Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Gamle hjemløse skal have deres eget
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Nyt håb i Sidegaden
Gennem 20 år har Pernille Kent Molsen og hendes kolleger gjort en forskel i Sidegaden
'+#?6CJ6G+)#uG<6C<
& (
& -
IE9?7BF £: 7 =E=;D
(
(%(&&- '+#?6CJ6G
>HHC%&%*"*(..
7dilWhi^Wl[dZ[
;dgWjcYh[dgbVcY
@^ghiZcC^hhZc H[ZWaj_ed
?ZchC^ZahZcgZYV`i³g
@jgiAVYZ[d\ZY AdcZBVg^ZEZYZghZc
@Vg^VccZ7Zc\ihZc7aZb BWoekj
7dY^a=ZhhZaWd Ij_bb_d]iWddedY[h
AZcZ?ZchZc!9ViV\gV[6jc^c\6H!
:cZg\^kZ_,*!-.+(6jc^c\
Ia[#-,.*****!
[Vm-,.***)) VccdcXZg5YViV\gV[#Y`
A²hZg^cYa²\!Vgi^`aZgd\
VcbZaYZahZgZg^``Zc³YkZcY^\k^h jYign`[dggZYV`i^dcZchZaaZg dg\Vc^hVi^dcZchbZc^c\#
GZYV`i^dcZceiV\Zgh^\^ciZi VchkVg[dgjde[dgYgZi^cYhZcYihid[#
6aaZVgi^`aZg^HdX^Vae²YV\d\Zc
`VcYZhjYZcÒcYZh^WaVYZih ZaZ`igdc^h`ZVg`^ke^ciZgcZiiZi lll#ha#Y`
7Zh[ii[
HdX^Vae²YV\d\Zc 7gda²\\Zghig²YZ.!
&'&&@³WZc]Vkc@
Ia[#((.+'-%%`a#&%"&*!
IZaZ[Vm/((.+'..- gZYV`i^dcZc5ha#Y`
lll#ha#Y`
7Xedd[c[dj 6WdccZbZciheg^h'%%,/
,-(!%%`g#^c`a#bdbh'+cjbgZ A³hhVa\/(*!%%`g# edgid Jhoae]fheZkaj_ed 9ViV\gV[6jc^c\6H EfbW]
))#.%(^eZg^dYZc
&#&#%+"(%#%+#%+
GZYV`i^dcZcV['$%, ZgV[hajiiZiY#&-#&#%,#
9ZVYa^cZ[dga²hZgWgZkZd\
hi^aa^c\hVccdcXZg[dg($%,!YZg jY`dbbZgYZc.#[ZWgjVgZg bVcYV\YZc'.#_VcjVg`a#&'#
9ZVYa^cZ[dg)$%,ZgbVcYV\YZc&'#
[ZWgjVg`a#&'#
<ehi_Z[\eje0 Jag^`?VcioZc
BZYaZbV[
9Vch`
;V\egZhhZ[dgZc^c\
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
En ekstra indsats
Vores arbejdsområde vokser. Sidste år blev der knap 1000 flere stillinger på de socialpædagogiske tilbud rundt omkring i landet. I samme periode er to årgange nye pædagoger kommet ud fra semi- narierne. Vi bliver med andre ord flere og flere socialpædagoger.
Siden forbundet blev dannet i 1981, er vi vokset år for år, og det går stadig fremad. Men også hos os er der brug for, at vi gør noget særligt, hvis den gode udvikling skal fortsætte. Vi vokser ikke læn- gere så hurtigt. Medlemmerne kommer ikke af sig selv i samme tempo som før.
Om får år forsvinder store årgange ud af systemet, fordi de går på pension eller efterløn. Vi får brug for mange nye medlemmer, hvis vi vil blive på det niveau, vi har i dag. Heldigvis har vi en god fornem- melse af, hvor vi kan finde dem.
Da vi lavede forbundets nye struktur med de ti større kredse, var vi også inde at se på registreringen af medlemmerne. Vi kan se, at der er områder og arbejdspladser, hvor det ikke er alle, der melder sig ind i det faglige fællesskab. Også når det gælder de nyuddannede, er der brug for, at vi sætter ekstra ind ude på seminarierne.
I disse år er det vigtigere end nogensinde, at socialpædagogerne har en klar faglig profil. Næsten alle står vi nu over for nye arbejdsgivere i kommuner og regioner – arbejdsgivere, som måske er lidt usikre på, hvad vores fag kan, og hvad vores arbejde egentlig går ud på. Det bedste for os alle er, at de møder en gruppe medarbejdere, som står sammen om et solidt fagligt fællesskab.
Så til alle jer, der allerede er medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund: se jer omkring og tag en snak med de kolleger, som ikke er med. Brug chancen til at få jeres kreds ud at fortælle, hvad fællesskabet kan tilbyde. Ved samme lejlighed kan I så fortælle os, hvilke forventninger I har til jeres forbund.
Vi ved, at medlemmerne i stadig højere grad efterspørger konkrete værktøjer i det daglige arbejde og individuel hjælp til at planlægge karriere eller jobskift. Derfor udvikler vi også flere og flere tilbud i den retning: Jobsporet, jobformidlingsprojektet og Socialkortet for blot at nævne et par stykker.
Vores indflydelse afhænger blandt andet af, om vi alle er med.
Heldigvis er vi godt med på de fleste arbejdspladser, men det kan vi godt gøre lidt bedre.
6[@V_H`dk;gZYZg^`hZc
;dgWjcYh`VhhZgZg
K OMMENT AR
;DID/K>7:@:ID;I
>Y^hhZgZgYZik^\i^\ZgZZcYcd\Zch^cYZ!VihdX^Vae²YV\d\ZgcZ
]VgZc`aVg[V\a^\egdÒa#
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D )
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
INDHOLD
;DID/JAG>@?6CIO:C
&* C7H=?D7B?I;H;:;
BdgÄ;VgÄ7VgcÄWji^``ZcZgZiV[YZi^aiV\
H^YZ\VYZegd_Z`iZieKZhiZgWgd^@³WZc]Vkc]Vg hVi^k²g`[dgVi]_²aeZbVg\^cVa^hZgZYZbZc"
cZh`Zg[dgVi`dbbZ^WZh`²[i^\ZahZd\[Zi hdX^VaiWZYgZa^k#
&* Får nyt håb i Sidegaden
'& Rummelighed for de marginaliserede
'( IJE<C?I8HK=;H;
Ryk tilbage til start
'* AL7B?J;JIH;<EHC Personlig guide til udsatte mennesker
'* JL#I£HIOD
Erhvervsmand viser interesse
'+ ?DJ;HD7J?ED7BJ
=jcWdge&*#gb^Yi^YZcWgVh^a^Vch`Zhajb!
WaVcYi`g^b^cZaaZd\\VYZW³gc#IgdeZkVgbZc i²gZge]ZcYZ!d\[Vb^a^Zd\kZccZgZgijh^cY"
k^hV[`^adbZiZgWdgiZ#
BZchdX^Vae²YV\d\@^ghiZcHdakZ^\AVghZc [VaYi[dgaVcYZi!WdhViiZh^\YZg[dgVi]_²aeZ
\VYZW³gcZcZÄd\YZgZg^``ZjYh^\ii^a!Vi]jc
`dbbZg]_Zbi^a9VcbVg`[dgZa³W^\#
HdX^Vae²YV\d\Zc]Vgb³Yi]ZcYZ#
'+ Frygt ingen hindring
'. >@;CB¤I
¢aYgZ]_Zba³hZÄ[gV)%gd\deZ[iZgÄWZÒcYZg h^\cZYZghi^]^ZgVg`^Zie]ZgWZg\Zgd\kVgbZ"
hijZg!d\YZeVhhZg^``Z^cY^YZcVab^cYZa^\Z
²aYgZ[dghdg\#9ZZgcZYha^YiZd\[nh^h`hkV\Z#
9Zik^hZgZcjcYZgh³\ZahZ!hdbhZc^dg[dgh`Zg
<Zdg\ZL#AZZhdc]VgaVkZi[dg@^g`Zch@dgh"
]²g#A³hc^c\ZcZg!ViYZ²aYgZ]_Zba³hZ[gZi hiZY!hdbZgYZgZh#
'. Gamle hjemløse skal have deres eget
(' DO;8¤=;H
(( IODIFKDAJ
En censor gi’r op
() :;87J
;DID/8DADJG7DMEG>K6I;DID
* I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
Ieb^Wjj[d
CgbVcig²YZg^cY^Wji^``ZcHVmd\VYZ-&Äe
]_³gcZiV[HVmd\VYZd\>hiZY\VYZÄZgYZi[³ghiZ bVcWZb²g`Zg/9j[iZc#
9j[i`dbW^cVi^dcV[[g^h`WV\k²g`![g^h`Z\g³ci"
hV\Zg!i³ggZYZjgiZg!da^Zgd\b^a_³kZca^\Zh²WZg#
9ZgZ[iZghncZiV[YZd[iZ[VgkZhigaZcYZZaaZg VcYZgaZYZhjYhZZcYZkVgZg#BVcZg`dbbZi
^cY^]ZahZ`dhiWji^``ZcHda]ViiZc!YZgZgZcV[
KZhiZgWgdh²aYhiZV[h^cVgi#
9ZgZgd\hZijYkVa\V[hjcYW³gcZbVYd\
ig²aZ\Zi³_i^ahbW³gc!a^\ZhdbbVc`Vc[
W³\Zgd\WgdX]jgZgdb!]kdgYVcbVch`VWZgd\
WZkVgZgZihjcYi]ZaWgZY#
=ZghZh[dgVcWji^``Zc[gVkZchigZ/EZiZg=#
;a^cYi!odcZiZgVeZjid\Wji^`hVhh^hiZci!HVgV HeZnZg!Wji^`hVhh^hiZcid\@^bA#?ZeeZhZc!
