• Ingen resultater fundet

Risikorapportering  i  danske  børsnoterede  virksomheders  årsrapport  for  2013/14


Academic year: 2022

Del "Risikorapportering  i  danske  børsnoterede  virksomheders  årsrapport  for  2013/14"


Hele teksten


Risikorapportering  i  danske  børsnoterede   virksomheders  årsrapport  for  2013/14    

Risk  Reporting  in  Danish  listed  companies’  annual  reports  in  2013/14              

Copenhagen  Business  School  




Kristine  Divina  Dysgaard    

Denice  Ditlev  Sørensen    

Afleveringsdato:  3.  juli  2015   Vejleder:  Jørgen  Blom  

Antal  anslag/sider:  231.307/110    


Institut  for  Regnskab  og  Revision   Kandidatafhandling  




The  aim  of  this  thesis  is  to  examine  annual  reports  of  Danish  listed  companies,  in  order  to  provide  insight   into  the  current  risk  disclosure  environment,  its  nature  and  extent  and  to  make  recommendations  on  how   to  improve  risk  reporting  in  general.  Annual  reports  are  essential  tools  to  communicate  with  stakeholders,   most   importantly   investors,   who   seek   information   in   corporate   annual   reports,   in   order   to   protect   their   investments  and  make  informed  decisions.    


Both  international  and  Danish  shareholders  criticize  corporate  risk  reporting,  stating  that  the  current  state   of  risk  reporting  is  too  general,  is  backward  facing,  in  lack  of  Risk  Management  disclosures  and  is  complex   and  cumbersome  in  its  nature.  To  the  authors’  best  knowledge,  risk  reporting  in  Danish  listed  companies’  

annual   reports   has   been   scarcely   investigated,   which   is   why   the   authors   seek   to   investigate   the   current   nature  of  Danish  annual  reports  and  how  to  improve  it.        


The  method  used  in  this  study  is  a  quantitative  content  analysis,  which  is  both  qualitative  and  quantitative   methodology.  Reading  and  analyzing  annual  reports  is  a  qualitative  method,  whereas  data  derived  from  the   content  analysis  is  numerical  and  measurable,  which  leads  to  a  quantitative  analysis.  The  content  analysis   was   conducted   on   a   total   of   30   Danish   listed   companies’   annual   reports   for   the   years   2013/2014.   To   determine  the  extent  of  risk  reporting,  the  quantity  is  measured  by  means  of  the  number  of  words  in  each   identified  paragraph  containing  risk  disclosures.  To  determine  the  nature  of  risk  reporting,  each  identified   paragraphs   were   grouped   into   qualitative   categories,   such   as   risk   categories,   subcategories   and   Risk   Management  actions.    


Through   the   qualitative   method   of   reading   and   analyzing   the   annual   reports,   a   few   tendencies   were   observed   in   Danish   annual   reports,  and   combined   with   shareholders’   complaints,   these   tendencies   were   considered   to   be   issues   in   current   risk   reporting.   To   explore   ways   to   improve   the   current   risk   reporting   environment,   an   analysis   of   relevant   literature   was   analyzed,   and   in   combination   with   “The   Conceptual   Framework”   by   the   International   Accounting   Standards   Board,   recommendations   on   how   to   improve   corporate  risk  reporting  were  proposed.  To  illustrate  good  risk  reporting,  extracts  from  Carlsberg  and  TDC’s   annual  reports,  winners  of  the  C20+  Accounts  Prize,  were  presented.  


Initially,  results  of  the  content  analysis  show  that  the  highest  types  of  risk  disclosures  in  annual  reports  are   financial  risks  followed  by  strategic  risks  and  operating  risks.  When  examining  the  nature  of  risk  disclosures,   it  is  discovered  that  merely  half  of  the  companies’  risk  disclosures  are  forward-­‐facing  and  the  study  shows   that  a  majority  of  the  risk  disclosures  are  required  by  law  rather  than  voluntarily  disclosed.  Furthermore,   the  study  finds  that  companies  in  OMX  Nordics  Small  Cap  Index  releases  the  majority  of  risk  disclosures,   whereas   companies   in   Large   Cap   and   Mid   Cap   are   far   better   at   releasing   information   about   their   Risk   Management  process  and  actions.  

The   thesis   identifies   issues   in   Danish   risk   reporting   that   need   further   improvements,   the   lack   of   Risk   Management  disclosures  being  one  of  them.  Although  companies  in  Large  and  Mid  Cap  Indexes  are  better   at   disclosing   Risk   Management   information,   there   is   still   much   room   for   improvement.   Also,   the   lack   of   more  forward-­‐facing  risk  disclosures,  as  shown  by  the  results  of  the  content  analysis,  is  an  issue  because   this   is   the   kind   of   information   shareholders   seek.   By   simply   focusing   on   either   forward-­‐facing   risk   disclosures   or   relevant   backward-­‐facing   risk   disclosures,   the   quality   of   risk   reporting   can   be   improved.  

Finally,   risk   reporting   in   Danish   listed   companies   is   indeed   deemed   to   be   too   generic,   complex   and   cumbersome.  The  disclosures  are  difficult  to  understand,  to  interpret  and  to  analyze,  which  unfortunately   prevents   shareholders   from   properly   understanding   the   corporations   key   risk   factors.   By   focusing   on   reporting   few,   but   specific   company   risk   factors,   shareholders   are   more   capable   of   understanding   the   information  disclosed,  and  are  therefore  more  able  to  make  informed  decisions.  

From  the  research  that  has  been  carried  out,  it  is  possible  to  conclude  that  there  are  still  several  areas  of   risk  reporting  that  needs  improvement.  By  simply  focusing  on  few  key  areas,  it  is  possible  to  improve  the   current  state  of  risk  reporting  and  meet  corporate  shareholders’  information  needs.  

Antal  anslag:  4.465  (1,9  S.)    




