Landbrugsministeriet
Statens Husdyrbrugsforsøg
Mikrobielt producerede enzymer i foder til smågrise: Undersøgelse med PORZYME SP
Microbially produced enzymes in diets for piglets:
Studies with PORZYM E SP
Viggo Danielsen, Afd. for Forsøg med Svin og Heste
•pportnr. 19 Foulum 1994
STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG
Forskningscenter Foulum , Postboks 39,8830 T jele Tlf.: 89 9 91 9 00. Fax: 89 9 9 1 9 1 9
S tatens H usdyrbrugsforsøg, o p rettet 1883, er en institution under L andbrugsm inisteriet.
Institu tio nen h ar til form ål at gennem føre forskning og forsøg og opbygge viden af b ety d ning for erhvervsm æ ssigt husdyrbrug i D an m ark og bidrage til en h urtig og sikker form idling af resu ltater til brugerne.
D er skal i forsknings- og forsøgsarbejdet lægges vægt på ressourceudnyttelse, miljø og dyre
velfærd sam t h usdyrprodukternes kvalitet og konkurrenceevne.
Institu tio nen er opdelt i fire forskningsafdelinger, et C en trallabo ratoriu m , en A fdeling for L andbrugsdrift og et S ek retariat. F orskningsafdelingerne o m fatter A fd. for D yrefysiologi og B iokem i sam t tre d yreartso rien tered e afdelinger: A fd. for F orsøg m ed Kvæg og Får, A fd. for F orsøg m ed Svin og H este sam t A fd. for M indre H usdyr.
A b o n n em en t på S tatens H usdyrbrugsforsøgs F orskningsrapporter, B eretninger og In fo r
m ationsblad kan tegnes ved direkte henvendelse til S tatens H usdyrbrugsforsøg på oven
stående adresse.
NATIONAL INSTITUTE OF ANIMAL SCIENCE
R esearch Centre Foulum , P.O. B ox 39, D K -8830 Tjele Tel: +45 89 9 91 9 00. Fax: +45 89 9 9 1 9 1 9
T he N ational Institute of A nim al Science was founded in 1883 and is a governm ental research institute under the M inistry of A griculture.
T he aim of the institute is to carry out research and accum ulate know ledge of im portance to D anish anim al husbandry and to co ntribute to an efficient im plem entation of the results to the producers.
In the research great im portance is attached to the utilization of resources, environm ent and anim al w elfare and to the quality and com petitiveness of the agricultural products.
T he N ational Institute o f A nim al Science com prises four research departm ents, a C entral L aboratory, a D ep artm en t for F arm M anagem ent and Services, and a Secretariat. T he rese
arch d epartm ents com prise: D ept, for A nim al Physiology and B iochem istry, D ept, for R ese
arch in C attle and Sheep, D ept, for R esearch in Pigs and H orses, and D ept, for Sm all Farm A nim als.
F or subscription to rep o rts and o th er publications please apply directly to the above address.
IS S N 0908-021X
Forskningsrapport nr. 19
fra Statens Husdyrbrugsforsøg
Report No. 19
from the National Institute of Animal Science, Denmark
Mikrobielt producerede enzymer i foder til smågrise: Undersøgelse med PORZYME SP
Microbially produced enzymes in diets for piglets:
Studies with PORZYM E SP
W ith English sum m ary and subtitles
Viggo Danielsen
Afd. fo r Forsøg med Svin og Heste
Forskningscenter F oulum 1994
M anuskriptet afleveret m aj 1994 Trykt i F rederiksberg B ogtrykkeri a-s 1994
Indholdsfortegnelse/Cøwtørøte
Dansk sammendrag/Danish su m m a ry... ... 3
Engelsk sammendrag/Eng/is/i summary ... 3
1 Indledning/In tro d u ctio n... 4
2 Materiale og metoder/M aterials and m e t h o d s... 5
2.1 Foder/F eed ... 5
2.2 Grisz/Pigs ... 5
2.3 Statistiske analyser/'Statistical analyses ... 5
3 Resultater/fiesutø ... 6
3.1 Foderanalyser/F eed analyses ... 6
3.2 Grisenes produktionsresultater/Producf/on results o f p i g s... 7
4 Diskussion og konklusion/D/,ycitf5;on and conclusion ... 9
5 AnerkendelseA4d:/?ow/ec(f;e/??e/?tt ...10
6 Litteraturliste//?e/ere«c£5 11
Sammendrag Summary
Effekten af mikrobielt producerede enzymer i foder til smågrise blev undersøgt ved anvendelse af enzymforblandingen PORZYME SP fra Finnfeeds International LTD. Produktet, der angives at have multi-enzymeffekt, indeholder de kulhydratspalten
de enzymer alfa-amylase, xylanase, beta-glucanase og cellulase. Det anvendes i pulverform og er beregnet til opblanding i foderet. Effekten blev målt på smågrise, som fik tildelt foder med den anbefalede dosis PORZYME SP på 0,1%.