Wji^`hVhh^hiZci#
>bZgZZcY'%g]VgH^YZ\VYZ"
egd_Z`iZieKZhiZgWgdk^VV`i^khdX^Va hi³iiZ]_jaeZiW^hiVcYhbdYiV\ZgZbZY Vi[[dY[²hiZeVgWZ_YhbVg`ZYZi#
HVbi^Y^\ZgYZgh`VWiV`i^k^iZi^
WnYZaZc
6[@jgiAVYZ[d\ZY!`a5ha#Y`
;did/Jag^`?VcioZc
D
år folk kommer her, kan de fra Dag 1 sige, at jeg arbejder på café, med cykler, i butik.Man er ikke bare bistandsklient. Man har et job, man er noget. Det betyder meget for folk.
Det siger Pernille Kent Molsen, projektleder på Sidegadeprojektet – i daglig tale kaldet Sidegaden – der ligger i Saxogade på Vesterbro i København og drives af Kristeligt Studenter Settlement (KSS).
Hun er oprindelig uddannet bygningssnedker og dermed et godt eksempel på den brede faglige
baggrund, de ansatte i Settlementet og dermed også Sidegaden har .
KSS er oprettet i 1911 efter inspiration fra Lon- don, hvor der blev drevet frivilligt arbejde for dår- ligt stillede i et boligkvarter.
– Her foretog man en aktiv social støtte, det vil sige lod de dårligt stillede være aktive, i stedet for blot at lade dem få en skål suppe og lægge hånden på Bibelen, som Pernille Kent Molsen udtrykker det.
Der blev oprettet boldklubber, pensionistklub- ber og lignende. Den ånd eller den mission ligger der stadig bag KSS’ arbejde.
I_Z[]WZ[dXb[lj_b
I sommer fyldte Sidegaden 20 år. Og om årsagen til, at Sidegadeprojektet blev realiseret fortæller Pernille Kent Molsen:
– I 1986 havde udviklingen i Danmark ført til kæmpe arbejdsløshed og lukning af en masse mindre butikker – også på Vesterbro. Arbejdsløs- heden ramte især de unge. Det førte til, at politi- kerne indførte projektet “Ung i arbejde”, der i dag- lig tale blev omdøbt til “Dum i arbejde”.
Får nyt håb i Sidegaden
C7H=?D7B?I;H;:;
3
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D +
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
, I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
9W\Ied`W
A^Yia²c\ZgZcZYZ^HVmd\VYZ^cjbbZg-+d\--a^\\Zg8V[Hdc_V!YZgZga^\Zh
\VbbZahdbH^YZ\VYZegd_Z`iZiÄYZik^ah^\Z[gV&.-+#
=Zg`VcbVcbZaaZb`ad``Zc&%d\&+i^ahbeZc\Z`³WZ[dgh`Zaa^\Z[gd`dhigZiiZg ZaaZgWadi[Zc`de`V[[Zd\Zihin``Z]_ZbbZWV\iWg³Yd\a²hZYV\ZchVk^hZg#9Zg hZgkZgZh^``ZVa`d]da#
@³``ZcZihaZYZgZgegd[Zhh^dcZa!d\ZaaZghWZhigi^aWZgZYc^c\h"d\hZgkZg^c\heZg"
hdcVaZiV[bZccZh`Zg^_dWig²c^c\d\[g^k^aa^\Z#=k^hbVchdbYZaiV\Zg^_dWig²c^c\
Z[iZg[³a\ZcYZ[ghbV\[dggZhiVjgVi^dchWgVcX]Zc!`VcH^YZ\VYZc]_²aeZi^a`jghZg eÆ=diZad\GZhiVjgVcih`daZcÇ#
=Zghig[dgVcXV[Zc[gVkZchigZ/8]gZhiZc=³_ajcY!`³``ZcbZYVgWZ_YZg!HdÒZ GVhbjhhZc!`³``ZcbZYVgWZ_YZg!6ccZ£hiZg\VVgY!XV[aZYZgd\IVc_V=Vgi^\!
`³``ZcbZYVgWZ_YZg#
– For ligegyldigt, hvad de unge sagde, de gerne ville arbejde med, så var der ikke noget arbejde til dem. Og hvad var fremtidsperspektivet så?
– Så der blev indført en lov, der indebar, at havde man været tilknyttet “Ung i arbejde”, kunne man optjene retten til dagpenge. Det var jo smart for kommunerne, der på denne måde kunne få de unge ud af det kommunale system.
– Men ellers hjalp det jo ikke meget på de unges beskæftigelsessituation, konstaterer Pernille Kent Molsen.
Derfor besluttede man i KSS, at ville man gøre op med dette passivitetssystem.
– Så vi fandt i 1986 på at lave vores eget “Ung i arbejde” projekt ud fra den tankegang, at de arbejdsløse skal være aktive. Derfor begyndte vi at sætte nogle af de tomme butikker på Vesterbro i stand og genåbne dem til forskellige formål.
Der blev indrettet nye butikker, café, bad, mødesteder og etableret beskæftigelsesprojekter.
8h³dZ[h\ehWj\WhX[`Z[
– De mennesker, som kommer her, er karakterise- ret ved at være på kontanthjælp plus have andre problemer end ledighed. De kan have boligproble- mer, problemer med børnene, forældede uddan- nelser, ingen uddannelse, få eller ingen erhvervs- erfaring, gældsproblemer, helbredsproblemer, misbrug.
– Alle der kommer her ønsker imidlertid bræn- dende at få et arbejde og blive selvforsørgende.
Så vi prøver at afklare, hvad den enkeltes drøm er. Hvad ønsker de at komme i gang med? Har de energien og motivationen? Mange har faktisk en idé om, hvad de gerne vil, siger Pernille Kent Molsen.
Men uanset hvad folk ønsker at komme i gang med, så vil de starte Dag 1 i Sidegaden med en arbejdsdag.
– De får udleveret arbejdstøj og kommer ud i en butik, i caféen eller i serviceteamet. Det eneste krav, vi har til folk er, at de gør deres bedste.
– Man kan for eksempel komme i caféen, hvor lederen er professionel uddannet husholdnings- og ernæringsøkonom suppleret med efteruddan- nelser i social forståelse og indsigt.
– Det man kan lære i caféen eller i en butik er at få en struktureret arbejdsrytme og hverdag. Få styr på dagliglivet. Hvad betyder det at være en medarbejder? At have en chef? At have kolleger og at være en kollega? At være venner, kolleger, naboer, familie er alt sammen forskellige roller.
Det man siger til en ven, siger man ikke nødven- digvis til en kollega.
– Desuden forventer en arbejdsgiver, at man laver sit arbejde, selv om man måske ikke synes lige godt om alle sine kolleger.
I caféen er der således fokus på, hvordan man klarer kundebetjeningen:
– Hvordan klarer jeg, at kunden har forventnin- ger til mig?
– At de kigger på mig? 3
Ä9ZbZccZh`Zg!
hdb`dbbZg ]Zg!Zg`VgV`iZg^"
hZgZikZYVik²gZ e`dciVci]_²ae
eajh]VkZVcYgZ egdWaZbZgZcY
aZY^\]ZY#
EZgc^aaZ@ZciBdahZc
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D -
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
. I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
>lWÊi
H`gidkZg[dg8V[Hdc_VÄe]_³gcZiV[HVmd\VYZd\:hiaVcYh\VYZÄa^\\Zg=kVÉ h!YZgZgZcBdgÄ;VgÄ7Vgc"Wji^`#
=Zg`Vcb³YgZÄd\[²YgZ[dgYZchV\hh`naYd\hÄ`dbbZ^cYbZYYZgZh hbW³gcd\b³YZVcYgZ[dg²aYgZ^hVbbZh^ijVi^dc#JYdkZgZchcV`bZYYZ VcYgZ[dg²aYgZZaaZgeZghdcVaZi!`VcbVc[\gVi^hVcdcnbgY\^kc^c\!]kdgZc hdX^Vae²YV\d\!ZchjcY]ZYheaZ_Zgh`ZZaaZgZchdX^VagY\^kZg`Vc\^kZ\dYZgYdb cViiZh³kc!Vbc^c\!deYgV\ZahZ![dg²aYgZdgadkd\hVb`kZb#
:cYZaV[Wji^``ZcZg^cYgZiiZii^ahVa\V[W^aa^\i!Wgj\iW³gcZi³_#9ZhjYZcWa^kZg YZgVggVc\ZgZiWVWnhk³bc^c\!WVWngnib^`!aZ\ZhijZ!Z[iZg"[³YhZa"\nbcVhi^`d\
hnk²g`hiZY#
JYdkZgVchViiZd\[g^k^aa^\Z]Vg=kVhd\he²YV\d\hijYZgZcYZ[gV<aVYhVmZ HZb^cVg^Zi#
=Zg[dgVcWji^``Zchig[gVkZchigZ/BjhZgV[6_gjadkh`V!Wji^`hVhh^hiZcid\AdcZ EZiZghZc!Wji^`haZYZg#
– Hvordan bliver jeg bevidst om det at være ser- vicemedarbejder?
– Vil jeg helst være på lageret? Eller i køkkenet?
Hvis det for eksempel bliver afklaret, at en borger gerne vil arbejde på lager, kan Sidegaden tilbyde forskellige kurser. Det kan være et truck- certifikat eller lignende kvalifikationer, som kræ- ves i dag.
