Ikke-teknisk resumé
af miljøkonsekvensrapporterne for Baltic Pipe Februar 2019
Medfinansieret af Den Europæiske Unions Connecting Europe-faciliteten
Indhold
Hvad er Baltic Pipe Project ... 4
Miljøvurderingsprocessen ... 6
Hvordan reduceres og undgås påvirkninger fra projektet ... 7
Høringssvar fra 1. offentlighedsfase ... 9
Projektets tidsplan ...10
Hvor ligger rørledningen? ...12
Anlæg af rørledningen på havet ...13
Etablering af anlæg på landjorden i Danmark ...15
Anlæg i Nordsøen og ved Blåbjerg ...19
Anlæg i Lillebælt og ved kysten på Jylland og Fyn...23
Påvirkninger af mennesker og miljø ...24
Rørledning og anlæg på land ...29
Påvirkninger af mennesker og miljø ...31
Anlæg i Østersøen ...36
Påvirkninger af mennesker og miljø ...36
Væsentlige hensyn til mennesker og miljø ...40
Denne folder er en kort beskrivelse af Baltic Pipe Project, en kommende gasrørledning fra Nordsøen henover Danmark til Polen, og de påvirkninger af mennesker og miljø, der kan forventes i forbindelse med projektet.
Folderen er baseret på fire miljøkonsekvensrapporter, der er lavet for de fire dele, som projektet er opdelt i, og som be-
skriver projektet og dets påvirkninger i større detaljer. De fire miljøkonsekvensrapporter beskriver strækningerne Nordsø- en, Lillebælt, rørledning og anlæg på land og Østersøen. De fire rapporter kan hentes på www.mst.dk/baltic-pipe BALTIC PIPE – SAMMENFATNING AF MILJØVURDERINGER
Miljøgodkendelser af Baltic Pipe
Baltic Pipe Project er omfattet af reglerne i lov om miljøvurdering. Reglerne bety- der, at Miljøstyrelsen skal afgøre, om der kan gives tilladelse til den del af projek- tet, der ligger på land, mens Energistyrelsen skal afgøre, om der kan gives tilladelse til de dele af rørledningen, der ligger i danske farvande. For at Miljøstyrelsen kan give tilladelse efter miljøvurderingsloven på land, skal Erhvervsministeren udstede et landsplandirektiv, der fastlægger de planmæssige rammer på land.
Der skal også afholdes mindst to offentlige høringer, hvor den første indledende høring blev afholdt i perioden 21. december 2017 til 22. januar 2018. Den første høring blev fulgt op af en supplerende høring fra 18. juni 2018 til 6. juli 2018.
Efter de indledende høringer er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for hele projektet opdelt i fire delrapporter, som beskriver de mulige påvirkninger af mennesker og miljø. Denne sammenfatning er et samlet resumé af miljøkonse- kvensrapporterne for hele Baltic Pipe Project – både på havet og på land.
Hvad er Baltic Pipe?
Forsyningssikkerhed
Baltic Pipe Project vil give adgang til flere forsyningskilder i Danmark, Polen og de baltiske og central- og øst- europæiske regioner. Adgang til flere forsyningskilder giver øget forsynings- sikkerhed.
Øget konkurrence
Baltic Pipe Project vil skabe grobund for øget handel og stærkere konkurren- ce på gasmarkedet.
Baltic Pipe er en gasrørledning, der forbinder de norske gasfelter med det polske gasnet. Baltic Pipe-rørlednin- gen starter i Nordsøen fra Europipe II rørledningen mellem Norge og Tysk- land og går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen. Med projektet udvides det europæiske gasnet, så mulighederne for en effektiv og stabil gasforsyning forbedres i hele Nordeuropa.
Baltic Pipe etableres af Energinet og polske GAZ-SYSTEM. Energinet etab- lerer rørledningen i Nordsøen og anlæg på landjorden i Danmark. GAZ-SYSTEM etablerer rørledningen i Østersøen fra tilslutningspunktet på land.
Lavere priser
For Danmark vil projektet medføre samfundsøkonomiske fordele, primært ved at transportomkostninger for de danske gasforbrugere vil falde, da der som følge af den øgede transitmæng- de, som projektet medfører, vil være forholdsvis flere til at dække omkost- ningerne ved at opretholde det danske gassystem, efterhånden som gasfor- bruget i Danmark falder.
VIGTIGT PROJEKT FOR EUROPA
Baltic Pipe Project er et projekt af fælles europæisk interesse (Project of Common Interest - PCI), da Europa-Kommissionen vurderer, at det er et af en række nøgleprojekter, der binder Europas energisystemer tættere sammen og bidrager til at opfylde EU’s klima- og energipolitiske mål.
Billigere transport af grønne gasser Lavere transmissionsomkostninger er en fordel for produktionen af grøn biogas, som bliver billigere at flytte og anvende.
Lavere CO2-udledning
Baltic Pipe Project har potentiale til at øge anvendelsen af naturgas som brændsel på kraftværker. I Polen, Central- og Østeuropa og i de baltiske lande kan dette medføre, at natur- gas erstatter brugen af andre fossile brændsler såsom kul, som udleder mere CO2. Baltic Pipe Project kan også på sigt understøtte integrationen af vedvarende energikilder som biogas i gastransmissionsnettet, hvis der opstår efterspørgsel efter det i fremtiden.
overskridende påvirkninger, da de tre lande har havområder, der potentielt kan påvirkes af de dele af projektet, som finder sted i den danske del af Østersøen. Sverige, Tyskland og Polen har derfor mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Det sker i en såkaldt Espoo-proces.
Der er udarbejdet en særskilt rapport, som sendes til Sverige, Tyskland og Po- len, som beskriver og vurderer mulige grænseoverskridende påvirkninger fra projektet.
blive påvirket af projektet. Sverige, Tyskland og Polen har ønsket en nær- mere vurdering af projektets grænse-
Miljøvurderingsprocessen
Projektet kan påvirke både havmiljøet og marine aktiviteter og miljø og men- nesker på land. Der skal derfor laves en undersøgelse af projektets påvirkning af miljøet, før myndighederne kan afgøre, om der kan gives tilladelse til, at rørledningen med tilhørende anlæg bygges.
På grund af projektets omfang er miljø- undersøgelserne delt i fire dele:
• Rørledningen i Nordsøen
• Rørledningen over Lillebælt
• Rørledning og anlæg på land i Dan- mark
• Rørledningen i Østersøen.
Miljøundersøgelserne er beskrevet i fire såkaldte miljøkonsekvensrapporter, der tilsammen danner grundlag for myndighedernes afgørelse om tilladel- se.
Som en del af miljøvurderingspro- cessen er der foretaget en høring af landene omkring Østersøen, der kan
Espoo
Espoo-proceduren er en tværnational høring, som omfatter potentielt grænseoverskridende påvirkninger. De lande, der kan blive berørt, kan vælge at deltage i miljøkonsekvensanalyse-processen om vurdering af virkningerne på miljøet i grænseoverskridende sammenhæng.
Espoo-proceduren omfatter to trin: en anmeldelse af projektet med en undersøgelse af potentielt berørte lande for deltagelse i miljøkonsekvens- analyseprocessen og en senere høring af miljøkonsekvensanalysedoku- mentationen blandt dem, der har valgt deltagelse.
Sverige, Tyskland og Polen har valgt at deltage i processen for Baltic Pipe Gasrørledningen.
Rapporter der beskriver den samlede miljøvurdering af Baltic Pipe projektet
Hvordan reduceres og undgås påvirkninger fra projektet
Projektet har en stor geografisk udbre- delse og påvirker både mennesker og miljø. For at reducere påvirkningerne og undgå væsentlig indvirkning på miljøet er der i projektet arbejdet med og indbygget en lang række tiltag, der har til formål at mindske virkningerne af projektet i anlægs- og driftsfasen.
Der er også foreslået en række afvær- geforanstaltninger, der yderligere skal reducere påvirkninger fra projektet.
Disse tiltag er beskrevet i større detalje i de fire miljøkonsekvensrapporter.
Selve rørledningen bliver anlagt, så på- virkningen af både befolkning, og miljø er reduceret mest muligt. Gasrørled- ningens linjeføring planlægges nøje i en proces bestående af tekniske, sikker-
teterne er derfor som hovedregel kort- varig og forbigående, og indvirkningen vurderes derfor at være ikke væsentlig.
Omkring de kyststrækninger, hvor rørledningen føres i land, og ved installation af rørledningen i Lillebælt vil påvirkningen finde sted i længere perioder. I disse områder vil naboerne blive påvirket af støj og aktivitet fra anlægsarbejderne, så længe arbejdet er i gang. Ved Houstrup Strand, hvor gasrørledningen fra Nordsøen kommer i land, foregår arbejdet i to perioder på henholdsvis op til 4 måneder i 2020 og året efter i op til 5 måneder, begge perioder er henover sommeren.
