• Ingen resultater fundet

- evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "- evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt"

Copied!
20
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

- evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt

Frugtkvarter I Kræftens Bekæmpelse

(2)

Indhold

Forord

1. Beskrivelse af Frugtkvarter 2007 2. Evalueringens metodik

3. Resultater 4. Perspektiver

5. Konklusion og anbefalinger Litteraturliste

Bilagsoversigt

...side 3 ...side 4 ...side 6 ...side 7 ...side 14 ...side 16 ...side 17 ...side 18

Frugtkvarter

– evaluering af et landsdækkende skolefrugtprojekt Tekst:

Robert Pederson Iben Nowak

Tryk og layout: Lyhne+company a/s

Foto: Joachim Rode, Istockphoto, Jens Honoré

(3)

Forord

Skoleklokkerne ringer til Frugtkvarter, og eleverne stimler sammen i klassen for at spise den daglige frugt. Det er tid til pause, men også tid til at sætte fokus på sundhed. I to måneder har 89.805 elever fået mulighed for at opleve en hel ny form for pause – nemlig et Frugtkvarter med gratis frugt. Det har været en fantastisk oplevelse at se og høre om elevernes begejstring for den gratis frugt og deres engagement i læringen om sunde madvaner. Frugt er cool, siger eleverne!

Sunde vaner grundlægges bedst i barndom- men, og derfor er det positivt, at skolefrugt- projektet netop har fokus på gruppen af børn og unge. Men skolefrugt handler om meget andet end bare at spise frugt. Det handler også om at lære børnene, hvad der er sundt og usundt og vigtigheden af dagligt at spise

rigeligt med frugt og grønt. Og det handler om at skabe et fællesskab i klassen, en god spisekultur og et godt indlæringsmiljø. Netop det er lykkedes med projektet Frugtkvarter.

Den netop afsluttede evaluering viser, at skolefrugtprojektet har været en succes, og at rigtig mange skoler har valgt at fortsætte ordningen som en forældrebetalt frugtord- ning. Den lokale forankring og engagement er altafgørende for, om en skolefrugtordning vil lykkes. Det er derfor en succeshistorie, at både børn, forældre og lærere har taget skolefrugten til sig og ønsker at fortsætte det gode arbejde. Jeg håber, at endnu flere skoler vil gå i gang med en skolefrugtordning og på den måde være med til at skabe nogle sunde rammer for de danske skolebørn.

Ta’ et stykke frugt og få en bid af sundhed, trivsel og fællesskab

Af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

(4)

I november 2006 tildelte den daværende fødevare- minister, Hans Chr. Schmidt (V), midler til projektet Frugtkvarter. Projektet markerede en ny tilgang til sundere mad i skolerne, hvor formålet var at inspi- rere til etablering af vedvarende skolefrugtordninger.

Ønsket fra Fødevareministeriet var, at projektet skulle fungere som en hjælp til skoler, der gerne ville i gang med en forældrebetalt skolefrugtord- ning.

Fødevareministeriet bevilgede i alt 8 millioner kro- ner til projektet, hvoraf 7,5 millioner kroner var øre- mærket til skolernes indkøb af frugt og grønt. De resterende 0,5 millioner kroner gik til projektledelse, kommunikation og administration. 6 om dagen- kampagnen blev valgt til at varetage disse opgaver i samarbejde med Direktoratet for FødevareErhverv.

Tilskudsordningen

Tilskuddet til skolerne skulle bruges til frugt og grønt for alle eleverne i to måneder – en såkaldt gratis-periode. Det samlede tilskud til den enkelte skole var på 100 kroner per elev. Udover at købe frugt til eleverne i gratis-perioden kunne skolerne bruge op til 5% af tilskuddet til redskaber, der understøttede frugtordningen - eksempelvis frugt- kurve, æbledelere og skærebrætter.

Alle grundskoler i Danmark kunne søge tilskud fra projektet. De deltagende skoler blev udvalgt efter kriterier defineret af Fødevareministeriet (se bilag 1: BEK nr. 117 af 08/02/2007). De udvalgte skoler skulle være repræsentativt fordelt mellem de fem regioner og afspejle den nationale fordeling af skolerne i forhold til elevtal, opland og beliggenhed i land- eller byzone. To indsatsområder – Kolding og Bornholm – blev udpeget. Relativt mange skoler fra disse kommuner havde ansøgt, og det besluttedes at tildele alle ansøgere herfra midler. Formålet var at afprøve, om geografisk nærhed mellem skolerne har betydning for opfyldelsen af projektets mål.

