Vindhastighed, vandbalance og vandingsbehov 1957-78

Statens Planteavlsforsøg Beretning nr. 1497 Statens Forsøgsstation, St. Jyndevad, 6360 Tinglev (Hardy Knudsen)

Vindhastighed, vandbalance og vandingsbehov 1957-78

Wind speed, water balance and need of irrigation 1957-78

A. Gregersen og Hardy Knudsen

Resume

Månedsværdier fra ugentlige målinger af nedbør og potentiel fordampning ved jordoverfladen og vindhastighed i 2 m højde i perioden april-november 1964-78 er opgjort, og vandbalance beregnet fra et varierende antal lokaliteter (18-35). Resultater fra 1956-63 er tidligere publiceret. Fordampning fra 5 typer fordampningsmålere 1974-77 er sammenlignet.

I gennemsnit varierede nedbøren i perioden april-oktober ca. 100 mm, fra 450 mm i Midt-, Vest- og Sønderjylland til 355 mm i Østjylland og på Sjælland.

Variationen mellem landsdelene i potentiel fordampning var 60 mm med størst fordampning på Sjælland og mindst på Fyn. Vandbalancen (nedbør -:- fordampning) i samme periode var negativ for alle landsdele.

Fordampningen fra de 4 fordampningsmålere, der blev sammenlignet med måleren HL 315 med trådnet, var større i forårs- og efterårsmånederne, men af omtrent samme størrelse i juni og juli.

For afgrøderne græs, vårsæd og kartofler er udarbejdet modeller for beregning af vandindhold og vandomsætning i jorden. I beregningerne indgår nedbør og fordampning omregnet til døgnværdier samt markkapacitet for forskellige jordtyper. Der er beregnet vandingsbehov for 3 afgrøder opdelt på amtsregioner. Desuden er beregnet aktuel fordampning og afstrømning.

Fra lokaliteten Jyndevad i Sønderjylland blev det gennemsnitlige årlige vandingsbehov beregnet til 145 mm for græs, 72 mm for byg og 72 mm for kartofler ved rodzonekapacitet på 60 mm. De tilsvarende tal for lokaliteten Tystofte på Vestsjælland med rodzonekapacitet på 120 mm, blev 138 mm for græs, 57 mm for byg og 42 mm for kartofler.

Vanding medførte i gennemsnit en beregnet merafstrømning på 43 mm i græs, 39 mm i byg og 34 mm i kartofler ved Jyndevad og henholdsvis 18,21 og 20 mm for de samme afgrøder ved Tystofte.

NØgleord: Fordampningsmålere, vindhastighed, potentiel fordampning, aktuel fordampning, afstrømning fra rod- zonen, vand balance, vandingsbehov .

Summary

Potential evapotranspiration, precipitation and water balance in Danish regions were determined in the period 1956-78. The values were obtained from weekly readings from the precipitation gauge HelImann and the Danish evaporimeter HL 315. The wind speed was determined 2 m above the soil surface.

Evaporation from 5 types of evaporimeters were compared 1974-77.

The precipitation (summing up the period April-October) varied from 355 mm in the East of Jutland and Zealand to 450 mm in the West- and South of Jutland.

The variation of evaporation between provinces was only 60 mm. For thi s period the water balance was negative for all regions in Denmark.

The evaporation from four different evaporimeters, Thorsrud, GGI-3000, Class-A-plan and HL 315 without net were compared with HL 315 (the evaporimeter in common use in Denmark). Evaporation from these four evaporimeters was greater than from HL 315 in spring and autumn, but almost of the same value in June and July.

For areas covered with grass, with spring cereals or potatoes, models for calculation of soil moisture content, water conversion and irrigation are suggested. The calculations are based on precipitation, evaporation and field capacity for different types of soil.

Calculated need of irrigation according to these rules was at Jyndevad in the South of Jut/and 145 mm in grass, 72 mm in barley and 72 mm in potatoes. The field capacity (FC) was 60 mm. Corresponding results for Tystofte at Zealand was 138 mm in grass, 57 mm in barley and 42 mm in potatoes.

Irrigation caused an increase in percolation. On coarse sand at Jyndevad Experimental Station 43 mm from grass covered areas, 39 mm from spring cereals and 34 mm from potatoes. Corresponding to this, it was 18, 21, and 20 mm at areas on Zealand with abetter water capacity in the rootzone.

Key words: Evaporimeter, wind speed, evapotranspiration, water balance, water demand.

Indledning

Potentiel fordampning kan bestemmes indirekte ved måling af fordampning fra fri vandoverflade eller direkte fra en vegetation, der er optimalt forsynet med vand og har tilstrækkeligt stort bladareal til at give maksimal fordampning. Som led i undersøgelser over jordbrugets vandbehov til vanding indledtes i foråret 1956 på initiativ af professor H. C. Aslyng, Den kg!. Veterinær- og Landbohøjskole, måling af nedbør og fordamp- ning fra fri vandoverflade ved statens forsøgssta- tioner og Højbakkegård. Vand balance blev be- regnet på grundlag af disse målinger. Året efter blev også vindhastigheden inddraget i målepro- grammet.

I forbindelse med UNESCO's forsknings- program vedrørende udforskning af vandets kredsløb regionalt og globalt, Den Internationale Hydrologiske Dekade (IHD) , blev der udvalgt 18 stationer af det eksisterende net af fordamp- ningsmålere til at udgøre IHD' s net af fordamp- ningsmålinger i Danmark. Fra nettet er indsamlet data for fordampning (Hydrological Data Nor- den, Basic Data 1965-69, 1970-71 og 1972-74).

I årene 1956-63 blev måleresultaterne samlet og redigeret fra Hydroteknisk Laboratorium ved Landbohøjskolen.

I 1964 blev dette arbejde overført til Statens Forsøgsstation ved St. Jyndevad. Nettet af måle- steder er gennem årene udvidet, så det i 1978 omfattede 30 lokaliteter. Placeringen fremgår af fig. 1.

Resultaterne fra årene 1956-63 er publiceret i Tidsskrift for Planteavl (Aslyng & Hansen, 1960, ogAslyng & Stendal, 1965). Fra 1964 er måneds- opgørelser for nedbør, fordampning og vandba- lance publiceret hvert år i meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg (Gregersen, 1964--79). Desuden foreligger i stenciltryk for årene 1964--79 opgørel- ser over ugentlige måleresultater under betegnel- sen: Meteorologiske data fra statens forsøgsstati- oner og andre lokaliteter.

Data og beregninger er fra 1965 direkte anvendt som vejledning ved vanding. »Ugens vandbalan- ce« er i vækstsæsonen bragt i fagbladene: Lands- bladet, Landbrugsmagasinet og Gartner- Tiden- de. Fra 1975 er »Ugens vandbalance« også med-

rrzrr-

. . ..

_1'1100000

. .

¹

^{.. ...}

.~.[f

'-

^: _:

Æ _~O.

^'~

~ .,,::>.

~(J ~

.

Fig. 1. Placering af fordampningsmålere 1957-78.

delt af nogle af Danmark s Radio' s 8 distrikter, der sender regionalprogrammer.

Nærværende beretning omfatter resultater fra perioden

1964-78

samt en kort beskrivelse af an- vendte målemetoder. En detaljeret beskrivelse er givet i tidligere publikationer

(Aslyng & Hansen, 1960).

Der er foretaget beregning af aktuel for- dampning og afstrømning fra rodzonen for græs,

vårsæd og kartofler på vandet og uvandet jord.

For samme afgrøder er der beregnet vandingsbe- hov som gennemsnit af

20

år

(1956-77)

for for- skellige jordtyper og regioner.

Endvidere er medtaget resultater fra måling af fordampning fra forskellige typer

af

fordamp- ningsmålere.

Måler set fra oven.

'l"\.

o

dstandsmærke

jernrør

3 mm galvaniseret jernplade

Fig. 2. Skitse affordampningsmåler HL 315.

Sketch af evaparimeter.

Målemetoder

Potentiel fordampning fra fri vandoverflade (eva- poration) blev målt med fordampningsmåleren HL

315,

som er fremstillet i Danmark. Måleren er en cirkulær jernbeholder med et tværsnitareal på

0,315

m

^2,

fig.

2.

Fordampningsmåleren er ned- gravet med overkant 8 cm over jordoverfladen. I måleren og

4

cm under dens overkant er anbragt et trådnet med

5

mm kvadratiske masker. Det blev tilstræbt at holde kortklippet græs på vandet areal omkring fordampningsmåleren, så om- kringstående afgrøder ikke gav læ for måleren.

Vandstanden blev reguleret til niveau med jordoverfladen en gang om ugen og den

1.

i måne- den i perioden

1.

april til

1.

december. Der blev anvendt målekolbe, hvis indhold til mærket sva- rer til

3 mm

vand i fordampningsmåleren. På Høj- bakkegård, Jyndevad forsøgsstation og forsøgs- stationer, hvor måleresultater blev brugt i forbin- delse med vandingsforsøg, blev der reguleret

3

gange pr. uge.

Nedbøren blev målt med

200

cm

²

Hellmann standardmåler. Måleren var placeret ijorden ved siden affordampningsmåleren med overkant i ni- veau med denne. Nedbøren blev målt samtidig med regulering

af

vandstanden i fordampnings- måleren. Nedbør og fordampning er angivet i mm.

