Fra indvandrer- og
integrationsforskning til migrationsforskning
AfTinaKallehave
GeorgNellemanns artikel Polske vandrearbejdereiDanmark 1893-19291
er en fortællingomDanmark omkring år 1900. Historientagersitafsæt
i dansk landbrugs behov for arbejdskraft i slutningen af 1800-tallet.
Herfra blivervi ført gennem historien om,hvordan polsk arbejdskraft
eller folk blev rekrutteret til sæsonarbejde især i roeproduktionen,om
vanskelighederne med atrekruttere nok /olk bl.a. fordi Danmark havde
fået et blakket ry for sin ringe behandling af de polske arbejdere, og
om »Polakloven« og det skærpede tilsyn med polakkernes arbejds- og boligvilkår,somkritikken affødte. Herefterfølger historienom,hvordan sæsonarbejderne blev til indvandrere. Efter 1. verdenskrig forblev ca.
4000 polakkeri Danmarkog Nellemann fortæller videreom, hvordan
degiftede sig,ogatderessprog ogden romersk katolsketrovardemest karakteristiske træk, der blev bevaret afpolsk kultur.
Nellemanns artikel er publiceret i Bol og By 2002, men den bygger
i vidt omfangpå Nellemanns forskning i 1970erneog 1980erne.2Med
Nellemanns artikel fårviethistorisk indbliki arbejdsmigrationog ind¬
vandring for 100 årsiden,menvifår ogsåetindblikiden tænkning, der
dominerede indvandrerforskningen i 1980erne. I denne artikel skal vi
se nærmerpå dehistoriske forskellemellem 1900og2000 ogpå brud¬
dene med detkulturbegreb, der dominerede forskningeni 1980erne og de perspektiver på integration -eller rettere migration, der udviklede sig gennem dette brud.
Genstandsfelt og forskningsinteresse
Retter vi blikket mod 1960ernes arbejdskraftindvandring eller mod dagens aktuelle indvandring, ser det næsten ud som om historien fra
1900tallets begyndelse gentager sig. I 1960erne og 1970erne blev der
isærrekrutteretarbejdskraft fra TyrkietogJugoslavien til den industrielle produktion.Endel af disse arbejdsmigranter bosattesigligesomroepo- lakkernemerepermanentiDanmark, hvor deres børnogbørnebørnnu
339
vokser op. Idag bliver der igen rekrutteret arbejdsmigranter fra Polen
og andre østeuropæiske lande og nu især til byggebranchen. Såvel før
som nu er der debat om arbejdsmigranternes ringe arbejdsvilkår og behov for øgettilsyn. Om nutidens arbejdsmigranter også kommer til
at bosætte sig mere eller mindre permanent i Danmark, er det endnu
for tidligtat sige nogetom.
Men de mange historiske ligheder til trods, er der alligevel tale om
ganske forskellige historier.Densamfundsmæssige konktest har ændret sigoverårene.Velfærdsstatens gradvise udbygning, deøkonomiske kon¬
junkturerogDanmarks skiftende placeringidet globale felt harpræget samfundets opfattelse og håndtering af indvandrere og således sat sig igennem som skiftende vilkår for at være borger med indvandrerbag¬
grundiDanmark. Gruppen af indvandrereerendvidere blevet udvidet
siden 1960erne med familiesammenføringer og flygtninge fra verdens forskellige brændpunkter, og som helhed rummer indvandrergruppen
i dag selv eller via deres forældre mange forskellige nationaliteter og alle generationer, fra undfangelse til død. Indvandrernes relationer til
det danske samfund er både i intensitet og i omfang blevet udvidet til
atomfatteinstitutioner idet danskesamfund, der rækkerlangt udover den berøringsflade, der gjorde sig gældende for arbejdsmigranterne i
1960erne og for datidens polakker. Fødselsforberedelsen, sundhedsple¬
jerskens besøgihjemmet, børnehaven, skolegangen, fritidsliv, stemmeret,
uddannelse,arbejde, pensionisttilværelsen ogbegravelsen.Dennebrede
og intense berøringsflade udfordrer både den enkelte, familien og de samfundsmæssigeinstitutioneroghar tiltrukketsigopmærksomhed ikke
blot fra arbejdsmarkedets partere,men også fra de mange involverede professioner inden for f.eks. omsorg, uddannelse, sundhed og socialt arbejde. Indvandringen vedrører ikke blot relationen mellem arbejdskraft
og arbejdsmarkedet, men relationer mellem den enkelte og samfundet
somhelhed.