Mål

Projektets mål var at

• inspirere skolerne til at etablere en permanent skolefrugtordning

• gøre frugt og grønt mere tilgængeligt på skolerne

• øge efterspørgslen på frugt og grønt og dermed bidrage til nye markedsmuligheder Det overordnede succeskriterium for projektet blev defineret således: Mindst 50% af de deltagende skoler skal fortsætte skolefrugtordningen med en gennemsnitlig elevdeltagelse på mindst 40%.

1. Beskrivelse af Frugtkvarter 2007

”Projektet skal være med til at skabe sundere spisevaner blandt vores børn. Rent faktisk

synes de fleste børn, at frugt smager godt. Så hvis vi sikrer nemmere adgang til frugt i

skolen, er jeg sikker på, at de også spiser mere af det. Et fælles Frugtkvarter hver dag

kan også fremme sammenholdet og trivslen i den enkelte klasse. Og så glider indlærin-

gen betydelig lettere, hvis børnene får tilført noget sundt brændstof til hjernen i løbet af

dagen”,

forhenværende fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V)

(5)

En projektgruppe med repræsentanter fra partnerne blev etableret for at sikre opfyldelsen af projek- tets mål. Ud over projektgruppen nedsattes en følgegruppe med repræsentanter fra Dansk Gart- neri, Danmarks Lærerforening, Skole & Samfund, Tandlægernes Nye Landsforening, Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Skoleledernes Fællesre- præsentation samt Kræftens Bekæmpelse. Følge- gruppen skulle sikre, at projektets indhold var i overensstemmelse med skolernes hverdag og vilkår.

Repræsentanterne havde også en nøglefunktion i forankringen af projektet gennem intern kommuni- kation i organisationerne og til deres medlemmer.

Baggrund

Børn og unge spiser alt for lidt frugt og grønt – kun hver tredje spiser den anbefalede mængde(1).

Et øget indtag af frugt og grønt er derfor en vigtig

strategi i forholdt til både folkesundhed og fødeva- repolitik. En række danske og internationale forsk- ningsprojekter viser, at skolefrugtordninger er en effektiv måde at få børn og unge til at spise mere frugt(2;3), og en del forskning tyder på, at sunde kostvaner grundlægges i barndommen(4;5).

Frugtkvarter tog udgangspunkt i konceptet fra Skolefrugt Fyn – et pilotprojekt der viste, at kombi- nationen af en to måneders gratis-periode, lav pris og klassevis tilmelding giver stor tilslutning til en efterfølgende forældrebetalt skolefrugtordning(6).

Denne tilgang til skolefrugtordninger var ny, da det tidligere arbejde fokuserede på individuelle abon- nementsordninger.

Partnerskab

Frugtkvarter 2007 var et samarbejde mellem:

Fødevareministeriet

Gav 8 millioner kroner til projektet - heraf 7,5 millioner kroner til frugt. Direktoratet for FødevareErhverv administrerede selve tilskudsordningen.

6 om dagen

Projektledelse, kommunikation, hjemmeside og rådgivning til skoler om ansøgningen.

Kræftens Bekæmpelse Evaluering af projektet.

Gartneribrugets Afsætningsudvalg Frugtkvarter-folder til forældre.

University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler/VIFFOS

Regionsmøder for skoleledere samt pædagogisk, organisatorisk og ledelsesmæssig rådgivning.

(6)

Evalueringens formål er at undersøge, om projek- tet har indfriet målet om at inspirere skolerne til at etablere skolefrugtordninger og at give et nuance- ret billede af, hvordan projektet har påvirket sko- lerne.

Evalueringens delelementer er

• Undersøgelse af skolernes holdning til projektet

• Beskrivelse af de skoler, der blev udvalgt til projektet

• Opgørelse over antal skoler, der har etable- ret en frugtordning efter gratis-perioden

• Beskrivelse af, hvordan skolerne har etable- ret en forældrebetalt ordning

Ud over at undersøge om projektet har indfriet målene, skal evalueringen give inspiration til det videre arbejde med Frugtkvarter og formidle projek- tets resultater til interessenter. Både kvalitative og kvantitative metoder bliver brugt i evalueringen.

De primære metoder til indsamling af data er:

Ansøgningsskema

Ansøgningsskemaet indeholdt spørgsmål vedrør- ende demografiske variabler som region, elevtal og beliggenhed i land- eller byzone (Bilag 2).

