Danish University Colleges
Et flertydigt entreprenørskabsbegreb i professionsuddannelser - Mellem åbenlys og skjult meningsskabelse
Nybye, Nicolai Løntoft
Publication date:
2020
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Nybye, N. L. (2020). Et flertydigt entreprenørskabsbegreb i professionsuddannelser - Mellem åbenlys og skjult meningsskabelse.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
Et flertydigt entreprenørskabsbegreb i professionsuddannelser
- Mellem åbenlys og skjult meningsskabelse
Ph.d.-afhandling Nicolai Nybye
2020
2 Ph.d.-afhandling indleveret til:
Institut for Sprog og Kommunikation
Ph.d.-skolen under Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Af cand. mag. Nicolai Nybye, 2020 Vejleder:
Flemming Smedegaard, lektor, ph.d.,
studieleder International Virksomhedskommunikation Institut for Sprog og Kommunikation
Syddansk Universitet
English title of dissertation:
An ambiguous entrepreneurship concept in an educational context of welfare-professions: Between obvious and hidden making of meaning
Submitted to:
Department of Language and Communication PhD School of the Faculty of Humanities University of Southern Denmark By Nicolai Nybye, MA, 2020 Supervisor:
Flemming Smedegaard, Associate Professor, PhD, Head of Studies at International Business Communication Department of Language and Communication
University of Southern Denmark
3
Indhold
Indhold ... 3
Forord ... 4
1. Indledning ... 5
2. Videnskabsteoretisk perspektiv ... 12
3. Review – Et heterogent entreprenørskabsbegreb ... 21
4. Review ̶ Entreprenørskab som del af videregående uddannelser ... 43
5. Metode ... 54
6. Teoretisk design ... 78
7. Delanalyse 1: Idéernes realisering ... 92
8. Delanalyse 2: Rammernes realisering ... 144
9. Delanalyse 3: Social kulturel uddannelsesorden ... 192
10. Sammenfatning med konklusion og fremtidige åbninger ... 230
Referencer ... 245
Slutnoter ... 257
Figurer ... 260
Tabeller ... 260
Dansk resumé ... 261
English abstract ... 264
Appendiks A... 267
Appendiks B ... 268
Appendiks C ... 270
Appendiks D ... 271
Appendiks E ... 272
Appendiks F ... 274
Detaljeret indholdsfortegnelse ... 276
4
Forord
Afhandlingen er resultatet af et ph.d.-projekt, jeg påbegyndte i februar 2016 som led i min ansættelse hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Ved undersøgelsens begyndelse hed organisationen University College Lillebælt, UCL, og var alene en professionshøjskole, der i 2018 fusionerede med Erhvervsakademi Lillebælt. Jeg har undersøgt studerende og uddannelse i den tidligere UCL-professionshøjskoledel. Jeg har i perioden haft opgaver som specialkonsulent hos UCL, og projektets ramme har derfor været på samlet fire år og desuden været forankret på Syddansk Universitet. Jeg vil gerne takke UCL for muligheden.
Jeg underviste i en årrække frem til 2010 på International Virksomhedskommunikation (SDU) i bl.a. fag som organisationskultur og -kommunikation samt innovation. Jeg blev nysgerrig på entreprenørskabsbegrebets udfoldelse i uddannelser både i Danmark og internationalt. Denne optagethed er jeg ikke ene om. Jeg deler den med uddannelsesaktører på tværs af grundskoler, ungdoms- og videregående uddannelser. Jeg husker indsigtsgivende studieture i perioden 2010- 2014, mens jeg var ansat hos Fonden for Entreprenørskab til universiteter i Boston og London, samt fagligt udviklingsarbejde med kollegaer og undervisere. Jeg har i ph.d.-forløbet ligeledes opsøgt inspiration, bl.a. i 2018 med et seks ugers ophold på Stockholms Universitet (Stockholm Business School) og syv uger på University of Virginia (Darden School of Business). Jeg vil gerne takke henholdsvis Karin Berglund og Saras D. Sarasvathy for at gøre disse besøg mulige og for deres tid til sparring på mine overvejelser over min danske empiri.
Jeg undersøger igennem feltstudier meningsskabelse relateret til entreprenørskabsbegrebet blandt professionsstuderende. Jeg vil gerne sige en stor tak til de studerende, der lod mig følge med i deres projekter, og til de undervisere der lod mig observere deres undervisning. Jeg vil her takke min vejleder Flemming Smedegaard for med viden og erfaring at have reflekteret og udfordret mine tanker om data, uddannelse og entreprenørskab. Som titlen på afhandlingen indikerer optræder entreprenørskabsbegrebet flertydigt. Der er en væsentlig kompleksitet forbundet med begrebet, som afhandlingen vil åbne for. Det vil derfor fremgå, at min nysgerrighed på begrebet også skal ses som en til tider kritisk undren over den udvikling, der følger begrebet i uddannelse og samfund.
Nicolai Nybye, Odense, februar 2020
5
1. Indledning
Entreprenørskab synes at være blevet et uomgængeligt begreb i en global samfundsudvikling. I Danmark ses begrebets indflydelse bl.a. som forskellige tilgange til entreprenørskabs- undervisning inden for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser lige fra business schools, erhvervsakademier til maritime, kunstneriske og kulturelle uddannelser, på tekniske, samfundsfaglige og humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler.
Kultursociologen Ulrich Bröckling (2016) spørger, hvor det historiske punkt for entréen af det, han kalder subjektifikationen af det entreprenørielle selv, kan dateres. Han refererer den franske filosof og forfatter Paul Thibauds ”Triumph of the entrepreneur” fra 1984. For Bröckling er det mest bemærkelsesværdige, at Thibaud tidligt genkender eventyret om entreprenøren før denne som figur er kommet fuldt til syne. Bröckling kæder den entreprenørielle udvikling sammen med Margaret Thatcher i UK (1979) og Ronald Reagan i USA (1981), der markerer brud med efterkrigstidens Keynesianske økonomi, og sammen med strømninger fra 1968. 68- stømningerne udfordrer Fordistisk massekultur og produktion til fordel for selvrealisering og individuelle projekter. Et nyt dogme fra ”Thatcherism” og ”Reagonomics” er, ifølge Bröckling, at borgere skal blive entreprenører i deres eget liv.
Jeg skitserer i afhandlingen i et review over entreprenørskabsbegrebets historie i videregående uddannelser, at en dansk politisk initieret udvikling går fra mere græsrodslignende undervisningstiltag i 1990’erne til, at der med tiltrædelsen af Fogh-regeringen i 2001 satses mere strategisk på entreprenørskab i samfundet. Det influerer på uddannelse1. Hvad angår uddannelsesrødderne, går entreprenørskab, jf. det nævnte review, imidlertid tilbage til det første kursus på Harvard Business School i 1947. I afhandlingen følger jeg en del af denne udvikling i en dansk statslig finansieret professionshøjskole, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (tidligere University College Lillebælt, UCL)2. Her møder bl.a. lærer- studerende, pædagogstuderende og sundhedsstuderende det entreprenørielle fokus som et nyere fænomen igennem fag og aktiviteter. Som jeg kommer ind på i afhandlingens teori- og analyseafsnit er disse professioner traditionelt bl.a. kendetegnet ved altruistiske værdier om at hjælpe og gøre, hvad der er bedst for borgeren. Et aspekt der også ses i de studerendes projektidéer i afhandlingens data. Jeg kan dog med afhandlingens analyse se indflydelsen fra andre værdipræferencer, der ikke i sig selv tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for andre mennesker, men i hvad der fx er nyt, fungerer teknisk eller giver økonomisk værdi. Dette behøver ikke at være modsætninger til altruistiske værdier, men kan være det. Jeg vil med
6
afhandlingen se nærmere på, hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser professions- studerende skaber mening i entreprenørielle projekter, men også hvordan de påvirkes af mening i relation til entreprenørskabsbegrebet, når dette indgår i værdirealiserende dynamikker i en professionsuddannelsesramme.
Baggrund for afhandlingen
Det aktuelle studie undersøger den meningsskabelse, der finder sted omkring entreprenørskabsbegrebet, hvor jeg har data fra 10 cases med studerende, der arbejder med at realisere en projektidé. De studerende er deltagere i undervisningsforløbene Læremiddeldesign
& Entreprenørskab (lærerstuderende), Social Innovation & Entreprenørskab (pædagog- studerende) og Innovation på Tværs (sundhedsstuderende, tværfagligt). En enkelt case (ergoterapeutstuderende) er ikke del af et fagligt forløb, men arbejder ekstra-curriculært med at realisere en idé, bl.a. i samarbejde med et hospital og konsulenter fra et internt studentervæksthus.