Resultaterne fra sammenlignelige målinger af potentiel fordampning ved Højbakkegård fra ve- jebart lysimeter bevokset med kortklippet græs og fordampningsmåleren HL

315

i årene

1961-64

viste, at fordampningen fra lysimctret var større end fra

fordampningsmåleren(Aslyng & Stendal,

1965).

Forholdet var som nedenfor angivet ved faktoren k for de enkelte måneder.

Måned k

April

1,2

Maj

1,3

Juni

1,3

Juli

1,4

August

1,3

September

1,2

Oktober

1,0

November O,?r

Potentiel fordampning er i det følgende angivet

som den målte fordampning fra HL

315

multipli-

ceret med ovenstående faktor.

Resultater

I hoved tabellerne I-IVer anført resultater for vindhastighed, nedbør, fordampning og vandba- lance (nedbørsunderskud). Resultaterne er angi- vet månedsvis og desuden med summer for pe- rioderne 1. april-30. juni, 1. april-31. oktober samt 1. april-30. november.

Resultaterne omfatter årene 1964-78, vindha- stighed dog kun 1964-77, da disse målinger op- hørte med udgangen af 1977. Af samme grund omfatter gennemsnit i alle hoved tabeller også kun årene 1964-77.

I teksttabel nr. ler opført regionsgennemsnit, med samme regionsinddeling, som har været an- vendt i meddelelserne: Nedbør, fordampning og vandbalance (Gregersen, 1964-78). Disse re- gionsgennemsnit er baseret på forskelligt antal måle stationer.

1. Nordjylland: Silstrup, Centralgården, Tyl- strup og Hornum.

2. Østjylland: Ødum, Bjerringbro, Skanderborg og Grenå.

3. Midtjylland: Viborg, Studsgård, Grindsted, Bording, Ågård, Askov og Lundgård.

4. Vestjylland: Borris, Stauning, Spangsbjerg og Ribe.

5. Sønderjylland: Højer, Jyndevad og Rønhave.

6. Fyn: Dallund, Blangstedgård~, Årslev og Svendborg.

7. Sjælland: Tystofte, Svinninge, Risø, HØj- bakkegård , Roskilde og Hårlev.

8. Lolland: Abed.

9. Falster: Næsgård.

10. Bornholm: Åkirkeby.

Landsgennemsnit er beregnet som gennemsnit af 10 regioner med samme vægt pr. region. I ho- vedtabellerne er tallene simpel gennemsnit.

Som det fremgår af hovedtabel I, blev der nær kysterne eller i fladt, åbent terræn målt størst vindhastighed. Det gælder især målestederne:

Silstrup, Centralgården, Stauning, Ribe, Højer, Tystofte og Åkirkeby. I gennemsnit for måleste- der og år blev vindhastigheden for perioden april -november 3,1 m/sek., beregnet som gennem- snit af 10 regioners tal. Simpelt gennemsnit gav 3,0, hovedtabel I. Beregninger på sammenhæng

mellem vindhastighed og fordampning viste, at fordampning ikke er signifikant korreleret med vindhastigheden.

Nedbøren var størst i Midt-, Vest- og Sydjyl- land og mindst på Bornholm, Lolland-Falster og Sjælland i hele perioden 1. april-30. november. I perioden 1. april-30. juni varierede nedbøren in- den for de 10 regioner fra 123 mm på Bornholm til 162 mm i Midtjylland. I samme periode varierede fordampningen kun 15 pct., fra 196 mm på Falster til 226 på Sjælland. Da der til dels er sammenfald mellem stor fordampning og lille nedbør, bliver forskellen i nedbørsunderskud - i tabellen kaldet vandbalance - ofte væsentlig større end fordamp- ningen. For den omtalte periode varierer det med 100 pet. fra 45 mm i Midtjylland til 93 mm på Sjælland. I den følgende oversigt er nogle stati- oners nedbørsunderskud angivet for perioden 1.

april-30. juni, som er den årsperiode, hvor ned- børsunderskuddet er størst. Stationerne er opført efter sugende underskud. Stationer, hvor en del af måleperioden mangler, er udeladt. Til sam- menligning er opgivet underskud for perioderne 1960-63 og 1957-59 (Aslyng

&

Stendal, 1965).

Askov ... : ... . Lundgård ... . Borris ... . Jyndevad ... . Ribe ... . Hornum ... . Tylstrup ... . Bjerringbro ... . Ødum ... . Silstrup ... . Studsgård ... . Højer ... . Grenå ... . Stauning ... . Gens. af samme stationer som i 196(}...63 og 1957-59 Årslev ... . Abed ... . Blangstedgård ... . Rønhave ... . Risø ... . Åkirkeby ... . Roskilde ... . Højbakkegård ... . Tystofte ... . Gens. af samme stationer som i 196(}...63 og 1957-59

1964-77 196(}...63 1957-59

02 32 91

20 62 90

53 25 89

53 83 113

55 44 109

56 62 67 74 78 80 84 98 123 44 31 58 62 65 80 86 91 92 99 68

79

54 74 131 115 97

126 143 114

120

119 113 141 124 112

114 153 126

115

Tabel l. Vindhastighed, nedbør, fordampning og vandbalance, gennemsnit 1964-77 Wind speed, precipitation, evapotranspiration and water balance, average 1964-77

El ^dl

, 'O 'O 'O

]

'O 'O 'O 'O

åj-g

§ § ....

.,;,

.... ^o:::: § tn==

, æ

^{:9:::: .!..}

æ

^~ ~::::

a

"" ol ^{n -}c_ c ^;>,

i

^=§ o;; 2

^'"

^{.c:: E o}

~ ^..,

Z.~ 0.~ ::E.~ >.~ ~.~

"'"

^{i:I)' ...:I}

"'"

^~

Vindhastighed, m/sec.

April ... 3.8 3.4 3.5 4.0 4.1 3.3 3.5 4.1 3.2 4.2 3.7 Maj ... 3.5 3.2 3.0 3.6 3.6 2.9 3.2 3.7 3.0 4.1 3.4 Juni ... 2.9 2.7 2.5 3.1 3.1 2.5 2.6 2.8 2.2 3.5 2.8 Gens. 1/4-30/6 ... 3.4 3.1 3.0 3.5 3.6 2.9 3.1 3.5 2.8 3.9 3.3 Juli ... 2.8 2.7 2.5 3.0 3.1 2.4 2.5 2.5 1.8 3.1 2.6 August ... 2.6 2.4 2.3 2.7 2.8 2.2 2.3 2.5 2.2 3.0 2.5 September ... 3.1 3.0 2.7 3.2 2.5 2.6 2.8 3.0 2.1 3.5 2.9 Oktober ... 3.2 3.0 2.8 3.1 3.2 2.6 3.0 3.2 2.3 3.7 3.0 Gens. 1/4-31/10 ... 3d 2.9 2.8 3.2 3.3 2.6 2.8 3. I 2.4 3.6 3.0 November ... 3.2 3.4 3.1 3.6 3.6 3.5 3.4 4.0 3.1 4.0 3.5 Gens. 1J4-30/11 ... 3.1 .3.0 2.8 3.3 3.4 2.7 2.9 3.2 2.5 3.6 3.1 Nedbør, mm

April ... 47 45 58 53 54 48 44 54 43 50 50

Maj ... 49 46 51 46 46 51 46 49 49 39 47

Juni ... 50 43 53 52 52 48 43 50 39 34 46

Sum 1/4-30/6 ... 146 134 162 151 152 147 133 153 131 123 143

Juli ... 65 62 74 68 76 59 61 67 55 55 64

August ... 50 43 56 68 64 51 52 51 45 52 53

September ... 68 57 77 80 80 59 57 56 55 67 66

Oktober ... 77 61 77 88 74 62 52 46 44 71 65

Sum 1/4-31/10 ... 406 357 446 455 446 378 355 373 330 368 391

November ... 91 80 119 118 106 83 66 71 68 81 88

Sum 1/4-30/11 • • 0 . 0 • • • • • • • 497 437 565 573 552 461 421 444 398 449 479 Fordampning, mm

April ... 46 48 42 49 46 43 48 48 42 43 46

Maj ... 75 78 74 81 78 72 81 77 75 76 77

Juni ... 90 92 91 92 94 88 97 86 79 90 90

Sum 1/4-30/6 ... 211 218 207 222 218 203 226 211 196 209 213 Juli ... 97 103 99 102 100 93 102 91 90 93 97

August ... 79 85 83 88 85 79 89 87 74 82 83

September ... 48 49 48 54 56 46 58 49 50 52 51

Oktober ... 24 24 23 29 27 23 27 24 23 28 25

Sum 1/4-31/10 ... 459 479 460 495 486 444 502 462 433 464 469

November ... 12 12 11 16 16 13 16 12 13 14 14

Sum 1/4-30/11 0 . 0 _ , 0 ' 0 • • • • 471 491 471 511 502 457 518 474 446 478 483 Vandbalance, mm

April ... l -3 16 4 8 5 -4 6 l 7 4

Maj ... -26 -32 -23 -35 -32 -21 -35 -28 -26 -37 -30 Juni ... -40 -49 -38 -40 -42 -40 -54 -36 -40 -56 -44 Sum 1/4--30/6 ... -65 --84 -45 -71 -66 -56 -93 -58 -65 -86 -70 Juli ... -32 -41 -25 -34 -24 -34 -41 -24 -35 -38 -33 August ... -29 -42 -27 -20 -21 -28 -37 -36 -29 -30 -30

September ... 20 8 29 26 24 13 -1 7 5 15 15

Oktober ... 53 37 54 59 47 39 25 22 21 43 40

Sum 1/4-31/10 ... -53 -122 -14 -40 -40 -66 -147 --89 -103 -96 -78

November ... 79 68 108 102 90 70 50 59 55 67 74

Sum 1/4-30/11 26 -54 94 62 50 4 -97 -48

Tabel 2. Specifikationer vedrørende fordampningsmålere Specijications of different evaporation measures

Type Vandareal Dybde Vandflade

m² cm

Thorsrud N . , ... 0,250 60 ved jordoverfl.