Spørgeskema til skolerne

Alle de deltagende skoler udfyldte et spørgeskema ved gratis-periodens slutning. Spørgeskemaet blev brugt til at indsamle data om, hvorvidt skolen fort- satte med en frugtordning, hvilken type ordning de fortsatte med, hvor mange elever den omfattede og skolens engagement i og holdninger til projektet (Bilag 3).

Spørgeskema til lærerne

Spørgeskemaet blev uddelt til lærerne på 25 til- fældigt udvalgte skoler. Stikprøvens størrelse blev defineret ved brug af en power-beregning. Formålet med undersøgelsen var at indsamle viden om lærer- nes og elevernes holdninger til projektet og afklare, om lærerne oplevede, at projektet havde indflydelse på elevernes kostvaner og læringsparathed

(Bilag 4).

Evalueringsmøder med indsatskommuner Evalueringsmøderne med de to indsatskommuner Kolding og Bornholm havde til formål at dokumen- tere deres særlige erfaringer. Inden for evaluerin- gens rammer var det kun muligt at afholde møde med Kolding Kommune. Mødet på Bornholm blev erstattet af telefoninterviews med relevante interes- senter.

Observationsstudier og dybdeinterviews

Observationsstudier og dybdeinterviews på syv sko- ler havde til formål at belyse processen på skolerne i overgangen fra gratisperioden til forældrebetalt ordning samt projektets effekt på indlæringen.

(Bilag 5).

2. Evalueringens metodik

(7)

3. Resultater

Interessen for Frugtkvarter har været stor gennem hele projektforløbet. I ansøgningsperioden havde 580 skoler med i alt 197.372 elever søgt tilskud til at starte en frugtordning. Det svarer til lidt over 25% af landets skoler og omkring 30% af eleverne.

234 skoler med i alt 89.805 elever blev udvalgt til at deltage i projektet, der dermed omfattede 13%

af landets skolebørn. De følgende resultater byg- ger på spørgeskemaerne fra lærerne og skolernes ledelse suppleret af observationer og interviews på syv skoler. Mere detaljerede resultater findes i bilag 5, 6 og 7.

Begejstrede elever, lærere og skoleledere Skolernes ledelse, lærerne og eleverne viser stor begejstring for Frugtkvarter. Hele 96% af de ad-

spurgte skoleledere er tilfredse med projektet – over halvdelen erklærer sig endda meget tilfredse med ordningen (Figur 1).

0 26 52 78 104 130

Meget utilfreds Utilfreds

Hverken eller Tilfreds Meget

tilfreds 128

Antal skoleledere

97

7 1 1

Figur 1

Hvor tilfreds er du med frugtordningen som helhed?

(8)

Pressen skrev om Frugtkvarter Sund frugt giver blod på tanden

Horne Skole er en af dem, der er udvalgt til det sunde indslag i dagligdagen. Skoleleder Lisbet Thue Hansen er yderst tilfreds med den første halvanden uge.

”Når der er appelsin på menuen, skæres den ud til og med 4. klasse, mens resten må klare det selv.

Skrælningen sørger lokale pensionister for. To pr. gang er på job og belønnes efterfølgende med en kop kaffe på skolen. Nu gælder det om at ”holde gryden i kog”, fastslår Lisbet Thue Hansen.

Fyns Amts Avis, 26. september 2007 Skoler er vilde med ’frugtkvarter’

På den to-sprogede Dia Privatskole i København har ledelsen besluttet selv at finansiere ’frugtkvar- ter’-ordningen året ud. ”Et ’frugtkvarter’ er blevet en fast del af de 427 elevers hverdag, og de elsker det”, fortæller skoleleder Mahmad Khatib. ”Selv de børn, som ikke kunne lide frugt, kan godt lide det nu, fordi de ser de andre spise det,” siger han.

24timer København, 7. november 2007 Gratis frugt gav inspiration til ny ordning

Et gratis æble, en banan eller en appelsin om dagen har været til stor gavn for eleverne på Gørløse Skole. På Gørløse Skole er forældrene også rigtig glade for ordningen. ”Der er virkelig mange, som har sagt, ”hvor er det bare fedt, at skolen vil hjælpe os med det”. Der ligger selvfølgelig også et arbejde i at modtage frugten og sørge for, at den kommer ud. Men det er ingenting i forhold til den effekt, det giver”, siger Birgitte Glejborg Jensen, som regner med, at frugtordningen er kommet for at blive.

Hillerød Posten, 5. december 2007

Samtidig synes de fleste skoleledere, at mængden af arbejde med Frugtkvarter stod mål med skolens forventninger til projektet (Figur 2). Det skal ses i lyset af, at skolerne har svært ved at allokere tid og ressourcer til projekter, der ligger udenfor deres primære opgave.

