Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Helms, O.; af O. Helms : Foredrag holdt i Forstlig Discussionsforening den 19. Marts 1898.
Titel | Title: Grønlands Forsyning med Brændsel
Udgivet år og sted | Publication time and place: Hillerød : trykt hos C. Nordlunde, 1898 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
ty.- Jp.
/
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 39 8°
1 1 3 9 0 8 0 3 4 1 9 X
- f
Grønlands
K.
Torsyning med Brændsel.
Af
0 . H e l m s ,
Læge.
F o r e d r a g ,
holdt i »Forstlig Discussionsforening« den 19de Marts 1898.
Irykt paa Foreningens Foranstaltning.
1 rykt hos C. Nordlunde, Hillerød.
Mine H e r r e r ! N a a r jeg iaften skal forlælle noget o m Grønlands F o r s y n i n g med Brændsel, vil jeg s t r a x begrændse mit Emne, s a a a t d e t k n n o m f a t t e r d e n koloniserede Del af Vestgrønland; e n d d a bliver d e t e t r e t u d s t r a k t L a n d , d e t d r e j e r s i g o m , idet d e d a n s k e Kolonier ligge s p r e d t e f r a L a n d e t s S y d s p i d s p a a c. 60 0 n. B. til c. 7 3 0 n . B., en Kyst p a a om
t r e n t t o H u n d r e d e Mils Længde. Selvfølgelig e r e Forholdene i k k e e n s p a a d e n n e l a n g e S t r æ k n i n g , m e n dog i k k e m e r e forskjellige, end a t d e nogen
lunde lade sig a f h a n d l e u n d e r et. — Hele Grønland m a a r e g n e s s o m e t Polarland, m e n Varmegraden af
tager naturligvis s t æ r k t , jo længere m a n k o m m e r mod Nord, vistnok r e t jævnt, hvorfor h e r k u n s k a l anføres Forholdene ved en af d e sydligste o g en af d e nordligste Pladser. I Ivigtut p a a c. 61 0 n. B.
e r efter e n tiaarig Iagltagelsesperiode A a r e t s Middel
t e m p e r a t u r + 1 0 C., S o m m e r e n s + 8 , Vinterens -i- 6, o m t r e n t lig med T e m p e r a t u r e n i d e t nordligste Norge ved Vardø. I den nordligste Koloni, Uperni- vik, p a a o m t r e n t 7 3 0 n. B., e r A a r e t s Middel
t e m p e r a t u r c. 8 °, Vinterens - h 19 °, S o m m e r e n s + 3 °. Nedbøren e r i Sydgrønland p a a d e fleste S t e d e r r e t betydelig, ved Ivigtut s a a l e d e s 1200 mm-
lude i F j o r d e n e e r T e m p e r a t u r e n en Del højere end ved Kysten. Den o m t a l t e S t r æ k n i n g af Grønland bebos a t henved 10,000 Indfødte, s p r e d t e p a a m i n d s t e t P a r Hundrede s t ø r r e o g mindre Bopladser. Den d a n s k e Administration, Kolonibestyrere og a n d r e a n s a t t e i den g r ø n l a n d s k e Handels Tjeneste, Læger o g P r æ s t e r udgjøre med Familie n e p p e t o Hun
drede Mennesker. Medens d e d a n s k e bo i Træ
huse, indrettede p a a hjemlig Vis o g i d e t hele leve som i Danmark, bo Grønlænderne i Græstørv- h y t t e r og e r n æ r e sig ved F a n g s t af H a v d y r . Hvad
4
a n g a a r Brændsel k a n d e t siges i al Almindeliglied.
a t Grønlænderne væsentlig benytte, hvad Landet selv frembringer h e r a f , d e Danske væsentlig indført Brændsel.
T r a n . N a a r m a n t a l e r o m Brændsel i Grønland, m a a d e t vel erindres, a t oprindelig bestod Hovedmæng
d e n af Sælhnndespæk eller Tran, d e r b r æ n d t e s i a a b n e Kar, forarbejdede af e n blød S t e n a r t , Vægsten; ned i T r a n n e n blev s t u k k e t en Væge af Mos, d e r antænd
tes, o g s a a d a n n e Lamper, d e r brændte b a a d e Nat o g Dag, tjente saavel til Belysning s o m til Opvarmning af Husene, og o v e r d e m tilberedtes Maden. Nu e r e L a m p e r n e for e n Del afløste af Kakkelovne til Op
v a r m n i n g af Beboelsesrummene og a a b n e Ildsteder i en Udbygning p a a Husgangen, hvor Maden til
beredes. 1 o m t r e n t Halvdelen af d e grønlandske Huse findes Kakkelovne, m e n e n d n u m a a d e t siges, a t S p æ k , i h v e r t Tilfælde 0111 Vinteren, e r det vig
tigste Brændsel for Grønlænderen, thi selv i d e Huse, h v o r Kakkelovne findes, b r æ n d e r Natten igennem e n eller flere Lamper, dels for V a r m e n s Skyld, dels fordi Grønlænderne i k k e t ø r ligge i Mørke.
F o r 40 A a r siden anslog R i n k d e t aarlige For
b r u g af S p æ k til Brændsel til c. 4000 T d r . ; 1111 e r d e t rimeligvis noget mindre.
