. Litograferet af A . Robaut 1874.
17. U G O L I N O O G H A N S S Ø N N E R A F V E N T E R H U N G E R S D Ø D E N I F Æ N G S L E T .
Betegnet: Eug. Delacroix 1860. Lærred. 5 0 x 6 1 . Motivet fra Dantes
«Inferno«, 33 Sang. Robaut, N r . 1063. Malt 1849, udstillet 1850, omarbejdet 10 A a r senere.
18. H E R K U L E S BEFRIER D E N T R O J A N S K E K O N G E D A T T E R H E S I O N E .
Lærred. 24,5x47,5. Skitse til et Felt i den af Delacroix 1 8 4 9 - 5 3 malte U d s m y k n i n g af en Sal i det 1871 nedbrændte H o t e l d e Ville i Paris. Robaut, N r . 1157. Degas' Samling, A u k t i o n 1918, N r . 34.
19. A R A B I S K R Y T T E R .
Betegnet: E. Delacroix, A son cher Batta. Angerville. Pennetegs ning. 26 x 32. G a v e fra Kunstneren til Violoncellisten Alexandre Batta. Robaut, N r . 1235. Gengivet i L'Art, 7. M a j 1882.
20. T I G E R , D E R L U R E R E F T E R B Y T T E .
Betegnet: Eug. Delacroix å Alexandre Batta. Petit souvenir recon*
naissant p o u r le plaisir qu'il m'a fait å Angerville. M a i 1854.
Blyantstegning. 17,5x22,5. Robaut, N r . 1260.
18
23. N . DIAZ.
CONSTANTIN GUYS
F ø d t i Vlissingen 1805, d ø d i Paris 1892.
21. REJSENDE I E T V Æ R T S H U S . Farvelagt Tegning. 1 8 x 2 6 .
22. S A N G E R I N D E / T R I B U N E N . Farvelagt Tegning. 21 x 33.
N. D I A Z DE LA P E N A •
F ø d t i Barcelona 1807, d ø d i M e n t o n a 1876.
23. H U N D E K O B B E L I F O N T A I N E B L E A U * S K O V E N .
Betegnet: N . D i a z 1848. Lærred. 102x82. Udstillet paa Salonen 1848. Udstillet paa Verdensudstillingen 1889, N r . 294.
24. H E S T E V E D V A N D I N G S S T E D E T . Betegnet: N . D i a z . Lærred. 36x66,5.
H O N O R É DAUMIER
F ø d t i Marseille 1808, d ø d i V a l m o n d o i s 1879.
25. D O N Q U I X O T E O G S A N C H O P A N S A I D E SORTE KLIPPER.
Betegnet: H . Daumier. Træ. 4 2 x 3 8 .
26. E T M Ø D E I PALAIS D E J U S T I C E . Betegnet: H . D . Lærred. 42x32,5.
27. TILSKUERE I E N T E A T E R L O G E .
Betegnet: H . Daumier. Træ. 23,5 x 33.
28. M O D E R O G B Ø R N .
Betegnet: H . D . Træ. 28.5x18,5.
*29. D E N TØRSTIGE SANGER.
Betegnet: H . D. Lærred. 3 5 x 2 6 . 30. I TREDJE KLASSES KUPÉ.
Betegnet: H . Daumier. Akvarel. 23 x 33.
31. FOR D O M M E R E N .
Betegnet: H . Daumier. Akvarel. 21,5x34. Degas' Samling, Auk tion 1918, N r . 108.
32. I T H É A T R E F R A N g A I S .
Betegnet: H . Daumier. Akvarel. 24,5x33.
33. I E N BEVÆRTNINGSHAVE.
Betegnet: H . D . Farvelagt Tegning. 3 7 x 2 8 . 34. SKUESPILLEREN.
Betegnet: H . D. Akvarel. 2 4 x 2 2 . 35. A D V O K A T E N O G H A N S KLIENT.
Betegnet: H . D . Pen og Tuschtoner. 2 0 x 1 9 .
CONSTANT TROYON
F ø d t i Sévres 1810, d ø d i Paris 1865.
36. T O KØER P A A E N MARK.
Betegnet: C. Troyon. Lærred. 7 8 x 104.
JULES DUPRÉ
F ø d t i M a n t e s 1812, d ø d i L'Isle A d a m 1889.
37. L Y S N I N G I S K O V E N .
Betegnet: Jules Dupré. Lærred. 57x45.