”Vi er nok nødt til at tænke lidt over, hvorfor lærerne bakker i forhold til at engagere sig i at skabe en mere sund linje her på skolen. Jeg tror, det har noget at gøre med alle de mange opgaver de i forvejen

har. De føler sig allerede overvældet.” skoleleder. 0

29 58 87 116 145

Ingen I nogen svar

grad I mindre I h¿j grad

I meget grad h¿j grad

35

Antal skoleledre

139

52

6 1

Slet ikke 1

Figur 2

I hvor h¿j grad stŒr m¾ngden af arbejde med Frugt- kvarter mŒl med skolens forventninger til projektet?

(9)

Lærerne er lidt mere tilbageholdende i deres vurde- ring af projektet som helhed, men alligevel er hele 79% af den holdning, at ordningen skal fortsætte i deres klasse. Frugtkvarter er overvejende blevet modtaget som et positivt tiltag blandt lærerne, men interviews med lærere og skoleledere viser en bekymring over tidsforbruget.

”Holdningen var positiv, men det handlede også om, at så var der endnu en ting vi lærere skulle sørge for. Kriteriet var, at det skulle være nemt.”

lærer, 4. klasse.

Lærernes tilfredshed med projektet kan skyldes, at eleverne var glade for at få frugt hver dag – 90% af eleverne syntes, at frugtordningen skulle fortsætte.

”De er jo helt vilde med frugten. Med det samme jeg siger, det er i orden, skynder de sig hen og snupper et stykke frugt. De er simpelthen så glade for frugten og spiser den lynhurtigt. Sådan har det været hele vejen igennem.” lærer, 2. klasse.

Overordnet har skolelederne, lærerne og eleverne vurderet, at den leverede frugt var af høj kvalitet.

Dog mener kun 46% af de adspurgte lærere, at frugten i høj eller meget høj grad var tilstrækkelig varieret. Skolerne har selv haft ansvaret for at udar- bejde kriterier for kvaliteten og indgå aftale med en leverandør. Interviewundersøgelsen underbygger, at frugtens kvalitet har været tilfredsstillende.

(10)

Projektets primære mål var at inspirere skolerne til at etablere en permanent skolefrugtordning med forældrebetaling. Kort efter, at gratis-perioden sluttede, havde 52% af skolerne fortsat en skole- frugtordning, mens 26% af skolerne oplyste, at de arbejdede på at fortsætte med skolefrugt. Kun 16% svarede, de ikke ville arbejde videre med en frugtordning. På de 122 skoler, som fortsætter med en ordning, er tilslutningen blandt eleverne gennemsnitlig på 43%.

Deltagelsen i de fortsatte skolefrugtordninger varierer for de forskellige klassetrin med den højeste tilslutning blandt eleverne i indskolingen (Tabel 1). Tilslutningen blandt eleverne er større på mindre skoler (<250 elever) end på store skoler.

Frugtkvarter som permanent ordning

Tabel 1

Antal elever tilmeldt skolefrugt på de 122 skoler, der har etableret en permanent ordning (december 2007)

ELEVER FRUGT

ELEVER

TOTALT %

IndSKOLInG 9101 16073 57%

MELLEMTRIn 6056 14354 42%

UdSKOLInG 3705 12991 29%

I ALT 18862 43418 43%

I april 2008 blev der foretaget et opfølgende tele- foninterview med de 64 skoler, som enten angav, at de fortsatte snart eller var uafklarede. Af de 64 skoler er 23 skoler fortsat med en frugtordning, mens 3 er fortsat med en alternativ ordning (frugt- bod, klippekortordning eller lign.). 35 skoler vil ikke fortsætte med en skolefrugtordning.

Hvis de to undersøgelsesresultater lægges sammen,

fortsat med en frugtordning, 14 (6%) skoler er fort- sat med en alternativ ordning, og 72 (31%) skoler har ikke en ordning. Tre skoler er stadig uafklarede eller har ikke svaret.

Ved opfølgningen i april blev der også indsamlet data for elevdeltagelsen. På de 23 skoler, der er fortsatte med en frugtordning, deltager 31% af ele- verne. Det giver en gennemsnitlig elevdeltagelse på i alt 41%. Dermed er succeskriterierne om, at 50%

af skolerne fortsætter med en skolefrugtordning, der omfatter 40% af disse skolers elever, opfyldt.