K u 1. Hvis d e r i tidligere Jordperioder, i Kridttiden o g Tertiærtiden h a v d e levet Mennesker i Nordgrøn
land, vilde d e i k k e h a v e haft Mangel p a a Brændsel, men neppe heller haft synderlig Brug derfor. Mæg
tige S k o v e b e d æ k k e d e den Gang Landet, først be- s t a a e n d e af Cycadeer og Naalelræer, s e n e r e af en Blanding af Naale- o g Løvtræer, hvoriblandt Eg i mange Arter, Bøg, Valnød, L011, tor ej at tale 0111 L a u r b æ r , Figen, I b e n t r æ og Magnolier, a l t s a a en Flora, som nu findes 20 — 25 0 sydligere. Gjennem- s n i t s t e m p e r a t u r e n m a a dengang h a v e været c. + 12 0 C., a l t s a a henved 20 0 højere end i vore Dage. Nu e r som bekjendt den Herlighed forbi, men s o m R e s t e r deraf findes d e nordgrønlandske Kullag. Store S t r æ k ninger af Landet e r e dækkede af t r a p , og i t r a p l a g e n e findes p a a g r u m m e m a n g e S t e d e r horizontale S t r i b e r af Kul, indlejrede i blød Sandsten eller Ler-
D
skifer. Tydeligst k o m m e r d e t for Dagen ud mod S t r a n d e n . Ti apfjeldene g a a g j e r n e stejlt ned et S t y k k e fra Kysten og efterlade h e r et fladere Forland, d e r s k r a a n e r jevnt ned mod Havet. H v o r d e r lige ud mod Vandet ved Bølgeslagets Indvirkning e r d a n n e t stejle S k r æ n t e r , eller h v o r en Elv h a r s k a a r e t s i t Leje ned g e n n e m Fjeldet, s e s Kulstriberne tydelig.
L a d e n e e r e sjeldent ret t y k k e , højst 3 — 4 Fod, m e n ofte af betydelig Længde. — P a a d e t o m t a l t e mod Søen s k r a a n e n d e Forland foregaar nu Brydningen p a a følgende simple Maade. H v o r en s a a d a n Kul- s t r i b e ligger g u n s t i g for Bearbejdelse o g Udskibning, r y d d e s ved Haandkraft d e t overliggende Lag af S a n d sten og Ler, s a a a t Kullaget ligger frit for D a g e n ; m e r e end i faa Alens Dybde blottes Laget sjeldent, d a den overliggende Masse s a a tiltager formeget i Mægtighed. Med H a k k e løsnes s a a m a n g e Kul, d e r ønskes, d e b æ r e s til S t r a n d e n i S æ k k e eller k j ø r e s bort p a a Hundeslæde. Selvfølgelig e r d e t t e en y d e r s t primitiv Form for Kulbrydning; h v i s m a n a n l a g d e e t Bjergværk p a a sædvanlig Vis med en lodret G a n g ned, til m a n n a a e d e Kullaget, og d e r f r a brød Kullene i h o r i z o n t a l t u d g a a e n d e G a n g e , v i l d e e f t e r R i n k s Mening en enkelt af d e talrige Lokaliteter, h v o r d e r findes Kul, v æ r e tilstrækkelig til a t forsyne hele Grønland i l a n g e Tider. — Det e r i s æ r p a a Øen Disko og d e t overfor liggende Land, a t Kullagene findes; p a a Disko findes d e bedste L a g ; herfra for
s y n e d e tidligere Kolonien Ritenbenk sig o g fik aarlig 200 T d r . Kul, hvad d e r jo i k k e e r s a a lidt i Be
tragtning at, a t d e r den Gang a a r l i g n e p p e u d s e n d t e s 2000 t d r . Kul til hele Landet. I Koloniernes første
! id forsynedes d e alle i Nordgrønland med inden
landske Kul. 1 den Del af Grønland, h v o r d e r over
hovedet forekommer Kul, findes d e altid i kun faa Mils Afstand fra Kolonierne, s a a a t det vilde v æ r e en let S a g for Grønlænderne a t forsyne sig d e r m e d ; m a n k a n s i k k e r t ogsaa nok g a a ud fra, a t efter- haanden som Kakkelovne blive almindeligere, ville ogsaa Kullene a n v e n d e s m e r e af d e Indfødte, omend disses velkjendte Uforsynlighed neppe l a d e r d e m d r a g e den fulde Nytte deraf. Ved Ritenbenks Kul
b r u d p a a Disko skulle d e direkte Udgifter ved Bryd
ningen i 1870 h a v e været GG Øre, o g Kullene k u n d e sælges ved Kolonien for 1 Kr. pr. Td., hvilket m a a k a l d e s billigt, n a a r m a n betænker, a t indførte Kul samtidig k o s t e d e 7 Kr. pr. T d . — De g r ø n l a n d s k e Kul e r e Brunkul, og d e regnes k u n a t have den h a l v e V a r m e e v n e af engelske Kul, men d e skulle b r æ n d e jevnt o g v æ r e gode til Husholdningsbrug.
H v o r m e g e t d e r omtrentlig b r y d e s nutildags, h a r det v æ r e t mig umuligt a t faa o p l y s t , jeg vilde gjætte
p a a o m k r i n g 1000 T d r .
