• Ingen resultater fundet

Evaluering af psykologtilbud til studerende på UCN

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Evaluering af psykologtilbud til studerende på UCN"

Copied!
42
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Danish University Colleges

Evaluering af psykologtilbud til studerende på UCN

Miller, Tanja; Leth, Jeanette Barnewitz

Publication date:

2021

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Miller, T., & Leth, J. B. (2021). Evaluering af psykologtilbud til studerende på UCN.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

(2)

Evaluering af psykologtilbud til studerende på UCN

Forfattere Tanja Miller, docent & Jeanette B. Leth, programkoordinator

Udgivet af UCN

Udgivelsesår April 2021

(3)

Indhold

Indhold ... 2

1. Forord ... 3

2. Sammenfatning ... 4

3. Baggrund for undersøgelsen ... 6

4. Evalueringsmetode ... 9

5. Datagrundlag og metodiske refleksioner ... 11

6. Psykologtilbuddet – hvordan og hvor godt fungerer det? ... 16

6.1. Hvordan understøtter psykologtilbuddet trivsel og fastholdelse? ... 16

6.1.1. Rammer og ventetider ... 21

6.1.2. Nuancer om målgruppen og søgning til psykologtilbuddet ... 22

6.2 Psykologtilbuddets rolle i forhold til studievejledning ... 28

6.3 Kendskab til tilbuddet og tilbuddets rolle som almen trivselsfremmende faktor ... 32

7. Konklusion og refleksioner ... 36

9. Bibliografi ... 40

(4)

1. Forord

Uddannelseschefgruppen besluttede på et møde i marts 2020 at igang- sætte en evaluering af psykologtilbuddet, efter at det har eksisteret i tre år.

Det skete med henblik på at skabe større viden om tilbuddet med henblik på eventuelle justeringer. Uddannelsesdirektør Peter Møller og studiechef Lene Zakarias har opstillet rammerne for evalueringen. Vi takker for godt samarbejde.

Vi vil gerne takke University College Nordjyllands (UCN’s) psykologer for deres samarbejde og ikke mindst hjælp til rekruttering af studerende til in- terviews. Dernæst vil vi gerne takke de studerende for deres deltagelse, deres mod til at dele personlige udfordringer og for at hjælpe os med at få indsigt i, hvordan det er at være ung med personlige udfordringer i 2021 – som studerende på UCN.

Studievejlederne har været behjælpelige med at give os indsigt i deres ar- bejde og samarbejde hele vejen rundt om de studerende. Det har synlig- gjort den centrale rolle, som studievejledningen har, med hensyn til at binde alle UCN’s tilbud sammen.

Grundet coronasituationen er alle interviews gennemført online.

Vi håber, at evalueringen kan bidrag til, at vi på UCN kan stå endnu stær- kere i fremtiden og understøtte studerendes trivsel, således at deres ud- dannelsesrejse på UCN bliver så god som mulig.

Tanja Miller og Jeanette B. Leth

(5)

2. Sammenfatning

Evalueringen af det psykologiske tilbud til studerende på UCN viser, at der overordnet er stor tilfredshed med og behov for tilbuddet.

• Det kan konkluderes, at et lettilgængeligt psykologtilbud med fokus på rådgivnings- og vedledningssamtaler med studerende, som op- lever personlige problemer, fuldt ud lever op til sit formål – som et supplement til andre vejlednings- og støttetilbud – og at det på den måde understøtter trivsel og fastholdelse.

• Der er betydelige forskelle på, hvor udbredt kendskabet til psyko- logtilbuddet er blandt studerende på de forskellige campusser, og vi ser et mønster: De steder, hvor kendskabet er størst, er også der, hvor tilbuddet søges mest.

• Der to-tre måneders ventetid til første samtale med psykologen, hvilket er en konsekvens af rammen for tildelte ressourcer til ar- bejdstimer. Tilgængeligheden fremhæves af studerende, studievej- ledere og psykologer som en vigtig forudsætning for den fortsatte søgning til og succes med psykologtilbuddet.

• Evalueringen viser, at der er et godt samarbejde mellem studievej- lederne og psykologerne.

• Studievejlederne oplever, at psykologerne hjælper studievejlednin- gen i forhold til studerende med komplekse problemer, som har flere udfordringer på én og samme tid – herunder personlige proble- mer.

• Studievejlederne fremhæver vigtigheden af de faglige workshops, som psykologerne afholder for studievejlederne.

(6)

• Psykologteamets supervision og sparring med studievejlederne på- skønnes i høj grad, da studievejlederne på den måde bliver klogere på egen praksis.

• Studievejledningen vurderer, at psykologtilbuddet spiller en væsent- lig rolle i forhold til trivsel og fastholdelse, da psykologordningen kan træde til med råd og vejledning til studerende med personlige udfor- dringer og kan være et supplement til studievejledningen.

• Studievejledningen vurderer, at tavshedspligt kan udgøre en barri- ere for samarbejdet om den enkelte studerende, da psykologer og studievejledere, selvom begge parter er fortrolige med en stude- rende, ikke må tale sammen om denne studerende. En løsning er at indhente samtykke fra relevante studerende efter behov.

• Oplysningsarbejdet om psykologtilbuddet benytter en række vel- kendte redskaber fx informationstavler, opslagstavler, introduktions- uger, studiedage, besøg i klasserne, studievejledningen, møder med underviserne og hjemmesider. Der er et behov for at intensi- vere oplysningsarbejdet, da under halvdelen af de studerende ken- der til psykologtilbuddet.

Psykologteamet, studievejledningen og studerende vurderer, at psykologteamets professionelle overblik over tilgrænsende tilbud og netværk er til stor gavn for studerende, hvis det i forløbet viser sig, at den studerende har brug for et egentligt behandlingsforløb.

• Der kan påvises en synergieffekt mellem forskellige dele af under- støttelsesindsatserne, og at psykologtilbuddet udgør en vigtig del af denne helhed.

(7)

3. Baggrund for undersøgelsen

UCN’s psykologiske tilbud til studerende har eksisteret siden 2019. Ved oprettelsen besluttede Uddannelseschefgruppen, UCN, at ordningen skulle evalueres efter tre år med henblik på at undersøge behovet for ju- steringer.

Formålet med det psykologiske tilbud er at højne trivslen og mindske fra- faldet blandt studerende på UCN. Studentertilfredshedsundersøgelsen fra 2017 viser, at 17 % af respondenterne har overvejet at afbryde deres ud- dannelse på baggrund af personlige1 problemer.