Nellemannsgenstandsfelterderfor også på mangemåder helt ander¬
ledes endgenstandsfeltet for den indvandrerforskning, der har udviklet sigsiden 1960ernesindvandring.Deternetop den brede berøringsflade,
debefordringerogudfordringer, detgiveranledning til for såvel indvan¬
drere og de berørte professioner og institutioner og måderne, hvorpå udfordringerne håndteres, der danner grundlag for den tematiske bredde,
som kendetegner indvandrerforskningen i dag. Ud over arbejdslivet
er daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner sammen med politiske og kommunale foranstaltninger blevet centrale genstande for forskningen.
Derfor er det heller ikke overraskende, at indvandrerforskningen ikke
blot bedrives inden for de kvantitativtsamfundsøkonomisk orienterede
fag men også inden for de fag, der traditionelt har disse professioner,
deres institutioner og arbejdsområder som genstandsfelt. Det handler
om fagsomf.eks. pædagogik, sociologiogpsykologi.Men ogsådeikke- professionsorienterede fagsomhistorie, etnologi ogantropologihar-i
tråd med Nellemann - taget emner som indvandring og migration til sig. I disse professions og ikke-professions orienterede fag er det den
kvalitative tilgangtil studierne, der dominerer.
Indvandrer-ogintegrationsforskning
Det er imidlertid ikke blot genstandsfeltets historiske forandringer og den flerfaglighed, der kendetegner forskningen i dag, der adskiller den
aktuelle forskning fra Nellemanns studier. Det er i særdeleshed også
de begreber og perspektiver, hvormed genstandsfeltet begribes og ud¬
forskes, der er anderledes. I 1970 og 1980erne, hvor hovedparten af
Nellemanns arbejde fandt sted, tolkede forskningen i vidt omfang de udfordringer, der opstod ide mange nyerelationer mellemindvandrere
og velfærdsstatens institutioner, ikulturelle termer. Opmærksomheden
i indvandrerforskningen blevrettet mod indvandrernes kulturer ud fra
tesenom,atudfordringerneogproblemerneskyldtes misforståelser, der
kunne udredes gennem et større kendskab til indvandrernes kulturer.3
Relationerne mellemindvandrerneogde danskeinstitutionerblev tolket
i termer af kulturelle forskelle; et dem over for et os, og kulturmødet
blev saticentrum. Kultur blev i vidtomfang forståetsomidentisk med
den nationale baggrund; udvandringslandet.Deter ogsådenne forståelse
afgenstandsfeltet,somvigenfinderiNellemannsartikel.Hansbegrebs¬
mæssige forbindelse til den samtidigeindvandrerforskning understreges
endvidere iartiklensafrunding, hvor han forklarer de polskeefterkom¬
meres lette integration i det danske samfund.
»Efterkommere efter dengamle polakindvandring må siges atvære integrerede i det danske samfund, og det har da også væretlettere for dem end for såmange andre senere indvandrergrupper. Deresbaggrundvaret kristent, europæisk land¬
brugsland; medsmå forskelle ikristendommenog landbrugetganske vist-også
serde udsom os andre«.4
Dermed antyder Nellemann ikke blot,at den arbejdskraftindvandring,
der fandt sted i 1960erne og først i 1970erne samt den efterfølgende indvandringiform af familiesammenføringerogflygtninge, ikkeerblevet integreretpå sammelette måde,sompolakkerne i sin tid blev det. Han antyder også en forklaring på,hvorfor disse nyere indvandrergrupper
ikke ladersig integrerelige så letsompolakkerne. Både med hensyntil
religion, erhvervsbaggrundogudseende, forklarer Nellemann,adskiller polakkerne sig nemlig (til forskel fra de senere indvandrer) kun i be¬
grænsetomfang fra »osandre« ogdermedfra den underforstået danske befolkning. Relationerne mellem indvandrerne og det danske samfund
beskriver Nellemann ilighedmeddenøvrige indvandrerforskningiter¬
mer afpolsk kulturover for dansk kultur; somenhedskulturerog som
mereeller mindre forskellige;somgradsforskelle.Interessant erdet altså,
at selv om forskningen allerede dengang i 1970erne og 1980erne var
spredt ud på flere forskellige fag somhistorie, antropologi, pædagogik
og sociologi ogmed opmærksomheden rettet modforskellige aspekter
af genstandsfeltet, så var forskningen i betydeligt omfang præget af
samme begreberom kultur ogkulturforskelle.
Opgennem1980erneudvikledeforskningenetmeredifferentieret blik påindvandrerkultureroginteressenfor den samfundsmæssige konteksts betydning øges. Alligevel var det i vidt omfang den tidlige forsknings begreber, der slogigennempåetsamfundsmæssigtniveau. Herblev den
videnomindvandrerkulturer,somforskningen producerede, ikke bloten
nøgle tilatforståindvandrerneshåndteringer af møderne med velfærds¬
staten.Indvandrerkulturerne blevsamtidigudpegetsomforklaringpå- somårsagtil-de udfordringerogproblemer, der opstodidemange nye relationer.Løsningenpåproblemerne blevi samfundsperspektivderfori
vidtomfang om ikke afskaffelsen afså i det mindste bearbejdningen af
indvandrerkulturen. Da det efterhåndenviste sig, atproblemerne ikke
lodsighåndteregennem denne bearbejdningaf indvandrerkultur, førte
det imidlertid ikke til en kritisk refleksion over relevansen afat forstå
problemerne i de anvendte kulturelle termer, men til en skærpet kritik
af indvandrernes kultur, som noget nærmest statisk og uforanderligt;
som essens. Indvandrerforskningens fokus på indvandrerkulturer blev
derfor grundlæggende kontraproduktiv,5 og det er disse kontrapro¬
duktive følger forskningen i dag i vidt omfang forsøger at arbejde sig
ud af. Det er derfor også (det essentialistiske) kulturbegreb, der for
den efterfølgende forskning blev enafgørende anke mod den tidligere indvandrerforskning.
Nellemannviseros også,atindvandrerforskningeni 1980erne ividt omfang selvvarenintegrationsforskning-,en forskning, dervaroptaget
af, hvordan indvandrerne bedstmuligt kunne blive integreret idetdan¬
ske samfundognetopforskningeniogdiskussionenomindvandrernes
kultur dannede grundlag for de såvel forskningsmæssige som politiske
diskussionerneomintegration,assimilationogsegregation.6 Den selvføl¬
gelighed, hvormed Nellemann anvender begrebetintegrationerslående.
Nellemann beskriverroepolakkernes efterkommeresomintegreredeidet
danske samfund, og begrundelsen derfor er, at »Detmedbragte polske kulturtræk,somholdersigbedst,også iandengeneration, erkonfessio¬
nen«7, oghan fortæller videre, at58 % af efterkommerneermedlemaf
den katolskekirke,men »påsammemåde,som danskereermedlemmer af Folkekirken«.8 Integration bliver dermed en gradvis opløsning eller tilpasning af anderledes kulturelle træk til de danske kulturelle træk,
mensdet danske står nærmestuændrettilbage.Integration kommertil
athandleomtilpasning af indvandrernes kultur til dansk kultur;atblive integreretind i og ikke sammen med dansk kultur. Denne forståelse af
forholdet mellem indvandrerog det danske samfund sometspørgsmål
om integrationeretaf de andre væsentlige kritikpunkter fra den aktuelle forskning mod 1980ernesforskning. Kritikken harflere afsætogretter
sig dels mod integrationsforskningens manglende opmærksomhed på betydningen af demangekomplekse relationer inden for ogpå tværsaf landegrænser, derermedskaberepå migranterneshverdagsliv. Delsretter kritikkensigimod den usynliggørelse afmagtrelationer, der finder sted,
nårproblemerne forklares med enkle referencer til migrantkulturer. Lige¬
somkulturbegrebeti sintid skabteetfælles teoretisk perspektivpåtværs affag,erden aktuelle flerfaglige forskning i dag fælles omkritikken af
dette kulturbegreb og de begrænsede muligheder, det tilvejebragte for
atforstå relationer mellem indvandrere og indvandringsland. Etfælles
træk vedmegenindvandrerforskning idagerderfor også interessenfor
atetablere en langtmere kompleks forståelse af de in-ogeksklusions-
mekanismer og processer, derer forbundet medmigration.