– Desuden har vi har et samarbejde med for- skellige virksomheder, der optager praktikanter, så man her kan få indtryk af det at være på en ar- bejdsplads, siger Pernille Kent Molsen.
CWd][\h_l_bb_][
Det specielle ved Sidegaden er, at der er så mange frivillige involveret. Mennesker, der har gennem- gået et beskæftigelsesprojekt, vil ofte vende tilbage som frivillige.
– Der eksisterer et helt specielt koncept af fri- villige, brugere, aktiverede og ansatte her i Side- gaden. Den måde, de blander sig med hinanden på, giver en helt speciel energi. Alle bidrager de til, at det bliver en god arbejdsdag.
– Vi kan godt kontrollere disse forskellige rol- ler. Mange har jo lyst til at yde et arbejde, selv om de har et andet forsørgelsesgrundlag – for eksem- pel pension. Her hos os kigger man ikke skævt til frivillige. Men man ville jo nok studse noget nede i NETTO, hvis jeg kom og sagde, at jeg gerne ville lave frivilligt arbejde, konstaterer Pernille Kent Molsen.
n Ä6aaZYZg`dbbZg]Zg³ch`ZgWg²cYZcYZVi[ZiVgWZ_YZ
d\Wa^kZhZak[dgh³g\ZcYZ#Hk^eg³kZgViV[`aVgZ!]kVY YZcZc`ZaiZhYg³bZg![dgi²aaZgEZgc^aaZ@ZciBdahZc!
egd_Z`iaZYZgeH^YZ\VYZegd_Z`iZi#
Ä9ZgZ`h^hiZgZg Zi]ZaiheZX^Zai
`dcXZeiV[[g^k^aa^\Z!
Wgj\ZgZ!V`i^kZgZYZ d\VchViiZ]Zg^
H^YZ\VYZc#9Zc bYZ!YZWaVcYZg h^\bZY]^cVcYZc e!\^kZgZc]Zai
heZX^ZaZcZg\^#
EZgc^aaZ@ZciBdahZc
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D /
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
' & I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
@g^hiZa^\iHijYZciZgHZiiaZbZcik^a
\ZgcZh`VWZh²ga^\ZVcYZahk^g`hdb"
]ZYZg[dgbVg\^cVa^hZgZYZeVgWZ_Yh"
bVg`ZYZi
6[@jgiAVYZ[d\ZY!`a5ha#Y`
;did/Jag^`?VcioZc
:
et er et noget andet Vesterbro, vi ser i dag, end det der eksisterede, da Sidegaden star- tede op for 20 år siden. Men opgaven med at sikre, at marginaliserede borgere lukkes ind i samfundet eksisterer stadig, siger Johannes Ber- telsen, forstander for Kristeligt Studenter Settle- ment, der blandt andet driver Sidegaden.– For 20 år siden – inden Vesterbro blev saneret og byfornyelsen satte ind – var alle borgerne mere eller mindre marginaliserede og socialt belastede.
I dag er det ressourcestærke borgere, der bor her- ude.
– Derfor er det en interessant socialpædagogisk opgave for os at få Vesterbro til fortsat at være en socialt rummelig bydel. Vores rolle i dag er at sikre rummeligheden, så de marginaliserede ikke bliver presset ud af bydelen eller ud af samfundet i øv- rigt. For eksempel af velfungerende ejerforeninger og boligselskaber, siger Johannes Bertelsen.
– I dag behandler man de arbejdsløse på en helt anden måde end for 20 år siden. Dengang
var det nærmest frivilligt, om man ville i arbejde.
Nu sætter man de arbejdsløse på sulteløn/mini- mal bistandshjælp og forlanger, at de aktiveres i et arbejde, snart uanset hvor socialt belastede de er.
Man bruger pisken.
– Derfor kunne jeg godt kunne tænke mig, at det blev muligt, at vi kunne udvikle os til en social andelsvirksomhed, hvor man kunne give de grup- per, der har svært ved at bide sig fast på arbejds- markedet, mulighed for i ro og fred at vænne sig til et arbejdsliv.
– Vi mangler noget for dem, der gerne vil være med i et fællesskab og måske selv kan blive en slags medejere af virksomheden. Men det vil de nuværende politikere ikke være med til. Der er alt for mange barrierer med hensyn til løn og tilskud og så videre.
– Ikke desto mindre mangler vi stadig socialt rummelige arbejdspladser til de marginaliserede, der bliver benævnt match 4 og 5. Jeg har note- ret mig socialministerens nye projekt for udsatte grupper på arbejdsmarkedet “Det fælles ansvar 2”.
– Med dette program tilbydes brugerne af værestederne mulighed for at lave forskellige ak- tiviteter. som på sigt retter sig mod arbejdsmar- kedet. En lignende mulighed kunne vi godt tænke os i vore butikker og værksteder, siger Johannes Bertelsen.
n
Rummelighed for de marginaliserede
C7H=?D7B?I;H;:;
Læs mere på hjemmesiderne:
www.sidegaden.dk www.settlementet.dk
9Zc`³WZc]Vkch`ZWnYZaKZhiZgWgdh`Va[dgihVi k²gZZchdX^VaigjbbZa^\WnYZa!bZcZg
?d]VccZh7ZgiZahZc![dghiVcYZg[dg@g^hiZa^\i HijYZciZgHZiiaZbZci#>H^YZ\VYZcWcZgh^\
bja^\]ZY[dg!VibZccZh`Zg!YZge[dgh`Zaa^\
k^h]Vghk²gikZYViÒcYZ[dY[²hiZ^a^kZi!`Vc
`dbbZ^WZh`²[i^\ZahZZaaZgcnYZhdX^VaihVb"
k²gbZYVcYgZ^Wji^``Zg!XV[ZaaZgb³YZhiZYZg#
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ' '
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
' ( I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
<
ra Anna var 14 år levede hun på gaden.Hendes far har hun aldrig kendt, og hen- des mor var alkoholiker. Da Anna blev 17, var hun stofmisbruger med heroin som det fore- trukne. Da hun var 23 år kom hun i døgnbehand- ling og har været stoffri siden. Det er i dag otte år siden.
“Og så kunne jeg bare ikke holde det ud mere.
Så vidste jeg bare, at enten ville jeg dø af det her, eller også ville jeg blive clean. For jeg kunne sim- pelthen ikke holde det ud.”
Anna er en af de 15 tidligere stofmisbrugere, som psykolog Dorte Hecksher, Center for Rusmid- delforskning, har interviewet ud fra temaet: Når en person fundamentalt forandrer sin adfærd og sine tilværelsesbetingelser, hvad sker der så med personens identitet og selvopfattelse?
Resultaterne kan læses i den netop udkomne bog “Tidligere misbrugeres fortællinger – Identi- tet, forandring og strategier”.
Da Anna besluttede sig for at gå i stoffri behandling, var hendes motivation, at hun ikke længere var tilfreds med sit liv som stofmisbruger.
“Da havde vi masser af stoffer. Jeg tænkte at jeg havde alt det, som vi kunne få i det her miljø, det var bare ikke det, jeg ville.”
Så skrev hun et brev til døgnbehandlingsinsti- tutionen om at komme i behandling.
“Og så var jeg lige pludselig der (i døgnbehand- ling, red.) uden at kunne indtage noget. Jeg var vildt bange for at være clean. Og det der med at være i sådan en gruppe, i sådan en lille familie.
Jeg ville bare rejse. Men jeg vidste også, at det ville
være endnu værre at komme ud derfra, og jeg så skulle leve på gaden alene. Det kunne jeg jo heller ikke.”
Så Anna blev. Og begyndte den lange iden- titetsvandring fra et liv som stofmisbruger til at være en ung kvinde.
Det var som at begynde helt forfra. Hun skulle lære at have et liv, hvor hun klarede sig selv. Købe ind, lave mad, gøre rent, have venner, få en kære- ste. Få et arbejde. Være voksen.
“Jeg vil gerne leve et sundt liv – jeg vil gerne udvikle det og behandle mig selv godt. Jeg vil f…..
gerne blive god, sådan virkelig føle at jeg har levet et godt liv.”
Det er en fortælling om det lange og seje træk.
Om et menneske, der virkelig må kæmpe for at bevare fokus på et liv uden stoffer.
Det lykkedes. I dag lever Anna i sin egen familie med barn, mand og uddannelse.
;d]Wd][aiÊ[hÅWbj_Z[aiÊ[h
Andre klarer at holde sig fri af stoffer ved at have nær kontakt til NA (Anonyme Narkomaner). Så- dan er det for 41-årige Thomas, der tilbragte en stor del af sin barndom på en institution for ad- færdsvanskelige børn og blev stofmisbruger som 15-årig. Sammenlagt har han været 10 år i fæng- sel. I dag har han været stoffri i 5 år og er under uddannelse.
Om sin aktivitet i NA siger han, at det får ham til at føle sig som en del af noget.
“Det tror jeg på er utrolig vigtigt. Altså næsten alle dem, der går ud og tager stoffer, de har ikke nogen poster i NA. Jeg er sikker på, at hvis alle havde en post i en eller anden gruppe (i NA, red.), så var der flere, der ville holde sig clean.”
Undersøgelsen viser, at mange ligesom Tho- mas definerer sig som noget, de ikke længere er, nemlig eks-stofmisbrugere, fortæller Dorte Heck- sher.
