5 9
Storeforventninger
J a n L ø h m a n n S t e p h e n s e n
Frabogtilfilmtilbog
Den engelske forfatter Charles Dickens udgav mellem december 1860 og august
1861romanenGreat ExpectationssomføljetonibladetAll the Year Round.Denne
romanadskillersigfraDickens’merekendtefortællingersomeksempelvisDavid Copperfield(1849-50)ogjuleeventyretA Christmas Carol(1843)vedatfremmane
etbetydeligtmerepsykologiskdystertsamtidsbilledeenddisse.Ogimodsætningtil
eksempelvisDickens’nokmestlæstebog,romanenomdenforældreløsedrengOli- ver Twist(1837-38),udmunderfortællingenikkeienforløsning,hvorgrummelivs- vilkårunderdengryendeindustriellekapitalismeogdertilhørendeurbanisering
forsonesafdelsengodportionkomik,delsafsmåborgerligepastoraleromkring
julebordet.Great Expectationserderimodcentreretomkringendybføltsøgenefter
identitet.Ensøgen,der,somtitlenantyder,grundersigpåforstoreforventninger
ogdermedogsåpåbristedeillusioner(Rosenberg1981).
Great Expectations er flere gange filmatiseret – med størst succes, i hvert fald
blandtkritikereogakademikere,afDavidLeani1946.I1998komromanensåigen- nem det store Hollywood-maskineri med en besætning bestående af tidens store
ungdomsikoner Ethan Hawke og Gwyneth Paltrow samt mere etablerede navne
somRobertdeNiroogAnneBancroft.Manuskriptet,baseretpåDickens’roman,
varafMitchGlaser,mensfilmenvarinstrueretafAlfonsoCuarón.
Iforbindelsemeddennefilmatiseringblevderudgivetenromanmedsamme
titel,omendnumedDeborahChielsomakkrediteretforfatter.Ibrancheteknisketer- mererderhertaleomenbogmatisering(novelization),somerenformformerchan- diseellertie-in,somsælgesogpromoveresikølvandetpåenfilm.Selvomfænome- netbogmatiseringerganskeudbredtogharfulgtfilmenisnartetårhundrede,har
detidenakademisketeorilængefremståetunderbelyst.Detteforholdfremgårmed
altydelighedafetafdeenesteoversigtsværkerpåfeltet,RandallD.LarsonsFilms into Books(1995),somitilgifttilensparsomtelaboreretanalytiskintroduktionpri- mærtudgørenbibliografiskoversigtoverbogmatiseringeraffilm-ogtv-tie-insfra
Ord, billeder og fortællinger i
litteratur, film og antilitteratur
passage | 68 |vinter 2012
6 0
1920’ernetilmidtenaf1990’erne.Dennebogfremstårsnareresometværkforfattet
afenpersonmedenlidtbizarhobby,endetindspilieteksisterendeforskningsfelt.
Iløbetafdetsidsteårtierfeltetdogblevetmereteoretiskvelkonsolideret,isærgen- nemenihærdigindsatsafdenbelgiskelitteratJanBaetens(Baetens&Lits2004,
Baetens2007,VanParys2011).
Detsærligtinteressanteiherværendesammenhængerimidlertidikkedetfak- tum,atfænomenetbogmatiseringeksisterer–ellerfordensagsskylddets(fravæ- rende)udviklingsomakademisk-teoretiskfelt–mendetidettetilfældeheltsærlige
forhold,atviherharatgøremeden“bogtilfilmtilbog”-triade,hvordensenesttil- komneromansomsitforlægeksplicitbekendersigtilfilmen(ogdensmanuskript,
somfigurerersomenbagvedliggende“oprindeligfilmisktekst”),medensderikke
synesatværeblevetskeletsynderligttilDickens’roman.Sidstnævnteiensådan
grad,atmansomlæsertiltidersiddermeddenfornemmelse,atChielendikkehar
væretbekendtmeddenoprindeligeromanseksistens,ellerathunihvertfaldikke
harlæstden.Dereraltsåhertaleometkanoniseretlitterærtværk,somsåatsige
erblevet“oversat”tiletandetmedie(filmen),forderefteratblive“oversattilbage”
igentildetoprindeligemedie.
Netopdetfaktum,atChielsådemonstrativtsynesathavevendtblikketbortfra
Dickens’roman,giversåledesmulighedfor–ganskevistpåetsingulærtogderfor
vanskeligtgeneraliserbartniveau–atstudereførstogfremmestdenfilmiskemedia- litetsmellemkomstsamtitilgifthertildenhistoriskesamtidsprægningafdissefor- skelligelitteræreværker,hvorundermediehistorienihøjgradogsåhører.Pådenne
vislæggerjegmigiforlængelseaffilmteoretikerenBrianMcFarlane,somisinNovel to Film,someretafdevæsentligsteværkeromfilmatisering,bemærker,atenfilm
“isnotmerely(perhapsnotevenprimarily)anadaptation.Itisalsoafilmofitstime
andthisfactwillbearonthekindofadaptationitis”(McFarlane1996,200).Jeg
afvigerfra–oguddyber–dennekorrektekonstateringvedfordetførsteattilføje,
atenvæsentligfaktoriden“intervenerende”samtidnetoperdenmediehistoriske
kontekst;samtvedfordetandetatvise,atdisse(medie)miljø-ogtidsfaktorerogså
kansporesiværker,hvordenintermediale transposition,somdennetypeinterme- dialrelationhedderhosIrenaRajewsky(2005,51),ergåetdenandenvej,dvs.fra
filmtilbog.Enbogmatiseringermedandreordaldrigblotenbogmatisering.Den
erogsåenbogafsintidogsitmediemiljø,ogdettepåvirkerihøjgrad,hvilkenslags
bog(matisering)dener.
En del af denne kombinerede medie- og samfundshistoriske kontekst kunne
væredenoverordnedesamtidstendens,somfxHenryJenkinsforfåårsidenop- summeredeunderbetegnelsenkonvergenskultur,hvor“everyimportantstorygets
told,everybrandgetssold,endeveryconsumergetscourtedacrossmultiplemedia
platforms”(Jenkins2006,3).Iforbindelsemeddetkonkreteeksempel,somanaly- seresher,erdetdogvæsentligtatbemærke,atdisseudvekslingerfortsatinitieres
ogstyresafganskekonventionelle,etableredespillerepåmediemarkedet,hvorfor
deudtalttekno-utopiskedimensioner,somJenkinsogsåmeneratkunnediagno- sticereikonvergenskulturen(deltagelseskulturelopblomstring,demokratisering,
delingslogikkensomideal/prototypefornyeøkonomiskeejerskabsforholdm.m.)
ikkeersynderligtcentraleiforbindelsemedfænomenetbogmatisering.Enmere
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
6 1 adækvattermkunneistedetværeSimoneMurraysadaptation industry,derdog
somteorihardensvaghediforholdtilherværendeanalyse,atdendesværrekun
beskæftigersigmedoversættelsefrabogtilfilm,dvs.indidetfelt,somhunbeteg- neradaptation studies(Murray2012,7-12),hvortilhuniøvrigttilføjerentiltrængt
produktionsorienteret,materialistisk-institutionelafsøgningaffeltetsmekanismer
oglogikker,menaltsåikkeharblikforbogmatiseringensrolleendsigedensæstetik.
Ikkedestomindreudgørbeggedisseanalyservæsentligeteoretiskebagtæpperfor
herværendeartikel,ligesomogsåovennævnteJanBaetens,somdetvilfremgåned- enforerenvæsentligmedsammensvoren.