Jeg bidrager med viden ind i et eksisterende forsknings-gab om, hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser entreprenørskabsbegrebet indlejres i non-business uddannelsessammenhænge, hvor de studerende i overvejende grad uddannes til velfærdsstatens offentlige institutioner. I praksis ses der dog også supplerende nuancer til dette billede, som da det i 2014 i en rapport fra den faglige paraply organisation (FTH/FH) med tal fra Danmarks Statistik blev dokumenteret, at 40% af alle fysioterapeuter var privatansatte og knap hver tredje af alle ca. 40.000 professionsuddannede i det private erhvervsliv, der typisk anses for at arbejde i det offentlige, var selvstændige.3 Afhandlingens analyse har fanget sådanne nuancer som en dynamik i uddannelserne, mellem hvad der eksisterer som dominerende kvalificerende og socialiserende uddannelsesformål og andre mulige supplerende stemmer. Analysen fanger også, at entrepenørskabsbegrebet er flertydigt. Det kan betragtes som supplerende til den eksisterende professionsuddannelsesorden. Samtidig er begrebet som Bröckling peger på del af en omsiggribende officiel samfundsfortælling om entreprenøren og dennes frie vilje. Set i denne afhandling er det entreprenørielle fænomen dog langt mere nuanceret og ligefrem hverdagsagtigt. Som en lærerstuderende fra analysen oplever det i en idérealiseringsproces, rummer det entreprenørielle uddannelsesfænomen både en frigørende skabende kraft og sin implicitte begrænsning, eller som han udtrykker en teknologisk begrænsning, det er ”ligesom en
7
arkitekt, der har tegnet en stol, men ikke selv kan dreje den”. Et skisma jeg vender tilbage til i analysen.
Baggrund for undersøgelsesspørgsmål
Afhandlingen tager et handlingsbaseret udgangspunkt, hvor entreprenørskab ses igennem de studerendes realiserende idéudviklende projekter, handlinger og meningsskabelse. Mit videnskabsteoretiske perspektiv for dette er pragmatismen, hvis ophavsmænd ses som de amerikanske tænkere, filosoffer og videnskabsmænd C.S. Peirce (1839-1914), W. James (1842- 1910) og J. Dewey (1859-1952) med en væsentlig videreudvikling foretaget af bl.a. G.H. Mead (1863-1931) (Biesta & Burbules, 2003). Jeg vender tilbage til pragmatismen som videnskabs- teoretisk perspektiv. Her vil jeg tilføje, at generelt sagt er værdirealisering en del af menneskets handlinger (Gibson, 1979/1986; Hodges & Baron, 1992; Hodges, 2009, 2017). Antagelsen er således, at der også med entreprenørskabsbegrebet realiseres værdier. Det er fx en værdi, der tilstræbes, når studerende skal udvikle idéer, eller hvis de bedes om at udfærdige en forretningsmodel. Der realiseres i første tilfælde fx faglig nysgerrighed og i andet tilfælde en værdi om økonomisk indtjening. Værdierne kan principielt set harmonere i en given situation.
Men de trækker også i hinanden, heterarkisk som konfliktende rationaler, fordi de i andre situationer realiseres som modsatgående bestræbelser, som jeg fx viser i analysen med tre ergoterapeutstuderende. Deres nysgerrighed på ergoterapeutfaget udfordres af markedsøkonomiske og kommercielle rationaler. De oplever en ”mavepuster” og et
”tilbageslag” i et ansøgningsspil om mikrolegater på tværs af uddannelser i Danmark.
De studerende agerer med deres projekter i uddannelsesrammer. Der eksisterer således et spørgsmål om, hvordan uddannelsesrammer egentlig influerer på entreprenørskabsbegrebet og de meningsskabende værdirealiseringer, der finder sted mellem undervisere, eksterne aktører og studerende. Uddannelse har ifølge uddannelsesforsker Gert Biesta (bl.a. 2011, 2014) altid at gøre med spørgsmål om formål, og dermed om retning, samt om hvad der er ønskværdigt. Her giver talehandlingsteori som den klassisk kendes fra Searle (1969, 1976) mulighed for at analysere bl.a. den intentionelle retning, der skabes i undervisning på baggrund af overbevisninger og som dermed iscenesætter, hvordan og hvorfor de studerende intenderes at forstå bl.a. indholdsdele i faglige forløb. Biesta begrebsliggør uddannelsesformål som et flerdimensionelt samspil mellem formålsdomænerne kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Kvalifikation er bl.a. de måder, hvorpå uddannelse kvalificerer mennesker til at
8
gøre noget ved, at de tilegner sig viden, færdigheder, værdier og dispositioner. Socialisation handler om de måder, hvorpå mennesker gennem uddannelse bliver en del af eksisterende sociale, kulturelle og politiske ordener og traditioner. Subjektifikationen berører den måde, uddannelser påvirker den enkelte person som subjekt, og hvem det enkelte individ er, uafhængigt af en eksisterende orden (Biesta, 2010b, 2011, 2014). Samtidig indgår disse formål i sociale forhold, der bl.a. udfoldes igennem kommunikation, hvor Biesta trækker på J. Deweys (1929) kommunikationsforståelse (Biesta, 2014). Dermed ses mere symbolskabende og dermed sociale og kulturbestemte interaktioner som medkonstituerende for, hvordan en given ønskværdig uddannelsesretning tegner sig. Som jeg vender tilbage til i afhandlingen taler Dewey om, at al handling og engagement i verden skal ses som del af en kulturel matrix, der konstitueres af sociale relationer, og som opstiller betingelser for menneskelig handling, tænkning og løsninger (Dewey, 1938/2013, s. 762). Med Biestas begreb om eksisterende orden taler jeg i afhandlingen om social og kulturel orden frem for matrix. Mit undersøgelsesspørgsmål falder på ovenstående baggrund i to sammenhængende dele:
Begrebsforståelsen bag undersøgelsesspørgsmålet
Betydningen af de enkelte dele i undersøgelsesspørgsmålet vil stå klarere frem i løbet af afhandlingen, fordi begreberne kræver en udfoldelse, der kommer med bl.a. de teoretiske og analytiske afsnit. Her vil jeg nævne, at markeringen igennem entreprenørielle projektidéer refererer til en undervisningstypologi, hvor entreprenørskab i undervisning læres igennem konkrete praksisnære initiativer. Denne typologi uddyber jeg yderligere i det i indledningen nævnte review. Jeg anvender i afhandlingen betegnelsen projekt som udtryk for, at de
Undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvordan, hvorfor og med hvilke konsekvenser skaber professionsstuderende i en professionsuddannelsesramme mening igennem entreprenørielle projektidéer, herunder hvilken betydning har værdirealisering for den mening, der skabes?
2. Hvordan påvirkes meningsskabelse fra spørgsmål 1 af entreprenørielle rationaler, der skabes socialt og kulturelt, her set med udgangspunkt i formålsdomænerne kvalifikation, socialisation og subjektifikation?
9
studerende skal forsøge at realisere idéer til egentlige praksisinitiativer, der bryder med undervisning som formidling af viden og øvelser lokaliseret til klasserummet alene. Jeg oplever, at det på dansk kan være vanskeligt at have en præcis term, der dækker entreprenørskabsinitiativer i det omfang, der ikke er tale om opstart af virksomheder. På engelsk ser vi termen venture. Men da den på forhånd konnoterer en art rejse mod at starte virksomhed, anvender jeg projekt-termen som en mere neutral betegnelse, der er åben for, at de studerendes idéer ikke nødvendigvis er tænkt som virksomhedsidéer. Undersøgelsen er eksplorativ på det punkt, og jeg er nysgerrig på, hvordan og hvorfor de studerende realiserer forskellige idéer, og hvad rammerne betyder i den sammenhæng.