– Fortiden er med til at definere nutiden. Man- ge af dem lever meget som eks-stofmisbrugere. Og ofte bliver det den kultur, der er afsæt til den nye tilværelse. Netværket er med til at fastholde dem i
IJE<C?I8HK=;H;
Ryk tilbage til start
ÆI^Ya^\ZgZb^hWgj\ZgZh [dgi²aa^c\ZgÄ^YZci^iZi!
[dgVcYg^c\d\higViZ\^ZgÇV[
9dgiZ=ZX`h]Zg#JY`dbbZi e6Vg]jhJc^kZgh^iZih[dg"
aV\#'%%h^YZg#Eg^h')-`g#
CgbVhh^kZhid[b^hWgj\ZgZWa^kZghid[[g^Z!h`VaYZd[iZWZ\ncYZ [dg[gVbZYVideWn\\ZZihdX^Vaia^kbZY[Vb^a^Z!kZccZgd\
VgWZ_YZ#9ZiZgZchZ_`VbebZYh^\hZak[dgVi[Zccn^YZci^iZi!
k^hZgZcjcYZgh³\ZahZ
6[AdcZBVg^ZEZYZghZc!abe5ha#Y`
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ' )
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
et liv som stoffrie og betyder meget for de fleste. I netværket kan de opleve, at den måde, de har levet på, ikke er i konflikt med netværkets holdninger.
De taler med andre med samme erfaringer.
Men det at fastholde sig selv i rollen som eks- stofmisbruger kan også betyde, at det bliver svært at få sociale kontakter uden for det stoffrie miljø, viser undersøgelsen.
– Det kan blive et meget lukket miljø. Når man har været clean i 30 år, er man så stadig eksmis- bruger? Hvor længe skal man blive ved med at forstå sig selv ud fra det, man har været engang?
spørger Dorte Hecksher.
Thomas fortæller, at en mand til en fest spurgte ham om, hvad han havde lavet før:
“Jamen jeg har siddet i spjældet og så har jeg været narkoman. Så sagde han ikke mere.”
Senere har Thomas lært sig selv ikke at præsen- tere sin fortid uden for NA-kredse.
“Ikke fordi den gør mig noget. Men jeg skal ikke forvente, at andre er lige som mig. Alle folk render rundt med fordomme og meninger.”
=_lZ[c[dY^WdY[c[h[
Hvorfor bliver nogle stoffrie? Det kan der ikke gi- ves noget entydigt svar på.
Noget af det, der går igen i interviewene er, at en af forudsætningerne for, at en døgnbehandling skal lykkes er, at der er lagt en velorganiseret og struktureret plan for, hvad der skal ske under be- handlingen, fortæller Dorte Hecksher:
– Dem, jeg har interviewet, har haft et mas- sivt stofmisbrug og en række andre problemer. Et meget kaotisk liv. For at blive stoffrie har de haft brug for den bredspektrede indsats, som døgnbe- handling er.
Undersøgelsen viser desuden, at ud over en massiv døgnbehandling, er det også afgørende, at der er en effektiv efterbehandling som for eksem- pel netværker og andre støttefunktioner.
– Det har overrasket mig, at trangen til stof- fer betyder meget lidt i deres liv. Derimod fyl- der det sociale meget, hvis de fortsat skal holde sig stoffrie. De skal have en struktureret hverdag med sociale netværk og have mulighed for også at indgå i meningsfyldte sammenhænge uden for misbrugsmiljøer.
Endelig viser undersøgelsen, at omgivelserne også kan hjælpe med til at holde personen stoffri, fortæller Dorte Hecksher:
– Når man giver folk mulighed for at komme i en intensiv døgnbehandling, skal det følges op af noget bagefter. For eksempel job og uddannelse.
– Det er en stor bevægelse at gå fra et liv, hvor misbruget har været omdrejningspunktet til en al- mindelig hverdag. Og klarer man det, er der gode muligheder for at bygge videre. De fleste tidligere stofmisbrugere vil gerne være en del af det sam- fund, som de har levet i periferien af. Vil gerne tage del i det helt almindelige liv med arbejde, fa- milie og venner.
n
NOTER
;V\[da`[gn\iZgWZ]VcYa^c\h`Vdh
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Danske Regioner er bekymrede for, om kommunerne kan magte opgaven i forhold til børn og unge med psykiske lidelser.
Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Hanne Børner er bange for, at kvaliteten i behandlingen falder.
– Jeg er bekymret for, om kommunerne kan sikre tilstrække- lig kvalitet i behandlingen, og at de vil anbringe børn med alle mulige forskellige problemer på samme institution.
lmp
=kZg[_ZgYZ]_Zba³hZZg`k^cYZ
Sidste år var cirka 7.300 mennesker hjemløse, og omkring 25 procent af dem var kvinder, viser tal fra Ankestyrelsen. 62 pro- cent af brugerne boede på herberg en gang, mens 22 procent brugte tilbuddet mere end tre gange. Hjemløse mænd er i gen- nemsnit 42 år, mens kvinderne er 39. Fem procent af herberge- nes brugere stammer fra lande uden for Norden og EU.
lmp
6cidad\^dbdkZg\gZW
Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn, der har eksisteret siden 2000, har netop udgivet antologien “Seksuelle overgreb mod Børn og Unge – en antologi om forebyggelse og behandling”. Repræsentanter for netværket beskriver og disku- terer i bogen forskellige aspekter af den viden, og de erfaringer, der gennem de seneste år er etableret om emnet i Danmark.
Antologien af Jill Mehlbye og Anette Hammershøi har fået økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond og er udgivet på akf forlag. Den er på 234 sider og koster 250 kroner. Bogen kan bestilles på www.akf.dk
kab
;aZgZhid[b^hWgj\ZgZk^a^WZ]VcYa^c\
Der er efterhånden så mange stofmisbrugere i København, der beder om at komme i behandling, at det risikerer at gå ud over kvaliteten i behandlingen. Det frygter Københavns socialborg- mester, Mikkel Warming (EL), som derfor nu beder kommunen om flere penge til området.
– Hvis vi skal løse dette problem, skal politikerne i Køben- havn til lommerne. Vi kan ikke løse det inden for de økono- miske rammer på det sociale område. Vi er i forvejen hårdt trængt, da vi blandt andet nu også overtager alkoholbehand- lingen, siger han til Ritzau.
lmp
' * I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
AL7B?J;JIH;<EHC
Personlig guide til udsatte mennesker
9Zh`Vak²gZegd[Zh"
h^dcZaaZd\]VkZ`db"
eZiZcXZ!h^\ZgHdX^Va"
e²YV\d\ZgcZh[dgbVcY!
YZgZg\aVY[dggZ\Zg^c"
\Zch[dghaV\db\j^YZ
6[AdcZBVg^ZEZYZghZc!abe5ha#Y`
K
dsatte børn og unge, han- dicappede og ældre, der modtager hjemmehjælp, skal fra næste år have ret til en personlig guide, der skal hjælpe dem gennem det sociale system.Det foreslår regeringen i sin be- budede kvalitetsreform.
– Når en familie får et han-
dicappet barn, opstår der kaos, og det er vanskeligt at holde styr på alle de juridiske og praktiske spørgsmål. Der mangler koordi- nering og kontinuitet, siger socialminister Eva Kjer Hansen (V). Dansk Folkeparti bakker forslaget op, og dermed er fler- tallet hjemme.
Forslaget bliver også hilst velkommen af organisationerne.
Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen siger, at det er en god ide med en sådan guide.
– Men det er helt afgørende, at guiderne er professionelle, som kender børnenes vilkår og særlige behov. Og at de får kom- petence til at handle sammen med familierne.
Det er endnu ikke afklaret,
hvem der skal være personlig guide. Kirsten Nissen siger:
– Hvis flere forskellige for- valtningers opgaver på den måde bliver lagt over på én en- kelt person, skal den personlige guide – udover at være super- professionel – også have kom- petence til at træffe beslutnin- ger sammen med barnet eller familien. Hvis ikke guiden får kompetence til at handle, nytter det ikke meget.
Socialpædagogerne ser gerne ideen udviklet til et team frem for at hvile på en enkelt persons skuldre.
– At hænge så meget op på en enkelt person er en meget sår- bar løsning. Det vil være urime- lig hårdt for et sårbart barn, hvis
den personlige guide skifter job eller er væk i længere tid. Vi vil foretrække et professionelt team af fagpersoner til at løse opga- ven, siger Kirsten Nissen.
Også De Samvirkende Inva- lideorganisationers formand, Stig Langvad, er tilfreds med regeringens forslag. Han siger til Jyllands Posten:
– Der mangler sammenhæng og koordination, og både fysisk handicappede, udviklingshæm- mede, autister og mennesker med hjerneskade vil få god gavn af en personlig kontaktperson til at guide gennem systemet.
n
:cZg]kZgkhbVcY [gVDYZchZ³ch`ZgZi hVbVgWZ_YZbZYDYZchZ
@dbbjcZdbIK"
H²ghnc
6[AdcZBVg^ZEZYZghZc!abe5ha#Y`
;
n privat erhvervsmand har kontaktet Odense Kommune med ideer til, hvordan TV-Særsyn, der blev produceret af fem udviklings- hæmmede, kan fortsætte. TV- Særsyn måtte ellers lukke ved årsskiftet, da stationen kom iklemme i den nye kommunalre- formen.
TV-Særsyn blev startet som et et-årigt projekt under Fyns Amt, og i samarbejde med TV2- Fyn har de fem udviklingshæm- mede nået at producere fire pro- grammer om handicappedes liv.
(www.Socialpædagogen.dk nr.
24/1. december 2006).