*38. HAVET.
Betegnet: Jules Dupré. Lærred. 6 0 x 7 4 .
T H É O D O R E ROUSSEAU
F ø d t i Paris 1812, d ø d i Barbizon 1867.
*39. S O L N E D G A N G I SKOVEN.
Lærred. 128x 190,5. Malt omtrent 1857. Auktionen etter Kunst*
neren, N r . 53.
J. F. MILLET
F ø d t i Gréville 1814, d ø d i Barbizon 1875.
40. K A A L E N AFSKÆRES.
Betegnet: I. F. Millet. Sortkridtstegning. 20><23.
"41. S Y E N D E B O N D E K O N E .
Betegnet: J . F. Millet. Pennetegning. 2 8 x 2 1 .
T H O MA S C O U T U R E
F ø d t i Senlis 1815, d ø d i Villers le Bel 1879.
42. S E N E C A S D Ø D .
Skitse. Lærred. 32 x 40,5.
CHARLES FR. DAUB1GNY
F ø d t i Paris 1817, d ø d i Paris 1878.
43. V E D S O L N E D G A N G . VASKERKONER V E D S Ø E N . Betegnet: Daubigny 1872. Træ. 32x55,5.
44. H A V E T I GRAAVEJR.
Betegnet: Daubigny 1874. Lærred. 8 2 x 146. Fransk Udstilling i København 1914, N r . 55.
45. G . C O U R B E T .
57. V I N T E R L A N D S K A B .
Betegnet: C . Pissarro 94. Lærred. 5 4 , 5 x 6 5 . 58. I E N H A V E .
Betegnet: C . Pissarro 97. Lærred. 5 4 x 6 5 . 59. F I S K E T O R V E T I D I E P P E .
Betegnet: 1902 C . Pissarro. Lærred. 6 5 x 8 0 . 60. H A V N E N V E D R O U E N .
Betegnet: C . Pissarro 02. Lærred. 6 3 ^ 7 9 .
É D O U A R D M A N E T
Født i Paris 1832, d ø d i Paris 1883.
61. D A M P E R E N S A F R EJ S E ( F R A B O U L O G N E T I L F O L K E S T O N E ) . Lærred. 63 x 101. Malt 1869. T h é o d o r e D u r e t : L'ceuvre d e Manet, N r . 113. Manet=Udstillingen 1884, N r . 54. Auktionen efter Kunst«
neren, N r . 72. Degas' Samling, A uk t i o n 1918, N r . 72.
62. I E T BRASSERIE.
Betegnet: Manet. Lærred. 4 6 x 3 3 . M al t omtrent 1875.
63. P O R T R Æ T A F M A D A M E ISABELLE L E M O N N I E R .
Betegnet: E. Manet. Lærred. 8 9 x 6 6 . Ma l t omtrent 1877. D u r e t N r . 235.
64. S E L V P O R T R Æ T .
Betegnet: E . M . Lærred. 9 4 x 7 9 . Malt 1878 (eller 79) D ur e t , N r . 244.
Fraset et samtidig malet Billede, hvor Kunstneren ikke synes at have lagt Vægt paa Portrætlighed, er det Manets eneste Selv*
portræt. Meier*Graefe: Manet. S. 252 ( A f b . S. 301).
65. P O R T R Æ T A F M O N S I E U R B R U N .
Lærred. 1 9 6 x 1 1 6 . M al t 1878 eller 79. Duret, N r . 260. Degas' Samling, A u k t i o n 1918, N r . 73.
66. P A R I S E R I N D E N , P O R T R Æ T A F M A D A M E G U I L L E M E T .
Pastel. 5 6 x 3 6 . Malt omtrent 1880. D ur e t , Manets Pasteller N r . 12.
Manet^Udstillingen 1884, N r . 144. Auktionen efter Kunstneren
N r . 105. 63. ED. MANET.
I *
Éijtøljfeg
62. ED. M A N E T .
67. P O R T R Æ T A F K O M P O N I S T E N E M A N U E L E C H A B R I E R . Betegnet: Manet. Pastel. 5 6 x 3 5 . Malt omtrent 1880. Gengivet i Meier=Graefe: Manet, S. 187.
68. E N K U R V M E D P Æ R E R .
Lærred. 35 x 4 1 . Malt 1882. Duret, N r . 309. Auktionen etter Kunst«
neren, N r . 57.