Det psykologiske tilbud er tilgængeligt på alle UCN’s adresser. Der er an- sat to psykologer hhv. 30 og 35 timers ansættelse om ugen. UCN har seks campusser, så alle psykologerne dækker flere campusser og byer. I alt betjener psykologordningen 9.561 studerende på UCN. Formålet med psykologordningen er at støtte studerende, som har personlige udfordrin- ger og/eller udfordringer med at passe studiet. Tilbuddet skal ses som et led i UCN’s strategi for fastholdelse af studerende og mindskelse af fra- fald. Tilbuddet omfatter korte individuelle rådgivnings- og vejledningsforløb på højst fem sessioner af 45 minutters varighed. Tilbuddet er netop define- ret som rådgivning og ikke som et behandlingstilbud, og der henvises der- for til det primære sundhedssystem, når der er behov for et egentligt be- handlingsforløb. Det har i etableringen været prioriteret, at tilbuddet er let- tilgængeligt for alle UCN’s studerende; derfor tilbydes det på alle campus- ser.

1 I 2019 ændres studentertilfredshedsundersøgelsen fra at være lokalt forankret at blive en del af Uddannelses- og Forsknings- ministeriets (UFM’s) nationale læringsbarometer. Det betyder, at der ikke på samme måde spørges ind til de studerendes overvejelser i forhold til frafald. Derfor er der ingen sammenlignelige tal fra 2019 og 2021.

(8)

Det fremgår af statusnotat (Pedersen, 2020), at psykologernes primære opgaver er:

• at samtale med studerende om personlige problemer

• at tilbyde workshops for studerende fx eksamensangst

• at supervisere studievejledere

• at etablere samarbejde med andre relevante tilbud, fx Studenterrådgiv- ningen og Misbrugscenter

• at rekruttere til, planlægge, gennemføre og evaluere eksamensangst- kurser.

UCN’s psykologtilbud er tænkt som et supplement til de øvrige studieun- derstøttende tilbud, hvor studievejledning udgør krumtappen.

Studievejlernes opgaver er at vejlede i forhold til faglige, sociale og per- sonlige udfordringer af betydning for studerendes studieforløb, herunder i forbindelse med ikkebeståede prøver, sygdom, orlov og særligt tilrette- lagte studieforløb. Det er også studievejledernes opgave at gå i dialog med undervisere i den daglige undervisning angående enkelte stude- rende.

Et tredje selvstændigt ben i understøttelsen af trivsel og fastholdelse er til- bud om specialpædagogisk støtte (SPS), som tilbydes studerende med dokumenteret funktionsnedsættelse.

Udrulningen af psykologtilbuddet har været fulgt af det centrale studiekon- tor med registreringer af en række relevante oplysninger. Det drejer sig om antal studerende, der anvender tilbuddet fordelt på adresser, og de forskellige henvendelsesårsager, fx eksamensangst, depressive tanker, andre former for angst, stress, lavt selvværd, omsorgssvigt i opvæksten,

(9)

familieproblemer, ADHD, perfektionisme, seksuelt misbrug og sygdom el- ler død hos pårørende.

Af statusopgørelsen fra foråret 2020 (Pedersen, 2020) fremgår det, at psy- kologordningen i 2019 blev benyttet af 207 studerende. Den seneste sam- lede opgørelse fra studieadministrationen viser, at i de tre år, hvor tilbud- det har være tilgængeligt, har 376 gjort brug af tilbuddet.

Det fremgår ligeledes, hvorfor og med hvilke behov for hjælp de stude- rende henvender sig. De fem hyppigske årsager er eksamensangst, de- pressive tanker, andre former for angst, stress og lavt selvværd. Andre henvendelsesgrunde angives at være omsorgssvigt i opvæksten, familie- problemer, ADHD, perfektionisme, seksuelt misbrug og syge pårørende.

Disse årsager har været de primære, som psykologerne har noteret for brugen af tilbuddet. Men interviews med de studerende har vist en større kompleksitet end blot en enkelt årsag.

Evalueringen har først og fremmest fokus på opfyldelse af psykologordnin- gens formål med hensyn til gennemførelse af rådgivnings- og vejlednings- forløb med studerende. Den har også fokus på, hvordan psykologordnin- gen understøtter studerende med yderligere henvisning til tilbud i det pri- mære og/eller private sundhedssystem. Fokus er også på samarbejdet mellem studievejleder og psykologordningen. Det centrale studiekontor har udarbejdet statusrapporter, som blev fremlagt på mødet i Uddannel- seschefgruppen i januar 2020. Det udgør baggrundsmaterialet for denne evaluering.

(10)

4. Evalueringsmetode

Denne evaluering er tilrettelagt som en virkningsevaluering, hvor det un- dersøges, hvad der virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke kon- tekstuelle omstændigheder (Dahler-Larsen & Krogstrup, 2003). For at kunne undersøge psykologtilbuddet i konteksten og for at kunne vurdere, om implementeringen af psykologtilbuddet understøtter opnåelse af målet med ordningen, har vi formuleret tre hypoteser – kaldet programteorier.

Programteori 1: Med oprettelse af UCN’s psykologtilbud er psykologisk hjælp til personlige problemer hos studerende blevet tilgængelig, hvilket fører til øget trivsel og forebygger frafald hos de studerende, som har søgt tilbuddet.

Programteori 2: Organiseringen af UCN’s psykologtilbud som et åbent, anonymt tilbud, hvor studerende selv kan henvende sig, og tilbud om su- pervision fører til understøttelse af studievejledernes arbejde.

Programteori 3: Viden om tilbuddet skaber tryghed og dermed større triv- sel for de studerende, uanset om de har modtaget UCN’s psykologiske til- bud eller ej: Kendskab til psykologtilbuddet er en forudsætning for denne tryghed og trivsel.

Evalueringsspørgsmål

Hvorvidt og hvordan fører UCN’s psykologtilbuds opgaveportefølje – med indsatser målrettet studerende individuelt og i workshops, supervision af studievejledere, eksamensangstkurser og opbyggelse af samarbejdsrelati- oner til tilgrænsende tilbud – til en synergieffekt i det samlede, forebyg- gende fastholdelsesarbejde i UCN?

(11)

.

