UDVIKLING AF FOREBYGGENDE KOMMUNALE TILBUD TIL PSYKISK SÅRBARE UNGE
MIDTVEJSEVALUERING
DECEMBER 2021
INDHOLD
1. Indledning 3
1.1 Kort om modellen 3
1.2 Midtvejsevalueringens formål 4
1.3 Læsevejledning 5
1.4 Metoder og datakilder 6
2. Resume og hovedkonklusioner 8
2.1 Hvad har midtvejsevalueringen vist om målgruppen? 8 2.2 Hvad har midtvejsevalueringen vist om den nuværende
implementering af kerne-elementerne Rekruttering,
Rådgivningssamtaler og Koordination 8
2.3 Hvad har midtvejsevalueringen vist om de foreløbige resultater for
målgruppen? 9
2.4 Hvad har midtvejsevalueringen vist om etableringsomkostninger? 10 3. Karakteristik af de unge som modtager tilbuddet 11 3.1 Hvad kendetegner de unge, som deltager i kommunernes forløb? 11
3.1.1 Aldersfordeling 11
3.1.2 Kønsfordeling 12
3.1.3 Viden om de unges udfordringer 13
3.1.4 Uddannelses- og beskæftigelsesstatus 16
4. Viden om implementering af kerneelementerne i
indsatsmodellen 19
4.1 Kerneelementet Rekruttering og henvisning 20
4.1.1 Virksomme greb i omsætningen af kerneelementet 21 4.1.2 Særlige opmærksomhedspunkter i relation til omsætningen af
kerneelementet 23
4.2 Kerneelementet Rådgivningssamtaler 24
4.2.1 Virksomme greb i omsætningen af kerneelementet 27 4.2.2 Opmærksomhedspunkter i relation til kerneelementet 29 4.3 Kerneelementet Koordination og kobling til øvrige tilbud 30 4.3.1 Virksomme greb i omsætningen af kerneelementet 33 4.3.2 Opmærksomhedspunkter i relation til kerneelementet 35 4.4 Viden om oplevet organisatorisk udbytte ved at bruge modellen 36
4.4.1 Organisatorisk udbytte og forudsætninger 36
5. Foreløbige resultater for de unge 39
5.1.1 De unges udvikling i forhold til trivsel (WHO-5) 40 5.1.2 De unges udvikling i forhold til livsmestring (SDQ) 43 5.1.3 De unges udvikling i forhold til symptomer på angst (SCAS) 45 5.1.4 De unges udvikling i forhold til symptomer på depression (MFQ) 46
6. Viden om etableringsomkostninger 48
6.1 Analysetilgang for omkostningsvurderingen 48
6.2 Datagrundlaget for omkostningsvurderingen 48
6.3 Resultatet af omkostningsvurderingen 48
6.4 Næste skridt i forhold til den endelige omkostningsvurdering 49 Appendix 1: Midtvejsvurdering af indsatsmodellen 50
Appendix 2: Metoder og datakilder 52
1. INDLEDNING
Flere undersøgelser har påvist en markant stigning i antallet af børn og unge med psykiske proble- mer. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser fx, at næsten hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har det mentalt dårligt, hvilket svarer til en stigning på 50 pct. siden 2010.
Som følge af de senere års stigning i psykisk mistrivsel blandt unge er projekt ”Udvikling af fore- byggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge” blevet iværksat. Formålet med projektet er at kvalificere og modne et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge. Projektet er finan-
sieret af satspuljen for 2019, og der er i alt blevet afsat 60,2 mio. kr. til initiativet. Initiativet følger Børne- og Socialmini- steriets ”Strategi for udvikling af sociale indsatser” (SUSI)1 og udgør et screenings- og modningsprojekt.
Danske kommuner har i 2019 haft mulighed for at ansøge om midler fra puljen for perioden december 2019 til decem- ber 2022 til at etablere nye tilbud eller udvide og videreud- vikle eksisterende tilbud i overensstemmelse med den ind- satsmodel, som blev udviklet på baggrund af screeningsfa- sens afdækning af eksisterende viden om målgruppens be- hov, lovende praksis og kommunal efterspørgsel2. I alt ni kommuner fik tildelt midler til at modne indsatsmodellen med henblik på at tilvejebringe viden og erfaring, der kan kvalificere modellen frem mod eventuel afprøvning og/eller udbredelse.
Følgende ni projektkommuner deltager i modningsprojektet:
• Allerød
• Glostrup
• Greve
• Helsingør
• Middelfart
• Odder
• Ringsted
• Skanderborg
• Svendborg
1.1 Kort om modellen
Indsatsmodellen består af otte kerneelementer, som skal være til stede og sættes i spil i praksis for at gøre indsatsen så virkningsfuld som mulig for de unge.
Modellen er udviklet med udgangspunkt i, at den kommunale forebyggende indsats til psykisk sårbare unge skal være let- tilgængelig for både unge og forældre, som nemt og hurtigt skal kunne finde og starte op i tilbuddet. Samtidig skal til- buddet kunne rumme både unge, som har behov for kortva- rig støtte til mindre problematikker, såvel som unge der er for raske til psykiatrien, men som mistrives i en sådan grad, at de har brug for lidt længerevarende, forebyggende hjælp.
Et stort fokuspunkt i modellen er er endvidere koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger og behandlingssy- stem.
Derfor er modellen bygget op med de otte kerneelementer som ses i modellen nedenfor. Modningen af indsatsmo- dellen bygger på en forståelse af, at kerneelementerne er et rammeværk for, hvad der skal igangsættes som en del af
1 https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/strategi-for-udvikling-af-sociale-indsatser.
2 https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/vidensnotat-beskrivelse-af-en-model-for-et-forebyggende-kommunalt-tilbud-til-psykisk-sarbare-unge.
Kerneelementernei modellen udgør de essentielle funktioner i den samlede indsats – de er handleprincipper for praksis. Det betyder, at kerneelementerne er operationelle i den forstand, at de markerer handlinger til at styrke den forebyggende indsats for psykisk sårbare unge. De anviser ikke konkrete metoder eller programmer, men handlingsrettede principper for arbejdet. Og de tegner et billede af væsentlige fokusområder og opmærksomheds- punkter i samarbejdet om og indsatsen til de unge.
den samlede indsats, men at det ikke er fast defineret, hvordan den enkelte kommune præcist skal gå frem for at efterleve kerneelementet. Med andre ord er der rum for en lokal omsætning af kerneelementerne.
Figur 1: Grafisk fremstilling af indsatsmodellen og kerneelementerne i denne
Specialområde
Almerområde
2
3
7
4
5
6
Individuelt spor
Gruppespor
Forældrespor
8
1
Civilsamfund Uddannelser Skoler Sundheds-
plejersken Egen læge Kommunal
ungeindsats PPR Børnefamilie-
afdelingen Voksen
socialafdeling Psykiatri
Samarbejdspartnere
Samtaleforløb (2-6 måneder)
Peers, frivillige og/eller professionelle
Netværksgruppe
Afrunding Opfølgning
Rekruttering
Åbne imødekommen
de fysiske rammer
1-5 rådgivnings-
samtaler – unge og forældre
Koordination
1.2 Midtvejsevalueringens formål
Den samlede evaluering af projektet skal jf. SUSI give viden, der gør det muligt at vurdere, om indsatsmodellen:
• Er færdigudviklet og defineret
• Er succesfuldt implementeret i projektkommunerne
• Har vist lovende resultater
• Ikke er urealistisk dyr for kommunerne at implementere.
Formålet med evalueringen er altså dels at dokumentere, hvordan og i hvilken grad indsatsmodel- lens kerneelementer implementeres i projektkommunernes tilbud, dels hvilken virkning kommu- nernes tilbud har for hvilke delmålgrupper og under hvilke omstændigheder. I evalueringen af ind- satsmodellens virkning er der i særdeleshed fokus på virkningerne for de unge og forældre, der benytter tilbuddet, men også på hvilke organisatoriske resultater det skaber at arbejde ud fra ind- satsmodellen.
Evalueringen har både et summativt og et formativt sigte. Midtvejsevalueringen har særligt et for- mativt sigte, hvor fokus undervejs i dataindsamling og analyse har været rettet mod, at den viden, der tilvejebringes, skal bidrage til at belyse implementeringserfaringer og understøtte læring og
tilpasning af indsatsen, som kan bringes i spil lokalt i projektkommunerne i den resterende projekt- periode. Ligeledes er midtvejsevalueringen en vigtig del vidensgrundlaget for Socialstyrelsens ju- stering af den nationale indsatsmodel.
• Hvad kendetegner de unge og forældre, som modtager tilbuddet?
• Hvad er de nuværende erfaringer med at implementere og omsætte indsatsmodellens kerneelementer i praksis, og hvilke faktorer hhv. fremmer og hæmmer en effektiv implementering?