GGI-3000 USSR ... 0,300 60 ved jordoverfl.

Class-A-pan USA ... 1,150 25,5 35 cm over jordoverfl.

HL 315U DK ... 0,315 100 ved jordoverfl.

HL 315 DK ... 0,315 100 ved jordoverfl.

Tabel 3. Relation mellem forskellige fordampningsmålere, St. Jyndevad 1974-77 HL 315 = 100

Proportion between difJerent evaporation meas ures 1974-77

April Maj Juni Juli August Sept. Okt.

Thorsrud

1974 ... 118 120 115 94 115 144 99

1975 ... 105 126 81 86 106 125 109

1976 ... 132 112 91 91 97 103 126

1977 ... 112 112 120 89 99 115 94

Gns ... 118 118 100 90 103 121 110

GGI-3000

1974 ... 116 109 117 102 113 118 97

1975 ... " ... 90 108 106 102 116 115 98

1976 ... 112 101 109 102 106 106 112

1977 ... 90 95 102 98 110 81 123

Gns ... 105 103 109 101 111 104 107

Class-A-pan

1974 ... 180 154 164 161 165 144 91

1975 ... 164 174 158 143 106 172 115

1976 ... 174 177 157 131 159 134 116

1977 ... 157 168 154 139 155 136 190

Gns ... 171 169 158 141 142 147 125

HL 315 uden net

1974 ... 114 102 103 92 104 100 121

1975 ... 87 102 98 96 104 110 100

1976 ... 106 96 96 94 99 95 103

1977 ... 75 85 97 94 98 103 113

Gns ... 99 96 98 94 101 102 107

Trådnet

+

Apr.-Okt.

115 103 102 106 106

112 107 106 101 106

160 147 152 153 153

103 101 103 106 101

Sammenligning af fordampningen fra 5 typer af fordampningsmålere

På arealet ved Jyndevad forsøgsstations klima- station blev der 1974-77 foretaget sammenligning af fordampningen fra fem fordampningsmålere af forskellig type. Fordampningen fra en måler af norsk fabrikat (Thorsrud), en russisk type (001-3000), den amerikanske (Class-A-pan) og HL 315 uden trådnet, blev sammenlignet med fordampningen fra den i Danmark siden 1956 an- vendte type af HL 315, hvor der 4 cm over vand- overfladen findes et trådnet med huller i 5 x 5 mm kvadrat.

Før sammenligning er de aflæste værdier fra HL 315 multipliceret med de side 114 angivne faktorer.

Tabel 3 viser, med HL 315 = 100, forholdet mellem fordampningen fra de forskellige målere på månedsbasis april·-oktober. Et overblik over gennemsnitsresultater fås affig. 3, der viser gen- nemsnit af 4 års måleresultater i relation til HL 315, den vandrette linie. Værdierne fra Thorsrud afviger i gennemsnit fra HL 315 med plus 6 pet., men på månedsbasis var der ret store afvigelser.

Tendensen var større fordampning i april, maj, september og oktober end fra HL 315, samme fordampning i juni og august og 10 pct. mindre fordampning i juli.

Forholdstal 170 ...

.. , ...

,

^•..

""-,-_

•...

_

... ,,,

...•...•...

160 Clase A_pen

150 140 130

120 Thorerud

110 GGI-30oo

100+-~_.~_.= __ . _ _ _ _ _ _ ~~~~~~==~~--

__ _

apr.

Fig. 3. Sammenligning mellem 4 forskellige fordamp- ningsmålere og HL 315 vandret linie, gennemsnit

1974-77.

Comparison between di/ferent evaporation measures, average 1974-77.

001-3000 havde i gennemsnit også 6 pet. større fordampning end HL 315, men set på enkeltmå- neder var der bedre overensstemmelser mellem måleresultaterne fra 001-3000 og HL 315 end mellem Thorsrud og samme.

Class-A-pan gav i gennemsnit 53 pet. større fordampning end HL 315. Mvige1sen var størst i april-maj op til 80 pet. og mindst i oktober 25 pet.

Fordampningen fra HL 315 uden net afveg kun lidt fra HL 315. Det må erindres, at sidstnævntes resultater fremkommer ved multiplikation med en for hver måned specifik faktor. Den væsentlig- ste årsag til anvendelse af et fintmasket trådnet over HL 315, er at hindre dyr i at fjerne vand fra måleren.

Ved Hydroteknisk Laboratoriums klimasta- tion på Højbakkegård blev der i 1964-70 foretaget sammenligning med HL 315 med væsentlig større hulareal i trådnettet. Denne måler havde ca. 40 pet. større fordampning end HL 315 (Kristensen, 1971), men risikoen for at fugle eller andre dyr fjerner vand fra måleren øges med større maske- vidde i trådnettet eller med helt udækkede måle- re.

Beregning af vandindhold og vandomsætning i jorden

Nedbør og fordampning har indflydelse på jor- dens fugtighedsforhold. I det følgende er data fra 20 års målinger (1957-76) anvendt til beregning af vandingsbehov , vandingstidspunkt og afstrøm- ning fra rodzonen i forskellige afgrøder og fra jordtyper med forskellig rodzonekapacitet.

Orunddata for beregningen er de ugentlige målin- ger affordampning og nedbør ved jordoverfladen.

Den ugentlige fordampning er ved beregningen fordelt ligelig på ugens syv dage, medens nedbør er fordelt forholdsmæssig i henhold til daglig ned- bør målt i 1,5 meters højde, på en klimatologisk station i nærheden af fordampningsmåleren. Be- regningsmetoden er en let modificeret form af en metode, der er beskrevet af Johansson 1974.

I modellen indgår følgende størrelser og symboler:

N Nedbør ved jordoverfladen mm

Ep Potentiel fordampning målt med HL 315 multipliceret med korrektionsfaktoren side

114 mm

Ea Aktuel fordampning (Eb + Eu) mm Eb Fordampning fra buffermagasin mm Eu Fordampning fra hovedmagasin mm k Koefficient ~ 1 til korrektion af Ep, k er

hovedsagelig bestemt af afgrødens udvik- lingstrin

kb Korrektionskoefficient for buffermagasin ku Korrektions koefficient for hovedmagasin Vb Vandforråd i et overfladisk buffermagasin.

Max. 3 mm mm

Vk Rotlzonekapacitet i hoved magasin (dvs. tilg.

vand ved markkapacitet) mm

Vu Forråd af tilgængeligt vand i hovedmagasin mm Mf Magasinfyldningsgrad (Vb + Vu)/Vk % A Afstrømning fra hovedmagasinet. Fore-

kommerførst ved overskridelse af 1,1 Vk -;.

Vb mm

I modellerne er foretaget beregning med for- skellig magasinstørrelse, der er afhængig af jord- type og effektiv roddybde for den pågældende afgrøde.

I tabel 4 er vist et eksempel på beregning af den daglige fordampning og ændring i vandbalancen.