Resultaterne viser ikke en tydelig forskel på de skoler, der fortsatte, og dem, der ikke gjorde, når man ser på region, urbaniseringsgrad (land/by) eller ressourcestyrke (lavindkomstfamilier og tosprogede elever). Skoleledelsens opbakning til projektet er den parameter, der har størst indflydelse på, om skolen har fortsat med en frugtordning – men for- skellen var ikke stor.

Barrierer for forældrebetaling

Den kvalitative undersøgelse viser, at det har været problematisk at etablere permanente ordninger på skoler med mange socialt og økonomisk belastede familier. Især er det svært at skabe opbakning i hele klassen. Mange skoler har derfor valgt at etablere

0 20 60 100 140 120 80 40 160

Ved ikke Ja, forts¾tter

med en alternativ

ordning Nej,

forts¾tter ikke forts¾tterJa,

145

Antal skoler 72

14 3

Figur 3

Antal skoler der forts¾tter med en ordning (april 2008)

(11)

individuelt. Generelt har overgangen fra gratispe- riode til en forældrebetalt ordning været præget af usikkerhed på mange skoler, da der var tvivl om, hvordan opbakningen fra forældrene kunne sikres.

I spørgeskemaundersøgelsen var manglende foræl- dreopbakning også den hyppigst nævnte årsag til, at skolerne ikke fortsatte med en frugtordning.

”Det er nødvendigt at tænke på elevsammensæt- ningen i forhold til hvor stort et engagement vi kan forvente fra forældrenes side. Vores lærere og elever har vist et stort engagement, men vi har mange forældre, der ikke magter det - hverken økonomisk eller engagement-mæssigt.” lærer 9. klasse.

Dybdeinterviews viste også, at skolernes ledelse har været forsigtig med at tilbyde administration af en skolefrugtordning af hensyn til de tidsmæssige ressourcer.

Bedre læringsmiljø

Et vigtigt argument for at indføre en frugtordning er, at det kan gavne undervisningsmiljøet og ele- vernes læringsparathed, når de får noget sundt at spise. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 80% af skolerne er helt enige eller enige i udsagnet om, at Frugtkvarter har en positiv indflydelse på læringen.

Lærerne svarer også, at indførelsen af en permanent frugtordning vil gavne skole, elever og indlærings- miljø. De er mere i tvivl om den gavnlige effekt på elevernes koncentrationsevne, hvor de fleste kun er delvist enige i udsagnet.

Interviews med lærerne viser et mere nuanceret bil- lede. Enkelte lærere fremhæver, at gratis-perioden har været for kort til, at effekten på elevernes læringsparathed har kunnet registreres. Flere under- streger, at resultaterne af frugt- og madordninger først kan ses efter længerevarende indsatser.

”Man kunne mærke, at de på en eller anden måde fik mere energi. Frugt er dejlig frisk, og det var en dejlig måde at starte timen på. De børn, som var blevet inde og havde skåret frugt ud, delte ud til de andre børn, og så kunne vi godt sidde og arbejde samtidigt med, at de spiste de her kvarte æbler. Det var med til at holde dem i gang.” lærer, 3. klasse.

”Jeg synes, at mange børn er kommet med udtalelser, der viser, at de har vænnet sig til det med at få et stykke frugt. De har faktisk brug for lige at få det der blodsukker-kick, der får energien op igen. På den måde har det jo haft en effekt.” lærer, 2. klasse.

(12)

Samtidig viser den kvalitative undersøgelse, at projektets effekt på skolernes læringsmiljø handler om mere end koncentrationsevne. I indskolingen har frugten været en del af socialiseringen, hvor klassen bindes sammen. Netop i indskolingen har Frugt- kvarter vist sig at have mest undervisningsmæssig relevans, og frugten kan bruges som lejlighed til at sætte fokus på sundhed og madvaner. På mellemtri- net og i udskolingen har frugten generelt fungeret som et pædagogisk virkemiddel i forhold til at øge og bevare koncentrationen i undervisningen. Den klassebaserede frugtordning vurderes af betydning i forhold til elevernes frugtindtag, da den fungerer som en kollektiv påmindelse om at spise frugt og som erstatning for usunde mellemmåltider.

Opsummering

Skolelederne har taget godt imod Frugtkvarter og overordnet været meget tilfredse med projektet.

