Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Rå robotter regerer rummet
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Rå robotter regerer rummet
Af: Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab 6. september 2012 kl. 14:09
I 1967 begyndte det amerikanske legetøjsfirma Ideal Toys at fremstille en robot-serie kaldet Zeroids.
De passede perfekt sammen med legetøjsfirmaet Mattels Major Matt Mason-serie, der igen lagde sig tæt op ad virkelighedens amerikanske rumprogram. Zeroid-robotterne udtrykte forventningerne til fremtiden i det ydre rum – forventninger som sidst i 1960erne nåede et hidtil uset højdepunkt.
Forgabt i rummet
I bogen Space Toys of the 60s beskriver og katalogiserer James H. Gillam tre store rumlegetøjsserier fra anden halvdel af 1960erne: Mattels Major Matt Mason, Ideal Toys Zeroid-robotter og Colorforms Toy Companys Outer Space Men. Legetøjsserierne var meget populære og udmærkede sig bl.a. ved, at de med fordel lod sig kombinere i børnenes leg.
Hvor Major Matt Mason var den arketypiske amerikanske astronaut, kunne Zeroid-robotterne være hans hjælpere (og fjender), og Colorforms' Outer Space Men kunne så være de rumvæsener, som Mason mødte på sine rumrejser. Sådan kunne det amerikanske rumeventyr blive til virkelighed mellem hænderne på de legende børn og de vilde science fiction-visioner slå rødder i deres fantasi.
Ideal Toys havde lavet et par robotter før og deres Zeroid-serie, som visuelt knyttede an til den amerikanske science fiction-tv-serie Lost in Space blev en stor succes. Lost in Space løb over tre sæsoner i årene 1965-68. Den opnåede relativt stor popularitet, i hvert fald større end den første Star Trek-serie. Tv-seriens robot, B-9, blev lavet i en nøjagtig legetøjskopi af firmaet Remco og Ideal Toys’
Zeroid-robot Zintar lægger sig designmæssigt tæt op ad denne (Zintar er den midterste af de tre robotter, som er på billedet til dette indlæg).
Markedsføring af rummet
Zeroid-serien kom frem på et tidspunkt, da både tv-reklamer og -serier var begyndt at spille en enorm rolle for legetøjsindustrien. Børn sad hypnotiserede foran fantastiske tv-eventyr og i pauserne kunne de så se reklamer for det legetøj, som ville gøre det muligt at genopføre tv-serien i legen.
James Gillam forklarer: “I 1960erne var der en kolossal vækst i legetøjfirmaernes markedsføring via tv
og reklamer. Rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen havde optændt verden og interessen for science fiction- og fantasy-tv-serier nåede hidtil uset højder. Vietnamkrigen rasede og optøjer og anarki var almindelige indslag i nyhederne. Legetøjsindustrien afspejlede offentlighedens bekymring,
frustration og rastløshed – tidligere tiders legetøjssucceser faldt i unåde. Her tænker jeg selvfølgelig på nedgangen i salget af krigslegetøj."
“Tv-serier så som The Time Tunnel, Star Trek, Voyage to the Bottom of the Sea og Land of the Giants havde ramt en nerve i den nordamerikanske befolkning. […] Lost in Space var en af de første science fiction-serier, som blev udlicensieret til legetøjsindustrien og forårsagede en stor mængde spin-off legetøj og spil, inklusive vores højt elskede “Robot””.
Gillam konkluderer: “Stormløbet var igang og legetøjsfirmaerne fra midten af 1960erne konkurrede om forbrugs-dollaren og om at tilfredsstille alle de forældre, som ønskede at indfrie deres egne fantasier samtidig med at de opfyldte deres børns drømme.”
Ubønhørlige som fremtiden!
I en visuelt flot reklame, der var rettet mod legetøjssælgerne og viste Zeroid-robotterne i arbejde på en måne-agtig planetoverflade, kunne man læse: “Her kommer de…fra Planeten Zero [da.: “nul”]!
Fremtidens utrolige arbejdere!” Og videre: “Ubønhørlige som fremtiden bevæger de sig henover landskabet og overvinder enhver forhindring. Disse fantastiske, effektive og stærke robotter har kun ét formål – at tjene deres herre (din kunde) i arbejde såvel som leg!”