Projektperioden udløb ved årsskiftet, hvor den nye kommu- nalreform trådte i kraft, og da Odense Kommune ikke havde nået at tage stilling til, om TV- Særsyn skulle fortsætte, blev stationen nedlagt.
Men nu ser det ud til, at en privat erhvervsmand vil sikre
stationens overlevelse, kan Alice Holm, afdelingschef i Handicap- og Psykiatriafdelingen i Odense Kommune, fortælle til Nyheds- avisen.
Kommunen har allerede holdt møde med erhvervsman- den, der indtil videre vil være anonym. Og når erfaringerne med TV-Særsyn er blevet evalu- eret – formentlig i slutningen af januar – forventer kommunen at holde nye møder med erhvervs- manden for at se, om man kan nå frem til en måde, stationen kan fortsætte på.
– Det er spændende, og vi har haft en rigtig god, bred drøftelse.
Det vil nok blive en slags part- nerskab med – for at bruge et regeringsudtryk – noget for no- get. Men nu skal vi se på, hvad mulighederne er, siger Alice Holm, der endnu ikke ønsker at give flere detaljer. Ligesom hun ikke vil fortælle, hvem erhvervs- manden er.
TV2-Fyn har meddelt at man gerne vil fortsætte med sam- arbejdet, og at stationen også fremover gratis vil stille en kon- sulent til rådighed.
n
JL#I£HIOD
Erhvervsmand viser interesse
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ' +
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & - 6[@Vg^VccZ7#7aZb!`VW5ha#Y`
;did/G^X`nBdaadn
:
et var jul. Den første hun oplevede langt væk hjemmefra. Nu skulle gadebørnene forkæles. Med en julefest. Så mange som overhovedet muligt skulle have gavn af initiati- vet, og medarbejderne havde været i gang med forberedelserne i flere uger. Der blev inviteret og pyntet op og lavet suppe i store gryder. Og så kom de. Børn og unge fra hele byen. Og mange af dem.Men festen måtte stoppes i utide. For hvad Kirsten Solveig Larsen og hendes brasilianske kolleger ikke havde tænkt så meget på var, at der blandt de inviterede var gadebørn fra rivaliserende bander i byen. Og her taler vi altså ikke om englebørn, ind- skyder hun. Bandemedlemmerne tog nemlig et nærliggende våben i brug til deres interne fejde:
Maden. Så da lokalets vægge, gulve og møbler var indhyllet i suppen og alt var kaos, indså Kirsten Solveig Larsen for første gang, at man ikke bare lige kan komme med alle sine gode idéer fra Dan- mark og tro, at de kan overføres til et hvilket som helst sted.
For der er langt fra en bette sydfynsk by til det nordlige Brasilien. Fra en barndom på landet og til slumkvarteret, hvor socialpædagog Kirsten Solveig Larsen nu bor. Langt fra kostalden og dagligdagen på den lokale skole til en hverdag blandt krimi- nelle, fattige og misbrugte børn og unge. I trope- varme. 30-35 grader – og ikke altid ledsaget af en kølende aircondition. Langt fra seminarietiden i Jægerspris til tovtrækkeri med lokale myndigheder i Brasilien. Og langt fra vikariatet på aflastnings- hjemmet i Nordsjælland til en tilværelse uden defineret arbejdstid. For verdens sociale uretfær- dighed har ingen søn- og helligdage.
Og oven i købet er der langt fra Brasiliens mest
Frygt ingen hindring
3
?DJ;HD7J?ED7BJ
=kVYaVkZgZc[nch`WdcYZe^\Zb^Yi^Zihi²g`i`g^b^cVa^hZgZidbgYZ^7gVh^a^Zc!]kdgZcY^``ZYZhidgZ
c³Y]_²aehdg\Vc^hVi^dcZg`dbbZg4=jc`²beZg#;dg]kVYÄ`VcYja²hZ]Zg^edgig²iiZiV[Zc\Vch`Z
jh²YkVca^\`k^cYZ
' , I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
populære turistområder til det område, hvor Kir- sten Solveig Larsen befinder sig i. Dér tager ingen på ferie. Heller ikke de store nødhjælpsorganisa- tioner retter deres indsats i den retning. Klimaet er for hårdt. Sygdomsrisikoen for stor. Kriminaliteten for voldsom.
Men dér bor hun altså – for frygten må al- drig forhindre hende i at hjælpe andre. Kirsten Solveig Larsen, 40 år gammel landmandsdatter, har tilbragt de seneste 15 år i Brasilien. Og der er ikke optræk til, at hun vender hjem til Danmark foreløbig.
Aecj_baehj
Allerede som teenager var hun stærkt optaget af verden uden for den fynske landsby og af eksi- stentielle spørgsmål. Af det voksede et indre ønske om social retfærdighed.
Hun fortæller, at i tiden op til hendes beslut- ning om at rejse ud, var mediernes opmærksom- hed meget rettet mod lande som Brasilien. Og at hun “fik hjerte for landet”. Egentlig ville hun gerne have rejst af sted med et par andre for at snuse til Brasilien. Men tidspunkterne passede ikke rigtig sammen, og så købte hun selv billetten og tog af sted for at arbejde for en organisation, som hun havde taget kontakt til forinden.
– Jeg tog af sted i uvidenhed. Kendte ikke dyb- den i de sociale problemer i Brasilien. Men det har jeg fundet ud af, som årene er gået, siger hun og vender grinende tilbage til den føromtalte julefest.
– Den fest var et kvantitativt ønske om at få så mange børn som muligt med, fordi de alle havde behovet. Men jeg lærte af det, at når man samler så mange, er det ikke muligt at gøre noget for den enkelte. Jeg kom til kort, kunne ikke favne det. I stedet skal man gå mere i dybden med det indivi- duelle barn.
– De her børn er jo meget ødelagte, og når man bringer mange sårede sammen, er det svært at skabe en god stemning.
Kirsten Solveig Larsen var ansat for organi- sationen i to år, så rejste hun mod nord til byen Macapa. Her bor og arbejder hun i dag på et
center midt i slummen. Her kommer slum- og gadebørn ind og får støtte og rådgivning. Og her- fra hjælper hun og de øvrige frivillige medarbejde- re områdets kvinder på fode i håb om at forebyg- ge, at flere børn ender på gaden.
C_iXhk]jj_bb_Z
– I nordbrasilien forsøger man altid at lade børne- ne blive i familien, fordi anbringelsesmuligheder- ne er dårlige. Tendensen er nemlig, at man stuver alle mulige problemer sammen på samme sted, og de anbragte bliver derfor nemt introduceret til gadelivet, kriminalitet og misbrug af de andre børn, forklarer Kirsten Solveig Larsen.
– Næsten en tredjedel af Brasiliens børn har ingen far på fødselsattesten, og mange hjem er brudt op. Derfor er det kvinderne, vi gør en ind- sats for. De har ofte mange børn, lider af blod- mangel og mangler dermed energi. Og i de fami- lier, som stadig er samlet, er der ofte druk og vold.
Mændene kommer tit fra landet til byen uden ud- dannelse og har derfor svært ved at finde arbejde og ender så i misbrug, fortæller Kirsten Solveig Larsen og siger med et skævt smil, at de volde- lige mænd ofte ser sig vrede på dem, der hjælper kvinderne.
– De kan nogle gange dukke op og true, men vi er jo nødt til at give disse kvinder en stemme. Jeg kan ikke bare stå og se på verdens uretfærdighed, fastslår hun med stor selvfølgelighed.
Men i sin tid i den brasilianske slum har hun da oplevet ubehagelige episoder med de lokale. For eksempel en pigebandeleder, som hun havde et fortroligt forhold til og som ofte kom og talte med medarbejderne på centret.
– Den ene dag kunne vi tale fornuftigt sam- men, og næste dag kunne man møde hende på gaden, hvor hun snuppede ens ting. Der har også været forsøg på indbrud, der hvor jeg bor. Og det er svært at vænne sig til, at man opbygger en tillid, som så bliver misbrugt. Men det er svært at und- gå, når et menneske kommer fra slummen.
– Det er blevet meget tydeligt for mig, at hvis de basale behov ikke er i orden, er det svært at snak-
EG>K6I;DID
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ' -
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
ke om fremtiden. Hvis jeg for eksempel indkalder en mor til forældremøde, så kan hun jo ikke kom- me, hvis hun ikke har penge til en hængelås, der kan lukke huset af. Eller hvis hun ikke kender no- gen, der kan tage sig af hendes øvrige børn imens, forklarer Kirsten Solveig Larsen. Derfor hjælper hun og hendes kolleger både med penge til en ny hængelås – men vigtigst af alt med at skabe et net- værk mellem kvinder i samme kvarter.
– Fattige mennesker drømmer ofte i stedet for at sætte sig mål, for det er svært at sætte mål, når de basale behov ikke er opfyldt. Derfor hjælper vi dem til at være aktive, så de for eksempel finder ud af at flytte fra et sumpområde, hvor der er ri- siko for, at deres små børn kan falde i sumpen – til et sted på fast jord, siger hun.
Kirsten Solveig Larsen og de øvrige medarbej- dere på centret råder også kvinderne til at arbejde hjemmefra, så deres børn ikke er overladt til sig selv. Derfor kan kvinderne blandt andet komme på sykursus på centret, så de har mulighed for at producere tøj, som de kan sælge.
For børn og unge tilbyder centret – ud over samtaler – lektiehjælp, i håb om at holde dem til skolen i så mange år som muligt. Derudover bliver der arrangeret aktivitetsdage, som da en prakti- kant fra et dansk pædagogseminarium, arrangere- de en prinsessedag for pigerne, foredrag på skoler om stoffer og kriminalitet og forestillinger med et omrejsende cirkus.