Del  1  ...  5


1   Indledning  ...  5  

1.1   Problemfelt  ...  6  

2   Metode  ...  7  

2.1   Struktur  ...  7  

2.2   Afgrænsning  ...  9  

2.3   Metodologi  ...  10  

2.3.1   Sampling  ...  11  

2.4   Kildekritik  ...  14  


Del  2  ...  16  

3   Årsrapporten  og  risikorapportering  ...  16  

3.1   Risiko  ...  16  

3.1.1   Definition  af  begrebet  ”risiko”  ...  16  

3.1.2   Risikorapportering  ...  17  

3.1.3   Kategorisering  af  risici  ...  20  

3.1.4   Risk  Management  ...  23  

3.1.5   Betydningen  af  rapporteringen  af  Risk  Management  ...  26  

3.2   Årsrapportens  betydning  og  regnskabsbrugerne  ...  27  

3.2.1   Årsrapportens  betydning  ...  27  

3.2.2   Regnskabsbrugere  ...  28  

3.3   Krav  til  ledelsesberetningen  og  risikorapporteringen  ...  29  

3.3.1   Årsregnskabsloven  ...  29  

3.3.2   IFRS  ...  31  


Del  3  ...  35  

4   Karakteristika  ved  risikorapporteringen  ...  35  

4.1   Fremgangsmåden:  Beslutningsregler  og  kategoriseringer  ...  35  

4.1.1   Beslutningsregler  ...  35  

4.1.2   Identificering  af  risikoafsnit  ...  35  

4.1.3   Kodeskema  og  kodemanual  ...  36  

4.2   Resultat  af  den  kvantitative  indholdsanalyse  ...  45  

4.2.1   Virksomhedens  størrelse  (Cap)  ...  46  

4.2.2   Sektor  ...  49  

4.2.3   Kategori  6:  Oplysningstype  ...  52  

4.2.4   Kategori  7:  Risikokategorier  ...  54  

4.2.5   Kategori  8:  Subkategorier  ...  55  

4.2.6   Kategori  9:  Lovkrav/Frivillig  ...  57  

4.2.7   Kategori  10:  Effekt  ...  58  

4.2.8   Kategori  11:  Placering  ...  60  

4.2.9   Kategori  12:  Tid  ...  61  

4.2.10   Kategori  13:  Risk  Management  handlinger  ...  63  

4.3   Sammenfatning  ...  65  

4.3.1   Virksomhedernes  størrelse  (Cap)  ...  65  



4.3.2   Sektorer  ...  66  

4.3.3   Risk  Management  ...  67  

4.3.4   Finansielle  risici  ...  68  

4.3.5   Lovkrav  og  frivillig  ...  70  

4.3.6   Effekt  ...  71  

4.3.7   Placering  ...  72  

4.3.8   Tid  ...  74  

4.3.9   Oplysningstype  ...  74  

4.4   Delkonklusion  1  ...  75  


Del  4  ...  78  

5   Forbedring  af  risikorapportering  ...  78  

5.1   Problematik  1:  Generelle  oplysninger  om  risici  ...  79  

5.1.1   Løsning  1.1:  Specifikke  risici  der  forholder  sig  til  virksomhedens  forretning  ...  80  

5.2   Problematik  2:  Mangel  på  Risk  Management  ...  83  

5.2.1   Løsning  2.1:  Risk  Managementsystem  og  risikovurdering  ...  86  

5.2.2   Løsning  2.2:  Resultat  af  risikovurderingen  –  Risk  Map  ...  88  

5.2.3   Løsning  2.3:  Risikohåndtering  ...  89  

5.3   Problematik  3:  Bagudrettede  oplysninger  om  risici  ...  91  

5.3.1   Løsning  3.1:  Fremadrettede  oplysninger  ...  92  

5.3.2   Løsning  3.2:  Relevante  bagudrettede  oplysninger  ...  93  

5.4   Problematik  4:  Komplekse  og  teksttunge  risikoafsnit  ...  95  

5.4.1   Løsning  4.1:  Fokus  på  få  men  væsentlige  risikofaktorer  ...  98  

5.4.2   Løsning  4.2:  Grafiske  illustrationer  ...  99  

5.5   Delkonklusion  2  ...  100  


Del  5  ...  103  

6   Diskussion  ...  103  

6.1   Fejlkilder  ved  afhandlingens  analyser  ...  103  

6.2   Statistiske  metoder  ...  105  

7   Konklusion  ...  106  

8   Perspektivering  ...  109  

9   Litteraturliste  ...  110  

9.1   Årsrapporter  ...  112  

  10     Bilagsfortegnelse  ...  114    



Diagram-­‐,  figur-­‐,  eksempel-­‐,  og  tabelfortegnelse  


Alle  diagrammer,  figurer,  eksempler  og  tabeller  er  tilvejebragt  ved  egen  tilvirkning,  medmindre  en  kilde  står   anført.  


Tabel  1  -­‐  Danske  børsnoterede  virksomheders  fordeling  på    Large,  Mid  og  Small  Cap  ...  12  

Tabel  2  -­‐  Fordeling  af  udtagne  virksomheder  på  sektorer  ...  12  

Tabel  3  -­‐  Samplingen  af  danske  børsnoterede  virksomheder  ...  13  

Tabel  4  -­‐  Risikotyper,  jf.  forskellige  litterære  kilder  ...  21  

Tabel  5  -­‐  Nøgleord  ved  identificering  af  risikoafsnit  ...  36  

Tabel  6  -­‐  Kodeskema  ...  36  

Tabel  7  -­‐  Eksempler  på  Kategori  6:  Oplysningstype  ...  38  

Tabel  8  -­‐  Eksempler  på  Kategori  7:  Risikokategorier  ...  39  

Tabel  9  -­‐  Identificerede  subkategorier  i  indholdsanalysen  ...  40  

Tabel  10  -­‐  Eksempler  på  Kategori  9:  Lovkrav/Frivillig  ...  41  

Tabel  11  -­‐  Eksempler  på  Kategori  10:  Effekt  ...  42  

Tabel  12  -­‐  Eksempler  på  Kategori  12:  Tid  ...  43  

Tabel  13  -­‐  Eksempler  på  Kategori  13:  Risk  Management  handlinger  ...  44  

Tabel  14  -­‐  Omfang  af  risikorapportering  fordelt  på  enkelte    virksomheder  ...  45  

Tabel  15  -­‐  Omfang  af  risikorapportering  fordelt  på  Large  Cap,  Mid  Cap  og  Small  Cap  ...  47  

Tabel  16  -­‐  Korrelationen  mellem  Cap  og  antal  ord  på  baggrund  af  virksomhed  ...  48  

Tabel  17  -­‐  Korrelation  mellem  Cap  og  antal  ord  på  baggrund  af  virksomhed  ...  49  

Tabel  18  -­‐  Antal  ord  pr.  sektor  fordelt  på  risikokategorier  ...  50  

Tabel  19  -­‐  Variansanalyse  ...  52  

Tabel  20  -­‐  Identificerede  subkategorier  ...  56  

Tabel  21  -­‐  Antal  ord  fordelt  på  Lovkrav/Frivillig  og  Risikokategorier  ...  58  

Tabel  22  -­‐  Upside  risik  og  Downside  &  Upside  risiko  ...  60  

Tabel  23    -­‐  Antal  ord  (Finansiel  Risiko)  fordelt  på  Tid  og  Caps  ...  62  

Tabel  24  -­‐  Oplysningstype  fordelt  på  Caps  ...  75  

Tabel  25  -­‐  Kvalitetsvurdering  af  Løsning  1  ...  82  

Tabel  26  -­‐  Kvalitetsvurdering  af  Løsning  2  ...  90  

Tabel  27  -­‐  Kvalitetsvurdering  af  Løsning  3  ...  95  

Tabel  28  -­‐  Kvalitetsvurdering  af  Løsning  4  ...  100  

  Diagram  1  -­‐  Histogram  ...  47  

Diagram  2  A  og  B  -­‐  Antal  ord  fordelt  på  Oplysningstype  og  Caps  ...  53  

Diagram  3  -­‐  Risikokategorier  ...  55  

Diagram  4  A  og  B  –  Antal  ord  fordelt  på  Lovkrav/Frivillig  og  Caps  ...  57  

Diagram  5  A  og  B  –  Antal  ord  fordelt  på  Effekt  og  Caps  ...  59  

Diagram  6  A  og  B  -­‐  Antal  ord  fordelt  på  Placering  og  Caps  ...  61  

Diagram  7  A  og  B-­‐  Antal  ord  fordelt  på  Tid  og  Caps  ...  62  

Diagram  8  A  og  B-­‐  Antal  ord  fordelt  på  Risk  Management  handlinger  og  Caps  ...  63  


Figur  1  -­‐  Afhandlingens  struktur  ...  7  

Figur  2  -­‐  Kvalitative  karakteristika  ved  vurdering  af  årsrapportens  oplysninger  -­‐  Kilde:  Elling  (2010)  ...  19  

Figur  3  -­‐  ERM  Framework  -­‐  Kilde:  COSO  (2004b)  ...  24  

Figur  4  -­‐  En  virksomheds  interessenter  ...  28  




Eksempel  1  A  (TDC)  og  1  B  (Carlsberg)  -­‐  Uddrag  fra  TDC  og  Carlsbergs  årsrapport  -­‐    Kilde:  TDC,  2014;  

Carlsberg,  2013  ...  81  

Eksempel  2  -­‐  Risikovurdering  og  heat  map/risk  map  -­‐  Kilde:  TDC  (2014)  ...  88  

Eksempel  3  -­‐  Uddrag  af  Carlsbergs  særlige  risici  -­‐    Kilde:  Carlsberg  (2013)  ...  89  

Eksempel  4  -­‐  TDCs  vigtigste  risikofaktorer  i  2015  -­‐  Kilde:  TDC  (2014)  ...  92  

Eksempel  5  -­‐  Carlsberg  2013  (tv)  og  Carlsberg  2012  (th)  Kilde:  Carlsberg  (2012;2013)  ...  94  

Eksempel  6  -­‐  FirstFarms  årsrapport  2013  (tv)  og  2014  (th)  –  Kilde:  FirstFarms  (2013;2014)  ...  97  

Eksempel  7  -­‐  Carlsbergs  brug  af  grafiske  illustrationer  -­‐  Kilde:  Carlsberg  (2013)  ...  99  


Del  1  

1 Indledning  


Igennem  de  seneste  år  er  der  kommet  større  fokus  på  at  skabe  gennemsigtighed  i  virksomhedernes  interne   forhold.  Virksomhederne  er  derfor  underlagt  et  pres  om  at  give  interessenter  mere  information  om  virk-­‐

somheden,  herunder  deres  regnskab,  strategi,  CSR  og  Risk  Management.  Børsnoterede  virksomheder  har   især  mange  forskellige  interessenter,  herunder  særligt  investorer,  og  der  er  derved  større  krav  til  at  netop   disse  virksomheder,  videregiver  relevant  information  til  interessenter.  