• Hvad er det nuværende organisatoriske udbytte ved brugen af indsatsmodellen?
• Hvilke resultater for de unge skaber indsatsen midtvejs i implementeringsprocessen?
• Hvilken viden er der om kommunernes etableringsomkostninger forbundet med ibrugtagningen af indsatsmodellen?
CENTRALE EVALUERINGSSPØRGSMÅL I MIDTVEJSEVALUERINGEN
Midtvejsevalueringen er foretaget på tværs af de ni kommuner, og nærværende evalueringsrapport formidler derfor de centrale, tværgående erfaringer og resultater. Undervejs i rapporten fremtræk- kes anonymiserede eksempler og cases fra praksis, der nuancerer og understreger særlige op- mærksomhedspunkter.
1.3 Læsevejledning
Evalueringsrapporten er opdelt i seks kapitler, som hver består af en række afsnit.
I kapitel 1, som indleder evalueringsrapporten belyser vi rapportens metoder og datakilder. I ka- pitel 2 præsenterer vi et resumé med hovedkonklusioner. I kapitel 3 beskriver vi en karakteristik af de unge og forældre, som modtager tilbuddet. Vi belyser blandt andet hvilke delmålgrupper kommunerne på nuværende tidspunkt lykkes med/har svært ved at rekruttere. I kapitel 4 intro- duceres viden om kerneelementerne i indsatsen. Mere konkret gennemgår vi kommunernes erfa- ringer med at omsætte udvalgte kerneelementer i indsatsmodellen i praksis. Vi beskriver eksempler fra praksis og identificerer fremmende og hæmmende faktorer for implementeringen. Der identifi- ceres endvidere en række organisatoriske forudsætninger, som har betydning for, i hvilken grad modellen kan omsættes i praksis med det ønskede organisatoriske og borgerettede udbytte til følge.
I kapitel 5 formidler vi viden om foreløbige resultater for de unge. Kapitlet skitserer de foreløbige resultater i trivsel og livsmestring samt symptomer på angst og depression for de unge, som indtil nu har modtaget tilbuddet.
I kapitel 6 præsenterer vi viden om etableringsomkostninger. Kapitlet indeholder en deskriptiv belysning af den viden, der er indsamlet om kommunernes etableringsomkostninger i forbindelse med ibrugtagningen af indsatsmodellen.
Foruden ovennævnte kapitler indeholder evalueringsrapporten to bilag. Bilag 1 præsenterer en midtvejsvurdering af indsatsmodellen. For hvert af de tre parametre relevans, implementerbarhed og rentabilitet opsummeres det billede, den tilvejebragte viden i midtvejsevalueringen tegner af indsatsmodellen, og vurderingen markeres med en rød, gul eller grøn status på hvert parameter.
Bilag 2 uddyber evalueringsrapportens metoder og datakilder. Bilaget viser konkret en oversigt over og beskrivelse af de datakilder, som denne evalueringsrapport bygger på.
1.4 Metoder og datakilder
For at tilvejebringe den relevante formative viden om indsatsmodellen benytter Rambøll de løbende dataindsamlingsaktiviteter til at udføre en 360 graders belysning af de foreløbige erfaringer med indsatsmodellen i de ni kommuner. Belysningen trækker på både kvantitative og kvalitative data- kilder samt perspektiver fra både projektledere og nøglemedarbejdere, ledere, samarbejdspartnere samt unge og forældre. Tilsammen muliggør de udvalgte datakilder og metodiske greb en tværgå- ende analyse af indsatsmodellens relevans, implementerbarhed og rentabilitet.
De kvantitative datakilder indbefatter før- og eftermålinger af de unges trivsel, styrker og van- skeligheder samt symptomer på angst og depression:
• Alle unges trivsel er undersøgt med WHO-5-trivselsindeks. WHO-5 er et valideret må- leredskab og kan anvendes som et mål for en persons generelle trivsel eller velbefindende3. De unge udfylder WHO-5 ved opstart i tilbuddet, efter gennemførelse af rådgivningssamta- ler (en til fem samtaler) samt ved afslutning af indsatsen. Endvidere bliver de unge også bedt om at udfylde WHO-5 i forbindelse med den faste opfølgning ca. tre måneder efter indsatsens afslutning.
• For også at indsamle systematisk viden om de unges vurdering af indsatsens relevans og det udbytte, de oplever som følge af at modtage indsatsen, svarer de unge ligeledes på et mindre antal surveyspørgsmål om det konkrete indhold i indsatsen på samme tidspunk- ter, som de udfylder WHO-5. Forældre, som modtager tilbuddet, har ligeledes fået spørgs- mål vedrørende udbytte og relevansen af indsatsens indhold tilsendt efter rådgivningssam- taler samt ved afslutning og opfølgning.
• De unge, som deltager i et indsatsspor (individuel samtaleterapi jf. kerneelement 4 eller gruppeforløb jf. kerneelement 5) og derved vurderes til at have en vis grad af dybere- liggende udfordringer, bliver ved opstart og afslutning af indsatssporet bedt om at udfylde følgende validerede måleredskaber:
o Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ), som afdækker den unges ressour- cer og vanskeligheder i relation til følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer, hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder, vanskeligheder i forhold til jævnald- rende samt sociale styrkesider.
o Spence Children’s Anxiety Scale (SCAS), der afdækker graden af symptomer på forskellige typer af angst, herunder socialfobi, OCD, panikangst, generaliseret angst, separationsangst samt angst for fysiske skader.
o Mood and Feelings Questionnaire (MFQ), som afdækker symptomer på depression ved hjælp af spørgsmål om, hvordan den unge har følt eller handlet for nylig.
Derudover sker der en kvantitativ registrering af baggrundsviden om de unge, som bl.a. indbefatter viden om deres uddannelses- og beskæftigelsesstatus, evt. fravær, boligsituation, familieforhold mv.
Viden indsamlet kvantitativt triangulerer vi med viden fra kvalitative interview. Konkret er der gennemført følgende dataindsamlingsaktiviteter:
• Lokale casebesøg i alle ni kommuner, hvor projektledere, ledere, medarbejdere og cen- trale samarbejdspartnere har deltaget i interview. Vi har i de lokale casebesøg særligt haft fokus på at indsamle viden om fremdriften i tilbuddenes implementering af modellen, her- under også hvilke drivkræfter og barrierer medarbejdere, projektledere og ledere i tilbud- dene har oplevet i takt med implementeringen.
3 https://vidensportal.dk/dokumentation/udsatte-voksne/WHO-5
• Tilsvarende er der gennemført interview med udvalgte unge og forældre i hver kom- mune. Disse interview er gennemført enten ved fysisk fremmøde i forbindelse med case- besøgene eller som telefon- eller virtuelle interview af hensyn til informanternes mulighed for at deltage.
• Virtuelle gruppeinterview med projektledere og ledere fra de ni kommuner med fokus på at afdække etableringsomkostningerne forbundet med at tage tilbuddet i brug.
I bilag 2 fremgår en detaljeret beskrivelse af metoder og datakilder.
2. RESUME OG HOVEDKONKLUSIONER
2.1 Hvad har midtvejsevalueringen vist om målgruppen?
Ved midtvejsevalueringen er der viden om 1.057 unge og 232 forældre, som er i gang med eller har afsluttet et forløb i de ni kommunale tilbud. Midtvejsevalueringen viser, at der på nuværende tidspunkt er flere af de yngste unge (13-17 år) end de ældste unge (18-25 år), som gør brug af tilbuddene. Konkret udgør den yngste del af målgruppen 64 pct. og de ældste 36 pct. Der ses samtidig en klar overvægt af piger i tilbuddene, som pt. udgør 72 pct. af målgruppen.
Målgruppen af unge i tilbuddene er kendetegnet ved at have relativt komplekse udfordringer. For det første ses det, at de ved henvendelse i tilbuddet har en relativt lav grad af trivsel (målt med WHO-5). 65 pct. af målgruppen er i risiko for depression eller stressbelastning, når de henvender sig. Billedet er mere udtalt for pigerne, hvor det er 70 pct., som er i risiko mod 52 pct. af drengene.
For det andet er gruppen af unge typisk karakteriseret ved at have flere problemstillinger, som kan være årsagen til, at de henvender sig i tilbuddet. 65 pct. har to eller flere problemstillinger, som påvirker deres psykiske helbred. De mest udbredte problematikker er a) tegn på depression, angst og/eller stress, b) svagt socialt netværk og relationer og c) lav selvfølelse. Også selvskadende ad- færd er udbredt blandt målgruppen.
Denne relativt høje grad af belastning hos de unge er endvidere afspejlet i, at 55 pct. af de unge også tidligere har modtaget støtte i relation til de samme problemstillinger. Det kan fx være gennem anden kommunal hjælp eller ved privat psykolog.