Anlægsaktiviteterne ved Lillebælt varer i alt op til 10 måneder, og de nærmeste hedsmæssige og miljømæssige under-
søgelser, konsultationer af og dialog med myndigheder og faglige institutio- ner, ved høringer af befolkningen, ved borgermøder og ved besøg hos berørte lodsejere. På baggrund af denne proces er gasrørledningen og de tilknyttede anlæg placeret, så de i størst mulig grad undgår at påvirke mennesker, sårbar natur, planlagte udviklingsom- råder, erhverv og erhvervsområder og kulturarv.
Selve anlægsarbejderne omkring gas- rørledningen har lokalt en begrænset geografisk udbredelse, og anlægs- aktiviteterne er både på havet og på land kun i et område i en relativ kort periode. Påvirkningen fra anlægsaktivi-
Strand, under Odense Ådal, ved Suså og Valmosegrøften, og hvor ledningen fra Østersøen føres i land syd for Faxe Ladeplads.
De lodsejere, som påvirkes af gasrør- ledningen på deres ejendom, kompen- seres for det økonomiske tab de må lide som følge af anlægsarbejder og for den rådighedsindskrænkning, som pålægges dem i form af servitutter, der lægger begrænsninger på brugen af en del af ejendommen i anlæggets levetid.
Kompensationen fastlægges ved en ekspropriationsforretning. Drænsy- stemer, der overskæres i forbindelse med anlægsarbejderne, reetableres til minimum samme stand som inden arbejdet, og i en periode på op til 10 år har lodsejeren mulighed for at få udbe- dret skjulte fejl og mangler på de dræn, der har været berørt af anlægsarbej- det. Fiskere, der påvirkes af de marine anlægsarbejder og af sikkerhedszonen omkring den færdige rørledning, har også mulighed for at få erstatning.
Endeligt skal det nævnes, at anlægget udføres under iagttagelse af faste, ind- arbejdede og meget høje sikkerheds- krav. Ud over de begrænsninger, der lægges på brugen af arealerne omkring gasrørledningen, som har til hensigt at beskytte anlægget mod skader, opereres der for at øge sikkerheden med øgede godstykkelser i nærheden af bygninger til ophold for mennesker.
Dette gør sig også gældende i områder, der er udlagt til boliger og erhverv i eksempelvis kommune- og lokalpla- ner. Det danske gasnet er endvidere overvåget døgnet rundt og kontrolle- res jævnligt ved inspektioner til fods eller fra helikopter og ved hjælp af intelligente ‘grise’, der sendes gennem gasrørene. De høje sikkerhedskrav be- tyder, at der i Danmark aldrig har været ulykker, hvor mennesker er kommet til skade.
Der vil også foregå anlægsarbejde i 2½-3 år ved det eksisterende gasan- læg ved Nybro i Varde Kommune. Alt arbejdet finder sted inden for hegnet til det eksisterende anlæg. De nærmeste naboer vil opleve en forøgelse af trans- porter til anlægsarbejdet i perioden.
Det vurderes, at den øgede trafik ikke vil give væsentlige gener for befolk- ningen, da adgangsvejen er god og har gode oversigtsforhold.
Når gasrørledningen er anlagt, vil der ud over kompressorstationen ved Ever- drup og ved modtageterminalen ved Nybro kun være nye synlige elementer over jorden ved en række linjeventilsta- tioner, hvorfra anlægget kan serviceres.
Linjeventilstationerne er små og lave anlæg, der skjules bag beplantning eller bygges inden for hegnet af allerede eksisterende anlæg.
Gasrørledningen lægges, så den enten undgår sårbare naturområder, eller også benyttes der metoder som for eksempel underboringer, så opgravning undgås. Dette sker blandt andet, hvor ledningen føres i land ved Houstrup beboere til anlægsarbejderne i Middel-
fart og Kolding kommune, samt gæster på Gl. Ålbo Campingplads på jyllands- siden vil i perioder blive udsat for støj fra anlægsarbejder i nattetimerne, som overskrider de vejledende støjgrænser.
Stærkt støjende anlægsaktiviteter fra ramning af spunsvægge, hvor ledningen føres i land på begge sider af bæltet, vil bliveudført i dagtimerne på hverdage i maj måned 2020. Der skal i alt ram- mes 7-10 pæle ned i Lillebælt syd for Fænø. Ramning af pæle syd for Fænø sker i perioden medio maj til medio juni 2020, og hvis arbejdet ikke er færdigt medio juni, færdiggøres det i august.
Der vil kun blive arbejdet i dagtimerne (kl. 7-18) på hverdage. Hver enkel pæl vil indledningsvist blive forsøgt vibreret ned, men grundet områdets geologiske forhold forventes det, at der hurtigt vil blive skiftet til ramning, der støjer mere.
Der forventes at blive installeret én pæl om dagen. Ramning af én pæl forventes at vare 3-5 timer. Ved Faxe Bugt varer anlægsarbejderne i ca. et år. Også her kan de nærmeste naboer blive udsat for støj fra anlægsaktiviteter, og der planlægges støjdæmpende tiltag.
Nær Everdrup i Næstved Kommune, hvor der opføres en ny kompressorsta- tion, vil særligt beboerne i nærområdet opleve arbejde og kørsel i området i en periode på op til 2-2½ år og en mode- rat visuel påvirkning fra det nye anlæg, når det er opført. Afhængigt af valg af adgangsvej planlægges støjdæmpende tiltag for en enkelt beboelse, der vil blive påvirket væsentligt af trafikstøj fra ind- og udkørsel til arbejdspladsen.
Ved valg af alternativ adgangsvej er det nødvendigt at trafiksikre forholdene for lokaltrafik og cyklister. Den visuelle på- virkning vil blive afværget ved afskær- mende beplantning omkring anlægget.
Beplantningen aftales i tæt dialog med kommunen, og Energinet ønsker også at inddrage lokalbefolkningen i dette.
NATUROMRÅDER
Gasrørledningen lægges så den enten undgår sårbare naturområder, eller også benyttes der metoder som for eksempel underboringer, så opgravning undgås.
Høringssvar fra 1. offentlighedsfase
ny viden omkring en bedre placering af gasrørledningen har fået Energinet til at ændre den linjeføring, der blev offentliggjort i december 2017. Det gælder bl.a. linje føringen ved kryds- ningen af Åkær Å og ved Svanemosen i Kolding Kommune og ved områder med byvækstinteresser ved Kolding, Middelfart og ved Tommerup/Tomme- rup Stationsby.
Der blev derfor gennemført en supple- rende høring fra 18. juni til 6. juli 2018.
Der kom yderligere 28 høringssvar fra offentligheden i forbindelse med den supplerende høring.
Forslag om helt nye linjeføringer til søs uden om Danmark er blevet afvist, dels fordi fordelene ved at lade den nye rørledning indgå i det danske gasnet så ikke ville kunne realiseres og dels af økonomiske årsager.
Borgere og andre med interesse for projektet havde mulighed for at kom- me med forslag og bemærkninger til projektet fra 21. december 2017 til 22.
januar 2018. Der blev i samme periode holdt en række borgermøder flere ste- der i landet. I forbindelse med offent- lighedsfasen kom der 192 høringssvar, som myndighederne, Energinet og Gaz System har undersøgt nærmere og enten fravalgt eller inddraget i det videre arbejde. Svarene handler over- ordnet om en bred vifte af forslag til ændringer og udtryk for bekymringer.
Der er endvidere givet begrundelser i miljøkonsekvensrapporterne for fravalg af indkomne forslag.
De indkomne svar fra 1. offentlige høring, dialog med kommunerne samt
ÆNDRING AF LINJEFØRING De indkomne svar fra 1. offentlige høring, dialog med kommunerne samt ny viden omkring en bedre placering af gasrørledningen har fået Energinet til at ændre den linjeføring, der blev offentliggjort i december 2017.
Projektets tidsplan
PROJEKTET SKITSERES Energinet udarbejder forslag til projektområder – de områder, som gasrørledning, kompressorstation og øvrige tekniske anlæg kan placeres i.
2017
INDHENTNING AF TILLADELSER BEGYNDER Miljøstyrelsen beslutter, at der skal gennemføres en miljø- vurdering af de dele af Baltic Pipe, som skal anlægges på landjorden i Danmark. Ener- gistyrelsen beslutter, at det samme skal ske for anlæggene til havs.
2017
PLANGRUNDLAG
Erhvervsstyrelsen udarbejder udkast til landsplandirektiv med tilhørende miljørapport
Medio 2018 - primo 2019
PROJEKTOMRÅDET JUSTE- RES OG FORSLAG TIL LINJE- FØRING UDARBEJDES Energinet justerer projekt- områderne på baggrund af ideer og forslag fra borgerne og involverede kommuner.
Der udarbejdes et udkast til linjeføring.
2018 – primo 2019
DIALOG MED LODSEJERE Energinet besøger hver enkelt lodsejer, som forventes at blive berørt af linjeføringen for gasledningen.
Anden halvdel af 2018
FØRSTE OFFENTLIGHEDS- FASE – BORGERNE HØRES Miljøstyrelsen og Energistyrel- sen indkalder ideer og forslag til, hvad Energinet og GAZ-SY- STEM skal inddrage i miljøkon- sekvensrapporterne.