Forretningsmæssige  risici  er  vigtige  for  virksomheder  at  identificere,  idet  risici  i  større  eller  mindre  grad  kan   påvirke  virksomheder  negativt  i  forhold  til  at  opnå  deres  mål.  På  samme  måde  er  det  vigtigt  at  oplyse  inte-­‐

ressenterne  om  identificerede  risici,  da  disse  kan  have  betydning  for  deres  beslutning  om  at  involvere  sig  i   en  given  virksomhed  (FSR,  2012).    


Virksomhedens  risikoprofil  og  rapporteringen  heraf  er  altså  kommet  mere  i  fokus.  Dette  kan  blandt  andet   ses  i  form  af  COSOs  udarbejdelse  af  et  ERM  Framework.  Frameworket  er  tiltænkt  som  en  hjælp  til  virksom-­‐

heder,   i   hvad   de   skal   fokusere   på   i   deres   identificering,   vurdering,   samt   håndtering   af   risici.   Dertil   ligger   Frameworket  også  fokus  på  den  interne  kultur  i  virksomheden.  Herunder  hvordan  virksomheden  skal  formå   at  skabe  en  kultur,  hvor  alle  medarbejdere  på  forskellige  niveauer  i  virksomheden  bliver  inddraget  i  Risk   Management  processen,  og  tager  ansvar  herfor  (COSO,  2004b)  


Et  andet  eksempel  på  hvorledes  risikorapportering  er  kommet  mere  i  fokus,  er  PwCs  årlige  afholdelse  af   C20+  Regnskabsprisen.  Der  er  tale  om  en  pris,  der  gives  på  baggrund  af  hvordan  virksomhedens  årsrapport   klarer   sig   inden   for   3   udvalgte   temaer.   Det   3.   Tema,   som   årsrapporterne   bedømmes   på   baggrund   af,   er  

”Virksomhedens  strategiske  målsætninger,  samt  risici  (drift  og  finansiel)”.  Her  lægges  der  særlig  vægt  på   selve   rapporteringen,   opsætningen   og   forståeligheden   af   risikorapporteringen.   (PwC,   2015;   PwC,   2014;  

PwC,  2013)    

Dette  taler  derfor  for  den  øgede  interesse  for  risikorapportering,  samt  måden  hvorpå  virksomhederne  for-­‐

mår  at  kommunikere  virksomhedens  risici  videre  til  regnskabsbrugerne.  



Del  1:  1  Indledning     1.1  Problemfelt  

1.1 Problemfelt  

I  foråret  2011  foretog  PwC  i  samarbejde  med  CBS  en  undersøgelse  af  værdien  af  virksomhedernes  årsrap-­‐

porter,  og  udgav  rapporten  ”Værdien  af  Årsrapporten”  (PwC,  2011).  Undersøgelsen  viste,  at  årsrapporter   anses  for  at  være  den  vigtigste  og  mest  troværdige  kilde  til  information  om  virksomheder.  Undersøgelsen   viste   endvidere,   at   regnskabsbrugerne   i   høj   grad   lægger   vægt   på   årsrapportens   ledelsesberetning,   hvor   oplysninger  om  særlige  forretningsmæssige  og  finansielle  risici  blev  rangeret  som  nr.  5.  PwC  tilkendegiver  i   undersøgelsen,   hvordan   virksomheder   nøje   bør   vurdere,   om   beretning   om   særlige   risici   er   beskrevet   til-­‐

strækkeligt  i  ledelsesberetningen,  idet  der  fra  regnskabsbrugernes  side  er  udtrykt  et  behov  for  forbedring   på  dette  område  (PwC,  2011).  


Rapporten  ”Re-­‐assessing  the  value  of  corporate  reporting”  udgivet  af  the  Association  of  Chartered  Certified   Accountants  (ACCA)  belyser  de  største  kritikpunkter  regnskabsbrugerne  har  til  årsrapporter  som  værende   for  bagudrettede,  for  generelle  og  for  komplekse.  Langt  de  fleste  synes  derudover,  at  virksomhederne  bur-­‐

de  fokusere  mere  på  at  berette  om  potentielle  risici,  der  har  en  risiko  for  at  påvirke  virksomhedens  perfor-­‐

mance,  og  berette  om  hvordan  de  ønsker  at  styre,  begrænse,  samt  reducere  de  identificerede  risici  (ACCA,   2012)  


I  den  forbindelse,  vil  det  være  interessant  ved  hjælp  af  en  kvantitativ  indholdsanalyse  at  undersøge,  hvor-­‐

dan  den  nuværende  situation  i  Danmark  er,  med  hensyn  til  danske  børsnoterede  virksomheders  risikorap-­‐

portering.  Dette  kan  være  med  til  at  give  en  dybere  forståelse  for  arten  og  omfanget  af  risikorapporterin-­‐

gen  herunder  kvantiteten  og  kvaliteten  af  disse.  I  den  forbindelse  vil  det  også  være  interessant  at  finde  ud   af,  hvad  virksomhederne  kan  gøre  for  at  forbedre  deres  risikorapportering.  Dette  leder  frem  til  følgende   problemformulering:  


Hvad   er   karakteristisk   ved   risikorapporteringen   i   danske   børsnoterede   virksomheders   årsrap-­‐

porter,  og  hvordan  kan  risikorapporteringen  forbedres  for  regnskabsbrugerne?  



• Hvordan  kan  risiko  og  risikorapporteringen  defineres?  

• Hvad  er  arten  og  omfanget  af  risikorapporteringen?  

• Hvilke  problematikker  er  gældende  for  virksomhedernes  risikorapportering?  

• Hvordan  kan  problematikker  ved  risikorapporteringen  løses?  



2 Metode  

2.1 Struktur  

 For   at   afklare   afhandlingens   problemformulering   samt   underspørgsmål,   er   afhandlingen   opdelt   i   5   dele,   med  hvert  sit  hovedformål.    

Figur  1  -­‐  Afhandlingens  struktur  


Den  første  del  ”Indledning”  og  ”Metode”,  er  hvor  afhandlingens  overordnet  emne  og  problemfelt  introdu-­‐

ceres,   hertil   er   også   afhandlingens   problemformulering   og   underspørgsmål.   I   metodeafsnittet   redegøres   der  for  den  anvendte  metodiske  tilgang  samt  afgrænsninger  og  teorier,  der  er  tiltænkt  afhandlingen.    


Den  anden  del  ”Årsrapporten  og  risikorapportering”  vil  indledningsvis  diskutere  hvordan  begreberne  ”risi-­‐

ko”  og  ”risikorapportering”  kan  defineres  på  forskellige  måder,  hvordan  kvaliteten  af  risikorapporteringen  


Del  1:  2  Metode     2.1  Struktur  

kan  vurderes  med  udgangspunkt  i  IASBs  begrebsramme  og  afslutningsvis  en  teorigennemgang  af  Risk  Ma-­‐

nagement  via  COSOs  ERM  Framework.  I  forbindelse  med  studiet  og  til  læserens  forståelse  af  afhandlingen,   er  en  definition  af  begreberne  blevet  formuleret.  Dette  leder  frem  til  en  analyse  af  årsrapportens  betydning   for  interessenter,  herunder  betydningen  af  risikorapporteringen  og  gennemsigtigheden  heraf.  Afslutnings-­‐

vis  vil  kravene  til  ledelsesberetningen,  som  er  gældende  for  danske  børsnoterede  virksomheder,  blive  præ-­‐

senteret.  Dette  indebærer  dermed  en  analyse  af  internationale  og  danske  regulering,  IFRS  standarden  og   Årsregnskabsloven.    


