Cheføkonom Erik Bjørsted Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Analytiker Troels Lund Jensen Stud.polit. Freja Englund
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Økonomisk notat, juni 2019
Dansk økonomi oplever fortsat en pæn jobfremgang – også i industrien. Der er dog store usikkerheder i den globale økonomi. Medvinden fra udlandet til dansk økonomi bliver mindre, og derfor vil jobfremgan- gen gå ned i gear i de kommende år. Umiddelbart er der dog gode chancer for, at dansk økonomi får en blød landing. Dels er økonomien ikke overophedet, og dels har forbrugerne ikke kastet sig ud i en vild forbrugsfest, som vi så det op til finanskrisen.
I denne rapports særkapitel ser vi på effekten af, at flere unge får en faglært jern- og metaluddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Det kan potentielt øge arbejdsudbuddet med i gennemsnit 4.800 fuldtidspersoner pr. år i perioden 2019 til 2060, hvis 30.000 unge over en 10-årig periode fuldfører en jern- og metaluddannelse frem for en gymnasial uddannelse.
30. juni 2019
Dansk økonomi kom med en vækst på 0,9 procent i 4. kvartal i 2018 ganske pænt ud af 2018. For 2018 som helhed blev væksten dermed på 1,4 procent.
Desværre er vi ikke kommet så godt ud af starthullerne i 2019. I 1. kvartal i 2019 var BNP-væksten således kun på 0,2 procent. Den beherskede vækst i 1. kvartal 2019 skyldes dels et stort fald i nettoeksporten samt en svag udvikling i det private og offentlige forbrug.
Udviklingen i nettoeksporten dækker over, at eksporten voksede med 0,5 procent i første kvartal, men samtidig voksede importen med 3,7 procent. Samlet bidrog udenrigshandlen derfor negativt til væksten i 1. kvartal 2019.
Det private forbrug voksede med 0,4 procent, hvilket især skyldes en stor stigning i bilkøbet på 16,4 procent. Forbruget af energi trak dog den anden vej. Ekskl. bilkøb og energi var der kun en vækst i det private forbrug på 0,2 procent i 1. kvartal 2019.
Bruttoinvesteringerne voksede med 4,4 procent i 1. kvartal 2019. Det dækker dels over investeringer i skibe og lagerinvesteringer i industrien.
På trods af den afdæmpede vækst i 1. kvartal 2019 er BNP, sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, alligevel vokset med 2,2 procent. Alt i alt er dansk økonomi trods de noget svingende BNP-tal derfor fortsat inde i en positiv udvikling.
Den positive udvikling ses også afspejlet i beskæftigelsestallene. I 1. kvartal 2019 er beskæftigelsen så- ledes vokset med 13.700 personer, og over det seneste år fra 1. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019 er beskæf- tigelsen vokset med 45.500 personer. Det fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Udvikling i BNP
1. kvt. 2019 1. kvt. 2018-1. kvt. 2019 2017-2018 Realvækst, pct.
BNP 0,2 2,2 1,4
- Privat forbrug 0,4 1,0 2,3
- Offentligt forbrug -0,2 -0,4 0,8
- Faste bruttoinvesteringer 1,8 -0,6 5,1
- Lagerinvesteringer mv. (1) 0,5 0,9 0,1
Eksport 0,5 2,8 0,6
Import 3,7 0,6 2,7
Ændring, 1.000 personer
Beskæftigelse 13,7 45,5 52,7
Anm: (1) angiver bidrag til BNP-vækst
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel NKN1
Vedvarende fremgang i industribeskæftigelsen
I industrien er beskæftigelsen fortsat stigende. Det gælder både når man ser på beskæftigelsen i antal og i antal præsterede arbejdstimer. I samtlige kvartaler mellem 4. kvartal 2016 og 4. kvartal 2018 er antallet af beskæftigede personer i industrien vokset. Kun i 2. kvartal 2018 faldt antal præsterede timer markant, hvilket dog blev efterfulgt af en næsten ligeså markant stigning i det efterfølgende kvartal. Det fremgår af figur 1A og 1B.
Figur 1A. Beskæftigelsesudvikling i industrien Figur 1B. Beskæftigelsesfremgang i industrien
Kilde: AE pba. Danmarks statistik, tabel NKBB10 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel NKBB10
Industriproduktionen tog et gevaldigt hop i slutningen af 2018. Årsagen til den kraftige stigning var ef- terreguleringer i medicinalindustrien. I starten af 2019 ser industriproduktionen ud til igen at følge den oprindelige trend inden reguleringerne i december 2018.
75 80 85 90 95 100 105
75 80 85 90 95 100 105
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 2005=100 2005=100
Antal personer Præsterede timer
-2.500 -1.500 -500 500 1.500 2.500
-2.500 -1.500 -500 500 1.500 2.500
4.
kvt.
16 1. kvt.
17 2.
kvt.
17 3. kvt.
17 4.
kvt.
17 1. kvt.
18 2.
kvt.
18 3. kvt.
18 4.
kvt.
18 1. kvt.
19 1.000 timer Personer
Præsterede timer Antal personer
Sammenlignet med vores nabolande Sverige, Tyskland og Finland har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt. Mens industriproduktionen i vores nabolande det seneste år har haft en faldende eller stagnerende tendens, har industriproduktionen i Danmark overordnet haft en positiv udvikling.
Figur 2A. Industriens produktion Figur 2B. Industriproduktion i DK og nabolandelandelandelande
Anm.: Der ses på kvartalsvise data.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel NKBP10 og IPOP2015
Anm.: Der ses på månedlige data
Kilde: AE pba. Eurostat, Production in industry – monthly data [sts_inpr_m]
Den danske industrieksport har også haft en opadgående tendens. Det fremgår af figur 3, som viser industriens eksport ekskl. skibe og fly. Gennem det meste af 2018 var industrieksporten således vok- sende. Denne fremgang er fortsat ind i de første to måneder af 2019, hvorefter der i marts er sket et lille fald på omkring 1,1 procent. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er industrieksporten dog vok- set.
Figur 3. Eksport og import af industrivarer ekskl. skibe og fly
Anm: Opgørelsen er ekskl. skibe og fly, sæsonkorrigeret. Der er taget et 3-måneders glidende gennemsnit Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel UHV1
Tabel 2 viser udviklingen i Danmarks industrieksport til andre lande. Opgørelsen er i modsætning til figur 3 opgjort inkl. skibe og flyinkl. skibe og flyinkl. skibe og flyinkl. skibe og fly. Eksporten af skibe og fly kan desværre ikke udskilles fra datasættet i tabel 2.