Min definitionsforståelse af entreprenørskab lægger sig med studiets placering i pragmatismen op ad en handlebaseret forståelse, som den ses i effektuation (bl.a. Sarasvathy, 2001;
Sarasvathy & Dew, 2005, Sarasvathy, 2008), og set som den hverdagsforståelse, hvor entreprenørskab betragtes som entrepreneuring (Steyaert, 2007; Berglund & Johansson, 2012), en kreativ social forandringskraft (Hjort & Steyaert, 2004) af både varierende meningsskabende værdier og varierende konsekvenser for subjekter, organisationer og samfund, der hos Berglund
& Johansson (2012) ses udtrykt som en polariseret diskurs af lyse og mørke effekter. Jeg anvender i undersøgelsesspørgsmålet begrebet rationaler, der reflekterer tale og tænkemåder samt værdier i relation til de tre formålsrealiserende domæner kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Dette rummer en klang af diskursbegrebet, der især i afhandlingens analyse kommer frem med den ovenfor nævnte talehandlingsteori og videre med begrebet subjektifikation (Biesta, 2010a, 2010b, 2011, 2014; Bröckling, 2016). Subjektifikation træder hos Biesta frem som en kontrast til kvalifikation og socialisation, og får hermed en mere fremtrædende placering. Jeg tager dette forhold op i Delanalyse 3. De enkelte dele fra entreprenørskabsforståelsen indgår i det forestående review af entreprenørskabsbegrebets historie. Effektuation tages desuden op i afhandlingens teoretiske design og i analysen.
Afhandlingens opbygning
Efter en gennemgang af afhandlingens opbygning vil jeg skitsere centrale grundidéer i pragmatismen som det videnskabsteoretiske perspektiv, der ligger til grund for afhandlingen.
Pragmatismen er ikke en entydig form (Biesta & Burbules, 2003; Lovejoy, 1963; Sarasvathy, 2008). Jeg har i afhandlingen lagt vægt på John Deweys version, fordi han skriver udførligt om uddannelsespraksis. Deweys erfaringsbegreb har væsentlig indflydelse på lærings- og
10
uddannelsesforståelse, som det bl.a. ses udfoldet af Elkjær (2009). Mit perspektiv vil tage udgangspunkt i Deweys overordnede filosofi og i den tilgang, han kalder den empiriske metode, hvori erfaringsbegrebet er iboende (Dewey, 1929/2013).
Ligesom hos James (1907/1995) er der, som jeg kommer nærmere ind på, hos Dewey en analytisk refleksiv tilgang til at forstå primære erfaringer som del af kulturskabte forhold, der med tiden opleves som naturgivne, fx vanemæssig brug af begreber, objekter og italesættelser af mennesket. For som baggrund for analysen at forstå den både mere og mindre etablerede brug af entreprenørskabsbegrebet, følges det videnskabsteoretiske afsnit således af reviews af entreprenørskabsbegrebets historie, samt af dets udfoldelse i videregående uddannelse.
Reviewene peger desuden på flere videns-gab, bl.a. behov for viden om måder projekter udfoldes på, tvetydigheder og entreprenørskab i andre uddannelseskontekster end snævert set økonomisk orienterede uddannelser.
Jeg betragter ikke pragmatismen som en egentlig dataindsamlingsmetode. Jeg operationaliserer dataindsamlingen som en etnografisk metode med anvendelse af en række forskellige teknikker (observation i undervisning, af grupper og i online fora; video- og audiooptagelser; interviews; indsamling af skriftlige og visuelle materialer). Efter reviewene redegør jeg for metode, dataindsamling, cases og udledningen af temaer fra data.
Herefter, som led i opbygningen af det analytiske grundlag, etablerer jeg i afsnittet ”Analytisk design og fremgangsmåde”, en analytisk cirkel i tre niveauer, der konceptuelt rummer pragmatismens transaktionelle dynamiske verdensbillede (Figur 5.4). Den analytiske cirkel holder visuelt sammen på analysen af data. Den bygger på en indre cirkel, der repræsenterer analysen af de studerendes idérealisering (Subjekt<->Objekt). Idéernes realisering omkredses af et medianniveau, der repræsentererer de studerendes samspil med rammerne (Teori<-
>Praksis). Disse to dele afspejler første undersøgelsesspørgsmål og danner baggrund for Delanalyse 1 og Delanalyse 2. Jeg reflekterer disse to delanalyser med den analytiske cirkels ydre ring. Denne repræsenterer indflydelsen fra sociale og kulturelle professionsuddanneleses- forhold på entreprenørskab som uddannelsesrationalitet. Denne del udfoldes med domænerne kvalifikation, socialisation og subjektifikation og afspejler andet undersøgelsesspørgsmål, der danner baggrund for en mere metanalyserende Delanalyse 3.
11
Afsnittet ”Teoretisk design” følger ovennævnte analytiske struktur. Dynamikken Subjekt<>Objekt reflekteres i effektuationteorien (bl.a. Sarasvathy, 2001; Sarasvathy & Dew, 2005; Sarasvathy, 2008) i teori om gruppekompleksitet, narrativitet og symbolskabelse (bl.a.
Stacey, 2003) og værdirealiseringsteori (bl.a. Hodges & Baron, 1992; Hodges, 2007b, Hodges, 2009). Dynamikken Teori<->Praksis udfoldes med klassisk talehandlingsteori (bl.a. Searle, 1969/1997, 1976). Samspillet med uddannelsesperspektivet bygger særligt på de tre formålsdomæner (bl.a. Biesta, 2010a, 2010b, 2011, 2014) med elaboreringer af domænet for socialisation (Wackerhausen, 2009) og subjektifikation (bl.a. Bröckling, 2016; Mead, 1934/2017).
Ph.d.-afhandlingens kerne er analysen. Jeg analyserer den meningsskabende måde, hvorpå de studerende realiserer idéer igennem projekter i Delanalyse 1, ”Idéernes realisering”, ud fra fire subdynamikker fra data (nedenfor 1-4). Delanalyse 2, ”Rammernes realisering” følger dernæst med analyse af en tæt forbindelse, der viste sig i data, mellem den måde rammer realiseres på socialt og bliver betingelser for de studerendes handlinger og meningsskabelse (nedenfor 5-8):
1. Vi-gruppens meningsskabelse<-> Jeg-personens meningsskabelse
2. Anvendelsesorienteret meningsskabelse <-> Eksistentiel meningsskabelse 3. Professionsfaglig meningsskabelse <–> Markedsøkonomisk meningsskabelse 4. Protagonistisk meningsskabelse <–> Antagonistisk meningsskabelse
5. Undervisningens retning <–> Studerendes egen retning 6. Nyt <–> Gammelt
7. Rigtigt <–> Forkert
8. Curriculært exit <–> Ekstra-curriculært skridt
De to første delanalyser følges af Delanalyse 3, ”Social kulturel uddannelsesorden”, der er mere syntetiserende og diskuterende. Afslutningsvist følger en sammenfatning af analysen med konklusion, der afrundes med perspektiver på åbninger i den entreprenørielle pædagogik og mulig videre forskning.
12
2. Videnskabsteoretisk perspektiv
Jeg vil i det følgende skitsere centrale grundidéer i pragmatimsen som videnskabsyn i afhandlingen, der som nævnt har en vægt mod Deweys version af pragmatismen i kraft af hans store interesse for uddannelse. Med Deweys syn på det han kalder den empiriske metode, fremgår det, at undersøgelsesspørgsmålets fokus på, hvordan, hvorfor og konsekvenser hænger sammen med pragmatismens videnskabssyn og en analytisk version af denne. Det vil ligeledes fremgå, at der er sammenhænge til den ovenfor nævnte entreprenørskabsforståelse, hvormed jeg i afhandlingen således kobler et uddannelsesperspektiv og et entreprenørskabsperspektiv igennem pragmatismens forståelse. Jeg vil i det følgende først vende den definitoriske forståelse af pragmatismen.
Definitorisk forståelse af pragmatismen
Blandt de tidlige tænkere er der forskellige perspektiver på pragmatismen, hvor Peirce opkalder sin egen version af pragmatismen som pragmaticism som modsvar til James’ version, som Peirce mener er for individualistisk (Biesta & Burbules, 2003; Sarasvathy, 2008). James har imidlertid ingen problemer med at placere Peirce eller Mr. Charles Peirce, som han udtrykker det, som den første, der i 1878 introducerer termen i videnskabsteori, mens James’ egen applicering af pragmatismen på religion først 20 år senere i 1898 udbreder termen (James, 1907/1995).
Pragmatismen, der henter sin betegnelse fra det græske pragma, betyder virksom eller handling. Det er definerende for forståelsen som videnskabsteoretisk retning, at viden og handling skal ses som en helhed med menneskets samspil i verden. Samtidig udfordrer pragmatismen rationalismen og absolutte sandhedsforestillinger og argumenterer for at afsøge, hvilke forskelle, forskelle i opfattelser gør i verden (James, 1995, s. 18). Pragmatismen som metode undersøger og udfordrer således, hvad vi opfatter som facts.