Qua de unges alder, hvor tilbuddene pt. har flest af de yngste unge, ses et klart billede af, at de unge, som modtager et forløb, typisk er under uddannelse. Konkret er 84 pct. af de unge under uddannelse, mens de gør brug af tilbuddet. Heraf er 48 pct. i gang med grundskolen, mens 26 pct.
er ved at gennemføre en gymnasial uddannelse. Kun 6 pct. af de unge går på EUD, ligesom 8 pct.
er tilknyttet en FGU. Knap 40 pct. af de unge er kendetegnet ved, at de har en del fravær fra deres skole/uddannelse, som kan antages at have en vis sammenhæng med de psykiske udfordringer, de oplever.
2.2 Hvad har midtvejsevalueringen vist om den nuværende implementering af kerne- elementerne Rekruttering, Rådgivningssamtaler og Koordination
Der er på nuværende tidspunkt et tilfredsstillende erfaringsgrundlag med kerneelementet Re- kruttering og henvisning, som er et af de kerneelementer, kommunerne fra start har haft stort fokus på at implementere, da det skal sikre det ønskede optag af unge og forældre i indsatsen.
Erfaringerne og data viser, at kommunerne primært rekrutterer målgruppen til indsatsen via rele- vante samarbejdspartnere (fx PPR, skoler, ungdomsuddannelser, kommunale sagsbehandlere og sundhedsplejersker). Tilbuddenes rekrutteringsstrategi er derfor i mindre grad målrettet de unge selv. De fleste unge henvender sig således til tilbuddene som følge af, at en fagperson har fortalt dem om tilbuddet og/eller opfordret dem til at opsøge det.
Kommunernes implementering af kerneelementet Rekruttering og henvisning resulterer lige nu i den føromtalte skæve fordeling i alder og køn, hvor der er flest af de yngste og flest piger i tilbud- dene. Tilsvarende er der rekrutteret et relativt lavt antal forældre til tilbuddene på nuværende tidspunkt.
Det er et særligt opmærksomhedspunkt i det videre arbejde med kerneelementet, at der bør fokuseres mere på, hvordan man gennem justeringer i brugen af kerneelementet kan rekruttere flere drenge, flere forældre samt flere af de ældste unge til tilbuddene.
!
Kerneelementet Rådgivningssamtaler er der på tilsvarende vis et tilfredsstillende erfarings- grundlag med, og de interviewede unge og forældre tilkendegiver stor tilfredshed med indholdet og udbyttet af samtalerne. Det er forskelligt, hvad medarbejderne, som udfører samtalerne, har fokus på. I nogle kommuner er der lagt stor vægt på princippet om åbenhed, hvor den unge styrer sam- talernes fokus, og i andre er der lagt vært på princippet om systematisk afdækning, og samtalerne sker således med brug af en guide til afdækning, der sikrer viden om en række forskellige dimen- sioner af de unges trivsel. I de kvalitative interview med de unge fortæller de om tilfredshed, uanset hvilken tilgang de er blevet mødt af. For de unge og forældrene er princippet om at kunne komme hurtigt i gang med rådgivningssamtalerne det helt afgørende for oplevelsen af tilbuddets relevans og brugbarhed.
Det er et særligt opmærksomhedspunkt i det videre arbejde med kerneelementet, at der i kommuner med længere ventetid bør være fokus på, hvordan denne kan nedbringes som en del af deres justerede arbejde med kerneelementet.
!
Midtvejsevalueringen viser, at kerneelementet Koordination er det kerneelement, som pt. er implementeret i mindst omfang. Kommunerne har på nuværende tidspunkt erfaring med koordina- tion og øget tværprofessionelt samarbejde i relation til rekruttering og henvisning, men har endnu ikke i tilfredsstillende grad implementeret systematisk koordination til øvrige kommunale, regionale og/eller private tilbud undervejs og ved afslutning af de unges forløb. Dette medfører bl.a., at flere unge tilkendegiver, at de ved forløbets afslutning ikke har overblik over, hvad der er den videre plan for deres forløb, eller har viden om, hvilke andre tilbud der findes i kommunen.
Der ses et stort potentiale for yderligere implementering af dette kerneelement, som foruden at have betydning for de unges oplevelse i tilbuddene vil have indflydelse på, om de unge, som har brug for mere omfattende støtte, hjælpes videre til andre tilbud, og således har mulighed for at opnå en mere varig positiv udvikling, end dette tilbud vil kunne give dem.
koordination er også afgørende for, om kommunerne opnår de potentielle organisatoriske gevinster i forhold til tværprofessionelt samarbejde og sammenhæng i tilbudsviften ved at gøre brug af tilbuddet.
!
2.3 Hvad har midtvejsevalueringen vist om de foreløbige resultater for målgruppen?
Resultaterne for de unge er belyst gennem progressionsmålinger vedrørende trivsel (WHO-5). I disse målinger ses et billede af, at de unge generelt oplever en stigning i trivsel fra opstart til efter rådgivningssamtalerne. Hos de unge, som også har gennemført et indsatsspor, ses der endvidere endnu en stigning i trivsel. Der ses på nuværende tidspunkt ikke en forskel i, hvor meget hhv. piger og drenge stiger i deres trivsel. Til gengæld viser der sig et billede af, at pigerne generelt starter ud på et lavere niveau end drengene, men på tilsvarende vis oplever en fremgang. Vi kan også se, at jo flere problematikker de unge vurderes til at have ved henvendelse, jo lavere trivsel starter de ud med at have.
For de unge, som har deltaget i et indsatsspor, og som derfor har udfyldt en før- og eftermåling i SDQ, SCAS og MFQ, ses der i alle tre typer af målinger en lille fremgang fra start til slut. Vi ser her et billede af, at de yngste unge (13-17-årige) starter ud med flere vanskeligheder og tegn på angst og depression, end de ældste unge gør, men at de på samme måde som de ældste oplever frem- gang. På samme måde som i trivselsmålingerne ses et klart billede af sammenhæng mellem pro- blemtyngde – dvs. antallet af problematikker, som medarbejderne har vurderet, at den unge har ved henvendelse – og graden af vanskeligheder og tegn på angst og depression.
2.4 Hvad har midtvejsevalueringen vist om etableringsomkostninger?
Analysen af de ni kommuners etableringsomkostninger har udmøntet sig i en foreløbig omkost- ningsvurdering på niveau 3, jf. Socialstyrelsens retningslinjer for økonomiske analyser4. Niveau 3 betyder, at det på nuværende tidspunkt er muligt at foretage et skøn af omkostningerne på bag- grund af kvalitative data, uden at det er muligt at kvantificere og/eller prisfastsætte. Det kvalitative datamateriale viser, at etableringen af denne type indsats først og fremmest forudsætter etablerin- gen af et team til varetagelse af indsatsen bestående af en projektleder, en socialrådgiver og en psykolog. Alle ni kommuner har desuden haft udgifter til rekrutteringsaktiviteter rettet mod sam- arbejdspartnere samt markedsføring målrettet unge og forældre. Alle kommuner har beskrevet rekrutteringen af de unge som værende en ressourcekrævende del af etableringen. For nogle kom- muner har der endvidere været udgifter forbundet med at finde og indrette lokaler til afholdelse af indsatsen.
På baggrund af de indsamlede oplysninger er det forventningen, at der i forbindelse med sluteva- lueringen kan beregnes et foreløbigt estimat over de etablerings- og driftsomkostninger, som er forbundet med indsatsen, ligesom der kan udarbejdes en beskrivelse af hvilke antagelser samt konkrete aktiviteter og ressourcer, som ligger til grund for estimatet. Der er i datagrundlaget om de unge, som modtager indsatsen, detaljeret viden om antallet af unge som modtager indsatsen samt om hvor mange aktiviteter, de deltager i. Hvis det bliver muligt at kvantificere omkostnin- gerne, er det derfor forventningen, at disse vil kunne opgøres pr. deltager, hvorfor den endelige omkostningsvurdering potentielt kan ende på niveau 2, jf. Socialstyrelsens retningslinjer for øko- nomisk analyse af sociale indsatser5.
4 https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som-og-okonomiske-analyser/Retninglinjer_okonomiske_analyser
5 https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som-og-okonomiske-analyser/Retninglinjer_okonomiske_analyser
3. KARAKTERISTIK AF DE UNGE SOM MODTAGER TILBUDDET
Formålet med dette kapitel er at tegne et billede af, hvilke unge der modtager et forløb i tilbuddene.
Vi beskriver således, hvad der kendetegner de unge, som modtager tilbuddet i forhold til bl.a. køns- og aldersfordeling, uddannelses- og beskæftigelsesstatus, hvilke udfordringer de har brug for støtte til at håndtere, samt hvilken grad af trivsel de er i, når de starter i forløbet.
Denne karakteristik af de unge baseres på viden, som er indkommet via medarbejdernes registre- ringer af baggrundsviden om de unge ved opstart og undervejs i deres forløb. Disse registreringer suppleres med data fra de unges udfyldelse af WHO-5 i forbindelse med opstart samt kvalitativ viden indhentet gennem interview med medarbejdere og unge.