Tabel 4. Daglige ændringer i vandbalance ved Studsgård, vandkapacitet: 70 mm Change ofwater balance, daily at Studsgård

Dato Uden vanding

1961

April N Ep kEp Vb Vu A Eb Eu Ea %Mf

1 10.6 1.3 1.30 0.0 70.0 0.0 0.0 1.30 1.30 100.0

2 0.0 1.3 1.30 3.0 72.7 3.6 0.65 0.65 1.30 108.1

3 0.4 1.3 1.30 2.4 72.0 0.0 0.65 0.65 1.30 106.3

4 3.3 1.3 1.30 2.1 71.4 0.0 0.65 0.65 1.30 105.0

5 0.6 1.3 1.30 2.4 73.2 0.0 0.65 0.65 1.30 107.9

6 8.6 1.4 1.44 2.3 72.6 0.0 0.65 0.65 1.30 107.0

7 2.0 1.4 1.44 2.4 73.3 6.5 0.72 0.72 1.44 108.1

8 0.0 1.4 1.44 2.3 73.3 0.7 0.72 0.72 1.44 107.9

9 0.0 1.4 1.44 1.6 72.6 0.0 0.72 0.72 1.44 105.9

10 0.0 1.4 1.44 0.8 71.8 0.0 0.72 0.72 1.44 103.8

11 0.0 1.7 1.74 0.1 71.1 0.0 0.13 1.31 1.44 101.8

12 0.0 1.7 1.74 0.0 69.8 0.0 0.0 1.74 1.74 99.7

13 5.9 1.7 1.74 0.0 68.1 0.0 0.0 1.74 1.74 97.2

14 0.0 1.7 1.74 3.0 69.2 0.0 0.87 0.87 1.74 103.2

15 0.2 1.7 1.74 2.1 68.4 0.0 0.87 0.87 1.74 100.7

16 0.0 2.6 2.60 1.5 67.5 0.0 0.87 0.87 1.74 98.5

17 0.0 2.6 2.60 0.6 66.6 0.0 0.59 2.01 2.60 96.0

18 0.0 2.6 2.60 0.0 64.6 0.0 0.0 2.60 2.60 92.3

19 0.0 2.6 2.60 0.0 62.0 0.0 0.0 2.60 2.60 88.6

20 0.0 2.6 2.60 0.0 59.4 0.0 0.0 2.60 2.60 84.9

21 0.0 3.5 3.47 0.0 56.8 0.0 0.0 2.60 2.60 81.1

22 0.0 3.5 3.47 0.0 54.2 0.0 0.0 3.38 3.38 77.4

23 0.0 3.5 3.47 0.0 50.8 0.0 0.0 3.21 3.21 72.6

24 0.0 3.5 3.47 0.0 47.6 0.0 0.0 3.05 3.05 68.0

25 0.0 3.5 3.47 0.0 44.6 0.0 0.0 2.90 2.90 63.7

26 0.0 3.7 3.75 0.0 41.7 0.0 0.0 2.76 2.76 59.5

27 0.0 3.7 3.75 0.0 38.9 0.0 0.0 2.83 2.83 55.6

28 0.0 3.7 3.75 0.0 36.1 0.0 0.0 2.68 2.68 51.5

29 0.3 3.7 3.75 0.0 33.4 0.0 0.0 2.54 2.54 47.7

30 0.0 3.7 3.75 0.3 30.8 0.0 0.27 2.23 2.50 44.4

Der er benyttet lidt forskellige beregningsme- toder for afgrøderne græs, vårsæd og kartofler.

Korrektionskoefficienten k varierer efter afgrø- dens art og afgrødens udviklingstrin, som vist i fig. 4. For græs er k = 1 hele beregningsperioden.

k, kb og ku

P:7:'~

1/4 28/4 2B/S 1/7 le/8 26/U

1,0

o,

kartofler

:J

1~4;::::=::;:28;/:4 :::::'::::2l~/-5

--2e"":/""'5 -.

--::"2~-;:/B:---I1

^25/U

ku ^kartofler

Slld19~.J

1,0 kb

1/4 28 4 I 2B/S 27/6 ^" l/le ^{' t} 26/U

Fig. 4. Værdier af koefficienterne k, ku og kb for arealer med vårsæd eller kartofler.

Values of the coefficients k, ku and kb on areas with spring cereals or potatoes.

Model for græsmark

Den daglige aktuelle fordampning Ea består af en del Eb fra buffermagasinet, hvis dette ikke er tomt, og en del Eu fra hovedmagasinet. For- dampningen fra buffermagasinet kan højst blive 0,5 Ep og kan ikke overstige buffermagasinets aktuelle indhold. Hvis ikke hele værdien kan ta- ges fra buffermagasinet, tages resten fra hoved- magasinet.

Fordampningen fra hovedmagasinet Eu bereg- neS på grundlag af differencen Ep-Eb. Ved god vandforsyning og med tomt buffermagasin er Eu således lig ku x Ep. Maksimalværdien af Eu (Ep-Eb) antages, bliver realiseret for Vu ~ 0,8 Vk i magasin 1-3 og for Vu :::,. 1,0 Vk i magasin 4--6 (se tabel 5).

N år indholdet i Vu er mindre end disse grænse- værdier aftager fordampningen Eu lineært med aftagende værdier af Vu efter følgende relation:

Eu/Eu max. = (Vu

+

0,2 Vk)/C x Vk Fordampningen Eu forudsættes således først at ophøre ved Vu

<

-0,2 Vk. Værdierne af C og Vk kan aflæses af tabel 5. Afstrømning finder sted, når Vu på grund af nedbør bliver større end (1,1 Vk-Vb) = 1,1 Vk - 3,0.

Model for vårsæd

Beregningsmetoden for vårsæd består affem de- le. En for bar jord før fremspiring. En periode fra fremspiring og 30 dage frem. Den egentlige vækstperiode hvor Ea beregnes ud fra Ep ligesom ved græsmarker, og hvor beregningsmetoden er

TabelS. Hovedmagasiner, karakteristiske værdier og vandmængder ved vanding, mm Water reservoir, characteristic values and amounts of irrigation water, mm

I. ... . 2.

3.

4 . . . . 5.

6.

Hoved- magasin

Vk mm 60 80 100 120 140 160

Mindste Vu for Eu = Eu max.

faktor 0,8 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0

mm 48 64 80 120 140 160

Værdi af C

1,0 1,0 1,0 1,2 1,2 1,2

Max. Vu før afstrømning (1, l Vk-3)

mm 63 85 107 129 151 173

Vandmængde ved vanding

mm 30 40 50 60 70 80

den samme. En nedtrapningsperiode fra 1. juli og 40 dage frem, og endelig den følgende tid af måle- perioden indtil 26. november. Fig. 4 angiver de nævnte perioder.

Beregninger udført på dele af materialet viste bedre resultater ved »fast fremspiringsdato«

fremfor at anvende de aktuelle datoer forfremspi- ring. Den første periode blev herefter tiden 1.

april til 28. apri1. I denne periode regnes Eb og Eu uafhængigt af hinanden. Der er regnet med en k-værdi kb for buffermagasinet og en anden k-værdi ku for hovedmagasinet. Kb er ved start 1.

april 0,3 og vokser med 0,025 pr. dag i løbet af 28 dage til 1,0. Ku er i denne periode 0,1 og vokser derefter med 0,03 pr. døgn og når efter 30 døgn værdien 1,0.

I anden periode, 29. april til 28. maj er kb 1,0 og ku vokser med 0,03 pr. døgn til den når værdien 1,0. Eb og Eu beregnes stadig uafhængig af hin- anden, men Eu begrænses dog af Eb således:

Eu max. = ku (Ep - Eb)

I tredje periode, 29. maj til 1. juli anvendes samme beregningsmåde som for græsmark.

I fjerde periode 2. juli til 10. august reduceres koefficienten til Ep (fælles kb og ku) med 0,01 pr.

døgn til den i løbet af 40 døgn når værdien 0,6. I øvrigt anvendes beregnings måde som for græs- mark.

I femte periode holdes k konstant lig 0,6. Ea kan således maximalt opnå værdien 0,6 Ep. Be- regningsmetode som for græsmarker anvendes også i denne periode.

Model for kartofler

Beregningsmetoden for kartofler ligner bereg-

ningsmåden, der er anvendt for vårsæd og ad- skiller sig mest fra denne ved at andre datoer afgrænser de forskellige perioder.

I øvrigt er der anvendt forskellige grænsedatoer for middeltidlige og sildige kartofler, se tabel 6.

Første periode beregnes ens i vårsæd og kar- tofler, som det også fremgår af fig. 4.

I anden periode adskiller kartofler sig fra vår- sæd ved at der optræder en periode af forskellig længde for middeltidlige og sildige sorter, hvor k er 1,0 og ku er 0,1. Dette refererer til senere fremspiring af kartofler end af vårsæd og til en forskel i behov for vandingens påbegyndelse. I øvrigt har det i kartofler ligesom for vårsæd vist sig hensigtsmæssig med fikseret fremspiringsda- to, tabel 6. Beregningsmetode i øvrigt som anden periode i vårsæd.

Tredje periode svarer helt til anden periode i vårsæd, se fig. 3, og der anvendes samme bereg- ningsmetode.

I fjerde og femte periode foregår beregningerne som for græsmark, blot med den ændring at k i femte periode er begrænset fra 1,0 til 0,6.

Eksempler på opgørelser

Beregningsmodellerne kan benyttes til beregning af vandingstidspunkter, og der er da indlagt en dato, hvorefter vanding ikke mere skal finde sted, se tabel 6.

