• Ingen resultater fundet

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library"

Copied!
45
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk

(3)
(4)

R U N D E T A A R N O G T R I N I T A T I S K I R K E

(5)

B I A N C O L U N O S B O G T R Y K K E R I A / S

A K T I E S E L S K A B E T D E F O R E N E D E P A P I R F A B R I K K E R F. H E N D R I K S E N S R E P R O D U K T I O N S A T E L I E R

(6)

R U N D E T A A R N

O G T R I N I T A T I S K I R K E

M A A L T A F H E L G E F I N S E N O G F L E M M I N G T E I S E N T E K S T A F F R . W E I L B A C H O G H E L G E F I N S E N R E D I G E R E T A F H E L G E F I N S E N O G W I L L Y H A N S E N

U D G I V E T A F

F O R E N I N G E N A F 3. D E C E M B E R 1 8 9 2

M E D S T Ø T T E A F U N D E R V I S N I N G S M I N I S T E R I E T ,

N Y C A R L S B E R G F O N D E T , C. W. S T R A N D E S L E G A T F O N D O G A N T I K V A R C A R L J U L I U S P E T E R S E N S H J Æ L P E F O N D

K Ø B E N H A V N 1 9 3 2

(7)

f

S

t e l l æ b u r g i

REGI I

HAUNIENSIS

SCftIVTIO.

M

T R I N I T A T I S KI RKE O G R U N D E T A A R N

B Y G N I N G S H I S T O R I E

A f Fr. W e i l b a c h .

Trinitatis Kirke er bygget a f Christian IV som Kirke for Universitetet og Studenterne, og som saadan blev den be­

nyttet indtil Aar 1 683, da den blev Sognekirke. Der skulde tillige være Rum til Universitetets Bibliothek, og der skulde bygges et astronomisk Taarn i Forbindelse med Kirken. Det var en Byggeplan a f en ny og usædvanlig Art, og den Maade, hvorpaa Opgaven er løst, gør Trinitatis Kirke og Rundetaarn til et a f vore interessanteste Mindesmærker.

Det som ad rent historisk Vej kan oplyses om Kirkens og Taarnets Bygningshistorie, er i Korthed følgende.

Kvarteret omkring den udsete Byggeplads var, som det jo er endnu, tæt bebygget med krumme og snævre Gader og Stræder, og det første der maatte gøres, var at nedbryde en Del Huse, der laa paa Pladsen, uden T vivl Bindingsværks Bygninger a f ringe Værdi. Den 17. April 1637 skriver Kongen, der jo altid selv tog levende Del i sine Byggeforetagender, til Rentemesteren: „Imorgen skal to hundrede Mand a f Holmens Folk, Arkeliet og Soldater tage Taget a f de Huse og Boder, som findes paa den Plads, som den nye Kirke skal staa, tværs overfor Regentsen, og sætte Tagstenene udi den Vinkel, som findes ved Hans Boiesens Hus. Naar sligt er sket, da skal Husene nedtages og Tømmeret, stort og smaat, føres op paa V olden.“ 1)

Som en Forberedelse til Byggearbejdet havde man allerede i December 1636 begyndt at hidføre Kampesten til Fundamenterne, og hermed vedblev man lige til Foraaret 1639. Ligeledes havde Kongen sørget for Mursten, idet han i Februar 1637 sluttede Akkord med Henrik v. Dingklage, Borger i Emden, om at levere saa mange hollandske Muffer, som behøvedes til Kirken. Muffer eller Mopper er Navnet paa de haardtbrændte, noget tynde Sten, som saa ofte ses i Facaderne a f større offentlige Bygninger i København fra det 17de Aarhundrede, f. Eks. Charlottenborg. De hjemlige Teglværker kunde ikke levere saa gode Sten. Dingklage skulde i Begyndelsen a f Maj 1637 levere tre Skibsladninger, næste Maaned atter tre og Resten efterhaanden som de behøvedes. Prisen var 3 Rdl. pr. 1000 Sten.2) Fra 1. Maj 1637 blev Friderich Rostorff ansat som Bygningsskriver ved Kirken.

Han har antagelig skullet aflægge Regnskab for Rentemesteren. Den ledende Bygmester hører vi foreløbig ikke noget om ; men det Spørgsmaal vil vi komme tilbage til senere.

(8)

Plan. E fter H afnia hodierna. 1 : 5 0 0 .

Grundstenen blev nedlagt den 7. Ju li 1637, som det fremgaar a f en Indskrift, der før Branden i 1728 fandtes paa en Lysekrone i Kirken. Indskriften meddelte, at den første Sten paa den nævnte Dag blev lagt under Taarnet a f Mester Jørgen Scheffel, Murmester fra Bern, og at den sidste Sten blev lagt den 7. Ju li 16 51 „in diesem Ge- welwete“ , altsaa den Hvælving, hvor Kronen hang, a f Murmester Anders Frech fra Breslau. Denne havde efter endt Arbejde skænket Kronen til Kirken.3) Der manglede dog endnu meget Arbejde inde i K irken; Indvielsen fandt først Sted flere A ar senere, paa Trinitatis Søndag 1656, ved Sjællands Biskop, Hans Svane.

I øvrigt er der fra Kirkens Opførelsestid kun bevaret en enkelt Bygningskontrakt; men denne er til Gengæld a f megen historisk Interesse.4) Den blev sluttet den 20. December 1643 mellem Leenart Blasius og Hans Ahne- muller paa den ene Side og Tømmermester Poul Goltz, Borger i København, paa den anden Side. Kontrakten drejer sig dels om, at der ovenpaa Taarnet skal lægges et Gulv a f Egeplanker, hvilende paa en Stjerne a f Ege­

tømmer, og derpaa bygges fem astronomiske Huse; dels om at der skal rejses Stilladser inde i Kirken a f 20 Alens Tømmer, hvilket maa forstaas saaledes, at man først da skulde til at mure Hvælvingerne. Fr. Rostorff havde, som det ses a f en Paategning paa Kontrakten, allerede den 16. Ju li 1642 begyndt at betale Poul Goltz a conto paa hans Arbejde, og den 22. December 1643 var det meste betalt, i alt 416 Rdl. Han havde endnu 140 Rigs­

daler til gode; men dem gav han Afkald paa mod at faa et „Leyersted“ (Begravelsesplads) i Kirken.

Da Poul Goltz altsaa har begyndt at arbejde i Sommeren 1642, kan man deraf slutte, at Taarnet paa dette Tidspunkt har været opført til sin fulde Højde. Med Kirkens Fuldførelse gik det meget langsommere; Christian IV oplevede den ikke. Ved Indvielsen i 1756 havde Kirken endnu ikke faaet sit Orgel; det blev først færdigt i Sep­

tember 1659. Orgelbyggeren var Hans Christoph Frietsche fra Hamburg. Snedkerarbejdet blev udført a f Snedker Niels Hansen, boende i St. Clemens Stræde. Den 6. Ju li 1658 gav Kong Frederik I I I Universitetet Ju s Patro- natus til Hellig Trefoldigheds Kirke. Dokumentet findes endnu i Kirkens A rkiv.5)

Den i 1923— 25 foretagne Opmaaling har bragt adskillige vigtige Oplysninger, som naar de kombineres med de ovenfor meddelte historiske Efterretninger, kaster et nyt Lys over Kirkens hidtil noget dunkle Bygnings­

historie. I Vestgavlen ud imod Købmagergade ser man paa begge Sider a f Taarnet to tilmurede Vinduer a f samme Art som Kirkevinduerne paa Langsiderne. Betragter man Snittet Side 20, hvor Gavlen er set indefra, ser man kun det øverste a f Vinduerne over Hvælvingerne, i det mørke Rum mellem disse og Etageadskillelsen.

Der er ingen Forbindelse mellem Vinduerne og Sideskibenes Midtakser. Ovenover Vinduerne, lige under Etage­

adskillelsen, er der paa hele Gavlens Inderside og et lille Stykke hen ad Sidevæggene en godt muret Fladbue- frise med x/2 Stens Fremspring, anbragt paa et Sted, hvor ingen ser den.