Målgruppen er psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge.
Psykisk sårbarhed dækker over et bredt spektrum af tilstande fra varierende grader af stress, tristhed og søvnproblemer til lettere depressioner og spiseforstyrrelser, angst og lignende. De unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed som baggrund for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud. Unge med psykiatriske diagnoser og problemstillin- ger, som enten modtager eller afventer behandling i psykiatrien, er ikke omfattet af målgrup- pen. Målgruppen for tilbuddet er således ikke målgruppe for den regionale behandlingspsykiatri, men kan eventuelt tidligere have været tilknyttet et psykiatrisk behandlingsforløb.
Forældrene i målgruppen kan både være forældre til unge, som modtager hjælp i det fore- byggende kommunale tilbud og forældre til psykisk sårbare unge, som ikke modtager hjælp i tilbuddet.
Kilde: Vidensnotat: Beskrivelse af en model for kommunalt forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge.
MÅLGRUPPEN SOM KAN MODTAGE ET FORLØB I TILBUDDET
3.1 Hvad kendetegner de unge, som deltager i kommunernes forløb?
Pr. 1. september 2021 var der hhv. 1.057 unge og 232 forældre registreret i puljen, dvs. på tværs af de ni deltagende kommuner. I dette afsnit beskriver vi den aktuelle viden om de unge i puljen:
deres alder, kønsfordeling, uddannelses- eller beskæftigelsesstatus, tilknytning til socialt netværk, årsager til henvendelse i tilbuddene mv.
3.1.1 Aldersfordeling
Puljens målgruppe er 13-25-årige. Tabellen nedenfor illustrerer aldersfordelingen blandt de unge, der henvender sig til tilbuddet. Af tabellen kan det ses, at der midtvejs i projektperioden er regi- streret 64 pct. unge i alderen 13-17 år og 36 pct. i alderen 18-25 år. Der ses med andre ord på nuværende tidspunkt et klart billede af, at tilbuddet på tværs af de ni kommuner primært benyttes af den yngste del af målgruppen.
Tabel 1: Aldersfordelingen blandt unge de unge, der henvender sig til tilbuddet
Kvalitative interview med ledere, projektledere, medarbejdere og samarbejdspartnere har afdæk- ket, at denne aldersfordeling kan skyldes flere ting. For det første anser de involverede fagpersoner i kommunerne det som en naturlig konsekvens af, at der er tale om et forebyggende og mindre indgribende tilbud, der henvender sig til unge, hvis udfordringer endnu ikke har vokset sig til større problemer. For det andet afspejler den nuværende aldersfordeling den rekrutteringsstrategi, som de fleste kommuner indtil videre har haft. Her har strategien for manges vedkommende været at rekruttere unge gennem udbredelse af kendskab til tilbuddet gennem centrale samarbejdspartnere i form af fagpersoner tæt på de unge, som kan fortælle den unge om tilbuddet, eller direkte hjælpe den unge med at opsøge tilbuddet. Disse centrale samarbejdspartnere er i mange kommuner pri- mært fagpersoner, som er i kontakt med den yngste del af målgruppen: personale på grundskoler, PPR, sundhedspleje, UU-vejledere, myndighedssagsbehandlere i børn- og familieafdeling mv. I min- dre grad er der også kommuner, som har etableret et tæt samarbejde med jobcentre og ungdoms- uddannelser, hvorfor der som følge heraf må forventes at se en aldersfordeling, hvor der er flere af de yngste og færre af de ældste unge i deltagergruppen.
Data viser endvidere, at flest af de yngste vælger at gøre brug af muligheden for at have deres forældre med til samtalerne i tilbuddet. Sammenligner vi den yngste gruppe (13-17-årige) med den ældste gruppe (18-25-årige), ses der som forventet en forskel, hvor 37 pct. af de yngste har en eller begge forældre med, hvilket kun er tilfældet for de 10 pct. af de ældste. Det kan således også have betydning for den aldersmæssige fordeling i tilbuddet, at flere af de yngste har forældre, som understøtter deres kontakt til og forløb i tilbuddet, hvor flere af de ældste i højere grad kommer på eget initiativ og således selv skal indgå og fastholde kontakten med tilbuddet.
3.1.2 Kønsfordeling
Af de 1.057 unge er 72 pct. piger/kvinder og 28 pct. drenge/mænd. Der ses således en klar over- vægt af piger i tilbuddene. 69 pct. af pigerne er mellem 13-17 år, og 31 pct. er 18-25 år. Blandt drengene er der en lidt mere ligelig fordeling. 53 pct. er under 18 år, og 47 pct. er over 18 år. Der er således signifikant flere piger end drenge i aldersgruppen 13-17 år.
Den skæve kønsfordeling i tilbuddet er til dels forventelig. Forskning i børn og unges trivsel viser fx, at flere piger og kvinder end mænd og drenge opsøger hjælp til psykisk sårbarhed/lidelse6, og statistik fra BørneTelefonen giver ligeledes et billede af, at psykisk mistrivsel er emnet i flere sam- taler med piger end med drenge7. Forskning viser imidlertid, det ikke er blandt de unge kvinder, at den største procentvise stigning over tid i andelen med dårligt mentalt helbred ses8. I stedet er det overordnet set de unge mænd i aldersgruppen 16-24 år, der har oplevet den største stigning i andelen med dårligt mentalt helbred. Den udtalte skæve kønsfordeling i tilbuddet giver derfor stof til eftertanke og tages op som et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til bl.a. implementering af kerneelementet Rekruttering og henvisning senere i rapporten.
I de følgende tabeller har vi samlet data om en række variable om de unge, som kan være med til at karakterisere målgruppen. I tabellerne har vi valgt at vise den kønsmæssige fordeling indenfor udvalgte variable, således at eventuelle forskelle mellem drenge og piger står tydeligt frem i ana- lyserne.
3.1.3 Viden om de unges udfordringer
I tabel 2 nedenfor vises den viden, vi på nuværende tidspunkt i puljen har om de unges udfordrin- ger. Data kommer fra de stamdata, som medarbejderne i de ni kommunale tilbud indtaster i it- systemet Rambøll Resuls, når en ung starter op i tilbuddet, efter rådgivningssamtaler samt ved afslutning af det samlede forløb. Her bliver medarbejderne bedt om at angive, hvad der lader til at være den unges årsager til at henvende sig i tilbuddet. Medarbejderne har både mulighed for at registrere henvendelsesårsager, som de unge selv fortæller om, og kan også registrere årsager, som den unge ikke direkte har fortalt om, men som medarbejderne med deres faglige skøn og analyse vurderer, at den unge er udfordret af. Der er endvidere mulighed for at angive flere for- skellige årsager/problemtyper, hvorfor der på den måde også indsamles viden, som kan give et billede af den formodede problemtyngde ved opstarten i tilbuddet.
Medarbejderne angiver også, om den unge aktuelt modtager eller tidligere har modtaget anden form for støtte i relation til samme problemstilling(er). Anden form for støtte kan fx være i form af kommunale ydelser efter SEL § 11.3 eller § 76. Det kan også være særlig støtte i skolen. Eller det kan dække over, at den unge går/har gået hos en privatpraktiserende psykolog eller terapeut.
Endvidere er der også viden om de unges trivselsniveau ved opstart, da de her udfylder WHO-5, som er et mål for trivsel. I tabel 2 nedenfor er det angivet, hvor mange unge der ligger over eller under den definerede grænse for, om den unge kan siges at være i eller uden for risiko for de- pression eller stressbelastning9.
6 Bl.a. Ottosen M.H. et al (2014): ”Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel”. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (nu VIVE).
7 Børns Vilkår: Fokusrapport 2018/2: Samtaler om psykisk mistrivsel på BørneTelefonen.
8 Bl.a. Andersen S.H. et al (2020): ”Danskernes mentale sundhed – udvikling, baggrund og konsekvenser. Rockwool Fonden.
9 Pointtal under 50: Der kan være risiko for depression eller stressbelastning. Pointtal over 50: Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning.
Tabel 2: Viden om de unges udfordringer
13-17 år 18-25 år
Depression, angst, stress Svagt socialt netværk og relationer Lav selvfølelse Andre problemstillinger Selvskadende adfærd
1 problemstilling 2 problemstillinger 3 problemstillinger 4 problemstillinger 5 problemstillinger Ukendt problemstilling
Modtager ingen støtte Tidligere modtaget støtte Tidligere modtaget og modtager støtte Modtager støtte
I risiko for (<=50) Udenfor risiko (>50)
28%
53%
47%
55%
46%
37%
42%
14%
41%
30%
20%
6%
2%
1%
48%
33%
12%
7%
52%
48%
100%
65%
35%
56%
52%
41%
38%
22%
35%
34%
18%
9%
3%
1%
45%
36%
13%
6%
65%
35%
72%
69%
31%
57%
54%
42%
36%
25%
33%
35%
17%
10%
4%
1%
44%
38%
13%
6%
70%
30%
Drenge Piger
Alder
Årsager til henvendelse
Problemtyngde
Modtager/modtog støtte
Trivsel ved opstart Køn
Note:
Køn, alder, årsager til henvendelse, problemtyngde: n=290 drenge & 757 piger.