80 90 100 110 120 130
80 90 100 110 120 130
05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2005=100 2005=100
Industriens produktionsindeks Produktion i industrien, NR BVT i industrien, NR
70 80 90 100 110 120
70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120
08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
08m1=100 08m1=100
Danmark Tyskland Finland Sverige
22 27 32 37 42 47
22 27 32 37 42 47
06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Mia. kr.
Mia. kr.
Industrieksport ekskl. skibe og fly Industriimport ekskl. skibe og fly
Samlet er Danmarks industrieksport steget 3 procent i løbet af 2018, og hvis 1. kvartal 2019 sammenlig- nes med 1. kvartal 2018, er eksporten steget hele 7,5 procent
Stigningen i industrieksporten skyldes primært stigende eksport til lande udenfor EU. Industrieksporten til lande udenfor EU steg 5,2 procent i 2018, mens det tilsvarende var 1,4 procent for eksporten til EU- lande. Denne udvikling dækker især over stigende eksport til USA, som i 2018 udgjorde mere end 10 procent af Danmarks samlede industrieksport. I 2018 steg industrieksporten til USA således med 9,5 procent og til sammenligning med blot 0,2 procent til BRIK-landene. Eksporten til USA er taget yderli- gere til i de tre første måneder af 2019, men også eksporten til BRIK-landene og EU er her i begyndelsen af 2019 vokset pænt.
Af tabellen fremgår det også, at der i 2018 forekom et markant fald på 21,8 procent i industrieksporten til Storbritannien. Denne tendens synes at fortsætte ind i 2019, hvor industrieksporten til Storbritannien er faldet med 13 procent i forhold til 1. kvartal i 2018.
Generelt er der store udsving i eksporttallene, som skal tolkes forsigtigt, da en større del af produktionen foregår uden for landets grænser, hvilket vanskeliggør opgørelsen.
Anm.: Data i denne tabel kan ikke sammenlignes med tallene i figur 3, fordi tallene i denne tabel 1 er inkl. eksporten af skibe mv., mens de i figur 3 er ekskl. skibe mv. Eksporten af skibe mv. kan ikke skilles ud af tallene i tabellen. Data er ikke sæsonkorrigeret.
Kilde: AE på baggrund af Statistikbanken, tabel UHV4.
Øvrige indikatorer for industrien
Tilliden i industrien tog et dyk i 2. halvår 2018 men har de sidste par måneder haft en svagt opadgående tendens. Det fremgår af figur 4A, som viser den sammensatte konjunkturindikator for industrien.
Eksportordrebeholdningen har, ifølge Greens Analyseinstitut, siden medio 2017 haft en aftagende ten- dens. Ifølge Danmarks Statistik tegner der sig dog et billede af en svagt voksende eksportordrebehold- ning i de første 5 måneder af 2019. Det fremgår af figur 4B.
Indikatorerne for eksportordrebeholdningen tegner altså et lidt mudret billede, men overordnet peger pilen for industrien lidt op, når man ser på den sammensatte konjunkturindikator.
Tabel 2. Udvikling i dansk industrieksport fordelt på landegrupper og lande Eksportandel
2018
2015 2016 2017 2018 jan-mar 18 -
jan-mar 19 Pct.
I alt I alt I alt
I alt 100,0 5,7 2,6 3,5 3,0 7,5
EU EU EU
EU 57,4 3,1 4,1 3,2 1,4 4,1
Tyskland 14,7 4,9 -10,6 -2,3 5,8 3,4
Sverige 9,7 -1,7 1,9 5,2 1,2 -0,2
Storbritannien 6,5 -9,4 14,2 52,2 -21,8 -13,0
Holland 4,2 19,4 52,4 -35,4 18,8 43,8
Frankrig 3,9 -3,5 5,8 7,1 6,7 3,5
Italien 2,3 12,0 9,5 1,1 6,3 -4,5
Polen 2,7 16,1 -6,6 4,0 8,9 10,0
Finland 2,2 5,2 2,3 0,0 -5,3 2,5
Øvrige EU 11,2 3,6 8,8 3,5 4,8 6,0
Ikke EU Ikke EU Ikke EU
Ikke EU----landelandelandelande 42,6 9,5 0,6 3,8 5,2 12,1
Norge 6,8 0,8 -2,6 5,1 2,8 7,8
USA 10,3 28,7 -2,8 -3,7 9,5 19,2
BRIK 6,4 1,6 -2,7 11,3 0,2 15,9
Øvrige ikke-EU-lande 19,1 6,4 5,2 5,0 5,6 8,1
Figur 4A. Konjunkturindikator industrien 4B. Eksportordrebeholdning industrien
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR08 Anm. I Greens rapport offentliggøres eksportordrebeholdningen fem kvartaler tilbage i tid. Eksportordrebeholdningen opjusteres imidlertid løbende, og kun de seneste fem kvartaler kan derfor tolkes uden databrud.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BARO7 og Greens konjunkturindikator.
Selvom produktionskapaciteten er blevet mere presset, er industrien heller ikke ved at koge over. Det fremgår af figur 5A og figur 5B, som viser hhv. kapacitetsudnyttelsen og andelen af virksomheder, som angiver mangel på arbejdskraft som den væsentligste produktionsbegrænsning.
Industriens kapacitetsudnyttelse har således været faldende fra 4.kvartal 2018 og frem til begyndelsen af 2. kvartal i 2019. Tilsvarende er manglen på arbejdskraft i industrien faldet, siden den toppede i slut- ningen af 2018.
Figur 5A. Kapacitetsudnyttelse i industrien Figur 5B. Arbejdskraftmangel i industrien
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR02 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR03
Industrien ser også positivt på beskæftigelsessituationen. Det fremgår af figur 6, som viser industriens vurdering af beskæftigelsen. Indikatoren er positiv, hvorfor der er gode muligheder for, at de kommende måneders beskæftigelsestal fortsat vil vise jobfremgang i industrien.
-40 -30 -20 -10 0 10 20
-40 -30 -20 -10 0 10 20
00 02 04 06 08 10 12 14 16 18
Nettotal, pct.
Nettotal, pct.
Konjunkturindikator industrien
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
Nettotal Nettotal
DST eksportordrebeholdn., SK
GREENS eksportordrebeholdn., SK (fremrykket 1 mdr.)
40 50 60 70 80 90 100 110 120
40 50 60 70 80 90 100 110 120
80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 Nettotal Nettotal
Kapacitetsudnyttelse i industrien - sæsonkorrigeret Historisk gennemsnit
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 Pct.