Den  tredje  del  ”Karakteristika  ved  risikorapporteringen”  søger,  gennem  en  kvantitativ  indholdsanalyse,  at   undersøge  hvilke  karakteristika  risikorapporteringen  i  danske  børsnoterede  virksomheder  har.  Indholdsana-­‐

lysen  foretages  på  30  børsnoterede  virksomheder.  Arten  og  omfanget  af  risikorapporteringen  i  de  enkelte   virksomheder,  fordelt  på  de  forskellige  Caps  (Large  Cap,  Mid  Cap  og  Small  Cap)  vil  blive  analyseret  på  bag-­‐

grund  af  indholdsanalysen  og  statistiske  metoder.  Herefter  foretages  en  sammenligning  af  indholdsanaly-­‐

sens  resultater  og  resultater  af  andre  lignende  undersøgelser.  Afslutningsvis  opstilles  4  problematikker  ved   risikorapporteringen.  Disse  problematikker  omfatter  regnskabsbrugernes  utilfredshed  med  årsrapporterne,   samtidig  med  at  det  er  blevet  observeret  i  løbet  af  gennemgangen  af  årsrapporterne.  Disse  problematikker   danner  derfor  udgangspunktet  for  den  tredje  del  af  afhandlingen.  


I  den  fjerde  del  ”Forbedring  af  risikorapporteringen”  forklares  de  observerede  problematikker.  Med  bag-­‐

grund  i  litteratur  på  området  og  de  udtagne  årsrapporter,  bliver  problematikkerne  yderligere  belyst  og  der   udvælges  uddrag  af  årsrapporterne  for  at  give  eksempler  på  problematikkerne.  Herefter  undersøges  for-­‐

skellige  løsninger  til  disse  problematikker  -­‐  hvordan  risikorapporteringen  kan  forbedres  for  regnskabsbru-­‐

gerne.  Til  det  formål  anvendes  endnu  engang  litteraturen  på  området,  og  med  udgangspunkt  i  de  seneste   to  vindere  af  C20+  Regnskabsprisen,  Carlsberg  som  vandt  i  2014  og  TDC  som  vandt  i  2015,  illustreres  løs-­‐

ningen.  Afslutningsvis  foretages  en  vurdering,  med  udgangspunkt  i  IASBs  begrebsramme,  af  løsningerne  og   hvorledes  de  sikrer  eller  forøger  kvaliteten  af  risikorapporteringen.  


Den  femte  del  består  af  en  diskussion,  konklusion  og  perspektivering.  I  diskussionsafsnittet  sammenfattes   og  diskuteres  den  metodiske  tilgang  i  forhold  til  resultaterne  fra  ovenstående  analyser.  Dette  er  efterfulgt   af  en  konklusion,  hvor  der  konkluderes  på  afhandlingens  resultater  med  udgangspunkt  i  en  besvarelse  af   problemformuleringen  fra  Del  1.  Afslutningsvis  lægger  perspektiveringsafsnittet  op  til  yderligere  analyser,   der  kunne  være  interessant  at  undersøge.  




2.2 Afgrænsning  

For  at  sikre  at  litteraturen  og  analysen  støtter  op  om  problemstillingen  i  nærværende  afhandling,  er  der   foretaget  en  afgrænsning  på  en  række  områder.  


I  afhandlingen  anvendes  alene  danske  virksomheder  der  er  noteret  på  NASDAQ  OMX  København.  Der  an-­‐

vendes  de  senest  tilgængelige  årsrapporter  pr.  30-­‐3-­‐2014.  Dette  betyder  derfor  at  indholdsanalysen  inde-­‐

holder  årsrapporter  gældende  for  både  2013  og  2014,  idet  nogle  af  årsrapporterne  for  2014  endnu  ikke  var   udgivet  på  udvælgelsestidspunktet.  


Ved  udvælgelsen  af  virksomheder  afgrænses  der  også  fra  finansielle  virksomheder.  Dette  skyldes  den  sær-­‐

skilte  lovgivning  som  finansielle  virksomheder  er  underlagt.  Dertil  kan  også  nævnes  forventningen  om,  at   finansielle  virksomheders  risikorapportering  adskiller  sig  i  forhold  til  andre  virksomheders  risikorapporte-­‐



I   afhandlingen   anvendes   Årsregnskabsloven   (ÅRL)   og   International   Financial   Reporting   Standard   7   (IFRS),   der   er   gældende   lovgivning   for   danske   børsnoterede   virksomheder.   Afhandlingen   har   ikke   til   hensigt   at   inddrage  specifikke  love  for  andre  lande  og  sammenligne  disse  med  dansk  lovgivning.  


Der  afgrænses  derudover  også  fra  en  direkte  analyse  af,  hvordan  specifikke  virksomheder  rapporterer  om   risici  i  forhold  til  hinanden.  Der  dykkes  således  ikke  ned  i  den  enkelte  virksomhed,    samt  grunde  til  hvorfor   den  enkelte  virksomheds  risikorapportering  adskiller  sig  mere  fra  gennemsnittet  end  andre  virksomheder.  

Dette   skyldes   et   ønske   om,   at   afhandlingen   i   sine   analyser   gennemgående   skal   se   på   forholdet   mellem   Large  Cap,  Mid  Cap  og  Small  Cap,  herunder  forskelle  og  ligheder,  og  forsøge  at  diskutere  analysernes  resul-­‐

tater.   Der   foretages   desuden   yderligere   analyse   af   indholdsanalysens   resultater   ved   hjælp   af   statistiske   tests.  Hvor  det  er  muligt  og  findes  relevant,  anvendes  disse  til  at  verificere  om  der  eksisterer  sammenhæn-­‐

ge  og  forskelle  mellem  de  nævnte  Caps.  


For  at  opnå  forståelse  for  Risk  Management  og  hvordan  virksomheder  identificerer  og  vurderer  risici,  an-­‐

vendes  COSOs  Enterprise  Risk  Management  Framework.  Dette  Framework  anvendes  grundet  dets  anven-­‐

delse   af   fagfolk   og   virksomheder   samt   dets   udbredelse   i   verden.   Dertil   kan   også   nævnes   at   det   er   det   Framework,  som  er  blevet  introduceret  for  undersøger  på  Cand.Merc.Aud.-­‐studiet,  hvorfor  det  er  nærlig-­‐

gende  at  anvende.    


Del  1:  2  Metode     2.3  Metodologi  


2.3 Metodologi  

Metodologien  der  er  anvendt  i  afhandlingen  består  af  en  kvantitativ  undersøgelsesstrategi,  med  en  deduk-­‐

tiv  tilgang,  hvormed  der  foretages  empiriske  undersøgelser  på  baggrund  af  kendt  teori  (Voxted,  2010).  


I  forhold  til  selve  undersøgelsesmetoderne  er  der  anvendt    kvantitative  og  kvalitative  metoder.  For  at  være   i  stand  til  at  besvare  afhandlingens  problemformulering,  gennemføres  en  indholdsanalyse.  Indholdsanaly-­‐

ser  er  både  kvantitative  og  kvalitative  i  sin  tilgang.  Hvor  den  kvalitative  undersøgelsesmetode  kommer  af   læsning  og  analyse  af  tekster,  er  den  kvantitative  tilgang  udledt  ved  indsamlet  data  via  indholdsanalysen,   der  er  både  numeriske  og  målbare.    


Dataindsamlingsmetoden  består  af  et  Desk  research  af  sekundær  litteratur.  Den  sekundære  litteratur  be-­‐

står  af  retskilder,  herunder  Årsregnskabsloven,  IFRS  bekendtgørelsen  og  IFRS  7,  teorier,  herunder  COSOs   ERM   Framework   og   IASBs   The   Conceptual   Framework   (herefter   IASBs   begrebsramme),   kvalitative   viden-­‐

skabelige  artikler  af  forskellige  forskere,  artikler,  bøger,  samt  udtagne  virksomheders  årsrapporter.    


I   afhandlingens   del   2,   defineres   begreberne   risiko   og   risikorapportering.   Samtidig   bliver   elementer   fra   ovenstående   Frameworks   og   lovgivning   gennemgået,   hvor   også   regnskabsbrugerne   og   årsrapportens   be-­‐

tydning  inddrages.  Dette  har  til  formål  at  skabe  en  dybere  forståelse  for  virksomhedens  risikorapportering,   samt  formålet  dermed.  