75. E. DEGAS.
69. B L O M S T E R I E T G L A S .
Lærred. 54 , 5 x 34 ,5 . Malt 1882. Duret, N r . 319.
EDGAR DEGAS
F ø d t i Paris 1834, d ø d i Paris 1917.
70. S I D D E N D E D A M E . Lærred. 74 x 60.
*71. P O R T R Æ T A F É D O U A R D M A N E T .
Lærred. 6 5 x 7 1 . Auktionen efter Kunstneren, N r . 2.
*72. B Ø R N P A A T R A P P E N V E D E T L A N D S T E D .
Betegnet: Degas. Lærred. 6 0 x 7 3 . Auktionen efter Kunstneren N r . 45.
*73. I F O Y E R E N . D A N S E Ø V E L S E R .
Lærred. 7 5 x 9 2 . Auktionen efter Kunstneren, N r . 46.
74. D A N S E R I N D E R I R Ø D E S K Ø R T E R .
Betegnet: Degas. Lærred. 3 9 x 4 6 , 5 . Udstillet paa Verdensud*
stillingen i Paris 1900.
75. D A N S E R I N D E I S I T P A A K L Æ D N I N G S R U M .
Betegnet: Degas. Pastel. 6 0 x 4 3 . Malt omtrent 1876. Gengivet i Lemoisnes Værk om Degas.
76. V E D T O I L E T T E T .
Betegnet: Degas. Pastel. 5 3 x 6 9 .
FANTIN LATOUR
F ø d t i G r e n o b l e 1836, d ø d i Paris 1902.
*77. S E L V P O R T R Æ T .
Betegnet: Fantin Latour 60. Lærred. 8 3 x 6 5 . Udstillet paa Salonen 1861. Verdensudstillingen 1900, N r . 283. Udstillingen at fransk Kunst i København 1914, N r . 86.
*78. R O S E R I E T G L A S .
Betegnet: Fantin. Lærred. 3 8 x 4 0 .
32
79. SISLEY.
ALFRED SISLEY
* F ø d t i Paris 1832, d ø d i M o r e t 1899. °i 79. K A N A L E N ST. M A R T I N I PARIS.
Betegnet: Sisley 70. Lærred. 5 5 x 7 4 . 80. V E D E N H A V E I L O U V E C I E N N E S .
Betegnet: Sisley 73. Lærred. 6 6 x 4 6 , 5 . Udstillet paa Verdensud»
stillingen 1900, N r . 618.
81. O V E R S V Ø M M E L S E N .
Betegnet: Sisley 73. Lærred. 5 0 x 6 5 , 5 . Degas' Samling, A uk tio n 1918, Nr. 73.
82. S T I L L A D S E T F O R E N B R O U N D E R B Y G N I N G . Betegnet: Sisley. Lærred. 4 6 x 5 6 .
33 3
83. J U N L M O R G E N V E D ST. M A M M É S N Æ R F O N T A I N E B L E A U . Betegnet: Sisley. Lærred. 5 5 x 7 4 .
84. EFTERAAR V E D S E I N E N .
Betegnet: Sisley. Lærred. 4 9 x 6 5 .
85. V E D S E I N E N . G R A A V E J R
Betegnet: Sisley. Lærred. 46,5x65.
86. P R A M M E I L O I N G ' K A N A L E N . T I D L I G T FORAAR.
Betegnet: Sisley. Lærred. 5 4 x 6 6 .
87. EFTERAAR V E D L O I N G . Q U A I E N I M O R E T Betegnet: Sisley. 54x73,5.
88. BOURGOGNE=SLUSEN I LOING=KANALEN.
Betegnet: Sisley. Lærred. 61x73,5. Malt omtrent 1895.
89. BYEN M O R E T .
Betegnet: Sisley 98. Lærred. 6 0 x 7 3 .
PAUL C E Z A N N E
Født i Aix 1839, d ø d i Aix 1906.
90. SELVPORTRÆT.
Lærred. 46 x 3 8 . Malt omtrent 1880.
91. B A D E N D E K V I N D E R .
Lærred. 47 x77. Malt omtrent 1885.