Pct.
Arbejdskraftmangel, industri
Figur 6. Beskæftigelse og beskæftigelsesindikator for industrien
Anm.; Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de 2 foregående måneder. Beskæftigelsesindikatoren er sæsonkorrigeret og rykket to måneder frem. Beskæftigelsen er målt ved ændringen i nationalregnskabets opgørelse samt ved to perioders glidende gennemsnit (inkl. personer på orlov).
Indikatoren vises på venstre akse, og ændringen i beskæftigelsen på højre akse.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BARO6 og NKBB10 samt egne beregninger.
Dansk økonomi lægger an til blød landing
Den seneste prognose for dansk økonomi er udarbejdet af FH, som offentliggjorde deres prognose i maj.
I FH’s prognose spås en vækst på 2 procent i år. Efter 2019 tager væksten en smule af og ventes at blive på 1,8 procent i 2020 og 1,7 procent i 2021. Det fremgår af tabel 3, som viser hovedtallene fra FH’s prognose. Fremgangen er bl.a. trukket af det private forbrug, som ventes at vokse med ca. 2 pro- cent om året. Nettoeksporten ventes derimod at bidrage negativt til væksten.
Samtidig fortsætter jobfremgangen på arbejdsmarkedet. Godt nok ventes jobfremgangen at aftage i forhold til sidste år, men FH forventer, at beskæftigelsen i år vil vokse med 33.000 personer og med hhv. 24.000 personer i 2020 og 19.000 personer i 2021.
Jobfremgangen er trukket af, at arbejdsstyrken vokser. Arbejdsløsheden ventes således at falde i et re- lativt behersket tempo frem mod 2021.
Dermed lægger dansk økonomi an til en blød landing ovenpå højkonjunkturen.
Som FH selv bemærker, er der dog stor usikkerhed om væksten i udlandet, som kan forringe udsig- terne for dansk økonomi.
-21 -18 -15 -12 -9 -6 -3 0 3 6 9 12
-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40
91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19
1.000 personer Nettotal, pct.
Indikator Ændring i beskæftigelsen (højre akse)
Tabel 3. Oversigt over FH’s prognose, maj 2019
2019 2020 2021
Realvækst, pct.
BNP 2,0 1,8 1,7
Privat forbrug 1,8 2,2 2,0
Offentligt forbrug 0,6 0,4 0,4
Offentlige investeringer 4,2 -0,4 2,7
Erhvervsinvesteringer -3,3 5,1 4,3
Boliginvesteringer 2,6 3,4 2,7
Lagerinvesteringer mv. 0,0 0,0 0,0
Eksport 2,9 2,5 2,3
Import 0,8 3,1 2,8
1.000 pers.
Bruttoledighed -6 -3 -2
Beskæftigelse 33 24 19
Vækst, pct.
Forbrugerpriser 1,3 1,7 1,9
Kontantpris på enfamiliehuse 2,8 2,5 2,3
Pct. af BNP
Betalingsbalance 5,9 5,4 5,1
Offentlig saldo 0,2 0,1 0,0
Anm: Lagerinvesteringer angiver vækstbidrag til BNP Kilde: FH’s økonomiske prognose – Maj 2019
Situationen i udlandet er usikker
Usikkerhederne i den globale økonomi er i øjeblikket store. Brexit, handelskrig med USA, lavere vækst i Eurozonen, Tyskland og Sverige samt store underskud på det italienske budget er alle reelle trusler mod en lille åben økonomi som den danske. Dertil kommer, at rentekurven i USA er inverteret, hvilket betyder, at de lange renter er kommet under de korte renter, og det er normalt et tegn på en forestående krise.
De kvartalsvise vækstrater i Tyskland har gennemsnitligt ligget og svinget omkring 0,5 procent siden 2013, men væksten har i 2018 været noget lavere. Nettoeksporten bidrog negativt til BNP-væksten i 3.
kvartal grundet faldende bilsalg, mens både nettoeksportens og den indenlandske efterspørgsels bidrag til væksten var tæt på 0 i 4. kvartal 2018. Seneste opgørelse viser dog en positiv BNP-vækst i Tyskland på omkring 0,4 procent for 1. kvartal i 2019, hvilket hovedsageligt er drevet af et større vækstbidrag fra privatforbruget og eksporten. Det fremgår af figur 7A nedenfor.
Konkjunktursituationen i hele euroområdet følger i høj grad udviklingen i Tyskland. BNP-væksten i eu- rolandene har været aftagende i løbet af 2018, hvilket indikerer, at medvinden fra udlandet til dansk økonomi er aftagende. Det fremgår af figur 7B nedenfor.
Arbejdsløsheden i hele euroområdet er trods de aftagende vækstrater fortsat med at falde. Arbejdsløs- heden er siden 2013, hvor den toppede med over 12 procent, faldet til 7,7 procent i marts 2019. Dermed nærmer arbejdsløsheden sig niveauet før finanskrisen, hvor 7,3 procent af arbejdsstyrken var uden ar- bejde.
Internt i Europa er der dog stadigvæk stor forskel mellem arbejdsløsheden i de enkelte lande. I lande som Tyskland, Tjekkiet og Holland er arbejdsløsheden under 4 procent, mens sydeuropæiske lande som Grækenland og Spanien fortsat kæmper med en arbejdsløshed på hhv. 18,5 og 14 procent.
Inflationen i euroområdet faldt kraftigt i slutningen af 2018 som følge af faldende energipriser, men i starten af 2019 har inflationen igen vist en stigende tendens. Inflationen i april var således på 1,7 procent.
Kerneinflationen (inflationen renset for energivarer og fødevarer) er også taget til og var i april på 1,4 procent. Givet de svaghedstegn man har set i væksten, kan det dog fortsat tage noget tid, før ECB be- gynder at hæve renten.
Figur 7A. BNP-vækst i Tyskland (kv.-kv.) Figur 7B. BNP-vækst i Euroområdet (kv.-kv.)
Anm.: kvartal-til-kvartal vækst. Data er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE pba. Eurostat.
Anm.: kvartal-til-kvartal vækst. Data er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE pba. Eurostat.
USA holder indtil videre skruen lige i vandet
Mens væksten i Europa har vist svaghedstegn, er der fortsat pæn vækst i den amerikanske økonomi. I 1.
kvartal 2019 voksede BNP i USA således med 0,8 procent. Det fremgår af figur 8, som også viser, at der har været positive bidrag fra både nettoeksporten og den indenlandske efterspørgsel til væksten i USA.