Pragmatismens helhedsorienterede videnskabssyn har historisk taget afstand fra René Decartes (1596-1650) dualisme, hvor den fysiske verden er adskilt fra den kognitive verden som en opdeling af virkeligheden i en verden af ting, objekter og substans: res extensa, ”the stuff”, og en mental erkendende hjerne: res cogitans, ”the mental stuff” (Biesta & Burbules, 2003, s. 9).
Pragmatismen er derfor også et videnskabssyn, der ikke skal forveksles med en simpel hverdagsbrug af begreberne praktisk eller praktikeren. Ifølge Biesta & Burbules anvender Peirce (1955) således en distinktion fra Emanuel Kant mellem netop det praktiske og pragmatismen til
13
at navngive videnskabsfilosofien: ”Kant had referred to the situation in which knowledge and action are strictly separate as ”practical” and the situation in which knowledge and action are intimately connected as ”pragmatic”. It was for this reason that Peirce (initially) decided to name his philosophy pragmatism – and not practicism or practicalism” (Biesta & Burbules, 2003, s. 6).
En empirisk metode
Det kan virke paradoksalt at tale om empirisk metode, når pragmatismen vægter menneskelige handlinger og erfaringer i dets omgivelser, da metodebegrebet indikerer en forskrift og en vej, der kan følges. Men som titlen på et af Deweys centrale værker ”Experience and Nature”
(1929/2013) indikerer, står mennesket i et forhold til naturen og agerer i dette forhold. Der er derfor et element af menneskelig tilgang, der dels kan få karakter af menneskelig handlingsmetode, men som også kan ses som et ideal om måder at handle og tænke på i verden.
Den empiriske forståelse anerkender ikke bare vigtigheden af at forstå erfaringer, men også at erfaringer fra multiple kontekster er sande. Det er fx centralt i pragmatismen, at ikke kun videnskabelig viden er sand. Følelser, æstetik og moral er del af virkeligheden og skal ikke isoleres. Erfaring er med andre ord tofoldig som et dobbeltløb. Dewey skriver:
We begin by noting that ”experience” is what James called a double-barrelled word. Like its congeners, life and history, it includes what men do and suffer, what they strive for, love, believe and endure, and also how men act and are acted upon, the ways in which they do and suffer, desire and enjoy, see, believe, imagine – in short, processes of experiencing (Dewey, 1929/2013, s. 32). Erfaring er double-barrelled, fordi ”it recognizes in its primary integrity no division between act and material, subject and object, but contains them both in an unanalyzed totality. ”Thing” and ”thought,” as James says in the same connection, are single barrelled; they refer to products discriminated by reflection out of primary experience (Ibid. s. 33).
Pragmatismen anerkender den primære erfaring. I den primære erfaring indgår mennesket i et tæt samspil med objekter, der kan regulere vores verden og historisk har givet flere og flere effektive instrumenter, der kan håndtere betingelserne i det levede liv (Ibid., s. 36). Objekter fra den fysiske videnskab fra fx ingeniørfaget eller medicin må således ifølge Dewey ses i sammenhæng med den primære erfaring, da man ellers vil tegne et billede af en verden af ting uafhængig af menneskelige handlinger og interesser, hvilket fører til en adskillelse af objekter
14
og erfaringsprocesser, der isoleres som noget i sig selv eksisterende (Ibid.). Dewey forholder sig med den empiriske metode dermed til et stort spørgsmål, om hvad der betragtes som virkeligt.
Antagelsen i pragmatismen er ikke, at det det er muligt at afdække al substans som udtryk for al sandhed og virkelighed: ”What is really ”in” experience extends much further than that which at any time is known” (Ibid., s. 46).
I citatet ligger et centralt spørgsmål om, hvad sand viden er, hvor Dewey argumenterer for, at set fra et vidensstandpunkt bliver objekter fremstillet som særskilte, unikke med eksplicitte træk, mens det ubelyste ses som en begrænsning eller helt udelades af erfaringen.
Pragmatismen som metode forsøger således at begribe, hvordan mennesker etablerer vaner, hvad der er virkeligt og prises værdigt. Men som den helhedsorienterede double-barrelled- erfaringsforståelse tilsiger er det ubelyste, der omtales som mørke (”dark”) og skumringen (”twilight”) ligeså vigtige dele af den primære erfaring. Det vrimler faktisk med disse mere uklare aspekter (Dewey, 1929/2013, s. 47). Det er således centralt i pragmatismens videnskabssyn, at der i det åbenlyse er skjulte effekter: ”any object that is overt is charged with possible consequences that are hidden” (Ibid.), hvilket har implikationer for entreprenørskabsforståelse, hvor der som jeg kommer tilbage til i afhandlingen ligeledes er en tæt interaktion mellem dark and bright effects (Berglund & Johansson, 2012).
I synet på erfaring med både nuancer af lys og mørke er der med Dewey også en konstant optagethed af velfærd og modgang, succes og fejltagelser, præstationer og frustrationer, godt og dårligt. Det udspringer af et syn på, at mennesket lever i omskiftlige omgivelser og her lever med den præmis, at vi må vurdere mellem ”weal and woe – upon value” (Dewey, 1929/2013, s.
55). Pragmatismen kaster således lys på, hvordan og hvorfor noget får værdi igennem handling (Ibid., s. 57-58). Værdi kan ikke udsiges som endegyldig sandhed med stort S – ”true Being”
(Ibid.), men skabes som del af interaktioner mellem mennesker samt mellem mennesker og objekter. Objekter er, som jeg vender tilbage til, del af en sproglig objektivisering, der får værdi.
Pragmatismen som del af en kulturkritik
Pragmatismen skal ses som del af et ambitiøst forsøg på at løse en kultur- og rationalitetskrise (Biesta & Burbules, 2003), som er interessant at berøre i en sammenhæng, hvor entreprenørskab indgår i uddannelser som (nye) måder at handle og udtænke idéer på. I et review af Deweys værker anfører Biesta & Burbules, at der i pragmatismen ligger en kritik af den
15
måde den videnskabelige rationalitet som dualisme og den måde et heraf afledt mekanisk verdensbillede historisk set bliver tolket på, og endvidere influerer på hverdagslivet med en
”inhuman rationality of modern science” (Biesta & Burbules, 2003, s. 17). Den dualistiske Decartianske forståelse og det mekaniske syn medvirker til stærke socialiserende og subjektificerende faktorer, der påvirker hverdagen, arbejdslivet, skoler og uddannelse. Dewey tager afstand fra det mekaniske syn på mennesket, som en organisme, der alene reagerer på stimuli. Han fremfører det som en kritik af ”the Reflex Arc Concept” (Dewey, 1896; Biesta &
Burbules, 2003), hvor menneskelig handling ses som mekaniske sekvenser: ”sensory stimulus, idea and action” (Elkjær, 2009). For Dewey og pragmatismen er problemet, at den mekaniske forståelse af stimuli-respons, antager, at det er stimuli’en, der sætter organismen i bevægelse.
I pragmatismens videnskabssyn er organismen, så længe den er i live, altid og allerede i bevægelse – always already (Biesta & Burbules, 2003, s. 32). Dette gælder i ren biologisk forstand, men det har også konsekvenser, hvis det tages op som uddannelsessyn i forhold til studerende (Biesta, 2013, 2014), og i forhold til entreprenørskabsforståelse, hvor menneskers erfaringer og egne præferencer er centrale for initiativers tilblivelse (Sarasvathy, 2001, 2008).
Med pragmatismens perspektiver på mennesket i dets hverdag, omverden og de socialiserende institutioner, hvor mennesker færdes, tydeliggør pragmatismen et intimt samspil mellem subjekt og objekt. Her skal nævnes, at forholdet udtrykker en grundlæggende relation mellem menneskets natur og menneskets forhold til natur og omverden, hvor mennesket i dets erfarende handlinger skaber abstraktioner, der fører til, at fænomener får karakter af tingsliggjorte objekter (Dewey, 1929/2013, s. 37). Vi ser også her et grundlag, som R. Stacey (bl.a. 2003) tager op og som G.H. Mead (1934/2017) forfølger, bl.a. som perspektiver på hvordan subjektet objektiviseres og objektiverer sig selv. Forhold jeg vender tilbage til i analysen. Dewey taler bl.a. om, at begrebet subjekter som vi anvender som en selvfølgelig beskrivelse af mennesket vokser ud af erfaring sammenvævet med udviklingen af subjektivisme (Ibid., s. 38).