Primo 2018
FØRSTE OFFENTLIGHEDS- FASE – BORGERNE HØRES Energinet inviterer til borger- møder.
Primo 2018
IINVESTERINGSTILLADELSE Energi-, forsynings- og klima- ministeren giver tilladelse til, at Energinet investerer i Baltic Pipe.
November 2018
INVESTERINGS- BESLUTNING
Energinet og polske GAZ- SYSTEM træffer endelig beslutning om at realisere projektet.
November 2018
MILJØKONSEKVENS- RAPPORTER
Miljøstyrelsen og Energistyrel- sen beslutter, hvad Energinet og GAZ-SYSTEM skal under- søge og inddrage i miljøkonse- kvensrapporterne.
September 2018
MILJØKONSEKVENS- RAPPORTER
Energinet laver miljøunder- søgelser og udarbejder Miljøkonsekvensrapporter.
Rapporterne indeholder bl.a.
et endeligt forslag til, hvor de tekniske anlæg og gasrørled- ningerne skal placeres både på havet i Nordsøen og Lillebælt samt på land. GAZ-SYSTEM udarbejder miljøkonsekvens- rapport for gasrør i den danske del af Østersøen.
2018 - primo 2019
ANDEN OFFENTLIGHEDS- FASE – BORGERNE HØRES Miljøstyrelsen og Energistyrel- sen sender Miljøkonsekvens- rapporterne i offentlig høring i 8 uger.
Udkast til landsplandirektiv med tilhørende miljørapport offentliggøres af Erhvervssty- relsen.
Februar - april 2019
ANDEN OFFENTLIGHEDS- FASE – BORGERNE HØRES Energinet inviterer til borger- møder.
Marts - april 2019
BYGHERRE MYNDIGHEDER
LANDSPLANDIREKTIV UDSTEDES
Erhvervsministeren udsteder landsplandirektiv, som fast- lægger rammerne for gasrør- ledning, kompressorstation og øvrige tekniske anlæg.
Medio 2019
ARKÆOLOGISKE UNDER- SØGELSER PÅ HAVET Der gennemføres marin- arkæologiske undersøgelser.
Medio 2018 - ultimo 2018
ARKÆOLOGISKE UNDER- SØGELSER PÅ LAND De lokale museer udfører arkæologiske forundersøgel- ser, hvor de tekniske anlæg skal etableres.
Medio 2019 – ultimo 2020
AMMUNITIONSRYDNING Der gennemføres undersø- gelser og rydning af eventuel ueksploderet ammunition på havet.
2019
BALTIC PIPE BYGGES Energinet bygger kompressor- stationen, udvider modtage- terminalen og lægger gas- rørledningen på land samt i Lillebælt og Nordsøen.
GAZ-SYSTEM anlægger gas- rørledningen i Østersøen fra tilslutningspunktet på land.
2020 - 2022
AFGØRELSE OM TILLADELSER
Miljøstyrelsen afgør, på hvilke betingelser der kan gives til- ladelse til anlæggene til lands (medio 2019). Energistyrelsen afgør på hvilke betingelser, der kan gives tilladelse til anlæg- gene til havs (ultimo 2019).
Medio 2019 og ultimo 2019
EKSPROPRIATIONER Ekspropriationskommissionen afholder en besigtigelses- forretning, hvor projektet godkendes og linjeføringen besluttes. Selve ekspropri- ationen sker ca. ½ år efter besigtigelsen. Her fastsætter kommissionen erstatningen.
Slut 2019 - start 2021
DISPENSATIONER Forskellige myndigheder be- handler bygherrens ansøgnin- ger om dispensationer fx efter vandløbs- og natur-
beskyttelseslov.
2019-2020
BALTIC PIPE ER KLAR TIL AT TRANSPORTERE GAS
Oktober 2022
BYGHERRE MYNDIGHEDER BYGHERRE MYNDIGHEDER
Hvor ligger rørledningen?
Baltic Pipe starter i Nordsøen ved Europipe II rørledningen, som allerede dengang den blev lagt fik installeret et system, der gør det muligt at koble en ny forbindelse direkte på Europipe II rørledningen. Herfra føres ledningen langs havbunden til Jyllands vestkyst ved Houstrup Strand, hvor den føres i land og ind under Natura 2000- området ved Blåbjerg Klitplantage med en underboring. Herefter nedgraves rørledningen frem til modtagetermina- len ved Nybro i Varde Kommune, som udbygges til at modtage gassen fra den nye rørledning.
Mellem Nybro og kompressorstationen i Egtved kan gassen strømme i den eksisterende gasrørledning, som på denne strækning er stor nok til at rum- me den ekstra gasmængde. Fra Egtved graves rørledningen ned gennem Vejle, Vejen og Kolding kommuner frem til Lillebælts kyst på Stenderup halvøen i Kolding Kommune. Gesten Skov i Vejen Kommune passeres ved en underbo- ring eller alternativt ved at gå øst om skovområdet.
Lillebælt krydses syd for Fænø, og rørledningen føres i land på Fyn ved Skrillinge Strand i Middelfart Kommu- ne. Herfra graves rørledningen ned henover Fyn gennem Middelfart, Assens, Odense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg Kommuner til Storebælt, hvor gassen kan føres gennem det eksisterende rør under Storebælt til Kongsmark i Slagelse Kommune på Sjælland. På Fyn passeres Brænde Å og Odense Å ved hjælp af underboringer.
Fra Kongsmark graves gasrørlednin- gen ned gennem Slagelse og Næstved Kommuner frem til en ny kompres- sorstation øst for Everdrup i Næstved Kommune. Suså og Valmose Grøft passeres med underboringer. Fra kom- pressorstationen graves ledningen ned frem til østersøkysten nær Strandgård Dyrehave syd for Faxe Ladeplads i Faxe Kommune. Herfra føres rørledningen gennem en tunnel under kystklinten og ud i Faxe Bugt.
Fra tunnelen ud for den danske kyst lægges gasrørledningen på havbunden syd om Bornholm til Polen ved hjælp af et rørlægningsfartøj. To strækninger på henholdsvis 47,1 km og 90,5 km ligger
på dansk søterritorium. På nogle stræk- ninger i Østersøen skal rørledningen stabiliseres ved nedgravning (trenching) eller ved udlægning af sten.
Visualisering af kompressorstationen nær Everdrup.
Anlæg af rørledningen på havet
Rørledningen består af 12,2 m lan- ge rør af højkvalitetskulstofstål, der svejses sammen under rørlægningspro- cessen. Hvert rør er overfladebeskyttet af lag bestående af polyethylene og af beton, der samtidig øger rørets tyngde.
Yderligere beskyttelse sker ved hjælp af offeranoder, som giver beskyttelse mod korrosion i hele rørets levetid.
Havbunden skal gøres klar, før rør- ledningen kan installeres. Først skal havbunden ryddes for eventuelle forhindringer som vrag, affald og ueksploderet ammunition. Ueksplode- ret ammunition søges i første omgang
benyttes et rørlægningsfartøj med op til 12 ankre, der flyttes af slæbebåde.
Rørlægningsfartøjet bruger så kabler og spil til at flytte sig fremad og holde den nødvendige spænding på rørledningen.
I områder med havdybder på mindre end 20 m og i områder, hvor ledningen krydser sejlruter, skal rørledningen generelt graves ned til omkring 1 m un- der havbunden. Dette sker enten ved udgravning af en ledningsrende inden eller ved pløjning, efter at rørledningen er lagt på havbunden. Den endelige metode afhænger af vanddybde og sammensætning af havbundssedi- undgået ved at ændre på rørledningens
rute, og hvis det ikke lader sig gøre, fjernes ammunitionen af forsvaret.
Rørledningen lægges på havbunden ved hjælp af store rørlægningsfartøjer, der sænker rørledningen ned på hav- bunden fra et specialbygget rørlæg- ningsfartøj, som vist i figuren. Der kan normalt lægges 2-3 km rørledning om dagen. Rørlægningsfartøjet benyt- ter dynamisk positionering, hvilket betyder, at det holdes i position ved hjælp af et antal propeller på skibet, så det ligger helt stabilt i vandet – også selv om der er bølger. Alternativt
Illustrationen viser, hvordan rørledningen sænkes fra rørlægningsfartøjet og danner den S-form, som læggeteknikken er opkaldt efter.
mentet og besluttes først, når der er gennemført detaljerede havbundsun- dersøgelser. I visse tilfælde stabili- seres og beskyttes rørledningen ved udlægning af sten på havbunden. Der benyttes også sten til beskyttelse af eksisterende ledninger og rørledninger, hvor disse krydses af Baltic Pipe.
Der vil være steder, hvor rørledningen skal krydse eksisterende rør og kabler.
Det kan gøres på mange måder, men det er afgørende både at beskytte det eksisterende rør eller kabel og den nye rørledning. Figuren herunder viser en af de metoder, der kan benyttes ved krydsninger.