Indtil videre holder USA altså skruen lige i vandet, men en eskalering af handelskrigen med Kina og EU vil også ramme USA selv.
Dertil kommer, at arbejdsløsheden i USA nu er meget lav, og at virksomhederne på et tidspunkt kan få svært ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Arbejdsløsheden i USA er fortsat aftagende, og i april 2019 var arbejdsløsheden blot 3,6 procent.
-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5
-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5
Pct. (pct.
point) Pct. (pct.
point)
Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNP
-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
-1,5 -1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0
Pct. (pct.
point) Pct. (pct.
point)
Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNP
Figur 8. BNP-vækst og vækstbidrag for USA
Anm.: kvartil-til-kvartal vækst. Data er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE pba. OECD stat.
Usikkerheden omkring væksten i USA og Europa kan også direkte aflæses i prognoserne, som igennem længere tid er blevet nedjusteret. Fælles for Consensus Forecasts og IMF’s forventninger til væksten er, at de forudsiger lavere vækstrater, end vi har set de sidste par år. Væksten i Eurozonen ventes således kun at blive omkring 1-1½ procent de næste par år. I USA ventes væksten fremadrettet at komme under 2 procent.
Tabel 4. Forventninger til væksten (Consensus Forecasts, maj 2019)
2019 2020 2021
Consensus Forecasts, maj 2019
Eurozone 1,1 1,3
Tyskland 0,8 1,5
USA 2,6 1,9
IMF, april 2019
Eurozone 1,3 1,5 1,5
Tyskland 0,8 1,4 1,5
USA 2,3 1,9 1,8
Kilde: AE pba. Consensus Forecasts, maj 2019 og IMF, april 2019
-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5
-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5
12K4 13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4 15K1 15K2 15K3 15K4 16K1 16K2 16K3 16K4 17K1 17K2 17K3 17K4 18K1 18K2 18K3 18K4 19K1
Pct. (pct. point) Pct. (pct. point)
Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNP
Særanalyse: Stort beskæftigelsespotentiale ved flere jern- og metaluddannede
AE har beregnet den umiddelbare arbejdsudbudseffekt, hvis der over en 10-årig periode bliver uddannet 30.000 flere unge med en faglært jern- og metaluddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.
Det kan potentielt set øge arbejdsudbuddet med i gennemsnit 4.800 fuldtidspersoner pr. år i perioden 2019 til 2060, hvis 3.000 unge hvert år i en 10-årig periode fuldfører en jern- og metaluddannelse frem for en gymnasial uddannelse.
Der er flere årsager til denne effekt. Unge bliver allerede under uddannelsen til fx smed, elektriker eller mekaniker en del af arbejdsstyrken, når de er i praktik ude i virksomhederne. Arbejdsudbuddet under en gymnasial uddannelse er derimod som oftest begrænset til fritidsarbejde. Unge med en jern- og metal- uddannelse træder tidligt ind på arbejdsmarkedet i forhold til unge, der læser en gymnasial uddannelse, der typisk efterfølges af en videregående uddannelse. Det betyder, at arbejdsudbuddet blandt jern- og metaluddannede er højere i starten af arbejdslivet. Faglærte jern- og metaluddannede har generelt en høj beskæftigelsesgrad samlet set i løbet af arbejdslivet – også sammenlignet med personer med vide- regående uddannelser.
I figur 9 er den forventede årlige effekt på arbejdsudbuddet illustreret. Den største stigning forventes frem mod 2030, hvor der både er et bidrag fra, at lærlinge generelt har en højere beskæftigelsesgrad end gymnasieelever, og fra, at de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, ellers i høj grad ville have været studerende på en videregående uddannelse. I 2029 forventes effekten at være på ca. 14.200 fuld- tidspersoner. Herefter vil arbejdsudbudseffekten falde, primært fordi de unge, hvis de havde taget en gymnasial- og videregående uddannelse, også træder ind på arbejdsmarkedet.
Figur 9. Øget arbejdsudbud ved 30.000 flere jern- og metaluddannede, 2019 til 2060
Anm: Rød kurve angiver gennemsnitlig effekt fra 2019-2060 på knap 4.800 fuldtidspersoner. Antagelser fremgår af metodeboks 1.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.
Den forventede arbejdsudbudseffekt er positiv helt frem til 2060, fordi jern- og metaluddannede gene- relt har en høj beskæftigelsesgrad sammenlignet med andre uddannelsesgrupper. I analysen er
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000
0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner
Arbejdsudbudseffekt under uddannelse Arbejdsudbudseffekt efter uddannelse
arbejdsudbuddet for jern- og metaluddannede sammenlignet med arbejdsudbuddet for en kombination af gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Kombinationen er bestemt ud fra en antagelse af, hvad de unge, hvis de havde fuldført en gymnasial uddannelse i stedet for jern- og metaluddannelsen, ville have videreuddannet sig til, og hvilket arbejdsudbud det ville medføre.
I figur 10 er den forventede arbejdsudbudseffekt fordelt efter alder, fra de unge træder ind på arbejds- markedet med en jern- og metaluddannelse. Med ca. 60 procentpoint er arbejdsudbudseffekten højest, når de unge er i starten af 20’erne. Det skyldes, at en stor del af de unge alternativt ville være studerende ved de videregående uddannelser med dertilhørende lavt arbejdsudbud. En mindre andel af de unge, der fuldfører en gymnasial uddannelse, læser ikke videre, hvilket isoleret set øger arbejdsudbuddet for denne gruppe. Dog er beskæftigelsesgraden for personer med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse generelt lavere end for jern- og metaluddannede.
Arbejdsudbudseffekten falder gradvist for jern- og metaluddannede i 30’erne og 40’erne. Disse årgange sammenlignes med personer, der er trådt ind på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse.
For personer i 50’erne og frem er beskæftigelsesgraden sammenfaldende, hvorefter den frem mod pen- sionsalderen bliver negativ. Blandt 64-årige er arbejdsudbuddet blandt jern- og metaluddannede i gen- nemsnit 4 procentpoint lavere end blandt dem, der fik en gymnasial uddannelse.
Arbejdsudbudseffekten er beregnet ud fra alders- og uddannelsesspecifikke beskæftigelsesgrader, som de ser ud i dag. Det betyder, at unge i dag antages at have samme beskæftigelsesgrad, når de bliver ældre, som ældre har i dag.
Figur 10. Forventet arbejdsudbudseffekt fordelt efter alder, 20 – 64-årige
Anm: Antagelser fremgår af metodeboks 1.
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.