Modtager/modtog støtte: n=250 drenge & 672 piger.
Trivsel ved opstart: n=187 drenge & 567 piger.
Mørkere farver indikerer, at der er signifikant forskel på drenge og piger.
”Andre problemstillinger” (Årsager til henvendelse) refererer til medarbejdernes udfyldelse af fritekstfelt med mulighed for at angive/uddybe årsager til henvendelse, fx seksualitet, tankemylder, konkrete diagnoser fx ADHD og autisme, konkrete trau- matiske hændelser, sorg, utilfredshed med eget kropsbillede etc.
”Ukendt problemstilling” (Problemtyngde) henviser til, at der ikke er angivet en årsag til henvendelse.
De unges besvarelse af WHO-5 i forbindelse med deres opstart giver et billede af, at der er tale om en gruppe af unge, som er præget af at være i risiko for lav trivsel i form af depression eller stressbelastning. 65 pct. af alle unge scorer et pointtal under 50, hvilket indikerer en risiko for lav trivsel. Der er signifikant flere piger end drenge, som dette er gældende for. Konkret er 70 pct. af pigerne i risiko for lav trivsel, mens det samme gør sig gældende for 52 pct. af drengene. Der ses også en forskel, når vi sammenligner aldersgrupperne, hvor 65 pct. af de yngste (13-17 år) ligger i risiko for lav trivsel, mens dette gør sig gældende for 70 pct. af de ældste (18-25 år).
I forhold til årsagerne til de unges henvendelse i tilbuddene og formodet problemtyngde ses det i registreringerne, at medarbejderne i 65 pct. af tilfældene vurderer, at der ligger to eller flere problematikker til grund for de unges henvendelse (”Problemtyngde” i tabellen). Det tegner et billede af, at de unge, som henvender sig i tilbuddet, oplever en vis kompleksitet i de udfordringer, der får dem til at opsøge hjælp.
Når vi ser på, hvilken type af problematikker medarbejderne ser som årsager til de unges henven- delse, ser vi, at 56 pct. af de unge vurderes til at have tegn på depression, angst og/eller stress. Dette billede er ens for piger og drenge, men forskelligt for de to aldersgrupperinger, hvor depression, angst og/eller stress vurderes at være en årsag til henvendelse for 52 pct. af de 13- 17-årige og 63 pct. af de 18-25-årige.
52 pct. af de unge vurderes af medarbejderne til at have problemer med socialt netværk og relationer, som er årsag til, at de har brug for støtte fra tilbuddet. Socialt netværk og relationer dækker her over problemer i skolen, problemer i den unges hjem, mobning og/eller problemer i forhold til venner og andre sociale relationer. Her er der en signifikant forskel på piger og drenge, hvor denne årsag til henvendelse er gældende for 54 pct. af pigerne og 46 pct. af drengene. Sam- menligner vi den yngste og den ældste gruppe, tegner der sig et billede af, at udfordringer med sociale relationer gør sig gældende for flere i den yngste gruppe. Således er det 56 pct. af de 13- 17-årige, hvor problemer med socialt netværk og relationer er en årsag til henvendelse. For de 18- 25-årige gælder det for 43 pct.
Efter rådgivningssamtalerne med den unge er gennemført, registrerer medarbejderne igen viden om den unges tilknytning til deres sociale netværk (ikke afbilledet i ovenstående tabel). Her fremgår det, at 34 pct. af de unge vurderes til at have et godt netværk. 41 pct. vurderes til at have et socialt netværk, men at de har perioder med mindre tilknytning til dette. Dette er tilfældet for 44 pct. af pigerne og 34 pct. af drengene, hvilket betyder, at der er signifikant flere piger end drenge som oplever denne udfordring. 23 pct. af de unge vurderes til at have en svag kontakt med deres sociale netværk. Dette er tilfældet for 30 pct. af drengene og 20 pct. af pigerne, hvilket betyder, at der er signifikant flere drenge end piger, som oplever denne udfordring. Hhv. 4 pct. af drengene og 2 pct. af pigerne vurderes til at være direkte isolerede og uden tilknytning til socialt netværk.
Medarbejderne vurderer, at 41 pct. af de unge har udfordringer med lav selvfølelse, som kan være medvirkende til, at de henvender sig til tilbuddet. Lav selvfølelse dækker her over lavt selv- værd og/eller ensomhed. Dette er et generelt billede på tværs af både køn og alder. Sammenligner vi piger og drenge, er der en mindre forskel, hvor 42 pct. af pigerne og 37 pct. af drengene vurderes til at have udfordringer med lav selvfølelse. Sammenligner vi aldersgrupperne, er der heller ikke nævneværdig forskel; 42 pct. af de 13-17-årige og 40 pct. af de 18-25-årige vurderes at have udfordringer med lav selvfølelse.
Det skal også fremhæves, at medarbejderne har angivet, at 22 pct. af de unge vurderes at have selvskadende adfærd. Kategorien selvskadende adfærd kan her dække over selvskade, tegn på spiseforstyrrelser og/eller selvmordstanker. Her er der også signifikant forskel på piger og drenge, idet 25 pct. af pigerne har selvskadende adfærd, hvor det ligger på 14 pct. for drengene. Sammen- ligner vi aldersgrupperne, er det 23 pct. af de 13-17-årige og 18 pct. af de 18-25-årige, hvor en henvendelsesårsag er selvskadende adfærd. Selvskadende adfærd må siges at være en alvorlig problematik, som det altså lader til, at mange af disse unge – især pigerne – kæmper med.
Ser vi nærmere på underkategorierne, er der 11 pct., som vurderes til at have problemer med selvskade, 9 pct., som viser tegn på spiseforstyrrelser samt 11 pct., som har eller har haft selv- mordstanker. Det kan godt være de samme unge, som har tegn på to eller alle af disse problema- tikker. Andelen af unge, som vurderes til at have denne type af problematikker ved henvendelse, svarer således til den andel, som andre undersøgelser og statistikker viser, kæmper med fx selv- skade og selvmordstanker.
Fx viser en opgørelse fra Center for Selvmordsforskning fra 2014 med over 23.000 besvarelser fra unge i alderen 13-19 år, at 18 pct. af de unge har forsøgt selvskade, herunder selvmordsadfærd10. Ligeledes viser BørneTelefonens opgørelse over emner, som børnenes henvendelser til linjen dre- jede sig om i 2020, at 6,4 pct. af de 13-15-årige, 7,7 pct. af de 16-17-årige og 10,7 pct. af de 18+- åriges opkald til BørneTelefonen handlede om selvmordstanker11.
Som det fremgår i tabel 2, er der også 38 pct. af de unge som oplever ”Andre problemstillinger”. Denne kategori dækker over, at der er 5 pct. af de unge, som vurderes til at have henvendt sig pga. udadreagerende adfærd, 4 pct.
har henvendt sig med udfordringer, som skyldes forbrug af rusmidler, samt 3 pct. har problemer med deres bolig- situation. Derudover har medarbejderne kunnet angive øvrige henvendelsesårsager i et fritekstfelt. Mange af disse angivelser falder ind under temaer, som kan siges at være medtaget under de definerede kategorier i tabel- len, fx problemer med socialt netværk og relationer (der er bl.a. angivet problemer i familien forårsaget af skils- misse eller højt konfliktniveau, psykisk sygdom hos pårø- rende, kærestesorger, manglende venskaber, skolevæg- ring mv.). Andre eksempler på nævnte problematikker ses i boksen til højre. Alt i alt er variationen af, hvilke proble- mer de unge henvender sig med, udtryk for den brede
målgruppe for disse tilbud, som spænder aldersmæssigt bredt og kan indbefatte unge med brug for tidligt forebyggende, foregribende eller mere indgribende indsatser.
Tilbuddene modtager både unge, som henvender sig for at få hjælp for første gang og unge, som også tidligere har modtaget støtte i relation til samme udfordringer. Som tabel 2 ovenfor viser, er der 45 pct., som ikke tidligere har modtaget støtte i relation til den/de proble- matikker, de henvender sig med. 55 pct. af de unge har enten tidligere modtaget støtte (36 pct.), modtager aktuelt anden støtte12 (13 pct.) eller har både tidligere modtaget støtte og modtager aktuelt støtte (6 pct.) i relation til den/de samme udfordringer. Der ses en mindre forskel, når aldersgrupperne sammenlignes, hvor lidt flere af de yngste (13-17 år) ikke tidligere har modtaget støtte (46 pct.) sammenlignet med de ældste (18-25 år), hvor 42 pct. ikke har modtaget støtte tidligere. Der ses med andre ord et billede af, at lidt mere end halvdelen af de unge har været i kontakt med forebyggende/støttende tilbud tidligere, men fortsat oplever et behov for hjælp til den psykiske sårbarhed, som de er udfordret af.