I  tredje  del  af  afhandlingen,  Del  3:  Karakteristika  ved  risikorapportering,  anvendes  primære  data  til  at  af-­‐

dække  karakteristika  ved  risikorapporteringen.  De  primære  data  er  blevet  indsamlet  på  baggrund  af  ind-­‐

holdsanalysen   af   årsrapporterne.   Indholdsanalysen   er   anvendelig   til   at   indsamle   og   analysere   kvalitativt   data,   altså   årsrapporter   med   henblik   på   at   kvantificere   det   systematisk.     Guthrie   et   al   (2004)   beskriver   indholdsanalyse  som  værende  ”a  technique  for  gathering  data,  it  involves  codyfing  qualitative  and  quanti-­‐

tative  information  into  pre-­‐defined  categories  in  order  to  derive  patterns  in  the  presentation  and  reporting   of  information.  Content  analysis  seeks  to  analyse  published  information  systematically,  objectively  and  reli-­‐



Analysen  kan  eksempelvis  vise,  hvor  ofte  der  oplyses  om  risici  fordelt  på  risikokategorier,  omfanget  af  risi-­‐

korapporteringen   generelt   og   placeringen   af   disse   afsnit   i   virksomhedernes   årsrapporter.   I   afhandlingen   anvendes  denne  undersøgelsesmetode  til  netop  dette  formål,  samt  til  at  afdække  om  virksomhederne  op-­‐


lyser  om  upside-­‐  såvel  som  downside  risici,  om  risikorapporteringen  er  fremadrettet  eller  bagudrettet  og   om   der   foruden   oplysning   om   potentielle   risici   også   nævnes   risikostyringsforanstaltninger.   En   kvantitativ   indholdsanalyse  er  før  blevet  anvendt  i  forbindelse  med  at  afdække  naturen,  omfanget  og  typer  af  risikoka-­‐

tegorier  oplyst  i  årsrapporter  i  Malaysia  (Ali  &  Taylor,  2014),  til  at  undersøge  om  der  var  et  forhold  mellem   virksomhedens  størrelse  og  omfanget  af  risikooplysninger  i  årsrapporter  i  Storbritannien  (Linsley  &  Shrives,   2006),  samt  til  at  undersøge  hvorvidt  britiske  virksomheder  kun  oplyste  om  risici,  der  var  påkrævet  ved  lov,   eller  om  de  også  frivillig  oplyste  om  yderligere  risici  (Elshandidy,  Fraser,  &  Hussainey,  2013).  


I   Del   4   ”Forbedring   af   risikorapporteringen”,   foretages   en   kvalitativ   undersøgelse   af   problematikker   ved   risikorapporteringen  og  forbedringen  heraf.  Analysen  tager  udgangspunkt  i  en  diskussion  af  den  sekundære   litteratur  på  området,  herunder  rapport  udgivet  af  Association  of  Chartered  Certified  Accountants  (ACCA)   og  The  Institute  of  Chartered  Accountants  in  England  and  Wales  (ICAEW),  samt  IASBs  begrebsramme.  Med   udgangspunkt  i  Carlsberg  og  TDCs  årsrapporter  fra  2013  og  2014,  illustreres  hvorledes  risikorapporteringen   kan  forbedres.  Udvælgelsen  af  disse  to  virksomheders  årsrapporter  skyldes,  at  de  er  vindere  af  C20+  Regn-­‐

skabsprisen  for  henholdsvis  2014  og  2015.  IASBs  begrebsramme  er  her  blevet  anvendt  på  ikke-­‐finansielle   data,   hvilket   den   oprindelig   er   tiltænkt.   Dog   oplyses   det   i   begrebsrammen   at   brugen   af   denne   på   ikke-­‐

finansielle  data  er  muligt,  men  at  begrebsrammens  anvendelse  på  ikke-­‐finansielle  informationer  og  finan-­‐

sielle  informationer  kan  være  forskellig  fra  hinanden,  hvorfor  begrebsrammen  skal  tilpasses  til  egne  data   (IASB,  2010,  s.  QC3).  


2.3.1 Sampling  

Til   indholdsanalysens   formål   udvælges   en   sampling   af   virksomheder,   og   udvælgelsesprocessen   belyses   i   dette  afsnit.    


Afhandlingen   fokuserer   udelukkende   på   årsrapporter   fra   danske   børsnoterede   virksomheder,   idet   de   er   underlagt  nogle  særlige  love  og  regler  som  udenlandske  eller  unoterede  danske  virksomheder  ikke  er  un-­‐

derlagt.  Finansielle  institutioner  er  også  udelukket,  idet  der  er  højere  og  andre  oplysningskrav  til  finansielle   institutioner,   med   IFRS   7.   Med   151   noterede   aktier   på   NASDAQ   OMX   København,   vil   udelukkelsen   af   de   finansielle  institutioner  og  virksomheder  med  både  A  og  B  aktier,  føre  til  en  population  på  99  virksomheder.  

Disse  virksomheder  er  fordelt  på  9  sektorer  efter  Industry  Classification  Benchmark  som  er  blevet  udarbej-­‐

det  af  FTSE  Group  (Nasdaq  OMX  Nordic)  og  i  Large/Mid/Small  Cap  og  er  som  fordelt,  jf.  Tabel  1    



Del  1:  2  Metode     2.3  Metodologi  


Der  udvælges  en  30  %  sampling,  hvilket  er  en  udvæl-­‐

gelse   af   30   virksomheder.   Samtlige   sektorer   er   re-­‐

præsenteret  med  mindst  én  virksomhed,  og  der  ud-­‐

tages   10   virksomheder   fra   hhv.   Large   Cap,   Mid   Cap   og   Small   Cap.     Havde   der   været   tale   om   et   100   %   repræsentativ  sample,  ville  der  blive  udtaget  et  for-­‐

holdsvist   procentmæssig   andel   af   virksomhederne   i   hver  Cap  (Large  Cap:  30  %  af  21  virksomheder,  Mid   Cap:  30  %  af  22  virksomheder,  Small  Cap:  30  %  af  56   virksomheder).   Dog   anses   det   vigtigt   at   virksomhe-­‐

der  i  Large  Cap  bliver  repræsenteret  i  ligeså  høj  grad   som  virksomheder  i  Small  Cap,  idet  disse  virksomhe-­‐

ders  aktier  bliver  omsat  mere  og  har  formentlig  flere   interessenter.   Der   er   derfor   blevet   udtaget   10   virk-­‐

somheder  fra  hhv.  Large  Cap,  Mid  Cap  og  Small  Cap.    


Udvælgelsen   af   virksomhederne   er   det   sidste   trin,   hvor  udvælgelsen  af  Mid  Cap  og  Small  Cap  virksom-­‐

heder  har  været  tilfældigt,  men  ved  udvælgelsen  af   Large   Cap   virksomheder,   er   der   blevet   lagt   vægt   på   at  vælge  virksomheder  i  C20  Indexet.  


I  Tabel  3  ses  de  virksomheder,  der  er  blevet  udvalgt  i  denne  proces,  med  en  ligelig  fordeling  af  Large  Cap,   Mid  Cap  og  Small  Cap  virksomheder  og  en  repræsentativ  fordeling  af  sektorerne.  


Årsrapporterne  er  herefter  blevet  hentet  fra  virksomhedernes  egne  hjemmesider.  I  denne  proces  opdage-­‐

des  to  ting:  

1) At  langt  de  fleste  årsrapporter  er  tilgængelige  enten  udelukkende  på  engelsk  eller  både  dansk  og   engelsk.  For  at  sikre  kvaliteten  af  indholdsanalysen,  ved  ikke  at  skulle  oversætte  søgeord  og  blande   resultater  i  to  sprog,  besluttedes  det  derfor  at  foretage  indholdsanalysen  med  medfølgende  stikord   på  engelsk  og  oversætte  det  efterfølgende  til  dansk.  

Sektor   C20   LC   MC   SC   Total  

Udgangsmaterialer   0   0   1   2   3  

Forbrugsvarer   2   3   3   9   15  

Forbrugertjenester   0   0   3   13   16  

Sundhedspleje   7   8   7   4   19  

Industri   4   8   6   20   34  

Olie  &  Gas   1   1   0   2   3  

Teknologi   0   0   1   6   7  

Telekommunikation   0   1   0   0   1  

Forsyningser   0   0   1   0   1  

 Total   14   21   22   56   99  

Tabel  1  -­‐  Danske  børsnoterede  virksomheders  fordeling  på     Large,  Mid  og  Small  Cap  

Sektor   LC   MC   SC   Total  

Udgangsmaterialer   -­‐   -­‐   1    1    

Forbrugsvarer   1   1   2    4    

Forbrugertjenester   -­‐   3   1    4    

Sundhedspleje   3   2   1    6    

Industri   4   2   4    10    

Olie  &  Gas   1   -­‐   -­‐    1    

Teknologi   -­‐   1   1    2    

Telekommunikation   1   -­‐   -­‐    1    

Forsyningsvirksomheder   -­‐   1   -­‐    1    

Total    10      10      10      30    

Tabel  2  -­‐  Fordeling  af  udtagne  virksomheder  på  sektorer  


2) På  afhentningstidspunkt  d.  30-­‐3-­‐2015,  var  årsrapporter  for  regnskabsåret  2014  desværre  ikke  alle     tilgængelige.  Derfor  måtte  de  seneste  udarbejdet  årsrapporter  anvendes  til  studiets  formål,  hvorfor   der  er  en  blanding  af  årsrapporter  fra  henholdsvis  2013  og  2014.  