6

(9)

5 JO 10 SO 40 50 60 a ' t £ n'

t J J T . i i i i i i ■ ■ i .7- . . i c L U r i e J

eLLtn,

Taarnfagade. E fter H afnia hodierna. 1 : 5 0 0 .

Den eneste mulige Forklaring herpaa er den, at det oprindelig har været Meningen, at Kirkerummet skulde have fladt Loft, og at Buefrisen skulde have dannet en dekorativ Afslutning a f Muren for oven, en Ordning, som ogsaa var helt naturlig, da Bygningen nu engang er et to Etages Hus. Det strider ikke herimod, at Kirkens Mure er forstærkede ved udvendige Piller.

Udvendig fra ses i begge Kirkens Sidemure Spor a f en staaende Fortanding lidt indenfor den yderste Pille nærmest Taarnet. Her har vi uden T vivl Grænsen mellem de to Byggeperioder. I den første er Taarnet og den nærmeste Del a f Kirken opmuret i fuld Højde, medens den øvrige Del a f Kirken kun var paabegyndt. I den anden forandres Byggeplanen, idet man beslutter at gøre Kirken treskibet med Piller og Hvælvinger.

Denne Iagttagelse er saa meget mere interessant, som den kan sættes i Forbindelse med et Skifte a f Byg­

mester, der har fundet Sted ved den Tid, da den anden Byggeperiode begynder. Hvem der var Kirkens første Bygmester, er ikke direkte overleveret; men da Kongen selv var Bygherre, og man ved, at hans Bygmester paa den Tid var Hans van Stenwinkel den yngre, kan man gaa ud fra, som det ogsaa almindelig antages, at han er den, der har givet Kirken og Taarnet deres ydre Skikkelse. Det er ganske vist ikke let at forstaa, at Trinitatis Kirke skulde være bygget a f den samme Bygmester, der har givet Frederiksborg det meste a f dets pragtfulde Renæssanceudstyr, bl. a. det store Galleri foran Kongefløjen, og har bygget Børsens Gavle og Spir. Der er i Kirken saa godt som intet Spor a f den ældre Tids lidt barnlige Glæde ved Ornamenternes R igdom ; Bygmesteren er paa en ganske saglig Maade, med klart Blik for det væsentlige, gaaet løs paa sin Opgave. Hans van Stenwinkel maa, hvis han virkelig er Kirkens Bygmester, have fulgt godt med og vidst Besked med, at man i Holland helt havde forladt den Bygningsstil, som han i sin Ungdom havde lært hos Hendrick de Keyser. De Bygmestre, som nu var de førende, havde ved Studier i Italien tilegnet sig en dybere Forstaaelse a f Renæssancestilen. Denne nye Stilretning, hvis største Navne er Jaco b van Kampen, (Raadhuset i Amsterdam), Pieter Post (Mauritzhuis i Haag) og Philip Vingboons, kaldes sædvanlig den hollandske Barok, undertiden hollandsk Klassicisme, fordi den har et vist akademisk Præg. Man benytter gerne de store Theoretikeres Værker, særlig Palladio og Vignola.

Hans van Stenwinkel har maaske gjort et Besøg i sit Stammeland, hvis Bygningskunst gennem hele det 17de Aarhundrede var Forbillede for vor egen; men han kan ikke have set den nye Stils Hovedværker; Raadhuset i Amsterdam er først paabegyndt 1648. Det er heller ikke sandsynligt, at der kan paavises noget bestemt hollandsk Forbillede for Trinitatis Kirke. Opgaven var jo a f en særlig Art og krævede sin særlige Løsning.

Den 6. August 1639 døde Hans van Stenwinkel, og næste A ar fik Kongen en ny Bygmester, Leonhard eller Leenart Blasius. Han fik den 6. Ju li 1640 Bestalling som Overbygmester; undertiden kaldes han Generalbyg-

7

(10)

Langsnit. E fter H afnia hodierna, i :5 0 o .

mester. Blasius havde, inden han blev kaldet til København, tjent Kongen som Bygmester i Holsten og haft Bopæl i Gliickstadt. A f Fødsel var han uden T vivl Hollænder; efter hans Død rejser hans Enke Hedvig Gierritz tilbage til sin Slægt i Holland; en Søn blev Professor i Amsterdam.6) I København er hans Hovedværk Holmens Kirke, som han har givet dens endelige Skikkelse. Den 25. Marts 1642 sluttede han Kontrakt med to Kalksnidere om Gipser- og Stukkatørarbejdet paa Kirkens Loft. Det skulde være i samme Art og Maner som i Slotskirken i Gliickstadt; det ses endnu i K irken .7)

I Christian IV .s Breve findes en interessant Udtalelse om Leenart Blasius. Den 17. Oktober 1640 skriver Kongen til Rentemester Jørgen V ind: „Den nye Bygmesters Bestilling skal giøres paa 600 Daler, og omend- skiøndt Besoldningen løber højere op end den forriges, og han intet kan tegne saa vel, saa kan han dog bedre staa Værket for end som den forrige.“ I et andet Brev skriver Kongen den 26. August: „M ed Murværket paa Kirken udenfor Haven at fortinge kan det have en Anstand, indtil den nye Bygmester ankommer.“ Her er det ikke Trinitatis Kirke der er T ale om, men den mærkelige tolvkantede Kirke „St. Anna rotunda“ , som Christian IV begyndte at bygge i det nye Nyboderskvarter (omtrent hvor nu Garnisons Hospital ligger), men som aldrig blev fuldendt. V i kender den ret godt fra Billeder og fra en Synsforretning i 1645.8) For et Par A ar siden blev nogle a f dens Fundamenter udgravet a f Arkitekt Charles Christensen og atter tildækket.9) O verjo rd en findes kun to Søjler, indbygget i Officerssygehuset i Hospitalets Gaard.

Medens det altsaa ikke kan direkte dokumenteres, at Hans van Stenwinkel har været Kirkens Bygmester, har vi for Leenart Blasius’ Vedkommende et saadant Bevis i den foran omtalte Kontrakt, som han har underskrevet sammen med Hans Ahnemiiller. Den sidste var Christian IV .s Overtømmermand; han kalder ham ogsaa et Sted

„V or Bygmester“ , og det maa være i denne Egenskab at han underskrevet Kontrakten med Poul Goltz; dog har han naturligvis været Leenart Blasius underordnet. Dennes Navn er altsaa knyttet til tre Kirkebygninger i København.

De fem astronomiske Huse, som Poul Goltz byggede ovenpaa Taarnet, det ene 10 Alen, de andre 6 Alen i Diameter, minder om Tyge Brahes Stjerneborg paa Hveen. Det var ogsaa Meningen, at det nye Observatorium skulde træde i Stjerneborgs Stéd. Det arvede endogsaa Navnet; i Resens „Inscriptiones Hafnienses“ kaldes det

„Stellæburgum regium Hafniense“ , det kongelige Stjerneborg i København, og dette synes at have været det officielle Navn. Den øverste Etage, den nuværende Opsynsmandsbolig, hørte med til Observatoriet; her op­

bevaredes, ifølge Inventarier fra Frederik IV .s Tid, Instrumenterne i 3 Kam re, der havde Navn efter Tyge Brahe, Longomontanus og Ole Rømer. Longomontanus, Tyge Brahes Elev og trofaste Medhjælper, forestod Indretningen a f Observatoriet; han har beskrevet den i et latinsk Skrift, „Introductio in theatrum astronomicum“ .

8

(11)

1 1 0 4 0 JO_20__________V_________ _______JO_________So

I I i I r --- I ■ ---) - I ■ "i I --- --- 1 a - i f n - O i

etion.

Langside. E fter H afnia hodierna. i

Et besynderligt Stykke Arkitektur er Portalen mod Købmagergade, sammensat a f forskelligartede Elementer, dels tilhørende Christian IV .s Renæssance, dels Barokstilen fra Aarhundredets Slutning. I denne Skikkelse maa Portalen være fra Christian V.s Tid. De to Indskrifttavler minder dels om, at Christian IV med egen Haand nedlagde Grundstenen i 1637, dels om Kirkens Indvielse i 1656. I den første udtrykkes paa sirligt Latin Byg­

ningens tredobbelte Bestemmelse: „Sacram ædem, Augustam Musarum sedem, Mathematicam speculam“ . De kongelige Navnetræk er Frederik III.s, Christian V.s og deres Dronningers.