Dickensogfilmen
Dickensindtagerpåfleremåderencentralpladsifilmhistorienpåtrodsaf,athans
forfatterskabliggerforudforopfindelsenafdencinemagrafisketeknologi.Tidlige
banebrydendefilmskaberesomSergeiEisensteinogD.W.Griffithbekendersigså- ledesnetoptilDickenssomenstorinspirationskilde,isærhvadangårudviklingen
affilmtekniskeogformsprogligebegrebersommontageogklipningsamtsåkaldt
parallel action;dvs.kontinuerligkrydsklipningmellemtoellerflerehandlingsforløb
(Eisenstein2004).1Dickens’romanererdesudenblandtdeoftestfilmatiserede.
Disseforholdkunneledeéntilatoverveje,omderherfindesenellerandenspe- cifikkvalitet,dergørdemspecieltvelegnedetilatgennemgåtransformationenfra
bogtilfilm(Giddings,Selby&Wensley1990,7;McFarlane2008,3-5).Isåfaldvil
jegdogladedetværeusagt,omdennesærlige“cinemagrafiskekvalitet”,somifølge
GeorgeOrwellgørligepræcisDickenstil“oneofthosewriterswhoarewellworth
stealing”(Christensen2005:143),primærtliggeriformsproget(iformafensærlig
filmiskteknikogsprogtone,somaltsåbl.a.inspireredeEisensteinogGriffith),ien
særligt“filmiskpen”(iforbindelsemedeksempelvismiljø-ogstedsbeskrivelser),i
fortællingernestematik(fxjulehistorieniA Christmas Carol)ellerihanstendenstil
atafsluttesineromanermedenellerandenformforrelativtlykkelig,socialudfri- else(happy ending).
EndnuengrundtilDickens’popularitetblandtfilmmagerekunnedogogsåvære
detfaktum,atmanisærifilmenstidligeår,hvordendecideredespillefilmblevop- fundetsomkunstform,efterdenimangeårnærmesthavdehaftstatusafmarkeds- gøgl,oftemålrettetgikefteratfilmatisereværker,derkunnegåunderdenlidtfor- blommedetitel“klassikere”,foratladedetnyemediebesmittemeddenkulturelle,
symbolskekapital,somlitteraturenbesad.Etforhold,somisagensnaturgjordeden
idenbredeoffentlighedhøjtprofileredeforfatterDickenssærligtefterspurgtsom
litterærtforlæg–ogsommedtidennokogsåharværetmedvirkendetilatgøreDick- enstiletyndet“offer”formereesoterisketranspositionerogpasticherfxitegnefilm
somMickey Mouse,South Park,Family GuyogFuturamasamtbl.a.The Muppets,
X-FilesogBlackadder(Christensen2005).
BlandtdettehyppigtfilmatiseredeoeuvreindtagerGreat Expectationspåmange
måder en særstilling. Ovennævnte indflydelsesrige filmatiseringsteoretiker Brian
McFarlanehartilegnetenhelbogtilanalyserafdisseforskelligeversioner,hvori
hanbl.a.spørger,hvorfordennebogsærligtofteerblevetfilmatiseret(2008,3-5).
passage | 68 |vinter 2012
6 2
Ifølge McFarlane gives der tre åbenlyse svar: (1) Fordi der er tale om en roman
omenprotagonistspersonligeudvikling(dvs.endannelsesroman),hvilketgiver
beskuerensærligmulighedforindlevelse/identifikation.(2)Pga.romanenssimple
ogikkemindstletvisualiserededikotomimellemdetsimple,fattigelandlivogdet
labyrintiskestorbyliv;endikotomi,sombådeerhistoriskspecifikoganslårmere
varigetematikker.Ogendelig(3)pga.denforDickensusædvanligtensidigefoka- lisationpåprotagonistenPip.ForganskevistrummerogsådenneromanDickens’
sædvanlige,mangfoldigekaraktergalleri,menimodsætningtildeflesteafhansan- dreromanererallesidefortællingerogkaraktererherdirekterelaterettilromanens
hovedpersonoghanslivsforløb.Dettegørpåmangemåderdennarrativekonden- sering,somernødvendigiforbindelsemedreduktionenafenlængereromantilen
spillefilm(jf.nedenfor),tilennogetsimplereopgave.Samtidigmedatdetselvføl- geligogsågørdenneselektionsprocessværere.
Omtransformationogkvalitet
Inden for filmatiseringteorien er det blevet en rituel forsværgelse at ville løsrive
teorienfradennormativtpoetologisketilgang,manbetegnertroskabsproblematik- ken(Connor2007;Stam2005,14-16;Murray2012,8-10).Meddetterefererestil
tendensentilnærmestpåforhåndatdømmehypoteksten,somdethedderiGérard
Genettesterminologi(1997,5),overlegenisammenligningmeddetafledte(film) værk,dvs.detværk,manmedenyderligereudvidelseafGenettestekstbegrebtilat
omfatteallemedietyperkanbetegnehyperteksten.Istedetfordennekomparative
tilgang,somofteforfaldertilsmagsdomsudsigelser,børmananskueværkernesom
(relativt)autonomeentiteter,somfølgerdeforskelligekunstartersegne,mediespe- cifikkeæstetiskelogikkerogkvaliteter,ogsomtilhørerrelativtinkommensurable
sprogsystemer.Enpointe,somfaktiskparadoksaltnokalleredefremførtesi1957
affilmatiseringsteorienspionerGeorgeBluestone,hvilketunægteligstillerforsvær- gelsesmanienietnogetbesynderligtlys.
Udoveratmanvilundgåatforsøgeatsammenligneæblerogbananer,liggerder
ogsåidenneafstandstagentildetnormativtkomparativeperspektiv,atmanønsker
atundgånogleafdeautomatiske“rygmarvsagtige”reaktioner,somnemtdukkerop
iforbindelsehermed:Tendensentilatmanmereellermindrea prioriopfatterdenne
kædesomenforringelsesprocesideterministiskforstand,hvorentenenoprindelig- hedenssakralitetellerdenskøn-/finlitteræreformsgenerellesuprematisomkunstart
forudsættessommålestok(jf.deofteimplicittekunstarts-/medialitetshierarkier,som
erpåspilidissesammenhænge(Stam2005,3-8)).Denprincipiellepointeersåledes,
atdetidettetilfældefaktiskgodtkunnehaveforholdtsigsådan,atChielsbogma- tiseringpånogle–ellermåskeendogalle–planervarbedreenddeforudgående
værker,ligesomfilmatiseringenkunnehaveværetbedreendromanforlægget.2Men
ogsåmereoverordnet:atdisse“kvalitetsforskelle”måskeikkenødvendigviserdet
væsentligsteatinteresseresigforiforbindelsemedanalysenafintermedialetrans- positionersomeksempelvisfilmatiseringogbogmatisering.