– Cirkuset er blevet en slags omrejsende tera- peutisk klinik. Først laver vi underholdning i teltet, og derefter deler vi børnene op i grupper, hvor de får rådgivning eller bliver undervist i for eksempel tandhygiejne. Men det er ikke almin- deligt at give børn den opmærksomhed, så under- vejs forsøger vi at træne lokale folk i at have fokus på, hvordan børnene har det, fortæller Kirsten Solveig Larsen.
?aa[f_l[j
Hun har fravalgt at få børn. Hun lever langt væk fra familien og har gjort det, siden hun var midt i tyverne. Alt sammen for at gøre en forskel, som
hun siger. Styrken – den mener hun kommer fra opvæksten på den fynske bondegård.
– Jeg er vokset op med at hjælpe til, være sej, cykle mange kilometer til skole og med ikke at være pivet. Jeg hjalp min far med at få høsten i hus, var aktiv spejder og er vant til, at man ikke giver op, siger Kirsten Solveig Larsen, der fortæl- ler, at fraværet af de store hjælpeorganisationer i området, er med til at puste til hendes fighterånd.
– Det giver mig en ekstra “kæmper”, når man ikke tør satse på disse mennesker. Jeg kan godt lide udfordringer og er lidt en pionertype, der kan lide at starte noget op fra bunden.
Risikoen for at blive offer for den hyppige kri- minalitet, skræmmer hende heller ikke.
– Frygt kan virke lammende, hvis man isolerer sig fra visse grupper i samfundet. Og den skal ikke forhindre mig i at se dem som mennesker, der skriger om hjælp.
– Arbejdet giver mig en masse. Jeg oplever, at jeg kan gøre en forskel bare ved at snakke fem mi- nutter med et barn, der har brug for det.
Ef]Wl[hl[dj[h
Om Kirsten Solveig Larsen nogensinde vender permanent tilbage til Danmark, er hun noget tøvende med at svare på. Livet på en almindelig dansk institution med personalemøder, forældre- samtaler og faste arbejdstider lokker ikke så meget lige nu, selv om hun anerkender det socialpæda- gogiske arbejde, der gøres i Danmark.
– Men Brasilien er blevet mit hjem. Det tærer på en at leve i troperne, men umiddelbart – hvis jeg har helbred og overskud til det – så er jeg villig til at favne flere år i Brasilien.
– Familie og venner troede i starten, at det var kortvarigt. Men de ser nu, at det er noget, jeg tager alvorligt, og de accepterer, at der er opgaver, der står og venter på mig derude, siger Kirsten Solveig Larsen.
– Så det kan godt være, tilføjer hun stille – at det bliver for resten af livet.
n
9Zc`g^hicZYVch`Zdg\Vc^"
hVi^dcJc\YdbBZYDe\VkZ JBD!hdb@^ghiZcHdakZ^\
AVghZcVgWZ_YZg[dg^BVXVeV
^7gVh^a^Zc!hi³iiZh³`dcdb^h`
YZahV[eg^kViZd\YZahV[k^VZc [VYYZgh`VWhdgYc^c\#A²hbZgZ dbdg\Vc^hVi^dcZcelll#
VbVodc`^Yh#Y`
' . I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
9ZWa^kZg\VbaZ[³gk^VcYgZ#9ZZg ZchdbbZd\`Vc^``Z]daYZi^aa^kZie
k²gZhiZYZgcZWaVcYinc\gZ]_Zba³hZ#
D\YZeVhhZg^``Z^cY^YZccdgbVaZ
²aYgZeaZ_Z
6[AdcZBVg^ZEZYZghZc!abe5ha#Y`
E
le er 61 år og invalidepensionist. Han har boet 30 år på gaden, og som han selv siger“overlevet et liv på druk og hash. Og mindre kriminalitet”. Han kommer ofte i varmestuerne forskellige steder i byen.
Bent på 71 år er også daglig gæst i varmestuen.
Han sidder altid ved pensionistbordet. Ved et hjør- ne af bordet og drikker sin kaffe, siger kun enkelte ord til de andre, hvis de spørger om noget. Sidder i sin store overfrakke, selv om de andre er ved at gå til af varme. Han spørger hele tiden ud i den blå luft, hvornår “vi” skal spise. Venter ikke noget svar.
Og får det heller ikke.
Jeanette er 51 år. Hun kommer, når varmestuen åbner og går straks op i tv-stuen, hvor hun lægger sig på sofaen. Hun spiser ingenting, men ligger bare og kigger tv, indtil varmestuen lukker. Og så forsvinder hun.
Uden at Ole, Bent og Jeanette ved det, så er de noget særligt. De er en ny gruppe i samfundet. Et nyt begreb: Gamle hjemløse. For mindre end en generation siden døde hjemløse oftest – mens de endnu var unge – af druk, narko eller andet. Men sådan er det ikke længere. Også hjemløse bliver
som resten af befolkningen ældre og ældre, og de får andre behov, end da de var yngre.
Men ældre hjemløse er ikke som andre ældre- grupper, og de er heller ikke som andre hjemløse.
De befinder sig oftest nederst i hierarkiet på her- berger og varmestuer, hvor de bliver kanøflet af de unge, og mange af dem er oftest mere ensomme, nedslidte og fysisk svage.
De har behov for et sted at være, hvor de kan finde ro og måske et socialt netværk. En slags åbent hjem, hvor de kan komme og gå, eventuelt bo i kortere eller længere tid. Et sted, som ikke bliver overtaget af de yngre hjemløse, og som er så tilstrækkelig alternativt, at de kan føle sig hjemme.
Det viser undersøgelsen “Ensomhedens an- sigter – gammel, hjemløs og glemt,” som senior- forsker George W. Leeson har lavet for Kirkens Korshær.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i brugere på forskellige varmestuer i København og provin- sen, og den bygger på 32 interviews med ældre hjemløse på 40 år og derover. Formålet med un- dersøgelsen er blandt andet at se, hvad gruppen af ældre hjemløse har brug for.
De ældre udgør halvdelen af de registrerede hjemløse i Danmark, og alt tyder på, at denne an- del vil vokse i de kommende år. Alderen for ældre hjemløse er sat så lavt, fordi helbredet hos en 40- årig hjemløs svarer til helbredet hos en 60-årig, der har levet et normalt liv.
– Man er ældre i det miljø i en tidlig alder, siger Georg W. Leeson.
Ib[jkZW\akhi
Gennem to år har George W. Leeson interviewet
>@;CB¤I
Gamle hjemløse skal have deres eget
GVeedgiZcÆ:iV[Zchdb"
]ZYZchVch^\iZgÄ\VbbZa!
]_Zba³hd\\aZbiÇV[<Zdg\Z AZZhdc`VcgZ`k^gZgZh]dh
@^g`Zch@dgh]²g ia[#((&'&+%%ZaaZge
lll#`^g`Zch`dgh]VZg#Y`
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ' /
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
og fulgt livet på varmestuerne. Han har deltaget i de forskellige praktiske gøremål og først og frem- mest fået kontakt med de ældre hjemløse.
Hjemløse er her defineret i bred forstand. En hjemløs kan godt være en person, der har en bolig, men som oftest af forskellige grunde ikke kan hol- de ud at være der. Bruger den mindst muligt eller måske slet ikke.
– Karakteristisk for alle hjemløse er, at et eller andet har slået dem ud af kurs, og så har de ikke den ballast, som gør, at de kan få rettet op på deres liv, siger George W. Leeson.
Som Hanne på 44 år: – Man er ligesom fanget i det. Alle dem, man kender, er fanget i det. Jeg flyt- tede fra Grønland med min mor, da jeg kun var 7 år. Jeg har aldrig kendt min far. Jeg har igennem hele livet haft alkoholproblemer. Problemerne voksede mig over hovedet for nogle år siden, da jeg mistede fire familiemedlemmer og venner på grund af druk, narko og AIDS.
Eller som Einar på 67 år, der bliver hjemløs i en sen alder, da hans ægteskab går i stykker:
– Vi flyttede til Lolland, købte en gammel gård.
Det havde hun altid drømt om. Men så havde hun det sjovt, mens jeg var væk. Jeg kunne ikke klare at se dem sammen i byen, så jeg flyttede tilbage til København.
Alle hjemløse har en historie at fortælle om hændelser eller begivenheder, som betyder, at deres liv har taget en anden drejning, end det var forventet eller ønsket, fortæller George W. Leeson.
– Hver eneste dag, når jeg gik ud af døren fra varmestuerne, tænkte jeg: Hvor er vi dog alle sam- men tæt på at komme ud i det her. Tættere end vi tror måske.
– Vi kunne gennem interviewene meget klart se, at det er den sociale struktur med arbejde, ven- ner og familier, som holder os sammen. Og har man ikke det, eller kan man ikke skabe det, så skal der måske ikke så meget til at slå os ud af kurs.
>`[cb´if^l[hi_dcZ[
Undersøgelsen deler de ældre hjemløse ind i to ty- per.
Den første type er de tidligt hjemløse, hvor kar- rieren er startet i en ung alder. Typisk med krimi- nalitet og misbrug. Kort skoleuddannelse, og hvis de har haft arbejde, er det kortvarigt og ufaglært.
– Det er den gruppe, som tidligt bliver gamle.
Jeg undrer mig ofte over, hvordan de har kunnet overleve så mange år med misbrug og kriminalitet.
En af dem er Søren, der er i 40’erne og narko- man, siden han var helt ung. Han virker som en meget, meget gammel mand. Sidder stille ved et af bordene i varmestuen og taler ikke rigtig med andre. Han spiser meget langsomt og med besvær.