Den store Indskrift højere oppe paa Taarnet vakte allerede Samtidens Forundring; den ligner jo noget en Rebus. Den lærde Thomas Bang har skrevet en hel Afhandling om den; muligvis er han selv dens Forfatter.

Efter hans Forklaring skal den læses saaledes: „Doctrinam et justitiam dirige, Jehovah!, in corde coronati regis Christiani Quarti“ ; paa dansk: „Styr Lærdommen og Retfærdigheden, Jehovah!, i den kronede Konge Chri­

stian den Fjerdes Hjerte“ .

A f Kirkeinventar er der ikke noget tilbage fra Kirkens første T id ; det maatte altsammen fornyes efter Branden i 1728. Kun af Feltherren Hans Schacks Gravmonument, et pompøst Arbejde a f den nederlandske Billedhugger Artus Quellinus, var der saa meget tilbage, at det kunde restaureres. Dette skete dog først i 1780 ved Andreas Weidenhaupt, under hvis Hænder det mistede noget a f sit barokke Særpræg.10)

Under hele Kirken er der indrettet Gravhvælvinger, men mærkelig nok efterhaanden, ikke samtidig med Bygningens Opførelse, og derfor temmelig planløst, en mærkelig Mangel paa økonomisk Fremsyn; Salget a f Gravsteder i Kirken var jo dog en a f dens vigtigste Indtægtskilder. I Raadstuearkivet findes et Hæfte med Plan over Gravstederne og Fortegnelse over deres Ejere i Tiden ca. 1660— 1800. M an træffer der mange berømte Navne, ogsaa kunsthistoriske, f. Eks. Frederik III.s Bygmester Albertus Matthiesen og Generalbygmestrene Lambert van Haven og Lauritz Thura.

Tagværket er naturligvis helt fornyet efter Branden, og hvor nøje det gengiver det oprindelige, kan man ikke vide. Det samme gælder om Klokkespiret, som synes noget barokt i sin Form ; det er dog ikke udelukket, at det har set lige saadan ud i det 17de Aarhundrede; „den vælske H ue“ var jo paa den Tid velkendt og almindelig anvendt.

Staar man i det store Loftsrum, ser man øverst oppe paa Vestgavlens Inderside tre Konsoller, som har baaret den mærkelige postkasseagtige Udbygning, hvorigennem Opgangen fra Sneglegang til Platform var, og som ses paa Snittet i Hafnia hodierna (Side 8). Om det var den oprindelige Ordning, er ikke godt at vide, men Konsollerne kunde tyde paa det; Indretningen virker unægtelig lidt forbløffende.

(12)

Alteret. E fter Den danske Vitruvius, ca. i :75.

Man maa for øvrigt ved Kirkens Fuldendelse regne med en ny Bygmester eller maaske to. Leenart Blasius døde allerede 1644, og Kirken var da langtfra færdig, ikke engang i det ydre. Et Titelkobber i Th. Bangs foran omtalte Skrift, „Phosphorus inscriptionis Hierosymbolicæ“ , signeret H .A . Greyss 1646, viser Kirkens M ure, endnu ikke opført i fuld Højde og uden T ag (Sides). Den samme Kobberplade, er senere (i 1657), efter at det manglende er tilføjet, benyttet til Resens „Inscriptiones Hafnienses“ . Hvem der var Leenart Blasius’ umiddelbare Efter­

følger, er ikke bekendt. Albertus Matthiesen blev først i 1650 kongelig Bygmester. Maaske har det været Nicolai Gyntelberg, der under Frederik I I I nævnes som Kongens „velbestalter Bygherre over Danmarks Rige baade i civil og militær Architektur“ . Men om denne Bygmester ved man saa godt som intet; i 1654 var han i Italien.

Kirken viste sig snart unødvendig stor for Studenterne, og da Fuldendelsen a f St. Anna rotunda blev opgivet, var det naturligt, at den Menighed, der skulde have hørt til den, blev henlagt til Trinitatis Kirke. Det var nærmest Nyboders Beboere. Efterhaanden blev mere lagt til, og tilsidst blev Kirken i 1683 almindelig Sognekirke.11) N aar den ofte kaldes „Runde K irke“ har den sandsynligvis arvet dette Navn fra St. Anna rotunda, selv om Forestillingen om det runde Taarn har spillet med ind.

Københavns store Brand i 1728 er den største Katastrofe i Kirkens Historie. Hele Kirkens Overdel brændte med det kostbare Bibliothek, som indeholdt mange uerstattelige Haandskrifter. De astronomiske Instrumenter blev ødelagt, deriblandt Tyge Brahes berømte Himmelglobus. Han havde taget den med sig i Landflygtigheden, men Christian IV .s Søn Hertug Ulrik sendte den hjem som Krigsbytte i Trediveaarskrigen. En Del a f Hvæl­

vingerne styrtede ind, og alt Kirkeinventariet blev ødelagt. Kirken var dog mindre medtaget end de andre Kirker, som Branden hærgede. Allerede den 7. Oktober 17 3 1 kunde den atter indvies.

Som Følge heraf er det meste a f Kirkens Inventar, navnlig Alter og Prædikestol, i den under Christian V I herskende Barokstil. De er begge udfølt a f Billedhuggeren Friderich Ehbisch og hører til hans bedste Arbejder 10

(13)

Prædikestolen. E fter Den danske Vitruvius, ca. i :75.

(Orgelet er moderne, fra 1872). Observatoriet blev genindrettet, denne Gang i en muret Bygning paa T aarn- platformen (den ses paa Thuras Afbildning i „Danske Vitruvius“ ). Universitetet fik ogsaa snart samlet et nyt Bibliothek. Denne Ordning vedvarede indtil 1861, da baade Bibliotheket og Observatoriet flyttede ind i deres nye Bygninger. Siden den Tid har man ikke haft nogen rigtig Anvendelse for den store Bogsal; i en Aarrække var den Malersal for Theatermaler Carl Lund. Taarnet brugtes indtil 1929 kun som Udsigtstaarn; det besøges a f adskillige tusind Mennesker hvert Aar.

Ved selve Bygningen synes der ikke at være sket større Forandringer efter Branden. Dog bemærker man en Ændring ved den øverste Del a f Vestgavlen, som baade er synlig udefra og inde fra Kirkens Loft. Muren er heroppe meget tyndere end under Taghøjden, og den tynde Mur stod tidligere, som gamle Billeder viser, bindig i Bagsiden med den sværere nedre Del a f Gavlen. Saaledes er Forholdet endnu paa den søndre Side; den nordre Gavltrekant staar derimod udvendig, bindig med Forsiden a f Muren. Det ser højst besynderligt ud;

Forklaringen er vel den, at den nordre Trekant har været helt ødelagt a f Branden, og at man saa har fundet det mere praktisk at sætte Muren udvendig, da Slagvand lettere trænger ind i Muren ved den gamle Konstruktion.

Byens næste store Ulykker, Branden i 1795 og Bombardementet i 1807, ramte ikke Trinitatis Kirke. Men det 19de Aarhundrede bragte flere Restaureringer, som har gjort Skaar i den Enhed, der prægede den gamle Kirke.

Den første skete i 1834—35 under Ledelse a f Hetsch. Foruden den nødvendige Istandsættelse foretog han for­

skellige uheldige Forandringer. Den værste var Indretningen a f de to Sakristier ved Koret, overhovedet den uheldigste Ændring der er foretaget ved Kirken. Alene et Blik paa Planen er nok til at vise det. Sakristierne i Forbindelse med Pulpiturerne gør Kirken til en Slags Korskirke, i direkte Modstrid med dens Væsen. Ved denne Restaurering flyttedes de vestlige Indgange fra næstyderste til yderste Fag, og de nuværende tre — ogsaa i deres Kedelighed — ens Portaler anbragtes.