Figur 1. Hypotesernes antagelser om sammenhænge mellem indsatser og virkninger

Målgruppe Indsats Virkning

Studerende Etablering af psykologtilbud på UCN’s campusser

Studievejledere

Styrke trivsel hos studerende

Ansættelse af tre psykologer Styrke trivsel og studiekompeten- cer hos de studerende, som søger

psykologordningen Åbent tilbud med direkte adgang til

psykologordning for alle stude- rende

Forebygger frafald fra studierne Formidling og udbredelse af kend-

skabet til psykologtilbuddet til an- satte og studerende

Styrker studievejlederne i deres arbejde med studerendes trivsel

og fastholdelse Supervision af studievejledere

Samarbejdsrelationer til tilgræn- sende tilbud

(12)

5. Datagrundlag og metodiske refleksioner

Her følger en oversigt over evalueringens datagrundlag. Evalueringen be- tjener sig af både kvantitative og kvalitative data. Vi har således gennem- ført to kvantitative spørgeskemaundersøgelser.

Det første kvantitative spørgeskema handler om at få viden om psykolog- ordningens betydning for den generelle trivsel hos studerende på UCN.

Her har vi i samarbejde med studiekontoret og Uddannelses- og Forsk- ningsministeriets (UFM’s) læringsbarometer tilføjet et spørgebatteri angå- ende kendskabet til eksistensen af psykologordningen. Logikken er, at et kendskab til tilbuddet er en forudsætning for, at tilbuddet understøtter tryg- hed hos studerende, i og med at de ved, hvor de kan få hjælp, hvis de lø- ber ind i personlige problemer, som vurderes at gå ud over studiet. Samti- dig viser læringsbarometeret også, hvor mange af de adspurgte der har gjort brug af psykologordningen.

Det andet kvantitative spørgeskema er sendt til studievejledere. Her un- dersøger vi studievejledernes vurdering af tilbuddet om supervision og psykologtilbuddets betydning for udførelse af studievejledernes kerneop- gaver: vejledning med henblik på gennemførelse af studier. Desuden an- vender vi statusopgørelse om antallet af studerende fordelt på årsager til henvendelsen, som det fremgår fra studiekontoret (marts 2020).

Angående kvalitative data har vi for det første gennemført fokusgruppein- terviews med tre psykologer med det formål at få viden om, hvordan psy- kologordningen opleves og vurderes af psykologerne: Det drejer sig om ressourcer, rammer og samarbejde med de respektive campusser og

(13)

studievejledere; deres vurdering af typiske henvendelsesårsager; og deres arbejde med at henvise til tilgrænsende tilbud.

For det andet har vi gennemført syv individuelle interviews med stude- rende, som har benyttet sig af psykologordningen. Formålet med de indivi- duelle interviews er at skabe et casemateriale (Brinkmann & Tanggaard, 2010), som på eksemplarisk vis kan illustrere, hvilket udbytte studerende kan få af at gå i et psykologtilbud på fem sessioner – og de studerendes vurdering af rammerne for psykologtilbuddet.

Evalueringen betjener sig af flere typer af data, således at den ene meto- des svagheder kan kompenseres gennem andre metoders styrker. Vi har så vidt muligt ladet dataindsamlingen være styret af et ønske om triangule- ring (Brinkmann & Tanggaard, 2010) af data for at højne valideringen.

Data Antal, tidspunkt, krite- rier

Spørgsmål

Spørgebatteri i forbin- delse med FMU 2020

57,2 % svarprocent 25,5 % svarprocent N = 9556

’Kender du til UCN’s psy- kologtilbud?’ Hvis ja: ’Har du anvendt tilbuddet?’

Spørgeskema til studie- vejledere

Efteråret 2020

88 % svarprocent N = 17

Temaer

1. Studerende: Hvor mange er henvist og hvorfor?

2. Supervision

3. Studerendes og un- derviseres kendskab til tilbuddet

4. Ideer til styrkelse af studievejledningen Statusnotat fra

uddannelsesdirektør

Uddannelseschefgrup- pen 28 januar 2020

Opsamling af fakta og er- faringer med psykolog- ordningen

Fokusgruppeinterviews med psykologer

Tre psykologer, novem- ber 2020

Temaer

(14)

Interviews af halvanden times længde

1. Hyppigste årsager til henvendelse og beskri- velse af typiske psykolo- giske metoder

2. Supervision af studie- vejledere

3. Oplevelser og vurde- ringer af ordningen gene- relt

4. Forbedringspotentialer Interviews med

studerende

Syv studerende fordelt på innovationsuddannel- sen, sygeplejerskeud- dannelsen og pædagog- uddannelsen i Aalborg, internationale studier, di- gital konceptudvikling og pædagoguddannelsen i Thisted, sygeplejerske- uddannelsen i Hjørring Interviews er foretaget online af ca. en halv ti- mes varighed

Udvælgelseskriterier: se s.13-14

Temaer

1. Hvordan fik du viden om tilbuddet?

2. Hvorfor søgte du til- buddet, og hvordan har du oplevet det (at del- tage i det)?

3. Gode ideer til forbed- ring af tilbuddet

Figur 2. Oversigt over datagrundlag i evalueringen.

Det har været en metodisk udfordring at undersøge, hvorvidt psykologtil- buddet har betydning for en fastholdelsesstrategi, da det af etiske grunde ikke er muligt at flette data fra registreringerne om brug af tilbuddet sam- men med studiejournalerne. Derfor kan vi kun undersøge tilbuddets betyd- ning for fastholdelse på en indirekte måde. Hypotesen er, at det styrker trivslen hos og fastholdelsen af de studerende – både hvis tilbuddet har været benyttet, og hvis de ved, at tilbuddet eksisterer og er tilgængeligt, hvis man som studerende får brug for det. Derfor undersøger vi omfanget af kendskab til tilbuddet generelt.

(15)

Angående interviews med studerende, som har gjort brug af tilbuddet, har vi prioriteret at interviewe studerende på alle campusser for at sikre en bredde i undersøgelsen. Af etiske grunde – og for at overholde psykolo- gernes tavshedspligt og de studerendes anonymitet – er studerende ble- vet udvalgt af og kontaktet af den psykolog, som de har modtaget tilbuddet hos. De har dermed fået en fair mulighed for at sige til eller fra.