Når han går, bliver det med små skridt, og han bliver hurtig forpustet.
– Lige nu bor jeg hos en, jeg kender, men ellers har jeg boet på herberger, på bænk, eller hvor der kunne findes plads uden at genere eller blive generet.
George W. Leeson siger, at det er karakteristisk for de tidligt hjemløse, at de kommer fra ustabile familier med lidt eller slet ingen uddannelse, ofte med fysisk vold, misbrug og incest i hjemmene.
Måske blev de som børn anbragt uden for hjem- met. Det typiske er også, at forældrene har haft et ringe socialt netværk.
Den anden type er karakteriseret ved, at de 3
;DID/8DADJG7DM
( & I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
bliver hjemløse senere i livet, hvor de får proble- mer med ensomhed og isolation. Det sker ofte i forbindelse med skilsmisse, arbejdsløshed eller at ægtefællen dør.
– De mister strukturen i livet. Det har været den, der har holdt dem på stien, og de har ikke den nødvendige ballast til at rette op på deres liv.
Før skilsmissen eller arbejdsløsheden har de haft et ganske normalt liv. Men nu begynder de måske på et misbrug. Mister kontakt med børn og børne- børn, så indholdet i livet bliver fuldstændig væk, siger George W. Leeson.
Mogens er 62 år og har været alene i 20 år, efter at konen forlod ham. Han har to døtre. Den æld- ste er 33 år. Om han har børnebørn? – Det ved jeg ikke. Jeg var til bryllup tidligere på året, og min ældste datter var der. Jeg spurgte hende, om hun havde fået børn, men jeg fik bare at vide, at det ik- ke havde noget med mig at gøre. Nej, jeg ser dem ikke længere. Hvem fanden gider have noget med sådan en som mig at gøre?
>[diodj_b\ehia[bb_]^[Z[h
Det går igennem interviewene, at mange af de ældre hjemløse har svært ved at begå sig blandt de yngre. De befinder sig allernederst i hierarkiet. Det samme viser udenlandske undersøgelser, der kan fortælle om eksempler på, at de unge helt over- tager den ældres bolig og ofte også pensionen, fordi de ældre har svært ved at sige nej.
På varmestuerne deler grupperne sig af sig selv ind i “ungdomsbordet”, der ofte er det højrøstede, larmende og provokerende bord, og så pensio- nistbordet, hvor de ældre sidder stille og ofte er ensomme.
Medarbejderne fortæller, at tit bliver de ældre hjemløse væk, hvis gruppen af unge er for domi- nerende.
Og hvor skal de ældre gå hen? Svaret er, at der ikke er steder specielt for ældre hjemløse. Det er derfor, Kirkens Korshær har ønsket at få under- søgt området og få et billede af gruppen af ældre hjemløse. En af konklusionerne er, at ældre hjem- løse har brug for deres eget sted. Et sted, hvor de kan komme og gå, som de vil, eventuelt overnatte, måske bo der i en længere periode. Et sted, der er forbeholdt ældre hjemløse.
De hjemløse passer ikke ind i den almene ældreforsorg, viser undersøgelsen. Med den svag- hed og sårbarhed, som disse mennesker har, skal der tages mere hensyn til forskellighederne end tilfældet er blandt ældre i det normale liv.
En anden konklusion er, at de gamle på var- mestuerne skal reddes fra ensomheden. De skal reddes fra sig selv. De har brug for at blive aflastet i deres plagsomme liv. At mærke en omsorg, der rækker ud over det, varmestuerne kan tilbyde.
n
NOTER
)*#%%%ÓZgZ[Vii^\ZjcYZg;d\]
Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har kigget på udviklingen i indkomsterne både før og efter den borgerlige regering kom til i 2001.
Der kom næsten 15.000 flere fattige hvert af de første tre år, Anders Fogh Rasmussen har været statsminister.
Der er ikke nogen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men AE har defineret fattigdom som folk med en disponibel indkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten, når man tager hensyn til familiestørrelsen, skriver NET-Avisen.
Tallene viser også, at stigningen i fattigdommen accelererer.
I analysens sidste år fra 2003 til 2004 steg antallet af fattige med næsten 20.000 personer, så 260.000 danskere ved udgangen af perioden kunne betegnes som fattige. Indførelsen af kontant- hjælpsloftet i 2004 sendte yderligere op mod 2.500 personer ud i fattigdom.
lmp
=VcY^XVeeZYZW³gcig²cZh]_ZbbZ
Det skal være muligt at træne handicappede børn i hjemmet.
Det mener Dansk Folkeparti, som vil stille forslag om, at foræl- dre kan gå på nedsat tid og lave genoptræning i hjemmet. Ord- fører Tina Petersen peger på, at der har været en forsøgsord- ning, som 30 familier har haft glæde af.
lmp
=_Zba³hZh`Vai²aaZh
Ingen kender i dag antallet af hjemløse, og det vil socialmini- ster Eva Kjer Hansen (V) have gjort noget ved. Hun vil bruge omkring en million kroner på at tælle de hjemløse og derud- over kortlægge deres behov for nye boliger.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er godt tilfreds med ministerens initiativ:
– Man kan jo ikke have en ambition om at sænke antallet af hjemløse, medmindre vi ved, hvor mange der er.
lmp
@²gZhiZkdaY]daYZhh`_jai
En undersøgelse fra SFI viser, at der i hver eneste skoleklasse fra 9. klasse til 3. g gennemsnitligt sidder to piger, som udsættes for vold fra deres kærester, og problemet er meget vanskeligt at bekæmpe, fordi det er skjult. Det fortæller den daglige leder af Foreningen for børn og unge i voldsramte familier, Kirsten Raf- fel Hermandsen til Jyllands Posten. Hun opfordrer til, at man begynder at tale åbent om problemet, blandt andet for at bryde den onde cirkel, som vold er.
lmp
S O C I A L PÆ DAG O G E N 2 1
N R . 2 2 6 . J A N U A R 2 0 0 7
BØGER
Redigeret af Jens NielsenHermeneutik og pædagogik
Af Torben Hangaard Rasmussen
Hermeneutik handler om at forstå, udlægge og fortolke kommu- nikation mennesker imellem. Derfor er det oplagt at parre herme-
neutik med pædagogik, og denne bog er en indføring i, hvordan de to fel- ter taler sammen. Eller rettere hvor afgørende hermeneutikken efter for- fatterens holdning er for pædagogik- ken, hvor betydning, mening og for- ståelse er omdrejningspunkter – såvel imellem mennesker som i forholdet mellem teori og praksis. Bogen zoo- mer i første del ind på, hvad det vil sige ‘at forstå’, på forskellen mellem indføling og forståelse, på den rolle, pædagogens forhåndsindstillinger spiller, og på om pædagogisk forståel- se er en kunnen, der ’sidder i hænder- ne’. I bogens andel del handler det mere om de konkrete pædagogi- ske problemstillinger. Det sker blandt andet gennem et kapitel, der handler om et tre år langt forløb med en autistisk dreng, hvis for- hold til verden for alvor sætter begreberne ‘mening’ og ‘forståelse’ i den pædagogiske praksis i på spidsen. Forfatteren er selv pædagog og forfatter til bøger om leg og børns oplevelse af tid. Bogen er den første af foreløbig tre i forlaget nye serie ‘Pædagogiske grundfortæl- linger’ – de to næste er omtalt nedenfor.
Udkommet på Semi-forlaget. 232 sider, 228 kroner.
Pædagogisk tænkning
Af Jørgen Lauritzen
Interessen for fi losofi og tanker bag de pædagogiske grundspørgs- mål er stigende. Det er udgangspunktet for denne bog, der er skre- vet af en mangeårig underviser og forsker på døgninstitutionsom- rådet. Ikke mindst er der ifølge forfatteren stor interesse for de
fi losoffer og idehistorikere, der har præget den pædagogiske tænknings udvikling. Bo-
gen ser derfor fem af de mest markante – Platon, Rousseau, Kant, Gadamer, Hal
Koch og Løgstrup – og deres tanker med de pædagogiske briller på. På den måde kan bogen bruges til at kaste sig over
nogle af de basale spørgsmål i pæda- gogikken, og forfatteren har gjort en del ud af at få de historiske tanker til
at hænge sammen med aktuelle pro- blemstillinger og diskussioner ved
at bruge en bestemt sag for hver af dem. Her ramler både Rousseau og
Kant sammen med nutidens ideer om ‘det kompetente barn’ og ‘ele- ven i centrum’…
Udkommet på Semi-forlaget. 152 sider, 168 kroner.
Selvdannelse og pædagogik
Af Ruth Johnsen
Når der ikke længere er stik- og nagelfaste autoriteter at henvi- se til, ja, så mangler pædagogen også en mur at læne sig selv og sin pædagogiske praksis opad.
Dannelse er blevet til selvdan- nelse, som bogen noterer sig.
Og hvad gør man så? Ja, så er der ikke anden vej end selv som pædagog(studerende) at skrabe viden og kompetence til sig, så
man forsvare og arbejde ud fra sit eget dannelses- ideal, lyder budet fra denne bogs forfatter. Hun er selv pæ- dagog med 25 år i praksis, uddannet cand.pæd.pæd. og har i en årrække virket som seminarielærer. Bogen her rammer ned i pæ- dagogik- faget, som har fået en ny betydning på den nye pædagog- uddannelse, og den kommer med konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med størrelser som livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Som de øvrige bøger i ‘Pædagogiske Grund- fortællinger’-serien er hovedmålgruppen studerende på seminari- erne – men praktiserende pædagoger kan nemt risikere at få noget ud af at læse med.