Lærerne har været lidt mere tilbageholdende i deres begejstring, men både skolernes ledelse, lærerne og eleverne har overvejende ønsket at fortsætte med en frugtordning. Bekymringer om, hvor meget tid og personale, ordningen kræver, bliver opvejet af ordningens værdi for skolen. At skabe forældreop- bakning til betaling af en frugtordning kan være problematisk, men resultaterne viser, at det kan lade sig gøre. Lærerne og skolernes ledelse oplever, at Frugtkvarter gavner læringsmiljøet, ikke kun i form af bedre koncentration, men også ved at fremme social læring og sammenhold i klassen.

(13)

Erhvervets syn på ordningen

Et af målene med projektet var at udvikle nye markedsmuligheder for frugt- og grøntbranchen.

Pengene fra Fødevareministeriet blev uddelt til skolerne, som selv havde ansvar for at indgå aftale med leverandører. Mange forskellige typer af leverandører leverede frugt i gratis-perioden – lige fra den lokale købmand til store specialister. Følgende er en beskrivelse af oplevelserne med projektet fra henholdsvis en stor og en mindre leverandør.

ISS Frugt

Hos ISS Frugt har Frugtkvarter betydet en del positive forandringer. De har blandt andet øget deres omsætning og er nu begyndt at tjene på de forældrebetalte skolefrugtordninger.

”Det var en stor, men spændende opgave. Vi har lavet vores eget koncept med nogle skræddersyede kasser, som bliver bragt op til klassen. Som noget ekstra leverede vi et stykke gratis frugt, så læreren kunne deltage og være et forbillede”, siger Maria Palm, der er account manager hos ISS Frugt, om projektets gratis-periode.

Maria Palm nævner tiden efter gratis-perioden som en mere krævende del af projektet - mest i forhold til selv at finde en organisatorisk løsning. ISS Frugt valgte at give børnene en seddel med hjem, hvor forældrene kunne krydse af, om de ville fortsætte med en forældrebetalt ordning. Indbetalingerne skulle administreres af skolen, og det betød, at en del af skolerne bakkede ud af projektet.

”Derfor er vi nu i gang med at planlægge et online system, så det bliver nemmere for skolerne”, udtaler Maria Palm.

Strib Grønt

I gratis-perioden leverede Strib Grønt fra Middelfart dagligt skolefrugt til 4.000 elever fordelt på 12 skoler på Langeland og Fyn. Indehaveren Martin Petersen oplevede samarbejdet med skolerne som meget positivt.

Efter gratis-perioden har Strib Grønt selv forsøgt at køre en kampagne for at fastholde skolerne. Det har resulteret i, at de nu leverer frugt til omkring 350 elever på fem skoler.

Faldet i antallet af elever, der er tilmeldt skolefrugtordningen, betyder, at ordningen stadig kun kører som forsøg.

”Skolefrugtens fremtid er afhængig af opbakning fra skolerne, lærerne, forældrene og politikerne, og jeg håber, at der kommer et tilskud a la mælkeordningen”, siger Martin Petersen.

(14)

4. Perspektiver

Frugtkvarter har vist, at det er muligt at skabe stor begejstring for skolefrugt, og at en gratis-periode på to måneder kan føre til permanente ordninger på flertallet af skolerne. Tidligere forsøg med skole- frugt i Danmark har ikke været med til at udbrede de forældrebetalte frugtordninger og begejstringen for skolefrugt, i samme grad som Frugtkvarter.

Resultaterne tyder på, at en gratis-periode er med til at synliggøre fordelene ved Frugtkvarter for alle parter.

Projektet er ikke blevet evalueret med hensyn til påvirkningen af elevernes generelle kostvaner.

International forskning har vist, at skolefrugtord- ninger er en effektiv måde at øge børn og unges indtag af frugt og grønt(2). Effekten på folkesund- heden og det længerevarende forbrug af frugt og grønt er begrænset af, hvor mange skoler og elever, der er omfattet af ordningen.

At 62% af skolerne har etableret en forældrebe- talt frugtordning med en elevdeltagelse på 41%

er imponerende sammenlignet med erfaringer fra andre skolefrugtordninger med brugerbetaling.

I et tidligere, landsdækkende forsøg “Kollektiv markedsføring af skolefrugt”(7), der var baseret på traditionelle markedsføringsmetoder, nåede projek- tet kun ud til omkring 250 skoler med en gennem- snitlig elevdeltagelse på 7%. Erfaringer fra Norge viser det samme billede. Her har de siden 1999 haft en abonnementsordning med prisstøtte svarende til omkring 30% af slutprisen. Selv med prisstøtten, der svarer til 10 millioner norske kroner om året, har kun 12% af landets elever været tilmeldt ordnin- gen(8).