En udvikling der hænger sammen med synet på mennesket som et handlende væsen med særlige egenskaber:
[Subjectivism] is equivalent to the emergence of agencies equiped with special powers of observation and experiment, and with emotions and desires that are efficacious for production of chosen modifications of nature (Ibid.).
16
Set i dette perspektiv producerer og reproducerer arbejdslivet med industrialiseringen et mekanisk stimuli-responssystem. Vi kan her historisk betragte indflydelsen fra den Taylorristiske videnskabelige managementform, der skal fremme økonomisk vækst. Frederick Taylor (1911), illustrerer netop, hvordan den sekventielle vidensforståelse kan få arbejderne på Bethlehem Steel Company til at gå fra at bære 12½ tons jern om dagen til 47½ tons ved, at en overordnet med et ur i en træningssession fortæller arbejderen: ”Now pick up a pig [of iron] and walk. Now sit down and rest. Now walk- -now rest” (Taylor, 1911/2007, s. 30). Det mekaniske syn i uddannelse og koblingen til det industrielle arbejdsmarked er signifikant illustreret af den svenske maler Peter Tillberg i det samfundsdebatterende klassebillede fra begyndelsen af 1970’erne (se Appendiks A) med den spørgende titel ”Blir du lönsam, lille vän?”. På billedet ses 27 stillesiddende elever disciplineret som klasse ved hvert deres bord i en velordnet bordopstilling i rækker og kolonner set fra lærerens synsvinkel uden denne ses fysisk oppe i billedet og ned mod eleverne. Et par borde er tomme og en enkelt elev sidder let drømmende og kigger ud ad vinduet, hvor både de tomme borde og kigget ud mod verden illustrerer kontrasten mellem et hierarkisk system, der læres videre, til det allerede foregående i det personlige liv. Der kan kun gisnes om, hvad det fysiske fravær og det fraværende blik er udtryk for.
Taylors management og Tillbergs skoleklasse kan i pragmatismens forståelse ses som et udtryk for et system, der producerer og reproducerer et behavioristisk stimuli-responssystem og en dualistisk arbejdsdeling. Her er standardiseringen af sprog essentielt for opbygningen af industrialiseringens hierarkier (Dlaske et al., 2016). Billederne illustrerer også pragmatismens kritik af den menneskelige interaktion med verden eller som Dewey omdøbte interaktion til – den transaktion, der finder sted mellem menneske og verden – mellem experience and nature.
Der kan med pragmatismen påpeges, at der faktisk finder en transaktion og interaktion sted i de mekaniske billeder på arbejde og uddannelse, og der i den forstand skabes mening, da selv passiv erfaring rummer viden, følelser og oplevelser. Erfaring kan således ikke afgrænses til særlige situationer. Der kan netop, som Tillberg gør med sit spørgsmål ”Bliver du lönsam, lille vän?”, spørges til, hvilken form for kvalifikation, socialisering og subjektivisme, der erfares, kommunikeres og dannes vaner omkring. En afgørende kritik i Deweys pragmatisme er i den sammenhæng, at det mekanisk rationelle syn opdeler verden med konsekvenser for mennesket.
Set igennem min Taylor-analogi så bliver konsekvensen af den videnskabelige managementform, at manageren skal tænke og arbejderen udføre. I det Tillbergske billede
17
fortæller læren og børnene, objektificeret som elever, modtager. Pragmatismen har et væsentligt andet værdisyn på menneskets virke i verden – en axiologi, der samler værdisætninger (aksiomer) om handling, erfaring, kommunikation og mening.
En axiologi af handling, erfaring, kommunikation og mening
Med pragmatismen vægtes eksperimenterende processer, der leder til forskellige handlemåder og måder at reflektere og forstå på. Handling er således ikke et spørgsmål om tavs viden. Viden er aktiv også selvom den ikke er bevidstgjort, og eksisterer som selvfølgelige vaner. Dewey taler således om handling, der fører habits med sig, men også at handling kan transcenderes til intelligent handling. Jeg vender tilbage til en uddybning og applicering af dette aspekt i analysens tredje del. Handlingselementet har implikationer for forståelsen af, hvordan idéer og artefakter i eksperimenterende entreprenørielle processer får mening. Fra effektuationteorien, der hviler i pragmatismen fremhæves bl.a., at:
[A]ction is necessary for ideas to matter and words to acquire meaning; and action transforms matter and experience into useful artifacts. This effectual action may however, find its distinct philosophical stance in pragmatism (Sarasvathy, 2008, s. 190).
I pragmatismen er den menneskelige erfaring væsentlig. Samtidig betragtes erfaringen som fremtidsrettet, men netop forankret både i erfaring og endvidere i aktuelle situationer. Der tales derfor om pragmatismen som en filosofi, der er ”open-ended”, hvor mennesket lever ”forward”
mod det ukendte og kontingente (Elkjær, 2009; Sarasvathy, 2001). Erfaringen er ikke afkoblet fortiden, den er kontinuerlig og sammenhængende og danner derfor bagrund for, at viden kan guide fremtidige handlinger samtidig med, at de aktuelle situationer er unikke (Elkjær, 2009, s.
80). De unikke situationer kræver således strategier, måder at undersøge på (hos Dewey inquiry) og forholde sig til det ukendte på. Sarasvathy citerer William James i den henseende som udtryk for, hvordan pragmatismen netop kan ses som en open-ended metode for handling, hvor artefakter skabes som del af menneskets løbende erfarings-strøm:
But if you follow the pragmatic method, you cannot look on any such word as closing your quest. You must bring out each word its practical cash-value, set it at work within the stream of your experience. It appears less a solution, then, than as a program for more work, and more particularly as an indication of the ways in which existing realities may be
18
changed. Theories thus become instruments, not answers to enigmas, in which we can rest. We don’t lie back upon them, we move forward, and, on occasion, make nature over again by their aid. Pragmatism unstiffens all our theories, limbers them up and sets each one at work (James, 1907, s. 21, i: Sarasvathy, 2008, s. 185)
Fra de to ovenstående citater fremstår koblinger til et kommunikationssyn, der ses ekspliciteret hos Dewey. Teorier bliver instrumenter, fordi viden er kommunikation mellem mennesker og ikke blot objektive entiteter. Meningsskabelse, som jeg citerer med Sarasvathy ovenfor i det første citat, gøres mulig igennem kommunikationen mellem partnere, hvilket Dewey udfolder i
”Experience and Nature” (Dewey, 1929/2013, kp. 5). Herfra fremgår det, at kommunikation er bundet i transaktionen mellem subjekt og verden og til sprog og diskurs, som Dewey benævner
”the tool of tools”, fordi anvendelse og redskaber, ”utensils” hænger sammen med den retning, der gøres mulig via tale, ”speech”. Denne tale skaber retning og anvisninger, der i handling får sin mening fra interaktionen mellem mennesker (Dewey, 1929/2013, s. 217). Begivenheder får derfor deres mening igennem sociale interaktioner:
Communication is consummatory as well as instrumental. It is a means of establishing cooperation, domination and order. Shared experience is the greatest of human goods (Ibid., s. 254).
Mening eksisterer således ikke som et objekt eller er given en gang for alle. Mening fremkommer i kommunikativ handlen: ”[T]o fail to understand is to fail to come into agreement in action; to misunderstand is to set up action at cross purposes” (Ibid., s. 229). Jeg vender i teoriafsnittet og analysen tilbage til dels skabelse af artefakter som del af en meningsdannelse, men også hvordan netop det dynamiske forhold, der berører handling, mening og kommunikation mellem studerende og verden er konstituerende for værdirealiseringen af projekter, men også konstitueres af samspillet mellem værdier fra aktører, rammer og projekter jf. første del af undersøgelsesspørgsmålet.
Pragmatismen som refleksiv analytisk tilgang
Dewey er ofte kædet sammen med betegnelsen learning by doing, som udtryk for erfaringsbegrebet, men dette er en reduktionistisk udlægning af pragmatismen, jf. også idéen om at der kan sondres mellem handling og intelligent handling. Det er så velkendt en
19
formulering, at det er værd at fremhæve, at Dewey selv mener, at den praktiske gøren også har med analyse at gøre. Den analytiske forståelse har betydning for Deweys uddannelsestænking, da uddannelse influerer på den menneskelige forståelse:
Only analysis shows that the ways in which we believe and expect have a tremendous affect upon what we believe and expect. We have discovered at last that these ways are set, almost abjectly so, by social factors, by traditions and the influence of education. Thus we discover that we believe many things not because the things are so, but because we have become habituated through the weight of authority, by imitation, prestige, instruction, the unconscious effect of language, etc. (Dewey, 1929/2013, s. 39).