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
6 3
Fortællingensforvandlingfraordtilbillede
Et andet, mere relevant spørgsmål bliver i denne forbindelse i stedet,hvad det
egentliger,manforestillersigatoverførefraetmedietiletandet?Denåbenlyst
dominerendepraksisvedrørendefilmatiseringeraflitteraturer,atmansåatsige
søgeratafstedkommeen“iscenesættelse”afdetlitteræreværksnarrativestrukturer
ietandetmedie.Hermedforsøgermankortoggodtat(re)konstrueredetfortalte
(histoireellerfabula,somdetbetegnesindenforhenholdsvisstrukturalismeogrus- siskformalisme)iennyfortælleformellernarrativorganisering(henholdsvisrécit
ogsjuzet)(Todorov1980;Shklovsky1965).Envæsentligkritiskindvendigherimod
erselvfølgelig,atdenlitteræreformikkekunudgøresafdetnarrativeforløb;dvs.
hvadderiløbetaffortællingenskermeddeforskelligeaktører,hvaddeforetager
sigetc.Detteerblotetenkeltelementidetlitterære,somsameksistererogervævet
uadskilleligt sammen med et utal af andre elementer som fx sproglig tone, into- nation,synsvinkel,fokalisering,intertekstualitet,holdningeretc.Disseelementer
medvirkerimindstligesåhøjgradtilatkonstituereetværksæstetiskekvalitet,og
derforkunnedeligesåvelsom“rå-narrativet”–kunnedetargumenteres–være
forsøgtoverførttildetandetmedie.Bagdenneambitionomblotatiscenesættedet
narrative–somdetihvertfaldkommertiludtrykidenparatekstuelletaleherom
(Genette2001)3–gemmerdersigsåledesennogetnaivforståelseafrepræsenta- tionensvilkårogmuligheder;dvs.afforholdetmellemdetæstetiskeværksudsigel- seshandlingog“detudsagte”.Detforekommersåledessomom,manforestillersig,
atdetfortalteeksistereruafhængigtafogførfortællingen,ogatmansåatsigeblot
kanreformulerebegivenhedernesgang;atderblotertaleomforskelligefiguratio- nerafdetsamme(Kyndrup1998,152-153).
Hvordanafstedkommesensådannarrativtranspositionialdens(mulige)nar- ratologiskenaivitetså?Hvadangårfilmatiseringenaflængereromanersomeksem- pelvisGreat Expectations,vilmansomentommelfingerregelkunneobservereen
visreduktionisåvelpersongallerietsomdetnarrativematerialegenerelt.Enlang
rækkepersonerogbegivenhedervilfxentenbliveheltudeladt,nedtonetellerkon- denseret,hvorvedflerekarakterer,somidetlitteræreuniversbesidderforskellige
rollersomsymbolsketyperog/ellernarrativeagenterelleraktører,nukomprime- restilfærrepersoner.Hersynesdeheltkonkreteomstændigheder,underhvilkere- ceptionsaktenforegår,atspilleind,specielthvadangårselvereceptionstiden,hvor
filmensynesatsvaretilEdgarAllanPoesidealom“onesitting”fornovellen(Poe
1850),medensromanenselvsagtkrævermeretidafrecipienten.
DenrussiskeformalistBorisTomashevsky(1965,68)taleridenneforbindelse
omhenholdsvisbundneogfrie motiver–begreber,derervidereudvikletafLuhr&
Lehman(1977,291)netopirelationtilfilmen.Deterisærdefriemotiver,somofte
udeladesellernedprioriteresiforbindelsemeddentidsmæssigekondensering,en
filmatiseringoftefordrer,medensdebundnemotivertypiskvurderessommindre
undværlige.Iforlængelseafbl.a.TomashaevskyogÉmileBenvenisteharRoland
Barthestilsvarendeforeslået,atmansondrermellem(a)distribuerendenarrative
funktioner, hvoriblandt der parallelt med Tomashevskys sondring yderligere kan
skelnesmellem(i)kardinalfunktioner(såkaldt“centralemomenter”ifortællingen)
og (ii)katalysatorer (mindre væsentlige momenter); og (b)integrerende narra-
passage | 68 |vinter 2012
6 4
tivefunktioner,somikkedirektevedrørerhandlingensforløb,menderimodbl.a.
bibringerlæserenpsykologiskindsigtifortællingensaktørersamtmeregenerelle
oplysningeromstemninger,steder,tidspunkterosv.(Barthes1975,246-247).Men
hvilkemotiver,dersåegentligskalregnesforbundne,oghvilke,derskalregnesfor
frie(dvs.henholdsviskardinalfunktionerogkatalysatoreriBarthes’terminologi)
synesdogikkeumiddelbartatværeobjektivtafgørligt.Bestemmelsenafdissemo- tiversynesderimodatværeenfortolkningisigselv,ogendogenproces,derihøj
gradpåvirkesafværkeksternefaktorersomkonventioner,stilistiskeogtematiske
modebølger samt publikumsmæssige og dermed også økonomiske hensyn. Disse
tilsyneladendeuniversellestrukturer–jf.denrussiskeformalismesogstrukturalis- mensfællesdagsorden–ervednærmereeftersynaltsåstærktkontingente.
Påtrodsafalledissemuligeteoretiskeindvendingersynesderikkedestomindre
at være iøjnefaldende fodslag mellem den dominerende filmatiseringspraksis og
TomashevskysogBarthesteoretiskerefleksioner(idetmindsteidenmestnaiveud- lægningheraf:dvs.ideenomatdetnærmestudelukkendeerfortællingensgrund- struktur–ellerdeleheraf–derkanregnesforatværeværketsbundnemotiver/
kardinalfunktioner).Forganskevistharderhistorisksetogsåforegåetenvisud- vekslingpådetmereformalistiske,stilistiskeoggenremæssigeniveaumellemdisse
tokunstarter,filmenoglitteraturen,4mendeterganskesigende,atdisseudveks- lingernetopikkeerblevetrubriceretsom“filmatisering”.Dettekunnesåledeslede
tildentanke,atbetegnelsen“filmatisering”faktiskudelukkendeerreserverettilen
specifikformforinteraktionmellemlitteraturogfilm,hvorheleelleridetmindste
deleafdennarrativefortællingsomminimumsøgesoverført–ogikkemindst,at
detnarrativeifølgedennelogikprimærtassocieresmedhistoireellerfabula-niveau- et,fremforrécitellersjuzet,dvs.udfraenforestillingom,athvadderfortællesi
betydeligtomfangkanløsrivesfra,hvordandetfortælles.
TematiskeognarrativeforandringeriGreat Expectations
Iforlængelseafspørgsmåletomtroskaboverfordetoprindeligeforlægellerej,
erdetihvertfaldindlysende,atGlazer&Cuarónharbegåetdenfilmatisering,
somtagersigdestørstefrihederiforholdtilDickens’roman(McFarlane2008,
111-126).Denudmærkersigisærved,atderersketenganskelangrækkefunda- mentaletransformationeridetnarrativeunivers,hvilketogsåharhaftbetydning
forChielsbogmatisering.Heltgrundlæggendeerdersåledessketenforskydning
itidogstedframidtenafdet19.århundredesEnglandtilslutningenaf20.år- hundredesUSA.5
Endvidereerdersketenvæsentligreduktionipersongallerietogdissesindbyr- desrelationer,ligesommangeafkarakterernesnavneerblevet“opdateret”,inklu- sivdennavnkundigehovedpersonPip,somidenyeversionernuhenholdsvisbæ- rernavnetFinnogJimmy.6Heltkonkreterdenselvtilfredse,storskrydendeonkel
Pumblechooksåledesskrevetud–ogdermedogsådenberømtejulemiddagsscene,
hvorPipverbaltydmyges.DetsammeerovergåetPipsalterego,Gorlick.HosDick- ensmyrderdennekarakterPipsvoksnestoresøster/plejemoder,Mrs.Joe,hvilket
altsåikkeerenskæbne,somtilfalderprotagonistenFinn/JimmyssøsterMaggie–
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
6 5 omhvemdetiøvrigtganskeåbenlystinsinueres,athunerpromiskuøs,måskeendog
prostitueret.IbådefilmogbogmatiseringforladerhunistedetbareJoe.