Aktuelle retninger imigrationsforskningen
Med denne beskrivelse af den aktuelle forskning peger jeg også på et
grundlæggende skift i terminologi. Med kritikken af kulturbegrebet følger kritikken af integrationsbegrebet.I stedet for at studere indvan¬
drernes kulturer studeres nudekomplekseogflertydige relationer, hvori
in- ogeksklusion finder sted.9 Derfor handlerdetikke omintegrationaf indvandrere,men omhvordan betingelserneforatvære med ellervære udelukketproduceres, legitimeres, mødermodstando.s.v.; ommigratio¬
nens processuelle, komplekse og transnationale karakter. Imidlertid er
der ikke tale om,at kritikken af 1980ernes forskning har affødt én ny
retningindenfor det, dernunok bedst betegnesmigrationsforskningen.
Migrationsforskningenerpå tværsaf fag skrevetindimangeaf de do¬
minerende teoretiske retninger inden for akademia og må derfor også
ses sometsærligt produkt afen meregenerel bevægelseiforskningenog
ikke blot som en reaktionpå den tidligere indvandrer-og integrations- forskning.Jegvil i det følgende fremhæve nogleeksempler på aktuelle
retninger,sombidrager medinteressanteperspektiverpå migration. Det
bliver ikke etudtømmende billede afmigrationsforskningeni dag men et udpluk fra de tilgange, der for mig som etnolog er særlig relevante,
fordi de både udfordrer og udviklermin egen forskning.
Afsættet for det følgendeerderfor, hvordan den teoretiske tilgang til migrationsforskningen, som jeg skriver mig selv ind i, adskiller sig på nogle centrale punkter fra de begreber, somNellemann arbejdede med.
En dimension, der for mig har været meget vigtig i valget afstats- og
livsformsanlysen (Højrup 1995) som teoretisk afsæt, er den mulighed
stats- og livsformsbegreberne giver for at udforske samfundsmæssige forudsætninger for samt forskelle og ligheder i folks selvforståelse og
hverdagspraksis indenfor og på tværs af landegrænser Med de senere års udvikling af teoriens dannelses- og anerkendelsesbegreber10 har
teorien bl.a.været udgangspunkt for at undersøge, hvordan somaliske immigranters hverdagsliv fra de inkluderede på arbejdsmarkedet til de hjemløse på herberg, tager form som processer iet komplekst samspil
mellemden enkeltessærligelivsformstræk, relationer tilisær migrantnet¬
værk ogtil vilkåreneivelfærdsstaten.11 Aktuelt undersøgerjeg,hvordan
ledelsen af mindreprivatevirksomhederogmedarbejdernes håndterin¬
ger heraf skaber særlige vilkår for in- og eksklusion af medarbejdere
med indvandrerbaggrund. Stats- og livsformsanalysen gør det således muligt atudforske, hvordan migrationsproblematikkentagersigud fra
enlang række forskelligepositionerogperspektiver. Anerkendelses- og
dannelsesbegrebernegørdet muligtatudforske såvel samfundsmæssige forudsætninger for hverdagspraksis samt de komplekse processer, der
omformer disse praksiser. Dermed fastholdes et kulturanalytisk blik,
men som etdifferentieret, komplekst og processuelt perspektiv.