Målet med Frugtkvarter var, at inspirere skolerne til at etablere permanente, klassebaserede frugt- ordninger. Det er i høj grad lykkedes i forhold til etableringen af ordninger, men om skolerne har indført en klassebaseret ordning er mindre klart.

Tidligere erfaringer med klassebaserede ordninger viser, at når hele klassen er med, er værdien for klassen og skolen større. Når hele klassen er med,

(15)

er ordningen inkluderende (solidarisk) i stedet for at være ekskluderende. Det har resulteret i, at nogle skoler har stillet som krav for en fortsat ordning, at alle eleverne var med. Alternativt har andre skoler valgt at etablere en ordning, hvor eleverne tilmelder sig individuelt. Skolerne har grebet problematik- ken an på forskellig vis og udviklet en stor vifte af koncepter for, hvordan en skolefrugtordning kan organiseres og finansieres. De forskellige koncepters langsigtede påvirkning af deltagelsen i skolefrugt- ordningen vil være relevant at evaluere på et senere tidspunkt.

Tidligere erfaringer viser, at skolerne i høj grad vil være med til at organisere projekter, så de passer ind i deres hverdag og bruger så få lærerressourcer som muligt. Frugtkvarter har tilgodeset dette ønske og har i al enkelhed bidraget med penge til indkøb af frugt og grønt. Skolerne har selv klaret alt andet – lige fra at finde en leverandør til organisering.

Projektet har taget en vejledende rolle i stedet for at definere projektets rammer, hvilket har givet

skolerne frihed til og mulighed for den ønskede tilpasning.

Finansieringen af projektet fra Fødevareministeriet har den klare målsætning at øge efterspørgslen på frugt og grønt - både her og nu og på længere sigt.

Frugtkvarter kan udvikle nye markeder for frugt- og grønterhvervet og lære fremtidens forbrugere om kvalitet gennem oplevelse. Det har ikke været mu- ligt inden for denne evaluering at estimere effekten på erhvervet, men udtalelser fra leverandørerne tyder på, at projektet har været med til at stimulere et nyt marked.

I år er EU-kommissionen gået i gang med at forbe- rede et forslag om et europæisk skolefrugtprogram.

Forslaget bygger på erfaringer fra Danmark og en række andre europæiske lande. Afhængigt af hvil- ken model kommissionen vælger, vil programmet kunne sikre, at skolefrugt implementeres i større omfang i Danmark.

(16)

5. Konklusion og anbefalinger

Frugtkvarter har vist, at en offentligt finansieret gratis-periode med frugt er en effektiv måde at markedsføre og udbrede frugtordninger på landets skoler. Projektet opnåede succeskriterierne om fortsatte ordninger på 50% af skolerne med 40%

elevdeltagelse, idet 62% af de deltagende skoler etablerede en frugtordning med en elevdeltagelse på gennemsnitligt 41%. Det er et imponerende resultat – også sammenlignet med erfaringerne i andre lande.

Skolerne har været begejstrede for projektet, og det var en væsentlig faktor for deres vilje til at etab- lere forældrebetalte frugtordninger. På de fleste af de skoler, der ikke er fortsat med skolefrugt, har der været problemer med at skabe opbakning fra forældrene og med forbruget af tidsressourcer til administration. Evalueringen viser, at lærernes en- gagement er en central faktor for at skabe opbak- ning hos forældrene. Derfor bør det videre arbejde med Frugtkvarter i højere grad tilgodese lærernes

rolle som katalysator for etableringen af frugtord- ningerne. Erfaringerne med organisering og admini- stration på skolerne bør også samles og formidles.

Frugtkvarter virker efter hensigten, men for at opnå Fødevareministeriets målsætning om “at alle danske skoler skal have en frugtordning”, skal der inve- steres i gratis-perioder på nye skoler og en indsats for at støtte op om dem, der tidligere har deltaget i projektet. Formidling af resultaterne og de gode erfaringer er efter al sandsynlighed ikke nok til at opnå målsætningen.

Fødevareministeriets bevilling har skabt grobund for et partnerskab mellem markedet, det offentlige og civilsamfundet. Ideelt vil skolerne, forældrene og lærerne drage fordel af ordningen samtidig med, at et presset frugt-og grønterhverv får nye markeds- muligheder.

(17)

Litteraturliste

1. Fagt S. et. al. “Børn og unges måltidsvaner 2000-2004”. København: Fødevareinstituttet, DTU; 2007.

2. De Sa J, Lock K. School-based fruit and vegeta- ble schemes: A review of the evidence December 2007. London: London School of Hygiene and Tropical Medicine; 2007.