Nr   Virksomheder   Cap   Sektor   C20   År  

 1     NunaMinerals  D/S   SC   Udgangsmaterialer   2013  

 2     Carlsberg  B   LC   Forbrugsvarer   C20   2013  

 3     Bang  &  Olufsen  B   MC   Forbrugsvarer   2013/2014  

 4     Expedit  B   SC   Forbrugsvarer   2013  

 5     FirstFarms   SC   Forbrugsvarer   2013  

 6     Matas   MC   Forbrugertjenester   2013/2014  

 7     SAS  AB   MC   Forbrugertjenester   2013/2014  

 8     Tivoli   MC   Forbrugertjenester   2013  

 9     North  Media   SC   Forbrugertjenester   2014  

 10     Chr.  Hansen  Holding   LC   Sundhedspleje   C20   2013/2014  

 11     Coloplast  B   LC   Sundhedspleje   C20   2013/2014  

 12     Novo  Nordisk  B   LC   Sundhedspleje   C20   2014  

 13     Bavarian  Nordic   MC   Sundhedspleje     2013  

 14     Zealand  Pharma   MC   Sundhedspleje     2013  

 15     Bioporto  B   SC   Sundhedspleje     2014  

 16     A.P.  Møller  -­‐  Mærsk  B   LC   Industri   C20   2014  

 17     DSV   LC   Industri   C20   2014  

 18     FLSmidth  &  Co   LC   Industri   C20   2014  

 19     ISS   LC   Industri   C20   2013  

 20     NKT  Holding   MC   Industri     2013  

 21     Schouw  &  Co.   MC   Industri     2013  

 22     Brdr.Hartmann   SC   Industri     2013  

 23     Dantherm   SC   Industri     2013  

 24     DLH  B   SC   Industri     2013  

 25     H+H  International   SC   Industri     2013  

 26     Vestas  Wind  Systems   LC   Olie  &  Gas   C20   2014  

 27     SimCorp   MC   Teknologi     2014  

 28     RTX  Telecom   SC   Teknologi     2013/2014  

 29     TDC   LC   Telekommunikation   C20   2014  

 30     Greentech  Energy  Systems   MC   Forsyningsselskaber     2013   Tabel  3  -­‐  Samplingen  af  danske  børsnoterede  virksomheder  



Del  1:  2  Metode     2.4  Kildekritik  

2.4 Kildekritik  

Til  analyse  og  besvarelse  af  afhandlingens  problemformulering  er  anvendt  en  række  forskellige  former  for   litteratur  med  forskellige  afsendere.  Der  er  tale  om  anvendelse  af  retskilder  herunder  Årsregnskabsloven   og  den  internationale  standard  IFRS  7,  forskningsbaseret  litteratur  herunder  videnskabelige  artikler  både   med   lignende   empiriske   undersøgelser,   samt   diskussion   af   begreber   m.v.   Dertil   er   anvendt   såkaldte   Frameworks  udgivet  af  forskellige  organisationer,  herunder  IASB  og  COSO.  


Ved  retskilder  og  standarder  er  afsendere  her  henholdsvis  de  danske  myndigheder,  samt  International  Ac-­‐

counting  Standard  Boards,  som  bl.a.  udsteder  revisions  standarder  og  IFRS  standarder,  der  anvendes  af  alle   børsnoterede   virksomheder   i   EU.   Som   følge   heraf   anses   nævnte   kilder   derfor   for   at   være   troværdige   og   valide,  idet  nævnte  standard  og  lov  er  pålagt  for  virksomhederne  at  følge.  


Hvad  angår  de  videnskabelige  artikler  er  undersøger  opmærksom  på  at  nogle  artikler  kan  være  præget  af   forfatterens   holdninger   og   synspunkter,   dog   er   der   alene   tale   om   artikler   der   er   fundet   via   databaserne   Business  Source  Complete,  Emerald  Insight  og  Science  Direct.  Dette  gør  derfor,  at  der  er  tale  om  artikler,   der  er  trykt  i  faglige  tidsskrifter,  hvorfor  det  anses  for  litteratur  med  en  vis  faglig  tyngde  hvor  afsenderne   her  er  teoretikere  og  praktikere  på  området.  Derudover  forholder  undersøger  sig  objektivt  til  nævnte  artik-­‐

ler  således  at  afhandlingen  ikke  bliver  genstand  for  forud  antagende  meninger.    


I   afhandlingen   er   der   også   anvendt   artikler   publiceret   af   Foreningen   Danske   Revisorer,   FSR.   Undersøger   forholder  sig  ligeledes  objektivt  og  kritisk  hertil,  men  påpeger  at  der  med  afsenderen  af  disse  artikler  er  tale   om  en  anerkendt  forening  inden  for  Revisionsbranchen,  hvorfor  artiklernes  reliabilitet  og  validitet  vurderes   om  værende  høj.  


Med  hensyn  til  afsenderne  bag  anvendte  Frameworks  er  der  tale  om  førnævnte  IASB  og  COSO.  Der  er  her   tale   om   en   enhed   og   organisation,   der   er   anerkendt   i   verden.   Hvor   IASB   (International   Accounting   Stan-­‐

dards  Boards)  er  en  uafhængig  enhed  af  IFRS  Foundation,  der  udsteder  internationale  standarder  (IFRS.org   -­‐  IASB),  er  COSO  (Committee  of  Sponsoring  Organizations  of  the  Treadway  Commission)  en  organisation  der   har  til  formål  at  guide  virksomheder  med  deres  interne  kontroller,  Enterprise  Risk  Management,  samt  styr-­‐

ke  virksomhederne  mod  besvigelse  (COSO  P.  ).  Grundet  den  nævnte  anerkendelse  anses  publikationer  her-­‐

fra  derfor  som  pålidelige  og  valide.  



I  indholdsanalysen  indgår  30  virksomheders  årsrapporter.  Undersøger  er  opmærksom  at  årsrapporterne  er   en  del  af  virksomhedernes  ansigter  udadtil,  hvilket  derfor  gør  det  nødvendigt  at  forholde  sig  objektivt  her-­‐

til.  Undersøger  er  opmærksom  på,  at  det  er  i  virksomhedernes  interesse  at  udstille  et  positivt  billede  af  sig   selv,  hvilket  kan  have  betydning  for  den  valgte  fremstilling  i  virksomhedernes  årsrapporter.  I  forlængelse   heraf  henvises  der  dog  til  generalklausulen  om  at  årsrapporten  skal  give  et  retvisende  billede,  hvorfor  virk-­‐

somhederne  i  deres  årsrapport  ikke  må  give  usande  oplysninger  (Elling,  2012).  


I  den  kvantitative  indholdsanalyse  forholder  undersøger  sig  dog  ikke  kritisk  til  virksomhedernes  risikorap-­‐

portering,  da  det  ville  være  i  modstrid  med  indholdsanalysens  formål.  I  analysen  hvor  der  ses  på  problema-­‐

tikker   omkring   virksomhedens   risikorapportering,   forholder   undersøger   sig   til   gengæld   kritisk   hertil.   Som   tidligere  nævnt  anvendes,  der  i  afhandlingens  Del  4,  uddrag    fra  Carlsberg  og  TDCs  årsrapporter  for  hen-­‐

holdsvis  2013  og  2014,  som  eksempler  på  god  risikorapportering.  Årsrapporterne  anvendes  som  følge  af  at   de  har  vundet  PWCs  C20+  Regnskabsprisen  i  årene  2014  og  2015  på  tema  3  -­‐  Virksomhedens  strategiske   målsætning  samt  risici  (drift  og  finansiel).  Idet  dommerkomiteen,  der  bedømmer  årsrapporterne,  er  kom-­‐

petent,  uafhængig  og  består  af  fagfolk  på  området,  vurderes  risikorapporteringens  validitet  derfor  som  høj,   hvorfor   uddrag   for   årsrapporternes   risikoafsnit   kan   anvendes   som   eksempler   på   god   risikorapportering   (PwC.dk  -­‐  C20+  Regnskabsprisen).  