(14)

I 1870 blev Kirken atter restaureret a f Stadsbygmester N. S. Nebelong. Taarnets øverste Hvælvingsring blev erstattet med fladt Loft, og den kantede Observatoriebygning maatte vige for et lille rundt Trappehus. Taar- net blev pudset; paa Billeder fra før 1870 ses det med blank Mur, stribet som den øvrige Bygning. Der blev sat nye Vinduer i Overetagen, antagelig som de tidligere. Kirkens Indre blev bemalet paa det livligste; blaa Hvæl­

vinger med Stjerner, og malede Profiler paa Pillerne. Bemalingen er senere afløst a f Hvidtning med lidt For­

gyldning, hvilket virker roligere. Pulpiturerne fornyedes, og ved Korgavlen fik Kirken den lille Tilbygning, som indeholder et Præsteværelse. I Kælderen blev „den brede G an g“ under Midtskibet tilkastet, medens Hvælvingerne under Sideskibene blev istandsat.

Den sidste Restaurering a f Rundetaarn fandt Sted i 19 2 1— 22 under Ledelse a f Architekt Thomas Havning.

Der kom herved flere mærkelige Forhold for Dagen, som gav Anledning til en Undersøgelse ved Nationalmuseet, der igen fik Betydning for Restaureringen. For det første viste det sig, at der i den indre Cylinders M ur har været adskillige, ca. 1 m høje, rundbuede Aabninger, som fra Sneglegangen førte Lys og Luft ind i Cylinderens H ul­

rum, ganske som i Kokkenborg i Varberg12). Det maa være gennem disse Aabninger, at Universitetsbibliothe- karerne under Bombardementet i 1807 kastede nogle kostbare Haandskrifter ned i det hule Rør, hvis 2 Alen tykke Mure dannede et sikkert Gemmested. For at undgaa Misbrug er Aabningerne nu igen tilmurede med en tynd Mur, saa at de er synlige som dybe Nicher.

Et andet mærkeligt Fund var et underjordisk hvælvet Kælderrum inde under Taarnets søndre Del. Det har i henved 200 A ar været fuldstændig glemt, da det ikke er angivet paa Snittet i „Danske V itruvius“ . K un ved et Tilfælde blev det opdaget, da man optog nogle Sten a f Gulvet i det bageste a f de to mørke aflukkede Rum til højre for Indgangen. Rummet har kun et Par Alens Bredde og strækker sig fra Kærnecylinderen ud til Taarnets ydre Mur. Det er dækket a f en Tøndehvælving, omhyggelig muret a f de samme ret smaa Sten, hvoraf det hele Bygværk væsentlig bestaar, og er altsaa sandsynligvis samtidigt med Taarnet. Men det mærkelige er, at Kælder­

rummet staar i Forbindelse med Hulheder i Taarnets Sydmur, som blev fundne i flere Stokværk. Først troede man, at det var Kam iner, da Kælderen var fuld a f Aske og forkullet Træ; men dette stammer uden Tvivl fra Branden i 1728. Kam iner vilde ikke være til nogen Nytte, da der i ældre Tid ikke var lukkede Vinduer i Taarnet.

Sandsynligvis er det „Hemmeligheder“ , som jo fandtes overalt i Renæssancetidens Bygninger, inden „N at­

stolen“ kom i Brug.

Ved kommende Restaureringer maa det ønskes, at de værste Tilsætninger til Kirken maa blive fjærnet, først og fremmest de to syæskeagtige Sakristier og den uheldige indvendige Portal i Nordøst, som ovenikøbet virker lidt komisk ved Maleriet for oven af tre Engle, hvis Hoveder er anbragt paa en uudgrundelig M aade. Tillige var det ønskeligt, om Anton Dorphs matte og saftløse Billede i Koret, et a f Kunstnerens svageste Arbejder, kunde blive ombyttet med et, der bedre harmonerede med sin Genbo, det Schackske Gravmæle. Endelig burde de afbrudte Hvælvinger foroven i Taarnet genindsættes — hvilket kunde gøres med fuld Sikkerhed for Restaure­

ringens Korrekthed — saaledes at den nuværende forvirrende Blanding a f nyt og gammelt kunde afløses a f den oprindelige Klarhed.

I 1929 blev der paa Taarnplatformen indrettet et Folkeobservatorium i en Træbygning med Kuppel, op­

ført efter Tegning a f Architekt Henning Hansen. Rundetaarn er dermed, efter i mange A ar kun at have staaet som en Kuriositet, atter taget i Brug efter sin Bestemmelse; det har saaledes haft en lykkeligere Skæbne end mange a f Landets andre historiske Bygninger. Hvor langt mere levende Bud fra Fortiden bringer ikke den Byg­

ning, der endnu Aarhundreder efter sin Opførelse lever med i Folkets Liv, end den, der er blevet sat ud a f Funktion og ikke mere tjener andet Formaal end at lade sig beskue?

N O T E R : 1) C h r .I V .s egenhændige B reve, udg. a f B rick a og Fridericia. IV . B d . 2) D e ældre A rkivalier til K irkens Historie findes i Konsistoriets A rk iv (N r . 15/ og 1 7 4 ) i Uhiversitetsbibliotheket; de nyere i R aads tuearkivet. E n D e l a f Stoffet er trykt i F . R . F r iis 's „ B id ra g til dansk K unsthist.i( S . 3 9 6 — 4 0 4 . s) R esen: Inscriptiones H a f niernes, 16 6 8 . *) Trykt i F r iis 's „ B id ra g etc.i(, S . 4 0 1 — 0 3 . &) Konsistoriets A rk iv , N r . 1 7 4 (heri ogsaa et Læ g med Skrivelser angaaende O rgelet). 6) A . D . Jø rg en sen : N ils Stensen, S . 2 3 . 1) L . B o b é : Bremerholms K irk e. 8) Bygningen blev opmaalt a f Hans Ahnemuller. Beskrivelsen er trykt i Historisk T id ssk rift, 6. R ., V ., S . 4 70 8 2. 9) E n P lan over det udgravede er ophængt i Bymuseet. 10) V. Thorlacius U ssin g: Thomas Quellinus, 1326 9 S . 1 8 2 7 . 11) Herom findes en Række Forordninger a f F r. I I I og Chr. V, indført i en Protokol i Raads tuearkivet. 12) Se S . 3 7 .

12

(15)

Situationsplan. i : 2000.

OPMAALINGER

Den opmaaling a f Rundetaarn og Trinitatis Kirke, der ligger til grund fo r de paa de følgende sider gengivne tegninger, er foretaget i aarene 19 23— 19 23. Tegningerne viser — uden noget forsøg paa rekonstruktion— bygværket som det var paa den tid; dog er følgende udeladt: Alle installationer og hvad dertil hører, saasom varmeskabe; lysekroner osv.; træk- og trykstænger i kirkerummet, samt (a f hensyn til reproduktionsvanskeligheder) gitrene paa taarnet og i koret. Originaltegningerne tilhører Kunstakademiet.

T il grund fo r tegningen a f Kokkenborg i Varberg ligger dels en opmaaling foretaget a f arkitekten, lektor K. A. Berlin i Malmø, dels en opmaaling ved H. Finsen. Tegningen a f brønden i Orvieto er udarbejdet efter Italia artistica, Orvieto, samt efter en i Journal o f The Royal Institute o f British Architects, hæfte 13 ,19 3 0 , gengiven opmaaling, der har den ejendommelighed, at det ene a f dens to snit viser spiralen venstresnoet, det andet højresnoet. Caspar Finckes taarngitter er gengivet efter opmaaling og tegning a f arkitekt Thomas Havning. Desuden er gengivet arkitekt Henning Hansens tegning til den i 1929 opførte ob- servatoriebygning.

13

(16)

Plan a f gulvet. 1:2 5 0

(17)

Plan a f overetagen. 1:2 5 0 .

(18)

Planer a f taarnets øverste etage og kælder samt af gravkamrene under koret. 1:2 5 0 .

17

(19)

Langsnit.1:250.

(20)
(21)

Snit i kirkens vestligste fa g . i : 250.

(22)

Korgavlen, i : 250.

(23)

Rundetaarns façade, udfoldning. i : 250.

(24)

Sneglegangens ydervæg, udfoldning. i : 250.

23

(25)

Tværsnit a f kirken, i : 250.

(26)

Varberg fæstning, bastionen „ Graa Munk“ , i : 750.

1. Kokkenborg.

2 °g 3• Voldgange.

4. Nederste batteri. Dettes plateau samt voldgangene ligger i højde med fæstningsmurens krone.

5. Mellemste batteri? med nedgangen til Kokkenborg (se plan /, næste side). Hvorledes nedgangen oprindelig har været, vides ikke bestemt; sneglegangens murstens gulv ender ved den punkterede linie p aa plan 1. Ved restaureringen 19 23 er den øverste del a f nedgangen blevet overhvælvet.

6. „ Høvdingsvoldenfæstningens centrale og højeste voldparti, paa hvilket slottet ligger.

7. Kaponierer, halvaabne kanonkassematter, hver til to kanoner, beregnet til flankering a f de tilstødende fæstningsmure.

8. Underste galleri (stipletJ, underjordisk forbindelsesgang mellem kaponiérerne, /m/ adgang fra Kokkenborg (plan 4).

9. Port (punkteret), der fører fra voldgangen ind til Kokkenborg og til øverste galleri (plan 2). Dette dannede skudsikker forbindelse mellem voldgangene 2 og 3 ; dets nordlige udgang har formodentlig været tæt inde ved Høvdingsvoldens østlige

skraaning.

10. Hjørne a f slotsbygningerne.

25

(27)

B

Snit A.

Varberg , Kokkenborg. i : 250.

(28)

I

n\

Cf\

r~ \

• 'V S

Snit A.

i

Snit B .

San Patrizio brønden i Orvieto. i : 2jo .

27

(29)

K M

M N V

M N

K

K

N Ø

Gitteret paa Rundetaarn, delt efter facadens felter. Mærket M er midte a f facadefelt, K angiver kant a f pilaster. 1 : 3 0 .

(30)

Gitteret paa Rundetaarn, delt efter facadens felter. Mærket M er midte a f facadefelt, K angiver kant a f pilaster, i :

29

(31)
(32)

Portal i Trinitatis kirkes sydøstside.

(33)

Rundetaarns portal, 1930.

Portal i Trinitatis kirkes sydøstside, 1930.

(34)

R U N D E T A A R N O G T R I N I T A T I S KI RKE

A f H e l g e F i n s e n .

Kun faa a f Danmarks bygningsværker har naaet en saadan grad a f folkeyndest som Rundetaarn.

Det forekommer mærkeligt, at det selv i vor nøgterne og travle tid har bevaret den magt over sindene, der gør, at det altid nævnes paa en egen familiær maade. Thi flere a f dets egenskaber er særdeles umoderne; der er et overordentligt misforhold mellem dets praktiske betydning og dets størrelse, og det staar ovenikøbet paa en ualmindelig uforskammet maade i vejen for trafikken.

Hvorfor er det da saa populært, saa omspundet a f hygge og gemytlighed? Aarsagerne er mange og for­

skelligartede. De fleste morer sig vel over dets mærkværdighed — over at det er rundt, skævt og til at køre op i, samt forsynet med rebus paa fagaden; den rebus, der paa kjøbenhavnsk løses saaledes: Doktorens Trine med den lange kniv, Krim s Kram s Kresjan firtal. Nogle kommer vel ved synet a f det til at tænke paa Fritz Jiirgensen og paa drengen, der faldt helt til bunds i det uden at slaa sig. For andre er det et mærkeligt vidnes­

byrd om svundne tider, et stykke a f det gode gamle Danmark, hvorom man i skolen lærte i en maaske ikke strengt saglig Danmarkshistorie; bygget a f ham, der trods alt er en a f dennes første skikkelser: Christian den fjerde, landets pompøseste konge.

Men det er vel de færreste, der har gjort sig klart, at naar den a f saa mange elementer sammensatte popu-

33

(35)

Udsigt fra børsens spir mod Rundetaarn, ca. i8yg.

laritet har naaet den styrke den har, skyldes det, at Rundetaarn er et a f de bedste værker a f dansk arkitektur.

Thi derpaa beror dets slaaende virkning. Rundetaarn og Trinitatis kirke — det er mærkeligt, at dette helstøbte hus aldrig har faaet eet navn — fremhæver sig ikke ved ydre pragt; og det er formodentlig derfor, at en tidligere tid, der ved arkitektur forstod detailler og stil, har haft svært ved at forstaa denne bygning. Den er den grimme ælling blandt sin samtids stilistiske pragtværker. Fra disse — Rosenborg, Frederiksborg, Børsen, Roskildekapellet osv., som med al deres skønhed, ynde og kulturelle betydning dog kun er variationer over kendte themaer — adskilte to a f Christian den fjerdes monumentalbygninger sig ved deres originalitet. Den ene blev aldrig færdig og er forlængst helt forsvundet; det var St. Anna rotunda. Den anden er Rundetaarn-Trinitatis.

Det var en mangesidet opgave, der blev stillet Hans van Steenwinkel, denne bygnings arkitekt: Paa en vil- kaarligt valgt grund, paa hjørnet a f to krumme gader, skulde han skabe en monumentalbygning med plads til tre højst forskellige funktioner: Kirke, observatorium og bibliothek. Det omgivende kvarter var uregelmæssigt og broget — snoede gader og myldrende, tilfældig bebyggelse; ingen lige linier, intet vue. Hundrede aar senere vilde man formodentlig have ryddet ganske anderledes op i kvarteret for at fremskaffe en akademisk-monumental situation; men den gang Rundetaarn blev bygget tog man aabenbart friskere paa tingene.

Steenwinkel evnede at imødekomme alle denne opgaves ydre og indre krav med en bygning, der bærer det geniales selvfølgelige præg. Det ligger nær at sammenligne Rundetaarn-Trinitatis med andre kirkebygninger, og der er jo næppe nogen tvivl om, at disses sædvanlige motiv: taarn-skib-kor, har meldt sig i hans bevidsthed;

en vis lighed er jo ogsaa tilstede, for saa vidt som bygningen bestaar a f et taarn og et langhus. Men Steen­

winkel har paa en overlegen maade forstaaet at omforme motivet efter sit eget behov.

En almindelig kirkebygning tjener eet formaal; men denne bygning tjener tre; den svarede paa en særdeles direkte maade til sit trefoldigheds-navn. Hver a f dens tre dele — kirken, overetagen, taarnet — var nøje afpasset efter sin brug; hver a f dem giver rammende udtryk for sin oprindelige funktion — og samtidig danner de en helstøbt enhed, der paa en slaaende rigtig maade udløser den arkitektoniske situation. En dansk kirkebygning

(36)

Rundetaarn set fra Krystalgade, fø r i86g.

i den traditionelle form er en udpræget axefast bygning; den markerer meget tydeligt een bestemt linie, hoved- axen. Men her i disse omgivelser, hvor alt er krumt og skævt, vilde en saadan udstikning a f en lige linie betyde disharmoni, spredning a f opmærksomheden. Rundetaarn derimod samler al opmærksomhed i sig; samler hele kvarteret om sig; ophøjer det fra at være en samling uregelmæssige husblokke til at være en helhed. Taarnet er en centralbygning, et omdrejningslegeme; ens fra alle sider og derfor altid med front mod beskueren, uanset hvor han befinder sig i de skæve gader. M an er aldrig foran eller bagved eller ved siden a f Rundetaarn ; man er kun nærmere eller fjærnere dets centrum. Udformningen a f taarnets façade — det har kun een — understreger denne karakter; pilastersystemet er gennemført regelmæssigt hele façaden rundt upaavirket af kirken, undtagen for- saavidt kirketaget ganske raat afskærer to pilastre; vinduerne snor sig op ad façaden, og portalen er ganske uden hensyn til pilastrene anbragt skævt, i flugt med Kjøbmagergade. Kirken, hvis axe altsaa for taarnets skyld kunde drejes i en hvilkensomhelst retning, eftersom den ikke skærer taarnplanen, men udgaar fra dens centrum, er ganske enkelt lagt langs med den a f de tilstødende gader, der kom nærmest ved den traditionelle retning øst-vest.