En anden central dimensionistats- oglivsformsanalysenerden teo¬
retiske bestemmelse af detgensidige betingelsesforhold mellem stat og
borger og mellem f.eks. den kapitalistiske produktion og lønarbejder¬
livsformen. Det er en teoretiske bestemmelse, der ikke nødvendigvis
modsvares empirisk af harmoniske relationer mellem stat og borger,
mellem virksomhed og arbejdskraft,men som gør det muligt at udfor¬
ske disse relationers gensidige forbindelser, modsætninger og kampe.
Alligevel rummer den teoretiske interesse for at bryde den dualistiske
kulturforståelse enrisiko for at undertone den magt, der finder sted i
disse relationer. Den pædagogiske forsknings tydelige inspiration fra
PierreBourdieus kulturoguddannelsessociologi,12 kan give inspiration
til en kritisk refleksion overmagtperspektivet i stats- og livsformsana¬
lysen. Mens livsformsanalysen teoretisk etablerer et gensidigt forhold
mellem livsformerne isamfundet, så refererer den bourdieuinspirerede
pædagogik tileniudgangspunktet differentieretoghierarkiseretorgani¬
sering af samfundet.Etgennemgåendetræk ved flere af disse studierer
udforskningen af, hvordan struktur-ogpraksisformeriuddannelsesfeltet
honorerer nogle kapitalformer13 frem for andre og derigennem skaber ulige vilkår for elever med forskellige kombinationerogsammensætnin¬
geraf kapitalformer.14Interessanterf.eks. Bolette Moldenhawerskom¬
parative studie af, hvordan forskelleneide objektive struktureringer af
dedanskeogsvenske gymnasieuddannelsersættersig igennemsomhelt forskellige vilkår for elevernes subjektive muligheder foratpositionere sig iuddannelsesfeltetogiklasseværelset.I forhold tillivsformsanalysen giver disse studier anledning til at skærpe opmærksomheden overfor,
atlivsformer ikke blot videreføres fra generationtil generation via op¬
væksten,menatreproduktionogtransformation af livsformerogsåskal
sesilysetaf, hvordan forskellige livsformers »kapitalformer« honoreres
i uddannelsessystemet og skaber ulige muligheder. Interessant og en
nærmereundersøgelse værd eri øvrigt også demange ligheder mellem
Borurdieusoglivsformsanalysens begreber. Såvel habitus- somlivsforms- begrebet pegerf.eks. påerfaringen eller baggrunden somvæsentlig for udformningen af relationerne til samfundet men bryder samtidig med
den nationaleogessentialistiske kulturforståelse.
Etandetperspektiv imigrationsforskningen påmagterdeFoucault inspirerede traditioner.Et dominerende perspektiv her indenforerikke
at studere indvandrerens praksis, men de samfundsmæssige diskurser, hvorigennemen forståelse af indvandrerne som nogetandet; som pro¬
blematiske,somuvilligeellersomurealistiske produceresogderigennem legitimererudsagn, eksklusioner,stramninger-magtudøvelse-inden¬
for det sociale felt. Kirsten Hvenegård Lassen15 viser f.eks., hvordan socialrådgivere i deres integrationsarbejde legitimerer deres praksis og magt gennem ensamtidig konstruktion af indvandrerne som urealisti¬
ske børn. Formig etablerer disse studieren kritiskopmærksomhedpå magtrelationerneogmagtensmagttil atdefinere sandhederoglegitimere
bestemte praksisser. Opmærksomheden på magten og dens udøvelse
ermed anerkendelses- og interpellationsbegreberne centrale i stats- og
livsformsanalysen,mendet Foucault inspirerede blikerinteressant,fordi
det i højere grad gør det muligt at spørge kritisk til magtens udøvelse
og dermedproblematisere nødvendigheden af dens udformning.