For alle afgrøder gælder, at beregningsperio- den omfatter 240 dage, fra 1. april og til 26. no- vember. Ud fra de oprindelige ugesummer af nedbør og fordampning er der udskrevet tabeller omfattende 48 femdøgnsperioder og tabeller om- fattende resultater for 8 måneder

a

^{30 dage.}

Tabel 6. Datoer for fIkseret fremspiring, stop for vanding, nedtrapning af Ea og nedvisning Dates af fixed emergence, stop of irrigation, reductian af Ea and haulm destruetion

Fordampnings- Frem- N ed trapning Stop for Ned-

regnskab fra ;piring af Ea fra vanding sprøjtning

Græsmark 1/4 ingen ingen

Vårsæd 1/4 28/4 2/7 16/7

Kartofler I 1/4 21/5 20/8 1118 20/8

Kartofler II 1/4 28/5 1/10 11/9 1110

Roer 1/4 ingen ingen

Tabel 7. Afstrømning, mm, sum af 5 døgns- og 30 døgnsperioder Percolation from the soil, mm. Periods of 5 and 30 days

Periode 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968

1/4 - 5/4 10 7 5

6/4 -10/4 3 32 18 21 17 8 20 32 9

11/4 -15/4 9 17 20 7 20 3 23 21 27

16/4 -20/4 11 10 1 6 8 2 22 5 16 13 2

21/4 -25/4 11 15 12 9 12 25 18 13 6

26/4 -30/4 10 8 7 4 10 7 19 2

1/5 - 5/5 2 4 3 11 29 4 12

6/5 -10/5 18 5 19 5 18 9 35 17 28

11/5 -15/5 12 15 8 34 6 19 11 5 20

16/5 -20/5 8 17 3 9 6 5 8 8 8 17 17

21/5 -25/5 5 3 1 17 14 1 2 24 9 7

26/5 -30/5 50 9 2 7 2 5 7

31/5 - 4/6 3 3 13 11 13 32

5/6 - 9/6 38 36 24 23

10/6 -14/6 19 3 3 5 11

15/6 -19/6 6

20/6 -24/6 2 10 16 28

25/6 -29/6 9 16 6 3 13 18

30/6 - 4/7 8 8 5

5/7 - 9/7 2 3

10/7 -14/7 9 3 7 28 8 3

15/7 -19/7 16 19 25 14 3 11 7 14

20/7 -24/7 9 8 12 2 23 10 6

25/7 -29/7 7 14 3 14 8 10 15 1

30/7 - 3/8 2 33 12 4 3 3 23

4/8 - 8/8 36 5 13 4 22 16

9/8 -13/8 9 7 6 9 24 10 13 29

14/8 -18/8 13 21 15 4 21 7 34 4 4

19/8 -23/8 11 1 29 31 17 26 22 30

24/8 -28/8 33 28 10 12 28 27 4

29/8 - 2/9 9 3 26 2 13 7 20 2 9

3/9 - 7/9 4 20 l 9 15 14 20 7 8

8/9 -12/9 21 2 21 21 8 16 4 2 4

13/9 -17/9 42 17 17 4 5 13 14 6

18/9 -22/9 ^... 18 12 3 2 42 1 5 57 2

23/9 -27/9 11 29 7 9 2 15 26

28/9 - 2/10 5 10 6 24 3 10

3/10- 7/10 13 5 13 29 28 26 23 14

8/1 0-12/ 10 12 16 3 12 19 10 44 28 57

13/10-17/10 21 25 10 10 8 20 16 5 12 18 18

18/1 0-22/1 O 35 23 44 37 2 22 39 1 21 53 19

23/10-27/10 34 9 25 29 42 2 24 22 19 25 10

28/10- l/lI 45 5 27 16 20 21 12 11 8 11 28 18

2/11- 6/11 59 26 18 49 34 12 11 8 33 6 16 13

7/11-11/11 53 12 23 22 23 7 34 5 13 2 12 38

12/11-16/11 15 35 30 17 17 17 32 17 11 9 24 16

17/11-21/11 12 13 34 32 14 14 45 29 IO 30 15 26

22/11-26/11 13 11 13 24 13 11 62 16 11 29 12 25

April ... ZZ 47 69 51 47 Maj ... Z3 106 4 23 39 Juni ... 58 13 14 13 Juli ... 7 39 39 50 August ... 68 124 28 54 77 September ... 106 44 49 51 Oktober ... 120 89 25 83 98 November ... 197 101 145 161 121 Sum ... 600 562 271 473 495

Tabellerne omfatter:

Nedbør, N

Potentiel fordampning, Ep

Aktuel fordampning fra uvandet jord, Ea Afstrømning fra uvandet jord, A

Magasinfyldningsgrad i pet. fra uvandet jord, Mf Aktuel fordampning fra vandet jord, Ea Afstrømning fra vandet jord, A

Et eksempel på disse tabeller, afstrømning for kartofler på vandet jord, er vist i tabel 7. På basis af tabeller over magasinfyldningsgrad er udarbej- det diagrammer, der ved symboler viser maga- sinfyldningsgrad i femdøgnsperioder for hele

46 34 30 80 91 74 ZZ

68 51 53 74 67 31 83

11 Z8 60 19 76 32 41

11 Z6 44 64 Z3 3 30

92 97 3 27 42 71 31

61 43 49 65 44 90 46

37 137 77 44 121 151 127 83 196 86 86 86 107 135 411 614 401 458 552 559 514

måleperioden. Diagrammerne er

af

pladshensyn ikke medtaget i beretningen, men et eksempel er vist i fig. 5.

På vandet jord udløser beregningsmodellerne vanding, når 50 pet.

af

tilgængeligt vand - her 50 pet.

af

vand fra hovedmagasinet - er brugt, og der regnes med tilførsel

af

vandmængden

!-2

Vk. An- tal vandinger pr.

år

og de aktuelle vandingsdatoer er udskrevet i tabeller. Et eksempel med kartofler er vist i tabel 8.

Por 28 stationer foreligger beregninger ved den for stationen karakteristiske markkapaeitet (ma- gasinstørrelse), men desuden er der for en del

Tabel 8. Vandingsbehov i kartofler ved Jyndevad 1957-76 Demand for irrigation in potatoes at Jyndevad Vandkapacitet: 60 mm Vandmængde pr. gang: 30.0 mm

Ar Antal Dato

1957 1 6/7

1958 1 14/7

1959 3 17/6 23/6 23/7

1960 1 25/6

1961 1 4/7

1962 1 19/6

1963 l 14/6

1967 1 21/6

1968 2 20/6 8/8

1969 l 31/7

1970 2 15/6 24/6

1971 1 11/7

1972 l 24/7

1973 2 21/6 8/7

1975 3 24/6 5/7 8/8

1976 5 16/6 29/6 8/7 22/7 1/8

VANOKAPACITE1': -60 ~'" KARTFL 1 UVANoeT

A.R APR NAJ JUNI JULI AUG SEP OKT NQV

1957 ••• 4.+.*.*.+**+.=-- •• ---=-~=**++++++++++++++++++

1958 ++++++++++++***====-.-=*+++++++.*.++++++++++++++

1959 +++++-fo+*****='::--. 0 . - - .0 • • • - - • • • • • • • • 1)000-.+++".

1960 • • • ++ •• * ••••••• =-.--=****++ •• ++++ •••• **+++++++++

l~El +++++++++++*~.+ •• =--=*****+*+++*ff++++4+++++++++

1962 ++++++.++++++*==---==--=.*++++++++~+++++++++++

1963 **++++++++++*==.~=*~=~= _____ *.+.t+~*+~~~++++.++.

1~64 +t+.+++++++.*+*~**==****.====: ••• ++++*++.++++++~

1965 .+t+.++++++.*.=_== __ =*~.+.= __ =*++.+.++++ ••• +++~+

1966 ++++++++++++**=~=~~=_=**=.+***++.++**+++++++++t+

1967 +++++++++++++*==--=---=----= •• *+.++.+t+++~+++t++

1~6a +++.+.+++++.**=~-•• ~ •• *.=---===*.*~+++++++++.+++

1969 +*+++++++++++**=**.=*==-- •• o.~=~==--=**== •• *.+++

1970 ++++++++++++**=- •• -:---=.===.*.=++++++++++++++++

1971 ... *===** .*=~. --*.++*::* + ••• +++ ++++++++ + ..

1972 +++++++++++++++**.**.=--=++ •• ~=~=**** •• *** •• +++ ..

1 ~73 .. ++tt-+++++++. t*=-.~ ••• *+*.=*==--==--*++ t++++++t-t-.

1~74 * •• ^*.~* •• ^*.~.**= ••• *.+**+*.+**=.tt+.++.++++.+ •••

1975 +++++++++*+***==- ••• 0 •• - ••• 0-=-=++++++++++++++++

lq76 ++++++++*+++.*=~-•• O.OJQOOOOOOO ••• -=.++.t+++++++

TEGNFORI<LAR Ir.tG

< o ~ 0-25 ~ 25-50 X

•

50-75 "

75-100 "

> lCO "

Fig. 5. Magasinfyldning i 5-døgnsperioder ved Jynde- vad.

stationer foretaget beregninger ved 6 forskellige magasinstørrelser. Der foreligger således for græs 120 forskellige eksemplarer af ovennævnte ta- beller. For vårsæd ligeledes 120 og for henholds- vis midd eltidlige og sild ige kartofler 168, i alt 3456 tabeltIdskrifter. Tabellerne opbevares ved Jyn- devad forsøgsstation.

Vandingsbehov ved forskellig magasinstørrelse (rodzonekapacitet )

På basis af de ugentlige måleresultater for nedbør og fordampning, er der beregnet vandingsbehov ved forskellig rodzonekapacitet. Resultaterne er angivet for amtsregioner og er vist i tabel 9.