Alle studerende er blevet kontaktet med den samme mail, som er udarbej- det i samarbejde med psykologerne. Vi havde sammen med psykologtea- met planlagt, at de studerende skulle udpeges gennem simpel lodtrækning på hver campus og blandt studerende, der havde afsluttet forløbet for en, to eller tre måneder siden. Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre. Sam- plet blev for sårbart, da psykologteamet før henvendelse vurderede, om den lodtrukne studerende ville lide overlast ved at deltage. Efter en ny runde viste det sig, at der var ganske få studerende, som meldte positivt tilbage. Vi omlagde derfor strategien og aftalte, at psykologteamet ved brug af professionel dømmekraft skulle henvende sig til studerende, som de vurderede ville kunne stille op, og som psykologteamet stadig havde kontaktoplysninger på. Vi er bevidste om, at denne metode til udvælgelsen kan være biased: Der er en risiko for, at de studerende, som psykologerne kontakter, er studerende, som har gennemført et positivt forløb. Vi har dog stor tillid til, at psykologernes professionalitet betyder, at de så vidt muligt har fulgt kriterierne, nemlig geografisk spredning og tilfældighedsprincip- pet.

Efter de første syv interviews var casematerialet mættet, da der ikke viste sig nye refleksioner i de sidste interviews. Derfor besluttede vi at reducere psykologernes arbejdsbyrde med at finde flere studerende til interviews.

Det lykkedes at få interviewaftaler med syv studerende fordelt på UCN’s campusser og fra forskellige uddannelser. Nogle af de studerende havde

(16)

færdiggjort deres uddannelse, andre var på den sidste eller midterste del af deres uddannelse. Ingen var i begyndelsen af deres uddannelse.

De individuelle interviews giver et eksemplarisk indblik i, hvordan stude- rende med forskellige personlige udfordringer mødes af psykologordnin- gen, og hvordan det psykologiske rådgivnings- og vejledningsarbejde gen- nem fem sessioner af 45 minutters varighed opleves og vurderes af stude- rende.

Netop fordi vi (tilnærmelsesvis) anvender tilfældighedsprincippet

(Flyvbjerg, 2010), giver casematerialet et eksemplarisk indblik i studeren- des livsverden, oplevelser med og vurderinger af udbyttet af et forløb i psykologordningens regi. Vores ønske har ikke været at skabe generalise- ret viden, men netop at få et indblik i den subjektivt oplevede situation.

Overordnet fungerer disse interviews som besvarelse af, hvorfor psykolog- ordningen understøtter trivsel hos studerende.

Angående interviews med psykologerne: Her har vi valgt fokusgruppeme- toden, da vi var interesserede i at skabe et rum, hvor psykologernes re- fleksioner over hinandens oplevelser og holdninger kunne få plads, da netop de fælles refleksioner synliggør forskellige perspektiver og nuancer.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at grundet coronasituationen blev det fokusgruppeinterviewet foretaget online.

(17)

6. Psykologtilbuddet – hvordan og hvor godt fungerer det?

Dette afsnit beskæftiger sig med resultaterne af analyserne. Det er struk- tureret i tre afsnit ved hjælp af evalueringens programteorier – for slutteligt at besvare evalueringsspørgsmålet. Psykologtilbuddet er som tidligere nævnt et supplement til studievejledning, specialpædagogisk støtte (SPS) og andre tiltag, der kan understøtte trivsel hos studerende. I besvarelsen af evalueringsspørgsmålet bliver der derfor anlagt et helhedssyn på under- støttelse af trivsel hos studerende.

6.1. Hvordan understøtter psykologtilbuddet trivsel og fasthol- delse?

I programteori 1 satte vi os for at undersøge, hvorvidt oprettelse af psyko- logordningen med tilbud om rådgivning og vejledning til studerende med personlige problemer vil føre til øget trivsel og forebygge frafald hos stude- rende, der har søgt tilbuddet.

For at besvare spørgsmålet inddrages psykologers, studievejlederes og studerendes vurdering af, om og hvordan psykologordningen eventuelt bi- drager til øget trivsel og forebygger frafald.

(18)

Figur 3. Studievejlederens svar på psykologtilbuddets betydning for de studerende.

Studievejledningen vurderer, at de studerende, som de sender videre, har

’tunge’ problemer og og/eller står i en akut krise. 78 % af studievejlederne vurderer, at psykologtilbuddet har meget stor eller stor betydning for stu- derendes trivsel og fastholdelsen af dem.

0 10 20 30 40 50 60

1 Det betyder meget for de studerende at tilbuddet findes

2 Det betyder noget for de studerende at tilbuddet findes

3 Det betyder hverken eller for de studerende at tilbuddet findes

4 Det har en lille betydning for de studerende at tilbuddet findes

5 Det har ingen betydning for de studerende at tilbuddet findes

Hvordan vurderer du betydningen af tilbuddet UCN psykologtilbud til studerende generelt på en

skala fra 1-5 ?

Svar i %

(19)

Figur 4. Figuren viser, hvor meget studievejlederne gør brug af muligheden for at henvise de studerende til det psykologiske tilbud.

Det vil sige, at psykologtilbuddet i sin helhed, ifølge studievejledningen, udfylder sin opgave med hensyn til at understøtte trivsel og styrke fasthol- delse af studerende.

Psykologteamets beskrivelse af målgruppen bekræfter studievejlednin- gens beskrivelse. Størstedelen af henvendelserne sker dog ved, at den studerende selv kontakter psykologtilbuddet på baggrund af informationer om tilbuddet gennem klassekammerater eller undervisere – eller på bag- grund af opslag, introduktionsmøder og lignende. Vi vender tilbage til ud- bredelse af kendskabet til psykologordningen.

Psykologteamet nuancerer beskrivelsen af målgruppen ved at italesætte internationale studerende og studerende – med ’hårde liv’ bag sig og med svage socioøkonomiske baggrunde – som grupper, der fylder meget blandt studerende, som søger hjælp.

0 5 10 15 20 25 30 35

1-3 ml. 4-6 ml. 7-9 flere end 10

Hvor mange studerende har du sendt videre til UCN's psykologtilbud for studerende indenfor det

sidste år?

(20)

Rammerne i tilbuddet er fem sessioner af 45 minutter, og psykologteamet anvender derfor den første samtale til meget nøje at få et indblik i den stu- derendes problematikker, for dernæst at afgrænse, hvilke af problematik- kerne der realistisk kan afhjælpes indenfor den tidsmæssige ramme. Når det på trods af rammerne kan lykkes at hjælpe den studerende og dermed understøtte trivsel, hænger det sammen med psykologteamets valg af me- toder. Først og fremmest handler det om i løbet af den første samtale at få afstemt forventningerne til, hvad den studerende kan få ud af forløbet.