Udkommet på Semi-forlaget. 112 sider, 160 kroner.
Viden og vilje i pædagogers arbejde
Af Anders W. Christensen, Jimmy Krab og Else Sander (red.) Da de delegerede fandt de-
res pladser på BUPL’s kongres i november, fandt de også denne antologi, der fra forskellige syns- vinkler kaster lys over arbejdet med børn og unge, sætter fokus på pædagogernes viden – og hvad den kan bruges til. Udgangspunk- tet er selvfølgelig normalområ- det, og på den måde anderledes end dagligdagen for dette blads læsere, men de pædagogiske grundvilkår er beskrevet gennem en række professionsfortællinger og interviews, som rejser nogle af de basale spørgsmål: Hvad vil det sige at være professionel, hvad driver det pædagogiske arbejde,
og hvad er sammenhængen mellem de vilkår, man arbejder med og under og muligheden for pædagogisk udvikling. Derudover ser et par mere teoretiske artikler nærmere på for eksempel muligheder og faldgruber i arbejdet med viden og dokumentation.
Udgivet af BUPL. 162 sider, 99 kroner. Kan bestilles på www.bupl.dk
( ( I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D
SYNSPUNKT
Læserbreve
Socialpædagogen er forpligtet til at optage alle læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde 400 ord, svarende til cirka 2.000 anslag. Læserbreve med inju- rierende indhold kan afvises.
Synspunkter
Bringes efter en redaktionel vurdering. Vi optager kun synspunkter fra medlemmer og abonnenter. Synspunkter må højst fylde 2.000 ord svarende til cirka 10.000 anslag.
Læserbreve og synspunkter der bringes i bladet offentliggøres også på internettet.
Vi modtager helst indlæg pr.
e-mail:
redaktionen@sl.dk, men indlæg kan også sendes til:
Socialpædagogen Brolæggerstræde 9 1211 København K tlf. 3396 2800.
Deadline for læserbreve til nr. 3/07 er mandag den 29. januar 2007 kl. 12.00.
6[>W?ZchZc
7V``ZYgV\Zi'-!'-+%H³Wdg\
:
et er altid tåkrummende pinligt at læse om folk, der føler sig forsmåede eller utilstrækkelige. Min hen- sigt med nedenstående er da heller ikke at rette fokus på egen person, men på de rammer, jeg som censor i pædagoguddan- nelsen opererer i.Jeg er uddannet småbørns- pædagog. Har arbejdet i faget siden 1973, heraf tre år som seminarielærer i faget musik.
Jeg har været praktiklærer siden 1980 og censor siden 1995. Jeg er flittig læser af pædagogisk faglitteratur og øver mig dagligt i mit fag – både i teori og praksis.
På trods af mine mangeårige alsidige pædagogiske og under- visningsmæssige erfaringer er resultatet, at jeg pludselig anses som uegnet til at være censor.
Ikke fordi uddannelsesniveauet af pædagoger er blevet hævet.
Det er som bekendt stadig en
“generalist”uddannelse. Nej, den drastiske devaluering af mine evner skyldes såmænd, at jeg enfoldige ikke er akademisk uddannet. At kunne faget udefra og ind – at kunne “oversætte”
psykologiske og pædagogiske teorier til praksis og via denne proces kunne forholde sig kri- tisk analyserende til samme – er ikke længere et gangbart krite- rium for at kunne blive censor, endsige seminarielærer.
At kunne vurdere en pæda- gogstuderendes faglighed, der nu staves bachelor, skal der
skam en ægte akademiker til.
Om vedkommende så kom- mer direkte via gymnasiet over Københavns Universitet uden nogensinde nødvendigvis at have haft berøring med det pædagogiske område, hverken i teori eller praksis, vil han/hun til enhver tid være ulige mere kvalificeret, end en simpel ikke- akademiker. Hvorfor?
Kun med den anstrengte logik, at den studerende via en bachelor er bedre stillet til at uddanne sig yderligere, giver denne politik mening. Til gen- gæld giver det ingen mening at uddanne folk til pædagoger, for at de blot skal væk fra området og måske blive noget så fint som akademiker!
Tag ikke fejl. Denne opgiven- de skribent er stor tilhænger af teori, kritisk tænkning og op- kvalificering af de mennesker, der vælger at arbejde med børn, unge og voksne i pædagogisk regi. Faktisk synes jeg problemet i dag i pædagoguddannelsen er, at den både savner en praksisre- latering (i undervisningen) og er belastet af en ekstrem pseudo- akademisering.
Jeg har læst uendeligt mange (og i øvrigt overraskende ens) synopser, opgaver, specialer m.m., der mildest talt frem- træder som forkølede pape- gøjesprogs-citater af teorier, som ikke er forstået og derefter skrues ned i en forestilling om praksis, som savner realisme.
En virkelighed, der udstiller de studerendes mareridt ved at være hængt op mellem uddan- nelsens krav om “akademisk”
skriftlighed og samme uddan-
nelses fravær af praksiserfarne undervisere. Som eksempel kæmper de studerende i musik med at forholde sig til æstetiske læreprocesser, “flow-teorier”, Piaget, Wygotsky (og interessant nok: stort set aldrig psykodyna- miske teorier) for i deres synop- sis at konkludere, at det skam ikke gør så meget, at de ikke kan spille, bare de er glade og enga- gerede! Såvel teori som praksis undervurderes i og af den givne ramme.
At jeg som ikke-akademiker stadig kan være censor i faget musik, kan ikke undre. Dette fag lever på linie med de andre aktivitetsfag en kummerlig til- værelse i forhold til de “rigtige”
(læs: akademiske) fag, og anses fra ministeriel side som et un- derlødigt levn fra 60erne. En holdning, der blandt andet også afspejles i Folkeskoleloven.
For mig at se er denne “ufag- lighed” en skandale og grun- den til, at jeg nu med vemod kaster håndklædet i ringen. For hvem skal jeg eksaminere? Den studerende, der ikke har lært at lave musik med børnene og ikke kan forsvare sig mod en rabiat statsministers angreb på “rund- kredspædagogikken”? Semina- rielæreren, der ikke har institu- tionserfaring og timer nok til at undervise i musik? Seminariet, der ikke løser opgaven? El- ler BUPL og SL, der i årtier har troet, at en akademisering af uddannelsen ville føre til højere løn til pædagoger, der som be- kendt i dag tjener 7-8.000 kroner mindre om måneden end en håndværker.
n
En censor gi’r op
I E 9 ? 7 B F£ : 7 = E = ; D ( )
D H $ ( ( , $ @ 7 D K 7 H ( & & -
DEBAT
A^\]ZY[dgVaaZ e²YV\d\Zg
6[<Z^gLdaY HdX^Vae²YV\d\
(Modtaget d. 2. januar 2007) Der er efterhånden gået nogle år, siden pædagoguddannelsen blev opgraderet til en profes- sionsbachelor, og der er blevet uddannet en del nye pædago- ger siden da. På samme tid er der ved at danne sig en dyb kløft mellem de med den gamle og den ny pædagoguddannelse.
Dels er pædagoger med den gamle pædagoguddannelse stil- let ringere rent videreuddannel- sesmæssigt, da en professions- bachelor er forudsætningen for at blive optaget på en kandidat- eller masteruddannelse. Ganske vist kan man tage en supple- ringsuddannelse, men den skal man betale for selv. Det vil sige, at alle med den gamle pædagog- uddannelse er stillet ringere end de med den nyere professions- bachelor.
I fremtiden vil vi sandsynlig- vis se, at der stilles stigende krav til pædagogers viden, og i den proces vil de ældre pædagoger
BZYÒabZcÆ:chVc\[dgBVgi^cÇhdb\ZccZb\ZcYZXVhZ k^aK^WZ`Z9#7VX][³gZdh^cY^Idb@^ilddYhiVc`Zgdb ]kVYYZg!hZi[gVZihdX^Vaehn`dad\^h`eZgheZ`i^k!h`Vai^a[dg ViZibZccZh`Z`Vc[dgWa^kZZceZghdcÄigdYh[gZbVYh`g^"
YZcYZYZbZch#
J_bc[bZ_d]i\h_ij0
H^YhiZi^abZaY^c\h[g^hi%&#%(#%,
:@HIG6¢aYgZe²YV\d\^h`ZYV\Z'%%,
(*$e](+$cW`(&&-
OZ[hb_][h[efboid_d][he]j_bc[bZ_d]
Åi[mmm$ib$Za%aWb[dZ[he]mmm$[bZh[d[jl[ha[j$Za
stå med en outdated uddan- nelse og trække det korteste strå i kampen om de ledige stillin- ger. Uddannelse, i form af både efter- og videreuddannelse, er den bedste måde at sikre fortsat beskæftigelse i alle livets faser.
Vort lønsystem vil fremover i øgende grad fokusere på den enkeltes kundskaber, kvalifikati- oner og kompetencer. Her vil de med den gamle pædagoguddan- nelse, alt andet end lige, sand- synligvis halte bagud i lønudvik- ling, når der lokalt forhandles kvalifikationsløn.
Jeg vil derfor foreslå, at SL ar- bejder for, at pædagoger med en forældet pædagoguddannelse, kan deltage i suppleringsuddan- nelsen (så man kan blive profes- sionsbachelor) uden at selv at skulle betale for denne, og med den fornødne tjenestefrihed til at gennemføre.
Det er efter mit skøn den eneste farbare vej til, at pæda- goger stilles lige, uanset hvilket tidspunkt man har erhvervet sin pædagoguddannelse.
