Til Visselbjergs bygningshistorie
Af H.K. Kristensen
Ribebispens gamle gård VisselbjergiAlslevsognharindtil
sommeren 1975 haft enrest stående afen gammel hoved¬
bygning. Den var nublevetsåelendigog medtaget,atden
ikkelængere kunnetjenetil beboelse. Ejeren, HarryMad¬
sen,opførte daet nytstuehus ognedbrød det gamlefalde¬
færdige hus. MuseumsinspektørManøeHansen fulgtefor
Varde museum nedrivningen og foretog en undersøgelse.
Herom skriver han i »Nytog Noterfra Kulturmuseerne«s
februarnummer: »Den gamle bygning var opført af gen¬
anvendtmateriale fraenbygning af munkesten. Efter ned¬
rivningen lagdesettværsnit overbyggetomten. I endybde
af 3 m konstateredes,at bygningen varopførtover en til¬
kastetvoldgrav. Fyldet bestod bl.a. af bygningsrester fraen
bygning af munkesten,somharværettagdækket af »mun¬
kerognonner« (en art tagsten),desuden fandtes resteraf
renæssancefliserog kar.-Det måformodes, atden nuvæ¬
rendeborgbanke harværetbetydelig højere,ogatderher¬
på har stået en måske middelalderlig bygning, som på et
tidspunkterblevetfjernet ogbrugt til atopfyldevoldgra¬
ven,hvoroveren nybygningerblevet placereti 1500-eller
1600-tallet«.
Mankanformentlig glædesigtil med tidenatse en mere
indgående redegørelse fra undersøgerens hånd. Bl.a. kon¬
stateredes en mægtig stenlægning ved den yderste østlige
rand af voldgraven. Denne stenlægning havde tjent som syld, fundament, forøstmurenaf den gamle hovedbygrting,
dervarorienteretnord-syd.
Det er den almindelige mening, at huset, der stod på
dette fundament, er blevet bygget dér i 1500- eller 1600- tallet.Manfinder denneopfattelseiTrapsDanmark, sidste
Vtsselbjergca.1930. Forrestladegården medsittrefløjede anlæg.
Hovedbygningen skimtes mellem havenstræer.
17
258 H.K.KRISTENSEN
udgave(1965),hvor der læses: »Hovedbygningenudgør de
beskedne rester af et anseligt, firefløjet, grundmuret byg¬
ningsanlæg, der sammen med ladegården lå på et stort
dobbeltvoldsted, hvis grave endnu kan følges. Ole Frank Jessen skal omk.1810 have nedbrudt hovedfløjen og ind¬
rettet beboelse i portfløjen; denne nu meget forfaldne og
misligholdte bygning er opført i svær munkestensmur på
en kampestenssyld og udgør muligvis kun underetagen af
denoprindelige bygning.Påmidtensestil begge siderrester
af en pilasterportal. Gården skal være forbedret af Seb.
Wøldike i 1700-tallets midte, men bygningerne går sand¬
synligvis tilbage til den i 1500-tallet eller 1600-tallet op¬
førte borggård«. I forrige udgave af Trap siges det lige¬
ledes,at dengamle hovedbygning havde bestået af4fløje,
og kun den nordlige del af den tidligere portbygning stod tilbage.-Mendersiges intetomalder, blotatJessenskulle
have nedbrudthovedfløjen.
Disse oplysninger bygger i det væsentlige på, hvad dr.
O.Nielsen skrev i sin »Skadst Herred« 1862,hvor han skri¬
ver (s. 195): »Visselbjerg må have været en meget anselig gårdibygning; gravenegik heltomkring gårdspladsen,og
denne har været meget betydelig, også har en grav skilt borge- og ladegård, imellem hvilke dervarsmukke plant¬
ninger. Hovedbygningenhar bestået af4fløje, af hvilkenu kun portbygningen står tilbage; den kan vel være et par hundrede årgammel.Detstoresalhus skalJessenhave ned¬
revet. Arkivets sidste del er for nogle år siden gået op i kræmmerhuse,meniAlslevpræstearkivfindesendelefter¬
retningeromgården«.Disseerudnyttede afH. P. H.Nov-
rup i hans afhandlinger her i årbogen 1916 (Præster og
Herremænd), 1917og 1918 (Alslev ogHostrup Kirker) og i 1920(Alslev Sogn).
Imidlertiderderen andenkilde, enddaensamtidig, som
oplysernogetvæsentligtombyggeriet,men somikke hidtil
harværetpåagtet, nemligen indberetning 1768frasogne-
præstenAbrahamJessentil samleren, biskop Bloch i Ribe.
Af denne skal her fremdrages følgende: »Visselbjerg var i gamle dage omgivet afgrave bådeomborgegård oglade¬
gård, er nu på bygning i god stand, samt af ejeren Seb.
Wøldike med en net og skikkelig indretning forbedret, af
gravene findes endnu kendetegn, og haver itzige [nuvæ¬
rende]ejerladetgravenmellem borgegårdogladegårdop¬
fylde og smukt indplanke for dér at anlægge lystkvarter.
Borgergården, som ligger vest i gården, har bestået af 4 sammenbygte huse,men nuaf3sammenbygte grundmure¬
de huse, en etage høj, og er isteden for den 4. opsat et smuktfjelplankeværk, såledesatborgegården indeniertil-
lukt. Ladegården beståraf3huse, nemlig til sønder øksen¬
huset og vognremiser i eet, til nør stalden, kiørhus (ko¬
stald) ogfårhusoghøladeiét, tiløster kornladen, som alt
eri god stand af bindingsværk, men gravene uden om er forgroede afrør ogpækker.Efter traditionsigesVisselberg
at værebygt afen mand ved navn Wessel, hans kone hed Birrit,deraf Wessel-ber!«1
Abraham Jessen havdeværet præsti Alslev i 10 år, før
Wøldike kom til sognet. Wøldike købte Visselbjerg 1758
ogdøde1774.Jessenvarførst kapellan1748-55ogderefter
sognepræsttilsindød 1787.Såhan har kendt herregården,
både da denfirefløjede bygningpå borgbanken fungerede, ,
og også efter at Wøldike havde fuldendt sit byggeri eller flytning,om manvil.2
Det måderfor værerigtigt, at detvarWøldike, derop¬
fyldtegravenmellem borge-ogladegården, ogda det hus,
der 1975 blevnedbrudt, var bygget på denne opfyldning,
kan al taleom,athusetvarfra 1500- eller 1600-tallet, ikke
passe. Det er åbenbart de gamle munkesten fra den tid¬
ligere borggårdpåvoldstedet,somhar fået folk tilat tro, at
huset havde så høj ælde. Manøe Hansenharjonetop kon¬
stateret,atdetvaropført af genanvendt materiale.
Når O.Nielsen kalder Wøldikes hus en portfløj, gælder
17*
260 H. K.KRISTENSEN
det ikkeenportfløj ialmindelig forstand, mendet vil sige,
ati 1862ogvel mindstenmenneskealder før, har derværet
enkøreportgennemdet lange hus overtil voldstedet.Den harværetihusetsnordligste del, hvor dererfundetsporaf den, nemlig køreportens stenbro, som dog lå norden for
den i 1975 nedbrudte husrest. Oprindelig havde huset
strakt sigca. 7 mlængere mod nord.Dettepartiblev ned¬
brudtaf proprietær Vagn Petersen omkring 1910, og heri
var køreporten. Ogsåved sydenden var derforsvundet et stykke. Min faster, der som ganske ung tjente på Vissel- bjerg, fortalteefterproprietærA.H. Løgstrup, atdennedel
varødelagtafenskypumpeogikke blevet genopført.
Den beskadigede vindfløj. Fladen med initialer og årstal er af kobber; af det første bogstav,S,ernæstenintettilbage.
Husetvarheller ikkeopførtitoeller flereetager,ogbyg¬
ningenvartrefløjet, den fjerde fløj erstattedes afetplanke¬
værk. Foren del år siden fandtmanvindfløjen,somWøl-
dike havdesatoversitværk.Denhar årstallet1762. Det må
gælde det år,arbejdetvarfuldført.Det »lystkvarter«,præ¬
sten nævner, må være det samme som det smukke anlæg
mellem borge-og ladegård, O. Nielsen omtaler. Den byg-
Dørmedforkrøppede gerigter
iVisselbjerg.
ning, Ole FrankJessennedbrød, kankun have væretenaf sidefløjene.
I Wøldikes tid dominerederokokoen, i Vesteuropa ca.
1730-60, hos oslidtsenere. Dennekunstretningyndede at fornægte denrettelinie. Derfor kunnegesimser,gerigterog rammelisener om udvendige døre ofte være knækkede,
være »forkrøppede«. Inde i Visselbjergs sal fandtes netop
debrede, kraftige, profilerede »forkrøppede« gerigtermed
dobbeltknæk, både ved siderneogforoven.Devartypiske
for den tid. Ganske tilsvarende sidder endnu i Søviggårds
stueri Ovtrup sogn. Denne gårds hovedbygning blev op¬
ført1766,altsåomtrentsamtidig med Visselbjerg.
På billedet afen del afVisselbjergs hovedbygningses en fremspringende uregelmæssighed i gesimsen over det lille vindue, deteråbenbarten restaf indramningenomhoved¬
døren, somoprindelig harværether midtihuset. Denhar
haft rammelisener, af den venstre er bevaret en kant for-
262 H. K.KRISTENSEN
Ændret delaf hovedbygningen.
oven i fremspringet, mens den anden lisen helt er fjernet.
På husets sydside mod haven fandtes endnu en indgangs¬
dørligeoverfor denne, hervarlisenerogprofilering beva¬
ret, men det var ikke nogen fuldkommen pendant. Også disse rammelisener vidneromrokokotiden. Detsammegør den konstaterede port, den har siddet tæt ved hovedbyg¬
ningensnordende. NicolaiEigtvedhar leverettegningtilet par huse i Amaliegade i København 1748, og dér er por¬
tene netop anbragttæt udeved gavlene. Altså Visselbjergs rokokoprægede hovedbygning afgiver selv vidnesbyrd om
atværeopførtiWøldikes tid.
Voldstedets gamle firefløjede anlæg med munkesten og tag af »munke og nonner« er naturligvis meget gammel,
men da dissebygningsemnerbrugtesgennemlang tid, kan
man ikke med sikkerhedsige, hvem bygherrener. Biskop¬
penhavdegårdenogbøndergodset bortforlenet,ireglen til
en slægtning. Siden 1508 varlensmanden Henrik Stampe,
en svogertilbiskopIverMunk,menStampevarmestknyt¬
tettilOksvangi Skastsogn.Dahar dernæppeværet noget
stort stenhus i Visselbjerg. Han må overlade lenet til en
anden, nemlig til Niels Lange, som fik ventebrev 1531 og kort efter overtog lenet. Det hedder i forleningsbrevet, at han skal »udi egen person besidde fornævnte gård og
hendebyggeogforbedre efter hans formue«.Dennehoved¬
rigemandog senererigsrådogridder havde formuenok til
at gennemføre et sådant byggeri. Han var født på Riber Kærgård, som hans fader, Hans Nielsen Lange, besad,
hvorfordet vel ikke erusandsynligt, atdenneenergiskeog
virksommemand byggedesig etanseligt bosted, tilmed da
han vel kunne forvente atfå udgiften godtgjort af biskop¬
pen. Da faderen døde et par år senere, overtog han Kær¬
gård,og dér byggede hani alt fald 1552.3-Men manskal
ikke lægge for meget i bemærkningen i forleningsbrevet,
fornogetlignendestår i adskillige af denslags. Detvar en
pligtatvedligeholde bygningerne. I hans tid kom reforma¬
tionen, biskopperneafskaffedes, og kronen inddrogbispe¬
godset som herreløst, men Lange fortsatte som lensmand
under den nye ejer. Han døde 1565. Er han ikke Vissel- bjergs bygherre, erder ikke ringe sandsynlighed for, atdet
er hans efterfølger. Denne erJørgen Munk, allerede 1567 købte han Visselbjerg med godset i selveje. Han var gift
med Dorthe Galt, en datter af den mægtige rigsråd Peder
Ebbesen Galt. Jørgen Munk var en af tidens store mænd, han ejede også Oksvang, stod kongen nær, havde været
hofjunkeroghavde flere len,men føltesig åbenbart særlig knyttet til Visselbjerg, her døde hanogblev begravetisog¬
nekirken. Efter købet af gården har han utvivlsomt for¬
synetden med gode bygninger, hvis sådanne ikke fandtesi forvejen. Endnuihans tid kunnemanbruge både »munke
og nonner«.