Analysen er foretaget med udgangspunkt i en række antagelser, dels om de unges uddannelsesmønster og dels om beskæftigelsesgrader for forskellige uddannelsesgrupper. Disse antagelser er beskrevet i metodeboks 1, bagerst i analysen.
-10 0 10 20 30 40 50 60 70
-10 0 10 20 30 40 50 60 70
20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64
Pct. point Pct. point
Alder
Arbejdsudbudseffekt
Ændring af unges uddannelsesmønster
Vi antager, at der i gennemsnit fra 2019 til 2028 starter 3.000 unge på en faglært jern- og metaluddan- nelse i stedet for på en gymnasial uddannelse. Vi antager, at disse unge påbegynder uddannelsen umid- delbart efter 9.klasse, når de er 16 år, og at alle fuldfører jern- og metaluddannelsen på 4 år.
Til at belyse hvordan uddannelsessammensætningen skal ændres, for at det kan lade sig gøre, tager vi udgangspunkt i Profilmodellen, som Undervisningsministeriet udarbejder årligt1. I modellen beregnes, hvordan uddannelsesfordelingen for en 9. klasse i dag vil se ud om fx 10, 15 eller 25 år, hvis uddannel- sesdynamikken fortsætter, som den ser ud i dag. Vi tager udgangspunkt i den forventede uddannelses- fordeling for en 9. klasse i 2016, 15 år efter, de går ud af 9.klasse2.
I modellen forventes det, at 22,8 procent af en årgang vil have gennemført en erhvervsfaglig uddannelse 15 år efter grundskolen, mens 61,6 procent forventes at have gennemført en gymnasial uddannelse3.
Hver femte faglærte 20-34-årige havde en jern- og metaluddannelse i 20184. I beregningen fastholder vi denne andel. Det betyder, at vi forventer, at 4,9 procent af en årgang fuldfører en jern- og metalud- dannelse i fremtiden5.
I tabel 5 har vi beregnet, hvor stor en andel af en årgang der kan forventes at fuldføre en jern-og metal- uddannelse, hvis disse andele holdes fast frem mod 2028. Vi tager udgangspunkt i antallet af 16-årige i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i årene 2019 til 20286. 4,9 procent antages at fuldføre en jern- og metaluddannelse umiddelbart efter grundskolen, svarende til i gennemsnit 3.300 personer.
Der skal i gennemsnit flyttes 3.000 personer fra en gymnasial uddannelse til en jern- og metaluddan- nelse hvert år. Det svarer næsten til en fordobling af det forventede årlige antal fuldførte jern- og metal- uddannede.
1 https://uvm.dk/statistik/tvaergaaende-statistik/andel-af-en-ungdomsaargang-der-forventes-at-faa-en-uddannelse/profilfigurer
2 Seneste version af Profilmodellen er udgivet december 2017 og dækker uddannelsesfrekvensen for årgang 2016.
3 Se Profilmodellen 15 år efter 9. klasse. Her er brugt seneste fuldførte ungdomsuddannelse, hvor hhv. 22,8 % af årgangen har en erhvervsuddannelse samt 61,6 % har en gymnasial uddannelse. Se profilmodellen UVM, 15 år efter 9. kl., 2016. De overordnede tal for, hvor mange der har en ungdoms- uddannelse på 84,4 % dækker over, at hhv. 23,5 % har en faglært uddannelse, 69,7 % har en gymnasial uddannelse, og 8,8 % har begge dele. Her er brugt andelene for seneste fuldførte, dvs. 22,8 % har en faglært uddannelse, og 61,6 % har en gymnasial. Heraf vil nogle have to ungdomsuddannelser, dvs. nogle af de 22,8 % har også en gymnasial uddannelse forud for deres faglærte uddannelse.
4 Jf. Statistikbanken HFUDD10 i 2018; omfatter uddannelsesgruppe 3040 Teknologiområdet, strøm og elektronik, 3045 Teknologi, grafisk teknik og medie, 3050 Teknologiområdet, cykel, auto og skibsteknik, 3055 Teknologi, maskinteknik og produktion.
5 Jf. Statistikbanken HFUDD10.
6 Jf. Statistikbanken FRDK119.
Tabel 5. Forventet uddannelsessammensætning Antal
16-årige
Erhvervsuddannelse efter grundskole (22,8 pct.)
- heraf Jern- og me- taluddannede (4,9
pct.)
Gymnasial uddannelse ef- ter grundskole (61,6 pct.)
Antal, der skal flyttes
2019 67.142 15.308 3.271 41.359 2.972
2020 68.011 15.507 3.314 41.895 3.014
2021 68.220 15.554 3.324 42.024 3.025
2022 68.250 15.561 3.325 42.042 3.026
2023 69.335 15.808 3.378 42.710 3.079
2024 68.573 15.635 3.341 42.241 3.042
2025 69.631 15.876 3.393 42.893 3.093
2026 67.245 15.332 3.276 41.423 2.977
2027 67.650 15.424 3.296 41.672 2.997
2028 63.095 14.386 3.074 38.867 2.775
I alt 677.152 154.391 32.993 417.126 30.000
Anm: Antal 16-årige svarer til Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Antagelser fremgår af metodeboks 1.
Kilde: AE på baggrund af Profilmodellen og egne beregninger.
Antallet af unge, der skal flyttes fra en gymnasial uddannelse over på en jern-og metaluddannelse, svarer til 4,4 procent af en årgang. Det betyder, at det fremover er 9,3 procent af en årgang, der skal vælge en jern- og metaluddannelse efter grundskolen.
Det antages, at der udelukkende sker et skift fra gymnasiale uddannelser til jern- og metaluddannelser, hvilket vil betyde, at andelen af erhvervsuddannelser, der er inden for jern- og metal, næsten skal for- dobles fra at udgøre 21,4 procent af fuldførte erhvervsuddannelser, til 40,7 procent. Det fremgår af tabel 6, der viser, hvordan uddannelsessammensætningen vil forskydes ved at flytte 3.000 personer fra en gymnasial uddannelse til en jern- og metaluddannelse.
Beregningen viser, hvor mange der skal fuldføre en jern- og metaluddannelse, for at opnå 30.000 flere jern- og metaluddannede på 10 år. Antallet, der skal påbegynde en jern- og metaluddannelse, vil givetvis være højere, idet der også sker et frafald fra erhvervsuddannelserne. Denne effekt er ikke medregnet.