I d e o m t a l t e L a g e r e Kullene strukturløse, men Aftryk af Blade, Grene osv. træffes i Mængde i d e omgivende Ler- o g Sandstenslag. Nordgrønland e r overhovedet e t af Verdens rigeste Findesteder for fossile Planter, o g d e t e r i k k e alene Aftryk eller m i n d r e Dele, d e r k o m m e frem for Dagens L y s ; s a a - ledes o m t a l e r R i n k , hvorledes ved Oinenaksfjorden
Indlandsisen p a a sin Overflade fører med sig hele forkullede S t a m m e r med R o d s t y k k e r ved, af F a r v e n e p p e m ø r k e r e end Egetræ. J a , p a a e t Sted, d e t b e r ø m t e s t e Findested i Grønland for Planteforste
ninger, Alanekerdlnk, p a a c. 70 0 n. 13., e r endog ved e t Elveleje blottet en hel S k o v af forkullede, opret- s t a a e n d e S t a m m e r .
T ø r v . Den langt overvejende Del af d e t vestgrøn
l a n d s k e Lavland b e s t a a r af Fjeld, d æ k k e t med en Vege
tation af Laver, Mosser, urteagtige Planter og Halv
buske, s o m p a a d e fleste S t e d e r h a r en Karakter, d e r meget n æ r m e r sig til vore Lynghedens. Jordbunden e r h e r o g s a a e t Morlag, s o m i Hederne herhjemme, p a a m a n g e S t e d e r af en tørveagtig Karakter, idet d e n i Virkeligheden k u n b e s t a a r af en S k o r p e at lidet o m d a n n e d e Plantelevninger, Mos, Lav, Rødder o g visnede Stængler og Blade af Urter o g Halvbuske.
Dette Lag e r intetsteds t y k t , n e p p e 6 Tommer, n a a r e n d d a d e t øverste tætte Net af endnu levende Rødder medregnes. Denne S l a g s Tørv findes i s æ r langs Kysten og p a a Yderøerne. — Ln a n d e n S l a g s Tørv,' d e r findes ved Yderkysten, e r Mostørv;
d e r k a n h e r p a a Fjeldskraaninger o g a n d r e kun lidet
fugtige S t e d e r tindes Moslag af tiere F o d s Tykkelse, k u n g r ø n t i Spidserne, medens hele den øvrige Del b e s t a a r af e n lysebrun, let, s v a m p e t , tørveagtig Masse.
S a a l e d e s s k a l d e r udfor Kolonien Egedesminde findes en lille Tørveø, p a a hvilken d e r i umindelige Tider e r s k a a r e t Tørv til B r u g i Kolonien. Tørven s k j æ r e s o v e r hele Øen, d e r overalt e r bevoxet med Mos.
Den e r løs, let og skjør, og n a a r e n T y k k e l s e af flere F o d ; muligvis f o r e g a a r dog Tørvedannelsen h e r u n d e r s t æ r k Medvirkning af ophobede L a g af Søfugle- gjødning.
F r a Mostørven findes s i k k e r t Overgange til d e n t æ t t e r e o g fastere egentlige Mosetørv, d a n n e t p a a fugtige S t e d e r af Tørvemosser, S p h a g n u m o g H y p n u m . Tørvemoser af forholdsvis s t o r Mægtighed, indtil 10 F o d s Dybde, findes i k k e s a a g a n s k e f'aa S t e d e r , m e s t inde i Fjordene, m e n e r e oftest af ringe Udstrækning.
Af d e t a n f ø r t e vil m a n se, a t T ø r v e d a n n e l s e e r meget almindelig i Grønland, o g navnlig Lyngtørven findes o v e r a l t l a n g s Yderkysten, s a a a t m a n intet
s t e d s d e r behøver a t søge d e n l æ n g e r e end V* Mil Ira d e beboede P l a d s e r ; i Forhold til Befolkningens Antal e r e Lagene simpelt h e n uudtømmelige. — F o r Grønlænderne selv h a r Tørven en Del Betydning s o m Brændsel. R i n k mener, a t , hvis h v e r Familie o m Sommeren vilde a n v e n d e 8 Dage til Tørveskjæring, k u n d e den h a v e Brændsel nok for hele V i n t e r e n ; d e t gjør imidlertid kun d e forsynligere blandt d e Ind
fødte. Af d e Danske benyttes o g s a a Tørven, idet d e leje Grønlændere til a t s k æ r e den. — Tørven s k j æ r e s i Almindelighed i r e t s t o r e S t y k k e r p a a V6 — 1/s Kbfod.
1 Kbfod vejer lufttørret c. 22 Pd. Varmeevnen e r k u n r i n g e ; 1000 T ø r v af den h e r n æ v n t e S l a g s r e g n e s lig med 7a Td. S t e n k u l ; 1 Mand skal daglig k u n n e s k j æ r e c. 500 Tørv. — H v o r m a n g e Tørv, d e r i det hele a n v e n d e s i Grønland, k a n umuligt siges.