Andre problemstillinger blandt de unge (ikke udtømmende liste)
• Seksualitet og kønsidentitet
• Tankemylder
• Konkrete diagnoser som fx ADHD, autisme, OCD,
Tourette, Aspergers, skizofreni
• Konkrete traumatiske hændelser
• Økonomi
• Sorg
• Utilfredshed med eget kropsbillede
3.1.4 Uddannelses- og beskæftigelsesstatus
I tabel 3 formidles den viden, vi på nuværende tidspunkt har om de unges uddannelses- og be- skæftigelsesstatus. Datagrundlaget er baseret på stamdata, som medarbejderne i de ni projekt- kommuner har indberettet efter de en til fem rådgivningssamtaler, som alle unge modtager. Nær- mere bestemt har medarbejderne angivet, 1) den unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus, 2) hvilken uddannelse den unge er tilknyttet, samt 3) i hvilken grad den unge møder op til undervis- ningen. Tabel 3 nedenfor illustrerer de foreløbige data fordelt på køn.
10 Center for Selvmordsforskning (2014): ”Unges selvskadende adfærd og forebyggelse heraf”.
11 BørneTelefonen (2021).
12 I de tilfælde, hvor den unge modtager en anden støtte samtidig med dette tilbud, kan dette fx være i form af, at den unge eller familien har tilknyttet en støttekontaktperson fra kommunen, eller at den unge har en særlig støtte tilknyttet i skolen eller lignende.
Tabel 3: Viden om de unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus
Under uddannelse Ledig eller støttet beskæftigelse
Beskæftigelse (ordinær) Andet Hverken under udd. eller meldt ledig
Sygemeldt eller førtidspension
Grundskole Gymnasial udd.
FGU 10. klasse/efterskole Erhvervsfaglig udd.
Anden udd.
Videregående udd.
Ingen fravær udover det normale Nogle perioder med fravær Flere og længere perioder med fravær
Meget højt fravær
78%
9%
3%
3%
5%
2%
39%
31%
8%
6%
10%
4%
2%
59%
24%
10%
6%
84%
5%
3%
3%
3%
2%
48%
26%
8%
7%
6%
3%
2%
61%
25%
9%
5%
87%
3%
3%
3%
2%
1%
51%
25%
8%
7%
4%
3%
1%
62%
25%
8%
5%
Drenge Piger
Uddannelses- og beskæftigelsesstatus
Uddannelsestype
Fravær på uddannelse
Note:
Uddannelses- og beskæftigelsesstatus: n=269 drenge og 725 piger Uddannelsestype: n=209 drenge og 619 piger
Fravær på uddannelse: n=185 drenge og 553 piger
Mørkere farver indikerer, at der er signifikant forskel på drenge og piger.
Tabel 3 viser, at der er signifikant kønsforskel på de unges uddannelses- og beskæftigelsessta- tus. 87 pct. af pigerne er under uddannelse, mens det samme gør sig gældende for 78 pct. af drengene. Drengene er endvidere i signifikant højere grad ledige eller i støttet beskæftigelse sam- menlignet med pigerne. Forskellene i de unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus kan skyldes, at drengene ofte er ældre, når de opsøger tilbuddet – set i relation til pigerne.
Tabellen angiver yderligere de unges uddannelsestype. Her kan det ses, at 48 pct. går i grund- skole og 26 pct. går på en gymnasial uddannelse. Tallene stemmer godt overens med kommunernes rekrutteringsstrategi, der typisk består i at opdyrke og vedligeholde relationer til samarbejdspart- nere på særligt folkeskoler og gymnasier (se uddybning i afsnit 4.1.1). Blandt de øvrige uddannel- sestyper kan det ses, at kun 6 pct. af de unge, som modtager tilbuddet, går på en erhvervsfaglig uddannelse. Af disse unge er der signifikant flere drenge end piger, der går på en erhvervsfaglig uddannelse.
For kommuner, som har EUD beliggende i kommunen, vil det være relevant at målrettet rekrutteringen til disse uddannelsesmiljøer.Både for at få tilbuddet
tilgængeliggjort for flere unge på EUD og for potentielt at få fat i flere drenge, da drengene på nuværende tidspunkt har vist sig at være særligt vanskelige at rekruttere til tilbuddet.
Tilsvarende kan kommunerne med fordel orientere sig mod den forberedende grund-
uddannelse (FGU)og 10. klasse/efterskole i deres rekrutteringsindsats. Tabel 3 viser, at hhv.
7 og 8 pct. af de unge er tilknyttet 10. klasse/efterskole eller FGU. Der kan derfor være et uudnyttet potentiale i at synliggøre og formidle tilbuddet til elever på disse uddannelser.
Flere projektkommuner har dog ikke EUD eller FGU beliggende i kommunen. I de kvalitative interview fremhæver projektledere og medarbejdere i disse kommuner, at de har været
forbeholdne med at opsøge den nærmeste FGU eller EUD, som ligger i en nabokommune, for at gøre opmærksom på tilbuddet, da flere elever vil være bosiddende i andre kommuner end projektkommunen, og at medarbejderne derfor vil være nødt til at afvise de unge, hvis de henvender sig til tilbuddet efter at have hørt om det på deres FGU eller EUD.
UDNYTTET POTENTIALE I REKRUTTERINGSARBEJDET
Sluttelig skitserer tabel 3 de unges fravær på uddannelsen. Medarbejderne vurderer, at 61 pct.
af de unge ikke har fravær udover det normale, mens 25 pct. har nogle perioder med fravær.
Derudover angiver medarbejderne, at 14 pct. enten har flere og længere perioder med fravær eller meget højt fravær. Billedet er ens for piger og drenge. Data antyder således, at flere af de unge har et relativt højt skolefravær. De unges fravær på uddannelsen kan formentlig sættes i relation til henvendelsesårsagen. Som tidligere nævnt vurderer medarbejderne, at cirka halvdelen af de unge henvender sig til tilbuddet som følge af problemer med socialt netværk og relationer (herunder problemer i skolen) samt lav selvfølelse (herunder ensomhed) (jf. afsnit 3.1.2). Der tegner sig således et billede af en målgruppe af unge, for hvem den psykiske sårbarhed har betydning for deres tilknytning til skolen.
4. VIDEN OM IMPLEMENTERING AF KERNEELEMENTERNE I INDSATSMODELLEN
Dette kapitel beskriver, hvordan der arbejdes med indsatsmodellen i praksis i de ni kommuner.
I dette kapitel beskrives den foreløbige viden om kommunernes lokale erfaringer med tre udvalgte kerneelementer. Disse kerneelementer er:
• Rekruttering
• Rådgivningssamtaler
• Koordination.
Der er truffet et valg om at fokusere på disse tre kerneelementer i midtvejsevalueringen, da det er disse tre elementer som ’kronologisk’ er de første i indsatsmodellen, hvilket betyder, at det på nuværende tidspunkt er disse tre kerneelementer, der er mest erfaring med at omsætte i praksis.
Og det betyder også, at implementeringen af netop disse kerneelementer har afgørende betydning for ’flowet’ af unge og forældre ind i indsatsen. Hvis tilbuddene ikke lykkes med at implementere kerneelementerne vedr. rekruttering, rådgivningssamtaler og koordination på en virkningsfuld måde, vil der som konsekvens ikke komme det ønskede antal unge og forældre ind i indsatsen og videre til indsatsens spor (individuel terapi eller gruppeforløb), og den fulde model vil således ikke blive sat i spil og modnet. Derfor er det rent formativt vigtigt at indsamle og formidle viden om disse tre kerneelementer på nuværende tidspunkt, hvor projektkommunerne fortsat har mulighed for at justere deres indsats på baggrund af den viden, der er fremkommet i midtvejsevalueringen.
I kapitlet beskriver vi de foreløbige erfaringer med og eksempler på, hvordan kerneelementerne omsættes i praksis i de ni projektkommuner, ligesom vi identificerer faktorer, som kan siges at være fremmende eller hæmmende for omsætningen af kerneelementerne. Sluttelig sætter vi fokus på, hvilken form for organisatorisk udbytte der på nuværende tidspunkt er forbundet med at benytte indsatsmodellen.
Beskrivelsen af hvert kerneelement er struktureret således, at vi først angiver kommunernes erfa- ringer med og målgruppens perspektiver på kerneelementerne. Herefter præsenterer vi virksomme og praksisnære greb i kommunernes omsætning af kerneelementerne. Sluttelig udpeger vi centrale opmærksomhedspunkter, der knytter sig til kommunernes videre arbejde med kerneelementerne.