Tabel 6. Ændring i uddannelsessammensætning
Aktuel fordeling
Fordeling med 3.000 flere metaluddannede
Forskel, pct. point
Andel, der gennemfører erhvervsuddannelse efter grundskole 22,8 27,2 4,4
heraf på en jern- og metaluddannelse (andel af årgang) 4,9 9,3 4,4
heraf på en jern- og metaluddannelse (andel af EUD) 21,4 40,8 19,4
Andel, der gennemfører en gymnasial uddannelse efter grundskole 61,6 57,2 -4,4 Kilde: AE på baggrund af Profilmodellen og egne beregninger.
Arbejdsudbudseffekten under studietiden
Der er stor forskel på den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad blandt personer i gang med en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse inden for jern- og metal. Studerende kan have et fritidsjob ved siden af gymnasiet, mens praktikken indgår som en integreret del af en erhvervsuddannelse.
I det følgende antager vi, at en gymnasial uddannelse varer 3 år og en jern- og metaluddannelse samlet set varer 4 år. Vi antager at en jern- og metaluddannelse består af grundforløb 1, grundforløb 2 og et hovedforløb, hvor de to grundforløb varer et halvt år hver, og hovedforløbet varer 3 år.
I tabel 7 fremgår det, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på et hovedforløb indenfor jern- og me- tal er på 0,81, hvilket svarer til, at alle lærlinge i gennemsnit har 130 timers beskæftigelse om måneden i løbet af et skoleår. På grundforløb 1 og 2 er beskæftigelsesgraden noget mindre, hvilket betyder, at den årlige gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for en jern- og metallærling er på 0,64, svarende til 102 timer om måneden.
I de første 3 år sammenlignes beskæftigelsesgraden for unge i gang med en jern-og metaluddannelse, med beskæftigelsesgraden for studerende ved en gymnasial uddannelse. En gymnasieelev har i gen- nemsnit en beskæftigelsesgrad på 0,11 svarende til 18 timers beskæftigelse om måneden.
I det fjerde år ville de unge, hvis de ikke var i gang med en jern- og metaluddannelse, i stedet være færdige med den gymnasiale uddannelse. I det fjerde år sammenlignes beskæftigelsesgraden derfor med en vægtning af beskæftigelsesgraden blandt unge der har færdiggjort en gymnasial uddannelse, og som ikke er studerende, samt studerende ved de videregående uddannelser7.
Tabel 7. Gennemsnitlige beskæftigelsesgrader på hver uddannelseskomponent
Gnm. Beskæftigelsesgrad Andel af uddannelsen, pct.
Grundforløb 1 (0,5 år) 0,10 12,5
Grundforløb 2, Jern- og metal (0,5 år) 0,15 12,5
Hovedforløb, Jern- og metal (2.-4.år) 0,81 75,0
Gennemsnit, Jern- og metal 0,64
Gymnasial uddannelse (1.år til 3.år) 0,11 75,0
Gymnasial uddannelse (4.år) 0,52 25,0
Gennemsnit, Gymnasial uddannelse 0,21
Forskel (Gennemsnitlig udbudseffekt) 0,43
Anm: Beskæftigelsesgrader er beregnet pba. lønmodtagerbeskæftigelsen for skoleåret 2017. Antagelser fremgår af metodeboks 1.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og egne beregninger.
Beregningen af det øgede arbejdsudbud under uddannelsen foretages kun for de jern- og metaluddan- nede, der antages at fuldføre uddannelsen.
I tabel 8 er vist det årlige øgede antal lærlinge på jern- og metaluddannelserne, hvis antallet af personer, der skal fuldføre en jern- og metaluddannelse, svarer til tabel 5.
7 Uddannelsesvægte er antaget at svare til Profilmodellens forventede fordeling i 2016, 15 år efter 9.klasse. Disse andele fremgår af tabel 9. Vi antager at 86 pct. af de unge, der læser videre efter gymnasiet, tager et sabbatår, jf. Studerendes Sabbatår, EVA, maj 2019. Beskæftigelsesgraden er vægtet mellem beskæftigelsesgraden for 20-årige, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse, og som ikke er studerede, samt studerende ved de videregå- ende uddannelser. Beskæftigelsesgrader er beregnet pba. lønmodtagerbeskæftigelsen for skoleåret 2017.
I de år, hvor flest vil være i gang med en jern- og metaluddannelse, vil der skulle være ca. 12.000 flere lærlinge, heraf ca. 9.000 på hovedforløb.
Tabel 4. Antal i gang med en jern- og metaluddannelse
I gang med faglært uddannelse
Afslutter 9.klasse 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2019 2.972 2.972 2.972 2.972
2020 3.014 3.014 3.014 3.014
2021 3.025 3.025 3.025 3.025
2022 3.026 3.026 3.026 3.026
2023 3.079 3.079 3.079 3.079
2024 3.042 3.042 3.042 3.042
2025 3.093 3.093 3.093 3.093
2026 2.977 2.977 2.977 2.977
2027 2.997 2.997 2.997 2.997
2028 2.775 2.775 2.775 2.775
I alt i gang i året 2.972 5.986 9.011 12.037 12.144 12.171 12.240 12.191 12.109 11.842 8.749 5.772 2.775 Anm: Antal svarer til det beregnede niveau, jf. tabel 5.
Kilde: AE på baggrund af Profilmodellen og egne beregninger.
I figur 11 er det årlige arbejdsudbud ved flere jern- og metallærlinge beregnet ved at antage, at den gen- nemsnitlige årlige arbejdsudbudseffekt svarer til forskellen mellem beskæftigelsesgrader for lærlinge og gymnasieelever. Det betyder, at vi implicit antager, at de personer, der flyttes fra en gymnasial uddan- nelse til en jern- og metaluddannelse, både ville have haft samme beskæftigelsesgrad i løbet af en gym- nasial uddannelse, som de øvrige gymnasieelever har, og få samme beskæftigelsesgrad på jern- og me- taluddannelsen, som de øvrige jern- og metallærlinge har.
For hver årgang forventes det øgede optag på jern- og metaluddannelserne at kunne øge arbejdsudbud- det med ca. 1.300 fuldtidspersoner om året. De år, hvor fire årgange er i gang med uddannelserne, for- ventes derfor et øget arbejdsudbud på ca. 5.200 fuldtidspersoner.
Figur 11. Samlet udbudseffekt i løbet af studietiden
Anm: Arbejdsudbudseffekten forventes at være lav i 2019, da den første årgang kun vil være på grundforløb 1 og 2. Antagelser fremgår af metode- boks 1.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og egne beregninger.
Disse skøn er dannet ud fra en betragtning af, at arbejdsudbuddet blandt lærlinge på jern- og metalud- dannelserne ikke vil blive påvirket af det øgede optag. En væsentlig forudsætning er, at der er praktik- pladser til det øgede optag, da en uddannelse taget med fx skolepraktik ikke vil bidrage til at øge arbejds- udbuddet.