Pragmatismens analyse sigter således på at se, hvad der opleves som naturgivne størrelser, som udlægninger af menneskelige valg (”choice”) og som kan kaste lys på konsekvenserne af erfarende processer. Refleksionen spiller i Deweys empiriske metode en særlig rolle som udtryk for en videnskabelig tilgang. I den refleksive analyse skabes en abstraktion eller en art objekt af den primære erfaring i en relation Dewey kalder ”organisk respons”, der kan kaste lys på eller i det omfang, det er nødvendigt regulere kommende primære erfaringer og handlinger i det menneskelige neksus mellem subjekt og objekt (Ibid., s. 44). Videnskabsteoretisk skal dette forhold hos Dewey ifølge Bente Elkjær ikke forveksles med erfaring som et epistemologisk koncept, hvor formålet med refleksion er produktion og tilegnelse af viden som det ses i Kolbs sekventielle læringscirkel (Elkjær, 2009, s. 79). Deweys erfaringsbegreb er ifølge Elkjær ontologisk og baserer sig på den transaktionelle relation mellem subjekt og verden (Ibid.). Biesta
& Burbules pointerer, at netop denne distinktion i Deweys philospohy of action har afgørende betydning for uddannere og uddannelsesforskning, der er optaget af viden i praksis, fordi tilegnelse af viden sker igennem handling (Biesta & Burbules, 2003, s. 9). Hvis der ifølge Biesta
& Burbules kan tales om en ny epistemologi er det essentielt, at synet ikke forveksles med den epistemologiske Decartianske forståelse af hjernen, hvor mennesket tilegner sig viden fra en materiel verden uden for denne hjerne (Ibid.).
Når Dewey skriver om den empiriske metode og primære erfaringer, er det på ingen måde en afvisning af teori. Pragmatismens syn anskuer praksis og teori som en dynamisk helhed. Viden har både sit historiske ophav, indgår i løbende refleksive undersøgelser af verden, hvor Dewey historisk tog eksempler fra naturvidenskaben og argumenterer for en metodisk undersøgende
20
tilgang, der både undersøger det primære erfaringsfelt, anvender teorier og som nævnt bøjer resultater tilbage til erfaringsverdenen. Dewey henviser bl.a. til Darwin, hvis viden i første omgang forstyrer kendte konventionelle antagelser og endvidere henviser han til Einstein, der på baggrund af teoretiske udregninger sender en ekspedition til Sydafrika for at observere lysets ekliptiske afbøjning i sin rå, førstehåndserfaring. Pragmatismens standpunkt sættes i den sammenhæng i kontrast til videnskabelig metode, der alene teoretiserer over verden (Dewey, 1929/2013, s. 29-30).
At forstå kulturel mening
Dewey pointerer, at vi ikke konstant kan afklæde os selv analytisk fra de intellektuelle vaner, vi tager på og bærer, når vi assimilerer vores egen kultur i den tid, vi lever i, og på de steder vi lever. Men for at føre vores kulturer videre på en velovervejet måde, må vi ifølge Dewey indimellem afklæde os nogle af vores vaner. Han skriver:
But intelligent furthering of culture demands that we take some of them off, that we inspect them critically to see what they are made of and what wearing them does to us (Ibid. s. 66-67).
I forlængelse af Deweys kulturelle refleksion vil jeg her efterfølgende foretage et rewiev af entreprenørskabsbegrebets historie for at kunne arbejde med den baggrund, der ligger til grund for entreprenørskabsbegrebets udfoldelse i uddannelsessessektoren. Det fører videre i et review af entreprenørskabsbebegrebet i videregående uddannelser.
21
3. Review – Et heterogent entreprenørskabsbegreb
Entreprenørskabsfeltet er heterogent med multible analyseniveauer og diskussioner om feltets grænser (Landström, 2005; Landström & Benner, 2010), hvilket åbner for diskussioner om feltet rent faktisk skal ses som et felt i sig selv. Shane & Venkataramans (2000) indflydelsesrige artikel om mulighedsbegrebet, som jeg vender tilbage til senere, indledes således med at konstatere, at entreprenørskab er blevet et bredt label, som huser et sammensurium af forskning. Den forskningsmæssige udvikling har især siden 1980’erne været i kraftig vækst (Davidsson, 2004) med en nærmest eksponentiel vækst fx målt på publicerede artikler, konferencer og journals (Landström & Benner, 2010) og med stor mobilitet af forskellige fagligheder ind og ud af feltet (Landström, 2005). Entreprenørskab ses på den baggrund som et flertydigt og multiplying fænomen (Steyaert & Hjort, 2003; Landström, 2005; Hjort, 2012).
Davidsson (2004) citerer fra en indholdsanalyse (Morris, Lewis & Sexton, 1994), en række af de mest almindelige definitoriske nøgleord, der skitserer bredden i betydninger: ”start, form, create, new business, innovation, new product, new market, pursuit of opportunities, risk taking, risk management, uncertainty, pursuit of profit, personal advantages, new production methods, management, coordination of resources, value creation” (Davidsson, 2004, s. 2).
Davidson påpeger, at under betydningerne ligger der to sociale virkeligheder, der definerer to retninger i entreprenørskabsforskningen, hvor:
1. Entreprenørskab fungerer som beskæftigelse, selvstændigt virke, opstart af virksomheder, dvs. ”independent business” som karrierevej.
2. Entreprenørskab fungerer som fornyelse af samfund og økonomi, fordi aktører på mikro- niveau får forandring til at ske, og hvor omkringliggende strukturer, markeder og organisationer enten faciliterer eller forhindrer muligheder for individuelle handlinger (Davidsson, 2004, s. 4).
Den tidlige udvikling af entreprenørskabsbegrebet sker omkring individet, og hvad der ligger ”at the heart of the everyday affairs of production and exchange” (Foss & Klein, 2010, s. 101,106) og entreprenørskab som en overvejende samfunds- og makroøkonomisk funktion. Jeg vil i det følende vende mig mod tendenser fra denne udvikling. Først omkring tidlige etymologiske rødder (fx Cantillon, 1755). Dernæst følger jeg til dels Richard Swedbergs (2000) og Hans Landströms (2005) historisk baserede reviews samt Landström & Benners (2010) opdeling af
22
entreprenørskab i en klassisk økonomisk æra (1870-1940), en social- og samfundsfaglig æra (Social Science) (1940-70) og en management æra (1970-). Jeg inddrager perspektiver på den nyere tilgang effektuation (Sarasvathy, 2001), der som niche har oplevet en fremgang i udbredelse og fået væsentlig indflydelse på uddannelse. Jeg fremhæver desuden diskursive tilgange, der bl.a. ikke har været så synlige i de nævnte samfundsfaglige og økonomiske historiske reviews (Landström, 2005; Landström & Benner, 2010; Swedberg, 2000).
Økonomisk æra (1870-1940) - De tidlige entreprenørskabstænkere
Marked og samfund står centralt i den historiske udvikling af begrebet sammen med en diskussion om samfund, økonomisk og social udvikling på makroplan er i tilstande af equilibrium eller disequilibrium. Entreprenørskabsbegrebet er dog i sit etymologiske udgangspunkt mere mikroorienteret. Det optræder således i form af det franske verbum, entreprendre, første gang i ”Dictionnaire de la langue francaise” år 1437, hvor entreprenøren er: ”Celui qui entreprend quelque chose”, der senere i det 14. og 15. århundrede i den engelske sprogbrug kommer til at betyde, at nogen tilgår noget, ”undertake”, hvor entreprenøren således er en ”undertaker”, mens det i det 18. århundrede kobles med ”adventure”, og entreprenøren som en ”adventurer”
(Landström, 2005, s. 8-9). En afledt betydning ses i moderne brug ofte som venture med konnotationer til entreprenørskab som rejse, ”journey” (Dodd, 2002), opdagelsesrejsende
”explores” på ”voyages” (Sarasvathy, 2008, s. 73).
Entreprenørskabsbegrebets makro-funktionelle semantiske ophav placeres i en økonomisk teoriudviklingstradition med Richard Cantillon, irsk-født bank- og forretningsmand, bosat i Paris, der ses som den første forfatter, der præciserer den økonomiske mening i entreprenørskab med
”Essai sur la nature du commerce en général” (Cantillon, 1755; Landström & Benner, 2010, s.