R i n k angiver, at d e r i 1855 ved Godthaab blev s k a a r e t 8000 S t k r . Tørv, o g a t d e r aarlig ved Kolo
nierne J a k o b s h a v n og Klaushavn s k j æ r e s 20—30,000 Stkr., men ved g r u m m e m a n g e a n d r e Kolonier og Udsteder s k j æ r e s Tørv i betydelig Mængde, s a a a t
8
den aarlige Produktion vel nok n a a r o p til nogle H u n d r e d e Tusende.
L y n g b r æ n d s e l . Stige vi f r a Tørven lidt højere tilvejrs, k o m m e vi til et Brændsel, s o m for Grønlæn
d e r n e spiller en overordentlig vigtig Rolle, Lyng eller Kvas. S o m før o m t a l t e r e i Grønland overalt s t o r e S t r æ k n i n g e r bevoxede med Halvbuske, d a n n e n d e som en Lynghede. Egentlig L y n g e r d e r i k k e imellem; Vege
tationen b e s t a a r fremfor a l t af Revling (Empetrum ni grum)og Mosebølle (Vaccinium uliginosum); disse Arter voxe i utallige Mængder, idet dog oftest Empetrum h a r O v e r v æ g t e n ; a n d r e P l a n t e r deltage i ringere Grad i Dannelsen af Lyngheden, af H a l v b u s k e : P o r t o g Alperose (Ledum groenlandicum o g Rhododendrum lapponicum), af Ruske fremfor alle Dværgbirk (Betula n a n a o g R. glandulosa) og Ene (Juniperus communis) foruden Graapil (Salix glauca) og a n d r e Pilearter. — Overalt, h v o r m a n færdes i Sydgrønland, d y b t inde i Fjordene og p a a Øerne i d e t a a b n e Hav, i Dalene o g nogle h u n d r e d e Fod o p a d Fjeldsiderne, lindes d e n n e Vegetation, s o m uden Tvivl for Grøn
lænderne selv e r Hovedbrændselet S o m m e r e n igjen- n e m ; selv n a a r J o r d e n om Vinteren e r s n e d æ k k e t , vil d e r næsten altid, i h v e r t Fald fra d e t tidligste F o r a a r , findes s n e b a r e Pletter, h v o r Brændsel af den S l a g s k a n s a m l e s . — Hvormeget d e r i d e t hele b r u g e s af d e n n e A r t Brændsel, e r umuligt a t angive, men efter min Mening h a r d e t for Grønlænderne lige s a a megen Betydning, s o m a l t a n d e t S l a g s Brændsel tilsammen. Kvinderne s a m l e h v e r Dag, eller hver Gang d e skulle gjøre Ild paa, s a a m e g e t d e behøve, idet d e simpelthen r y k k e Buskene o p eller rive Kvi
s t e n e a f ; d e forveddede S t a m m e r o g d e læderagtige Blade, d e r ofte indeholde æ t h e r i s k Olie, give e t g a n s k e godt Brændsel, selv om Brændeværdien k u n e r ringe i Forhold til R u m f a n g e t ; en Dragt p a a c. 50 P d . r e g n e s lig med V24 Td. Stenkul.
S k o v b r æ n d e . Lige o p til Polarkredsen findes i Grønland mindre K r a t ; men k u n i Landets sydligste Del h a v e d e en s a a d a n Udstrækning og Ruskene en s a a d a n Størrelse, a t d e r k a n være Tale 0111 Udnyttelse af
dem
til Brændsel, De k r a t d a n n e n d e Buske e r Graa-pil (Salix glauca), Hvidbirk og Buskbirk (Betula o d o r a t a o g B. o. var. tortuosa), El (Alnus ovata) o g Køn (Sorbus americana), hvilke t o sidste dog k u n spille en mindre Rolle p a a Grund af d e r e s forholdsvis ringe Tal. — Enen (Juniperus conimunis) deltager i k k e i Kratdannelsen, m e n h a r alligevel en Del Betydning s o m Brændsel. — Af Krattene e r e H v i d b i r k k r a t t e n e i L a n d e t s sydligste Fjorde d e s t ø r s t e o g m e s t be- kjendte. Hvidbirk tindes m a n g e S t e d e r l a n g t inde i Fjordene i lune, for S t o r m beskyttede Dale, men k u n p a a enkelte S t e d e r g r u p p e r e d e saaledes, a t d e r k a n v æ r e T a l e om Krat, endsige S k o v . I Bunden af Tasermiuttjorden p a a c. 60 0 n. B. findes det s t ø r s t e Krat, d e r ofte e r besøgt o g b e s k r e v e t fra A a r h u n d r e - d e t s Begyndelse til vore Dage. H a r t z fandt h e r i 1889 t æ t og højt B i r k e k r a t af indtil 20 Fods Højde og i en Kløft en hel lille S k o v ; i Regelen udgik fleue S t a m m e r fra s a m m e Rod, men liver S t a m m e b a r e n tydelig Krone, og m a n k u n d e med Lethed g a a oprejst inde i S k o v e n uden a t s t ø d e mod Gre
nene. En s a a d a n S k o v e r dog vist r e t e n e s t a a e n d e ; d e fleste Beskrivelser af K r a t t e n e lyde paa, a t d e d a n n e s af Buske, hvis bugtede S t a m m e r ligge h e n a d Jorden, begravede i Mos, m e d e n s G r e n e " p a a 2 — 3 l o m m e r s l y k k e i s e s k y d e 8 —10 Fod i Vejret. Nord for den 61de Breddegrad d a n n e s K r a t t e n e af Graapil og Buskbirk, enten h v e r A r t for sig eller begge i
blandet Bestand. Pilebuskene k u n n e n a a en Højde af 8 Fodmed en S t a m m e t y k k e l s e af 2 T o m m e r . K r a t t e n s U d s t r æ k n i n g e r o f t e b e t y d e l i g ; s a a l e d e s o m t a l e r R i n k , a t lian vandrede en S t r æ k n i n g p a a et P a r Mil gjen- nem Pilekrat. Kryolithbrudet Ivigtut p a a 61 0 n. B.