92. N A T U R E M O R T E . ÆBLER I E N SKAAL O G P A A E T F A D . Lærred. 46 x 55. Malt omtrent 1890.
90. C E Z A N N E .
93. P O R T R Æ T A F E N U N G M A N D M E D E N B O G I H Æ N D E R N E . Lærred. 81,5x65,5. Malt 1894.
94. L A N D S K A B I SYDFRANKRIG.
Lærred. 81 x 98. Malt omtrent 1895.
92. C E Z A N N E .
CLAUDE MONET
F ø d t 1840 i Paris.
95. VEJ G E N N E M F O N T A I N E B L E A U . S K O V E N . »LE PAVÉ D E CHAILLY«.
Betegnet: Claude Monet. Lærred. 9 6 x 1 3 0 . Malt omtrent 1870.
96. V E D E N K R U M N I N G A F S E I N E N . V I N T E R . Betegnet: Claude Monet. Lærred. 5 4 x 6 5 . 97. V E T H E U I L . S E N T EFTERMIDDAGSLYS.
Betegnet: Claude Monet 80. Lærred. 71*97,5.
98. P A R C M O N C E A U .
Betegnet: Claude Monet. Lærred. 5 4 x 7 3 . Malt omtrent 1885.
36
98. C L A U D E M O N E T .
99. H Ø S T A K K E N E .
Betegnet: Claude Monet 85. Lærred. 6 6 x 8 0 .
100. KLIPPERNE V E D P O R T C O T O N , BELLE ISLE. R E G N O G STORM.
Betegnet: Claude Monet. Lærred. 6 0 x 7 1 . Malt. 1886.
101. D O M K I R K E N I R O U E N .
Betegnet: Claude Monet 94. Lærred. 106 x 73.
102. WATERLOO=BRIDGE. GRAAVEJR.
Betegnet: Claude Monet 1903. 6 5 x 1 0 0 .
UBEKENDT KUNSTNER
103. U N G PIGE.
Lærred. 46 x 37,5.
105. BERTHE MORISOT,
BERTHE MORISOT
Født i Bourges 1841, død Paris 1895.
104. D A M E N M E D V I F T E N .
Lærred. 50,5x81. Gengivet hos Duret.
105. U N G P I G E M E D R Ø D T LIV.
Betegnet: B. Morisot. Lærred. 7 3 x 6 0 . Gengivet hos Duret.
A R M A N D G U I L L A U M I N
F ø d t i Paris 1841.
106. Q U A I H E N R I IV. PARIS.
Betegnet: Guillaumin. Lærred. 54x65. Malt omtrent 1878.
107. P O R T R Æ T A F E N D R E N G .
Betegnet: A. Guillaumin. Pastel. 46 ><30,5. Malt 1879.
108. F R U G T H A V E I M I R E G A U D I N . E F T E R M I D D A G . Betegnet: Guillaumin. Lærred. 8 2 x 6 5 .
109. EFTER SNEFALD.
Betegnet: Guillaumin. Lærred. 6 0 x 8 0 . 110. L A N D S K A B FRA É P E R N A Y SUR O R G E .
Betegnet: Guillaumin. Lærred. 6 0 x 7 3 . 111. S E I N E N V E D C H A R E N T O N .
Betegnet: Guillaumin. Lærred. 65 x 84.
112. KLIPPEN P O I N T E D E LA BEAUMELLE.
Betegnet: Guillaumin. Lærred. 7 3 x 6 0 . Malt i Agay 1901.
113. D I S E T V I N T E R M O R G E N I R O U E N . Betegnet: Guillaumin. Lærred. 6 3 x 9 2 .
A U G U S T E R E N O I R
F ø d t i Limoges 1841.
114. U N G D A M E , S I D D E N D E I GRÆSSET.
Betegnet: A . R. Lærred. 28,5x34. Malt omtrent 1875. Forstudie til Billedet »Sur l'herbe«.
115. U N G E PIGER.
Betegnet: Renoir. Lærred. 4 5 x 3 7 . Malt omtrent 1876.
116. P O R T R Æ T A F E N R U M Æ N E R I N D E . (MME. ISCOVESCO.) Betegnet: Renoir 77. Lærred. 4 1 x 3 2 .
117. P O R T R Æ T A F E N U N G D A M E . Betegnet: Renoir. Lærred. 4 6 x 3 8 .
40
118. A . R E N O I R .
114. A U G U S T E R E N O I R .
118. F O R T R O L I G E MEDDELELSER.
Betegnet: Renoir. Lærred. 6 1 x 5 0 . Malt omtrent 1878.