Analysen tager udgangspunkt i interviewede medarbejderes, projektlederes, lederes og samar- bejdspartneres oplevelser af, hvordan udvalgte kerneelementer i indsatsmodellen er blevet omsat i implementeringen af modellen. Der er også indhentet viden om, hvordan de unge og forældrene har oplevet disse dele af indsatsen. Sidst, men ikke mindst er der også registreret kvantitative data om brugen af kerneelementerne, fx om hvordan de unge har hørt om tilbuddet (jf. kerneelementet Rekruttering), hvor mange rådgivningssamtaler der er givet (jf. kerneelementet Rådgivningssam- taler), samt om den unge skal videre til et andet tilbud (jf. kerneelementet Koordination).
Det er indtrykket fra kvalitative interview med projektledere og medarbejdere i de ni tilbud, at fokusset på indsatsmodellens kerneelementer er en støtte i implementeringsprocessen, hvor med- arbejderne fokuserer arbejdet med indsatsen ved hjælp af kerneelementerne, som således bliver en systematik og et fælles udgangspunkt for implementeringsprocessen. Samtidig er der plads til en lokal tilpasning af, hvordan arbejdet med kerneelementerne konkret skal foregå, hvilket sikrer indsatsens relevans set i forhold til kommunens målgruppe af unge, organisering samt øvrige til- budsvifte.
Alt i alt betyder dette, at kerneelementerne i indsatsen udgør de fælles pejlemærker for modningen af indsatsen – lokalt og på tværs af de ni kommuner.
4.1 Kerneelementet Rekruttering og henvisning
Formålet med kerneelementet Rekruttering og henvisning er at sikre et tilstrækkeligt kendskab til tilbuddet blandt psykisk sårbare unge og forældre til psykisk sårbare unge.
Kerneelementet indebærer, at tilbuddet udarbejder en målrettet strategi og tilhørerende aktiviteter i forhold til rekruttering af målgrupperne. Strategien skal indeholde overvejelser om, hvordan der kan skabes kontakt med målgrupperne, og herunder hvilke konkrete aktiviteter der skal iværksættes for at skabe opmærksomhed om tilbuddet.
Kommunerne har typisk omsat kerneelementet Rekruttering og henvisning gennem en tostren- get rekrutteringsstrategi: 1) Involvering af relevante samarbejdspartnere (fx PPR, skoler, ungdoms- uddannelser, kommunale sagsbehandlere og sundhedsplejersker), som klædes på til at gøre unge og forældre i målgruppen opmærksomme på tilbuddet samt 2) udarbejdelse af markedsførings- og kommunikationsprodukter (fx opslag på sociale medier, tekst på kommunens hjemmeside, flyers, plakater og postkort).
Ifølge medarbejdere og projektledere i kommunerne udgør samarbejdspartnere det vigtigste greb i rekrutteringsarbejdet, hvilket evalueringens kvantitative materiale også indikerer. Data viser fx, at 59 pct. af de unge og 56 pct. af forældrene er blevet opmærksomme på tilbuddet via kommunale fagpersoner eller de unges skole/uddannelse. Omvendt har kun 8 pct. af de unge13 og 9 pct. af forældrene hørt om tilbuddet gennem deres personlige netværk (fx venner, bekendte eller familie).
Tilsvarende er 54 pct. af de unge og 53 pct. af forældrene blevet opfordret til at tage kontakt til tilbuddet af en fagperson. Kun 11 pct. af de unge er blevet opfordret til at kontakte tilbuddet af deres forældre14. Kommunerne uddyber i det kvalitative materiale, at samarbejdspartnerne udgør en særdeles vigtig rekrutteringskanal, da de har adgang til og stor kontaktflade med målgruppen i hverdagen – de kender de unge og kan gøre unge, som de ved har udfordringer med psykisk sårbarhed, opmærksomme på, at tilbuddet eksisterer. Samarbejdspartnerne muliggør således en meget målrettet rekruttering af unge, som vil have gavn af tilbuddet.
Med det andet greb; formidling gennem infomateriale og opslag på sociale medier, sker en mere bred markedsføring til den generelle gruppe af unge og forældre, som således selv skal vurdere, om tilbuddet er relevant for dem og selv tage initiativ til at henvende sig. I nogle kommuner har projektledere og medarbejdere gode erfaringer med at fokusere på den brede markedsføring, fx ved at skrive ud på Aula, skolernes platform for elever, forældre og lærere, at tilbuddet kan være gavnligt til unge, som bl.a. kæmper med skolefravær.
Af medarbejdernes registreringer fremgår det endvidere, at 42 pct. af henvendelserne kommer fra de unge selv, mens cirka halvdelen sker ved, at en voksen – enten den unges forældre (27 pct.) eller en fagperson (26 pct.) – henvender sig på vegne af den unge. Der ses dog aldersbetingede forskelle i, hvem der foretager henvendelsen. For unge i alderskategorien 13-17 år er det i 39 pct.
af tilfældene den unges forældre, som kontakter tilbuddet. Blandt unge i alderskategorien 18-25 år er i 55 pct. af tilfældene de unge selv og i 31 pct. af tilfældene fagpersoner, der henvender sig.
13 Der ses ingen alders- og kønsforskel i, hvordan målgruppen er blevet opmærksomme på tilbuddet.
14 Resultatet gør sig gældende på tværs af køn og alder.
De unge fortæller typisk, at de har hørt om tilbuddet via fagpersoner – det kan være deres lærer, en UU-vejleder, praktiserende læge eller en kontaktperson, de i forvejen har i
kommunen – eller gennem deres forældre. Ingen af de interviewede unge har selv hørt om tilbuddet og opsøgt det direkte.
”Min UU-vejleder opfordrede mig til at tage kontakt til tilbuddet, fordi jeg havde nogle forskellige sociale problemer. Det var også min UU-vejleder, der gav mig kontakt- oplysningerne. Hvis det ikke havde været for min UU-vejleder, havde jeg ikke hørt om tilbuddet eller fundet frem til det. Jeg vidste simpelthen ikke, at det eksisterede.” (Ung)
”Hvis der skulle ændres noget, så skulle det være at reklamere mere for det. Det kunne være godt at række mere ud til teenagere, fx via sociale medier. Det kunne være rigtig fedt, at det
blev spredt mere ud, at det eksisterer. Sådan så unge, der måske ikke har forældre, som anbefaler den slags til en, eller som ikke søger viden om forskellige tilbud, de kunne høre om
det via Instagram eller andre sociale medier.” (Ung)
De unge fortæller desuden, at de først og fremmest har opfattet tilbuddet som ”gratis psykologsamtaler”. De interviewede unge har således ikke til at starte med været opmærksomme på, at tilbuddet indeholder muligheden for at få et gruppeforløb.
”Jeg havde ikke de store forventninger til tilbuddet. Jeg vidste bare, at det var gratis, og at jeg kunne få noget psykologhjælp.” (Ung)
Forældrene fortæller, at de typisk har søgt på nettet efter, hvilke tilbud der fandtes, eller har opsøgt læge eller en kontaktperson i kommunen og spurgt ind til, hvilken hjælp deres barn kunne få. I den forbindelse har den pågældende fagperson gjort opmærksom på tilbuddet.
Forældrene har først og fremmest fået præsenteret tilbuddet som et tilbud for de unge og er først i forbindelse med kontakten til tilbuddet (samt evt. opstart af den unges forløb) blevet informeret om, at tilbuddet også kan indbefatte et forløb for dem selv som forældre.
”Vore læge fortalte, at der var et tilbud, der kunne hjælpe min datter. Men efter at jeg fik kontakt til tilbuddet, fandt jeg ud af, at det også var et tilbud til mig. Og det var jeg glad for.
Jeg ville jo gerne lære, hvordan jeg skulle håndtere min datters situation.” (Forælder) Både unge og forældre fortæller, at det i deres første kontakt med og opstart i tilbuddet har været helt afgørende, at det er lettilgængeligt: Det er gratis, den første kontakt sker hurtigt og efterfølgende kan man få sat gang i forløbet hurtigt.
”Gudskelov, at vi ikke skulle igennem seks måneders udredning.