18). Entreprenøren er én ud af tre markedsagenter med landejere og arbejdstagere som de to andre, hvor entreprenøren udveksler, skaber profit, køber lavt – sælger højt, arbejder i usikkerhed og skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel (Landström & Benner, 2010, s.
18). Foss & Klein (2010) fremhæver, at hos Cantillon er konfrontationen med usikkerhed central, hvilket gør, at Cantilllon ser entreprenørskabsfunktionen som omhandlende en bred skarre af mennesker, og således endda kan udgøres af ”Beggars and Robbers” (Foss & Klein, 2010, s. 100).
Cantillons økonomiske tanker delte et interessefællesskab med de økonomiske Fysiokrater (natur+styre) ledet af Francois Quesnay, hvor naturen og mere konkret landbruget er kilde til
23
den økonomiske vækst. Landmænd blev af Quesnay betragtet som entreprenører (Landström &
Benner, 2010). Endnu en fransk pioner Jean-Baptiste Say (1767-1832) så entreprenøren som en koordinator af produktion og distribution, hvor entreprenørskabsfunktionen består i at koordinere produktionsfaktorer til en organisation, der dog i teorien ender med at blive en art overordnet kontrollant og administrator (Landström & Benner, 2010, s. 18).
Entreprenørskab som økonomisk funktion - Indflydelsen fra den østrigske skole
Den økonomiske æra tager særligt fart med en særlig indflydelsesrig udvikling omkring den østrigske økonomiske skole fra sidst i det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede.
Subjektivisme, individualisme, menneskers perceptioner, handlinger som del af sociale relationer og menneskers praktiske viden fremhæves bl.a. som vigtige for økonomisk forståelse og entreprenørskab (fx Carl Menger - ophavsmand til den østrigske skole; Friedrich von Wieser (1851-1926); Eugen von Böhm-Bawerk (1851-1914); Ludwig von Mises (1881-1973); Friedrich von Hayek (1899), Israel Kirzner (1930-), Ludwig Lachmann (1906-1990), Murray Rothbard (1926-1995)) (Landström & Benner, 2010, s. 23; endvidere Foss & Klein, 2010, for en uddybning af den østrigske skole).
I dag er Israel Kirzner bl.a. med bogen ”Competition and Entrepreneurship” (1973) central eksponent for den østrigske skole (Landström & Benner, 2010). Han udgør ifølge Foss & Klein (2010) en af de mest indflydelsesrige moderne tolkninger af entreprenørskab med rødder tilbage til nævnte Cantillon, Mises’ (1949) mere spekulerende entreprenør og han viderefører, ifølge Foss & Klein, F. Hayeks’ syn på markedskonkurrence som en løbende dynamisk proces af
”discovery and learning” (Foss & Klein, 2010, s. 98). Med Foss & Klein vil jeg fremhæve to strenge, der giver forskellige perspektiver og vægtninger på den økonomiske funktion.
Entreprenørskab som alertness
Hos Kirzner er entreprenøren alert i forhold til at identificere muligheder, hvor det er identificeringen af et hul mellem udbud, efterspørgsel og behov, der gør entreprenøren i stand til at skabe markedsequilibrium. Det er ifølge Foss & Klein (2010, s. 99) det højere niveau af markedsequilibrium Kirzner vil forklare snarere den entreprenørielle funktion som del af mere eksperimenterende praksisser. Begrebet om alertness skal derfor ses som en metafor, der er i stand til at forklare den rene entrepenørielle funktion ex post, hvor det rene sigter på, at
24
entreprenøren ikke investerer under usikkerhed (som funktion til at drive markedsøkonomi), men er en agent, der alene opdager profitable muligheder. Foss & Klein taler om
”entrepreneurship as alertness to profit opportunities created by disequlibrium”, som de mener skal ses som en ”Wieser-Hayek-Kirzner” streng, der understreger betydningen af viden, opdagelse af muligheder og proces (Foss & Klein, 2010, s. 102-104). Som vi skal se dukker indsigter fra denne streng op i forskellige varianter særligt fra omkring år 2000 i management- æraen i et discovery-perspektiv.
Entreprenørskab som judgment
Den anden streng benævnes ”Böhm-Bawerk, Mises and Rothbard”, der igen understreger entreprenøren som del af en equilibrerende proces og funktion, men kobler det med en mere risikoorienteret funktion, der omhandler investeringer og spekulationer i prisstrukturer (Mises, 1949). Foss & Klein kæder dette sammen med betydningen af evnen til at fungere under usikkerhed, hvor ”entrepreneurship is judgment over the deployment of resources, not alertness per se” (Foss & Klein, 2010, s. 103). De citerer særligt Rothbard (1985), der direkte kobler entreprenørens person, egne midler og kapital sammen med faktiske muligheder for at skabe profit, hvorfor der også ses en parallel til Richard Cantillons vægtning af usikkerhed i entreprenørskab.
Den østrigske økonom Joseph A. Schumpeter
Set i et nutidsperspektiv kan der rimeligvis også tales for en Schumpeter-streng. Joseph A.
Schumpeter trækkes i dag ofte frem som en hovedfigur i entreprenørskabsbegrebets udvikling herunder betydningen for syn på innovation og invention (Swedberg, 2000; Blaug, 2000), hvorfor jeg også giver Schumpers tanker lidt mere plads. Schumpeter placeres mere som hovedfigur og som fader til aktuelle forståelser end som egentlig del af den østrigske skole, selvom han ligesom Mises var studerende hos Böhm-Bawerk (Klein & Foss, 2010, s. 103).
Schumpeter er i begyndelsen af 1900-tallet indskrevet på University of Vienna på jura, der huser økonomistudiet, og på det tidspunkt centrale skikkelser fra den østrigske skole (Menger, Böhm- Bawerk, Wieser) (Ibid). Selvom Schumpeter modtog sin doktorgrad som 23-årig i 1906 bliver han ikke tilbudt en akademisk position på universitetet (Landström & Schön, 2010, s. 385) og han kædes i ligeså høj grad sammen med et engagement ved det i 1948 senere udviklede Research
25
Center in Entrepreneurial History ved Harvard University. Schumpeter er i sin samtid overskygget af John Maynard Keynes’ ”General Theory of Employment, Interest and Money”
(1936/73). Landström & Schön (2010) peger på, at hvor Schumpeters idéer ikke slår an i forhold til udfordringer under Den Store Depression i 1930’erne og Keynes på den tid har en mere appellerende normativ økonomisk teori, har Schumpeter siden 1970’ernes økonomiske smalhals og især siden midten af 1990’erne nu opnået flere citationer end Keynes.
Schumpeterske grundidéer
Schumpeter vil grundlæggende skabe en ny økonomisk teori, som et tankegods i modsætning til økonomen Léon Walras’ forståelse af, at samfund responderer på udefrakommende stimuli, tilpasser sig disse hvorved et eksisterende equilibrium bliver erstattet af et nyt equilibrium.
Schumpeter påviser, at ændringer sker indefra i det økonomiske system, hvorved disruption og forandringer opstår som del af indre dynamiske drivkræfter (Swedberg, 2000, s. 12-14), hvilket er en tanke omkring kaptitalens natur han henter inspiration til hos Karl Marx og the German Historical School (Landström & Benner, 2010, s. 22). Modsat fx Kirzner er entreprenørens funktion således rettet mod at skabe disequilibrium snarere end equilibrium.
Schumpeter kan ses i en første periode fra hans bog ”The Theory of Economic Development” i 1911 til ca. 1940 (Swedberg, 2000). Her fremkommer synet på entreprenøren som en funktion, der samtidig er koblet med innovationsbegrebet som titlen på et centralt kapitel udtrykker:
”Entrepreneurship as innovation” (Schumpeter, 1926, 1934, Swedberg, 2000). Heri fremstilles den kendte forståelse af innovation som nye kombinationer, og hvor den ligeså kendte udførende entreprenørielle funktion fremhæves. Det er: ”[…] the carrying out of new combinations that constitutes the entrepreneur” (Schumpeter, 1934).
Entreprenørskabsfunktionen er noget man er, når man handler disse nye kombinationer ud, og det er derfor ikke nødvendigvis noget personen er til evig tid i sit liv. At føre nye kombinationer ud i livet kan ligeledes ske fra forskellige jobfunktioner i en virksomhed (Schumpeter, 1934).