En psykolog fortæller:

Og jeg kan også godt sige til folk, ’at med den problematik, du præsenterer for mig, der kan jeg godt sige, at jeg synes ikke, det er tilstrækkeligt med fem, og jeg tænker, vi har brug for noget andet til dig’. (…) Det betyder ikke, vi afbryder forløbet, det er her, vi af- grænser rigtig meget og siger, ’vi kan ikke arbejde med din personlighedsforstyrrelse (el- ler noget andet) i det her setup’. Men har vedkommende nogle helt konkrete (...) måske problemer i forhold til det der med at få lavet en opgave eller at komme til en eksamen el- ler, jamen så kan vi lave noget, der går konkret på angst i forbindelse med eksamen. Men jeg afgrænser det vældig meget så – uden at afvise folk (fokusgruppeinterview med psy- kologteamet).

En anden psykolog formulerer det sådan:

Så det gør jeg også enormt meget ud af i den første samtale at afdække, at afdække og afdække. Og snakke om: ’Hvad er det, du gerne vil have ud af det her?’ Og så virkelig lave et lille mikrofokus også, for hvis vi laver det alt for stort, så når vi ikke ret langt. Det er klart, der er jo nogen, der kan have alle mulige ting, og så er det bare en kunst at koge det ned til et eller andet, vi rent faktisk kan arbejde med, og så også sørge for, at ved- kommende kan blive visiteret videre til de ting, vi så ikke kan nå (fokusgruppeinterview med psykologteamet).

Psykologteamet anvender kognitive metoder i rådgivnings- og vejlednings- forløbene, men de fremhæver, at alliancen (etableringen af en tillidsfuld relation) er afgørende for at kunne hjælpe den studerende.

(21)

Af vores casemateriale fremgår det, at netop tilliden til psykologen er en gennemgående pointe:

Det har været megagodt, og der havde været en god kemi, så det havde været meget naturligt egentlig og kunne tale om de ting, som der skulle tales om, og det havde være meget trygt (interview E).

Omkring relationen til psykologen anvendes der i interview med stude- rende vendinger såsom venlighed, nærvær, anerkendelse af problemer, imødekommende, tryghed og professionalitet.

Psykologteamet har den fælles erfaring, at henvendelsesårsagen sjældent slår til som beskrivelse af den studerendes udfordringer. I løbet af perio- den, og i takt med at tilliden etableres, viser den studerende flere af sine sårbarheder, og derfor udgør afgrænsning ofte en del af samarbejdet gen- nem hele perioden. Denne pointe genkendes i casematerialet, hvor fx den brede betegnelse angst i løbet af sessionerne bliver konkretiseret til fx so- cial angst eller angst, der ligger dybt – som resultat af traumatiske barn- domsoplevelser. Som en studerende siger:

Det var det, jeg kom ind med. Men undervejs så vi jo nogle andre ting, der også dukker op, såsom at sætte grænser for mig selv – jeg har svært ved at sige nej (interview B).

Netop derfor er psykologteamets opgave – med at finde tilbud i det pri- mære, sekundære sundhedssystem og private tilbud, hvor den studerende kan søge yderligere hjælp i form af egentlig behandling – en meget vigtig del af psykologteamets opgaver. Psykologteamet er derfor som kollektiv enhed meget optaget af at følge med i lokale frivillige tilbud, og teamet ud- veksler løbende lister over og erfaringer med disse tilgrænsende tilbud for at sikre kvalitet i henvisningerne. Andre forløb, fx vedrørende stress i for- bindelse med aflevering af skriftlige opgaver, kan ifølge psykologteamet rummes indenfor rammerne. Af vores cases fremgår dette med følgende ordlyd:

(22)

Jeg fik nogle værktøjer og strategier til at takle hverdagen og stressperioder (interview F).

Psykologtilbuddet er en del af fastholdelsesstrategien, som samtidig skal understøtte trivsel hos studerende. Af casematerialet fremgår det, at psy- kologordningen kan være den afgørende forskel, der fastholder den stude- rende på studiet.

Det har haft stor betydning for, at jeg kunne gennemføre mit studie. Det var så dejligt at få et sted, hvor jeg kunne få luftet ud, og hun gav mig en masse værktøjer til at hjælpe mig med at finde fokus (interview C).

Og hvad angår trivsel, fortæller en studerende:

Jeg havde gennemført studiet uanset, men det havde stor betydning for, hvordan jeg havde det på studiet. For at være helt ærlig, tror jeg, det havde stor betydning for, hvor- dan jeg afsluttede, arbejdede og trivedes i den afsluttende del (interview B).

De virksomme mekanismer for studerende kan opsummeres med ordene:

mere selvtillid og selvværd, sætte grænser for mig selv, bedre til at skabe overblik, bedre til at holde fokus, tro på egne evner, mindre skyldfølelse og mod til at søge yderligere hjælp.

6.1.1. Rammer og ventetider

Rammer i form af tilgængelighed – i kraft af etableringen af psykologtilbud- det på hver campus og antallet af psykologtimer – er vigtige rammevilkår for implementeringen af psykologtilbuddet. Det fremgår af analyserne, at det er afgørende for tilgængeligheden i praksis, at tilbuddet netop findes på hver campus. Dette bekræftes af studerende og psykologteamet, hvor argumentationen drejer sig om, at når studerende søger hjælp, er det på høje tid, og den ukomplicerede tilgængelighed understøtter, at de gør al- vor af at søge hjælp.

En studerende siger det på denne måde:

Det er så nemt. Jeg kan følge undervisningen samtidig og bare gå derhen, og jeg har ikke energi til mere end det (interview B).

(23)

Den anden faktor er ventetiden; psykologteamet anslår, at den gennem- snitlige ventetid er to-tre måneder. Psykologteamet arbejder hele tiden med et større planlægningspuslespil, da der løbende kommer henvendel- ser, som vurderes til ikke at kunne vente måneder inden den første kon- takt. Løsningen bliver, at første møde planlægges akut, og derefter glider den studerende ind i den planlagte modus. Det er ikke tilfredsstillende, mener psykologteamet, men tilbuddet kan ikke rumme et akut beredskab indenfor det tildelte antal arbejdstimer. Ifølge studievejledningen udgør de forholdsvis lange ventetider en udfordring. En studievejleder formulerer det således:

Psykologen skal være mere til rådighed. Hvis man som studerende sender en mail og får besked på, at der kan gå op til otte uger, før der er tid ved psykologen, så er tilbuddet ikke godt nok (åben svarkategori, spørgeskema til studievejledere).

