• Ingen resultater fundet

View of Giganternes kamp

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Giganternes kamp"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

p a w H E d E g a a r d a m d i s E N

Giganternes kamp Ole Morsing: Løgstrup & Sløk, Løg- strup Biblioteket, Klim, 2011, 142 sider, 199 kr.

Der er næppe megen tvivl om, at te- ologien har spillet og stadig spiller en fremtrædende rolle i den intellektu- elle debat herhjemme. Hovedperso- nerne i den bog, der her skal anmel- des, er gode eksempler fra en ikke så fjern fortid på, at danske teologer har været med til at sætte deres samtids intellektuelle diskussion. Jeg tænker på K. E. Løgstrup og Johannes Sløk, hvis indbyrdes teologiske og filoso- fiske kampe danner udgangspunkt for Ole Morsings idéhistoriske por- træt i bogen Løgstrup & Sløk, der i det sene forår 2011 udkom i forlaget Klims udgivelsesrække Løgstrup Biblioteket.

Det er værd at slå fast med det samme, at der er tale om god lille bog, der i ti tematiske afsnit sætter Sløks og Løgstrups respektive forfat- terskaber i tæt relation til hinanden, men samtidig også får portrætteret polemikken mellem de to, som den væsentlige filosofisk-teologiske dis- kussion, den i virkeligheden var og er.

Bogens store styrke er, at den tegner

billedet af en intellektuel kamp mel- lem to meget jævnbyrdige tænkere, der måske delte udgangspunkt i en eksistensfilosofisk tolkning af teo- logien, men også allerede fra starten af deres respektive intellektuelle løbebaner havde meget forskellige indgange til tilværelsen og men- neskets grundvilkår. På den måde overskrides den vanlige fremstil- ling af Løgstrup som den filosofisk set dybe tænker og Sløk som den letbenede populist, der havde mere travlt med selvpromovering og avis- skriverier, end med at producere det store filosofiske hovedværk, der ek- sempelvis kunne matche Løgstrups Metafysik-bøger.

Ole Morsing får således gjort det tydeligt, hvordan de intellektu- elle uenigheder mellem Løgstrup og Sløk ikke ”bare” bunder i forskellige Kierkegaard-opfattelser, men også i helt grundlæggende uenigheder omkring tolkningen af menneskets position i forhold til omverden og Gud. Løgstrups nærmest ubegræn- sede tillid og ukuelige optimisme overfor Sløks absurdistiske pessi- misme. Løgstrups skabelses- eller skabthedsteologi overfor Sløks sær- egne blanding af eksistentiel og nar- rativ teologi, der også, som Morsing fremhæver det, kan ses som en form

a N m E L D E L s E r

2 0 1 1 · n u m m e r 6 2

Slagmark 62 materie.indd 169 16/12/11 14.54

(2)

1 7 0 a n m e l d e l s e r

s l a g m a r k · t i d s s k r i f t f o r i d é h i s t o r i e

for åbenbaringsteologi.

Bogen er som antydet iscenesat som en række tematiske kampe, hvor de to – vel ikke mindst i deres selv- opfattelse – teologiske giganter spil- les ud i forhold til hinanden på en måde, så man nærmest har fornem- melsen af, at de lige nu og her kunne sidde overfor hinanden i et trylle- bundet auditorium og udveksle vig- tige filosofisk-teologiske pointer og gensidige giftigheder. Denne form, hvor Løgstrups og Sløks forfatter- skaber og tænkning præsenteres og fortolkes i gensidig og ikke mindst ligeværdig dialog med hinanden gør bogen levende, men styrker samlet set også forståelsen af de to respek- tive forfatterskaber.

Politikens anmelder Lars Sand- beck begræder i sin anmeldelse af bogen, at Ole Morsing ikke harmo- niserer ”Løgstrups og Sløks tænk- ning”, tager ”parti for en af parterne”

og ” konsekvent undlader at disku- tere, vurdere og kritisere”, hvorved hele øvelsen bliver ”udialektisk”.

Jeg må erklære mig helt uenig. Ved netop at fremstille Løgstrups og Sløks tænkning som langt hen af vejen inkommensurable størrelser får vi nemlig en sand dialektik – val- gets dialektik – på banen. Løgstrups og Sløks tænkning er to forskellige bud på nogle af livets store spørgs- mål. Begge bud er på egne betingel- ser gyldige, så vi er i bund og grund overladt til valget og afgørelsen, og

dér efterlader Morsing os så på god dialektisk manér.

Det er ikke første gang, at Ole Morsing tager livtag med Løgstrups og Sløks indbyrdes forhold, men den lidt længere bogform, hvor der er plads til den føromtalte iscene- sættelse virker som den helt rigtige platform. Bogen kan varmt anbefa- les som appetitvækker og indgangs- vinkel til de to teologiske giganter og deres tænkning og forfatterskab, og som man har kunnet notere sig, så har interessen for bogen allerede været stor, hvilket kunne tyde på, at vi også har at gøre med en bog, der helt i både Løgstrups og Sløks ånd kunne risikere at få et liv uden for universitetsverdenens mure.

l a r s E r s l E V a N d E r s E N

Illusioner om ikke-vold

Mikkel Thorup: An Intellectual Hi- story of Terror. War, violence and the state, Routledge Critical Terrorism Studies, London, 2010, 282 sider.

Idehistoriken Mikkel Thorup har skrevet en vigtig, relevant og lærd bog om den politiske volds idehisto- rie. Der er al mulig god grund til at håbe og opfordre til, at denne bog opnår stor udbredelse og at den også læses af andre end forskere, navnlig beslutningstagere, der er optaget af

Slagmark 62 materie.indd 170 16/12/11 14.54

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ved en sammenligning af de månedlige ydelser, og såfremt der er god overensstemmelse for de to anlæg, vil det være acceptabelt at antage at forudsigelser af årlige

Når operatørerne i visse sammenhænge udvælger sig virksomhedens tillidsmænd som sammenlignings-gruppe, opstår et spejl hvori det er operatørernes selvforståelse

komst opført i særlige Registre, som kunde give interessante Oplysninger, om man vilde undersøge dem nøjere. De bispe- lige Indtægter, som Kongen inddrog, bestod

Derfor er det i Hvad de andre ikke fortæller en hovedpointe, at forholdet mellem forfatter og værk må ses som heterogene positioner, der alligevel indgår i en uadskillelig

Respondenternes fremstillinger af motiverende faktorer for forføl- gelse af lederkarrierer på laveste lederniveau i den specifikke orga- nisation ligge inden for

Bogen kan varmt anbefa- les som appetitvækker og indgangs- vinkel til de to teologiske giganter og deres tænkning og forfatterskab, og som man har kunnet notere

Et fæng- selsbillede kan altså være en metafo- risk fremstilling af fængslet som en gravplads, hvor man bliver levende begravet, eller en zoo med vilde dyr bag

(I parentes be- mærket kan jeg fortælle, at Aarhus Semina- rium dengang blev ledet af en indremissi- onsk bestyrelse, og ifølge Anne Marie Fjord Jensen, som var ansat på