I figur 12 er praktikpladsmanglen på udvalgte tekniske erhvervsuddannelser opgjort, hvilket illustrerer, at der på trods af øget beskæftigelse i industrien er forholdsvis mange, der søger efter en praktikplads.
Praktikpladsmanglen dækker bruttomanglen, dvs. alle, der aktivt søger praktikplads, dvs. personer i sko- lepraktik eller helt uden praktikplads med eller uden afsluttet grundforløb. Ifølge de seneste tal fra Prak- tikpladsstatistikken mangler der i februar måned ca. 3.200 praktikpladser inden for industrien. Manglen har ligget på 3-4.000 praktikpladser om måneden siden 2015 på trods af, at beskæftigelsen inden for industrien er steget støt i samme periode.
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 Antal Antal
Udbudseffekt pr år
Figur 12. Praktikpladsmangel på tekniske uddannelser, frem til februar 2019
Anm: Alle tal er sæsonkorrigerede. Praktikpladsmanglen omfatter 32 udvalgte uddannelser under indgangen ”Teknologi, byggeri og transport”. Se bilag.
Kilde: AE pba. Statistikbanken (LBESK03, ”2 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed”) og Uddannelsesstatistik, Praktikpladsstatistikken, d. 16/5/19)
Arbejdsudbudseffekten efter studietiden
Vi antager, at de unge, der tager jern- og metaluddannelser, færdiggør deres uddannelse som 20-årige.
De første vil have fuldført uddannelserne i 2023.
Den forventede arbejdsudbudseffekt efter endt uddannelse sættes i forhold til den relative fordeling mellem videregående uddannelser, som de unge ellers ville have opnået, hvis de havde valgt en gymna- sial uddannelse efter grundskolen i stedet for en jern- og metaluddannelse.
Vi antager, at de unge, der tager en jern- og metaluddannelse efter grundskolen, ikke videreuddanner sig senere i livet, og at de fleste, hvis de havde taget en gymnasial uddannelse, ville læse på de videre- gående uddannelsesniveauer.
Beregningerne bygger på nogle antagelser om, hvordan unge med en gymnasial uddannelse fordeler sig i det videre uddannelsessystem. Tabel 9 illustrerer den forventede uddannelsesfordeling for unge, der tager en gymnasial uddannelse, hhv. 15 år og 25 år efter de går ud af 9.klasse.
I analysen antager vi, at de unge 15 år efter afsluttet 9.klasse, dvs. når de er i starten af 30’erne, ville fordele sig, så 19,7 procent fortsat ville have en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddan- nelse, og de øvrige på de tre videregående niveauer. Denne uddannelsesfordeling benyttes, fra de unge er 20-30 år.
Fra starten af 30’erne holdes uddannelsesfordelingen fast i forhold til de niveauer, der er konsistent med profilmodellen 25 år efter afsluttet 9. klasse. I de stiliserede forløb betyder det, at vi antager, at 13,8 procent af de unge fortsat ville have haft en gymnasial uddannelse, når de er 31 år og frem.
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000
300.000 320.000 340.000 360.000 380.000 400.000 420.000
jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-15 jul-15 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 jan-18 jul-18 jan-19
Antal Antal
Lønmmodtagerbeskæftigelsen, Industri mv. Praktikpladsmangel (brutto), 2. akse
Tabel 9. Forventet uddannelsesfordeling for unge med gymnasial uddannelse
15 år efter 9.klasse 25 år efter 9.klasse
Gymnasial uddannelse 19,7 13,8
Kort videregående uddannelse 7,9 7,7
Mellemlang videregående uddannelse 41,2 41,4
Lang videregående uddannelse 31,1 37,2
I alt 100 100
Kilde: AE på baggrund af egne beregninger i profilmodellen.
Den forventede uddannelsesfordeling8 kobles med beskæftigelsesgrader for hver uddannelses- og al- dersgruppe. Inden for hver aldersgruppe beregnes arbejdsudbudseffekten som differencen mellem be- skæftigelsesgraden for jern- og metaluddannede og beskæftigelsesgraden for en kombination af gym- nasial uddannelse og videregående uddannelser givet ved tabel 9.
Forskellen i beskæftigelsesgrader er illustreret i figur 10 og benyttes til at beregne den samlede arbejds- udbudseffekt illustreret i figur 9.
Metodeboks 1.
Population:
Analysen tager udgangspunkt i 16-årige i perioden 2019 til 2028, dvs. i 10 år. Antallet af 16-årige følger Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, som den fremgår af Statistikbankens tabel FRDK119 pr maj 2019.
Uddannelsessammensætning:
Vi antager, at vi i gennemsnit i perioden fra 2019 til 2028 kan flytte 3.000 studerende ved gymnasiale uddannelser til en jern-og metaluddannelse.
Jern- og metaluddannelser er defineret som uddannelser grupperet ud fra følgende 4-cifrede DISCED-klassifikation på ho- vedområder:
3040: Teknologiområdet, strøm og elektronik mv. (TBT), fx elektriker, datatekniker, automatiktekniker 3045: Teknologiområdet, grafisk teknik og medieproduktion (TBT), fx fotograf, grafiker
3050: Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekaniker (TBT), fx automekaniker, flymekaniker 3055: Teknologiområdet, maskinteknik og produktion (TBT), fx smed, industrioperatør, CNC-tekniker
Til at belyse hvordan sammensætningen af en årgangs uddannelsesvalg skal ændres, for at det kan lade sig gøre, benytter vi Profilmodellen, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. Profilmodellen beskriver det forventede uddannelsesmøn- ster for en 9. klasse fx 10, 15 eller 25 år efter endt 9. klasse. Den seneste udgave af Profilmodellen tager udgangspunkt i 2016. Vi tager udgangspunkt i Profilmodellens resultater 15 år efter 9. klasse.
Vi antager, at man færdiggør 9. klasse som 16-årig, og holder Profilmodellens andele fast for årgangene af 16-årige i 2019 til 2028. Vi antager dermed, at den forventede uddannelsessammensætning for en årgang ikke ændrer sig i perioden fra 2016 (Profilmodellens seneste udgangspunkt) til 2028 (seneste år for tilgang til jern- og metaluddannelse i analysen).
Vi antager desuden, at alle 16-årige færdiggør 9.klasse.