Robotterne kom i en række forskellige designs med forskellige navne, som Zerak, Zobor og Zemo. Der blev også lavet en “alien invader” (da. “angriber fra rummet”) med en “computer-hjerne” (gad vide hvad de andre robotter så havde?) og desuden lidt tilbehør, så som et “undersøgelses-modul” (der lignede en flyvende tallerken), forsvarsmissiler, og en radarstation. Desuden kunne de æsker, som robotterne blev købt i, på forskellige vis bruges i legen sammen med robotterne.
Robotterne selv var batteridrevne, kunne køre frem og tilbage på hjul, og havde gribehænder med magnetfatning, så de kunne udskiftes. Deres ene arm kunne desuden udføre karate-hug samtidig med at magnethånden afskød en “laserbombe”.
Rumbælter og Moon Boots
I et lille års tid (1969-70) introducerede Ideal Toys desuden en lille “Star Team”-serie, der bestod af udstyr til børnene selv, når de skulle lege rum-lege. Man kunne købe et rumbælte med forskelligt rumudstyr i, en rumhjelm, en Apollo-inspireret håndbetjent gribearm til at samle klippestykker op med, samt et par “rum-støvler”.
De sidste var et par forvoksede, skumgummiforede hjemmesko, som skulle give barnet fornemmelsen af at gå på en planetoverflade, hvor tyngdekraften var mindre end på Jorden (dvs. som på Månen, selvfølgelig). Denne måne-støvle udgør en interessant forløber, eller parallel, til den italienske designer Giancarlo Zanattas “Moon Boot”, der blev et kæmpe hit i 1980erne – ikke mindst i Danmark.
En æra slutter
Men succesen kunne ikke blive ved. Omkring 1970 begyndte offentlighedens interesse for rumeventyret at dale – og det afspejlede sig i salget af rumlegetøj. Gillam forklarer: “Da NASAs rumprogram var i fuld sving lod koloniseringen af rummet til at være noget, der faktisk kunne lade sig gøre – og ikke blot noget, der kunne fungere som vand på science fiction-forfatternes og -tv-
producernes mølle."
“Stod menneskehedens fremtid hen i det uvisse? Ville “virkelige” robotter, som vores Zeroid legetøj, arbejde sammen med rumprogrammets modige mænd og kvinder på deres vej ud i rummets dybder?
Major Matt Mason og Zeroid-robotterne bragte fremtiden i øjenhøjde med mangt et barn; en fremtid som – for et stykke tid – syntes at være virkelig.”
“Da Ideal Toys led en række skuffende nederlag i de tidlige 1970ere begyndte drømmen at visne ind i virkeligheden. Zeroids' popularitet begyndte at dale. Rumfart var blevet noget nærmest rutine-agtigt og kunne ikke længere fastholde offentlighedens interesse.”
En sidste opblomstring
I 1970 ophørte Ideal Toys med at producere Zeroid-robotter. Men i årene 1977-78 fik de en sidste, kort opblomstring. I 1977 bragede Star Wars gennem filmlærredet og satte gang i en flodbølge af
rumlegetøj. Ideal Toys ville have en bid af kagen. Under fællesnavnet “Star Team” sendte de nogle forsimplede udgaver af Zeroid-robotterne i handelen, sammen med en tegneserie (udgivet af Marvel) og noget legetøj, der tydeligvis trak på Star Wars-universet.
Der var en menneskeligelignende sølvrobot med grønt alien-hoved (C3PO), en lille Zeroid-robot
(R2D2), en “Knight of Darkness” (Darth Vader) og en rumpilot med et lille rumskib (Luke Skywalker).
Kenner Toys, der havde købt legetøjs-retten til Star Wars, lagde sag an – men tabte. For Ideal Toys kunne bevise at deres nye Star Team-serie blot byggede på tidligere modeller fra 1960erne.
___________________
Dette blog-indlæg er anden del af en lille blog-trilogi om rumlegetøj, der bygger på James H. Gillams bog Space Toys of the 60s. Læs første del om Mattels Major Matt Masonher.
Man kan se en lille teaser for Lost in Space, 3. sæson, episode 4 (“Hunter’s Moon”) her – hvor robotten B-9 også er med.
Vil man bevæge sig videre ud i Zeroid-universet, kan man følge dette link til www.zeroidz.com. Det er fra denne hjemmeside at jeg har lånt illustrationen til dette blog-indlæg.
URL: http://videnskab.dk/blog/ra-robotter-regerer-rummet
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk
