Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Tolderlund, Hother.; af Dr. H. [i.e. Hother Tolderlund].
Titel | Title: Reisebilleder
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh., 1855 Fysiske størrelse | Physical extent: 131 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
N c i s e b i l l c d e r .
A s
I»r. H.
K j o b e n h a v n .
Forlagt af (5. (5 Z-'ose Dellianca.
T h i e l e s B o g t r y k k e r i .
1855.
N c i s e b i l l c d e r .
A s
I»r. H.
K j o b e n h a v n .
Forlagt af (5. (5 Z-'ose Dellianca.
T h i e l e s B o g t r y k k e r i .
1855.
Pag.
I. Afsted!
II. Selkedalen . . 13^
l i l . Ramberg og Djcevlemollen . . . Ll.
IV. Den tabte Hat
V. Bjergvandring . . 37
VI Skyttekongen og Fuglefcengeren . . . . 49^
VII. Atter paa Vandring . . K9.
VIII. En Historie fra Werningerode . . . . 80.
IX. I Skyerne
X. Under Jorden . . 111.
XI. Slutning
Pag.
I. Afsted!
II. Selkedalen . . 13^
l i l . Ramberg og Djcevlemollen . . . Ll.
IV. Den tabte Hat
V. Bjergvandring . . 37
VI Skyttekongen og Fuglefcengeren . . . . 49^
VII. Atter paa Vandring . . K9.
VIII. En Historie fra Werningerode . . . . 80.
IX. I Skyerne
X. Under Jorden . . 111.
XI. Slutning
'- -???.' - ^ ' ^' '?5 k^'- H
'- -???.' - ^ ' ^' '?5 k^'- H
Utistliillrdrr.
Utistliillrdrr.
Frau vl'N Paalzow.
Frau vl'N Paalzow.
Afstedl
„^et gaaer ganske naturligt til," pleiede altid salig Professor Hesbee at forsikkre, medens han benrev Publikum med sine Konster. Kort forbyttedes, medens man holdt dem i Haanden, Uhre knustes i Morteren og toges dog hele ud af den, Ringe og Daaser eskamoteredes i og af Folks Lommer, Dukater rvstedes ud af Wrmerne paa Mennesker, der sjelden havde en Lkilling i Lommen, og naar Profesforen pustede paa en tillukket Haand, svulmede den og kunde ikke rumme alt det Guld, som fremtrylledes deri. „Det gaaer ganske naturligt til," forsikkrede Profesforen; og Publikum saae saa sorbauset ud, som om det trangte til denne Forsikkring for ikke at antage den eenbenede Professor for en Troldmand og hans lille Zbenholtspind for et Scepter, Aander maatte adlyde. Men naar i den virkelige Verden moegtige Aander fom ydmyge Tjenere adlyde den, der holder Kundstabens magiske Lampe i Haanden; naar de spotte Num og Tid og daglig udfore Underværker for vore Oine, saa er der ingen, der forsikkre os, at det gaaer naturligt til, og ingen, selv ikke Barnet, der trcrnger til denne Forsikkring
— saa forunderlige ere vi Mennester.
Ta de Gamle, vildledte af Alchymiens Lygtemand, sogte ester Guldtiukturen, Livseliriren og de Vises Sten, da sogte
N
Afstedl
„^et gaaer ganske naturligt til," pleiede altid salig Professor Hesbee at forsikkre, medens han benrev Publikum med sine Konster. Kort forbyttedes, medens man holdt dem i Haanden, Uhre knustes i Morteren og toges dog hele ud af den, Ringe og Daaser eskamoteredes i og af Folks Lommer, Dukater rvstedes ud af Wrmerne paa Mennesker, der sjelden havde en Lkilling i Lommen, og naar Profesforen pustede paa en tillukket Haand, svulmede den og kunde ikke rumme alt det Guld, som fremtrylledes deri. „Det gaaer ganske naturligt til," forsikkrede Profesforen; og Publikum saae saa sorbauset ud, som om det trangte til denne Forsikkring for ikke at antage den eenbenede Professor for en Troldmand og hans lille Zbenholtspind for et Scepter, Aander maatte adlyde. Men naar i den virkelige Verden moegtige Aander fom ydmyge Tjenere adlyde den, der holder Kundstabens magiske Lampe i Haanden; naar de spotte Num og Tid og daglig udfore Underværker for vore Oine, saa er der ingen, der forsikkre os, at det gaaer naturligt til, og ingen, selv ikke Barnet, der trcrnger til denne Forsikkring
— saa forunderlige ere vi Mennester.
Ta de Gamle, vildledte af Alchymiens Lygtemand, sogte ester Guldtiukturen, Livseliriren og de Vises Sten, da sogte
N
de dem selv uafvidende Sandheden, de ssgte de store Krcrfter, det var forbeholdt langt fenere Tider at opdage. Have vi ikke paa en Maade fundet, hvad hine ssgte? Guld, Guld skrabe Mastinernes Jernarme sammen paa Land og paa Hav, over Jorden og under Jorden; de rykke Polerne ncrrmere hinanden, og som Afstanden fvinder, voxer Livet: Dage ere nok til at naae Maal, der for knap naaedes i Maaneder. Og nu de Vifes Sten? — Behsve vi den for at vide, hvad der noesten i famme Nu foregaaer i Ost og i Vest, i Nord og i Syd?
Enhver, der blot lcefer Berlingftes Telegraphdepefcher, veed det jo. Aarhundreder ere vi forud for vore Bedsteforældre; vore Borneborn ville vcere Aartusinder forud for os.
Men for at komme tilbage til, hvad salig Hesbee sagde, hvor forunderligt det end forekommer mig at finde mig selv fjernt fra Hjemmet, fom jeg forst forlod igaar, og staae ved Maalet for et lange vceret Onfte — „det gaaer dog ganske naturligt til." Det gik ved Damp ind i Altona, og som om han vilde kappes med Dampen, pidskede Droskekudsken paa sin Hest; styrende fra den ene Side af Gaden til den anden fnoede han Vognen gjennem Menneskemassen, der myldrede frem og tilbage som Myrer i en Tue, og, inden jeg vidste af det, var jeg i Hamborg. De to Byer ere ogfaa vorede fammen som de siamesiske Tvillinger, sorgelig Ihukommelse; dersom ikke den ene ulmede af kongelig dansk Tranlampebelysning, og den anden sunklede as Gas, vidste man neppe, hvor hin horte op, og denne begyndte. Ligemeget; trods dens Funklen og Stads, dens Boutikker og pra^gtige Bygninger, dens sminkede U^dig- heder og udstillede Madvarer — Hamborg skal ikke opholde mig mange Timer; ja, kunde jeg endda, som Heine, skrive mig til en Lcenestol over en tyk Madam eller til en Badereise over en vindtor Grosserer, det var en anden Sag.
Og atter gik det ved Damp nedad Elben.
de dem selv uafvidende Sandheden, de ssgte de store Krcrfter, det var forbeholdt langt fenere Tider at opdage. Have vi ikke paa en Maade fundet, hvad hine ssgte? Guld, Guld skrabe Mastinernes Jernarme sammen paa Land og paa Hav, over Jorden og under Jorden; de rykke Polerne ncrrmere hinanden, og som Afstanden fvinder, voxer Livet: Dage ere nok til at naae Maal, der for knap naaedes i Maaneder. Og nu de Vifes Sten? — Behsve vi den for at vide, hvad der noesten i famme Nu foregaaer i Ost og i Vest, i Nord og i Syd?
Enhver, der blot lcefer Berlingftes Telegraphdepefcher, veed det jo. Aarhundreder ere vi forud for vore Bedsteforældre; vore Borneborn ville vcere Aartusinder forud for os.
Men for at komme tilbage til, hvad salig Hesbee sagde, hvor forunderligt det end forekommer mig at finde mig selv fjernt fra Hjemmet, fom jeg forst forlod igaar, og staae ved Maalet for et lange vceret Onfte — „det gaaer dog ganske naturligt til." Det gik ved Damp ind i Altona, og som om han vilde kappes med Dampen, pidskede Droskekudsken paa sin Hest; styrende fra den ene Side af Gaden til den anden fnoede han Vognen gjennem Menneskemassen, der myldrede frem og tilbage som Myrer i en Tue, og, inden jeg vidste af det, var jeg i Hamborg. De to Byer ere ogfaa vorede fammen som de siamesiske Tvillinger, sorgelig Ihukommelse; dersom ikke den ene ulmede af kongelig dansk Tranlampebelysning, og den anden sunklede as Gas, vidste man neppe, hvor hin horte op, og denne begyndte. Ligemeget; trods dens Funklen og Stads, dens Boutikker og pra^gtige Bygninger, dens sminkede U^dig- heder og udstillede Madvarer — Hamborg skal ikke opholde mig mange Timer; ja, kunde jeg endda, som Heine, skrive mig til en Lcenestol over en tyk Madam eller til en Badereise over en vindtor Grosserer, det var en anden Sag.
Og atter gik det ved Damp nedad Elben.
Hvilken forunderlig Blanding af Pragt og Smuds er Hamborg mod Flodsiden. Overalt er der Liv, overalt Virk
somhed: paa de prcegtige Quaier, paa de opfyldte Skibs- verfter, under de mcegtige Pakhuse og under de gamle Bin- dingsvcerkshytter, der ere byggede halvt ud i Vandet og see ud, som om de stode der og ventede paa de hjemkommende Ssfolk og vare bange for ikke at komme tidsnok til at faae fat i dem. Skibene losfe og lade, et scrtter Seil til, et andet lader Ankeret falde, Dampbaade bruse forbi, Baade roe tilland.
Matroserne entre op i de tilrogede Kipper, og Sang og Bcrgerklang lyder gjennem de smaae skjKve Vinduer, bceres ud over Floden og blander sig i Larmen af Fabrikkerne og Bol- gernes Skvulpen. Opad Floden stra'kker sig den store By med sine Taarne og Bygninger bag en vildsom Masteskov; og nedad Floden strakker sig Altona og den yndige Kyst, hvor stinnende Landsteder som hvide Lillier dukke frem af Trce- toppenes Hav, og Süllberg la^nger tilbage kneifer over det venlige Blankenes.
En Sky trakker over det solbestinnede Landskab; det er Kulrsgen fra vort bortilende Tampskib.
Hjulene pladske; afsted, afsted. Husene blive mindre.
Menneskene dernede ved Havnen see ud som Myrer, der lobe mellem hinanden. Vi seile gjennem en Vrimmel af Skibe, en Mylr af Fiskerbaade. Tet er lange smalle Fartoier med hoit- oplobende Forstavn; det rode Seil hunger stapt; thi Vinden er neppe sta^rk nok til at kruse Vandfladen, Skipperen gaaer med sin Stage fra den ene Ende af Skibet til den anden og skyder det frem langs Grundene. En Baad er fnld af Piger fra Elbserne eller Hannover, der have vceret i Hamborg med Mcelk; de sidde og lee og fnakke, strikkende eller drivende; og paa engang hvine de op, de have ikke bemcerket Dampstibet, for deres lette Fartoi ruller som en Noddeskal i dets skummende
Hvilken forunderlig Blanding af Pragt og Smuds er Hamborg mod Flodsiden. Overalt er der Liv, overalt Virk
somhed: paa de prcegtige Quaier, paa de opfyldte Skibs- verfter, under de mcegtige Pakhuse og under de gamle Bin- dingsvcerkshytter, der ere byggede halvt ud i Vandet og see ud, som om de stode der og ventede paa de hjemkommende Ssfolk og vare bange for ikke at komme tidsnok til at faae fat i dem. Skibene losfe og lade, et scrtter Seil til, et andet lader Ankeret falde, Dampbaade bruse forbi, Baade roe tilland.
Matroserne entre op i de tilrogede Kipper, og Sang og Bcrgerklang lyder gjennem de smaae skjKve Vinduer, bceres ud over Floden og blander sig i Larmen af Fabrikkerne og Bol- gernes Skvulpen. Opad Floden stra'kker sig den store By med sine Taarne og Bygninger bag en vildsom Masteskov; og nedad Floden strakker sig Altona og den yndige Kyst, hvor stinnende Landsteder som hvide Lillier dukke frem af Trce- toppenes Hav, og Süllberg la^nger tilbage kneifer over det venlige Blankenes.
En Sky trakker over det solbestinnede Landskab; det er Kulrsgen fra vort bortilende Tampskib.
Hjulene pladske; afsted, afsted. Husene blive mindre.
Menneskene dernede ved Havnen see ud som Myrer, der lobe mellem hinanden. Vi seile gjennem en Vrimmel af Skibe, en Mylr af Fiskerbaade. Tet er lange smalle Fartoier med hoit- oplobende Forstavn; det rode Seil hunger stapt; thi Vinden er neppe sta^rk nok til at kruse Vandfladen, Skipperen gaaer med sin Stage fra den ene Ende af Skibet til den anden og skyder det frem langs Grundene. En Baad er fnld af Piger fra Elbserne eller Hannover, der have vceret i Hamborg med Mcelk; de sidde og lee og fnakke, strikkende eller drivende; og paa engang hvine de op, de have ikke bemcerket Dampstibet, for deres lette Fartoi ruller som en Noddeskal i dets skummende
Kjslvand. Afsted gaaer det, Baaden er allerede langt bag os, Pigerne ere atter komne til No. Det gaaer forbi lave Ser med sivbevoxede Kyster eller grsnne Tiger, med pyntelige Bsndergaarde, optrukne Baade paa Stranden og QvKghjorder paa den fede Marskeng. Her ligger et enkelt Hus. hist en hel Landsby; Drengene lsbe skrigende ved Broen, Dampskibet lcrgger bi, og Passagerer sattes iland. Det gaaer forbi Steinwärder og Hr. Dedes Etablissement, hvor Hamborgerne reise hen og tage Fodbade. Det er en underlig Fornsielse; men forresten fortanker jeg dem stet ikke i, at de ikke have Lyst at dyppe andre Dele af Legemet end Fsdderne i det gule smudsige Elbvand. Og dog er dette Blodet i det ubyre Handelshjerte, som larmer og banker febrilsk og ikke kjender andre end gyldne Interesser; forgjcrves sogte Christian den Fjerde ved Grund- lceggelsen af Altona at underbinde Hamborgs Pulsaare; Ham
borg er og bliver en Verdenshandelsstad.
Og ved Damp gik det fra det lille smudsige Harburg, over Levninger af Fastningsva^rker, ud paa den store Hede.
Hvilken Forandring siden Baggesen vandrede her. Damp
vognen flyver afsted. Lyngtuer og Granskove dandfe for den Reisendes Blik, og medens han roger en Cigar, gjsr han en Fortids Dagsreise. Locomotivet hviner. Farten sagtnes, et Stod — Holdt — et Hvin — et Ryk — og atter afsted, forst langsomt og saa hurtigere — — og der staae Folkene ved den lille Station paa Heden og stirre efter Toget, der som en Rcekke uhyre Trcekfugle flyver over Marken, og mangt .et Hjerte sukker maaske, som jeg fsr sukkede: Hvem der kunde flyve med, afsted, afsted! — Underlige Menneskenatur, aldrig tilfreds, altid higende — hvorefter veed du tidt ikke selv. Men denne Higen giver Livet dets Glands; den er som Prosceniets, Lamper, der kaste et gjsglende Tkjcer, lokkende og blcendende, over Skuepladsen, vi ikke kunne vetrcrde. Og Skjabnen er en
Kjslvand. Afsted gaaer det, Baaden er allerede langt bag os, Pigerne ere atter komne til No. Det gaaer forbi lave Ser med sivbevoxede Kyster eller grsnne Tiger, med pyntelige Bsndergaarde, optrukne Baade paa Stranden og QvKghjorder paa den fede Marskeng. Her ligger et enkelt Hus. hist en hel Landsby; Drengene lsbe skrigende ved Broen, Dampskibet lcrgger bi, og Passagerer sattes iland. Det gaaer forbi Steinwärder og Hr. Dedes Etablissement, hvor Hamborgerne reise hen og tage Fodbade. Det er en underlig Fornsielse; men forresten fortanker jeg dem stet ikke i, at de ikke have Lyst at dyppe andre Dele af Legemet end Fsdderne i det gule smudsige Elbvand. Og dog er dette Blodet i det ubyre Handelshjerte, som larmer og banker febrilsk og ikke kjender andre end gyldne Interesser; forgjcrves sogte Christian den Fjerde ved Grund- lceggelsen af Altona at underbinde Hamborgs Pulsaare; Ham
borg er og bliver en Verdenshandelsstad.
Og ved Damp gik det fra det lille smudsige Harburg, over Levninger af Fastningsva^rker, ud paa den store Hede.
Hvilken Forandring siden Baggesen vandrede her. Damp
vognen flyver afsted. Lyngtuer og Granskove dandfe for den Reisendes Blik, og medens han roger en Cigar, gjsr han en Fortids Dagsreise. Locomotivet hviner. Farten sagtnes, et Stod — Holdt — et Hvin — et Ryk — og atter afsted, forst langsomt og saa hurtigere — — og der staae Folkene ved den lille Station paa Heden og stirre efter Toget, der som en Rcekke uhyre Trcekfugle flyver over Marken, og mangt .et Hjerte sukker maaske, som jeg fsr sukkede: Hvem der kunde flyve med, afsted, afsted! — Underlige Menneskenatur, aldrig tilfreds, altid higende — hvorefter veed du tidt ikke selv. Men denne Higen giver Livet dets Glands; den er som Prosceniets, Lamper, der kaste et gjsglende Tkjcer, lokkende og blcendende, over Skuepladsen, vi ikke kunne vetrcrde. Og Skjabnen er en
god Lampepudser, der ikke lader Blussene gaae ud, for vor egen Livslampe mangler Olie, og alt indhylles i Morke .
Hvilken Fart vi skyde. Heden ligger udspandt som et Tappe af blomstrende Lyng med Striber af gule Kornmarker og Fryndfer af Graner. Denne Blomsterpragt er smuk; men ak, den er kun Sminke paa den ligblege Kind: Lyngskorpen brister, og det dode Sand titter igjennem. Paa en lang Strcrkning ere Banevogternes Huse de eneste menneskelige Boliger; men paa engang rumler det over en Bro, en Aa bugter sig ned sra Bakkerne, og i Dalen mellem Granskovene ligger den yndigste lille Eng; dobbelt srift seer den ud inde- siuttet i sin morke Ramme. I Huset staae Portene aabne, og gjennem den morke Diele seer man det flammende Arnested i Baggrunden; udenfor staae en Karl og en Pige lanede til Bronden og fladdre og glemme at lofte Spanden af, som hcenger paa Vippen, han holder i Haanden. Hvor yndigt maa det vare at boe dernede, hvor sodl de to fladdre sammen — Ja leve Illusionen! var den ikke med, skulde Pokker reise og mindst over Lyneborger Hede.
Der ligger den beromte Saltby, hvis Navnkundighed styldes et Svin; og der — ja Mile ere rigtignok imellem, men Mile ere en forsvindende Storrelse — derude tilveustre paa Heden kneiser et Slot i italiensk Stil. Aftensolen gloder paa dets Ruder, en lille By grupperer sig ydmyget om den fyrstelige Bolig. Disse Mure have vceret Vidne til megen Sorg; her brast et Hjerte, der engang svulmede af skjonne Dromme, og sorgelig som Heden, til hvilken hun var forvist, svandt her Caroline Mathildes sidste Levetid. Engang herstede hun paa det yndige Hirscbholm. Nu ligger Hirschholm i Grus, og Celles tomme Slot staaer som et Mausoleum over Er
indringen om Danmarks skjonne, men ulykkelige Dronning.
Dampvognen hviner; Celle er langt bag os.
Det er msrkt. Banevogternes Laterner see ud som Lygtemand, der hoppe os forbi, og Granskovene vore til sorte uoverstuelige Masser. I Vognen er saa stille; enhver soger en Plads for sit Hoved, en for at sove, en anden for at prove derpaa. Jeg fov og dromte om Bjergene og de skjonne Egne, jeg floi imode; da Morgenen graanede, foer vi hen over en Slette med magre Kornmarker og afgnavede''Enge. Hjemme vare Markerne langt frodigere, og Engene langt fristere. Et Dieblik efter standfede Toget ved Halberstadt.
Hvilken underlig gammel By, denne er: Smalle Gader, hoie Bindingvarkshufe, tre, fire Stokvcerk over hinanden og saa fulde af Tommer, at man kunde fristes til at troe, at Bygmesteren kun af Caprice, og for at Murmesteren ikke skulde faae meget at fortjene, havde flettet alle disfe Troestumper mellem hinanden. Ved Siden af et grundmuret Sted med Karnapper og takkede Gavle kommer en hel Vag fuld af det underligste Billedstjcererarbeide. Paa Bjelkehovederne vrange Satyrer ad de Forbigaaende, imellem Vinduerne seer man Scener af den hellige Skrift eller Billeder af Konstnerens Phantasie udskaarne i det sortebrune Egetra. Der rider en nogen Q.vinde paa en Krokodil, og Indskriften nedenunder fortoeller, at det betyder Amerika; ved Siden af ligger en Figur — jeg troede forst, at det var Germannia, men jeg seer, at det stal forestille „Menneskets Dodelighed". Det er en af Livsfylde struttende, bacchuslignende Skabning med Time- glasfet som et Dlkrus i den oploftede Hoire, stottende sin venstre Arm paa et Dodningehoved fom paa en Sophapude.
Ten herlige Domkirke med sine stanke Taarne med gjennem- brudt Arbeide kneifer over Husmassen. Foran Huset, hvor Tetzel boede, seer man Munken med Afladskassen; han staaer der med en Mine, som om han var beredt til imod en Er-
kjendtlighed af et Par Silbergroschen at frelse den gode By Halberstadt fra dens Synder. Men for Dieblikket trænger Halberstadt ikke til ham. Hvo, som sover, synder ikke; og hele Byen sover, var den uddod, kunde her ikke vcere mere stille. Ikke et Menneffe at see. Det er, som var jeg ved et Trylleslag sat et Par Aarhundreder tilbage i Tiden; alle Omgivelserne minde om den svundne Tid. intet om Nutiden Jo, der kommer Nutiden i suldt Firspring med Posthorn og Piskekuald! Omnibussen ruller mig forbi; det er nok paatide, at komme til Postgaarden.
„Hr. Postsecretairen" var endnu ikke staaet op, sagde det gabende Postbud og tilfsiede trostende, at det nu ikke kunde vare lauge, iudeu han kom. Det var virkelig ogsaa nsd- vendigt. Deligencen holdt for Deren, Afgangstiden ncermede sig med starke Skridt. I Ventevcerelfet laae et Par Herrer og strakte sig paa Sophaen; i Gangen stode Damerne og krob sammen. Postillonen gik stampende op og ned af Fortouget, Litsenbroderen kiggede ned ad Gaden — der er han! Og den store Mand kom i Morgensko og med Epauletstropper paa en llniform, der var sårdeles glindsende af Fidt. Han forsvandt bag Contoirdoren og aabnede efter behorig Forlcrngelfe af Ventetiden en Skodde, gjennem hvilken det tillodes de Reisende fra Forstuen at kaste et Blik ind i det kgl. preussiske Post- vasens Helligdom og mod Erlceggelsen af otte Sslvgrofchen sikkre sig Befordring til Quedlinburg. Det er- ganste fandt, tankte jeg, hvad de sige, at vort Postvasen hjemme er dannet efter preussisk Monster; og det kommer virkelig sit Forbillede temmelig nar undtagen i Prisbillighed. Vi stuvedes sex Mand ind i en Vogn, hvor der var Plads til fire; Postillonen smakkede Dören i og overlod til os, hvorledes vi kunde komme ud af det, og afsted gik det i Galop ned ad den ujevne Stenbro — ganske fom hjemme.
Gjennem Morgentaagen saae jeg Glimt af Bjerge; i Frastand lignede de skovbegroede Bakker. Bjergryggene tegnede sig runde og blode mod Horizonten; saaledes havde jeg ikke tcenkt mig det. Veien sorte opad. Hist og her skod mEgtige Stenblokke gjennem Jordsladen, og hvor Chausseen boiede om en Bakke, hvis Kant var asstaaren sor at give den Plads, viste regelmæssige Skisferlag, at Grcesstorpen kun var et fattigt Klademon, hvori Stenen hyllede sig. Og det blev fattigere og fattigere; det blev sonderrevet af Klippestykker, halv dakket af Lyngris, mellem hvilke Flokke as Faar og Geder sandt en tarvelig Ncering. Men nu gik det nedefter. Mellem Bakkerne laae Kornagre, og over de bolgende Toppe saae man dybt ind i Talen, indtil en Hoi med et aldgamnielt Vagttaarn standsede Oiet. Dagen skred srem, og Egnen fik Liv. Paa Marken var Hosten i fuld Gang, paa Veien gik Arbeidere skarevis ad Byen til. Mandene vare iforte blaae Bluser, Gamasker og rundpullede Hatte; det var kraftige Skikkelser med blege Ansigter, paa hvilke Fattigdom og strengt Arbeide syntes at have sat Sorgens Stempel. Fruentimmerne saae ncesten daarligere ud end Mcendene, Pjalter syntes at vcrre Nationaldragten, dybt boiede skrede de frem i lange Rakker.
Hver havde sin Kurv paa Ryggen; en slcrbte et Las, som en Karl hjemme vilde grues for, en anden havde sit Barn i Kurven, mange slet intet; men Kurve have de alle, fom om dette Stvkke ogsaa horte med til Paakladningen.
Tersom jeg havde seet alt, hvad min Reisehaandbog op
regner, vilde jeg have havt meget at fortoelle om den forrige frie Rigsstad Quedlinburg. Byen seer celdre ud end Halber
stadt. Paa dens Ringmure staae endnu Resterne af mcrgtige Forsvarstaarne; det gamle Slot throner paa Klippen morkt og truende som for Aarhundreder siden, da tydske Keisere residerede her; nu er en Tel af det indrettet til Vajsenhus.
Men jeg fik kun Tid til at kaste et flygtigt Blik paa Byen;
Postillonen blaste utaalmodigt, Postsecretairen sov ikke, og Diligencen ventede ikke — jeg maatte afsted.
Bodefloden kaldes her „vilde Bode", men svarer ikke til sit Navn; den flyder spag og sparsomt. Broen var under Reparation, vi kjorte derfor over det stenede Flodleie; det saae ud som en oprodet Stenbro, et uhyre Arsenal for en Barri- cadebcer. Solen skinnede, det var et prcegtigt Hostveir, og det blev benyttet. Der var Rigdom paa Markerne, i Htlsene var det neppe Tilfaldet. I en Landsby hang en stor Tavle, bvorpaa var malet, „at al Betlen var forbudt under Straf af Fcengfel"; og ved Foden af Tavlen sad en bleg, pjaltet Pige, den personificerede Armod — med bitter Ironi havde Skj«b- nen illustreret Lovgiverens Plakat. En malerisk Uregelmæs
sighed var udbredt over Byen. De fleste Huse havde tvende Stokvcerk, det sverste springende frem over det nederste; i Linduerne sad en stor Glasrude ved Siden af en lille, og til en Afverling kom faa en Trcrrnde eller et Bundt Klude; Vin
ranker, Pralbsnner og Gra^skar slyngede sig op ad Muren og bang i Guirlander om Tagskjaget, gjennem de friske Blade tittede de graae uhuggede Stenblokke, af hvilke Husene vare byggede.
Og endelig er jeg da ved Maalet for min forste lange Dagsreise. Fra Ballenstedt vil jeg begynde min Vandring i Harzen; fra Syd vil jeg gaae imod Nord, imod Strommenes Lob og fra de lavere Bjerge til de hoiere. Ballenstedt er en venlig lille By; en dobbelt Allee forbinder den med Slottet, der ligger paa en jevnt skraanende Klippe. I Slotshaven suse Bogene saa hjemligt, og i deres Skygge ved Siden af et lille Vandfald er en Plet. hvorsra man har den l^erligste Udsigt til den gamle Borg. Indskriften paa en sort Marmorsten fortaller, at Sverrigs Konge, Gustav deu Fjerde Adolph besogte
dette Sted den 24de August 1803. Ligefor paa den anden Side af en dybtliggende Ss kneiser Slottet. En Moengde hvide Bygninger fra forskjellige Tidsaldre ligger uregelmæssigt om et celdgammelt Taarn af Granit, Resterne af et i Bonde
krigen odelagt Kloster; vidtloftige Stalde og Oeconomi- bygninger omgive Bjergets Fod; tilsammen danne Slottets Bygninger et Hele, der er saa stort, at det gjerne kunde rumme hans chinesiske Majestcet med hele hans Hofstat, og det er Residensen for Hertugen af Anhalt Bernburg.
Fra Terrassen soran Slottet aabner sig en herlig Udsigt.
For mine Fodder ligger Parken med dens skovbevorede Bakker og Dale, tilhoire kneise graae, skaldede Fjeldmasser, de saa- kaldte „Gegensteine"; Quedlinburg og Halberstadt med talrige Taarne og Spir ligge nede paa Hoisietten, og over Bjerge og Dale gaaer Blikket lige til Brocken, om hvis m«gtige Hoved den nedgaaende Sol har lagt en Straalekrands, medens Hviderne ved dens Fod indhylles i Msrke. Jeg sender dig min Hilsen, du Bjergenes guldkronede, skyombeltede Konge —
— Fodskammel for den videbegjcerlige Vandrer, snart haaber jeg at trcede paa din Isse!
II.
Selkedalen.
^eg har gjennemvandret Selkedalen. Hvad skal jeg nKvne som dens storste Skjsnhed, dens idylliffe Ro eller dens travle Liv, dens smilende Enge eller dens barste Fjelde?
Selke er trods sin Flodtitel kun en Aa af Storrelse, men en Aa sodt af Bjergene, og som Bjergenes Son maa den arbeide, den har ei Tid til at ligge og sole sig i Dalen.
Den larmer og bruser, den har travlt, den maa frem. Den stummer over Klippeblokkene, der sparre den Veien, den borer sig gjennem Bjergets Fod, den tsrner mod det sremspringende Fjeld og siynger sig som en hvirvlende Malstrom, inden den sinder den smalle Aabning, gjennem hvilken den i et Spring kaster sig ned i Engen. Den har ei Tid at hvile. Molle- hjulet venter paa den, den tunge Hammer i Valsevcrrket kan ikke lsftes uden dens Hja?lp, uden den staaer Saugen stille, og selv Ilden i Hoiovnen dser; thi den er det, som giver Blasebælgen Liv. Den bruser og stummer, afsted, afsted. Og Vandhjulet klapprer. Hammeren banker. Saugen hviner, og af den hoie Skorsten styve Gnister gjennem den kulsorte Rsg.
Der er Travlhed i Dalen mellem de stovbevorede Bjerge og under de bratte ludende Fjelde, der stolt have afrystet Vegeta
tionens Kaabe og i nogen Storhed strcrbe mod Himlen. Som forstenede Jetter staae de og see ned paa de vexlende Mennefte- sicegter, som med Myreflid fcrrdes i Fabrikkerne ved deres Fodder; Slcegter fsdes og doe; Aarhundreder gaae sporlost over Fjeldets mcegtige Hoved. Ganske anderledes er Selke- dalen, hvor Bjergene tr^de skraanende tilbage, og Bolgen sagtner sin Gang paa den blode Engbund. Over Skoven staaer Borgruinen, svobt i et Ta!ppe af hundredaarig Epheu, og melleni Ellebuskene i Dalen grcesse Koer med Klokker om Halsen. Bjergene gjenlyde as den melodiske Klang, og paa et Klippestykke sidder Hyrden, klcedt i Pjalter, men med en Blomsterkost paa Hatten; Staven hviler over hans Skulder, ved Fodderne ligger den langhaarede Hund.
Paa en mere end tusinde Fod hoi Klippe paa den sydlige Bred af Floden ligger Borgen Falkenstein, der tilhorer Greven af Asseburg. Den er en vel vedligeholdt Prove paa For
tidens Byggekonst. Bag en Ringmur, der er overvoxet med Buske og Slyngeplanter ligger Borgen som en Ornerede klcrbet sast til den hoieste Spids af Bjerget. Da Bygmesteren her ikke har fundet Plads nok, har han udvidet Grunden ved ligefor Indgangsporten at opfsre et taarnhoit Fundament af utilhugne Bjergsten, og over dette kneifer da den egenlige Byg
ning med Taarn, fpidfe Gavle og fmaae blyindfattede Vinduer.
Murene ere snart Grundmur suart Biudingevcrrk, graanede og medtagne af Tiden. Da jeg stod og fpeidede efter en Ind>
gang, aabnedes et Vindue hoit oppe, og en Stemme gav mig Anvisning paa en Trappe, der forte til Kjokkendoren, en lille hvalvet Indgang, der kunde lcere Folk at bukke sig. Fra Kjokkenet steg jeg endnu et Par Trin opad, og nu forst befandt jeg mig i den af Slottets fire Floie indestuttede Gaard, en lille stummel Plads, midt paa hvilken findes en hundrede Alen dyb Brond, fprcengt i Klippen.
Falkenstein har vcrret saa heldig at undgaae Moderni
sering. Den nuvarende Besidder har ladet den reparere i den oprindelige Stil og opholder sig gjerne paa den gamle Borg i Jagttiden. Ellers er den kun beboet af en Castellan, der viser de Reisende om. Te gamle Haller, lange lave Rum med Vinduer til begge Sider, ere smykkede med Vaaben og Rustninger; Egetraborde staae paa Flisegulvet og hoiryggede Stole i Vinduesfordybningerne. I et Galleri ere alle Vcegge besatte med Opsatser sra den lette Raabuks til den mcegtige Sertenendersi og over Kaminen i den tilstodende Sal sindes
endog den Sjeldenhed, en sireogtyveendig Opsats af en Kronhjort.
Tidligere have Falkensteinerne havt en udmcerket Jagt; nu ere Hjortene sjeldne, og Borgherren er ikke nu som sor udsat sor at bestaae en Kamp paa Liv og Tod med Vildornen i Skovene.
I flere Vinduer trasser man gode Glasmalerier, og vcerdisulde Familieklenodier opbevares i de smaae hvcrlvede Kabinetter.
Kapellet er smukt. Tet er rigt forsynet med Billedskjarer- arbeide og har en Prædikestol, fra hvilken Luther skal have talt. Ta jeg besogte det, hang Blomsterguirlander paa Væggene, og alt havde et festligt Udseende; for faa Tage siden bavde Greven koldt sin Tatters Bryllup paa den gamle Borg. I skjcerende Modscrtning til den lille smykkede Kirke, gjennem hvis Vinduer Astensolen kastede brede gyldne Striber, laa en Rakke Fangster, der strakker sig hen under Slottets Fod. Herhen har Taglyset aldrig trangt; dssig brander Lampen i den fugtige Luft.
Fra Galleriet om Taarnets Kuppel har man en vidtstrakt Udsigt over Talen. Skovene suse dybt under Borgen, Floden er kun smal Stribe, som glimtende i Solen snoer sig i lune- sulde Krumninger. Fjernt i deu vestlige Horizont staae Taarnene as Magdeburg; ruudtom bolger Landet i Tale og Bjerge, og over dem alle kneiser Brocken.
Et af Selkedalens stjonneste Punkter er Mägdesprung.
Merket faldt paa, inden jeg naaede derhen. Taage fyldte Fjeldklofterne, natlige Skyer laae paa Bjergene, og i ubestemte phantastiske Former traadte Klipperne frem af Dalens Vagge.
Jgjennem denne Labyrinth slyngede Floden sig som en Ariadnes Traad, snart bruste den, snart staddrede den, og tidt naar Morket var allertoettest, glsdede den pludselig i Jldskjceret, der strommede ud af en Smeltehyttes aabenstaaende Dsr paa den modsatte Bred.
Hr. Blumenhagen") havde lovet, at jeg i Mägdesprung ffulde finde et „gentilt Vcertshus"; men jeg sandt ikke andet end en Mslle, der bod et tarveligt Skjul for den indtradende Regn. I Forstuen havde Mölleren til Tegn paa sin Gj«st- frihed ophcrngt en Tavle, paa hvilken var malet „Willkommen Kammeraden!" og for at forebygge en mulig Feiltagelse hang nedenunder en Priscourant paa „Birkwasser, Sodawasser, Bairisckes Bier c.", der nok kunde kjole den varme Mod
tagelse en Smule. Mölleren var en gemytlig Fyr, og hans Stue et helt Genrebilled. Regnen havde jaget Reisende sammen fra alle Kanter, og den lille Mellemstation var iaften blevet en Plads af Vigtighed. Man skuppede og trcengte sig mellem hinanden; her gjordes Toilette, der spistes; ved den ene Ende af Bordet sprudlede Champagneren, ved den anden sad en Fragtmand med den bredskyggede Hat drivende af Vand, nippede ril sin Snaps og udsendte Rogskyer af Kridtpiben.
Ten tykke Moller var ret i sit Es. Brillerne havde han skuppet op paa Panden, og Knebelsbarten laa fuld af Snus.
Naar han bragte et Krus Ol, holdt han det forst mod Lyset, for at Gjoesten kunde see, hvor blankt det var; og naar man havde drukket, sik man et Slag paa Skuldren af Mollerens
„Wanderungen durcb den Harz".
brede Nceve og det Spsrgsmaal: „Ikke sandt, Ollet er godt?
De have det ikke bedre i Ballenstedt?" Da jeg spurgte ham, om han kunde huse mig om Natten, sorsikkrede han: „De skal boe her lige saa godt som i Ballenstedt" — Ballenstedt syntes for hain at vcere et non ^lus ulti-a af alt Godt; det er sandt. Byen er jo ogsaa Hertugens Residens, og Mölleren i Mägdesprung er hertugelig anhalt-bernburgsk Bomsorpagter.
Ved Siden af den store Stue var et lille Vcerelse, hvilket et Fortepiano og et Sybord betegnede som de qvinde- lige Beboeres Helligdom. Jasten vare de sordrevne; en Student i Slaabrok sad ved Instrumentet og sang. Sybordet var sorvandlet til Drikkebord, om hvilket hans Kammerater vare leirede. De jublede i Chor til hans Burschesang og tsmte Krus paa Krus. De Fordrevne havde nok at gisre i Kjokkenet; En havde sogt Tilflugt i Kakkelovnskrogen i den forreste Stue. I Lånestolen af ikke afbarkede Grene fad et ungt Fruentimmer med et Barn paa Skjodet. Kaaben^), der hängte lost over hsire Skulder, havde hun trukket ind under den venstre Arm og svsbt om Barnet; det lille Lokke- hoved hvilte mod hendes Bryst; et Bord med et Lys stod foran hende, en Bog laa opflaaet, og hun lceste s'littigt uden at bekymre sig om Larmen i Stuen.
„Clärchen, bring lZugeuie tilsengs," havde Mslleren sagt mere end een Gang, idet han paa sin Vandring med Dl- kruset var kommet forbi den unge Pige. Et Nik var hendes Svar, men alligevel blev hun siddende med Dinene fcestede paa Bogen. Jeg fpurgte hende, hvad hun laste. Hun faae
En tynd Ktiabe med Slag af Kattun bceres almindeligt af Fruen
timmerne af den simplere Classe og del ikke alene udenfor Huset, men ofte ogsaa i dette.
op, laste derpaa endnu nogle Linier, bsiede et Mcrrke paa Bladet og sked Bogen over til mig. Det var en Bonnebog.
„Lceser De hver Aften saa flittigt."
„Hver Aften."
„Og de mange Menneffer forstyrre Dem ikke?"
„Nei. Jeg troer Eugenie er faldet isovn," sagde luin og reiste sig. „Godnat!"
„Godnat, Clarchen!"
Hvilken Modsatning mellem det Liv, vi orkeslose Reifende fore med os, og den stille Fred, fom ellers maa herske i dit Hjem. —
Mägdesprung er et betydeligt hertugeligt anhalt-bern- burgsk JernhyttevKrk. Ertsen, der vindes i Omegnen og ved Stolberg, udsmeltes her og forarbeides i Stoberier, Jern- traadfabrikker og andre Voerksteder. Sent paa Aftenen kom Mölleren og fortalte, at man nu skulde til at „anstikke"
Hoiovnen. Jeg skyndte mig til Smeltehytten. Derinde var nasten ligefaa morkt fom udenfor. En Lampe hang paa Bjelken og kastede dssigt Lys ud i den af Kuldamp tunge Luft. Paa en Bunke Slakker sad en Arbeider med foldede Arme og med en Kridtpibe i Munden; hvergang en Fremmed kom famlende ind i Msrket, brummede han: „Lcenger tilbage;
her kan De ikke staae, her flyve Gnisterne hen" — og efter den Tale tog han et Drag af Piben, hvorved hans fodede Ansigt blev fynligt; det forekom mig, at han fad der med et damonift fornsiet Grin og gottede sig over vor Forlegenhed;
men faa tog han Piben af Munden, og jeg kunde ikke mere skjelne hans Trcrk. „Lcenger tilbage," vedblev han ufortroden for enhver ny Ankommende. Det var et Tilbagetog fuldt af Vanskeligheder, det gik over Bjerge af Slakker, gjennem Dale af Aske, over Zernstumper og Kulkasser, og da vi endelig vare komne til Baggrunden af Hytten, hylede og stonnede
den standsede Blcesebaülg ved Siden af os; Lampen, der vendte Rnggen til os, lod os i fuldkomment Morke, medens den kun halvt belyste nogle halvnogne fodede Skikkelfer, der vare beskjceftigede med, ved Hjcelp af lange Jernstanger at gjennembryde den tilmurede Ovnaabning. Studenterne vare kvobne op paa en Kulkasse, og En begyndte at deklamere:
Ein frommer Knecht war Fridolin Und in der Furcht des Herrn Ergeben der Gebieterin, Der Gräfin von Savern*) —
Pludselig oplystes Hytten af et blandende Lys. Fra Ovnen styrtede en glsdende Flod, der fordelte fig i de i Jorden dannede Kanaler. Naar Jldbolgerne stodte paa en Hindring, brsdes de fom Brændinger; men deres Skum vare rode, gronne og blaae Gnister, der hoppede tilveirs fom ro
manske Lys af et Rakethylster og gav Belysningen Lighed med den bengalffe Flammes. Og fom opstillede til et Slutnings- tableau stode de Reifende grupperede om Kulkasfen med Studen
terne. Naturligvis manglede de Elskende ikke; men om de fik hinanden, kan jeg ikke stge; da jeg vendte mig om, saae jeg kun, at hun hceldede sit Hoved til hans Bryst, og han lagde sine Laber mod hendes Pande — — Saa standsede Jld- strommen, og alt var atter Morke. — —
„Tengang Jetter og Trolde regerede i Verden," siger Sagnet, „var der en Iettepige, der havde fattet stor Godhed for en Bondes Datter. De legede fammen, og de vorede op sammen, og Bondens Datter blev meget smuk. En Morgen gik Jettepigen paa Bjergene, da horte hun et Skrig fra den modfatte Side af Dalen; hun gjenkjendte sin Legefosters Rost og faae hende brydes med en led Skovmand, der var blevet
*) Schiller: Der Gang nach dem Eisenhammer.
2 *
indtagen af hendes Undighed og vilde bortfore hende. Imellem Veninderne laa den dybe Dal, hvor Selke har redet sit skummende Leie; med bratte Skranter falde Klipperne af mod den. Men Jettepigen betankte sig ikke; hun trykkede sin Fod mod Stenen — og faa fast satte hun den, at Stenen den Dag idag barer Marke deraf — og i et Spring var hun paa den modsatte Side og reddede sin Legessster sra den forhadte Elsker. Siden den Tid kaldes Klippen, fra hvilken hun sprang, „Mägdetrappe," og Dalen forer Navnet
„Mägdesprung."
Naste Morgen gik jeg ud for at lede efter Jettepigens Spor. Paa Bjerget msdte jeg en Bonde og spurgte mig for. „Mägdetrappe," sagde han, „det er her. See her satte hun den venstre Fod," vedblev han og plantede sin
jernbeflagne Sko i en Fordybning, der var syldt med Regn
vand, „og paa den anden Side af Dalen kan man see, hvorledes hun traadte til med den hsire." For at gjore mig det ret sorstaaeligt, efterlignede han en Springendes Be- vagelser, og det var mig snart ligefaa ubegribeligt, hvorledes han saa roligt kunde staae paa eet Ben paa Randen af det lodrette Fjeld, som hvorledes Jettepigen havde kunnet gjsre dette Spring af flere hundrede Alen.
Taagen lettede, og Mägdesprung laa for mig i sin hele Skjsnhed. Nede under Fjeldet, paa begge Sider af Floden laae Smeltehytter, Fabrikbygninger og Arbeidernes Huse; en lille Kirke skinnede hvid mellem de tilrogede Tage, og fra et Klippeplateau paa den modsatte Side havede sig en kolossal Jernobelisk, som Hertug Alerius af Anhalt-Bernburg har op
rejst til AZre for sin Fader, Varkets Stifter.
I».
Namberg og Djcevlemollen.
lerisbad er en falmet Skjsnhed, der har mistet sine Til
bedere, et Bad, der er ved at gaae af Mode, og som ikke kan rivalisere med de nye Bade. der i de senere Aar ere oprettede i Harzen. Folg mit Raad, bliv der ikke lcenger end nsdvendigt er for at fee den fmukke Kjedel mellem de granbevorne Bjerge, i hvilken Badet er bygget. At Hertugen af Anhalt-Bernburg boer her i Badetiden vil vel ikke kunne forfone Dig med Hotellets opstruede Priser, og den lystige Bjergmandsmusik lyder som Ironi mellem alle disse blegsottige Ansigter.
Fra Alerisbad vilde jeg gaae op over Bjergene og for
langte derfor en Forer. Om Aftenen kom Kellneren og prcr- fenterede mig Harzforer Nr. 5, og Nr. 5 vendte, fom man kan t«nke sig, den bedste Side ud; men den var tarvelig nok: en afslidt Frakke, Benklceder opsmogede til Kncret, Skoe og Gamasker fulde af Ler. Han forsikkrede mig, at han kjendte hver Sti mellem Bjergene, og det blev bestemt, at han den naste Morgen tidlig skulde komme og hente mig.
Om Morgenen kom han — da vendte han desvoerre ikke den gode Side ud. Dragten var den famme, men Ansigtet
rynket og fortrukket — stakkels Fyr, han var eensiet og hans venstre Kind fuld af Skrammer; han gjorde siet ikke noget behageligt Indtryk. Hvis Du imidlertid, kjoere Lceser, engang stulde besoge Harzen og handelsesvis træffe Nr. 5, da lad Dig ikke afskrakke af hans mindre gode Udvortes;
han er en flink Fsrer.
Det nærmeste Maal for min Vandring var Ramberg.
En jeon stigende Skraaning, bedcekket med Lsvtrcrer;
hist og her Granitblokke, brydende igjennem det tynde Gr«s- lag, i hvilket Fingerbslurten voxer frodig. Venusvognen praler med sine blaae Blomster og en blodrod Nellike bugter sin krybende Stengel; nu og da en Aabning i Skoven og gjennem den et flygtigt Blik i Dalen — saaledes prcefenterer Ram
berg sig, naar man ad Skovstien gaaer fra Alerisbad op til Victorshöhe. Forsterens Bolig. Man har gjort en trottende Vandring, men man troer ikke at befinde sig paa Sydharzens hoieste Punkt, 1830 Fod over Havets Overflade. Ingen bratte Fjelde, ingen vilde Älofter; Lovskoven staaer frisk og grsn; kun trekker Vinden kold, og Skyerne l)cenge toet over Hovedet. Udenfor Forsterens Bolig er bygget et Taarn af Bjelker; fra Toppen af dette har man en fri Udsigt over Skoven til alle Sider. Et Fladerum af mere end hundrede Qvadratmil ligger udbredt for Oiet; Byer og Marker, Dale og Bjerge danne et herligt folbeflinnet Panorama, over hvilket en Sky nu og da kaster sin mcegtige, flygtende Skygge; hvad Menneftene have bygget feer fra denne Hoide ud fom Lege
tsi, kun Naturens Varker kneife i voeldig Majestcet mod Syden Kyffhauser og mod Norden Brocken.
Paa Toppen af Ramberg ligge flere mcegtige Granit
blokke, som vare de ved Konst stablede paa hinanden. Al
muen kalder dem „Djcrvlemollen" og fortceller folgende Sagn:
Nede i Dalen boede for mange, mange Aar siden en Moller, hvis hele Rigdom bestod i en faldefcerdig Mslle og en talrig Borneflok. Mollen laa tat inde under Bjerget, der tog Vinden fra den; Nat og Dag malede de andre Moller der i Egnen, kun hans stod stille, og medens hans Naboer bleve rige Folk, blev han fattigere og fattigere. „Hvorfor vare mine Forfadre ogfaa saa dumme at fcette Mollen her;
havde de blot bygget den oppe paa Bjerget!" sukkede Mölleren tidt. Men Mollen stod nu engang i Dalen, den malede intet, og han tjente intet; alligevel raabte de sultne Born paa Brod. En Aften som den ulykkelige Moller vankede om med stn Sorg, befandt han sig, uden at han vidste af det, paa Toppen af Ramberg. Blåsten pidskede det gule Lov af Trcrerne, Skyerne floi hurtigt forbi Maanen, der neppe fik Lov at titte igjennem — det var ret et Veir til at male i.
Mölleren tcenkte paa sin Ulykke og fukkede, fom han pleiede:
„Naar de blot havde bygget Mollen heroppe!"
„Aah ja, det havde ikke varet saa galt," bemarkede en Stemme ved Siden af ham.
„Hvad mener du?" spurgte Mölleren og vendte sig forbaufet om til den morke Skikkelse, der havde taget Plads paa samme Sten som han.
„Jeg mener ligesom du," lod Svaret, „at den, der byggede Mollen, havde gjort bedre i at bygge den paa Bjerget end i Dalen; saa havde du kunnet male, og saa havde dine Born ikke behovet at sulte ihjel."
Mölleren gyste.
„Hvem er du, som veed saa god Beffed?" spurgte han.
„En Mollebygger."
„En Mollebygger?"
„Ja, og det ovenikjobet en, der kan bygge dig en Molle bedre end alle Moller her i Egnen tilsammen."
„Jeg har intet at bygge for," sukkede Mölleren.
„Det komme vi nok ud af," grinte den Fremmede.
„Lov, at du vil tjene mig, da skal det gaae dig godt i tolv Aar, og du stal blive rigere end nogen af dine Naboer."
Mölleren maerkede nok, hvem han havde at gjore med;
men han fyntes, at tolv Aar var en lang Tid, i den kunde meget forandres, og imidlertid kunde hans Kone og hans Bsrn blive lykkelige.
„Hvad Sikkerhed har jeg for Sandheden af dine Ord?"
fpurgte Mölleren stammende.
Ten Fremmede lo, faa det rungede i Skoven. '
„Der," sagde han, „skriv dit Navn paa dette Papir, og inden Hanegal staaer her paa Bjerget en Molle, hvis Mage du aldrig har seet, som kan male baade i Bl«st og i Stille, og Mollen er din."
„Ak," sagde Mölleren nolende, „hvad nytter MsUen mig, naar jeg ikke har Penge at kjsbe Korn sor? Og hvor vil I kunne bygge en Molle paa en Nat?"
„Det er min Sag. Inden Hanegal er Mollen scerdig, ellers er du lost fra dit Ord. Kan en Pose Guld hjalpe dig, faa er den der!" Han fmed en Pofe hen til Mölleren og sagde: „Skriv saa!"
Mölleren rystede som et Espelov; men Guldet klang saa lifligt — han skrev.
Det tudede i Luften, det rungede i Bjerget; det var, fom Natten fik Liv og Morket Legeme, og den enfomme Plet vrimlede af tusinde forte Skikkelfer. De fprcrngte Blokke ud af Bjerget og stablede dem paa hinanden, Trceer kncekkede de fem Vidiekviste og skar Tommer af, der var en Larmen og en Byggen — eia, hvor det gik; Mölleren troede neppe sine egne Oine. Men fom Bygningen vorede, voxede hans Angst. Nu satte de Taget, nu Heisede de Vingerne op, fnart var intet
andet tilbage end at lcegge Mollestenen ind, og den laa alt fKrdig paa Randen af Bjerget. Mölleren var ncerved at synke i Jorden af Skrak. Da lysnede det i Dst, og det var, som om den kommende Dag indgav ham en klar Tanke.
Han sprang op, og med Fortvivlelsens Kraft rev han Stop
peren fra Stenen; den rullede ned ad Bjerget, og med et djcevelsk Hyl styrtede Mollebyggeren og alle hans Svende efter den. Mölleren var heller ikke fen, han tog Fod i Haand og ffyndte sig ad den modsatte Kant. Da gol Hanen.
Aandelos standsede han og saae sig om. I samme Oieblik havde Mollebyggeren indhentet Stenen. Forbittret over ikke at kunne opfylde sit Lofte og faaledes fee den forventede Fangst undsiippe sine Hcender, greb Djcevelen — thi ingen anden end han var den ubekjendte Mollebygger — den v«ldige Sten og styngede den mod den opforte Bygning. Denne knustes, og Stykker af den stoi vidt omkring til alle Sider;
men Grunden blev staaende og staaer den Dag idag, en truende Stabel af nogne morke Granitblokke — det er Dj«vle- Möllen; og alle de store Sten, som bedække Toppen af Ram
berg, ere ikke andet end de vidtspredte Ruiner af den natlige Bygmesters Vcerk. Men Mölleren, der med Nsd og neppe var undgaaet Djcevlens Kloer, bar med Taalmod sin Fattigdom og levede lykkelig med sin Familie; aldrig vovede han oftere at fcette sin Fod paa Bjerget, og endnu gaaer den enlige Vandrer ikke gjerne i Nattens Stund forbi Djcrvlemollen.
Paa Veien ned ad Bjerget standfede Foreren pludselig ved et gammelt Bogetrce og sagde: „Dette er Sultansbogen, min Herre." Paa mit Sporgsmaal om Grunden til dette Navn gav han mig folgende Svar: Dengang Tyrkerne havde erobret Constantinopel, vceltede de vilde Skarer fom en ode- lcrggende Flod frem over de tilgrcendfende Lande. De tr«ngte frem helt op i Tydftland, ja lige til Harzen. Men Harz-
mcendene grebe til Vaaben og samlede sig; de stoge de ubudne Gjcrster paa Flugt og fceldede deres Hsvding. Ved dette Troe blev han begravet, og kostbare Skatte bleve nedlagte i Jorden med ham; men Tyrkerne gjorde en Trolddom, saa ingen kunde lsfte Skatten, for den kom, der var istand til at lose Trolddommen. Mange have sogt det skjulte Guld, men ingen har fundet det; men engang vil Tyrken komme og hceve den skjulte Skat. —> Det kan saamcend godt vcere muligt, mente Fsreren, nu har han jo flaaet Russen, sige de; og kan han magte ham, kan man aldrig vide, hvad der kan skee.
Uden at indlade mig paa min Fsrers Betragtninger, kunde jeg ikke lade vcere at undres over, hvorledes disse Tyrkehistorier ere trcengte igjennem til alle Lande og have fcestet Rod hos Almuen. Her taler man om Tyrkens Komme for at hEvne et gammelt Nederlag og have fljulte Skatte;
og oppe paa den jydfke Hede drommer maaske en gammel Fatter, der tilfceldigvis har hsrt noget om Tyrkernes Krig og Seir, at Tiden ncrrmer sig, „da Islams Son skal vande sin Ganger i Viborg So," som Sagnet der lyder.
IV.
Den tabte Hat.
tubenberg er intet hsit Punkt, men det er nok vcerdt at bessge. Fra Ramberg gaaer man bestandig ned ad Bakke, forst gjennem Skoven faa over Marker og endelig atter gjennem en Skov; idet man tråder ud af denne, stsder man paa Chausseen, der bugter sig flangeformig for at komme fra Hsiden ned i Dalen. Paa den anden Side af Veien ligger kn afrundet Bjergkegle; det er Stubenberg. Paa Toppen af Keglen staaer et hvidt Hus, omgivet af Haveanlceg; en Trappe forer derop — vi ville stige det Par Trin iveiret, det lsnner Umagen: Skyttehuset paa Stubenberg er et af de bedste Be- roertningssteder i Harzen, og Udsigten derfra er en af de fkjsnneste.
Paa den anden Side af Stubenberg, lige ved Foden af Keglen, ligger Flakken Gernrode. Nabobjergene krumme sig ud i Lavlandet som Hornene af en Halvmaane for at beskytte den lille By, der har sogt Tilflugt i deres Skjod;
gjennem Klssterne tumle Bjergvandene ned til Sletten, vande Byens Haver, krydse dens Gader og ile blinkende i Solen ud over Lavlandet ad Quedlinburg til, udenfor hvis-be- taarnede Mure de styrte sig i Bodefloden. Gernrode er en
venlig Plet. Den ligger lunt dernede i Bjergbugten; Bcrkkene bringe tidligt Foraar, og forst sent viger Sommerens Friskhed;
selv nu, da Sletten lceugere borte er gulnet, Markerne ncesten afmeiede og Skovene paa Bjergene hist og her have antaget Esteraarets Bronzefarve, staae Gernrodes Haver gronne og frodige. Ned ad Bjergets Skraaning ligger et livligt Gra^s- tceppe, og lange Rcekker Frugttrcrer, der ere plantede paa den lune Fjeldvceg, trives ypperligt.
Det er smukt at sidde under Verandahen idag. Himlen er blank og blaa, Solen skinner paa Byens Tage og Spir og lige ned i de bugtede Gader, hvor pyntede Folk, der komme fra Kirken, see ud som Dukker, der trippe afsted og ind i deres hvide Dukkehuse. Udenfor Porten har en Flok Drenge sat deres Drager tilveirs, og med lange bugtede Haler, der glimre af Guldpapir, flyve disse henimod Bjerget, som vilde de aflægge os heroppe et Bessg. Paa den anden Side Gernrode breder Sletten sig vidt i alle Retninger; Enge og gulnede Marker, Veie og levende Hegn trcekke Striber paakryds og paatvcers; her en Fabrik, hist en Landsby; her et Lyststed dukkende srem af sin Have, hist et gammelt Vagt- taarn; i Nord skinner Blankenburgs hvide Slot, i Syd Ballenstedts — det er smukt; et saadant varmt solbeskinnet Landskab gjsr en glad i Sindet; men at man derfor kan give sig til at lee af fuld Hals som den tykke Mand derhenne, det sorstaaer jeg ikke.
Da jeg kom ud paa Verandahen — eller, om man vil. Altanen; thi den er en Mellemting af begge — var der ikke andre end en tyk Herre, der havde taget Plads ved Rcekvoerket, fom skiller den fra den dybere liggende Have.
Jeg satte mig saa ncer Vceggen som muligt for at have L«
mod Vinden og havde saaledes ikke Udsigt til den ncermest liggende Skraaniltg af Bjerget; han sad og gyngede paa
Stolen med en Wggesnaps paa Bordet foran sig og et rsdt Silkelommetsrkloede knyttet om Hovedet. Han var inderlig fornsiet og lo, saa han undertiden var ved at blive borte i det, og engang imellem gik Latteren over i et „Trr—rr, Trr—rr," som hans Munterhed rystede ud i det uendelige.
„Nei, nei, nei! Det er prce — prcrg — prcegtigt!" lo den Tykke.
Naa, der gives mange Maader at yttre sin Beundring paa; men denne har jeg dog ikke seet fsr.
„Trr—trr—trr—!" raabte han.
— Jeg vilde snske, denne larmende Enthousiast havde valgt sig en anden Plads. „Opvarter, bring min Frokost herud!" —
„Strar, Herre!"
„Har jeg seet Mage," raabte den Tykke. „Trr — trr!
Aah, haa, haa, haa — uf — puf — trr—trr!"
— Nu bliver han ganske borte i det, troer jeg.
Opvarteren bringer Frokost — Opvartere ere overalt et nysgjerrigt Folk — og da han seer den Tykke, der er sprunget op fra Stolen, staae med Hinderne mod Roekvcrrket og lee, saa dette formelig knager, lader han mig sidde og render med Bakken hen for at fee, hvad der er paafarde.
„Opvarter!"
„Strax, Herre!"
Saa, nu leer hau med, saa det Halve af min Snaps rystes ud over Maden.
„Trr—trr—trr!" sagde den Tykke.
„Opvarter da!"
„Strax, Herre, strax! — Naar hun blot ikke salder!"
sagde han henvendt til Manden.
— Naar hun ikke falder — Hvad vil det betyde? Jeg maa dog fee.
Jeg gik hen til Rcrkvcerket. — Naa. derfor er han saa glad! — En ung Pige — at domme efter Dragten kunde man sige: en ung Dame; men krybe om paa Bjerge, hvor der hverken er Vei eller Sti, i tcernet Silkekjole, det gjore unge Damer ikke gjerne — en ung Pige altsaa var ifard med at gaae ned ad Skraaningen udenfor Huset. I det Oieblik, jeg traadte hen ved Siden af Opvarteren, stod hun la:net til et Troe omtrent midt paa Skranten; hendes runde Straahat var falden bagad og hang om Halsen istedet- for paa Hovedet, hun vendte Ansigtet op imod os, gjorde Grimace ad den Tykke og truede med en lille knyttet Haand.
„Lad den ligge, lad den ligge," raabte Tyksakken.
Jdetsamme gav hun stip paa Trceet, lostede i Kjolen og satte Foden provende frem. Forsigtig og sidel«ngs steg hun ned, idet hun ssgte at holde Ballancen ved Hjcelp af de udstrakte Arme; et Par Skridt gik det godt, faa vaklede hun, gav et lille Skrig, siog ud med Armene, og da det ikke vilde lykkes hende at staae stille, gav hun sig til at lobe.
„Trr—trr—uh!" raabte Manden atter.
Det skulde godt hjcelpe. Naar man forst er i Fart paa en saadan Skraaning, kan man ikke standse. Hun lob, hun floi — Naa, Gud skee Lov, der fik hun fat paa et Tra^.
Hun er kommet saa langt ned, at det ncesten er vanskeligere at stige op end ned. Et halvhundrede Skridt dybere staaer Ebausseen en Bugt over Bjerget, en Hoekke lober langs med Veien — havde hun blot naaet den; ad Chausseen kunde hun da let stige op til Huset.
„Det er en dristig Spadseretour," bemærkede jeg.
„Hun er en Vildkat," lo Manden.
„Men hvorfor er den unge Dame gaaet derned?"
„Ja feer Te, vi fad og drak Kaffe herude," sagde han; „jeg havde sat min Hat paa R«kvcxrket, og hun, der
altid stal gjsre Narrestreger, kom til at stode til den. Inden vi saae os for, laa Hatten nede i Haven. — „Naa, Papa, der ligger din Hat," raabte hun; „ned og hent den." —
„„Nei,"" sagde jeg, „„har du smidt den ned, saa flal du ogsaa tage den op."" — Medens vi staae og snakke, kommer der et Vindstod, og Hatten triller ned ad Skraaningen, men bliver liggende ved et af de forste Traer. — „„See nu l)vor du faaer din Hat,"" lo hun; „„din nye Berliner Silke
hat,"" fsiede den lille Satan drillende til. — „Naar du ikke var saadan en Cujon, saa hentede du min Hat!"" —
„„Jeg?"" — „„Ja du — som en god Datter"" — For det er min Datter, Herre. — „„En god Datter,"" raabte hun; „„ja, hvad har man for at vcrre en god Datter! Nei, Papa! Munter! Afsted efter Hatten. Du skal fee, du ruller akkurat lige saa lystigt ned ad Bjerget."" — De sorstaaer nok, hun er et sorkj^let Barn. — Trr—trr!"
Pigen var imidlertid lykkelig kommet til nKste Trcr, der stod hun pustende; men Hatten, den nye Berliner Silkehat
— nu saae jeg den forst — laa helt nede ved Hcekken.
„Vi staae og narres," fortsatte den Tykke, „og jeg kommer til at sige: „„Naar du henter mig Hatten, faaer du det Shavl, du syntes saa godt om."" — Det var nu siet ikke min Mening, det var blot sagt af Narrestreger. —
„„Top!"" raabte hun, .„det lader sig hore. Et Casimir- fhavl for en Silkehat! Ak, Papa, du er nasten ligefaa spendabel som Kong Richard paa Theatret, han byder et Kongerige for en Hest. Men vi lege ikke; du skal faae Lov at holde dit Ord. Adieu!"" Og afsted var hun. Jeg raabte: Stop, stop! — For det var, som sagt, flet ikke mir Alvor. — „„Kellneren kan jo tage den op,"" raabte jeg,
„„lad va^re Barn!"" — „„Nei Tak,"" svarede hun, „„jeg har nok Lyst til at faae det Casimirshavl; og desuden har du
kaldt mig en Cujon. Pas paa!"" — Hun var allerede nede i Haven, ude paa Skraaningen; men idet hun lob ned til Troeet, kom hun til at stsde til Hatten, og den foer ned ad Trr—trr! Jeanette! Holdt! For Guds Skyld, holdt!"
Manden lo ikke iKnger.
Den unge Pige var, medens vi talte, kommet til den nederste brattere Del af Skrcrnten. Hun lob, hun floi uden at kunne standse. Hendes udstrakte Arme fik ikke fat paa det Troe, hun greb ester, Farten blev stärkere, uden et Stotte- punkt var det ikke muligt at standse. I naste Oieblik maa hun styrte paa Hovedet i Hcekken. Atter griber hun ester et Trce — forseilet — i et voldsomt Lob med udstrakte Arme styrter hun fremad og stttrter — lige i Armene paa en ung Mand, der netop i rette Sieblik fpringer gjennem Hakken.
„Gud vare lovet!" stonnede den Tykke. Han sprang ned ad Trappen, og lidt ester saae jeg ham, pustende og vraltende, skynde sig ned ad Chausseen; medens Flipperne as det rode Tsrklade stode ud fra hans Hoved som et Par Mercursvinger. Datteren og hendes Redningsmand vare for
svundne bag Hoekken. — —
„Opvarter! Hvem er den tykke Herre?" spurgte jeg.
„Jeg veed det ikke, min Herre; men jeg troer, at han har skrevet sit Navn i Fremmedbogen."
„Bring mig Bogen."
„Strar, min Herre!" —
En Fremmedbog er en meget god Indretning. Enhver Reisende skriver sit Navn i den, og paa den simpleste Maade as Verden præsenteres man saaledes for hinanden. Den er en Veiviser sor Politiet og en Censor for Vcerten; den er et Album for begyndende Poeter, der troe sig forpligtede til at blive begejstrede ved enhver smuk Udsigt og give deres Folelser Luft i bunden og ubunden Stil; den er en Troster paa en
regnfuld Dag og fordriver mangen kjedelig Time; og denne Bog, der ikke har gjort nogen lcengere Vandring end fra Bogbindervcerkstedet til GjEstgiverstuen, gjemmer Erindringer fra alle Verdens Hjorner, og med Glcede lceser man i den Venners og Landsmands Navne mellem tusinde Ubekjendtes
— men den er afskyelig fedtet.
Naa — lad os engang fee.
„Sondagen den 2(jde August. Brummer, Particulier fra Brunsvig." Det maa vare ham. — En Haandstrift tyk og solid som han selv. — Som Bemcrrkning er tilfoiet:
„Meget vel tilfreds baade med Bevcertningen og med Udsigten."
Med en fin zirlig Damehaand er nedenunder skrevet: „Jeanette Brummer fra Brunsvig," og med famme Haand et Vers af Klaus Groth, troer jeg — han er jo for Oieblikket i Mode —
„Dat kehm so wit, ik hef se fehn, De Welt dar bulen vor;
Ik wull, se wehr man half so schön, As do min Platz vor Doer.*)"
Saa Reiselivet tiltaler ikke den lille Dame! Hun holder formodentlig mere af at fpadfere paa Wilhelmsstraße og Bohl- weg^"), og der passer uncrgtelig Silkekjole og brune Stovler bedre end til at klattrc om med paa Bjergene.
Der komme vore Folk.
Fader og Datter kom op ad Chausseen tilligemed en ung Herre. Da jeg var nysgjerrig efter at lcere den lille Eventyrerske at kjende, tog-jeg Bogen, gik ind i Stuen og
*) ,'Det kom saa vidt, jeg fik den seet, Den Verden udenfor;
L var den ikkun halv saa stjon Som Pladsen ved min Dor."
Besogte Promenader i Brunsvig.
3