Denne naturlige og enkle hoveddisposition fremhæves i høj grad a f bygningens ydre proportionering og ud­

styrelse. Dens størrelse er udnyttet med virtuositet; dimensionerne er ganske borgerlige, taarnets højde (1 1 5 fod) er nærmest en vittighed nutildags — hvor mange gange er det, det kan staa ovenpaa sig selv i Peterskirken? — ; ikke desmindre behersker bygningen fuldstændigt sine omgivelser, selv med nutidens høje huse. Den smukke façadebehandling, afvekslende røde og gule murstensskifter, fremhæver yderligere bygningens stærke planform ved at vise en mængde vandrette snit i alle højder. løvrigt er der ikke gjort meget ud a f bygningens detaillering.

Det lidt, der er, er godt og velbenyttet; fremfor alt Caspar Finckes berømte gitter, glimrende anbragt som taarn- afslutning — de fineste og skarpeste detailler øverst oppe, set mod luften. Gitterets meget frie komposition viser slaaende den samme opfattelse a f taarnet som omdrejningslegeme og a f dets façadeinddelinger som noget under­

ordnet. De dekorative hovedled, kongens navnetræk, er uensartet anbragt; de fleste efter verdenshjørner, intet af dem — heller ikke det der svarer til hovedindgangen og rebussen — er sat udfor midten a f et façade-

35

(37)

San Salvatore i Venedig, 19 23.

felt og en vindueskolonne. Stilistisk set er bygningen unægtelig aldeles forstyrret; arkitekten har aabenbart anvendt de detailler, han havde brug for, uden nogen art snerperi med hensyn til stil og oprindelse; alt er re­

præsenteret lige fra romansk til Vignola, og der er en forbavsende lighed i façade mellem Rundetaarn og apsis paa en veneziansk kirke, S. Salvatore.

Sandsynligvis har det været en lettelse for arkitekten, at man dengang var meget usikker i det kirke-stilistiske, som man jo forresten — undtagen i baroktiden — har været det lige siden gothikens dage. Gothiken hviler over kirkebyggeriet den dag i dag; ikke for intet er den de egentlige europæeres eneste fuldt originale indsats i ar­

kitekturen. Hvormeget mere maa den saa ikke have tynget dengang, 300 aar nærmere ved den? De forsøg, renaissancetiden gjorde paa at anvende modestilen ved kirkeligt byggeri — f. ex. Roskildekapellet — lykkedes jo heller ikke fuldt. Moden havde ikke den succes paa kirkeligt som paa verdsligt omraade, og derfor var ar­

kitekten her friere stillet overfor den.

A f bygningens enkelte dele er Rundetaarn baade den mest iøjnefaldende og den mærkeligste.

Det praktiske formaal med dets opførelse var at fremskaffe en stor vandret flade, hævet saa meget over hus­

tagene at man fra den havde fri udsigt. Paa denne flade opstilledes instrumenterne saaledes som det kunde passe, tildels i lette skure; oprindelig var der ikke mindre end fem saadanne „astronomische geheusser“ ; senerehen eet, delvis femkantet (ses paa fotografiet side 35). Derpaa i tredsindstyve aar, indtil 1929, det lille pudsige skilderhus, der ses paa andre a f billederne; og endelig fra dette aar observatoriekuplen. Denne vekslen er karakteristisk for taarnet. Fladen er dets afslutning; oven paa den er der frit slag for „det der foregaar oppe paa Rundetaarn“ — som Fritz Jurgensen siger.

Foruden denne flade havde observatoriet kun brug for nogle lokaler foroven i taarnet, den nuværende op­

synsmandsbolig. Men hvad skulde man saa bruge resten a f det saaledes fremkomne svære taarn til? Den eneste praktiske fordring var en trappe, som jo ikke tilnærmelsesvis behøvede at tage hele pladsen.

(38)

Rundetaarn og Trinitatis set fra Landemærket, 1930.

Som ægte børn a f deres tid har arkitekt og bygherre valgt at fylde rummet ud med en pragtfuld, udspekulert, luxuøs og fornøjelig indretning: Sneglegangen. Den sædvanlige Baedecker-forklaring paa dens opførelse er, at den skulde lette transporten op til observatoriet a f den podagristiske kong Christian og a f de svære instru­

menter. Men selv a f en kongelig podagra turde denne pompøse indretning være en vel stærk konsekvens, og hvad instrumenterne angaar, saa var det nemmere at hejse dem op og ned, naar de skulde skiftes om. N aar man valgte sneglegangen, har det sikkert først og fremmest været for dens skønheds og mærkværdigheds skyld, selv om man heller ikke har været uinteresseret med hensyn til dens bekvemmelighed. Sneglegangen var et fint konstruktionsmotiv dengang; og man tager næppe fejl i at mene, at det for folk som Christian den fjerde og Steenwinkel har været en sand svir at faa lejlighed til at anvende det i et saadant format.

Selvfølgelig har Steenwinkel ikke opfundet dette sneglegangsmotiv; det forekommer vist i alle tiders ar­

kitektur, og Rundetaarn har jo , som alle andre bygværker, sine forudsætninger; det hører til den store familie a f vindeltrapper, store og smaa, pragtfulde eller beskedne. Men hans kunstnerpersonlighed bliver ikke mindre interessant, naar man betragter det bygværk, der maa formodes at være den nærmeste forudsætning for Runde­

taarn, nemlig „Kokkenborg“ i Varberg, bygget mellem 1600 og 1618, 20— 30 aar før Rundetaarn.

Ligheden mellem de to bygværker er umiskendelig; begge bestaar a f en hvælvet sneglegang mellem to cylin­

driske mure, foroven afsluttet med en vandret ringhvælving. Omtrent den eneste konstruktionsforskel er den, at Kokkenborgs hvælving er muret i smaa vandrette afsnit, Rundetaarns fortløbende.

Samtidig er de saa væsensforskellige, hinanden saa forbavsende modsatte, at det virker komisk. Den ene rager op i luften og faar lys udefra, den anden gaar ned i jorden og belyses fra midten. Kokkenborg er et slags ind­

groet Rundetaarn.

Varberg var Hallands grænsefæstning i den danske tid. Den havde megen militær betydning og spillede en stor rolle i svenskekrigene inden 1645. Kokkenborg er indbygget i bastionen „G raa munk“ , som paa grund a f

37

(39)

Rundetaarns snegle, 19 25.

det omgivende terrains form var fæstningens mest udsatte hjørne og altsaa mest trængte til forstærkning. Men Kokkenborg har ogsaa med den tids krigsmetoder været en sjældent værdifuld indretning.

Som alle gamle underjordiske bygværker er den blevet forklaret paa den mest romantiske maade — løngang, fangehul o. s. v. Hensigten med den er imidlertid særdeles ligetil. Den er et ualmindelig elegant stykke krigs­

bygningskunst. Selve sneglegangen er hovedsagen; den danner en skudsikker forbindelse mellem de forskellige batterier i og paa bastionen. Den har gjort det muligt under et angreb at flytte rundt med armering og mand­

skab ganske efter behov og i komplet sikkerhed. Meget andet har kunnet forenkles ved den, baade kommando­

føring og ammunitionstransport. Bastionens chef, som vel har haft sin plads ved dens top, har kunnet raabe sine ordrer ned gennem kernecylindren — og kanonkuglerne har man kunnet lade trille ned til de lavere bat­

terier a f sig selv, om man havde lyst. Den har til en vis grad kunnet erstatte baade telefon og elevator.

Den er ren krigsbygningskunst; ikke en sten er ofret paa udsmykning. Men den er netop derved — som iøvrigt resten a f Varbergs pragtfulde fæstningsværker — et vidnesbyrd om de gamle tiders harmoni; den er en fryd for øjet og tanken.

I Varberg er det tradition, at Kokkenborg er opkaldt efter sin bygmester. Ovenikøbet siges det, at han senere byggede Rundetaarn. Det er næppe rigtigt. Paa den tid var Willum Cornelisz kgl. bygmester paa det nærlig­

gende Halmstad slot og fæstning, og det er maaske ham, der har bygget sneglegangen. Muligvis er Kokkenborg navnet paa murmesteren eller konduktøren.