Del  2:  3  Årsrapporten  og  risikorapportering     3.1  Risiko  

Del  2  

3 Årsrapporten  og  risikorapportering  


3.1 Risiko  

For  at  kunne  udarbejde  en  effektiv  undersøgelse  af  risikorapporteringen  i  danske  årsrapporter,  er  det  nød-­‐

vendigt  først  at  definere  ordet  ”risiko”.  


3.1.1 Definition  af  begrebet  ”risiko”  

Lupton  (2013)  beretter  om  hvordan  ordet  ”risiko”  har  skiftet  betydning  igennem  tiden.  I  middelalderen  var   ordet  ”risiko”  associeret  med  fare  og  frygt,  idet  det  blev  forbundet  med  forekomsten  af  naturlige  begiven-­‐

heder.   I   den   moderne   tid   hvor   kontrol   over   vores   liv   har   haft   større   og   større   betydning,   så   kan   ”risiko”  

forbindes  med  afvigelser  fra  normen,  ulykker  og  skræmmende  begivenheder,  såsom  at  miste  sit  arbejde.  

Med  denne  definition  af  Lupton  gives  ordet  ”risiko”  negative  konnotationer.  


I  forbindelse  med  risikorapportering,  anses  ordet  ”risiko”  ofte  for  at  være  negativt  og  forbindes  med  tab  og   mindre  profit.  En  mere  bred  og  neutral  definition  af  risiko  kunne  dog  i  følge  Christensen  (2013)  være  ”en   kombination  af  sandsynligheden  for,  at  en  hændelse  vil  ske  og  dens  konsekvenser  …  konsekvenser  kan  ræk-­‐

ke  fra  positive  til  negative”.  


Reddy  (2006)  beskriver  det  Knightianske  syn  på  usikkerhed  og  risiko,  og  hvorledes  der  ikke  er  langt  mellem   de  to  begreber.  Dette  syn  kommer  fra  økonomen  Frank  H.  Knight.  Knight  skelnede  mellem  usikkerhed  der   kunne  sandsynliggøres,  og  usikkerhed  der  ikke  kunne  sandsynliggøres,  hvor  førstnævnte  er  risiko  og  sidst-­‐

nævnte  er  usikkerhed.  I  forretningsverdenen  kan  risiko  sandsynliggøres,  ved  at  tage  udgangspunkt  i  tidlige-­‐

re  hændelser  og  beregne  sandsynligheden  ved  at  de  opstår  igen,  ved  hjælp  af  statistiske  metoder.  Disse   kalkulerbare  risici,  kan  være  relevant  at  nævne  i  årsrapporter,  men  ifølge  Knight  er  de  fleste  forretningsrisi-­‐

ci  blot  usikkerheder,  og  kan  ikke  objektivt  sandsynliggøres.  Rapporteres  disse  usikkerheder,  ville  der  være   tale   om   et   kvalitativt   gæt.   Reddy   forklarer,   hvorledes   mainstream   økonomer   har   taget   begrebet   ”risiko”  

fremfor  ”usikkerhed”  til  sig,  og  hvorledes  de  anser  hændelser  i  fremtiden  som  værende  i  stand  til  at  sand-­‐

synligøre,  hvis  ikke  objektivt  så  subjektivt.    



Denne   indfaldsvinkel   til   risiko,   mener   Linsley   &   Shrives   (2006,   s.   388)   leder   frem   til   at   risiko,   ud   fra   det   Knightianske  syn,  ikke  nødvendigvis  kun  er  negativt  ladet,  men  at  det  rent  faktisk  inkorporerer  både  positi-­‐

ve   og   negative   hændelser.   Også   COSO   har   en   lignende   opfattelse   af   begrebet   risiko,   hvor   der   både   er   downside  og    upside  effekt  forbundet  med  risici.  


COSO  (2004b)  beskriver,  hvordan  risiko  kan  defineres  som  ”muligheden  for,  at  en  hændelse  vil  ske,  der  vil   vanskeliggøre   opfyldelsen   af   målsætninger”.   Hændelser   kan   sagtens   have   en   negativ   eller   positiv   konse-­‐

kvens,  men  det  er  alene  de  hændelser  der  medfører  negative  konsekvenser,  såsom  at  forhindre  værdiska-­‐

belse,  der  indebærer  en  ”risiko”.  Hændelser  med  positive  konsekvenser  er  muligheder.    


I  denne  afhandling,  tages  der  udgangspunkt  i  det  moderne  syn  på  risiko.  At  risici  og  hændelser  af  disse,  kan   have   både   negative   og   positive   konsekvenser.   Med   inspiration   fra   Linsley   &   Shrives   (2006),   Christensen   (2013)  og  COSO  (2004b)  defineres  risiko  som  værende:    

”(Risiko  er..)  en  kombination  af  sandsynligheden  for  at  en  hændelse  opstår  og  konsekvensen  af  at   hændelsen  opstår  -­‐  konsekvensen  kan  være  både  positiv  eller  negativ”  


3.1.2 Risikorapportering  

Ved  analysen  af  de  udvalgte  årsrapporter,  er  det  tilmed  relevant  at  have  fastsat  nogle  rammer  for  hvornår   et  afsnit  i  årsrapporten  anses  for  at  være  et  risikoafsnit.  Linsley  &  Shrives’  (2006)  definition  af  hvornår  der   er  tale  om  risikorapportering,  vedtages:  

”[…]  disclosures  have  been  judged  to  be  risk  disclosures  if  the  reader  is  informed  of  any  opportunity   or  prospect,  or  of  any  hazard,  danger,  harm,  threat  or  exposure,  that  has  already  impacted  upon  the   company  or  may  impact  upon  the  company  in  the  future  or  of  the  management  of  any  such  oppor-­‐

tunity,  prospect,  hazard,  harm,  threat  or  exposure.”  


Der  er  altså  tale  om  risikorapportering,  når  regnskabsbrugerne  i  årsrapporten  bliver  informeret  om  blandt   andet  muligheder  eller  trusler,  som  virksomheden  eller  ledelsen  har  stået  eller  kan  stå  over  for  i  fremtiden.    


Eksempler  på  risikorapportering:  


”Den  hårde  konkurrence  på  det  danske  mobilmarked  kan  intensivere  yderligere,  og  sætte  yderligere   pres  på  ARPU  niveauer,  der  øger  abonnementsudgifter,  og  begrænser  mulighederne  for  forbedringer   blandt  forbrugerne  og  SMV’er  (små  og  mellemstore  virksomheder).”  –  TDC,  2014  



Del  2:  3  Årsrapporten  og  risikorapportering     3.1  Risiko  


”Den  mest  fremherskende  individuelle  forretningsrisiko  vedrører  kundesammensætning,  bestående   af  mange  af  de  store  detailkæder  i  Norden.  Der  er  derfor  regelmæssig  fokus  på  at  indgå  i  et  samar-­‐

bejde  med  nye  kunder,  som  over  de  seneste  par  år  har  resulteret  i  indtagelse  af  flere  nye  kunder.  Det   styrker  Expedits  kundeplatform  og  bidrager  til  at  reducere  afhængigheden  af  enkeltkunder.”  –  Ex-­‐

pedit,  2013    

Rationalet  for  at  inddrage  positive  konsekvenser  i  identificeringen  af  risikoafsnit,  er  at  virksomhederne  skal   kunne  identificere  og  drage  fordel  af  de  positive  konsekvenser.  Samtidig  er  det  ligeså  vigtigt,  at  investorer   og  potentielle  investorer  har  mulighed  for  at  identificere  de  virksomheder,  der  har  berettet  om  de  positive   risici,  da  dette  også  har  en  indvirkning  på  deres  handling,  og  om  de  ønsker  at  involvere  sig  i  et  givent  sel-­‐

skab  (Lajili  &  Zeghal,  2005). Teoretisk  vurdering  af  risikorapporteringens  kvalitet  

At  vurdere  kvaliteten  af  risikorapporteringen  er  ikke  så  ligetil,  idet  det  ikke  alene  afhænger  af  kvantiteten  af   risikoafsnit,   men   i   højere   grad   af   selve   indholdet.   For   at   finde   frem   til   kvaliteten   af   risikorapporteringen   gennem  indholdsanalysen,  er  det  derfor  ikke  tilstrækkeligt  at  se  på  kvantiteten  af  disse,  og  der  må  ses  på   andre  faktorer.    