Dendirektekonsekvensafdisseomskrivningerogkondenseringerbliversåle- des,atderforsvinderetvæsentligtaspektveddehårde,repressivevilkår,derudgør
protagonistensopvækstunderomgivelsernesogspecieltdevoksnestyranni(Joe
undtaget),somskildrethosDickens.Aspekter,somiBarthesterminologiudgørin- tegrerendenarrativefunktioneriromanen,funktionersomsåatsigeetablererfor- tællingensemotionelleogpsykiskeunivers.Hervedudviskesdenheltsærlige,nære
relationtilsvogerenJoe,dahannuikkelængerefremstårsomdenenestevoksne,
derudviseromsorgfordrengen.OghermedforekommerFinn/Jimmyssenereund- sigelse af Joe pga. dennes bondske adfærd da også nærmere som en momentan
vildfarelseenddenfundamentalefortabelseinærmestbibelskforstand,somman
opleveriDickens’fremstillingafdettilsvarendeforløb.LigeledesmisterPipssenere
hjemkomstogsåendelafdentyngde,deroprindeligtgavåbenlysemindelserom
lignelsenomdenfortabtesøn.
Idetheletageterbetoningenafdenhårdeopvækstipåfaldendegradfraværen- deibådefilmatiseringenogChielsbogmatisering,ogFinn/Jimmysopvækstfrem- stillesmestafaltsom“lykkelig-under-fattige-kår”.7Isærfilmatiseringenexcellereri
indledningssekvensenmedatafbildedrengenFinniidyllisksamhørighedmedden
smukkeogimødekommendenatur,hanbevægersigi–eniøjnefaldendekontrasttil
dendysterttågedeogtruendenatur,Dickensfremmanerispecieltdeførstekapitler
afsinroman.
Endviderehardetfaktum,atPip/Finn/JimmyshemmeligevelgørerMagwitch//
ArthurLustigsproportionelletilstedeværelseifortællingensvarighedbådepåfa- bulaogsjuzet-planerblevetreduceretvæsentligt,denkonsekvens,atdenundvegne
straffefangesfunktionsomdysterogfaretruende–ogendnuvigtigere:somårsagtil
denvoksneprotagonistssocialeogidentitetsmæssigekriseogefterfølgendeperson- ligeudvikling(revurderingenafdefejlagtige/forstoreforventninger)–endermed
atfremståganskeumotiveret.8Idetomfangmanstadigkantaleomenudviklings-
ogdannelsesfortælling(senedenfor,hvorfordetskullegivemening),erdetnuén,
hvorprotagonistensforvandlingiudprægetgradsynesubegrundet,eftersominter- aktionenmeddefaktorer,derhosDickenskatalysererforandringenhosPip,erer- faringer,derliggerudenfordetfortalterum.Formedensstørstedelenafdensociale
oghumanedannelseafprotagonistenPipalleredefinderstedundertideniLondon
(inklusivdekortebesøgpåhjemegnen),synesdenhosFinn/Jimmyreeltførst–hvis
overhovedet–atfindestedisåvelsymbolsksomkonkretforstandefterenrækkeår
iudlandet.Enlivsfase,somifilmenstortsetblotnævnesiforbifartenienvoice over,
ogsomhosChielogsåkunopsummeresganskeoverfladiskifølgendepassage,hvor
derovenikøbetprimærterfokuspåhanskarrieremæssigeudviklingfremforhans
personlige:
Onlynowherealizedthathe’dstayedawaytoolong,forreasonshedidn’tunderstand
andhadneverstoppedtoanalyze.[…]he’dbeenrunningaway.[…]Hisself-imposed
exilehadbeengoodforhiminmanyways.He’dlearnedalotabouthimself,livingsofar
awayfromeverythingthatwasfamiliartohim,solelydependentonhisownresourcesto
“
passage | 68 |vinter 2012
6 6
furtherhiscareer.He’dlearnedtobeabetterartist,maybeevenabetterperson.(Chiel
1998,237-238)
Storeforventninger:socialprogressionogsprogligdannelse
Ovenståendeaccentskiftkandogikkeudelukkendetilskrivesnødvendige,tidsbe- tingedekondenseringer.Desynesihøjgradogsåathængesammenmed,atderer
sketenbetydeligforandringafdeværdier,somkonkreteftertragtesifortællingen;
bådedem,derknyttes(for)storeforventningertil,ogdem,somfortællingens“mo- rale”sidenhenfremholdersommeregyldige(elleridetmindstemindrevildfarne).
HvadderhosDickenssåledesomfattesafstoreforventninger,vedrørermedandre
ordheltandreanliggenderhosGlazer&CuarónogChiel.Omendmanjoselv- følgeligskalværeforsigtigmedatpostulere,atdenneforskeliværkernesværdi- universentydigtkanreducerestiletudtrykfornogettidsåndsmæssigt,synesdet
alligevelrelativtukontroversieltathævde,atdenneforskydningihvertfaldikke
eruafhængigafdenforskelitidogmiljø,somværkernebådeudspillersigoger
frembragtei.
EndellæsningerafDickens’værkfokuserersåledespådenåbenlyseklassepro- blematik,derliggeriPipsambitioneromattranscenderedensocialebaggrund,
hanerfødtindi.EftermødetmedMissHavishamogEstellaiderespalæSatis HousebliverPipsåledesramtafskamoversinegensocialesituation,hvilketinstal- lereretbrændendeønskeidenungemandomatkunneforladedennetilfordelfor
etlivoversinstand.9Damulighedenåbnersiggennemenhemmeligog–viserdet
sigsenere–fejlagtigtantagetvelgørersintervention,flytterPipsåledestilLondon
medambitionenomatladesiguddannetilgentleman.Etprojekt,der,somden
temmeligredundantepointesynesatvise,ikkebloterforfængeligt,mensomtil- ligeførerPipadgaleveje,bortfrahvaddermedenfloskelkunnebetegnessom“de
nære,sandeværdier”,herunderenordentligarbejdsetik(“Iworkprettyhardfora
sufficientliving,andtherefore–Yes,Idowell.”,somdenvoksnePipkonstatereri
romanensafslutningskapitel(Dickens2000,399)).Beggetydeligsteksemplificeret
vedrelationentilJoe.Ikkedestomindreerdenneambitionomsocialopadstigen,
somdetvilfremgånedenfor,idenyereværkererstattetafenrækkeheltandre,væ- sensforskelligeaspirationer–ellermåskerettere:afandrevejehertil.
Paralleltmedtematikkenvedrørendesocialklasseogdenmuligeoverskridelse
herafkanDickens’Great Expectationssåledesanskuessomenartdannelsesroman,
hvorisærligtudviklingenafengenuinsproglighedkansessometbærendemotiv.
LitteratenPeterBrookslavereksempelvisisinReading for the Plot enlæsningaf
Great Expectations,hvorhanfremhæver,atudviklingenafsproglighedersnævert
forbundetmedprotagonistensidentitetsmæssigeprojekt:livetforståetsomsøgen
efterenfortælling(Brooks1992,113-143).Entilsvarendelæsningfindermanek- sempelvis også hos Jane Baston, som tager udgangspunkt i romanens berømte,
indledendeafsnit,hvordenfortællendeprotagonistredegørforsitspeciellekalde- navnsoprindelse:
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
6 7 Myfather’sfamilynamebeingPirrip,andmyChristiannamePhilip,myinfanttongue
couldmakeofbothnamesnothinglongerormoreexplicitthanPip.So,Icalledmyself
Pip,andcametobecalledPip.(Dickens2000,3)
MedafsætherieftersporerBastongennementeoretiskoptik,somsærligtharblik
formagtrelationer,hvorledesPipsomgangmedsprogetudviklersigfrabarndoms- stadietsverbaleubehjælpsomhedogmagtesløshedoverLondon-tilværelsensind- optagelseafdentomme,konventionstyngede,retoriskeekvilibrismetilendeligat
væreenveludviklet,modensproglighed.Ensproglighed,somvelatmærkenetop
sammenfaldermedromanensfortællendesprog:
ThusPiptakescontrolofhisownlifeandprecipitateshis‘I’intotheworld.10Hebecomes
anactivecenter,abletosubverttheoriginaldominantpatternsofcommunicationcha- racterizedbyinterrogativesandimperatives.Hehasdevelopedanauthenticvoice,ma- tureenoughtoarticulatehisownnarrative.(Baston1996,330-331)
Herskaldetdogstrakspræciseres,atligepræcisdetmedkontrollenoveregetliv
erlidtafentilsnigelse.DererhosDickensfaktiskiudtaltgradtaleomenbemær- kelsesværdigtpassivhelt,hvislivsforløbogpersonligeudviklingprimærterunder- lagteksternekræftersvirken(Magwitch,MissHavisham,Estella,Jaggeretc.),og
hvistoenesteselvstændigehandlingeriromanen–atreddedengamledameud
afdetbrændendehusoghjælpemedstraffefangensflugt–beggegårgrueligtgalt
(McFarlane2008,25-31).Tofaktorer,somtilsammenindikerer,atden“dannelses- modenhed”,somprotagonistengradvisterhverver,næstenudelukkendeerknyttet
tilsproget(forbådekarakterenogfortællerenPip),fremfortilagenssomsådan.
Ikkedestomindrehardissetolæsningerdettilfælles,atdefremhæver,hvorledes
sproglighedenogdenspotentielleudviklingogsåvedrørerselveromanensudsigel- seskonstruktion,dadeterprotagonistensegenretrospektivefortælling,derudgør
detfortalte/udsagte.
HosChielderimodreduceresdetteaspekt,somaltsåmedenvisrimelighedkan
læses som en af Dickensromanens eksistentielle kerneproblematikker, i stedet til
etspørgsmålomatkunne(gen)fortælleenvittighedellerej:“Hewasagoodstory
tellerandknewhowtotellajokewithoutruiningthepunchline”(Chiel1998,109).
Hverkenifilmatiseringenellerbogmatiseringenfindermansåledesettilsvarende
motivudfoldet,selvomFinn/Jimmysomungganskevistfleregangemåsesigkom- metilkortoverforisærEstellasbrugaffremmedsprog(enfærdighed,somhandog
senereifortællingentilegnersig).
For medens sprogligheden – og ikke mindst udviklingen heraf – ifølge både
BrooksogBastonerenintegreretdelafPipsdannelsesprojekt:atblivegentleman,
at blive herre over sit eget liv, sine egne forventninger, sin egen fortælling osv.,
nedtonesdennetematikidenyereværkerikraftafdetfaktum,atprotagonistens
karrieremæssigeambitionerheristedeteratblivekunstner–ellerrettere:atblive
anerkendtsomsådan.Fordeternemligenvæsentligpointe,atFinn/Jimmyallerede
frabegyndelsenaffilmenogbogmatiseringen–omendsidstnævnteermereuklart
eftersomhansbilledkunstneriskevirke,somdetogsåvilblivediskuteretnedenfor,
“
“
passage | 68 |vinter 2012
6 8
kunbeskrivesyderstsporadiskhosChiel–besidderdennevisuelt-sprogligeevne,
somaspirationerneogforventningerneknyttestil.Ogikkeblotsomtalent,mensom
stortsetfærdigudvikletkunnen.Detteernemliggrundentil,atdenhemmeligevel- gører,dervisersigatværestraffefangenArthurLustig,somistartenaffilmen/bog- matiseringenkommeribesiddelseafdrengensskitseblok,netopladersinstråmand
tilbydeFinn/JimmyensoloudstillingpåetgalleriiNewYorkogikkealtmuligtandet,
somkunnebringeenungmandnærmerepåat“fåvirkeliggjortsinedrømme”,som
straffefangensadvokatbeskriversinpålagtemissionmeddenungemand.
Pointenersåledes,atdererenbemærkelsesværdigmangelpåudviklingiden
billedkunstneriskvisuellestileller“streg”,manserhovedpersonenifilmenanven- desomtiårigogsomtrediveårig.OgpåsammevisforholderdetsigiChielsbogma- tisering,hvornogetnærdenenestebemærkningomkringkunstneriskudviklinger
atfindeiovenståendecitatomJimmysudlandsrejse,hvordetjoialkortfattethed
blotfremgår,athanerblevetskulleværet“blevetbedre”.Detforekommersåledes
indlysende,atdetsprogligeudviklingsmotiv–herunderogsåforholdetmellemdet
fortalteogdenfortællendestemme–meningsfuldtkunnehaveværetoverførtpå
denkunstneriskesproglighed,somstårcentraltsomtematikifilmen,maleriet,men
detteeraltsåikkesket.
Enkærlighedshistorie
Dersynesumiddelbartatværetovæsentligegrundetilfraværetafdentematiske
og/ellerudsigelsesmæssigebehandlingafsproglighedensudviklinghosGlazer&
CuarónogChiel.Fordetførstedenovennævnteforskydningafsåvelfortællingens
somproduktionenstidogstedframidtenafdet19.århundredesEnglandtilUSA
islutningenafdet20.århundrede.Enforskydning,somflytterfortællingenindi
enkontekst,derergennemsyretafenmainstream-Hollywoodskudlægningafden
amerikanskedrøm,hvoralttænkes/hævdesmuligt,imodsætningtilDickens’alt
andetligebetydeligtmereideologi-ogsamfundskritiskehorisont,hvornetopsocia- lekategoriersomklasseudgørnærmestuoverstigeligebarrierer(udendogdermed
atpostulere,atDickenserentydigtsocialkritisk).
Fordetandetadskillerdenyeversionersigfradenoprindeligevedilangthø- jeregradatfokusereeksplicitpåkærlighedshistorienmellemEstellaogprotago- nisten – ikke mindst dens seksuelle dimensioner: “an unforgettable portrayal of
thedarksideoflove...andthefollyofdesire”,sombogmatiseringensbagsidetekst
proklamerer.Balancenmellemhistorienscentralemotiverellerhistorierersåledes
forskudt,hvilkettydeligtafspejlesiFinn/Jimmysstærkemodviljemodatgørekar- rieresomkunstner,indtilhanafMrs.Dinsmoor11lokkestilNewYorkmedudsigttil,
athanmuligviskantræffeEstelladér.Finn/Jimmyspersonligesocialeambitioner
synes altså ret entydigt underlagt begæret efter Estella. Dette udtrykkes da også
ordretafprotagonistenselv,ienscenehvorhanstårisilenderegnvejrudenfordet
vindue,baghvilkethan(endnuengangfejlagtigt)antagerdenudkårnebefinder
sig–ifilmenunderstregetmeddetsletskjulteBryanAdams-citat“EverythingIdo,
Idoitforyou.”12ChielvælgeristedetattransformereDickens’Estellasbebrejdelser
imodMissHavishamforathavemanipuleretmedhende(“Iamwhatyoumade
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
6 9 me.Takeallthepraise,takealltheblame;takeallthesuccess,takeallthefailure;
inshort,takeme.[…]Ioweeverythingtoyou”(Dickens2000,251))–enpassage,
somiøvrigtoptræderienheltandensammenhænghosDickens–tilenkærligheds- erklæringfraprotagonistenJimmytilEstella:“EverythingI’veeverdonehasbeen
foryou,anythingthatmightbespecialinmeisyou![…]Everythingthatmightbe
goodisyou!”(Chiel1998,211).
En anden iøjnefaldende forandring i forbindelse med kærlighedshistoriens
merecentraleplaceringersomnævnttilføjelsenafeksplicitseksueludfoldelse.En
transformation,somnaturligvisgodtkanreducerestilhistoriskeforandringerifor- tællekoder,mensomikkedestomindreogsåsynesathavebrederebetydningend
somså.Fællesforbeggenyereværkerereksempelvisenganskeudpenslet,lummer
scene,hvorEstellaladersigbefamleunderkjolenafFinn/Jimmy.Ligeledeslader
ChieliumisforståeligetermerprotagonistenJimmyfindeEstellaganskeæggende:
“Thedresswascutlowenoughinfrontthathecouldn’tlookatherwithoutgetting
ahard-on”(Chiel1998,90).TilgengældharChieldenpliblotatladelæserentænke
sigtil,hvadderkonkreterforegåetafseksueludfoldelsemellemtoafsnitetandet
stediteksten,medensGlazer&Cuarónideresversionafsammesceneladeren
stønnendeEstella(GwynethPaltrow)afslåFinnstiltagtiloralsexmedbemærknin- gen“No,Iwanttofeelyouinsideme.”
Menmestiøjnefaldendeerdogdenerotiseredestemning,filmeniscenesætter
mellemkærlighedshistorienstohovedpersonersombørn,hvorFinnvedsitandet
besøgpåParadisoPerduto13(“dettabteparadis”)sættestilatportrættereEstella.
Gennemenrækkeclose upspådeleafpigebarnetskropmimesdrengensstudieafde
anatomiskedetaljer,mendennefragmenteringafkroppen,somhermedpræsente- resifilmensvisuelleflade,harsamtidigdeneffekt,atEstellasaldernærmestsynes
atbliveundertryktellerudblændet,hvorvedderistedettræderenstærktfetichi- stiskerotiseringafbarnetshudogkurverfrem.Etmotiv,somkortefterkulminerer
ietnærbilledeafentunge,dervæderlæberne.Senereifilmengentagesdettemotiv
daogså,daenvoksenEstellaienunderlig,musikvideoagtigsceneladersigportræt- terenøgenpåFinnshotelværelseiNewYork,hvorveddeseksuelleundertoneriden
førstescene,hvorhovedpersonerneblotvarbørn,såatsigekonfirmeres.
Atdetseksuellegenerelterblevetopprioriteretidenyereværker,fremgårtillige
megettydeligtiChielsbogmatiseringiforbindelsemeddenbegrundelse,somMrs.
Dinsmoorgiverforsitdiabolskeprojekt,derindbærer,atEstellaskalfungeresom
hjerteknusendehævneroverfordetmandligekøn,herunderprotagonisten.Dinsmo- orsforbitrelseskyldesikkesomhosDickens,athunerblevetsvigtet(romantiskeller
socialt)vedalteret,menderimodathunafdengrundikkeharhaftmulighedforat
udlevesinseksualitet:“Isavedmyself.Iwaited.Yousee?Isavedmyselfforhim.Iwas
avirgin.Funny,huh?Thosewerethetimes.That’showIwasraised”14 (Chiel1998,
103).Etfaktum,derindenforfilmensogbogmatiseringensuniversgørMrs.Dins- moortilenomvandrendeanakronisme.Ikkeikraftafdeneventyragtigestandsning
afalleureiSatisHouseogdetfraværafsporaftidensgang,somDickenstilskriver
MissHavisham(DeBona1992,83),menikraftafenlangtmereprofan,kødelig
anderledeshediforholdtilsamtidenogdensnormer:hendesjomfruelighed.Enan- derledeshedsomidenyereværkeraltsåogsåerknyttettilenfølelseafskam.
passage | 68 |vinter 2012
7 0
Mennoktydeligstafspejlesdennetematiskeforskydningfradrømmenomso- cialmobilitetogdannelsetilromantisk/erotiskkærlighedideungehovedpersoners
beskæftigelse,nårPip/Finn/JimmyerpåbesøghosEstella.FormedensMissHa- vishamhosDickens(2000,49-51)sætterdeungetilatfordrivetidenmedatspille
kort og dermed, gennem kortenes interne hierarkiske logik, repetere eller gen- nemspilledesocialeskel,somnæstenuoverstigeligtadskillerdem,benytterMrs.
DinsmoorhosGlazer&CuarónsogChielistedetdansentilatdiktereFinn/Jimmy
kropslignærhedmedogdermedfysikbegærefterEstella.Iforlængelseheraferdet
såledesværdatbemærke,hvorledesChielladerbarnetEstellaindstifteentydelig
kropsligogikkeiubetydeliggradseksualiseretskamhosJimmy–fremforDickens’
sociale–nårhunladerEstellabemærke,atprotagonisten“smelllikehorseshit”og
derforskal“showerbeforeyoucomenexttime”(Chiel1998,41).
Intermedialtranspositionienformalistiskoptik
Medensovenståendeprimærtharbeskæftigetsigmeddetransformationer,derer
foregåetpådettematiskeniveau–ogprimærtiskiftetfraDickenstilGlazer&Cu- arónsfilmatiseringsamtChielsefterfølgendebogmatisering–erderogsåenræk- keforskellemellemDickens’ogChielsrespektiveromaner,somihvertfaldforen
umiddelbarbetragtningsynesatkunnetilskrivesfilmensmellemkomstsommedie.
Detmeståbenlysetrækvedrørernaturligvisfortællepositionen,hvilketgenerelt
erenproblematik,derfyldermegetindenforfilmatiseringsteorien.IDickens’ro- mandennesomsagtsammenfaldermedprotagonisten,Pip,ogersåledesenfør- stepersons,retrospektivfortællingfraetslutpunktidetfortalte.Enformforpoint of view,somNormanFriedman(1955,1175-1176)kalder“IasProtagonist”,med
eksplicitreferencetilnetopdenneroman,omendmeddenmodifikationathisto- rien–somBastonpåpegedeovenfor–erfortaltmed“anauthenticvoice,mature
enoughtoarticulatehisownnarrative”(Baston1996,331).Somdenalleredecite- redeindledningspassageantyder,søgerfortællerenpådenenesideat“sættesigi
sitegetsted”ogladelæserenfå“med-ind-syn”iprotagonisten/fortællerensfejltrin
ogmisforståelser(destoreforventninger).Menpådenandensideharfortælleren
altså et nærmest allerede alvidende, retrospektivt overblik over fortællingens vi- deregangogprotagonistens(fejl)opfattelserogfærden,somsjældentladesukom- menteret.Selvomlæserenendelgangeoplever,atderpludseligkommeruventede
oplysningerfordagen(f.eks.atdeterMagwitch,dererPipshemmeligevelgørerog
Estellasfader),befinderfortællerensigpåtilpasdistanceafdetfortaltetil,atman
ikkepånogettidspunktladesitvivlom,atdettegrundlæggendeerenfortællingom
fejltagelserogdisseskorrektioner.
Hos Chiel er der derimod tale om et tredjepersonspoint of view med primær
indsigtiprotagonisten.Detsynesnærliggendeatkonkludere,atdetteskiftifortæl- lepositionenskyldes,atfilmenfungerersomforlæg,eftersomførstepersonsfortæl- lerennærmestperdefinitionerumuligattransformeretillærredet.Ellerrettere:
Filmvil,ikraftafkameraetsbegrænsningertilprimærtshowing,næstenuvægerligt
fremståsomfortaltfraetudenforstående,tredjepersonssynspunkt(Giddings,Sel- by&Wensley1990,Stam2005m.fl.).Menfilmerdogikkeudelukkendeshowing,
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
7 1 eftersomderogsågivesmulighederforbl.a.atfremmaneemotiveeffekterviaisær
musikkensamtdenmeretekstligtorienteredevoice over,somkanvirkekommente- rendeogkontrasterendeoghermedbidragemedmeretelling-agtigeaspekter.
Glazer&Cuarónbenyttersignetopafvoice overtilatoprettefilmensretrospek- tivefortællepositionvediindledningsscenerneatladeentidsligtanderledesposi- tioneret,voksenstemmetaleomdétatgenfortællesineegneerindringer,samtidig
medattilskuerenvisueltserdisseudspillesigpålærredet.MedensbarnetFinngår
rundtivandkantenogtegner,hørermansåledesfølgendetale:
Thereeitherisorisnotawaythingsare.Thecoloroftheday.Thewayitfelttobeachild.
Thefeelingofsaltwateronyoursunburntlegs.Sometimesthewaterisyellow,someti- mesit’sred.Butwhatcoloritmaybeinmemorydependsontheday.I’mnotgonnatell
thestorythewaythatithappened.I’mgonnatellitthewayIrememberit.15
Chielladerderimodbogmatiseringenbegyndemedenheltnytilføjetsceneganske
sentidetfortaltesforløbforherfraatladestørstedelenafromanenfungeresomét
stort,lineærtorganiseretflash back,somløberkronologiskfremadskridende(iøv- rigtmodenendnumerelykkeligeslutningendselvfilmatiseringenkanfremvise).
NarratologisksetpendlerChielmellemtellingogshowing.Pådenenesidefoku- seresdermegetpåisærJimmystankerogfølelser,mendensprogligefremstilling
heraferofteentennogethøjstemtogstærktkliche-ramt–hanhareksempelvislyst
til at bortføre Estella til en øde ø og vise hende drivtømmeret, der skyller op på
stranden–ellerformuleretimegetgenerelletermer.Udoveratværeudslagafen
dårliglitterærskriveteknik,kunnedetteogsåhidrørefraenretfundamentalvæ- sensforskellighedmellemdetlitteræreogdetfilmiskemedie,somBluestone,med
udgangspunktiMauriceMerleau-Ponty,påpegerisærharmedformidlingaftanker
ogsindstilstandeatgøre:
…thefilmhasdifficulty[…]presentingstatesofmindswhicharedefinedpreciselybythe
absenceinthemofthevisibleworld.[…]Thefilmhavingonlyarrangementsofspaceto
workwith,cannotrenderthought,forthemomentthoughtisexternaliseditisnolonger
thought.Thefilm,byarrangingexternalsignsforourvisualperception,orbyrepresen- tinguswithdialoguecanleadustoinferthought.Butitcannotshowusthoughtdirectly.
It can show us characters thinking, feeling, and speaking, but it cannot show us their
thoughtsandfeelings.Afilmisnotthought;itisperceived.(Bluestone1968,47)
Detsynesmeningsfuldtatspekulerei,omdetfaktum,atChielsbogerentilføjelse
tilenfilm,herharhaftdeneffekt,atdeemotionelletilstande,derforsøgesskrevet
frem,endermedatblivetolkninger(leveretitelling-format)affilmskuespillernes
mimikoggestiksamtafkameraarbejde,klipningogbaggrundsmusik.Elementer
som allerede selv er fortolkninger og omarrangeringer af Dickens’ roman. Dette
kunneisåfaldforklaredenoftenogetforceredefremskrivningaftankerogfølelser.
Pådenandensideopereresdersomsagtogsåmedendelshowing hosChiel.
Megetafdetteerdialogentenhentetganskeordretfrafilmenellergengivetsom
dækket tale. Herudover forekommer der mange rapporteringer af karakterernes
“
“
passage | 68 |vinter 2012
7 2
handlinger(dogkunhvaddegør,sjældentmerepræcisthvordan),somligeledes
synesnedskrevetsomoplevetifilmen.
Bogmatiseringensanti-ekfrastiskekarakter
MestiøjnefaldendeerdogdenforskelmellemDickensogChiel,deroptræderifor- bindelse med beskrivelser af steder og karakterer, specielt de to hovedpersoner:
Pip/JimmyogEstella.MedensDickenssomaltidermegetoptagetafdetaljen,er
Chiellangtmereordknap.Ganskesymptomatiskforbogmatiseringenlyderdenfør- stebeskrivelseafdensyttenårigeEstellahosChielsåledeskortfattet:“Estellaatse- venteenwasafull-blownbeauty”(Chiel1998,80),medensromanensprotagonist
Jimmybeskrivesensmulemereindgående,mentilgengældmednærmesteksplicit
referencetilskuespillerenEthanHawke,somspillerprotagonisten(Finn)ifilmen:
Hewaswidelyconsideredtobethebest-lookingguyinCortez:tan,fit,andwell-muscled,
withpiercingblueeyes,strongcheekbones,andasweetnessthatthegirlsfoundirresi- stible.(109)
Ogtidligere:
Hecrossedtheroomtoinspecthimselfinthemirror.Evenhehadtoadmitit:hedid
looksharp.Hishair,bleachedgoldenblondfromallthehourshespentontheboat,was
slickeddownandneatlycombed.Hisskinwaszit-free.(85)
Hvaddissestormaskedekarakteristikkerikkesynesatkunne,eratfremmaneno- getegentligbilledeafkarakterernesydrefremtræden,somherentenformidlesi
ekstremtgenerelletermer(somdesuperlativer,somomgivelsernetilskriverdem:
“beauty”, “best-looking”, “sharp” etc.) eller som almene fysiologiske karakter- træk,derihøjgradentenrefererertilgældendekropsligeidealer(læs:læserens
drømmefyr/-pige)ellertildekonkretefilmskuespillere.Chielsynesaltsåihøjere
gradattrækkepålæserenserindringaffilmskuespillernesfysiskefremtræden–
oplevetgennemfilmensvisuelle billeder–endselvatskrivedettefremsommentale billeder,somdethedderhosBluestone(1968).16Deterværdatbemærke,atdette
fremstårsomenintentionelæstetiskstrategi.Chielsynesheltbevidstatafståfra
atfremmanementalebilledergennemdetlitteræresprogforistedetatåbneop
formulighedenafattrækkepåerindringenafdevisuellebilleder,somlæserenhar
medsigfrafilmen.NetopdetteforholdfremhævesdaogsåinetboghandlenAma- zon’spræsentationafbogen,hvormansøgeratansporedenpotentiellekøbertilat
anskaffesigChielsværkmedfølgendebeskrivelse:
featuringbookishHollywoodheartthrobEthanHawke—starofDead Poets Societyand
authorofthenovelThe Hottest State—andGwynethPaltrow.Thoughtheactorsarenot
literallydescribed,youcanfeeltheirstarpowerlurkingbehindtheworkadayprose.17
“
“
“
Jan Løhmann Stephensen | Store forventninger
7 3 Hævetoppåetmereabstraktplankanmanaltsåsige,atdetfilmisk-visuellebil-
lede her ganske overlagt synes at intervenere i det litterære medies komposition
(Baetens2005,46).