Borgbanken findes på den østlige ende afen svag, smal højning, der fra vestnordvest strækker sig ud i et noget
vandrigtterræn, såvoldgravene har sluttet sig til dette, en lillelavvandetsø. Derharderfor ogsåværet etlille stykke
264 H.K. KRISTENSEN
hen tilladegården. Overgraven varderenvindebro,ogtil
denneførteenvase,dvs.enopfyldtvej.
Vasenernævntiregimentsskriver AndersHansenRasks
skøde tilkammerjunker DanielRantzau 1705,som errefe¬
reretunderen sag om25dukater,somRantzau»med hånd
ogmund, ja,cavalliersparolhavde lovetatbetaleiguld til
Rasks kæreste« (dvs. frue) Johanne Lauridsdatter, men
som for øvrigt ikke var betalt 3 år senere trods gentagne
påmindelser! Under dennesagbevidnes det,atdet ligeledes
varbestemt, at »hvis Rasksætterlevendegedderog abor¬
reriden nordredam forvasenvedvindebroen«, måtte han fiske, så længe han boede på Visselbjerg. Man har åben¬
bart brugt søen og voldgravene som fiskedam.4 Rask har
kunboet på Visselbjerg et par år efter salget, idet han 4.
oktober 1607 købte Lydumgård ved auktion og flyttede
derover.
Dengamle firefløjede bygning led åbenbartmegetunder svenskekrigene, daogså mange gårde og husepå godset i Alslev og Hostrup sogne blev afbrændt eller lagt øde.5 Kontributionsregnskabet 1685 oplyser da også, at Vissel¬
bjerg, der da ejedesaf sal. Fr. Lutzowsefterladte umyndige børn, og varudforpagtet, havde »meget brøstfældigebyg¬
ninger, da de i mange år ikke var blevet repareret eller
holdt ved lige«. Rask, der havde købt godset i 1697, må have tænktpå atbygge elleri alt faldpå en større istand¬
sættelse, for da han solgte til Rantzau, lå der bygnings¬
materialerigården: eg,fyr, vinduer, glas, kalkogjern. Det fulgte med i handelen, undtagen 30 td. kalk, noget træ
m.m., som Rask overlod tilsin svigersøn,Ditlev Krey, der
boede på Myrtue i Hostrup sogn.5 Kammerjunkeren har
næppefåetgjortretmegetved bygningerne.Hanvillegerne
optræde somden fine kavaler, menindviklede sig imange processer, både karle og en fæstebonde rømte fra godset,
han havdestorgældog 1712store restancerogdøde 1726.
Det meste af den følgende tid stod gården ubeboet af
herskaberne, og så var der ikke tilstrækkelig interesse for byggeri. EfterRantzausdød blev godsetovertagetaf sviger¬
faderen, Ditlev Brockdorff til Rohlstorf, der var fyrstelig
konferensråd og havde forstrakt svigersønnen med et be¬
tydeligt lån, 18.000 rdl., der ikke var betalt af på. Men
han flyttede ikke herop. Han døde 1732, og arvingerne solgte da til sønnesønnen Henrik Brockdorff, der nok bo¬
ede her de første år, men flyttede til Preetz, hvor han og hustru døde 1745; deres tobørn, Christian Ehrenreich og Charlotte Amalie Brockdorff, der arvede Visselbjerg, var
da kun 8 og7år. Deresformyndere ville have godset solgt
ogstillede det til auktion, men da det højeste bud kun lød på 8210rdl., beholdtmangodset, til børnene blev voksne,
da solgte de det for 16.000 rdl. til den ene formynder,
oberst Joachim Brockdorff, som boede i Kolding, og han solgte detåretefter for18.000rdl. plus20speciedukater til
præstesønnen, forpagter Sebastian Wøldike,og såfikVis¬
selbjergetherskab, der boede her restenaf livet.®Detblev
derfor Wøldike, som byggede den ny hovedbygning, men afmaterialer fradengamle.
NOTER:
1. Indberetn. tilbiskop Bloch(C 4-774)Alslev-Hostrup.
2. O.Nielsen:Skadst Herred193f, 202f.
3. Arb. Ribe1959, 677ff.
4. Skast hd. tb.170814/2,11/4.
5. Sst. 1660 11/9.
6. Sst. 1708ff. Kontribut. regn. 1712, Arb. Hards. 1942, 89f, O. Niel¬
sennævnteskr. 188-96.