Som før bemærket forekommer sneglegangsmotivet vist i alle tiders arkitektur, varieret i det uendelige.

Grundformen er formodentlig den, der kendes saa godt her i landet: Den snevre vindeltrappe med enkle trin, hvis ene ende danner spindelen. Dens væsentligste fordel er, at den tager meget lidt plads. Men motivets be­

snærende arkitektoniske egenskaber har gjort, at det er blevet udformet paa mange maader. Den stejle inderste stigning har man undgaaet ved at gøre diametren i spindelen større; denne bliver saa til en hul muret cylinder;

hvis den indre hulning staar aaben opad, kan der skaffes lys til sneglegangen gennem vinduer i cylindervæggen;

(40)

Kokkenborg, nederste galleri, 1323. Kokkenborg, sneglegangen, 13 2 3 .

endelig kan murcylindren helt opløses i søjle- og buekonstruktioner, som Vignola har gjort det i slottet Caprarola og Bernini i Palazzo Barberini i Rom. N aar gangens bredde gøres større, forandres konstruktionen fra den simple trinkonstruktion til den mere komplicerede: Spiralhvælving, der bærer trinene.

Rundetaarn og Kokkenborg hører til en særlig art indenfor sneglegangene: De trinløse, jævnt stigende op­

gange, paa en maade svarende til nutidens elevatorer. Trapper er kun beregnet for menneskelig gang; dyr gaar nødigt paa dem og køretøjer kan ikke passere dem; altsaa maa man bære det, man vil have op eller ned ad en trappe. Kokkenborg er jo utvivlsomt formet efter kravet om færdsel med rullende materiel — kanoner og kærrer. I Rundetaarn har et saadant krav næppe været afgørende; men det er interessant at se, at man ved udformningen a f denne luxus-opgang ikke har holdt sig til de exempler paa pragttrapper i spiral, som man har kendt fra bøger og mulig a f selvsyn — ogsaa i Frankrig, f. ex. i Chambord, forekommer den slags pompøse sneglegange men at man har holdt sig ganske nær til det dystre Kokkenborg; har omsat en rent praktisk form til en rent kunstnerisk; faaet idéen til et taarn fra et hul i jorden. I modsætning til flertallet a f trapper, der forbinder punkter i forskellig højde over jordens overflade, har Kokkenborgs sneglegang til opgave at danne forbindelse mellem et punkt paa jordens (in casu bastionens) overflade og punkter under denne.

Sammenholder man dette krav med det andet om mulighed for rullende færdsel, indser man, at den maade den er formet paa, er den eneste tilfredsstillende; eller med andre ord, at opgaven kan være løst alene ud fra sine egne krav, altsaa være en nyskabning uden fortilfælde. Da jo imidlertid ethvert menneskeværk gerne er betinget a f noget existerende, er det rimeligt at forudsætte en viden hos Kokkenborgs bygmester om lignende tilfælde.

Hvad kan han da have kendt? J a omendskønt Rundetaarns forbindelse med Kokkenborg netop er et exempel paa omsætning fra een funktion til en helt anden, vil det dog forekomme ialfald en arkitekt naturligst, at K ok­

kenborgs skaber har kendt analoge tilfælde, fremfor at han skulde have faaet sine impulser fra luxuøse pragt­

stykker som spiraltrapperne i de franske og italienske slotte. Man faar lettere kunstneriske impulser fra en rent praktisk ting end man faar idéer til løsning a f praktiske opgaver fra dekorativ arkitektur. Og der er derfor grund

39

(41)

til at tro, at Cornelisz — eller hvem det har været — har kendt eet bestemt, endnu existerende, bygværk, med hvilket Kokkenborg som funktion er i høj grad i slægt, nemlig San Patrizio brønden i Orvieto, bygget ca. 1530 a f Antonio San Gallo.

Orvieto ligger paa et isoleret klippeplateau. Dens befæstning fulgte plateauets stejle kant og var altsaa meget stærk, men paa grund a f vandmangel var byen kun lidet modstandsdygtig. Under de voldsomme kampe i Mel- lemitalien omkring 1500 var den undertiden tilflugtssted for paverne, og een a f disse lod brønden indrette.

Bygværket bestaar a f to koncentriske murcylindre, indbygget i en 60 m dyb skakt. Den inderste cylinder er forsynet med vinduer og aaben opadtil, ganske som i Kokkenborg, og mellem cylindrene er indbygget 2 snegle­

gange med flade trappetrin. Cylindrene er ført saa højt op over terrainet, at sneglegangene udmunder i porte hver i sin side a f den ydre cylinder. Man gaar — trækkende sit æsel — ind ad den ene port, ned ad den ene sneglegang indtil bunden og ud paa en bro over selve brønden, der findes under den indre cylinders aabning;

fylder der sin tønde med vand og trækker videre over broen; kommer ind i den anden sneglegang og gaar op ad den og ud ad dens port uden at møde den nedgaaende strøm.

Om den, der byggede Kokkenborg, har kendt brønden i Orvieto, vil aldrig blive opklaret; men ligheden er saa umiddelbar, at den giver grund til at tro paa et direkte slægtskab.

Det svageste ved Rundetaarn-Trinitatis er kirkerummet. Bortset fra senere tilføjet forvirring — sakristierne m. m. — virker det smukt og festligt; men der er nogle besynderlige inkonsekvenser i det, og det har i sin helhed ikke den samme djerve kraft som resten a f huset. — Planen er god nok; den er saa klar, som man kan ønske sig.

Den er proportioneret paa følgende maade: Kirkens længde er indvendig mellem gavlene 80 alen; den er delt i 8 fag a f 10 alens længde. Paa tværs er kirken delt saaledes: Fra indersiden a f muren til søjlemidten J 1/2 alen, derfra til rummets midte (hovedaxen) 7 % alen o. s. v. Sideskibsfagene er saaledes 10 X 7 x/2 alen = 4 x3. De

(42)

Trinitatis kirke, interiør, 1930.

to halvfag ved koret har skraavæggens inderside i diagonalen. Hovedskibets fag er 10 X 15 alen = 2 x 3 . Den eneste proportionsforbindelse mellem kirken og taarnet er, at taarnets ydre cirkel tangerer gavlens inderside.

N aar man kommer højere op, brister sammenhængen; planen passer ikke sammen med snittene og hvæl­

vingssystemet. Den omstændighed, at der er samme maal fra gavlens inderside til søjlemidte og derfra til søjle­

midte, skulde medføre en halvsøjle paa gavlene. Men den findes ikke; altsaa faar de to gjordbuer ved gavlene større spændvidde end gjordbuerne mellem søjlerne. Yderligere forvirring fremkommer ved, at hjørnet mellem østgavlen og skraavæggene ligger i søjlemidternes flugt, uanset at gjordbuen har en bredde og altsaa ved sammen­

stødet med væggene flækkes paa en højst urimelig maade. Der er tydeligt nok gaaet kludder i det under opførelsen. Det fremgaar med fuldstændig tydelighed a f dette saavelsom a f de i den historiske redegørelse (se side 6) nævnte forhold — den absolute uoverensstemmelse mellem de tilmurede vinduer i vestgavlen og hvælvingerne, samt tilstedeværelsen a f en buefrise ovenover hvælvingerne — at den sidst opførte del a f kirken, hvælvingerne, betegner et brud paa det oprindelige projekt. A f de spor, dette projekt har efterladt, kan man slutte sig til dets karakter. Den mand, der har formaaet at gribe den samlede opgave an med saa megen selvstændighed og sikkerhed, har villet skabe et kirkerum, der brød med al tradition og i sin originalitet og storslaaethed var det øvrige langt mere værdigt end det kom til udførelse: En høj fladloftet hal; gavlen kan friste en til at tro paa et basilikaprojekt, hvis høje midtskib skulde danne tilknytningen til taarnet (se tegnin­

gerne side 20 og 22). Man vægrer sig ved at tro, at den bygmester, hvis klare aand og sikre haandelag man aner i dette projekt og tydeligt erkender i meget a f det udførte, kan have begaaet saa elementære fejl som de ovenfor omtalte. Men det, der foran er oplyst om husets bygningshistorie giver ogsaa grund til at tro, at de skyldes hans efterfølger — „der intet kan tegne saa vel“ , som kongen skriver — og at æren for bygværkets stor-

41

(43)

Rundetaarn set fra Skindergade, 1930.

slaaede komposition, for det mærkelige taarn og for et lige saa mærkeligt kirkeprojekt, tilkommer Hans van Steenwinkel; hvis det er saadan, bør dette navn nævnes som et a f de store i dansk bygningshistorie.