For det første har studievejledningen erfaring med, at studerende kan mi- ste motivationen og derfor opgiver at henvende sig. For det andet savnes der netop et beredskab, når studerende fx har mistet en pårørende eller selv har været udsat for et traume. Det skal for god ordens skyld nævnes, at UCN har en aftale med Falcks krisehjælp, der p.t. udgør det akutte be- redskab, som studievejledere og psykologteamet kan henvise til. Det frem- går af vores casemateriale, at ventetiden naturligvis opleves som frustre- rende, men det betyder ikke, at den studerende opgiver at få hjælp i psy- kologtilbuddet.2 Mere fremtrædende frustrationer hos de studerende drejer sig om den øvre grænse på antal sessioner; den er på fem sessioner.

6.1.2. Nuancer om målgruppen og søgning til psykologtilbuddet

Psykologteamet fremhæver, at det er særligt udfordrende at hjælpe inter- nationale studerende og studerende med ’et hårdt liv’ bag sig (eller som aktuelt har ’et hårdt liv’). De internationale studerende har ofte svære

2 Vi har jo kun talt med studerende, der har gennemført et forløb. Vi kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt ventetider har be- tydning for, om studerende gør brug af tilbuddet eller ej.

(24)

livsvilkår grundet økonomi og mangel på netværk. Dertil kommer, at mange har store faglige udfordringer på studiet. De internationale stude- rende befinder sig først og fremmest på campus Hobrovej, hvor der udby- des internationale uddannelser. Den anden målgruppe befinder sig, ifølge psykologteamet, især på campus Thisted og campus Hjørring. Dette be- grundes med, at der i udkantsområder er en overrepræsentation af bor- gere med svage socialøkonomiske forhold.

Der er naturligvis relevant at undersøge, om psykologtilbuddets relevans og popularitet varierer fra campus til campus: Det handler måske om for- skelle i uddannelsernes professionsidentiteter – og om de studerendes baggrunde og forudsætninger. Dette kan vi ikke udtale os om på baggrund af vores data, men vi synes, at de omtalte konstruktioner af forskelle er vigtige at formidle, da de jo er en del af virkeligheden. I fokusgruppeinter- viewet støder vi også på konstruktioner af uddannelsesidentiteter; fx at sy- geplejestuderende er perfektionistiske og på den baggrund har særlige udfordringer.

Vi vil her opholde os ved en enkelt faktor som skaber forskel for de stude- rende, nemlig kendskabet til psykologtilbuddet. Antagelsen er, at desto større kendskabet til tilbuddet er blandt studerende, desto større er mulig- heden for, at de studerende faktisk gør brug af psykologtilbuddet. Case- materialet indeholder refleksioner over, hvorvidt det ’at gå til psykolog’ er tabuiseret. Det er interessant, når vi senere beskæftiger os med strategier til udbredelse af viden om psykologtilbuddet.

(25)

Figur 5. Diagram over udbredelsen af kendskabet til UCN’s psykologiske tilbud blandt de studerende. Den blå søjle viser kendskabet i procent. Den grønne søjle viser den pro- centvise del af de studerende, som ikke har kendskab til UCN’s psykologiske tilbud. Svar- procenten i det samlede spørgeskema er 57,2 %.

Diagrammet viser, at der er størst kendskab til psykologtilbuddet på Cam- pus Skolevang i Hjørring, hvor 60 % af de adspurgte studerende har kend- skab til det. På Campus Selma er det 34 % af de adspurgte studerende, og på Campus Mylius Eriksensvej er det 38 % af de adspurgte.

I alt er der 46 % af de adspurgte studerende i læringsbarometret, som har kendskab til UNC’s psykologiske tilbud, efter at det har eksisteret i tre år.

Ser vi på anvendelse af psykologtilbuddet i spørgeskemaet, så fordeler svarende sig således:

0 10 20 30 40 50 60 70

Hobrovej Lerbyttevej Mylius E. Selma Skolevang Sofiendal

Kendskab til UCN's psykologiske tilbud blandt de studerende

Kendskab til psykologisk tilbud Ikke kendskab til psykologisk tilbud

(26)

Figur 6. Anvendelse af UCN’s psykologiske tilbud blandt de studerende, som har kend- skab til tilbuddet. Den blå søjle viser det procentvise antal, som har anvendt tilbuddet, mens den grønne søjle viser dem, som har kendskab til tilbuddets eksistens, men som ikke han anvendt det. Søjlerne viser de enkelte campusser.

Figur 7. Opgørelse fra studiekontoret (2021): Antal studerende, der har gjort brug af til- buddet i hele forsøgsperioden (fordelt på campusser).

Ved at sammenholde oplysninger om studerendes kendskab til psykolog-

0 20 40 60 80 100 120

Hobrovej Lerbyttevej Mylius E. Selma Skolevang Sofiendal

Anvendelse af UCN's psykologiske tilbud til de studerende

Anvendt Psykologisk rådgivnig Ikke anvendt pyskologisk rådgivning

(27)

tilbuddet, tegner der sig nogle mønstre. De campusser, hvor det almene kendskab til psykologtilbuddet er mindst, er også de campusser, hvor til- buddet bliver mindst anvendt. Omvendt ser det også ud til, at med stort al- ment kendskab til tilbuddet blandt studerende, er der en forholdsvis større anvendelse af det. Denne sammenligning kan finjusteres ved at lave be- regninger, som tager afsæt i det faktiske antal studerende på de forskel- lige adresser, for dernæst at relativere opgørelserne. Men det undlader vi her, da vores intention blot er at pege på betydningen af gode oplysnings- strategier, og at de gør en forskel, når vi skal forklare, hvorfor der er for- skel på anvendelse af tilbuddet – med campus (og dermed uddannelse) som variabel.

Disse opgørelser afdækker ikke de særlige udfordringer, som psykolog- teamet italesætter – angående de problemer, som internationale stude- rende eller studerende med tunge sociale problemer i bagagen har. Det ligger udenfor denne evaluerings ramme at gå dybere ned i dette tema.