Der  eksisterer  ikke  en  alment  accepteret  definition  af  oplysningers  kvalitet.  International  Accounting  Stan-­‐

dards  Board  (IASB)  har  dog  udarbejdet  ”The  Conceptual  Framework”  (IASBs  begrebsramme)  som  afdækker   hvilke  parametre,  de  mener  er  med  til  generelt  at  skabe  oplysninger  af  høj  kvalitet  i  virksomheders  rappor-­‐

ter  (IASB,  2010).  


Indledningsvis,  beskriver  IASBs  begrebsramme  (2010)  at  de  oplysninger  i  årsrapporter  der  er  af  høj  kvalitet,   er  de  typer  af  informationer  som  er  brugbar  for  eksisterende  og  potentielle  investorer,  långivere  og  andre   kreditorer,  når  det  kommer  til  at  foretage  beslutninger  på  grundlag  af  informationen  i  årsrapporten.  Ifølge   IASBs  begrebsramme  kan  kvalitet  altså  vurderes  ud  fra  brugbarheden  af  informationen.  For  at  en  informa-­‐

tion  kan  anses  for  at  være  brugbar,  skal  den  være  relevant  og  troværdig  repræsenteret.  Brugbarheden  kan   så  herefter  forøges  ved  at  informationen  er  sammenlignelig,  verificerbar,  rettidig  og  forståelig.    




Figur  2  -­‐  Kvalitative  karakteristika  ved  vurdering  af  årsrapportens  oplysninger  -­‐  Kilde:  Elling  (2010)  


Relevans  knytter  sig  til  informationer,  der  er  i  stand  til  at  påvirke  regnskabsbrugernes  beslutninger,  uanset   om   de   vælger   at   ignorere   det   eller   allerede   kender   til   informationen.   For   at   en   information   kan   påvirke   regnskabsbrugerne,  skal  den  dog  enten  være  forudsigende,  bekræftende  eller  begge  dele.    En  information   er  forudsigende,  når  regnskabsbrugerne  kan  anvende  den  til  at  forudsige  fremtidige  resultater.  Der  behøver   ikke  være  tale  om  en  udtalelse  om  fremtiden,  men  blot  en  information  som  regnskabsbrugerne  kan  anven-­‐

de  og  fortolke  til  brug  af  egne  forudsigelser.  En  information  er  bekræftende,  når  den  giver  feedback  (be-­‐

kræfter  eller  ændrer)  tidligere  evalueringer.    


Informationer  skal  troværdig  repræsenteres,  og  det  opnås  ved  at  være  fuldstændig,  neutral  og  fri  for  fejl.  

Målet  er  at  maksimere  disse  faktorer  så  meget  som  muligt.  En  fuldstændig  afbildning  indeholder  samtlige   nødvendige  oplysninger,  såsom  beskrivelser  og  forklaringer,  for  at  regnskabsbrugerne  kan  forstå,  hvad  det   er   der   afbildes.   Udover   beskrivelser   og   forklaringer   kan   det   indeholde   væsentlige   fakta   om   kvaliteten   og   arten  af  hvad  der  afbildes,  og  faktorer  og  omstændigheder  der  kan  påvirke  kvaliteten.  En  neutral  skildring   er  præsentation,  af  oplysninger  der  er  fri  for  bias.  Det  er  ikke  på  nogen  måde  manipuleret  for  at  øge  sand-­‐

synligheden  for  at  informationen  vil  blive  modtaget  positivt  eller  negativt  af  regnskabsbrugerne.  Fri  for  fejl   betyder  grundlæggende  at  der  ikke  er  fejl  eller  mangler  i  beskrivelsen  af  fænomenet,  der  afbildes.  Fejlfri   betyder  ikke  at  det  er  100%  korrekt,  men  at  i  tilfælde  hvor  der  er  tale  om  et  skøn,  at  det  repræsenteres   som  et  skøn  og  ikke  som  fakta.    

Kvalitative   karakteristika  



Forudsigende   Bekræftende  

Troværdig   repræsentation  

Fuldstændig   Neutral  

Fri  for  fejl  


Sammenlignelighed   Veri=icerbarhed  

Rettidighed   Forståelighed  



Samtidig produceres typeprodukter ofte af mindre producenter, eller af større fødevareproducenter som en nichedel af forretningen, og virksomhederne har således ofte ikke

- En værdiansættelsesteknik skal så vidt muligt være baseret på observerbare markedsdata og så vidt muligt ikke på virksomhedsspecifikke data. - Såfremt markedsdeltagerne

Direktivet fastsætter, at aktionærerne skal have ret til at stemme om vederlagspolitikken på generalforsamlingen. Direktivet indeholder mulighed for, at medlemsstaterne selv

Denne undersøgelse indikerer, at der er sammenhæng mellem mødehyppighed og udde- legering af arbejdsopgaver til revisionsudvalget (0,28), at revisionsudvalg har en positiv ef- fekt

Derfor kan sammenhængen mellem revisionshonorar og etablering af revisionsudvalg i høj grad også være et udtryk for sammenhængen mellem størrelsen på selskabet

Selektionskurverne bliver med andre ord fladere, hvilket betyder, at det ikke bare er de små hummere, der slipper igennem trawlet med større maskestørrelse, men

Ser man på fangsterne generelt, kommer de sjældent over en fisk per redskabsdag (Fig. Endvidere blev der ikke fanget rødspætte i Præstø Fjord og Smålandsfarvandet,

Den antagelse, at forekomsten af PS partikler i Assermølle prøverne primært skyldes kontaminering fra PS petriskåle, underbygges af det faktum, at prøver fra Mortenstrup MO108

Den antagelse, at forekomsten af PS partikler i Assermølle prøverne primært skyldes kontaminering fra PS petriskåle, underbygges af det faktum, at prøver fra Mortenstrup MO108

MOAH og MOSH er undergrupper af mineralolier, hvor MOAH består af aromatiske hydrocarboner, hvoraf de fleste er alkylerede forbindelser, mens MOSH består af lige og forgrenede

Vurdering af udeklareret indhold af sorbinsyre i alkoholholdig energidrik..

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø.. Nielsen, Jan; Koed, Anders;

rskkehuse : 1/4-del af de nordvendte vinduer.. Med de ovenfor navnte arealer og placeringer af AirgJass-ruder, kan de mulige energibesparelser for hver enkelt boligtype bereg-

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

En undersøgelse af ti danske kommuners ESCO- erfaringer konkluderer, at ESCO ikke skal være et mål i sig selv.. HvaD Har fået De Danske kommu- ner til at indgå

For at ensarte resultaterne har de udvalgte ”nøglefiskerne” fisket på faste positioner med ens redskaber (3 garn og/eller 3 ruser) stillet til rådighed af DTU Aqua. Der er

Det er vigtigt at huske, at resultaterne er opgjort per redskabsdag, altså per dag et enkelt redskab (garn eller ruse) har fisket. Fiskebiomasse per redskabsdag beregnet ud

Vi lever med risikoen for uheld eller ulykker: ar- bejdsskader, trafikulykker, lægelig fejlbehandling, madforgiftning, etc. Der sker mange uheld hvert år i Danmark. Ikke mindst

I dette afsnit præsenteres en række rent deskriptive forhold ved det foreliggende datasæt. Det første, der afdækkes, er udviklingen i antallet og andelen af børsnoterede selskaber,

1) For en komparativ analyse er det nødvendigt med et korpus af eksempler, som er så ækvivalente som muligt på dansk og fransk både sprogligt og i deres retsgyldighed.

Viden Net engagerer cirka 45 forskere, der alle har forskningsmæssig interesse inden for feltet ’forskning om forskning’, eksempelvis bedrives der forskning indenfor områder

Hvis eksempelvis virksomheder, der udarbejder manualer med en beskrivelse af værdiforringelsestest, begår signifikant færre fejl end virksomheder, der ikke anvender en.. manual,

I denne sammenhæng skal de profitable og ikke profitable kunder synliggøres, så der kommer en balance mellem, hvad kunderne og virksomheden får..  Man skal overveje den