Pba. Profilmodellen antager vi, at 22,8 pct. af en årgang fuldfører en erhvervsuddannelse, og 61,6 pct. fuldfører en gymna- sial uddannelse efter grundskole. 8,8 pct. gennemfører både en gymnasial- og en erhvervsuddannelse. I profilmodellen er det ikke angivet, hvilken af de to typer af uddannelse man gennemfører først. Vi tager derfor udgangspunkt i den senest gennemførte uddannelse, der er angivet.
I profilmodellen er det ikke angivet, hvor mange der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse fordelt på retninger.
Vi antager derfor som udgangspunkt, at andelen af 20-34-årige med en jern- og metaluddannelse blandt alle med faglært uddannelse vil ligge på samme niveau som i 2018, på 21,4 pct., jf. Statistikbankens tabel HFUDD10.
Vi antager at 4,9 pct. af en årgang fuldfører en jern- og metaluddannelse, svarende til 21,4 pct. af de 22,8 pct., der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse.
4,4 procent af en årgang svarer til i gennemsnit 3.000 personer over en 10-årig periode. Det betyder, at andelen af en år- gang, der skal gennemføre en jern- og metaluddannelse, skal stige fra 4,9 pct. til 9,3 pct. af en årgang.
Arbejdsudbud under uddannelse:
8 UVM Profilmodellen, 15 år efter 9. klasse og 25 år efter 9. klasse, 2016
Vi antager, at en jern- og metaluddannelse gennemføres på 4 år, mens en gymnasial uddannelse gennemføres på 3 år, samt at de unge påbegynder uddannelsen umiddelbart efter 9. klasse.
Vi antager, at en jern- og metaluddannelse består af grundforløb 1 på 6 mdr., grundforløb 2 på 6 mdr. og et hovedforløb på 3 år.
Vi antager, at arbejdsudbuddet under uddannelserne svarer til gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigelsesgrader for lønmodta- gere i gang med hhv. grundforløb 1, grundforløb 2 indenfor jern- og metaluddannelser, hovedforløb indenfor jern- og metal- uddannelser og gymnasiale uddannelser (hovedgruppe 20). Beskæftigelsesgrader er beregnet i e-indkomst i skoleåret 2017. Beskæftigelsesgrader under uddannelsen fremgår af tabel 7.
Arbejdsudbudseffekten er beregnet som forskellen i beskæftigelsesgrader mellem personer i gang med en jern- og metal- uddannelse og en gymnasial uddannelse. Vi antager dermed, at de personer, der flyttes fra en gymnasial uddannelse til en jern- og metaluddannelse, dels ville have haft samme beskæftigelsesgrad under den gymnasiale uddannelse som gennem- snittet, og dels vil få samme beskæftigelsesgrad som øvrige jern- og metaluddannede.
Arbejdsudbudseffekten holdes konstant på 2017-niveau for hele perioden 2019 til 2031, hvor de unge senest antages at gennemføre jern- og metaluddannelsen. Beregningen tager ikke højde for evt. frafald på uddannelserne.
For det fjerde år er der i stedet for beskæftigelsesgraden blandt gymnasieelever, konstrueret en vægtet beskæftigelsesgrad.
Vægtene er bestemt ud fra Profilmodellens forventede uddannelsesfordeling i 2016, 15 år efter 9.klasse. Disse andele frem- går af tabel 9. Vi antager at 86 pct. af de unge, der læser videre efter gymnasiet, tager et sabbatår, jf. Studerendes Sab- batår, EVA, maj 2019. Beskæftigelsesgraden er vægtet mellem beskæftigelsesgraden for 20-årige, der har færdiggjort en gymnasial uddannelse, og som ikke er studerede, samt studerende ved de videregående uddannelser. Beskæftigelsesgrader er beregnet pba. lønmodtagerbeskæftigelsen for skoleåret 2017.
Arbejdsudbud efter færdiggjort uddannelse:
Vi antager, at de 16-årige færdiggør jern- og metaluddannelserne som 20-årige, dvs. de træder ind på arbejdsmarkedet i perioden 2023 til 2032. Arbejdsudbudseffekten efter endt uddannelse beregnes fra 2023 til 2060, hvor de 16-årige vil være 48 til 57 år.
Vi antager, at arbejdsudbudseffekten efter endt uddannelse svarer til forskellen i gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigelses- grader for jern- og metaluddannede og et vægtet gennemsnit af den forventede uddannelsessammensætning, havde man gennemført en gymnasial uddannelse.
Fuldtidsbeskæftigelsen er beregnet i e-indkomst for november 2017. Selvstændige pr. november 2017 indgår med en fuld- tidsgrad på 1.
Beskæftigelsesgraderne er beregnet separat for hvert alderstrin og er beregnet for jern- og metaluddannede, samt en væg- tet fordeling blandt personer med en gymnasial-, kort-, mellem- og lang videregående uddannelse.
Den vægtede fordeling er baseret på Profilmodellen 15 år efter 9. klasse for alderstrin til og med 30-årige og er baseret på Profilmodellens fordeling 25 år efter 9. klasse for alderstrin fra 31-årige og frem. Fordelingen fremgår af tabel 5.
Vi antager, at de unge, hvis de ikke havde taget en jern- og metaluddannelse, ville have færdiggjort en gymnasial uddan- nelse som 19-årig. Vi antager, at de unge ville have været studerende ved en kort videregående uddannelse som 20-21-årig, ved en mellemlang videregående uddannelse som 20-22-årig og ved en lang videregående uddannelse som 20-25-årig.
For disse årgange er beskæftigelsesgraden beregnet for studerende på de pågældende hovedgrupper. For øvrige alders- grupper er beskæftigelsesgraden beregnet på baggrund af ikke-studerende personer med uddannelsen som højest fuld- førte uddannelse.
Bilag.
Bilag.
Bilag.
Bilag.
Følgende 32 uddannelser er udvalgt blandt de 66 uddannelser under indgangen ”Teknologi, byggeri og transport”, til at belyse praktikpladsmanglen inden for jern- og metaluddannelser, i figur 12:
Auto- og autoelektrouddannelsen Autolakerer
Automatik- og procesuddannelsen Beslagsmed
Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen
Flymekaniker Grafiker Grafisk tekniker Grafisk trykker Industrioperatør
Industriteknikeruddannelsen Karrosseriuddannelsen Køleteknikuddannelsen Laboratorietandtekniker Lastvognsmekaniker Maskinsnedker Mediegrafiker Mekaniker Metalsmed
Overfladebehandler Personvognsmekaniker Plastmager
Procesoperatør Produktør
Smedeuddannelsen Vindmølleoperatør
Cykel- og motorcykeluddannelsen Teknisk designer