Tabel 9. Vandingsbehov ved forskellig rodzonekapacitet, gns. mm pr. år Demand for irrigation at di/ferent field capacity, mm in average per year

Rodzonekapacitet Rodzonekapacitet

60 80 100 120 140 160 60 80 100 120 140 160

Græsmarker Vårsædsmarker

Nordjylland ... 160 145 135 95 90 85 85 75 70 45 35 30 Viborg ... 180 170 160 120 100 100 85 75 65 55 50 45 Aarhus ... 190 180 170 120 110 100 85 80 75 50 45 40 Vejle ... 140 130 120 80 75 70 75 70 55 35 30 25 Ringkøbing ... 165 150 135 100 95 85 80 75 65 45 35 30 Ribe ... 160 140 130 75 70 65 80 70 60 45 35 25 SøndeIjylland ... 160 150 135 100 95 90 80 75 65 45 40 25

Fyn • • • • • • • 0 . 0 • • • • • • • • 155 140 130 100 95 90 75 70 60 45 40 25

Vestsjælland ... 225 200 195 135 130 125 95 85 80 60 55 50 Østsjælland ... 175 155 150 105 95 90 80 75 70 45 35 30 Lolland-Falster ... 160 140 135 90 85 80 75 65 55 35 30 15 Bornholm ... 180 165 160 105 105 100 85 80 65 45 40 35 Gennemsnit ... 171 155 146 102 96 90 82 75 65 46 39 32

Middeltidlige kartofler Sildige kartofler

Nordjylland ... 80 65 60 35 30 25 80 75 70 45 40 30 Viborg ... 90 85 80 65 55 50 120 110 105 75 65 55 Aarhus ... 90 80 70 50 35 30 115 100 90 60 50 45 Vejle ... 80 65 60 45 25 20 85 75 70 45 40 35 Ringkøbing ... 80 70 65 45 40 35 90 80 75 50 45 40 Ribe ... 75 70 55 35 25 20 80 75 70 35 30 25 Sønderjylland ... 75 60 50 35 25 20 85 75 65 40 30 25

Fyn ... 75 70 60 35 25 20 90 75 70 40 35 30

Vestsjælland ... 100 90 80 60 50 35 125 115 105 70 65 60 Østsjælland ... 75 65 60 35 30 25 90 75 65 45 35 30 Lolland-Falster ... 70 55 50 30 20 15 85 65 60 40 35 30 Bornholm ... 90 80 70 45 40 35 100 85 80 60 55 50

Gennemsnit ... 82 71 63 43 33 28 95 84 77 50 44 38

Tabel 10. Beregnet aktuel fordampning, uvandet og merfordampning ved vanding, gennemsnit 1957-76 Caleulated aetual evapotranspiration from non-irrigated area, and raise of evapotranspiration by irrigation,

average 1957-76

'"O ....

""

'"O ClIl

.... ^'"O Il) '"O ;...

ogb ^0:1 ;. ^Q, :ol S ;. ^{E oD Il) Il)}

4::

]

Il) .':I

e

^S

'S

^0:1

^'"

^{;. ;. Il)}

'"

_~ ^{/li) o}

"*

^{~ ~ '"O}

....

'"O _B 'g ^;...

>. '"

^o _~

=

o ^{oD Il) ~ .>< :;;a}

^'"

^{Il) '8 Il)}

~ ~

1ii '"

^{.... ;... o oD}

Cl)

...,

_E-<

:r:

!Xi

< ,< ,<

^{f-< ~}

< :r:

Magasin, mm 70 70 95 95 95 95 95 95 95 110 110 110 120 120 120 150 a. græs, uvandet

April ... 46 46 47 45 46 45 40 47 45 39 39 40 47 44 46 46 Maj ... 59 60 57 62 61 59 56 63 60 52 59 63 64 66 61 66 Juni ... 56 56 59 58 59 62 58 60 58 64 63 59 59 65 58 71 Juli ... 55 60 56 55 61 60 59 60 55 62 59 53 60 62 58 71 August ... 56 56 48 52 51 52 53 58 50 53 53 47 52 57 55 64 September ... 39 42 33 38 37 39 38 45 37 38 36 39 39 42 37 51 Oktober ... 25 23 22 23 23 25 24 28 22 24 22 25 24 24 23 32 November ... 12 12 15 12 12 13 13 14 11 12 11 12 13 11 10 15 Sum ... 348 354 337 345 350 355 341 375 338 344 342 338 358 371 348 416 b. græs, vandet

April ... O O O O O O O O O O O O O O O O

Maj ... 19 12 9 10 6 8 6 7 7 3 2 4 5 3 3 1 Juni ... 39 32 22 28 26 17 18 25 25 10 15 22 20 17 12 8 Juli ... 40 26 29 29 31 22 21 26 29 15 20 28 26 23 18 15 August ... 26 16 20 17 25 16 15 20 22 11 15 25 25 14 15 11 September ... 14 6 9 8 13 6 6 12 11 5 8 11 15 9 8 6

Oktober ... 3 3 1 l 4 2 2 3 3 l l 3 5 3 2 2

November ... O O O O l O O O O l l O l l 1 O

Sum ... ' .... 141 95 90 93 106 71 68 93 97 46 62 93 97 70 59 43 c. vårsæd, uvandet

April ... 16 18 16 16 17 16 15 17 16 15 15 15 16 16 17 17 Maj ... 55 53 49 53 51 49 46 53 51 43 46 51 54 55 51 54 Juni ... 65 65 70 69 70 70 66 71 70 70 71 70 70 75 67 81 Juli ... 51 55 53 52 57 56 56 56 53 57 55 52 58 59 55 68 August ... 39 39 34 36 37 36 37 40 36 35 36 35 39 41 39 45 September ... 26 27 22 26 26 25 25 30 25 24 24 27 28 29 26 34 Oktober ... 16 15 13 15 15 16 15 18 14 15 14 16 17 16 15 20

November ... 7 7 9 7 7 8 8 8 7 8 7 7 8 7 7 9

Sum ... 275 279 266 274 280 276 268 293 272 267 268 273 290 298 277 328 d. vårsæd, vandet

April ... O O O O O O O O O O O O O O O O

Maj ... l l O O O 1 O O O O O O O O O O

Juni ., ... 29 23 12 17 14 8 10 14 13 5 7 11 10 7 4 l Juli ... 32 20 21 21 23 16 15 20 20 10 13 19 19 13 10 7 August ... 13 6 9 8 12 7 7 9 10 5 7 11 10 6 7 5

September ... 7 2 4 2 5 3 2 5 4 2 3 4 6 3 3 2

Oktober ... l 1 1 O l O l 1 l O O l l l 1 l

November ... O O O O l O O O O O O O l O O O

Sum ... 83 53 47 48 56 35 35 49 48 22 31 46 47 30 25 16

Tabel 11. Beregnet afstrømning, uvandet og merafstrømning ved vanding, gennemsnit 1957-76 Caleulated pereolation from non-irrigated area, and raise of pereolation by irrigation, average 1957-76

"B

«Il

~

^{"'g ;>}

..,

_b ^§'

^§

_S ^{<Il ;> ~}

^..,

^{"C 2 <Il Oll ;> ;> oD >.}

..,

^4::

^.., _] ^..,

<Il

a 'E

~ ^{Oll o} ~

~

^{~ "C}

^...

"C "C <Il

..,

~ ^..,

.s

^{s:: ~ o ;:I}

~

^,.>:i

^'" ..,

_.~

>. ^"C o ~ ^<Il

...

>. o oD

(ZJ

...

E-<

::t:

0 i:!l

« ,« ,«

^{E-< p::} <:

::t:

Magasin, mm 70 70 95 95 95 95 95 95 95 110 110 110 120 120 120 150 a. græs, uvandet

April ... 21 18 12 13 13 16 16 14 10 18 15 12 7 14 14 9

Maj ... 6 6 3 4 4 9 5 2 5 11 6 4 2 3 4 2

Juni ... 1 2 2 3 3 O 1 l 3 3 3 O 2 l 2 O

Juli ... 6 3 5 3 2 3 2 1 O 6 1 O O O 1 O

August ... 21 23 11 5 7 21 11 6 2 21 8 5 O 9 3 5 September ... 24 22 8 7 3 25 17 10 1 25 7 8 4 5 5 10 Oktober ... 41 48 27 24 12 42 42 20 14 46 20 18 4 13 11 32 November ... 71 61 41 35 33 66 52 33 36 56 35 31 12 25 20 45 Sum ... 191 183 109 94 77 182 146 87 71 186 95 78 31 70 60 103 b. græs, vandet

April ... O O O O O O O O O O O O O O O O

Maj ... 2 2 2 O O O O 1 O O O O O O O O

Juni ... 7 3 1 3 4 5 6 3 2 O 3 1 1 l l O

Juli ... 9 11 9 13 10 10 7 9 3 7 3 5 2 6 4 O

August ... 8 13 7 9 7 9 8 7 10 6 6 7 4 9 2 8

September ... 6 6 5 7 8 3 5 8 7 2 7 6 1 4 5 2

Oktober ... 12 3 7 7 12 8 7 5 8 6 4 13 4 7 5 6

November ... 5 5 10 16 12 7 8 9 6 9 5 6 6 5 2 8

Sum ... 49 43 41 55 53 42 41 42 36 30 28 38 18 32 19 24 c. vårsæd, uvandet

April ... 29 28 19 20 20 24 23 22 17 25 21 17 15 22 21 16 Maj ... 16 16 15 13 15 21 14 12 14 22 16 11 10 11 13 8