Men vi vil – angående internationale studerende – henvise til en undersø- gelse foretaget i 2016-2017 angående denne gruppes udfordringer og stu- diebetingelser (Zakaria & Miller, 2017; Simonsen, 2018). Her fremgår det, at internationale studerende, i forhold til at kunne passe et studie tilfreds- stillende, er udfordret af en presset økonomi, sproglige vanskeligheder, ensomhed, få deltagelsesmuligheder i sociale aktiviteter udenfor undervis- ningen, stort arbejdspres og ofte dårlige boligforhold. At disse forhold be- kræftes i fokusgruppeinterviews, danner måske tilstrækkeligt grundlag for, at der i det fremtidige arbejde med udvikling af trivselsunderstøttende tiltag for studerende bør sættes fokus på internationale studerende på UCN som en særlig del af målgruppen. Hvad angår rekrutteringen af stude- rende til vores uddannelser, har sammensætningen af dem; deres forud- sætninger og de sociale baggrunde, som de møder ind med på uddannel- serne, helt sikkert en betydning for behovet for psykologtilbuddet: Anden

(28)

forskning viser, at unge fra hjem med svære opvækstvilkår er overrepræ- senteret i gruppen af unge med angst, sårbarhed, depression og i gruppen af unge med psykiatriske diagnoser (Ottesen et al., 2018). For at få mere viden om denne faktors betydning for behovet for psykologtilbuddet, kan der med fordel igangsættes undersøgelser med afsæt i uddannelsesret- ning.

Afslutningsvis kan det opsummeres, at et lettilgængeligt psykologtilbud med fokus på rådgivnings- og vedledningssamtaler med studerende, der oplever personlige problemer, fuldt ud lever op til sit formål – som et sup- plement til andre vejlednings- og støttetilbud, ligesom det kan understøtte trivsel hos og fastholdelse af studerende. Psykologtilbuddet bliver søgt af studerende på alle uddannelser, og de hyppigste årsager hertil er angst, stress, depressioner, lavt selvværd, familieproblemer, vold, akutte traumer og tab.

Der er betydelige forskelle på, hvor udbredt kendskabet til psykologtilbud- det blandt studerende er på de forskellige campusser, og vi ser et møn- ster: Dér, hvor kendskabet er størst, er også dér, hvor tilbuddet søges mest. For de studerende er der to-tre måneders ventetid til den første samtale med psykologen, hvilket er en konsekvens af rammen for tildelte ressourcer til arbejdstimer. Tilgængeligheden fremhæves af både stude- rende, studievejledere og psykologer som en vigtig forudsætning for den store søgning til og succes med psykologtilbuddet.

(29)

6.2 Psykologtilbuddets rolle i forhold til studievejledning

I programteori 2 satte vi os for at undersøge, hvorvidt studievejledningens arbejde bliver understøttet gennem etablering af psykologordningen og til- bud om supervision af psykologteamet.

For at besvare spørgsmålet inddrages først og fremmest studievejlednin- gens vurderinger af, hvad det betyder for varetagelse af deres arbejdsfelt, men også psykologteamets vurderinger inddrages.

33 % af studievejlederne har indenfor det sidste år henvist mere end 10 studerende til psykologisk rådgivning, og de tre hyppigste årsager er angst (77 %), eksamensangst (69 %) og depressive tanker (69 %). De studievej- ledere, som har valgt at uddybe svaret, skriver ligeledes, at de har henvist studerende på grund af selvmordstanker, vold i parforhold, sorg, krise, in- cest eller kronisk psykisk lidelse.

Når der spørges til betydningen af det psykologiske tilbud set i et studie- vejlederperspektiv, så svarer 57 %, at det har stor betydning for de stude- rende, at tilbuddet findes, mens 21 % mener, at det har nogen betydning.

Kun 14 % mener, at det har en lille betydning. Når vi spørger til det psyko- logiske tilbuds betydning for fastholdelse, så mener 78 % af studievejle- derne, at det har nogen eller megen betydning, at tilbuddet findes.

Studievejlederne er overvejende positive overfor supervisionssamarbejdet med psykologerne. 11 ud af 14 svarer, at supervision har betydning for de- res gennemførelsesvejledning af de studerende. Enkelte studievejledere har dog ikke haft mulighed for at deltage i supervision, da de har haft un- dervisning på samme tidspunkt. Følgende citat viser studievejlederens ud- bytte:

Jeg får større indsigt i psykologiske problematikker, og derved bliver jeg bedre til at screene de studerende, jeg taler med (spørgeskemaundersøgelsen).

(30)

Studievejlederne fremhæver, at supervisionen giver dem nye perspektiver på deres egen praksis og øger samarbejdet på tværs i studievejledergrup- pen.

Supervisionsrummet bliver et forum, hvor det er muligt at dele tunge sager både sammen med studievejlederkollegaer og psykologer, hvilket giver muligheder for at se andre løsninger og reflektere over egen praksis.

En studievejleder skriver:

Refleksioner med kolleger er givende, og de hårde cases, man møder som studievejle- der, er gode at få fortyndet (spørgeskemaundersøgelse).

Studievejlederne beskriver de ’tunge sager’ som studerende, der kræver mere professionel hjælp, da de er ramt af sværere problemstillinger end

’bare’ almindelig studievejledning. Det er netop her, at behovet for psyko- logtilbuddet viser sig:

Jeg kan opleve at komme til kort og opleve utilstrækkelighed i forhold til studerendes, til tider, voldsomme psykiske problematikker, og som jeg ikke er klædt på til at håndtere (spørgeskemaundersøgelse).

Dette viser tydeligt, hvordan psykologerne er et vigtigt supplement til stu- dievejledningen.

Studievejlederne giver også udtryk for, at de gerne deltager i flere work- shops, der kan klæde dem bedre på til at tackle de ’tunge’ studerende og fortsætte sparringen med deres kollegaer på tværs af uddannelserne. Her nævnes temaer som psykiatriske diagnoser, stress, rusmidler, lette de- pressioner og angst. Der opfordres til, at det bliver gjort mere systematisk, som denne studievejleder beskriver:

Mit indtryk er, at UCN’s studievejledere på tværs af forskellige områder selv står for for- skellig opkvalificering, kurser og foredrag eller mangel på samme. Der kunne drages

(31)

nytte af en mere fælles tilgang til blive opdateret og styrket i fagligheden (spørgeskema- undersøgelse)

Studievejlederne oplever, at samarbejdet med psykologerne er godt. Psy- kologerne går i dialog med studievejlederne og drøfter generelle problem- stillinger, når der er behov for det, ligesom der også er et mere uformelt samarbejde, når de fx mødes på kontoret eller spiser frokost sammen.