Grundfoderet var hovedsageligt baseret på byg (67%) og sojaskrå (19%). Tilsætning af PORZYME SP, som blev foretaget før pelletering (60-62°C), forøgede foderblandingernes beta-gluca
nase aktivitet fra 4 til 36 IRVU pr. kg.
To foderblandinger, henholdsvis uden og med enzymtilsætning, blev anvendt til 140 smågrise. De blev på fravænningsdagen (28 dage) indsat i 35 blokke å 4 kuldsøskende. Fire kuldsøskende deltes i to ensartede par, som tildeltes hver sin af de respektive foderblandinger efter ædelyst i en periode på 35 dage. Tilsætning af enzymer til foderet medførte, at grisenes daglige tilvækst blev signifikant forøget fra 431 til 456 gram, svarende til et respons på 5,8 pct. Grisenes samlede foderop
tagelse blev samtidig forøget fra 22,4 til 23,4 kg og FEs pr. kg tilvækst blev reduceret fra 1,69 til 1,67, men ingen af disse egenskaber var signifikant påvirket af forsøgsbehandlingen. Frekvensen af fravænningsdiarré eller pct. tørstof i grisenes gødning blev heller ikke påvirket af betydning ved tilsætning af PORZYME SP til foderet.
Nøgleord: Enzymer, smågrise, foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse, Porzyme.
The effect of microbially produced enzymes in diets for piglets has been studied using the enzyme pre-mix PORZYME SP from Finnfeeds Interna
tional LTD. The product, which is claimed to have a multi-enzymatic effect, contains the carbohydrate degrading enzymes alfa-amylase, xylanase, beta- glucanase, and cellulase. PORZYME SP is a powder product to be mixed with the feed. The effect was measured on piglets fed the recom
mended amount of PORZYME SP of 0.1 per cent with their diet. Their basic diet was based mainly on barley (67 per cent) and soya meal (19 per cent). Addition of PORZYME SP increased the beta-glucanase activity of the diets from 4 to 36 IRVU per kg.
The two diets - with and without enzyme addi
tion - were fed to 140 piglets. On the day of weaning (28 days), they were allotted to 35 blocks of each four littermates. Each block was divided into two similar pairs fed the basic diet and the enzyme added diet, respectively, ad libitum for 35 days. Addition of enzymes to the feed led to an significant increase in daily gain of the pigs from 431 to 456 g, equivalent to a response of 5.8 per cent. At the same time, the total feed intake of the pigs was increased from 22.4 to 23.4 kg, and FUp per kg gain was reduced from 1.69 to 1.67, but none of these parameters were significantly affected. Neither the frequency of weaning diar
rhoea nor the dry matter content of faecal materials were affected by the addition of PORZYME SP to the diet.
Key words: Enzymes, piglets, feed intake, gain, feed utilization, Porzyme.
1 Indledning
Ved tilsætning af industrielt fremstillede enzymer til svinefoder er det hensigten at forbedre foderets udnyttelse og grisenes produktionsresultater. Poten
tialet for forbedringer ligger i en øget fordøjelighed af foderets kulhydrater, protein, fedt eller fytinbun- det fosfor. Mulighederne for at forbedre grises fo
derudnyttelse og tilvækst ved anvendelse af exoge
ne enzymer er bl.a. omtalt af Chesson (1987), Dierick (1989), Inborr (1990) og Bach Knudsen (1993).