Ide Foucault-inspirerede analyser bliver kulturividt omfang udfor¬
sket som samfundsmæssige konstruktioner og ikke som træk ved en livsstil,en befolkningsgruppe eller etsamfund. Deter også denne inte¬
resseogdens implicittekritik af det nationalt homogeneessentialistiske kulturbegreb, derprægerflere migrationsforskers aktuelle interesse for
begrebet intersektionalitet.16Denne forskningsopmærksomhed erisær
rettetmodbegrebersom køn,etnicitetogklasse.Køn,etnicitetogklasse
erietintersektionalitetsperspektiv hverkenbiologisk nedarvede eller kul¬
tureltoverført mellemgenerationer,men derimod situerede konstruktio¬
ner. Etniciteten,som erdetmestrelevantebegrebi denne sammenhæng,
skal derfor studeresikonkretesituationer ogsammenhænge.Hvad, der kategoriseres sometnisk, løsrives dermed fra referencen tildet nationale,
og det bliver muligt at få øje på, hvordan det etniske ikke er statisk,
men vedvarende formes i forhandling og handling mellem involverede
partere. Perspektivettvinger opmærksomheden overpå, hvad der sker
i situationen og reducerer den betydning som historien og erfaringen
havde i den tidligere indvandrerforsknings kulturbegreb. Perspektivet
er i mine øjne interessant, fordi det netop åbner opmærksomheden
overfor det situationelle, for alt det,der skabesiselve situationen. Men
det erfra et stats-og livsformsperspektiv samtidig problematisk, fordi betydningen af såvel den enkelteserfaringersomden samfundsmæssige kontekst, der bringes ind i situationen, om ikke negligeres, så kraftigt
nedtones.
Det fjerdeog sidste perspektiv, som jegvil fremhæve, går under be¬
tegnelsen transnationalisme. Migranten er i dette perspektiv ikke kun
en indvandrer, men også en udvandrer og en af mange udvandrere.
Migrantens liv ladersig i dette perspektiv ikke belyse gennem etfokus pårelationer mellem indvandrerogindvandringsland.Dennerelationer nemlig langtmerekompleks og rummer mangetransnationale relationer.
Transnationalismeforskningens afsæt er bruddet med antropologiens
stedbundne kulturbegreb17ogperspektivet inkluderesi dag istore dele
afmigrationsforskningen. Nauja Kleist18 harf.eks. med dette udgangs¬
punktudforsket samspillet mellem somaliskeflygtninges inklusion i det
danskesamfundogderestransnationale politiskeengagementer. Dethelt afgørende ved dette perspektiv er for mig,at dettvinger os til atvære opmærksomme på, at migranternes liv ofte er langt mere komplekse
end det er muligt at begribe med de klassiske begreber omindvandrer
og integration. I forhold til stats- og livsformsteorien tydeliggør denne forskning,atlivsformernes forudsætninger kan hentes idetglobale felt,
og at vilkårene for neokulturation, transformationog fremmedgørelse
derforer bundetop i langt merekomplekse relationer end ennaiv an¬
vendelse afinterpellationsbegrebet giver plads til.