Juni ... 2 2 3 5 4 2 2 3 5 3 5 l 3 1 2 l

Juli ... 8 4 8 6 3 7 4 2 I 11 2 l O 1 3 O

August ... 35 37 19 14 14 36 21 18 7 35 16 13 5 17 10 18 September ... 37 40 19 23 13 38 32 25 15 40 23 16 12 19 18 29 Oktober ... 55 61 41 35 30 56 57 34 31 58 35 33 15 27 26 54 November ... 81 70 55 58 42 78 63 45 45 67 44 42 27 36 31 60 Sum ... 263 258 179 174 141 264 216 161 135 261 162 134 87 134 124 186 d. vårsæd, vandet

April ... O O O O O O O O O O O O O O O O

Maj ... O O O O O O O O O O O O O O O O

Juni ... 6 5 l 4 3 4 2 2 O l l O O 1 O O

Juli ... 12 12 7 9 10 7 4 8 5 7 3 4 4 5 6

August ... 6 14 6 9 6 6 12 13 14 8 9 8 8 7 6 11

September ... 5 3 11 8 7 4 3 7 5 4 3 12 3 4 2 4

Oktober ... 8 2 9 7 7 9 5 5 7 6 O 9 3 6 5 6

November ... 3 3 4 O 10 l 4 7 6 4 4 8 3 2 2 3

Sum ... 40 39 38 37 43 29 30 42 37 30 20 41 21 25 21 25

Følgende stationer har dannet grundlag for be- regningen:

Nordjyllands amt: Tylstrup og Hornum.

Viborg amt: Bording gange 0,666.

Århus amt: Ødum og Grenå.

Vejle amt: Ågård.

Ringkøbing amt: Studsgård og Borris.

Ribe amt: Spangsbjerg gange 1,05.

Sønderjyllands amt: Højer og Rønhave.

Fyns amt: Blangstedgård.

Vestsjællands amt: Tystofte.

Østsjællands amt: Roskilde gange 0,95.

Lolland-Falster: Abed.

Bornholm: Åkirkeby.

Når ikke alle stationer indgår i beregningen, skyldes det, at der ikke er foretaget daglige be- regninger på flere magasiner ved alle stationer.

Stationerne Bording, Spangsbjerg og Roskilde har færre år med målinger end de øvrige stationer.

De anførte faktorer, der er anvendt for disse 3 stationer skal korrigere for årsvariationer.

Aktuel fordampning og afstrømning

I tabellerne 10 og 11 er vist beregnet aktuel for- dampning og afstrømning ved de stationer, hvor målingerne er gennemført i mindst 20 år. Der er brugt aktuelle magasinstørrelser fra de pågæl-

dende stationer, svarende til plantetilgængeligt vand i jorden ved markkapacitet

(Hansen, 1976),

stationerne er opført efter tiltagende magasin- størrelse.

I tabel 12 er vist gennemsnitsresultater for af- strømning 1. april-26. november ved forskellig magasinstørrelse, henholdsvis for Jylland og Øerne.

Afstrømningen var 60-80 mm større i Jylland end på Øerne.

I

øvrigt var afstrømningen størst

i

vårsæd, lidt mindre i kartofler og mindst i græs.

For alle tre afgrøder var afstrømningen aftagende med stigende magasinstørrelse. Vanding forøger afstrømningen med 25-50 mm i græs, 20-40 mm i vårsæd og 15-35 mm i kartofler.

Diskussion

Den potentielle fordampning, som ved de gen- nemførte målinger er et produkt

af

faktoren k og den, på hver lokalitet målte fordampning fra for- dampningsmåleren HL 315, var for perioden april-november 1964--77 som gennemsnit for hele landet 481 mm. For perioden april-juni, hvor kom og til dels græs har størst vandforbrug, var fordampningen 211 mm.

Den årlige potentielle fordampning er som gen- nemsnit for landet på forskellig måde beregnet til

Tabel 12. Beregnet afstrømning for perioden 1/4-26/11, græs, vårsæd og kartofler, gennemsnit 1957-76 Calculated percolation at the period April 1.-November 26., for area with grass, spring cereals or potatoes,

average 1957-76

Græs Vårsæd Kartofler

Rodzonekapacitet, mm uvandet vandet uvandet vandet uvandet vandet Jylland!)

60 ... 156 205 223 257 209 241

80 ... 139 185 209 245 195 228

100 ... " ... 125 169 196 234 185 216

120 ... 125 160 196 227 185 210

160 ... '" . 116 152 189 214 179 198

Øerne!)

60 ... 87 133 146 180 131 168

80 ... 73 111 131 165 118 147

100 ... '" .. 62 103 121 155 109 140

120 ... 62 89 121 147 112 128

140 ... 56 81 116 136 106 121

!) gennemsnit af 5 lokaliteter.

500mm(Aslyng, 1954, og Mohrmann & Kessler, 1959).

En sammenligning ved Jyndevad 1972-77 af ovennævnte målte fordampning og beregnet po- tentiel fordampning på grundlag af klimadata (Penman) viste, at den beregnede fordampning var lidt større end fordampningen fra måleren HL 315, men der var høj korrelation mellem for- dampning bestemt ved de to metoder.

Potentiel fordampning målt direkte i marken fra forskellige afgrøder, som ved vanding var nær optimalt forsynet med vand, gav lidt lavere eller værdier af samme størrelse som ved beregning på grundlag af klimadata (Jørgensen, 1979).

Fra en fugtig overflade vil fordampningen være af samme størrelsesorden, som fra en fri vand- overflade, men efterhånden vil først de større og siden de mindre porer tømmes oppefra. Den ka- pillære vandledningsevne formindskes, og for- dampningen aftager. Jævnførende hermed er be- regningsmodellen opbygget under hensyn til, at fordampningen foregår hurtigt fra bar jord, når der er vand i buffermagasinet, og langsommere når buffermagasinet er tomt.

Fordampningshastigheden er også afbængig af tiden, fig. 6, (Gardner

&

Hillel, 1962). Ved høje

"" '"

.c . "

- i

i

Ir

... Ep hej

~ I--~~r--...

tid Fig. 6. Fordampningshastighed fra ubevoksetjord, som funktion af tiden ved forskellige værdier af potentiel

fordampning Ep.

Evaporation rates from bare soil as a function of time for difJerent values ofpotential evaporation Ep. (Gard-

ner & Hillel, 1962).

c

f

6

I / /

I

Ep høj

Ep middel

\ ^{y ... -}

--

,/

I I I I

vand i ndho l d

Fig. 7. Aktuel fordampning Ea som funktion af markens vandindhold på tre dage med forskellig potentiel for- dampning Ep. (Lysimetetforsøg med majs. Denmead &

Shaw, 1962).

Actual evapotranspiration rate as a function of soil water content during three days with difJerent rates of

potential evaporation Ep.

Ep værdier vil der hurtigere indtræffe en reduk- tion i forholdet Ea!Ep end ved lavere værdier af Ep.

Begrænsninger i jordens vandindhold og i den kapillære vandledningsevne påvirker også for- dampningen fra afgrøden. Denmead og Shaw (1962) har vist (fig. 7), at der ved høje Ep-værdier ret hurtigt sker reduktion i aktuel fordampning og hermed i forholdet Ea/Ep, når vandindholdet i jorden aftager, medens dette forhold kan holdes nær l ved et lavere vandindhold i jorden, når Ep er mindre. I den her anvendte beregningsmodel reduceres Ea/Ep også, når forrådet af vand i ho- vedmagasinet aftager.

Vanding giver ifølge beregningerne øget for- dampning, men også forøget afstrømning. Dette er i overensstemmelse med direkte målinger (Jørgensen, 1979, og Bennetzen, 1978). Det er således ikke hele den ved vandingen tilførte vandmængde, der unddrage s anden anvendelse.

Afstrømningen har været større for vårsæd og kartofler end for græs (Johannson, 1974) og større for små magasiner end for store magasiner. Dette er også fundet ved nærværende beregning.

Merafstrømning forårsaget af vanding udgør i

græs en mindre procentdel af den tilførte vanu- mængde end i kom og kartofler. I græs 25-40 pet., i vårsæd 40-80 pet. og i kartofler 30-50 pet. I gennemsnit henholdsvis 31, 57 og 41 pct.

Konklusion

De afprøvede udenlandske fordampningsmålere ses ej at være mere egnede end den danske HL 315, når måleresultaterne fra denne multipliceres med de side 114 anførte årstidsspecifikke faktorer.

Det er en fordel at HL 315 er forsynet med tråd- net, der forhindrer fugle og andre dyr i at drikke af måleren.

De anførte modeller for beregning af aktuel fordampning, vandbeholdning og vandomsæt- ning i jorden, gør det muligt at beregne et gen- nemsnitligt årligt vandbehov til vanding over en 20 års periode.