I nærheden af kysten på vanddybder under 10-12 m lægges rørledningen i en ledningsgrav, der graves fra en pram, der kan operere på lav dybde.
Ledningsgraven kan afhængigt af vand- dybden starte 2-3 km fra kysten og strækker sig helt ind til stranden.
Dybde af
rende Nedgravnings dybde
Kabel, der skal krydses Gasrørledning
Blotlagt sektion
Naturligt havbundsniveau
Overgangszone Overgangszone
Illustration af en krydsning, hvor en gasrørledning føres over et eksisterende søkabel.
Gravemaskine monteret på pram til nedgravning af rørledning på lavt vand (10-12 m)
Etablering af anlæg
på landjorden i Danmark
Herefter lægges det opgravede mate- riale tilbage i ledningsgraven efter at større og skarpe sten er frasorteret, og jorden komprimeres omkring og over gasrørledningen. Det er ikke nødven-
digt at lægge sand og grus omkring ledningen på grund af rørets ståltykkel- se og stivhed. Derfor er der heller ikke risiko for at grundvand finder nye veje langs med røret. Dræn og andre led- Rørledningen på land skal graves ned,
så den alle steder er dækket af mini- mum 1 meter jord. Nedgravningen foregår i et arbejdsbælte, hvor der ud over selve ledningsgraven også skal være plads til den opgravede jord og muld, og til de maskiner, der benyttes til arbejdet og til selve rørledningen.
Inden ledningsgraven graves, skal arbejdsbæltet ryddes for vegetation og mulden fjernes og lægges i depot.
Derpå lægges rørene i forlængelse af hinanden i det ryddede arbejdsbælte.
Rørene svejses sammen med mobilt svejseudstyr og lægges på strøer langs ledningsgraven.
Når ledningsgraven er udgravet, løftes de sammensvejsede rør ned i rørgraven af et antal løftekraner.
Arbejdsbælte 32 m
Arbejdsområde Rørledning
udlagt på strøer Ledningsgrav
2 m Råjord Muld
Skitse af materiel og jordhåndtering ved nedlægning af gasrørledning
Rør udlagt i det ryddede arbejdsbælte Arbejdsområde med maskiner.
ninger, som har måttet afbrydes under udgravning af rørgraven, repareres og retableres, når ledningsgraven opfyldes med jord. Overskydende jord fordeles over hele arbejdsbæltets bredde. Her- efter retableres overjord og muldjord.
Arbejdsarealet afleveres ryddet, plane-
ret og enten pløjet, grubbet eller harvet efter nærmere aftale med lodsejeren.
Varigheden af de samlede anlægsarbej- der på den enkelte lokalitet påregnes at være ca. 2 - 3 måneder. Anlægspe- rioden øges, hvis det er nødvendigt at
benytte særlige anlægsmetoder – eksempelvis ved krydsning af sårbar natur eller store veje og jernbaner.
Hvis gasrørledningen skal passere et beskyttet naturområde eller et beskyt- tet dige og andre sårbare områder, kan arbejdsbæltet i nogle tilfælde og på korte strækninger indsnævres, så påvirkningen er så lille som muligt. Hvis gasrørledningen skal passere områder med højtliggende grundvand, sikres det mod opdrift ved at placere betonrytte- re omkring røret.
Mindre veje krydses ved gennemgrav- ning. Gennemgravning er en hurtig metode, der kræver begrænset plads, og som kun giver få gener. Trafikken dirigeres ad alternative ruter ved hjælp af skilte. I nogen tilfælde kan krydsnin- gen foretages i to trin, så det kun er et spor, der afspærres ad gangen.
Grøfter og mindre vandløb krydses også som udgangspunkt ved gennem- gravning. Det kan i de fleste tilfælde
Når anlægsarbejdet er færdigt, er det kun markeringspæle, der viser, hvor gasrørledningen er placeret.
gennemføres på 1-2 dage. Vandet ledes uden om gennemgravningen via rør, pumpe eller gravet rende i perio- den. I visse tilfælde kan gasrørlednin- gen lægges i en våd grav uden at omdi- rigere vandløbet. Ledningen beskyttes med betonryttere for at modvirke opdrift og skader ved oprensning af vandløbet.
Styrbart borehoved
Ny ledning monteres og trækkes tilbage til startgruben
Sensor
Arbejdsgangen ved styret underboring, som er en af de opgravningsfri metoder.
Ved krydsning af eksempelvis særlig sårbar natur, store vandløb, større veje herunder motorveje eller jernbaner kan man benytte særlige opgravningsfri krydsningsmetoder. Her kan gasrørled- ningen enten rammes under forhin- dringen ved hjælp af en hydraulisk hammer, eller man kan lave en under- boring. Metoderne kræver betydeligt mere plads og tager længere tid og giver derfor større gener i lokalområ-
det. Store veje og jernbaner krydses efter tilladelse fra Vejdirektoratet og Banedanmark.
Der underbores ved passage af Natura 2000 områderne Blåbjerg, Odense Å og Suså.
LINJEVENTILSTATIONER
Ud over selve gasrørledningen skal der etableres et antal linjeventilstationer
langs strækningen. Linjeventilstationer- ne kan anvendes til at afspærre gassen i ledningen i sektioner i tilfælde af reparationsarbejder. Nogle af linjeven- tilstationerne har samtidigt mulighed for at afsende og modtage såkaldte rensegrise, der benyttes til inspektion og rensning af gasrørene.
MODTAGETERMINAL Når gassen er kommet i land ved Houstrup Strand, føres den til en mod- tageterminal i Nybro. Modtagetermina- len opføres indenfor det eksisterende tekniske anlægs areal. Der opføres en ny servicebygning med tre op til 20 m høje skorstene samt andre anlæg, der svarer til de eksisterende. I Nybro sænkes trykket i gasrørledningen, inden gassen føres videre tværs over Dan- mark.
KOMPRESSORSTATION
Inden gassen sendes fra Danmark skal trykket øges igen, så det er højt nok til at sende gassen den lange vej under Østersøen til Polen. Der bygges derfor
en ny kompressorstation ved Sydmo- torvejen E47, ca. 1 km fra Everdrup i Næstved Kommune. Kompressorstatio-
nen opføres med op til 4 kompressor- enheder.
Kompressorstationen ved Everdrup skal bruge strøm til at drive kompres- sorerne, der hæver trykket i gasrør- ledningen, og derfor etableres en transformerstation i den sydlige del af området. Strømmen vil komme via et nedgravet jordkabel. Af hensyn til for- syningssikkerheden føres elkabler frem fra to eksisterende transformerstatio- ner ved Haslev og Blangslev.
Der opstilles en 45 m høj stålskorsten på stationen, hvorfra gas kan udle- des eller undtagelsesvist afbrændes.
Antændelse af gassen vil kun ske i helt særlige tilfælde og muligvis aldrig i anlæggets levetid. Hvis gassen antæn- des, vil det ske planlagt, og naboerne vil blive orienteret i forvejen.
Eksempel på den overjordiske del af en linjeventilstation. Der etableres 17 stati- oner langs strækningen henover Danmark.
Visualisering af kompressorstationen ved Everdrup med servicebygninger (til venstre), op til fire kompressorenheder, rørføringer og afblæsningsskorsten (til højre).
Anlæg i Nordsøen og ved Blåbjerg
nedvibrering. Det sediment, der graves op indenfor spunsvæggene, lægges i et midlertidigt depot på stranden.
Når gasrørledningen er installeret, fyldes det opgravede sediment tilbage i renden omkring rørledningen, og spunsvæggene fjernes igen. Den kraftige strøm og sedimenttransporten langs kysten betyder, at der efter kort tid ikke vil være synlige spor af anlægs- arbejdet tæt på kysten.
Arbejdet med at føre Baltic Pipe-rør- ledningen ind på land kræver, at der bliver etableret en midlertidig arbejds- plads og en midlertidig arbejdsvej på stranden ud for Blåbjerg Klitplantage.
Arbejdsarealet på stranden vil også omfatte arealer til oplag af alle nødven- dige materialer samt kontorfaciliteter, værksteder og parkering.
Arbejdspladsen på stranden ryddes, når rørledningen er forbundet med rørledningen på land, og stranden reetableres. Ligeledes fjernes den mid- lertidige arbejdsvej.
Installationen af Baltic Pipe-rørlednin- gen i Nordsøen forventes at tage 3 måneder, og arbejdet på stranden med blandt andet at føre rørledningen i land forventes at tage op til 5 måneder.
Arbejdet i Nordsøen foregår i dansk territorialfarvand, og det er vurderet, at der ikke er nogen grænseoverskridende påvirkninger i Nordsøen.
Fra tilslutningen til Europipe II og ind til den danske vestkyst lægges gasrør- ledningen på havbunden ved hjælp af et rørlægningsfartøj, som beskrevet på side 13.