Jeg har i det foregående lagtvægt på nogle af de perspektiver i mi¬
grationsforskningen,der aktuelt udfordrerminegen forskning,og som
samtidig kan siges at lægge afstand til kulturbegrebet i den indvan¬
drer- ogintegrationsforskning, som Nellemann skrevindenfor. Men ud
overkritikken af kulturbegrebeter den aktuelle forskningogså kritisk
over for begrebet integration og dermed overfor forestillingen om, at
mere eller mindre forskellige nationale kulturer skal sammensmeltes
eller leve side om side. Denne enkelthed eksisterer så at sige ikke i de
nye perspektiver, derer bragt på banen.Deterkompleksiteten, dereri fokus,ogsamtidig forstærkes kompleksitetenogflertydigheden ved det
vedvarende fokuspåproces.Hviskultur overhovedet bringespåtale,så
bliver detsomnogetder vedvarende skabes ogomskabes.Denyere per¬
spektiver kvalificerer forståelsen af feltet.Menda forskningensamtidig
er med til atproducere nye fortællinger i samfundetom samfundet og
migranten,erder god grund til atreflektereover,hvordan denviden,vi
i dag producere, kan blive anvendt kontraproduktivt. I dag problema¬
tiserer ogprovokerer forskningen de aktuelle forståelser afintegration,
men spørgsmåleter, omopmærksomhedenpåmagt og processamtidig
kan være med til atlegitimere, atdet kulturelle negligeres. For mig er stats- oglivsformsanalysen etgodt udgangspunkt foratgribe omsåvel erfaringen som processen; forat gribe omkultur uden atnationalisere
elleressentialisere, men somet blik tilatgribeomrelationerog kampe
mellemforskellige livsformeriensamfundsmæssig kontekst.Deterikke
en tilbagevenden til Nellemann og hans samtidskulturbegreb, mendet
ersamtidigenfastholdelse afetkulturanalytisk perspektivogsåledeset
forsøg påathåndtereetvæsentligt problem ved dentidligere forskning
uden atsmide barnetud med badevandet.
1 Nellemann 2002 2 Nellemann 1977 3 Schierup 1988, Horst 1986, Schwartz 1985, Bøggild-Mortensen 1989 4 Nellemann 2002: 64. 5 Schierup 1993,Mol-
denhawer 2008 6 Horst 1986 7 Nellemann 2002: 64 8 Nellemann 2002:
64 9 Aismark, Kallehave, Moldenhawer 2007, KofoedogStaunæs 2008. 10 Bu¬
us2001,Kallehave2003 11 Kallehave2005,2006. 12 Bourdieu 1979,Callewaert 1992, 13 Borudieu arbejder med forskellige former for kapitalsomf.eks.kulturel kapital, social kapital ogøkonomisk kapital. 14 Moldenhawer2007,Gillam 2006, Øland, 2007 15 KirstenHvenegaardLassen2007 16 Staunæs 2004,Kofoed2007,
Hansen2007 17 OlwigogHastrup 1997 18 NaujaKleist2006
Litteratur
Aismark, Gunnar, Tina KallehaveogBolette Moldenhawer2007(red.): Migration ochTillhörighet. Inklusions- och exklusionsprocesseriSkandinavien.Makadam Förlag,Stockholm.
Noter
Bourdieu, PierreogPasseron,Jean-Claude 1979:Reproduction inEducation, Societyand Culture.SagePublications Ltd.
Buus, Henriette 2001:Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse.-En kulturteoretiskogkulturhistorisk analyse af velfærdsstatens embedsværk.
MuseumTusculanumsForlag.
Bøggild-Mortensen,Lotte 1989: »Atværeeller ikkevære«:tyrkisk ungdom i KøbenhavnogAnkara. Kultursociologiskeskrifternr.27.Akademisk Forlag.
Callewaert,Staf 1992: Kultur,pædagogikogvidenskab. Om PierreBourdieus habitusbegrebogpraktikteori. Akademisk Forlag, København.
Gillam, Laura 2006: Deumulige børnogdet ordentlige menneske. Ph.d.- afhandling. Danmarks PædagogiskeUniversitet,København.
Hansen, RasmusPræstemann2007:Humorens maskuliniteter-mellemfissesnak
oglatterlighed.I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift,nr.4, 2007.
Horst,Christian1986:IntegrationogAssimilation.I: Horst,Christian(red.):
Denflerkulturelle udfordring: socialisation ogbørn fra etniske mindretal.
Kultursociologiske skrifter24.Akademisk Forlag.
Hvenegård-Lassen,Kirsten 2007:Viljen til valg.I:Aismark, Gunnar; Tina Kallehave
ogBolette Moldenhawer(2007) (red.): Migrationoch Tillhörighet.Inklusions-
ochexklusionsprocesseriSkandinavien. Makadam Förlag, Stockholm.
Højrup,Thomas 1995: Omkring livsformsanalysens udvikling.Museum TusculanumsForlag.