ligger i en Dal d y b t inde i en Fjord. Dalen e r c.
V
4 Mil lang o g b r e d ; den s t ø r s t e Del af den e r d æ k k e t med lavt og s p r e d t P i l e k r a t ; paa to S t e d e r findes s a m m e n h æ n g e n d e Krat af Mandshøjde, h v e r t Sted d æ k k e n d e henimod en halv S n e s T d r . L a n d ; Buskene s t a a h e r s a a tæt, a t man h a r Møje med a t trænge igjennem d e m . — Birkekrattene findes forst helt i n d e i Bunden af Fjordene, m e n h e r ofte meget udstrakte. S t a m m e r n e e r e kun lave, forgrene s i g meget s n a r t , og Grenene s t r æ k k e sig m e r e ud tilSiden end i Vejret, s a a a t et s a a d a n t Krat d a n n e r e t tæt, vanskeligt gennemtrængeligt Fletværk, ofte d æ k k e n d e s t o r e P a r t i e r af Klippeskraaningerne. — El og R ø n findes hist, og h e r indblandede i Krattene, men k u n i ringe Mængde. — Enebusken deltager som n æ v n t i k k e i Kratdannelsen, men voxer ellers o v e r a l t ; d e t e r den e n e s t e Busk, som o g s a a u d e ved Kysten n a a r nogen betydeligere S t ø r r e l s e ; d e n s i Almindelighed k r y b e n d e S t a m m e r bliver otte 5—G T o m m e r i Diameter. Nogle af d e s t ø r s t e Diametre, d e r e r e m a a l t e for S t a m m e r af g r ø n l a n d s k e Buske, e r e følgende:
G r a a p i l . . . . 2 T o m m e r Hvidbirk . . . I1i2 —
El 3
E n e 8
men rigtignok mangler Angivelse af, hvor højt o v e r J o r d e n d e m a a l t e S t y k k e r e r e tagne. — En Højde af Buske eller T r æ e r over 20 Fod e r neppe kjendt.
Af d e t foregaaende vil m a n kunne d a n n e sig e n Forestilling om, af hvad Art d e t g r ø n l a n d s k e Skov- b r æ n d e e r . Kun for Landets sydligste Del vil det k u n n e h a v e nogen Betydning, og denne i n d s k r æ n k e s e n d d a derved, a t d e s t ø r r e Krat altid ligge l a n g t i n d e i Fjordene, m e d e n s d e beboede Pladser ligge ved Kysten.
I Koloniernes tidligere Dage a n v e n d t e s Skov
brændet m e g e t ; V a h l angiver i A a r h u n d r e d e t s Be
gyndelse, a t Birken i flere Fjorde h a r v æ r e t meget b r u g t til Brændsel og e r meget forhugget. R i n k om
t a l e r i A a r h u n d r e d e t s Midte, a t d e r i J n l i a n e h a a b s Distrikt k a n h e n t e s s a a meget Brænde, d e r ønskes.
F o r a t skaffe en Konebaadslast, a n s l a a e t til 3/<t F a v n , benyttes en Baad med I Mand o g 3—4 Roer
s k e r i 3 — 8 Dage. H a n a n s l a a r d e t aarlige F o r b r u g for hele Sydgrønland til c, 100 Favne. Endnu be
n y t t e s S k o v b r æ n d e t af s a a v e l Danske s o m Grønlæn
dere, og Benyttelsen e r m a a s k e s n a r e s t i tiltagende.
- D r i v t ø m m e r . D a , s o m o m t a l t , d e n ø k o n o m i s k e Betydning af Krattene s v æ k k e s ved, a t d e oftest ligge langt fra d e beboede Pladser, e r det heldigt, at der i Driv
11
t ø m m e r e t lindes en a n d e n righoldig Kilde til Lan
d e t s Forsyning med B r æ n d e . R e j s e r m a n l a n g s Kysten i Sydgrønland, vil m a n overalt, særlig n a a r Storisen ligger udfor den, s p r e d t mellem Isen, endnu m e r e i d e s m a a Bugter p a a Øerne, finde s t ø r r e eller mindre T r æ s t y k k e r liggende i Vandet eller af Høj
vandet førte o p paa Land. — S e r man n æ r m e r e p a a d e m , o p d a g e r m a n s n a r t , a t del e r T r æ s t a m m e r eller S l y k k e r deraf. De uregelmæssig splintrede Ende- Hader o g d e ofte vedhængende Roddele vise tyde
lig, a t T r æ e r n e i k k e e r e fældede, m e n k n æ k k e d e eller o p r y k k e d e . Meget sjeldent s e s S p o r af Men- neskehaand s o m en regelmæssig afsavet Flade eller M æ r k e r a f Ø x e h u g . B a r k e n e r a l t i d b o r t e , k u n sjeldent findes en ubetydelig R e s t ; F a r v e n e r p a a Overfladen bleg, e n t e n m a t eller sølvhvid, s e l v e Overfladen enten g l a t eller fint lodden, a l t noget, som t y d e r paa, a t S t a m m e r n e i l a n g Tid h a v e v æ r e t u n d e r s t æ r k b a a d e m e k a n i s k og kemisk P a a v i r k n i n g . Løfter m a n p a a e t s a a d a n t S t y k k e Træ, e r d e t s a a tungt, a t m a n næsten forbavses over, a t d e t k a n f l y d e , o g l i g g e r d e t i V a n d e t , r a g e r d e t o g s a a k u n g a n s k e lorsvindende o p o v e r V a n d s k o r p e n ; i t ø r t i l s t a n d e r Vægtfylden derimod kun ringe. Aar- ringene e r e altid s m a a , gennemsnitlig 1 sjeldent 9 mm brede. H a r m a n Lejlighed til a t undersøge e n s t ø r r e Mængde S t y k k e r , vil m a n s n a r t se, a t den langt overvejende Del udgjøres af Naaletræ, forholds
vis f a a af Løvtræ. At 22 S t y k k e r , s a m l e d e p a a en Expedition, v a r e 18 af Naaletræ, 4 af Løvtræ. P a a en a n d e n Ekspedition s a m l e d e s p a a S y d g r ø n l a n d s Vestkyst 122 S t y k k e r , d e r s e n e r e u n d e r k a s t e d e s en nøjagtig Undersøgelse. Det viste sig. a t 25 v a r e af Løvtræ, nemlig af Populus tremula o g Salix vitellina, m e d e n s Resten s t a m m e d e fra N a a l e t r æ e r ; blandt disse havde Larix siberica og Picea occidentalis langt Over- Na'gten, m e d e n s enkelte S t y k k e r v a r e af P i n u s cembra, P i n u s sitvestris og Abies siberica.
* hn Drivtømmerets Oprindelse h a r d e r tidligere h e r s k e t delte Meninger; nu e r d e r i k k e l æ n g e r e nogen Tvivl h e r o m . S t a m m e r n e s A r t v i s e r , a t d e hidrøre fra den g a m l e Verden, d e s m a l l e Aarriime,
' O ' "
12
a l (!(j h a v e g r o e t p a a e t koldt, sandsynligvis r e t nord
ligt S t e d . T a n k e n ledes d a let hen p a a Siberiens u d s t r a k t e Skovegne, og undersøge vi Forholdene her, f o r k l a r e s Drivtømmerets Tilstedekomst let. De uhyre Landstrækninger, d e r gjennemstrønimes af Kæmpe
floderne Ob og Jenisej, hver p a a o v e r 500 Mils Længde med et Utal af Bifloder, e r e netop bevoxede med Skove, bestaaende af d e Træer, hvoraf S t a m m e r findes opskyllede p a a Grønlands Kyster. P a a lange S t r æ k n i n g e r d a n n e s Flodbredderne af høje skov-
bevoxede Grusbrinker, hvoraf undertiden vældige Masser s t y r t e ned i F l o d e n ; a n d r e S t e d e r e r der l a n g s Floden fladt L a n d , d æ k k e t af El, Bævreasp, Fil o g Naaletræer. Hvert F o r a a r stige Floderne o v e r d e r e s Bredder, 30—40 Fod o v e r dagligt Vande, o g rive med sig alt, h v a d d e r i vid O m k r e d s findes af løse T r æ e r eller n e d s t y r t e d e S t a m m e r ; med S t r ø m m e n føres d e s a a ud i d e t nordlige Ishav, hvor d e fryse inde for d e r p a a før eller s e n e r e med d e a t t e r løs
n e d e I s m a s s e r a t foretage en Rejse over mod Grøn
land, ned l a n g s Østkysten, bøjende o m Kap Farvel o p l a n g s Vestkysten. H e r skylle S t a m m e r n e o p p a a Land, navnlig fanges en Mængde som i en Si, hvor d e r udfor Kysten iigge tætte Øgrupper. P a a d e n n e lange Hejse, d e r s i k k e r t ofte v a r e r flere Aar, g a a d e fleste Løvtræer p a a Grund af d e r e s s t ø r r e Vægtfylde tilbunds. Selvfølgelig blive S t a m m e r n e undervejs af
kvistede og a f b a r k e d e . Overfladen poleres enten g l a t eller flosses lidt ved a t rulles mod s k a r p e r e Is- s t v k k e r ; den bleges tillige ved Indvirkning af Sol og Saltvand.
Størrelsen af Drivtømmeret e r overordentlig for- skjellig; d e r findes S t a m m e r og S t y k k e r i alle Stør
relser. De s t ø r s t e S t a m m e r d r i v e o p i Landets syd
ligste Del i J u l i a n e h a a b s Distrikt, men den s t ø r s t e Mængde i d e t betydelig nordligere Godthaabs Distrikt.