M A T E R I A L E R O G K O N S T R U K T I O N E R

Bygningen er opført paa rullestensfundament, kirken med høj granitsokkel, fagaderne muret i hollandske sten med skiftevis røde og gule skifter. Taarnets sokkel og murfelter er senere pudsede med graa puds. Det synes at fremgaa a f fotografiet side 35, at felterne indtil restaureringen 1869 stod i blank mur. Murdetailler og portaler er a f sandsten.

De tekniske vanskeligheder ved taarnets opførelse er ikke overvundet til fuldkommenhed; det er ikke lykkedes at faa det ganske regelmæssigt. Det hælder omtrent en halv alen ud over Kjøbmagergade — det ses iøvrigt ganske tydeligt uden hjælpemidler. Kirkens vestgavl hælder samme vej, men ikke nær saa meget, saa taarnets øverste radius er større end dens underste. Plankonturen er forneden en fejlfri cirkel, hvorimod den foroven er noget bulet. Stigningen i sneglegangens gulv er det heller ikke lykkedes at gøre ganske regelmæssig.

Spiralhvælvingen i taarnet er muret fortløbende; paa fotografiet side 38 kan man se svage knæk i fladen, der viser størrelsen a f den anvendte skabelon. Kirketaget er tækket med sorte glasserede sten. Taarnplatformen var tidligere belagt med fliser; nu er den og tagrytteren kobbertækt; tagdetaillerne er udført i kobber. Alle ind­

vendige vægge er hvidtede; i taarnet paa berapning, i kirken paa puds. Detaillerne i kirken er a f sandsten med nogen forgyldning; kirkegulvet er belagt med Ølandsfliser og cementfliser, sneglegangens gulv med gule mur­

sten paa kant. Observatoriebygningen er opført i tømmerkonstruktion med udvendig træbeklædning; kuplen er drejelig, forsynet med forskydelige klapper og tækket med tagpap. Kikkerten er anbragt paa en jernbeton­

plade, der hviler paa den bevarede nederste halvdel a f det paa opmaalingstegningerne viste trappehus.

(44)

N A V N E L I S T E

Ahnemuller, H ans... 6, 8 Am sterdam ... 7, 8 St. Anna Rotunda... 8, io, 34 Bang, Thomas, Professor...9, 10

Barberini, Palazzo, i R o m ... 39

Berlin, K . A., sv. Arkitekt...13

Bernini, G. L., ital. Arkitekt... 39

Blasius, Leenart, kgl. B ygm ester...6, 8, 10 Boiesen, Hans... 5

Bombardementet af Kjøbenhavn 18 0 7 ...1 1 , 12 Brahe, Tyge, Astronom ... 8, 10 Branden i Kjøbenhavn 1 7 2 8 ... 12

Branden i Kjøbenhavn 1795 ... 11

B ø rsen ... 7, 34 G ap raro la... 39

Chambord... 39

Gharlottenborg... 5

Christensen, Charles, A rk itek t... 8

Christian IV , Konge a f Danmark 5, 6, 7, 8, 9, 10, 33, 34, 37, 41 Christian V, Konge a f Danmark ... 9

Christian V I, Konge af Danmark ... 10

St. Clemensstræde... 6

Cornelisz, Willum, kgl. Bygm ester... 38, 40 Danmark... 10

Dingklage, Henrik v., Borger i E m d e n ... 5

Dorph, Anton, M aler... 12

Ehbisch, Friderich, Billedhugger... 10

Fincke, Caspar, S m e d ... 13, 33 Finsen, H., Arkitekt...13, 33 F ra n k rig ... 39

Frech, Anders, Murermester fra B re sla u ... 6

Frederik III, Konge af D anm ark...6, 9, 10 Frederik IV , Konge a f D an m ark ... 8

Frederiksborg... 7? 34 Frietsche, Hans Christopher, Orgelbygger fra Hamborg . . . . 6

Garnisons Hospital, i Kjøbenhavn... 8

Gierritz, Hedvig, g. m. Leenart B lasius... 8

Gluckstadt i Holsten... 8

Goltz, Poul, Tømrermester... 6, 8 „G raa Munk“ , Bastionen... 25, 37 Greyss, H. A ... 10

Gyntelberg, Nicolai, kgl. Bygm ester... 10

H a a g ... 7

Hafnia hodierna, af T hurah... 5, 6, 7, 8, 9 H alland... 37

Hansen, Henning, Arkitekt... 12, 13 Hansen, Niels, Snedker...*... 6

Haven, Lambert van, Generalbygmester... 9

Havning, Thomas, A rk itek t... 12, 13 Hetsch, G. F., A rk itek t... 11

Holland...7? 8 Holmens K i r k e ... 8

H o lsten ... 8

H v e e n ... 8

Høvdingsvolden, i V arb erg... 25

Inscriptiones hafnienses, a f R e se n ... 8 , 10 Introductio in theatrum astronomicum, a f Longomontanus.. 8

Italia artis t i c a ... 13

Ita lie n ... 7, 10, 40 Jeh ovah... 9

Journal of the Royal Institute of British Architects... 13

Jiirgensen, Fritz, M a le r ... 33, 36 Kampen, Jacob van, holl. Arkitekt... 7

Keyser, Hendrik de, holl. A rkitekt... 7

Kokkenborg i V arberg... 12, 13, 25, 26, 37—40 Kunstakademiet... 13

K jøb en h avn ... 8, 10 Kjøbm agergade... 6, 9, 35, 42 Longomontanus, G. S., A stronom ... 8

Lund, Carl, Teaterm aler... n M alm ø... 13

Matthiessen, Albertus, kgl. Bygm ester... 9, 10 Mauritzhuis i H a a g ... 7

Nationalmuseet ... 12

Nebelong, N. S., Stadsbygmester... 12

N y b o d e r... 8, 10 O rvieto ... 13, 27, 40 Palladio, Andrea, ital. A rkitekt... 7

S. Patrizio, Brønd i O rvieto ... 27, 40 Peterskirken i R o m ... 35

Phosphorus inscriptionis hierosymbolicae, af Th. Bang... 10

Post, Pieter, holl. A rk ite k t... 7

Quellinus, Artus, Billedhugger... 9

Raadstuearkivet... 9

Regensen... 5

Resen, Peder Hansen, Professor ... 8, 10 R o m ... 39

Rosenborg... 34

Roskilde... 34, 36 Rostorff, Friderich... 5

Runde K ir k e ... 10

Rømer, Ole, A stronom ... 8

S. Salvatore i V en ed ig... 36

Schack, Hans, Greve, Feltm arechal... 9

Scheffel, Jørgen, Murermester fra B e r n ... 6

Stenwinkel Hans van, d. y., kgl. Bygmester 7, 8, 34, 37, 42 Stellaeburgum regium Hafniense... 8

Stjerneborg paa H v e e n ... 8

Svane, Hans, Æ rkebiskop... 6

Thurah, Lauritz de, Generalbygm ester... 9, 11 Trediveaarskrigen... 10

Ulrik, Hertug, Ghr. IV.s S ø n ... 10

Universitetet... 3, 6, 11 VarberS ... ; ... 12, 13, Q5, 26, 37, 38 Vignola, G., ital. Arkitekt... 7y 36, 39 Vind, Jørgen, Rentemester... 8

Vingboons, Philip, holl. Arkitekt... 7

Vitruvius, Den danske, a f T h u r a h ... 10, 1 1 , 12 Weidenhaupt, Andreas, Billedhugger... 9 Weilbach, Fr., Adjunkt, Kunsthistoriker

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Det ligger naturligvis

København / Copenhagen.. For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

København / Copenhagen.. For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Christiansen,

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Fred erik

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... Kom ned og bese

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk... En neapolitansk