Ved hjælp af egnet EDB-udstyr vil det være muligt - på grundlag af stedligt nedbør og oplys- ninger om vanding - at føre et periodisk regnskab over de enkelte afgrøders (markers) aktuelle sta- tus med hensyn til vand og vandingsbehov . I pro- cent af tilført vand ved vanding er den beregnede afstrømning, for græs, af samme størrelsesorden, som påvist, ved forskellige indirekte målinger, af Bennetzen (1974-76) ogJørgensen (1969-77). For vårsæd er den beregnede afstrømning noget stør- re end den ovennævnte indirekte målte afstrøm- ning.

Erkendtlighed

Forfatterne vil gerne hermed bringe en tak til værter, der har afset plads til stationering af må- leudstyr, samt til alle der har medvirket ved ind- samling og bearbejdning af måledata.

Litteraturliste

Anonym (1964-79): Meteorologiske data fra statens for- søgsstationer og andre lokaliteter. Stenciltryk nr.

1-15. Statens Forsøgsstation, St. Jyndevad, 6360 Tinglev.

Aslyng, H. C. (1954): Jordens vandbalance. Nord.

Jordbrugsf. 36, 93-100 (kongresberet.).

Aslyng, H. C. & Hansen, L. (1960): Vandfordampning og vindhastighed ved Statens Forsøgsstationer.

Tidsskr. Planteavl 64, 185-212.

Aslyng, H. C. & Stendal, M. M. (1965): Vindhastighed og vandbalance ved statens forsøgsstationer og Højbakkegård 1960-63. Tidsskr. Planteavl 68, 805-825.

Bennetzen, F. (1978): Vandbalance og kvælstofbalance ved optimal planteproduktion. Tidsskr. Planteavl 82, 191-220.

Denmead, O. T. & Shaw, R. H. (1%2): Availability of soil water to plants as afIected by soil moisture content and meteorological conditions. Agron. J.

54, 385-390.

Gardner, W. R. & Hillel, D. l. (1962): The relation of external evaporative conditions to the drying of soils. J. Geophys. Res. 67, 4319-4325.

Gregersen, A. K. (1964-79): Nedbør, fordampning og vandbalance. Meddelelser fra Statens Forsøgsvirk- somhed i Plantekultur nr. 762, 769, 798, 826, 863, 908, %8, 1020, 1070, 1122, 1172, 1249 og Statens Planteavlsforsøg nr. 1314, 1387 og 1467.

Hansen, L. (1976): Jordtyper ved statens forsøgsstati- oner. Tidsskr. Planteavl 80, 742-758.

Johansson, W. (1974): Beråkning av vatteninnehåll och vattenomsattning i'odladjord med ledning av mete- orologiska data. Sartryk ur Grundforbattring 1970 och 1973/74, 153 s.

Jørgensen, V. (1979): Planternes vandforbrug, klima- forhold og planteproduktion. Tidsskr. Planteavl 83, 287-304.

Kristensen, K. J. (1971): Potentiel vandfordampning bestemt ved forskellige metoder. Vannet i Norden 3,11-28.

Mohrmann, J. C. J. & Kessler, J. (1959): Water defici- encies in European agriculture. - Intern. Inst. f.

Land Reclamation and Improvement. - Pub!. 5, 60 s.

Manuskript modtaget den 30. august 1979.

Tabel I. Vindhastighed, m/seJc i 2 m hØjde.

Wind speed, m/sec at 2 m height.

Non1- og Østjylland Midtjylland

E t ^{E !} I ^{'S J in j 'S J}

.!t

^{.-i co}

1 ~ j j

...

?/

ti)

196~

April

4.4 5.3 2,7 3,1 4,3

-

^{~,O 3,7-}

-

^3,5

^-

^3,6

Maj 5,2 5,4 2,6 3,2 4,2

-

^{4,1 3.6}

-

^3.6

-

^3,6

Juni

4,9 5,7 2,2 3,0 4,0

-

^{4,0 3.4}

-

^3.0

^-

^3,2

Qm. 1/4-30/6 4.8 5.4 2,5 3.1 4.1

-

^{4.0 3.5}

-

^3.3

^-

^3.4

Juli

4.4 5.4 1.8 2,8 3.9

-

^{3.7 3,1}

-

^:'1,4

-

^3,3

August 4.4 5.2 1.9 2.7 3.8

-

^{3,6 2.9}

-

^3.1

-

^3.0

Septenber 4.9 5.1 2,1 2.7 3.B

-

^{3.7 3,4}

-

^3,4

-

^3.~

Mober 4.5 4.3 2.3 2.5 3.6

-

^{3.4 3.2}

-

^2.9

-

^3.1

Gns. 1/4-31/10 4.6 5.1 2.2 2,B 3.9

-

^{3.7 3.3}

^-

^3.2

^-

^3.3

Noveniler 4.5 4.3 2,3 2,5 3.7

-

^{3.5 3.1}

-

^3.2

^-

^1.6

Gns. 1/4-30/11 4.6 5.0 2,2 2,8 3.9

-

^{3.7 3.2}

-

^3.2

-

^3.2

1965

April 5.6 4.9 3,2 3,9 4.3

-

^{4.4 3.6}

-

3,6 3.4 3.5 Maj 5.3 4.7 3.1 4.0 3.8

-

^{4.2 3.4}

-

2,4 3,1 3.0

Juni

4.6 2.8 2.1 3,1 4.1

-

^{3.3 2.B}

-

3.2 3.2 3.1, Gns. 1/4-30/6 5.1 4.1 2,8 3,6 4,0

-

^{3.9 3.2}

-

3,0 3.2 3.1

Juli

4.1 2.9 1.9 3.1 4.0

-

^{3.2 2.3}

-

3.2 3.2 2.9 August 4.1 2.7 2.0 2.8 3.8

-

^{3.1 2.0}

-

2.0 2.7 2.5 Septenber 4.9 3.2 2,8 3.6 4.6

-

^{3.8 2.8}

-

3,1 3.3 3,1 Oktober 4.7 3.1 2.1 3.0 3.6

-

^{3.3 2.2}

-

2.5 2.4 2.4 Gns. 1/4-31/10 4.7 3.4 2.4 3.3 4.0

-

^{3.6 2.7}

-

2.9 3.0 2.9 November 5.1 3.6 2.5 2.8 4,5

-

^{3,7 3.3}

-

3.3 3,1 3,2.

Gns. 1/4-30/11 4.7 3.4 2.4 3,2 4.0

-

^{3,5 2.7}

-

3,0 3,0 2.9 1966

April 5.5 4.6 3.1 3.7 4.4

-

^{4.3 4.0 l l . l} 3,7 3.5 3,8

Maj 5.1 5.0 2.9 3.7 4.1

-

4,2 3.6 3.5 3.5 3.6 3,6

Juni

4.1 4.1 2.3 2.6 3.7

-

3.4 3,1 3,3 3.1 3.0 3.1 Q'ls. 1/4-30/6 4.9 4.5 2.7 3.3 4.0

-

3.9 3.5 3.6 3.4 3.3 3.5.

Juli

3.5 3.4 1.6 2.4 3.2

-

2.8 3.1 3,1 3.2 2.8 3.1 August 3.6 3.3 1.8 2.3 3.5

-

2.9 3.1 3.1 3.0 3.0 3.1 September 5.4 5.0 2.1 3.1 4.0

-

3.9 3.6 3.6 3.8 3.2 3.6 OJctober 3.9 3.5 2,3 2.7 3.6

-

3.2 3.0 2.5 3.6 2.6 2.9 Gns. 1/4-31/10 4.44.1 2.2 2.9 3.7

-

3.5 3.3 3.3 3.4 3.0 3.3 November 4.1 3.2 2.6 2.0 2.7

-

2.9 3.5 2,4 2,6 2,6 2,8 Gns. 1/4-30/11 4,3 4.0 2.3 2.8 3.6

-

3,4,3.3 3,1 3.3 3.0 3,2,

1967

April

6.0 5.1 3.4 3.2 4,6 3,5 4,3 5,1 4,2 4,1 3.7 4.3 Maj 5.1 4.4 2.9 3.0 4.6 3,5 3.9 4.7 3.6 3.4 3.6 3.9

Juni

5.1 4.2 2.1 2.6 4.2 3.1 3.6, ~.6 3.9 3.4 3.4 3.8, Gns. 1/4-30/6 5.4 4.5 2.8 2.9 4.4 3.3 3.9 4,~ 3.9 3.6 3.5 4.0

Juli

3.6 3.3 2.0 2.4 4.1 2.5 3.<,0 3.8 3.2 2,8 2.7 3,1 August 3.6 3.0 1.8 2,2 3.5 2.4 2.8 3,5 3,3 2,9 2,6 3.1 September 4.3 3.5 2.3 2.4 4.1 3.4 3.3 4.0 3.3-2,9 2.9 3.3 OJctober 6.0 5,2 3L6 ~~75,6 3.9 ~,7 5.7 5,2 ~.1 4 • .5 4~ 9 Gns. 1/4-31/10 4.8 4.0 2.5 2.7 4,3 3.1 3.6 4.4 3.3 3.3 3.3 3.7 November 4.8 4.1 3.3 2.9 3.8 3,9 3.8 3.3 3,5 3,4 2.7 3.2 Q\s. 1/4-30/11 4.8 4.0 2.6 2.7 4.3 3.2 3.6 4.:1 3.7 ^3,3 3.2 3.6