De fleste S t y k k e r , m a n finder, e r e r e t s m a a ; Stam
mer p a a 10—12 Fod e r e temmelig almindelige, p a a 20—30 Fod i k k e sjeldne. Ved Julianehaab d r e v en Gang e t S t y k k e o p p a a 60 F o d s Længde; en anden S t a m m e g a v s a v e t og s k a a r e t henimod 4 F a v n e Brænde. Det s t ø r s t e Stykke, jeg selv h a r set, v a r
13
en k n æ k k e t S t a m m e med vedhængende Rod p a a 3 5 F o d s Længde. 3 Fod fra Roden v a r den 1 8 T o m m e r i Diameter, p a a Midten 11 T o m m e r og ved den ø v e r s t e Ende 91/* Tomme, k u n d e a l t s a a give henimod
]/2 Favn Brænde. Selvfølgelig b e n y t t e s d e t t e let- vundne Brændsel meget af G r ø n l æ n d e r n e ; h v o r d e l a n g s Kysten finde en S t a m m e , s o m d e i k k e s t r a x k u n n e bringe med hjem, t r æ k k e d e den o p p a a Land o v e r Højvandsmærket, hvor d e n d a m a a s k e k a n ligge i flere A a r til Ejeren h e n t e r d e n ; overalt ved Kysten ligge s a a d a n n e S t a m m e r o g Bunker af mindre T ø m m e r . R i n k a n s l a a r d e n Mængde, d e r a a r l i g s a m l e s i hele Sydgrønland, lil 200 Favne, hvoraf Størstedelen b r æ n d e s ; uden Tvivl vilde d e r k u n n e s a m l e s l a n g t mere.
Af d e t foregaaende vil let ses, a t d e t e r g a n s k e betydelige Mængder af Brændsel, s o m Grønland b y d e r d e t s Indbyggere, og nogen F o r a n d r i n g heri vil n e p p e k u n n e t æ n k e s i en overskuelig Fremtid, selv o m Be
nyttelsen a t det indenlandske Brændsel blev endog betydelig s t ø r r e end nu. — Hvad d e r indføres fra D a n m a r k , k a n ejheller k a l d e s særdeles meget i Be
tragtning af det kolde Klima. I F e m a a r e t 1894—98 e r d e r i Gjennemsnit aarlig indført c, 50 F a v n e Bøge
brænde o g 3000 T d r . Kul. Den s t ø r s t e Del heraf torbruges af d e Danske til Opvarmning af Boligerne og til Koloniens Arbejder, Tranbrænding, Bagning etc.
l il Slutning s k a l jeg k u n b e r ø r e e t Spørgsmaal, som s t a a r i en r e t naturlig, omend noget fjernere S a m m e n - hciMig med det h e r behandlede Emne, nemlig hvor
vidt en rationel S k o v d y r k n i n g e r mulig eller e r for
søgt i Grønland o g da med hvilket Resultat. — Det eneste af d e indenlandske Træer, for hvis Vedkom
mende d e r k u n d e v æ r e Tale om Skovbrug, e r vel Hvidbirken, og det ligger d a nær at spørge, o m d e Grupper at s t ø r r e Birke, d e r endnu findes, e r e R e s t e r
14
af Skove, s o m fordum d æ k k e d e Dalene, eller om d e t kim e r p a a Grund af, pletvis forekommende, særlig g o d e Betingelser, a t T r æ e r n e enkelte S t e d e r h a v e op- n a a e t s t ø r r e Højde end den almindelige; d e t sidste e r uden Tvivl Tilfældet. Selv o m d e r b a a d e under d e n oldnordiske Bebyggelse e r r y d d e t g o d t o p i Krattene, midt i hvilke netop d e fleste Nordboruiner findes, o g selv o m d e r i den s e n e r e Kolonisations første Dage huggedes betydelig m e r e end nu, k a n m a n d o g i k k e a n t a g e , a t f r æ v æ x t e n s K a r a k t e r væsentlig e r f o r a n d r e t sa;iledes s o m f. Ex. p a a Island.
Til s t ø r r e S k o v e h a v e Naturforholdene neppe noget S t e d s v æ r e t gunstige nok, o g e r e d e t s i k k e r t ejheller nu. — Enkelte Gange e r d e r g j o r t Forsøg p a a af faa Naaletræer til a t voxe i Grønland. I 1846 blev d e r i d e t i n d r e af Agdluitsokfjorden ved Lichtenau, a l t s a a i L a n d e t s sydligste Del, s a a e t Frø af Rødgran.
I 1886 blev t o 40aarige T r æ e r h j e m b r a g t e herfra, d e v a r e k u n 3 Fod høje af forkrøblet Udseende.