Kallehave, Tina 2003: Somaliske livsformerivelfærdsstaten.Ph.d.-afhandling, Etnologi, KøbenhavnsUniversitet.
Kallehave, Tina 2005: Hjemoghjemløshed blandt somaliske mænd.I:NordNytt,
nr.97.
Kallehave, Tina 2006: Mellem sociale relationerog arbejdsmarkedet.Omviljentil integration. I: Bortom stereotypernafInvandrare ochintegration iDanmarkog
Sverige.Makadam Förlag, Stockholm.
Kleist, Nauja 2006: Spacesofrecognition. Ananalysis of Somali-Danish
associationalengagementand diasporic mobilization. Ph.d.-afhandling.
SociologiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet.
Kofoed, JetteogDortheStaunæs 2007(red.): Magtballader. 14fortællinger
ommagt,modstandogmenneskers tilblivelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Moldenhawer,Bolette 2007: De indefra ekskluderede. I:Aismark, Gunnar;
TinaKallehave ogBolette Moldenhawer (red.): Migrationoch Tillhörighet.
Inklusions- ochexklusionsprocesseriSkandinavien. Makadam Förlag,
Stockholm.
Moldenhawer, Bolette 2008:Vidensproduktionovertid,ommigrationsstrukturelle
barriereripædagogiske opdragelses- oguddannelsessystemer. Under udgivelse.
Nellemann, George 1977:Fremmedarbejderbørn. Roepolakkernes efterkommere
ogderes skæbneidet danske samfund. The NationalMuseumofDenmark.
WorkingPapers 5.
Nellemann, Georg 2002:Polske vandrerarbejdereiDanmark1983-1929.Bolog
By.
Olwig,Karen FogogKirsten Hastrup 1997: SitingCulture. The skifting anthropological object. Routledge.
348
Schierup, Carl-Ulrik 1988: Integration?Indvandrere,kulturogsamfund. Billesøog Baltzer.
Schierup, Carl-Ulrik1993: Fåkulturens slagmark. Mindretalogstørretal talerom Danmark.Sydjysk Universitetsforlag.
Schwartz,Jonathan 1985:ReluctantHosts:Denmark'sReceptionofGuest Workers.Kultursociologiske skrifternr.21,København.
Staunæs,Dorthe 2004: Køn, etnicitetogskoleliv. Forlaget Samfundslitteratur Øland, Trine 2007: Grænserforprogressivepædagogikformer. Ph.d.-afhandling.
DetHumanistiskeFakultet, Københavns Universitet.
Summary
Fromimmigration andintegration researchtomigration research
Thepointof departure for this articleis GeorgeNellemann'sarticle »Polske vandrer¬
arbejdereiDanmark1893-1929« (PolishmigrantworkersinDenmark 1893-1929),
in which he furnishes the readerwith historical insightinto work-related migration andimmigrationacenturyago.The articlewaspublishedin 2002, butwasbasedon Nellemann's work in the 1970s and 1980s. The articlecantherefore also be readas anearly example of theimmigrationandintegrationresearch of the1980s.With this starting-point the presentarticle pinpoints three of the significant disjunctures that
have takenplacesinceNellemann'swork and which have contributedtothe shaping
ofcurrentmigrationresearch.Firstthe historical disjunctureisdealt with,inthe form
ofchangesin both the welfarestateandinthecompositionof the immigrantgroup,
and relations with thewelfarestate.This inturnentails anotherdisjuncture: theob- jectof the research fundamentally changesitscharacter and thusattractsattention in economic,profession-oriented and non-profession-oriented research. The third dis¬
juncturemainly involves qualitative research's critiqueof the culture andintegration conceptinherentintheimmigrationresearchofthe 1980s. Onthis basis, and inspired by upheavalsin academia ingeneral, newperspectives on the fieldare growingup.
Thebasis forelucidating these isthe author'sownpointofdeparture inethnology's
state and life-modeanalysis, from which she presents four other currentschools of thoughtin migration research.
S-tog
For mangemennesker erdet københavnskeS-togsnet en vigtiglivsnerve.