Jeg var mega taknemlig for, at vi kunne få hjælp så hurtigt.” (Forælder) UDSAGN FRA UNGE OG FORÆLDRE:
REKRUTTERING
4.1.1 Virksomme greb i omsætningen af kerneelementet
Som beskrevet indledningsvis tilkendegiver projektledere og medarbejdere i hovedparten af kom- munerne, at et veletableret samarbejde med samarbejdspartnere er afgørende for at øge kendskab og opbakning til tilbuddet. Det er imidlertid forskelligt, hvordan kommunerne har indtænkt samar- bejdspartnere som led i udmøntningen af kerneelementet. Der er også forskel på kommunernes organisatoriske forankring af tilbuddet. I kommuner, hvor tilbuddet er forankret under børn og familie og fx PPR-leder i styregruppen, er der naturligt sket en hurtigere etablering af tæt samar- bejde med andre aktører med tæt kontakt til den yngste del af ungegruppen. I andre kommuner, hvor tilbuddet er placeret i tæt relation til den kommunale ungeindsats (KUI), er der hurtigere blevet etableret et samarbejde med jobcenter. Tilsvarende har det også betydning for, hvordan
kerneelementet er omsat i praksis, om tilbuddet er helt nystartet, eller om man bygger ovenpå erfaringer fra et lignende tilbud. Når der er tale om en videreføring af et (delvist) eksisterende tilbud, har kommunerne selvsagt haft en fordel ved, at mange samarbejdsflader med fagpersoner, der kan henvise unge til tilbuddet, på forhånd var veletablerede, og derfor kræver implementerin- gen af kerneelementet ikke samme opmærksomhed fra medarbejderne i disse kommuner sammen- lignet med kommuner, hvor tilbuddet er helt nyt.
For at vedligeholde en god relation til samarbejdspartnere fremhæver flere kommuner, at det er væsentligt at have et kontinuerligt fokus på inddragelse og opfølgning. Erfaringerne er blandt andet, at hvis samarbejdspartnere ikke løbende mindes om tilbuddet, kan det træde i baggrunden, når travlhed og nye projekter melder sig. Flere kommuner har derfor forsøgt at etablere en systematisk praksis for, hvordan de fastholder samarbejdspartneres opmærksomhed på tilbuddet. Det kan fx være gennem faste opfølgningsmøder eller udsendelse af nyhedsbreve.
En kommune har udpeget ”ambassadører” blandt udvalgte samarbejdspartnere (bl.a.
folkeskoler, PPR, sundhedsplejen og en specialskole), som har at gøre med målgruppen af potentielt psykisk sårbare unge samt forældre til disse. Ambassadørerne modtager løbende information om tilbuddet gennem nyhedsbreve og fast dialog med projektlederen.
Ambassadørernes opgave er så at promovere og understøtte kendskabet til tilbuddet blandt deres kollegaer. Dette gør de blandt andet ved at videreformidle information om tilbuddet på personalemøder. Derudover agerer ambassadørerne sparringspartnere for deres kollegaer, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt og hvordan en ung eller en forælder skal henvises til tilbuddet.
To andre kommuner har valgt at bemande tilbuddet med bl.a. en myndigheds- sagsbehandler, som arbejder på halv tid i tilbuddet og halv tid i børne- og familieafdelingen. Denne medarbejder udfører typisk rådgivningssamtaler med de unge/forældrene. Ifølge kommunerne har myndighedssagsbehandlernes faste deltagelse i teamet om tilbuddet haft positiv betydning for antallet af henvisninger til indsatsen. Det skyldes, at myndighedssagsbehandleren – grundet sin todelte funktion – har en betydningsfuld indsigt i tilbuddet, som vedkommende har kunnet sætte i spil i promoveringen af tilbuddet blandt sine øvrige kollegaer, som på den måde både er blevet husket på tilbuddets eksistens og også er blevet klædt på til at kunne matche unge, som de har kontakt med gennem
familieafdelingen med tilbuddet, hvis de vurderer, at de unge kan have gavn af tilbuddet.
En kommune har omvendt været opsøgende over for samarbejdspartneres viden om
målgruppens behov og udfordringer som led i omsætningen af kerneelementet. På opfordring fra en række samarbejdspartnere har et tilbuds medarbejdere udviklet et temaforløb om eksamensangst. Temaforløbet blev afviklet som oplæg på en række folkeskoler og var målrettet udskolingselever. Ifølge medarbejderne henvendte flere unge fra de involverede skoler sig til tilbuddet efter forløbet, da de oplevede, at tilbuddets medarbejdere havde været tillidsvækkende, og at tilbuddet var relevant og afspejlede deres behov.
I tre kommuner har medarbejdere fra tilbuddet en fremskudt funktion på en række uddannelsesinstitutioner. Ordningen implicerer i praksis, at en medarbejder fra tilbuddet har faste træffetider på en eller flere skoler en række timer om ugen. Ifølge
kommunerne har dette tiltag understøttet kendskabet til tilbuddet og styrket relationen til de unge såvel som de fagprofessionelle, der arbejder med de unge til hverdag ude på de berørte skoler. Medarbejderne oplever i tillæg hertil, at flere unge har tilkendegivet, at de opsøger tilbuddets medarbejdere, når de er fysisk tilgængelige på skolerne, fordi det er nemmere og føles mindre tabuiserende.
KONKRETE EKSEMPLER PÅ OMSÆTNING AF KERNEELEMENTET
Flere kommuner har endvidere gode erfaringer med at klæde samarbejdspartnere på til at opspore tegn på og facilitere en samtale om psykisk mistrivsel som grundlag for en effektiv rekruttering af målgruppen. En kommune har fx udviklet en samtaleguide, der indeholder gode råd til, hvordan samarbejdspartnere kan igangsætte en samtale om psykisk mistrivsel med målgruppen. Andre kommuner har tilsvarende produceret film, pjecer og/eller postkort, der introducerer tegn på psy- kisk mistrivsel.
4.1.2 Særlige opmærksomhedspunkter i relation til omsætningen af kerneelementet Erfaringerne i kommunerne samt unge og forældres oplevelser med, hvordan de er blevet opmærk- somme på tilbuddet, peger samlet set på en række særlige opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med at implementere kerneelementet om Rekruttering og henvisning:
For at kunne etablere et målrettet og tillidsfuldt samarbejde om rekruttering må indholdet i tilbuddet være velbeskrevet, både i forhold til målgruppeafgrænsning og indhold.
Det letter formidlingen til samarbejdspartnere om, hvilke unge og forældre der har gavn af indsatsen, og hvad de modtager, så samarbejdspartnere understøttes i at rekruttere den rette målgruppe og har viden om og tillid til, hvad de henviser de unge til. På nuværende tidspunkt oplever flere kommuner imidlertid, at det kan være svært at definere klart, hvem målgruppen for tilbuddet er. Det kan skyldes, at psykisk sårbarhed udgør en bred semantisk kategori, der både kan inkludere unge med ’lettere’ og mere ’alvorlige’ problemstillinger.
Andre steder lader det til, at den manglende definition primært handler om uklarhed i for- hold til tilbuddets snitflade til andre tilbud i kommunens tilbudsvifte. Den manglende præ- cisering af, hvem målgruppen er, betyder for nogle kommuner, at visse samarbejdspartnere primært henviser unge med meget alvorlige og behandlingskrævende problemstillinger, el- ler omvendt, at nogle samarbejdspartnere primært har opfattet tilbuddet som en ’aflastning’
i forhold til kommunens andre §11.3 tilbud.
Hovedparten af kommunerne kan på nuværende tidspunkt ikke siges at have implemente- ret en rekrutteringspraksis der gør, at de får rekrutteret et tilfredsstillende antal foræl- dre. Der ses eksempler på, at hverken samarbejdspartnere eller unge og forældre har været klar over, at tilbuddet også er målrettet til forældre, hvilket naturligvis udgør en begrænsning i forhold til at få rekrutteret denne gruppe.
Der ses en skæv kønsmæssig fordeling af piger og drenge i tilbuddene, hvor pigerne udgør tre fjerdedele af de unge. Denne fordeling er på den ene side forventelig, da forskning om psykisk sårbarhed hos unge fortæller om højere forekomst blandt piger end drenge, men også italesætter problematisering af, at dette billede kan skyldes mørketal, hvor dren- genes udfordringer ikke i tilstrækkelig grad opspores og afdækkes. På den anden side bør fordelingen således kalde på overvejelser hos tilbuddene om, om man i markedsføring og rekruttering er tilstrækkelig opmærksom på at nå ud til drengene. Der ses ikke nogen køns- mæssige forskelle i forhold til, hvordan de unge har hørt om tilbuddet, eller hvem der har opfordret dem til at række ud til tilbuddet (typisk fagpersoner). Men da denne rekrutte- ringsstrategi, hvor de unges rekrutteres gennem fagpersoner, pt. fører til en klar overvægt af piger i tilbuddene, bør det overvejes, hvordan man kan få erfaringer med, om rekrutte- ring gennem mere direkte kontakt og formidling til de unge selv kan medføre, at flere drenge henvender sig i tilbuddet. Dette understøttes af, at der i data ses en forskel mellem kønnene i forhold til, om forældrene deltager i den unges samtaler. I pigernes tilfælde del- tager forældrene i 30 pct. af forløbene. For drengene er det imidlertid kun i 25 pct. af tilfældene, at forældrene deltager sammen med deres søn. Dette kan indikere, at drengene i højere grad end pigerne foretrækker at forestå forløbet på egen hånd, hvilket antageligvis