Samme“anti-visuelle”strategikaniChielsromanogsåobserveresirelationtil
denpraksis,somJimmysstoreforventningerknyttersigtil,nemligmaleriet,som
kunbeskrivesyderstsparsomt.Iforbindelsemeddenungedrengsskitserivand- kantenistartenaffortællingenlyderdetsåledeskortfattet:“Heknewhewasgood
atdrawing[...]howrealbarracudalooked”(Chiel1998,14).OgikølvandetpåJim- mysførstemødemedEstella,givesfølgendebeskrivelseafenafFinnstegneseancer:
Hesettledhimselfonthebedandclosedhiseyes,recallingthedetailsofEstella’sface:
herbigblueeyes,rosycheeks,palepinkskin,amouththatmadehimthinkofstrawber- ries.Hepickedupapencilandbegantodraw…Jimmy’shandflewashetriedtocapture
Estellaonpaper.[...]Hebentbackoverthesketchpadandbeganagain,nowrecalling
thelookinhereyeswhenshe’dsaid,‘Showerbeforeyoucomenexttime.’Hedrewher
asabeautifulandhaughtyprincess,surroundedbyalushjungle,addressingherinvisi- blesubjects.Finally,hewasdone.Heputdownthepencilandstudiedhisportrait.He
thought,Yes, that’s how she looked.Exhaustednow,heclosedhissketchpadandturned
onthetelevision.(46-47)
Enpassage,hvissparsomtekfrastiskekarakterendnuengangmestafaltsynesat
tjenedetformålathenvisetilskuespillerindenGwynethPaltrowsfysiskefremtræ- den,isærsomdenfremstillesafbilledkunstnerenFrancescoClemente,somerop- havsmanden til de malerier, der indgår i filmatiseringen (dvs. Finns værker), og
som også pryder nogle af filmplakaterne (billede 1). Og selvfølgelig samtidig en
passage, som er præget af ret åbenlyse masturbatoriske konnotationer, hvorved
deraltsåknyttesantildenstærkeerotisering,somprægerbådeGlazer&Cuaróns
ogChielsværker,hvordestoreforventningersomalleredenævntiydersteksplicit
gradbindesoppåforventningenomseksueludfrielse.
Detforekommersomantydetindlysende,atdetiøjnefaldendefraværaflitterært
billedsprogrettetmodfremmaningafmentalebilledernokmestafaltskalbetrag- tessomenæstetiskstrategi,dererdirekteafledtafbogmatiseringensofteerklærede
(forbrugs)formål:atværeenforlængelseaffilmoplevelsen.Enstrategi,somifølge
ThomasVanParysendogkansigesatværeetsågenerelttrækveddenmoderne
kommerciellebogmatisering,atdensomgenrekanbeskrivessomdecideret“anti- ekfrastisk”(VanParys2009,306),dvs.engenre,somimodsætningtil“normal”
litteraturnetopikkebenyttersigafdetlitteræremedieskonventioneltfremhævede
mulighederforatfremmanementalebilleder.18
Ietandetregisterkanbogmatiseringensfåbeskrivelserpåtekstensniveauså- ledessigesatudgøreenlitterærfortælleteknik,somganskevistsynesatværein- tentioneltmonomodal—dvs.somheltbevidstkunhenvendersigtiléntypesan- seerfaring:læsning–mensomfaktisknetopsigtermodatudløseenmultimodal
læseoplevelsegennempåkaldelseaferindringenafdevisuellebilleder,filmenisin
tidfremkaldte.Etfænomen,somHeidiPeetersharbetegnet“erindretmultimodali- tet”(remembered multimodality)(Peeters2010,127).Denneeffekt,skaldetstraks
“
passage | 68 |vinter 2012
7 4
tilføjes,erstærktassisteretafbogmatiseringensparatekst;dvs.deeksplicittehen- visningertilfilmatiseringenpåomslagetfxiformaffilm stills,forskelligeformer
for tekstlige henvisninger til filmen så som anmelderstjerne og -anbefalinger og
lignende.Baetensbemærker,atderpådetteplantypiskerenmarkantforskelpå
bogmatiseringenstekstogdensperitekst:
Thetextattheinsideofthecopycarefullydissimulatestherelationstothemovietothe
preciseextentthatitsperitextexhibitsthem.Ofcourse,thevisualrepressedassertsitself
inmanyplaces,eveninthemostpopularformsofnovelization,buttheexplicitdeletion
oftheekphrasisseemstobeinherentinthegenericdefinition.(Baetens2005,55)
Disseforholderselvfølgeligsærligtinteressante,eftersommanintuitivtvillefor- vente,atenromanbaseretpåensååbenlystvisuelkunstartsomfilmen–ogendog
enfilm,somharmalerietsomomdrejningspunkt–villehaveværetprægetafæste- tiskestrategier,dervarlangtmere“filmiske”eller“visuelle”,enddetrentfaktisker
tilfældet.Ogdeterselvfølgeligekstrainteressant,atdettetilsyneladendeikkeer
nogetsærtilfælde,somudelukkendegælderforChielsversionafGreat Expectations,
menderimod,sombådeVanParysogBaetenskonstaterer,nærmestbørbetragtes
sometgenretrækforbogmatiseringen.
Antilitteratur–etproduktafenvisuelkultur?
ChielsintertekstuellereferencerbegrænsersigikkekuntilGlazer&Cuarónsfilm.I
bogmatiseringensnytilførteindledningskapitelbliverJimmyforsøgtrøvetafenfor- bipasserende,ungmand,hvortilJimmymedreferencertilClintEastwood-klassike- renDirty Harry(1971)responderermedenattitude,dertydeligvishartilformålat
etablerebilledetafencoolungmand(bortsetfraisagerdervedrørerhjertet);altså
enprotagonistmegetuligDickens’Pip:
Jimmyfeltlikeifhewereinamovie,starringintheroleofthetoughguywhodidn’tgive
ashit,playedbyBruceWillisorClintEastwood.Hestuckhisindexfingerinthebarrelof
thegun.Go ahead,hesilentlydaredtheskinnylittlepunk.Make my day.(Chiel1998,5)
Etlignendeeksempeloptræder,daJimmyisammescenehuskertilbagepåsitfør- stemødemedstraffefangenArthurLustig,oghvorledesverdenidetskræmmende
øjeblikhavdesyntesatvære“itechnicolor”(7).Chielsbogmatiseringsynesaltså
imangedobbeltforstandindskrevetienkulturgennemsyretafvisuellemedier,
isærtvogbiografen(Baetens2005,51).Envisuel kultur,somVictorBurginimid- tenaf90’ernebetegnededen,hvoridetvisuelleparadigmesåatsigeerallesteds- nærværendeogderforogsåvanskeligtdifferentierbartfraandremedialiteter:
theboundariesofthe‘object’itselfareexpanded,madepermeableorotherwisetransfor- med.Forexample,a‘film’maybeencounteredthroughposters,‘blurbs,’andotheradver- tisements,suchastrailersandtelevisionclips;itmaybeencounteredthroughnewspaper
reviews,referenceworksynopses,andtheoreticalarticles(withtheir‘filmstrip’assem-