På det danske marked findes forskellige forblan
dinger med microbielt producerede enzymer til foderbrug. De er hovedsageligt beregnet til smågri- seblandinger, som anvendes i den første periode efter fravænning, da grisene på dette tidspunkt ikke har et fuldt udviklet fordøjelsessystem, bl.a. ved at deres sekretion af fordøjelsesenzymer og mavesyre er på et lavt niveau.
Ved fremstilling af forblandinger med enzymer til foderbrug lægges hovedvægten som regel på nogle få komponenter, afhængig af hvilke nærings
stoffer, der ønskes påvirket. Der tages især sigte på at forbedre foderets kulhydratfraktion med enzy
mer, der kan spalte stivelse eller nedbryde celle
vægge i vegetabilske produkter. Afpasset efter råvarerne vil der således være tale om amylaser og enzymer til nedbrydning af fiberkomponenter som beta-glucanase, pectinase, cellulase og xylanase m.fl.
Selvom der ved fremstilling af forblandinger med foderenzymer lægges hovedvægt på ét eller nogle få specifikke enzymer, må man påregne, at pro
duktet kan indeholde mange andre enzymer i mindre koncentrationer. Effekten kan derfor være bredere, end det kunne forventes ud fra deklaratio
nen af hovedkomponenter. Sideeffekter af specifik
ke enzymer kan også forekomme ved, at eksem
pelvis fiberspaltende enzymer ved nedbrydning af plantecellevægge frigør protein, som derved gøres fordøjeligt. Ligeledes vil en delvis nedbrydning af kulhydrater forårsaget af tilsatte enzymer give bedre adgang for grisens egne fordøjelsesenzymer.
Enzymer beregnet til foderbrug kan anvendes på to måder. Enten ved en forbehandling af foderet, hvor enzymerne aktiveres ved styring af temperatur og fugtighed, eller ved tilsætning til tørt foder, hvor aktivering og virkning af enzymerne forventes i grisens mave-tarmkanal. Ved den første metode kan der ved optimale procesbetingelser foregå en betydelig spaltning af næringsstoffer, men metoden er meget ressourcekrævende. Ved tilsætning af enzymer til tørt foder er det nødvendigt, at de er beskyttede, således at de kan modstå behandling og lagring af foderet. Det er her afgørende, om enzy
merne tilsættes før en eventuel opvarmning og pelletering af foderet eller ved en senere påsprøjt- ning af pillerne. Tilsatte enzymer skal også kunne modstå et surt og proteolytisk miljø i grisens mave.
I det her gennemførte og omtalte forsøg blev anvendt en enzymholdig forblanding i pulverform, som blev tilsat foderet under blanding. Efterføl
gende blev foderblandingen opvarmet og pelleteret.
Forsøgets formål var at undersøge, om et bestemt produkt af foderenzymer havde indflydelse på smågrises foderoptagelse, tilvækst og foderudnyt
telse.
2 Materiale og metoder
2.1 Foder
Det i forsøget anvendte enzymprodukt blev frem
stillet af Finnfeeds International LTD og betegnes PORZYME SP. Produktet, der forhandles som et pulver, angives at være en multi-enzym forblanding indeholdende alfa-amylase, xylanase, beta-gluca- nase og cellulase produceret på kultur af Trichoder- ma longibrachiatum og Bacillus subtilis. POR
ZYME SP er godkendt til anvendelse i Danmark, da produktet er optaget på listen over midlertidigt tilladte enzymer. Anbefalet dosering til smågrise- blandinger, som er baseret hovedsageligt på byg og sojaskrå, er 0,1%.
Forsøget gennemførtes med et grundfoder, hvor byg var den eneste kornart, mens sojaskrå og fiskemel var de væsentligste proteinkilder. Foderets sammensætning er vist i tabel 1.
Tabel 1 Sammensætning af grundfoder (%)
Composition o f basic diet (per cent)
Byg/Barley 66,7
Sojaskrå/Sø;y bean m eal 19,0
Fiskemel /Fish m eal 7,0
Animalsk fedt/Animal fa t 4,0 Dicalciumfosfat/D/ca/dwm phosphate 1,8
FoåtrknåX/Calcium carbonate 0,3
Sah/Sodium chloride 0,3
Lysin (40%)/Lysine 0,5
Vitamin-mikromineralblanding/ 0,4
Vitamin-microm ineral mixture
Grundfoderblandingen blev delt i to portioner, hvoraf den ene fungerede som kontrol- og den anden som forsøgsblanding efter tilsætning af 0,1 % PORZYME SP. Begge foderblandinger blev her
efter opvarmet ved tilledning af damp i kaska
deblander, hvorefter de blev pelleteret. Tempera
turen i mel umiddelbart før pillepressen blev målt til 60-62°C, mens pillernes temperatur ved udløb var 59-61°C.
Foder til hele forsøget blev lavet i to omgange.
Hver gang blev der på foderblandingerne foretaget almindelig foderstofanalyse omfattende tørstof, aske, kvælstof, fedt (HC1) og træstof, mens ind
holdet af kvælstoffri ekstraktstoffer (NFE) blev beregnet som differens. Endvidere blev blandinger
nes indhold af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og threonin analyseret. Enzymaktivitet i blandingerne blev analyseret ved Finnfeeds Inter
national LTD ved bestemmelse af beta-glucanase- aktivitet.
2.2 Grise
Forsøget gennemførtes med to hold smågrise, som blev tildelt foderblanding henholdsvis uden og med tilsætning af PORZYME SP.
Grisene blev indsat i forsøget på fravænnings- dagen, 28 dage gamle. Fire grise fra samme kuld udgjorde en blok, idet de blev fordelt på to ensar
tede par, der blev placeret i hver sin sti og tildelt hver sin af de to foderblandinger. Ialt blev indsat 35 blokke, svarende til 140 grise. De blev fodret efter ædelyst med tørfoder fra foderautomater og fri adgang til drikkevand fra bideventiler. For
søgsperioden var på fem uger, således at grisene var 63 dage gamle ved forsøgets afslutning. Deres foderoptagelse og vægt blev registreret med én uges intervaller. Der blev foretaget daglige inspek
tioner for forekomst af diarré og sundhedspro
blemer iøvrigt. Efter tre uger på forsøgsbehandling blev der fra 8 stier på hvert hold udtaget gødnings
prøver. Der blev udtaget prøver af begge grise i hver sti, og de 32 prøver blev analyseret for ind
hold af tørstof.
2.3 Statistiske analyser
Ved den statistiske behandling af data blev hver sti (med 2 grise) betragtet som én observation. Analy
serne blev foretaget ved hjælp af GLM-proceduren i SAS (SAS 1989). Der gennemførtes kovarians
analyser efter en model med følgende uafhængige variable og dertil knyttede antal frihedsgrader:
Variabel_____________________ Antal frihedsgrader For de analyserede egenskaber blev beregnet Vægt ved begyndelse 1 "mindste kvadraters gennemsnit" (LS-Means) og
Blok (= kuld) 34 middelfejl (SEM).
Forsøgsbehandling (= hold) 1 Tilfældig rest_________________________33_______
3 Resultater
3.1 Foderanalyser
De analyserede værdier for foderblandingernes beta-glucanase-aktivitet, angivet som IRVU (Inverse Reduction of .Viscosity Units) pr. kg, er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at der var målelig beta-glucanase-aktivitet i kontrolblandingen, men niveauet var ni gange så højt med 36 enheder for blandingen med tilsat PORZYME SP. De angivne værdier blev målt på prøverne af piller. Analyserne på de respektive melprøver gav imidlertid sammen
faldende resultater, hvilket indikerer, at der ikke blev destrueret noget af det pågældende enzym under pelleteringsprocessen.
De to blandingers analyserede indhold af næ
ringsstoffer er ligeledes vist i tabel 2. Det ses heraf, at der - for både den almindelige foder
stofanalyse og aminosyreranalyserne - som for
ventet ikke var forskel på blandingerne. I tabel 3 er der på grundlag af analyseresultaterne beregnet energiindhold og indhold af fordøjelige mængder af protein og aminosyrer i blandingerne. For alle egenskaber var resultaterne som forventet, og de var stort set sammenfaldende for blandingerne hen
holdsvis uden og med enzymtilsætning.
Blandingernes indhold af fordøjelige aminosyrer pr. FEs var lidt mindre end normen foreskriver til grise, der fravænnes ved 4 uger. Dette var planlagt ved formulering af grundfoderet, da det var hen
sigten ikke at dække en eventuel enzymeffekt på proteindelen ved at have et overskud af essentielle aminosyrer.
Tabel 2 Resultater af enzym- og næringsstof
analyser på foderblandinger
Results o f enzyme and nutrient analy
ses o f diets
Foderblanding/D/ef 1 2
Enzymtils./Ewzy/ne addition - + Beta-glucanase aktivitet
IRVU pr. kg/Beta-glucanase activity, IRVU p er kg
4 36
Procent/P er cent
Tørstoi/Dry matter 88 88
kskt/A sh 5,4 5,4
Råprotein/Crude protein 21,9 22,4
Råfedt/Crude fa t 6,7 6,7
Træstof/Crude fib re 4,2 4,1
NFE/NFE 49,7 49,1
g pr. kg/g p er kg
Lysin /Lysine 13,2 13,3
Methionin/Methionine 4,0 4,0
Cystin/Cystine 3,3 3,3
Threonin/Threonine 8,0 8,1
Tabel 3 Foderblandingernes indhold af FEs samt fordøjeligt protein og aminosy
rer, beregnet på grundlag af analyser
The diets’ content o f FUp and o f di
gestible protein and amino acids esti
m ated on the basis o f analyses
Foderblanding/D/e? 1 2
Enzymtiis ./Enzyme addition - + FEs pr. kg/FU p p e r kg 1,13 1,13 g ford. pr. FEs/j? dieestible Der FUv
Protein/Protein 163 165
Lysin/Lysine 10,1 10,1
Methionin/M ethionine 3,0 3,0
Cystin/Cystine 2,4 2,4
Thieomn/Threonine 5,9 6,0
3.2 Grisenes produktionsresultater
Tabel 4 viser gennemsnit for grisenes foderoptagel
se og vægt. Resultaterne er angivet ukorrigerede, som de blev registreret med ugentlige intervaller.
Uge for uge var foderoptagelsen en smule større for hold 2 end for hold 1. Det samme var tilfældet med grisenes vægt.
I tabel 5 er angivet korrigerede gennemsnit for de væsentligste egenskaber i hele forsøgsperioden. For hold 2, med enzymtilsætning til foderet, var grise
nes daglige tilvækst signifikant forbedret med 25 gram, svarende til 5-6 pct. Dette medførte, at der var en signifikant forskel i grisenes slutvægt på 0,8
kg. Foderoptagelsen var for hele perioden forøget med 1 kg i gennemsnit for grisene i hold 2, men dette udslag var ikke signifikant (P-værdi = 0,13).
Foderudnyttelsen beregnet som kg foder eller FEs pr. kg tilvækst var ikke signifikant påvirket af enzymtilsætning.
Indflydelsen af enzymtilsætning på grisenes til
vækst blev nærmere analyseret som kumulerede værdier for perioder på henholdsvis 2, 3, 4 eller 5 uger efter forsøgets start. Resultaterne heraf er vist i figur 1. Det fremgår af figuren, at der efter to uger i forsøg ikke var signifikant forskel på holde
ne, mens der efter tre uger var en statistisk sikker forskel i daglig tilvækst på 32 gram (P<0.05). Efter 4 ugers forsøgsbehandling blev konstateret det største udslag for enzymtilsætning med 35 gram, svarende til 9,6 procent (P<0,01).
Tabel 4 Grisenes ugentlige foderoptagelse og
vægt
The pigs’ weekly fe e d intake and weight
Foderblanding/Dier 1 2
Enzymtiis./Enzyme addition - + Antal gent ./No. o f rep. 35 35 Antal grise v. beg./
No. o f pigs at beginning
70 70
Antal grise v. slutn./
No. o f pigs at end
70 69
Gns. vægt, kg/Ave. weieht. ks
Ved 28 dageA4f 28 days 8,7 8,7 Ved 35 " /At 35 days 9,4 9,6 Ved 42 " /At 42 days 11,7 12,0
Ved 49 " /At 49 days 14,9 15,6 Ved 56 " /At 56 days 18,9 19,9 Ved 63 " /At 63 days 23,8 24,7 Gns. foderoptagelse, kg/Ave. feed intake, ks
1. uge/ls t week 1,3 1,4
2. " /2nd week 2,8 3,0
3. " /3rd week 4,6 4,9
4. " /4th week 6,1 6,3
5. " /5th week 7,5 7,7
I alt/Totally 22,3 23,4
En tilsvarende analyse på FEs pr. kg tilvækst viste, at der ikke for nogle af de kumulerede delperioder var signifikant forskel på holdene.