Deres s t ø r s t e Diameter v a r henholdsvis 6 3 m m o g
37 mm. Aarringenes Gjennemsnitstykkelse 0,94 111111
og 0,59 mm, dog d e y n g s t e p a a d e t s t ø r s t e T r æ indtil
3j 3 m m brede. I 1801 s e n d t e s en Del n o r s k F r ø af
R ø d g r a n o g Birk til Julianehaab og s a a e d e s i Fjor
d e n e s I n d r e . Om d e t s S k j æ b n e h a r jeg intet h ø r t . Ved Ivigtut blev i 1801 plantet en Del Naaletræer, hvis Art jeg ej m i n d e s ; i 1893 stod en Del af d e m endnu, tilsyneladende g a n s k e g o d t ; s e n e r e lmr jeg- intet h ø r t om dem, I 1802 plantedes i Kolonibesty
r e r e n s Have ved Holstensborg (paa c. 07 " n. B.) en Del Bjergfyrplanter, d e r vistnok alle gik ud, skjønt enkelte overlevede e t P a r Vintre. I Sommeren 0 3 blev ligeledes ved Holstensborg s a a e t e n Del F r ø a t Hvidgran og Bjergfyr; i 1804 v a r d e r k o m m e t en Del tilsyneladende r e t kraftige P l a n t e r op.
Af Literaturen h a r jeg væsentligst benyttet føl
g e n d e A r b e j d e r :
R i n k : G r ø n l a n d g e o g r a f i s k o g s t a t i s t i s k b e s k r e vet. Kbhv. 1857.
K r a u s : T r e i b h ø l z e r ( D i e z w e i t e d e n t s c h e N o r d - polarfahrt. Leipzig 1874).
S t e e n s t r u p : O m d e k u l f ø r e n d e D a n n e l s e r p a a Øen Disko osv. (Videnskabelige Meddelelser fra natur
historisk Forening. Kbhv. 1874).
Ø r t e n b l a d : O m S y d g r ø n l a n d s D r i f v e d ( K g l . Vetensk. A k a d e m i s Forhdi. Stockholm 1881).
H a r t z : B o t a n i s k R e j s e b e r e t n i n g f r a V e s t g r ø n land 1889—90 (Medd. o m Grønland XV).
E . W a r m i n g : O m G r ø n l a n d s V e g e t a t i o n ( M e d delelser om Grønland XII).
K o l d e r u p - R o s e n v i n g e : U e t s y d l i g s t e G r ø n lands Vegetation (Meddelelser om Grønland XV).
(-. H a g e : Obfloden. Geografisk Tidsskrift 1881.
H r . Kontorchef R y b e r g h a r velvilligst meddelt mig forskjellige Oplysninger.
I nder d e n paafølgende Diskussion blev d e t af flere (Prof. W a r m i n g , Dr. O. G. Petersen, F o r s t k a n d . S a r a u w ) betvivlet, a t det e r muligt a t b e s t e m m e Drivtømmerets Art med Sikkerhed. En Adskillelse af Løvtræ- o g Naaletræved e r vel mulig, m e n s y n d e r ligt videre k a n m a n næppe k o m m e . Medens Fore
dragsholderen og Dr. Kolderup-Rosenvinge n æ r m e s t e r e tilbøjelige til a t tvivle o m Muligheden af a t frem-
biinge n y S k o v i Grønland, m e n t e Prof. W a r m i n g , a t d e r fremdeles bør g ø r e s Forsøg, særlig med Bjerg
fyr. F r a flere Sider hævdedes det, a t Vinteren i k k e e r for streng, og S o m m e r e n i k k e for kort, til a t en S k o v a t JSaaletræ vil k u n n e vokse i Sydgrønland, derimod mente Foredragsholderen o g Dr. Koldenip- Rosenvinge, a t Vinden, det s t o r e Snefald o g Over
g r u n d e n s ringe Mægtighed vil forhindre e n S k o v s Trivsel, m e d e n s Forstassistent Helms antog, a t disse Forhold i k k e vil k u n n e s k a b e uovervindelige Hin
dringer, n a a r m a n i n d s k r æ n k e r s i g til a t d y r k e Naaletrær med fladtstrygende R ø d d e r . F o r s t k a n d i d a t S a r a u w ønskede Oplysninger om d e t øverste Jord
lags K a r a k t e r . Foredragsholderen betvivler, a t d e r forekommer Blysand og Rødjord under Moren; p a a e Steder, h v o r h a n h a r fundet s k ø r Jord u n d e r Jordbundsdækket, h a r d e t været Sand, aflejret af El
vene. I J o r d e n u n d e r Krattene findes jevnligt Regn
o r m e .
I Anledning af en Forespørgsel f r a Foredrags
holderen om Betimeligheden af a t indføre brændsels
b e s p a r e n d e Ovne (Spalteovne) i Grønland, oplyste Forstass. Helms, a t Brændselet benyttet i s a a d a n n e Ovne g i v e r o m t r e n t dobbelt s a a megen Varme s o m i d e almindelige, og henstillede til „den grønlandske H a n d e l " a t s æ t t e sig i Forbindelse med Prof. C. V.
P r y t z for a t faa n æ r m e r e Oplysninger o m Skov
foreningens Ovne. Kontorchef R y b e r g oplyste, a t Kul medtages til Grønland tildels for a t give Skibene d e n fornødne Ligevægt, d e t k o m m e r a l t s a a p a a e n Maade fragtfrit derop, hvilket jo formindsker Trangen til brændselsbesparende Ovne, s a m t a t „den grøn
l a n d s k e Handel" e r begyndt a t indføre Bøgebrænde til Grønland i s t ø r r e Mængde end tidligere til Brug- ved Bagning af R u g b r ø d .
">%=>§ {H=tyl
* •
. .
.
•