Det forventes, at rørledningen vil blive gravet ned i havbunden langs hele strækningen i Nordsøen. Nedgravnin- gen forventes at ske ved hjælp af en plov, der sænkes ned fra et fartøj, mon- teres over rørledningen og derefter lægger rørledningen ned i en V-for- met rende. Ved tilslutningspunktet til Europipe II og ved krydsning af andre kabler eller rør kan der blive tale om at foretage stabilisering med sten.
Når anlægningen af rørledningen når helt ind nær land, er det ikke længe- re muligt at grave en rende, uden at denne bliver sandet til, før rørlednin- gen kan lægges ned i havbunden. For at få ført rørledningen op på land skal der derfor laves en midlertidig fan- gedæmning fra stranden ved at lave to spunsvægge og grave renden for rørledningen indenfor disse spuns- vægge. Længden af fangedæmningen forventes at være ca. 120 meter. Der etableres en sti bag om rørlednings- graven og arbejdspladsen på stranden, så fodgængere langs stranden kan passere området.
Etableringen af spunsvæggene kan en- ten ske ved hjælp af ramning eller ved
Kort med placering af den eksisterende gasrørledning Europipe II og Baltic Pipe-rørledningen i Nordsøen.
PÅVIRKNINGER AF MENNESKER OG MILJØ
BEFOLKNING OG SUNDHED Fra det punkt, hvor rørledningen føres i land, er der mere end to km til nær- meste beboelse og en kilometer til nærmeste sommerhus. Støj og lys fra anlægsaktiviteterne vil blive skærmet af klitlandskabet, og vil ikke give gener ved beboelser.
I det område, hvor Baltic Pipe-rørled- ningen skal føres i land, kan det give gener for turister og andre, der bruger området til rekreative formål i forårs- og sommermånederne fra marts - juli.
De dele af Houstrup Strand, hvor rør- ledningen føres i land, vil blive afskåret fra offentligheden. Der er dog mange andre strandarealer, der kan benyttes i området. Der er tale om en kortvarig periode på op til 5 måneder, og der vil blive informeret om anlægsarbejdet i lokalområdet.
Året inden gasrørledningen føres i land, foregår der arbejde med at føre rør- ledningen under klitterne og ind i land.
Arbejdet foregår hen over sommeren i samme område. Området påvirkes således to somre i træk, men omfatter kun en begrænset del af stranden.
Når anlægsarbejdet er afsluttet, vil der ikke være påvirkninger af de rekreative forhold.
FISKERI OG SKIBSTRAFIK
I anlægsfasen er der en sikkerhedszone rundt om anlægsfartøjerne på op til 3 km, hvor al sejlads er forbudt. Alle former for skibssejlads og fiskeri vil derfor blive påvirket i anlægsfasen. Der kommer løbende informationer om an- lægsfartøjets position i Efterretninger for Søfarende, og det forventes derfor, at det er muligt at planlægge ruterne for fiskefartøjer og øvrig skibstrafik,
således at påvirkningen reduceres eller helt undgås.
I både anlægs- og driftsfasen er der en 400 m bred beskyttelseszone langs gasrørledningen, hvor der er forbud mod fiskeri med bundslæbende redska- ber, og dette kan betyde mindre fangst i det pågældende område. Der er mulighed for, at de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri inden for det område, hvor der anlæg- ges en beskyttelseszone, kan modtage erstatning i henhold til bestemmelser- ne i Fiskeriloven.
HAV OG HAVBUND
Nedgravning eller nedspuling af rør- ledningen betyder, at sediment bliver spredt med havstrømmen og aflej- ret igen. Den naturlige transport og omlejring af havbundsmateriale, som hele tiden sker i Nordsøen, vil gøre, at de naturlige havbundsforhold vil være genetablerede inden for højst et års tid.
Generelt er havbunden i Nordsøen me- get artsfattig sammenlignet med fx om- råder i Kattegat. Når gasrørledningen graves eller spules ned, vil den flora og fauna, der er i graveområdet blive helt eller delvist ødelagt. Den bundlevende fauna vil kolonisere området igen inden for et år.
Gravearbejdet til søs kan frigive næ- ringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra havbunden, det vil dog være i så små mængder, at vandområdet ikke vil blive påvirket af dette.
I forbindelse med trykprøvning og tørring af gasrørledningen skal der udledes trykprøvevand tilsat kemikalier, der blandt andet skal fjerne ilten fra vandet. Udledningen vil ske ca. 105 km fra kysten. De kemikalier, der bruges til dette, vil være kemikalier, der er på Miljøstyrelsens liste over godkend- te kemikalier til offshore industrien.
Udledningen vil først ske, når Miljø- Midlertidig arbejdsplads og arbejdsvej på stranden ud for Blåbjerg Klitplantage.
Fugle: i store dele af Nordsøen er der oftest lave tætheder af fugle, og fuglebestandene er generelt spredt over store områder. Fugle kan blive forstyrrede både af anlæg af Baltic Pipe-rørledningen i Nordsøen og af de aktiviteter, der skal foregå, når gasrør- ledningen skal føres i land. Forstyrrel- serne vil dog være kortvarige og kun påvirke et mindre geografisk område.
Der er derfor kun risiko for, at enkelte individer af fuglebestandene kan blive påvirkede i en kortvarig periode.
Havpattedyr: Nordsøen er hjemsted for forskellige havpattedyr, som for eksempel gråsæl, spættet sæl og bilag IV-arten marsvin. Særligt støj fra nedramning af spuns kan påvirke havpattedyr og medføre midlertidige eller i værste fald varige høreskader.
For at undgå at skade havpattedyrene skræmmes de væk fra anlægsområdet med akustiske skræmmere og soft start-procedure inden ramning.
Natura 2000: Baltic Pipe-rørledningen i Nordsøen skal ikke etableres i eller i umiddelbar nærhed af marine Natura 2000-områder, og der er derfor ikke risiko for påvirkninger i selve Natura 2000-områderne.
Påvirkninger fra projektet på natur og dyreliv vil generelt være kortvarige og kun påvirke et mindre geografisk område. Der er derfor kun risiko for, at enkelte individer kan blive påvirkede i en kortvarig periode.
KLIMA OG EMISSIONER Både produktion af materialer (stål, beton osv.) til projektet og selve anlægsarbejdet betyder udledning af CO2 til luften. CO2-emissionerne fra anlægsfasen er ubetydelig i forhold til emissionen fra skibstrafik i Nordsøen og den årlige danske emission.
Anlægsarbejdet betyder også, at der udledes NOx og SO2 til luften. Det vil imidlertid være i så små mængder, og de vil blive spredt øjeblikkeligt på grund af de gode spredningsforhold på havet. Påvirkningen vil være ubetydelig for luftkvaliteten og vil ikke have en væsentlig påvirkning af mennesker og miljø.
MARINARKÆOLOGI
Marinarkæologi Jylland har lavet en marinarkæologisk rapport, hvorfra det kan konkluderes, at der kun er en lille risiko for, at der vil være en påvirkning af fortidsminder fra projektet. Der skal yderligere laves marinarkæologiske un- dersøgelser, og den endelige linjeføring af gasrørledningen vil blive tilpasset ud fra resultaterne af disse undersøgelser.
Hvis der stødes på arkæologiske fund som stenalderbopladser eller skibsvrag under anlægsarbejdet, vil det straks blive anmeldt til kulturministeren gennem Strandingsmuseet Sct. Georg.
Museumslovens beskyttelse er kun gældende ud til 24 sømilegrænsen, men Energinet vil også have opmærk- somhed på eventuelle fund uden for 24 sømilegrænsen.
KUMULATIVE EFFEKTER
Der kan være en væsentlig kumulativ effekt med andre projekter og planer på erhvervsfiskeriet. I samme område af Nordsøen er der anlagt beskyttelses- zoner langs eksisterende rørledninger og kabler, hvor der ikke må fiskes med bundslæbende redskaber, ligesom der vil blive anlagt zoner langs planlagte og/eller godkendte projekter. Langs dele af gasrørledningens rute foregår der vigtigt fiskeri efter tobis, ligesom der foregår intensivt fiskeri efter hesterejer nær kysten. Etableringen af endnu en forbudszone mod fiskeri med bundslæbende redskaber omkring Bal- tic Pipe, vil gøre fiskeriet endnu mere vanskeligt at gennemføre.
styrelsen har vurderet den og givet en udledningstilladelse.
I havet er der udpeget områder, hvor der kan indvindes råstoffer, herunder også områder i nærheden af Baltic Pipe-rørledningen i Nordsøen. Derud- over ligger der også enkelte pladser i området, hvor oprenset sediment fra havne og sejlrender kan dumpes. På baggrund af afstanden til de nærmeste eksisterende råstofområder og klap- pladser er der dog ikke risiko for, at der vil være en påvirkning af områderne fra Baltic Pipe-rørledningen.
Ud for Jyllands vestkyst ligger der både nord og syd for Baltic Pipe-rørlednin- gen militære restriktionsområder.
Baltic Pipe-rørledningen passerer hen- holdsvis nord og syd for disse restrik- tionsområder, og der forventes derfor ingen konflikter mellem projektet og militære øvelsesområder.