Størst sandsynlighed for et positivt udslag for enzymtilsætning på foderudnyttelsen blev konstate
ret efter 4 uger, hvor de respektive gennemsnit var henholdsvis 1,67 og 1,61 FEs pr. kg tilvækst (P=0,07).
I de første to uger af forsøgsperioden blev der i begge hold registreret grise med fravænningsdiarré.
Beregnet på grundlag af alle grise var det gennem
snitlige antal dage med diarré henholdsvis 0,7 og 0,9 for grise uden og med enzymtilsætning. For
skellen var ikke signifikant. Resultaterne af tørstof
analyser på de 32 gødningsprøver, som blev udta
get fra grisene, viste en mindre og ikke signifikant
Tabel 5 Grisenes slutvægt, daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse, angivet som mindste kvadraters gennemsnit (LSM) og tilhørende middelfejl (SEM)
The p ig s’ fin al weight, daily gain, fe e d intake, and fe e d utilization stated as Least Square Mean (LSM) and Stan
dard Error Mean (SEM)
Foderblanding/D;ef 1 2
Enzym tilsætning
Enzyme addition
- + SEM
Vægt v. slutning, kg
Weight at end, kg
23,8” 24,6b 0,3 Daglig tilvækst, g
Daily gain, g
431a 456b 9
kg foder pr. gris
kg f e e d p er pig
22,4 23,4 0.4 FEs pr. gris
FUp p er pig
25,3 26,4 0,5 kg foder/kg tilvækst
kg feed !kg gain
1,50 1,48 0,02
FEs pr. kg tilvækst
FUp per kg gain
1,69 1,67 0,02
a, b: P < 0,05
forskel på holdene. Gennemsnit og spredning for holdene var 24,6 ± 4,6 og 25,0 ± 4,8 pct. tørstof for grise henholdsvis uden og med enzymtilsæt
ning.
I)gl. ti!v, g 500 400
300
Dgl. tilv, g 500
Uger 2 3 4 5
I - Porzyme H + Porzyme
Figur 1. Kumuleret dgl. tilvækst i 2, 3, 4 eller 5 uger for grise uden og med tilsætning af Porzyme SP til foderet
4. Diskussion og konklusion
Hensigten med anvendelse af industrielt fremstille
de enzymer er at forbedre foderets fordøjelighed og udnyttelse. Ved samtidig uændret foderoptagelse vil grisenes tilvækst således også blive forbedret i samme omfang. I dette forsøg var der herudover tendens til en større foderoptagelse ved tilsætning af enzymer til foderet. Den konstaterede forbedring af grisenes daglige tilvækst var derfor en følge af såvel øget foderoptagelse som bedre foderudnyttel
se. Grisenes forøgede foderoptagelse medførte imidlertid, at FEs pr. kg tilvækst ikke blev signifi
kant forbedret.
Inborr (1990) henviste til resultater af 15 forsøg med tilsætning af enzymer til svinefoder (Dierick, Rev. 1989). Som gennemsnit af disse blev grisenes daglige tilvækst forøget med 4,5 pct., mens fo
derudnyttelsen kun blev forbedret med 3 pct. Dette viser, at der også i disse forsøg har været en stimulering af grisenes foderoptagelse ved en
zymtilsætning. En gunstig effekt af enzymer på foderoptagelsen kan muligvis skyldes deres ind
flydelse på foderets viskositet i tarmen.