Endelig argumenterer Schumpeter for, at entreprenørens bevæggrunde ikke skal ses som et grundlæggende rationelt økonomisk motiv, men derimod som drevet af hans ønsker om at bygge sit eget kongedømme, erobre verden, og have glæde ved at skabe og få ting gjort (Schumpeter, 1934). Teoretisk og sprogligt etablerer Schumpeter en definerende mandlig kønsvinklet heltestatus omkring funktionen (Berglund & Johansson, 2012; Berglund & Tillmar, 2015).
26 Creative Destruction
Swedberg påpeger, at Schumpeter i sin anden periode fra 1940 og frem til hans død i 1950 er mere sociologisk og økonomi-historisk orienteret med fokus på samfundets institutionelle strukturer og hvilke faktorer, der medvirker stagnation i kapitalismen som socialt system (fx at der udvikles forandringsresistens, fordi mennesker vænner sig til forandringer) og rutiniseringer af virksomheders innovationsbestræbelser, fordi disse etablerer specialistteams, der skal varetage innovationsopgaven (Swedberg, 2000, s. 17). I denne periode fremhæves med bogen
”Capitalism, Socialism and Democracy” (1943) endnu et aktuelt begreb, Creative Destruction, der illustrerer, hvad Schumpeter opfatter som en grundlæggende forandrende dynamik.
Normativt sagt bør virksomheder ifølge Schumpeter have blik for den forandrende dynamik over tid i dennes dynamiske historiske konfigurationer i stedet for at holde et ensidigt fokus på eksisterende konkurrencestrukturer. Forstår virksomheder sig ikke på forandringsdynamik som en dialektik mellem det skabende og destruerende, er det som at læse Hamlet uden den danske prins (Schumpeter, 1943/2010, s. 75). Om Creative Destruction skriver Schumpeter:
[…] The fundamental impulse that sets and keeps the capitalist engine in motion comes from the new consumers’ goods, the new methods of production or transportation […]
The opening up of new markets, foreign or domestic, and the organizational development from the craft shop and factory to such concerns as U.S. Steel illustrate the same process of industrial mutation - if I may use that biological term – that incessantly revolutionizes the economic structure from within, incessantly destroying the old one, incessantly creating a new one. This process of Creative Destruction is the essential fact about capitalism. It is what capitalism consists in and what every capitalist concern has got to live in (Schumpeter, 1943/2010, s. 72-73).
Citatet konnoterer på trods af tidsforskydningen den nutidige aktualitet og popularitet om diskussioner af innovation, vækst og disruption, hvilket nærmest i sig selv bekræfter, at innovation og nye idéer må ses igennem deres historiske konfigurationer. I tidsforskydningen ligger også, at entreprenørskab forsvandt ud af mainstream-økonomi og dennes regnemodeller (Baumol, 1968; Swedberg, 2000, Landström & Benner, 2010). Der opstod dog nye tendenser i forskningen med bl.a. sociologiske og psykologiske interesser som bærende i en social- og samfundsfaglig æra.
27
Social- og samfundsfaglig æra (1940-70) - Strukturelle aspekter
Generelt har entreprenørskabsemnet ifølge professor i økonomisk sociologi Richard Swedberg (2000) historisk ikke haft nogen særlig popularitet i sociologien. Men Max Weber (1864-1920) ser faktisk den dikotomi mellem forandringsrestistens og innovation som Schumpeter peger på (Weber, 1978), fordi entreprenøren, i den Weberske bureaukratiopfattelse, betragtes som den eneste type, der formår at undslippe sig bureaukratiets rationelle viden (Bröckling, 2016, s. 75).
Entreprenøren kan i den optik ses som en strukturel modvægt til bureaukraten, som en funktion, der forhindrer at bureaukratiet (statsligt og privat) ikke stivner, udvikler repressivt politisk klima eller får den kapitalistiske økonomi til at gå i stå (Swedberg, 2000, s. 27; Landström & Benner, 2010). Dialektikken kan i undervisningssammenhæng skabe et særligt paradoks, da der kan være tendenser til at den ”mytiske entreprenør” rationaliseres i undervisningsverden, hvor det i det Weberske perspektiv egentig er netop disse rationaliseringstendenser entreprenøren skal udfordre (Swedberg, 2000, s. 28). Ifølge Swedberg bliver grundlaget for dette syn lagt af Weber med ”The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism” (1904-5) i analysen af, hvordan en religiøs indflydelse påvirker holdning til arbejde og indtjening i et samfund (Swedberg, 2000, s.
26-27).
Landström & Benner (2010, s. 27) viser, at den historisk sociologiske interesse fader ud med en tese om, at Alfred Chandlers (professor, MIT) (1962) får sat en dagsorden, der drejer interessen mod større organisationer, strategisk management og multidivisionale firmaer (Galambos, 1970). Det er dog værd at bemærke at en række sociologiske emner og forskere stadig har generel aktuel bevågenhed fx interessen for entreprenørskab og netværk (se endvidere Swedberg, 2000). Entrprenørskabsfænomenet løftes endvidere i Social Science særligt af adfærdspsykologi og social psykologisk forskning, der præger mange nutidige diskussioner af entreprenørskabets ontologi (Landström & Benner, 2010, s. 29). Jeg vender mig her efterfølgende mod hovedtendeser herfra.
Psykologiske træk
Den psykologisk funderede forskning, eller the trait approach (Gartner, 1988), der også involverer kognitive perspektiver, løftes generelt af kvantitative forskningsstudier med interesse for, hvordan variabler determinerer bestemt adfærd. Den økonomiske funktion er her ikke i sig selv analyseobjektet, men udgøres derimod af forsøg på at indkredse særlige psykologiske træks påvirkning på økonomisk vækst (fx McClelland, 1961; Hagen, 1962; Brockhaus, 1982; Brockhaus
28
& Horwitz, 1986). David McClelland er med bogen ”The Achieving Society” (1961) ofte fremhævet som en hovedfigur og som en af de første til at foretage empiriske adfærdsstudier i relation til entreprenørskab (Landström, 2005, s. 40). Herfra er McClellands ”need for achievement” (nACH) en hovedvariabel til at forklare entreprenørers motivation, hvor et personligt behov for at præstere betragtes som afgørende drivkraft. Det er dog aldrig blevet bevist, og derfor anerkendt, at der skulle være særlige determinerende personlighedstræk, der er afgørende for at blive iværksætter set i forhold til en befolknings øvrige ageren som helhed (Landström & Benner (2010, s. 28).
Forskning og praksisdiskussioner ud fra et psykologisk perspektiv er dog langt fra forsvundet. I den psykologiske diskurs optræder fx det mere populære begreb mindset og her er interesse for, hvordan et mindset fungerer og konstrueres (Jonson & Delmar, 2010, s. 289-290) og har betydning for tænkning og handling (Krueger, 2007). Sagt mere overordnet koncentrerer forskningsinteressen sig i stedet mere om, hvordan mennesker selv-regulerer i situationer og processer - a self-regulation perspective (Jonson & Delmar, 2010), hvor forskningsinteressen i stedet for at definere stabile personlighedstræk er interesseret i at forklare sammenhængen mellem entreprenørskab og intentioner samt sammenhængen mellem opfattelser (perception) af egne evner og entreprenørskab. Særligt to hovedgrene til forklaring af entreprenørers baggrund for handlinger har domineret forskningen, nemlig Theory of Planned Behaviour (TPB), med forskning i hvordan ”attitudes, social norms, and perceived behavioral control” påvirker intentioner om opstart af virksomhed (Ajsen, 1991, 2002; Krueger, Reilly & Carsrud, 2000) og Social Cognitive Theory (SCT) med fokus på self-efficacy (Bandura, 1993, 1995; Moberg, 2014).
Som en modpol til det individuelle fokus fremkommer en tydeligere interesse for et procesperspektiv (Stevenson & Jarillo, 1990; Bygrave & Hofer, 1991), med især to retninger med fokus på henholdsvis organisationers tilblivelse og muligheder (Landström, 2005), men hvor muligheder som vi ser nedenfor i managment æraen spalter sig yderligere som discovery, creation og effektuation.
Management æra (1970-)
William B. Gartner (1988) argumenterer med den skelsættende artikel ”Who is an entrepreneur? Is the wrong question” for, at entreprenrøskab ikke skal forstås som særlige træk, hvor nogle mennesker kan opgøres til en beholder, der indeholder mere eller mindre