NORDSØENS NATUR OG DYRELIV
Projektet kan påvirke natur og dyreliv ved bl.a. forstyrrelser af havbunden, spredning af sediment og støj.
Fisk: Voksne fisk vil flygte væk fra anlægsområdet, når der er kraftig sedimentomlejring og støj. Efter endt anlægsarbejde vil de vende tilbage for at fouragere på de fødeemner, der er blevet blotlagt ved gravearbej- det. Nærmest gasrørledningen må det forventes, at fiskeæg, der ligger på bunden, vil blive overlejret og dø, men allerede i en afstand af 50 m fra gasrørledningen forventes ingen effekt.
Sedimentspredning og støj fra gravear- bejdet vil kun ske i en kort periode og påvirke en meget lille del af Nordsøen.
Påvirkningen af fiskesamfundene vil være ubetydelige.
I det omfang det er sikkerhedsmæssigt muligt og forsvarligt, vil den kumulative påvirkning af erhvervsfiskeriet kunne mindskes ved at give dispensation til fiskeri med bundslæbende redskaber i driftsfasen langs hele eller dele af en eller flere af de pågældende søkabler og/eller rørledninger i Nordsøen.
IKKE PLANLAGTE HÆNDELSER I forbindelse med risikovurderingen i miljøkonsekvensrapporten er det vurderet, at der er en risiko for at finde ikke-eksploderet ammunition i Nordsø- en. Hvis der identificeres ikke-eksplo- deret ammunition, fjernes dette, eller det detoneres på stedet.
Fisk: Ved sprængning af ikke-eksplo- deret ammunition vil impulsstøjen fra sprængningen overskride grænse- værdierne for skadelig eller dødelig virkning på fisk. Det er sandsynligt, at sprængninger vil være dødelig for stimer af fisk, som befinder sig i nærhe- den af ammunitionsrydningen.
Virkningen er lille på bestandsniveau.
Ammunitionsrydning vil kun udgøre en risiko for død eller skade af en lille del af en større fiskebestand. Det betyder, at bestandens struktur og funktion ikke vil blive påvirket. Derudover vil der som afværge blive gennemført en sona- rundersøgelse inden sprængning med henblik på at identificere fiskestimer, for at afgøre om sprængningen skal finde sted eller udskydes, hvilket vil reducere en evt. væsentligt påvirkning.
Det vurderes, at den samlede virkning på fisk ikke er væsentlig.
Marine havpattedyr: Ved sprængning af ikke-eksploderet ammunition vil im- pulsstøjen fra sprængningen overskride grænseværdierne for skadelig eller dødelig virkning på marine havpattedyr.
Det kan på baggrund af fordelingen
og antallet af marsvin i projektområdet ikke afvises, at der vil være enkelte individer der påvirkes af ammunitions- rydningen.
Følgende tiltag vil blive gennemført for at afværge virkningen på havpattedyr:
• Visuel og passiv akustisk overvåg- ning: Visuel overvågning udført af en uddannet havpattedyrsobservatør foretages fra kontrolfartøjet i kombi- nation med brug af hydrofoner. Hvis der observeres havpattedyr forud for en planlagt ammunitionsrydning, vil sprængningen blive udskudt.
• Brug af sælskræmmere: Sælskræm- mere er akustiske enheder, der benyttes til at skræmme sæler og marsvin væk fra eksempelvis anlægs- arbejder eller fiskeudstyr m.v.
• Det bør undgås at detonere ikke- eksploderet ammunition i som- merhalvåret for at udgå at påvirke marsvin i kælvnings- og parringssæ- sonen fra 1. maj - 31. august, hvor marsvin er mest sårbare over for forstyrrelser. Forsvarets undersøgel- se efter ikke-eksploderet ammunition og eventuelle efterfølgende planlagte sprængninger vil foregå udenfor denne periode, idet arbejdet udføres i efteråret 2019 eller vinteren 2020.
Det vurderes, at kombinationen af dis- se tre foreslåede afværgetiltag væsent- ligt vil reducere virkningen på marsvin og sæler.
Det vurderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig virkning på marine havpattedyr fra ammunitionsrydnings- aktiviteter.
KOLLISIONER MELLEM FARTØJER
For at hindre kollisioner i anlægsfasen, vil der til enhver tid være afviserfartø- jer til stede ved og omkring anlægsar- bejdet, så længe der er projekt-
aktiviteter i Nordsøen, som ikke er forsvarligt sikret. Afviserfartøjerne vil kunne opsøge og overvåge skibstra- fikken i området, og er med til at sikre mod kollisioner og/eller sejlbåde, der ikke overholder sikkerhedszonen, som oprettes ved anlægsarbejdet.
BRUD PÅ GASRØRLEDNINGEN Rørledningen vil være designet til at kunne tåle kontakt med ankre og andre bundslæbende redskaber, selvom rørledningen nedgraves og beskyt- tes. Såfremt der konstateres brud på rørledningen, vil der fra Energinets side være sikret klare interne procedurer og beredskab i forhold til at stoppe omfanget og få kontrol over et eventu- elt gasudslip. Ved et brud på gasrørled- ningen i Nordsøen vil der mobiliseres et beredskab, der ved brug af dykker- skib manuelt kan lukke for ventilerne, hvor Baltic Pipe-rørledningen møder Europipe II.
ANDRE EMNER
Det har været muligt at udelukke væsentlige virkninger fra projektet på mange miljøemner fra begyndelsen, herunder fx plankton, flagermus og påvirkninger på landskabet. Disse em- ner er derfor ikke beskrevet nærmere i rapporten.
Anlæg i Lillebælt og ved kysten i Jylland og på Fyn
Baltic Pipe gasrørledningen krydser Lil- lebælt mellem et punkt øst for Sønder Stenderup på jyllandssiden i Kolding Kommune og et punkt ved Skrillinge Strand i Middelfart Kommune på Fyn.
Gasrørledningen føres syd om Fænø, og krydsningen af Lillebælt har en længde på ca. 4 km.
Gasrørledningen forventes at blive gravet ned i Lillebælt. Nedgravningen foregår ved, at der udgraves en rørled- ningsgrav i havbunden, før selve gasrør- ledningen lægges ned i havbunden.
Når der udgraves en rørledningsgrav, inden rørledningen lægges ned på havbunden, skal en del eller alt det sediment, der graves op, fjernes fra området. Det sediment, der fjernes, forventes at skulle klappes (dumpes) på den eksisterende klapplads Trelde Næs i Kattegat ved udmundingen af Lillebælt.
Gasrørledningen skal overdækkes, efter den er nedgravet. Overdækningen kan ske med det sediment, der er gravet op for at lave rørledningsgraven, eller det kan ske med skærver fra et stenbrud på land.
Hvis det ikke er muligt at grave gasrør- ledningen ned i havbunden, kan den lægges ovenpå havbunden. Gasrør- ledningen skal i så fald dækkes med skærver for at sikre den mod skader fra ankre osv.
Når gasrørledningen skal krydse Lille- bælt, forventes det, at krydsningen sker
ikke retter sig ud. Det forventes at være stålrør, der nedrammes eller nedvibreres i havbunden syd for Fænø.
Nedvibrering er en mere støjsvag me- tode, og stålrørene nedvibreres, hvis de geotekniske forhold tillader det.
For at få ført rørledningen op på land, skal der etableres spunsvægge på henholdsvis jyllands- og fynssiden.
Spunsvæggene etableres fra kysten og op til 50 meter ud i vandet for at sikre renden under anlægsarbejdet.
Etableringen af spunsvæggene kan enten ske ved hjælp af ramning eller ved nedvibrering. Det vil ske ved nedvibrering, hvis det er teknisk muligt.
ved, at de enkelte elementer af rør- ledningen svejses sammen på land og trækkes over Lillebælt ved hjælp af et trækspil. Trækspillet placeres der, hvor gasrørledningen går i land på fynssiden.
På jyllandssiden bliver der etableret en arbejdsplads, hvor de enkelte elemen- ter af rørledningen svejses sammen og efterhånden trækkes over Lillebælt. Ar- bejdsområderne fylder cirka 25.000 m2 på Fyn og cirka 50-60.000 m2 i Jylland.
Gasrørledningens linjeføring over Lil- lebælt skal være let bøjet for at undgå den sydlige ende af Fænø. Det er der- for nødvendigt at etablere hjælpemid- ler under installationen af rørledningen i Lillebælt for at sikre, at rørledningen
Rørledningen i Lillebælt skal anlægges inden for den korridor, der er markeret med den mørkeste farve.
Det sediment, der graves op indenfor spunsvæggene, lægges i midlertidigt depot for senere at blive fyldt tilbage over rørledningen.
Når gasrørledningen er installeret, fyldes det opgravede sediment tilbage i renden omkring rørledningen, spuns- væggene fjernes igen, og arbejdsområ- derne genetableres.
Hele arbejdet med at anlægge gasrør- ledningen i Lillebælt fra etablering af arbejdspladserne ved ilandføringerne, anlæg af rørledningen på havet og efterfølgende trykprøvning forventes at tage op til 10 måneder. Herunder forventes de marine aktiviteter i Lille- bælt at tage op til 6 måneder.
PÅVIRKNINGER AF MENNESKER OG MILJØ
BEFOLKNING OG SUNDHED Boliger og sommerhuse i nærheden af anlægsarbejdet både på Fænø og på jyllands- og fynssiden af Lillebælt kan blive påvirket af støj fra projektet.
Støjniveauet vil lokalt være højt ved nærliggende beboelser i de uger, hvor spunsvægge, ankertræk og trækpæ- le nedrammes. Når trækpælene skal etableres syd for Fænø i Lillebælt, vil de blive forsøgt vibreret ned, men det forventes, at det bliver nødvendigt også at ramme på grund af de geolo- giske forhold. Arbejdet vil blive udført i dagtimerne (kl. 7-18). Der vil blive rammet i perioden medio maj til medio juni 2020. Hvis det er nødvendigt fær- diggøres arbejdet i august. Der skal i alt etableres 7-10 pæle, og det forventes, at der kan etableres en pæl per dag.
Selve ramningen tager 3-5 timer per pæl.
Nedramning ved ilandføringerne på jyl- landssiden i op til tre uger og på fyns-
siden i op til fire uger foregår ligeledes alene i dagtimerne. På Fyn kan op til ca. 15 beboelser ved Skrillinge Strand og ca. 3 beboelser på jyllandssiden bli- ve påvirket med støj i dagtimerne, som ligger over de normale retningslinjer for bygge- og anlægsarbejde på 70 dB(A) i perioden på op til 4 uger, hvor der foretages nedramning.
I den resterende del af anlægsarbejdet vil der være væsentligt lavere støj fra arbejdet. Anlægsaktiviteterne giver således ikke selvstændige støjbidrag, der vurderes at kunne medføre gener i dagperioden. I aften- og nattetimerne er aktiviteterne på land begrænset og alle støjkilder på land er støjdæmpet, således at støj derfra ikke vil overstige 40 dB(A) ved nærmeste beboelser.
Dermed vil der ikke være forstyrrelse fra anlægsaktiviteter på land i aften- og nattetimerne.
Anlægsfartøjer ude i Lillebælt vil i perioder arbejde i døgndrift, og her forventes der støjbidrag på op til ca.
50-55 dB(A) ved nærmestliggende
beboelser, når et anlægsfartøj arbejder nær kysterne ved Jylland, Fænø og Fyn. Støjbidraget vil dog ikke være kon- stant, men mindskes, når der arbejdes i længere afstand fra den enkelte bolig, og aktivitetsniveauet for anlægsarbejde ude i Lillebælt vil ikke være højt i hele anlægsperioden. Man vil fra den enkel- te bolig kunne høre støjen fra arbejdet, i intervaller på mellem nogle dage og op til få uger. Anlægsarbejdet i Lille- bælt kan foregå i nattetimerne, men forsøges minimeret mest muligt. Der vurderes at være tale om mindre eller moderate støjgener ved de berørte be- boelser og i kortere perioder, som ikke vil påvirke menneskers sundhed.
Det vurderes, at de rekreative forhold i nærområdet, herunder ved Gl. Ålbo Campingplads på jyllandssiden og ved boliger med direkte adgang til stranden indenfor og nær undersøgelseskor- ridoren, vil blive væsentligt påvirket i anlægsperioden. Påvirkningen skyldes, at de rekreative muligheder i nærområ- det mindskes samtidig med, at områ- derne støjpåvirkes i et vist omfang.
Placering af arbejdspladser på jyllandssiden og fynssiden.
nattesøvnen. Eftersom anlægsarbej- derne på land kun finder sted i dags- perioden (kl. 7-18) i sommerhalvåret, forventes der ingen eller meget få lys- gener. På havet sker anlægsarbejderne ligeledes henover sommeren i op til 6 måneder, hvor der er lyst i lang tid, og det vurderes, at en potentiel påvirkning er mindre og dermed ikke væsentlig.
Anlægsarbejdet kan give gener for turister og andre, der bruger området til rekreative formål som lystsejlads, dykning, fritidsfiskeri og badning. Det vil dog være muligt at finde egnede steder til disse aktiviteter andre steder i nærheden. Det vil i hele anlægsperi- oden være muligt at passere Lillebælt med skibe i nord-sydgående retning.
Generne for lystsejlads kan imødekom- mes ved at sikre information om an- lægsarbejdet i lokalområdet og særligt i de nærliggende lystbådehavne.
Adgangen til Gamborg Fjord forventes at være lukket i en periode på op til 2 måneder. Det betyder, at lystsejlere i Gamborg Fjord er begrænset til sejlads inden for fjorden, ligesom det ikke er muligt for lystsejlere fra andre områder at sejle ind i Gamborg Fjord.
Når anlægningen af rørledningen er færdig, vil fritidssejlads, lystfiskeri og dykning fortsat kunne foregå hen over rørledningen, og der vil ikke være på- virkninger af de rekreative forhold. Der vil dog være forbud mod at opankre i en 400 m beskyttelseszone langs gasrørledningen.
FISKERI OG SKIBSTRAFIK I anlægsperioden vil der være et generelt adgangsforbud inden for den sikkerhedszone, der udlægges rundt om anlægsfartøjerne. Det vil derfor heller ikke være muligt at fiske inden for denne zone. Alle former for skibssejlads og fi- skeri vil derfor blive påvirket i anlægsfa-
sen. Det vil dog blive sikret, at det hele tiden vil være muligt at sejle gennem Lillebælt i nord-syd gående retning.
Der er et omfattende fiskeri med bund- garn i den nordlige del af Lillebælt, og i undersøgelseskorridoren for gasrørled- ningen er der 10 bundgarnspladser.
Hvis anlægsarbejdet gennemføres henover den primære fiskeperiode for bundgarnsfiskeri, vil det ikke være muligt at gennemføre et fiskeri på de bundgarnspladser, der ligger inden for sikkerhedszonen, og påvirkningen på bundgarnsfiskeriet vurderes i så fald at være væsentlig.
I henhold til kabelbekendtgørelsen vil der blive udlagt en 200 meter bred be- skyttelseszone langs med og på begge sider af rørledningen. Inden for denne zone er der blandt andet forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber og opankring.
Påvirkningen af bundgarnsfiskeriet afhænger af, om det vurderes at være sikkerhedsmæssigt muligt og forsvarligt at etablere pæle i havbunden i dele af det område, der er omfattet af beskyt- telseszonen.
Effekten af beskyttelseszonen afhæn- ger desuden af, hvor rørledningen placeres. Påvirkningen vil være størst, hvis rørledningen etableres i den nord- lige del af undersøgelseskorridoren, da de fleste bundgarn vil blive berørt i denne del af korridoren, samt hvis det ikke er muligt at opsætte bundgarn inden for beskyttelseszonen. I så fald vurderes projektet at have en væsentlig negativ effekt på bundgarnsfiskeriet i den nordlige del af undersøgelseskor- ridoren. Hvis rørledningen placeres midt i eller i den sydlige del af under- søgelseskorridoren, og hvor det bliver muligt at genoptage bundgarnsfiskeri efter anlægsfasen, vil påvirkningen på For beboelsen på Fænø og beboelser
med direkte adgang til Skrillinge Strand forventes den rekreative værdi ved ophold i sommerhuse og tilhørende udearealer samt rekreative aktiviteter på havet eller i vandkanten at blive forringet i anlægsperioden. Det må forventes, at der i anlægsperioden vil være afspærrede anlægsområder ved stranden og restriktioner for færdsel på vandet, hvilket vil besværliggøre eller hindre adgang og dermed aktivi- teter som badning, kystnær sejlads (for eksempel kajak) og lignende i nærom- rådet.
Gl. Ålbo Campingplads kan i perioder blive påvirket af nattestøj fra havet over de normale retningslinjer. Støj- bidraget vil ikke være konstant, men mindskes, når der arbejdes i længe- re afstand fra campingpladsen, og aktivitetsniveauet for anlægsarbejde ude i Lillebælt vil ikke være højt i hele anlægsperioden. Støjpåvirkningen er af en størrelsesorden, som kan bety- de, at antallet af besøgende og ikke mindst overnattende gæster til Gl. Ålbo Campingplads påvirkes. Dertil kommer, at aktiviteter ved campingpladsen så som badning og fiskeri fra stranden og bådebroen kan blive forstyrret. Da an- lægsarbejdet ude i Lillebælt forventes at tage op til 6 måneder og anlægsar- bejdet på land op til 10 måneder, er det sandsynligt, at antallet af gæster på campingpladsen vil blive påvirket.
For at mindske gener for brugerne af vandområdet omkring anlægsarbej- det vil der kun være en restriktion på farvandet i det omfang, der rent faktisk foregår anlægsarbejde.
Lys på entreprenørmaskiner på stranden, på opstrengningspladsen, hvor rørene samles samt belysning på anlægsfartøjerne vil kunne medføre lysforurening, der vil kunne forstyrre
bundgarnsfiskeriet i driftsfasen være ubetydelig og dermed ikke væsentlig.
Der er mulighed for, at de erhvervs- fiskere, der normalt udøver erhvervs- mæssigt fiskeri inden for det område, hvor der anlægges en beskyttelseszo- ne, kan modtage erstatning i henhold til bestemmelserne i Fiskeriloven.
HAV OG HAVBUND
Havbunden i Lillebælt, hvor Baltic Pipe gasrørledningen skal etableres, består hovedsagligt af sand eller grusbund og stenrev. Desuden er der et område med muslingebanker i undersøgelses- korridoren.
Uanset om rørledningen graves ned i havbunden eller lægges på havbunden og dækkes med skærver, vil havbunden og dermed også plante- og dyrelivet på bunden blive forstyrret, herunder også ålegræsområder. Afhængigt af hvilken konkret linjeføring, der fastlægges for rørledningen vil større eller mindre om- råder med ålegræs eller stenrev blive bortgravet eller forstyrret.
Uanset hvilken linjeføring, der vælges vil det dog kun være en mindre del af det samlede ålegræsområde i Lillebælt, der forstyrres. Ålegræsområderne vil genetablere sig over gasrørledningen, men det vil tage flere år.
Hvis der anvendes skærver til afdæk- ning af den nedgravede rørledning vil ålegræs først kunne genetablere sig, når den oprindelige havbund er genskabt ved de naturlige sedimentbe- vægelser i området.
Påvirkningen af stenrev er afhængig af om disse bliver reetablerede med stenene fra det nuværende rev, eller om der anvendes nye skærver. Det må forventes, at det vil tage mindst 8-10 år før plante- og dyreliv på stenrev er
helt genetableret, hvis der anvendes skærver. Hvis der anvendes sten og havbundsmateriale fra de nuværende rev, hvor der er forekomst af makroal- ger og fastsiddende dyr til at genetab- lere stenrev, vil det tage kortere tid.
Nedgravning af rørledningen betyder, at der vil spildes sediment i vandet, og den naturlige sedimentkoncentra- tion i vandet vil blive forøget, ligesom sedimentet vil falde ned på havbunden igen og kan tildække plante- og dyreliv på bunden. Den øgede sediment- koncentration og sedimentationen af dette vil dog ikke give nogen væsentlig påvirkning af havbundens dyre- og planteliv.
Gravearbejdet i Lillebælt kan frigive næringsstoffer og miljøfarlige stoffer fra havbunden, det vil dog være i så små mængder, at vandområdet ikke vil blive påvirket af dette.
Det forventes, at en del eller alt opgra- vet sediment skal fjernes fra området, og klappes (dumpes) på Trelde Næs klapplads. Klapning af sediment på Trelde Næs klapplads vil ikke medføre en væsentlig påvirkning af havbundens dyre- og planteliv.
I havet er der udpeget områder, hvor der kan indvindes råstoffer. Nærmeste råstofområde på havet ligger ca. 10 kilometer fra undersøgelseskorridoren for Baltic Pipe-rørledningen i Lillebælt (i fugleflugt). Derudover ligger der også enkelte klappladser nord for Lillebælt udover Trelde Næs Klapplads. På baggrund af afstanden til de nærmeste eksisterende råstofområder og klap- pladser er der ikke risiko for, at driften af Baltic Pipe-rørledningen vil påvirke disse områder.
NATUR OG DYRELIV I LILLEBÆLT Projektet kan påvirke natur og dyreliv
ved bl.a. forstyrrelser af havbunden, spredning af sediment og støj.
Fisk: Voksne fisk vil flygte væk fra anlægsområdet, når der er kraftig sedimentomlejring og støj. Støj fra anlægsarbejdet vil kun forekomme i en kort periode og kun påvirke et lille geografisk område. Påvirkning af fiske- samfundene på grund af støj vil være ubetydelig.
Fugle: I store dele af Lillebælt er der ofte høje tætheder af fugle. Fuglelivet i Lillebælt udgøres typisk af arter, der lever kystnært, som eksempelvis svøm- meænder.
Fugle kan blive forstyrrede af støj både fra anlæg af Baltic Pipe-rørledningen i Lillebælt og fra de aktiviteter, der skal foregå, når gasrørledningen skal føres i land. Kun et meget begrænset antal fugle forventes at kunne blive fortrængt fra projektområdet for Baltic Pipe på grund af forstyrrelser, støj og midlertidigt habitattab. Særligt støj fra nedramning af pæle ved Fænø kan for- styrre væsentligt, hvis nedramningen sker i fuglenes yngleperiode. Støjen kan for eksempel søges begrænset ved nedvibrering af pæle ved Fænø i stedet for nedramning, da nedvibrering støjer mindre end nedramning. Dermed kan forstyrrelser i yngleperioden mindskes til et acceptabelt niveau. Det er dog ikke sikkert at nedvibrering er teknisk muligt.
Havpattedyr: Gråsæl, spættet sæl og bilag IV arten marsvin er langt de mest almindeligt forekommende arter i Danmark, herunder i Lillebælt. Spe- cielt for marsvin er Lillebælt et vigtigt område med høje tætheder af marsvin.
Områderne i Tragten, Snævringen og det nordlige Lillebælt anses for at være vigtige områder for marsvins føde- søgning. Særligt i sommerperioden er
hensyn til mennesker og miljø neden- for.
KLIMA OG EMISSIONER Både produktion af materialer (stål, beton osv.) til projektet og selve anlægsarbejdet betyder udledning af CO2 til luften. CO2-emissionerne fra anlægsfasen er ubetydelig i forhold til emissionen fra skibstrafik i Lillebælt- området og den årlige danske emission.
Anlægsarbejdet betyder også, at der udledes NOx og SO2 til luften fra ma- skiner og anlægsfartøjer. Det vil imid- lertid være i så små mængder, og de vil blive spredt øjeblikkeligt på grund af gode spredningsforhold. Påvirkningen vil være ubetydelig for luftkvaliteten og vil ikke have en væsentlig påvirkning af mennesker og miljø.
MARINARKÆOLOGI
Langelands Museum har lavet en marinarkæologisk rapport, hvorfra det kan konkluderes, at der kun er en lille risiko for at der vil være en påvirkning
af fortidsminder fra projektet. Der skal yderligere laves marinarkæologiske un- dersøgelser, og den endelige linjeføring af gasrørledningen vil blive tilpasset ud fra resultaterne af disse undersøgelser.
Hvis der stødes på arkæologiske fund som stenalderbopladser eller skibsvrag under anlægsarbejdet, vil det straks bli- ve anmeldt til kulturministeren gennem Langelands Museum.
KUMULATIVE EFFEKTER
I Fænøsund er der anlagt beskyttelses- zoner langs to eksisterende søkabler, hvor der ikke må fiskes med bundslæ- bende redskaber. Der kan dermed være en kumulativ effekt fra disse beskyttelseszoner sammen med den tilsvarende 400 meters forbudszone omkring Baltic Pipe-rørledningen.
For de få tilbageværende bundgarns- fiskere i området er det af afgørende betydning, at de har mulighed for fortsat at anvende flere redskabstyper for at kunne oppebære det økonomiske grundlag for deres samlede bedrift.
marsvin sårbare over for påvirkninger.
Sommerperioden er marsvins parrings- og kælvningssæson.
Særligt støj fra nedramning af spuns ved ilandføringerne og stålpæle ved Fænø kan påvirke havpattedyr. For at undgå at skade havpattedyrene anvendes dobbelte boblegardiner, som dæmper undervandsstøjen ved anlægsområderne. Ramning af spuns og pæle indledes med soft-start-pro- cedure, således at marsvin og sæler kan fortrække fra området, inden den egentlige ramning igangsættes.
Det nordlige Lillebælt er mindre vigtigt for sæler, og disse havpattedyr er desuden mindre følsomme over for undervandsstøj end marsvin.
Natura 2000 områder: Syd og øst for Fænø grænser undersøgelseskor- ridoren for Baltic Pipe i Lillebælt helt op til Natura 2000-område nr. 112:
Lillebælt.
Det er vurderet, at arterne havterne og marsvin og naturtypen rev er de eneste arter og naturtyper på udpegnings- grundlaget for natura 2000-området, der påvirkes væsentligt af anlægsar- bejdet og drift af Baltic Pipe. Vurde- ringerne for Natura 2000-området er sammenfaldende med vurderingerne beskrevet i afsnittene Fugle og Havpat- tedyr ovenfor i Natur og dyreliv, samt vurderingen af stenrev i afsnittet Hav og havbund.
For at undgå de væsentlige påvirknin- ger, skal de begrænsninger, der beskri- ves i de nævnte afsnit, indarbejdes i projektet og dermed vil anlægsarbejdet og driften af Baltic Pipe ikke medføre skadelige påvirkninger af udpegnings- grundlaget for Natura 2000-område nr.
112: Lillebælt. Restriktionerne er også gennemgået i afsnittet om Væsentlige