Bedford et al. (1992) gennemførte et forsøg med beta-glucanase til en blanding, der også var baseret på byg og sojaskrå. I dette forsøg med smågrise fandtes ligeledes en tendens til øget foderoptagelse og signifikant positiv indflydelse på grisenes tilvækst. I det samme forsøg medførte tilsætning af beta-glucanase endvidere, at fordøjeligheden af protein blev forbedret i den bageste del af tyndtar
men.Både de udenlandske og de danske undersøgelser med tilsætning af enzymer viser, at der er store variationer i udslagene på grisenes foderudnyttelse og tilvækst. Landsudvalget for Svin, Den rullende afprøvning har gennemført tre undersøgelser med enzymtilsætning (1991a, 1991b, 1991c). Foderblan
dingernes sammensætning og tilsætning af enzymer varierede mellem undersøgelser, og der indgik to besætninger i hver. I to af undersøgelserne kunne der ikke påvises positive udslag på grisenes pro
duktionsresultater. Den tredie undersøgelse derimod viste, at der i den ene af de to besætninger var positivt respons af enzymtilsætning på grisenes tilvækst. Også i dette tilfælde var den forbedrede tilvækst delvis forårsaget af forøget foderoptagelse.
Sammenfattende må det konstateres, at tilsætning af enzymer til smågrisefoder har givet meget varierende resultater. Der er sandsynligvis flere årsager hertil. Bl.a. kan nævnes forskelle i foderets sammensætning (råvarer) og behandling samt enzymblandingernes sammensætning. Endvidere har forskelle i dosering af enzymer, deres beskyt
telse og aktivitet sandsynligvis haft indflydelse på resultaterne. Ved vurdering af resultaterne skal det derfor også tages i betragtning, at der for de her nævnte forhold er foretaget en vis udvikling i de seneste år.
En vigtig egenskab for enzymer til fabriksfrem
stillet foder er deres varmestabilitet. I dette forsøg var enzymaktiviteten ikke påvirket af pelletering.
Det skal imidlertid bemærkes, at pelle teringstem pe- raturen var relativt lav med 60-62°C.
På baggrund af det her gennemførte og omtalte forsøg kan det konkluderes, at tilsætning af Por- zyme SP til en foderblanding, baseret hovedsageligt på byg og sojaskrå, havde en signifikant positiv indflydelse på grisenes tilvækst. Tilvækstforøgelsen fremkom som følge af ikke statistisk sikre udslag på grisenes foderoptagelse og -udnyttelse.
5 Anerkendelse
Finnfeeds International LTD takkes for samarbejde og økonomisk støtte ved gennemførelse af forsøget.
6 Litteratur
Bach Knudsen, K .E , (1993). Muligheder og begrænsninger ved anvendelse af exogene enzy
mer. I Statens Husdyrbrugsforsøg; Intern rapport Nr. 21. (Red. V. Danielsen) 21-23.
Bedford, M .R, Patience, J.F , Classen, H .L , and Inborr, J. 1992. The effect of dietary enzyme supplementation of rye- and barley-based diets on digestion and subsequent performance in weanling pigs. Can. J. Anim. Sei. 72: 97-105 Chesson, A , 1987. Supplementary enzymes to
improve the utilization of pig and poultry diets.
In Recent advances in animal nutrition. Eds. W.
Haresign and D.J.A. Cole, Oxford, pp. 71-89.
Dierick, N.A, 1989. Biotechnology aids to improve feed and feed digestion: enzymes and fermenta
tion. Review. Arch. Anim. N utr, 39:3, 241-261.
Inborr, J, 1990. Effect of enzyme supplementation on the availability of nutrients in pigs. NJF semi
nar: Plant Carbohydrates and associated com
ponents, Herning 18.-20. juni, Abstr. 7pp.
SAS Institute Inc. 1988. SAS/STAT User’s Guide 6.03. Cary. N.C.: SAS Institute Inc.
Landsudvalget for Svin. Den rullende afprøvning af stald- og produktionssystemer. 1991a. Enzymer i foder til smågrise. Meddelelse nr. 198, 7pp.
Landsudvalget for Svin. Den rullende afprøvning af stald- og produktionssystemer. 1991b. Enzymer i foder til smågrise. Porzyme TP. Meddelelse nr.
202, 7pp.
Landsudvalget for Svin. Den rullende afprøvning af stald- og produktionssystemer. 1991c. Enzymer i foder til smågrise: NOVO-enzymer. Meddelelse nr. 207, 7pp.