3. Eriksen K, Haraldsdottir J, Pederson R, Fly- ger HV. Effect of a fruit and vegetable subscrip- tion in Danish schools. Public Health Nutr 2003 Feb;6(1):57-63.

4. Lien N, Lytle LA, Klepp KI. Stability in con- sumption of fruit, vegetables, and sugary foods in a cohort from age 14 to age 21. Prev Med 2001 Sep;33(3):217-26.

5. te Velde SJ, Twisk JW, Brug J. Tracking of fruit and vegetable consumption from adolescence into adulthood and its longitudinal association with overweight. Br J Nutr 2007 Aug;98(2):431-8.

6. Pederson R, Tøttenborg S, Nielsen MK. Evalue- ring af Skolefrugt Fyn: Udvikling af nyt koncept for klassebaserede frugtordninger i Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse. København: Kræftens Bekæm- pelse, 6 om Dagen, Fyns Amt; 2006.

7. Pederson R. Slutrapport: Kollektiv markedsføring af skolefrugt. København: Kræftens Bekæmpelse;

2006.

8. Bere E, Veierod MB, Skare O, Klepp KI. Free School Fruit - sustained effect three years later. Int J Behav Nutr Phys Act 2007;4:5.

(18)

Bilagsoversigt

Alle bilag findes på www.cancer.dk/rapporter 1. Bekendtgørelse om tilskud til skolefrugt, Bekendtgørelse nr. 117 af 8. februar 2007, www.retsinformation.dk.

2. Ansøgningsskema om tilskud til klassebaseret skolefrugt i pilotprojektet “Frugtkvarter”, Direktoratet for FødevareErhverv, 2007.

3. Spørgeskema til skolen

4. Spørgeskema til lærerundersøgelsen

5. Læring kræver næring – En kvalitativ under- søgelse af den klassebaserede frugtordnings betydning for klassens undervisnings- og lærings- miljø samt elevernes læringsparathed, Kræftens Bekæmpelse, marts 2008

6. Tabelrapport: Lærerundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, april 2008

7. Tabelrapport: Skoleundersøgelse, Kræftens Bekæmpelse, april 2008

(19)

Mange tak til alle på de 234 skoler, der deltog i projektet og evalueringen. En særlig tak til projektleder Susanne Tøttenborg og de øvrige medlemmer af projektgruppen for et unikt samarbejde:

• Flemming Jessen, Direktoratet for FødevareErhverv

• Tenna Schaldemose, Direktoratet for FødevareErhverv

• Morten Kromann Nielsen, University College Lillebælt, Center for Undervisningsmidler

• Pernille Bech, Gartneribrugets Afsætningsudvalg

• Helle Brønnum Carlsen, Ph.d., lektor ved N. Zahles Seminarium og lærer ved N. Zahles Seminarieskole

Vi vil også gerne takke de studerende Maya Mikaelsdatter, Mette Løvendahl, Dorte Pedersen og Michelle Werther fra Suhr’s Seminarium for deres arbejde med dataindsamling og naturligvis Heidi Klemmensen for hendes kvalitative undersøgelse af Frugtkvarter.

Robert Pederson, Kræftens Bekæmpelse Iben nowak, 6 om dagen

TAK!

(20)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det generelle billede er, at ordningen har været en succes blandt eleverne og at især de ældre elever har været glade for ordningen, da de ikke på samme vis som indskolingsdelen

Den kvalitative evaluering af projektet blev organiseret omkring besvarelse af spørgsmål der kan være med til at understøtte DGI’s arbejde med SMARTsport, og som kan bidrage med

forebyggende og mere effektiv indsats. Der sættes i større grad tidligere ind med forebyggende forløb efter Servicelovens § 11.3. Der er samtidig sket en stigning i andelen

Figuren viser antallet af sigtelser (pr. 100 personer) indenfor hvert kvartal. Figuren viser også, at der sker et drastisk fald i antal sigtelser i perioden fra opstart af ophold på

For erhvervsskoleelevernes vedkommende havde elever i vedligeholdelsesstadiet således et signifikant sundere indtag af frugt og grønt end elever, der var i overvejelsesstadiet

Yderligere var der en signifikant forskel i frugt- og grøntindtag hos elever, som havde været på en skole med henholdsvis ingen eller en madpolitik i forhold til frugt og grønt,

Vi har også haft samarbejde med PsykInfo omkring TOP’s Facebookside, hvor vi dels har haft forskellige indslag omkring tidlig opsporing af psykose, dels passet siden i ferieperioder

[r]