119. P O R T R Æ T A F E N U N G PIGE.
Betegnet: Renoir 87. Pastel. 6 2 x 4 6 , 5 120. EFTER BADET.
Betegnet: Renoir. Lærred. 4 5 x 6 1 .
KARL D A U B I G N Y
F ø d t i Paris 1846, d ø d i A n v e r s s u r Oise 1886.
121. L A N D S K A B V E D OISE.
Betegnet: Karl Daubigny 1868. Træ. 29,5x55.
130. P. G A U G U I N .
PAUL G A U G U I N
F ø d t i Paris 1848, d ø d paa La D o m i n i q u e 1903.
122. S O V E N D E D R E N G .
Betegnet: 1881. P . G a u g u i n . Lærred. 54 (oprindeligt 58) x 74.
131. P . G A U G U I N .
123. B O N D E G A A R D I B R E T A G N E .
Betegnet: P . G a u g u i n 1884. Lærred. 5 9 x 7 2 . 124. N A T U R E M O R T E . T O VASER M E D BLOMSTER.
Betegnet: P. G . o. Lærred. 65x43,5.
125. L A N D S K A B FRA B R E T A G N E .
Betegnet: P . G a u g u i n 88. Lærred. 90,5x71.
126. MARKARBEJDE I B R E T A G N E .
Betegnet: P . G a u g u i n 88. Lærred. 73x91,5.
127. U N D E R P A L M E R N E .
Betegnet: P . G a u g u i n 91. Lærred. 9 1 x 7 0 .
128. P O R T R Æ T A F E N U N G P I G E ( A F B L A N D E T RACE).
Betegnet: P . G a u g u i n 96. Lærred. 72,5x62.
129. K V I N D E FRA T A H I T I .
Lærred. 71x91,5. Betegnet: P . G a u g u i n 98.
44
135. T O U L O U S E s L A U T R E C .
130. A D A M O G EVA.
Betegnet: Paul Gauguin 1901. Lærred. 5 9 x 3 8 . 131. FRA S Y D H A V S Ø E R N E .
Lærred, 8 7 x 1 1 6 . - 132. T O T A H I T I E R I N D E R .
Lærred. 72 x 90,5.
EVA GONZALÉS
F ø d t i Paris 1850, d ø d i Paris 1882.
*133. P O R T R Æ T A F E N F1VIDKLÆDT D A M E . Lærred. 67 x 33.
JEAN FR. RAFFAELU
F ø d t i Paris 1850.
134. D O M K I R K E N N O T R E . D A M E I PARIS.
Betegnet: J . F. Raffaelli. Lærred. 6 3 x 7 4 .
H E NR I D E TOULOUSEsLAUTREC
F ø d t i Paris 1864, d ø d i Paris 1901.
135. I » J A R D I N D E PARIS«.
Betegnet: Pour L. Delaporte. H . T . Lautrec. Træ. 7 4 x 7 0 . 136. »LA G O U L U E « . D A N S E R I N D E FRA » M O U L I N R O U G E « .
Lærred. 25 x 20.
137. PIGE, S I D D E N D E P A A SIN S E N G .
Betegnet: H . T . Lautrec. Lærred. 5 8 x 4 4 . 138. VASKERPIGE.
Pastel. 65 x 54.
I N D H O L D
N U M M E R
Boudin, E 50— 51
Cézanne, P 90— 94
Corot, C 5— 14
Courbet, G 45— 49
Couture, T h 42
Daubigny, C h 43— 44
Daubigny, K 121
Daumier, H 25— 35
David, L 1
Delacroix, E 15— 20
Degas, E 70— 76
Diaz, N 23— 24
Dupré, J 37— 38
Fantin^Latour 77— 78
Gauguin, P 122—132
Géricault, T h 4
Guillaumin, A 106—113
Gonzalés, E 133
Guys, C 21— 22
Ingres, J . A 2— 3
Manet, E 61— 69
Millet, J . F 4 0 - 41
Monet, Cl. 95—102
Montecelli, A 52
Morisot, B 104—105
Pissarro, C *• 53— 60
N U M M E R
Raffaelli, J . F 134
Renoir, A 114—120
Rousseau, T h 39
Sisley, A . . ... 79— 89
T r o y o n , C 36
Toulouse*Lautrec 135—138
U b e k e n d t Kunstner 103
tøfl
H O L B E R G S G A D E 15 K