Samarbejde kan blandt andet handle om tilrettelæggelse af studiefor- løb/orlov i forhold til studerende med diagnoser. Psykologerne oplever også, at der er et godt samarbejde med en klar arbejdsfordeling, da stu- dievejlederne tager sig af den mere faglige del i forhold til de studerende.

Derfor henvises der kun relevante studerende til dem, mens der samarbej- des i de tilfælde, hvor der både er personlige og faglige udfordringer. Det bekræfter studievejlederne blandt andet ved at fremhæve, at der er stude- rende, som både har samtaler med studievejlederen og psykologen på samme tid, så de få mulighed for at takle deres problemstilling ved hjælp af disse to forskellige vinkler. Det vurderer studievejlederen er gavnligt for den studerende; da studievejledning og psykologisk samtale supplerer hinanden.

Regler om tavshedspligt kan dog være en klar udfordring i samarbejdet om den enkelte studerende:

Psykolog oplever at have udbredt tavshedspligt selv om studievejleder udmærket kender til den konkrete studerende. ( spørgeskemaundersøgelsen)

Der synes at være en etisk udfordring, hvad angår tavshedspligtens betyd- ning for samarbejdet mellem studievejlederne og psykologerne, som man måske med fordel ville kunne gå i dialog om: Det kan være berigende for samarbejdet og for at finde den bedste løsning for den studerende.

Derudover nævner studievejlederne, at de oplever, at der er pres på psy- kologerne, hvilket medfører ventetid til samtalerne, hvilket igen gør, at de

(32)

står med et dilemma, da de ikke kan hjælpe den studerende bedst muligt.

Både psykologerne og de studerende påpeger dette i interviews.

Det skal nævnes, at studievejlederne oplever at stå i et krydsfelt i forhold til de øvrige undervisere, der fx omtaler studerende med personlige udfor- dringer som dovne. Her ville fælles workshops, afholdt af psykologerne for undervisere og studievejledere, måske kunne være en hjælp til også at skabe forståelse (hos underviserne) for, hvor mange forskellige typer af studerende de rent faktisk står overfor i undervisningen, og hvilke signaler de bør være opmærksomme på i forhold til at møde de studerende med en bedre forståelse.

Afslutningsvis kan det opsummeres, at der er et godt samarbejde mellem studievejlederne og psykologerne. Der er klare grænseflader, og i de til- fælde, hvor der er brug for supplerende samarbejde, lykkes det også rigtig godt. Studievejlederne efterspørger mere systematik, hvad angår work- shops om studerende med udfordringer, som både skal tilbydes studievej- lederne og underviserne. Supervisionsdelen har sin klare fordel, da den gi- ver mulighed for et samarbejde på tværs i studievejledningen og giver større forståelse for egen praksis. Rammerne for afholdelse af supervision kunne med fordel forbedres, således at alle studievejledere får mulighed for at deltage. Analysen viser, at der behov for at få talt om betydningen af tavshedspligten, således at alle overholder deres tavshedsforpligtigelser, men samtidig får mulighed for at tale om den studerende, således at den bedst mulige løsning kan findes for den studerende. Dette kunne gøres ved at bede om samtykke fra den studerende i starten af et forløb.

(33)

6.3 Kendskab til tilbuddet og tilbuddets rolle som almen trivsels- fremmende faktor

I programteori 3 satte vi os for at undersøge, hvor udbredt kendskabet til psykologordningen generelt er blandt studerende på UCN. Dermed kan vi komme med et bud på, i hvilket omfang forudsætningen for, at tilbuddet kan øge trivslen hos studerende, er til stede.

Det fremgår af figur 5, hvor udbredt kendskabet til eksistensen af psyko- logtilbuddet er blandt studerende. Den viser, at over halvdelen af de stu- derende ikke har kendskab til ordningen. Antagelsen er, at udbredt viden om eksistensen af tilbuddet vil være trivselsfremmende, uanset om man har brug for tilbuddet eller ej. Dette vil skabe en sikkerhed for at kunne få hjælp om nødvendigt, men også sikkerhed i form af at kunne hjælpe klas- sekammerater eller andre studerende med at opsøge tilbuddet.

I dette afsnit ser vi på to forhold. For det første ser vi på, hvordan oplys- ningsarbejdet praktiseres på forskellige campusser. For det andet ser vi på vurderinger af, i hvilken grad det at ’gå til psykolog’ foregår i åbenhed eller modsat opleves som tabuiseret. Det sidste har betydning for, om vi- den om psykologtilbuddet formidles gennem samtaler mellem studerende.

Angående oplysningsstrategi sker det generelt, at studievejledere eller un- dervisere i introduktionen til uddannelsen fortæller om psykologtilbuddet og om, hvordan studerende kan henvende sig til psykologerne. Nogle ste- der indgår tilbuddet som en del af oplysningerne på de opsatte informati- onsskærme, hvilket betyder, at der på daglig basis oplyses om tilbuddet med angivelse af kontaktoplysninger og formål. Det sker også generelt, at studievejlederne i deres praksis oplyser om psykologtilbuddet – både til in- dividuelle studerende og kollektivt, når lejligheden byder sig.

(34)

Psykologteamet har forskellige erfaringer med at få invitationer til eller på eget initiativ besøge klasser og præsentere sig selv og psykologordnin- gen. Denne metode vurderes som værende meget effektiv, da en runde med besøg følges af en stribe af henvendelser. I et enkelt tilfælde har psy- kologen opsøgt den lokale ledelse for at fortælle om tilbuddet og for at in- volvere ledelsen i aktivt at få spredt kendskabet til tilbuddet. Der er et øn- ske i psykologteamet om flere uformelle ’møder’ med undervisere og stu- dievejledere, fx i personalestuen omkring kaffemaskinen og frokostbordet:

Det er vigtige mødesteder, og underviserne får et ansigt på psykologen og omvendt. Psykologteamet peger også på personalemøder som et relevant forum, da budskabet på den måde kan spredes gennem undervisere.

Studerende i vores interviewundersøgelse, men også psykologteamet, for- tæller, at undervisere i nogen grad har gjort opmærksom på psykologtil- buddet, og at de giver kontaktoplysninger videre til studerende, der væk- ker bekymring. Vi må gøre opmærksom på, at formidling af oplysninger temmelig sikkert sker på mange andre måder, men da vi ikke har haft et særskilt fokus på dette spørgsmål, er den indsamlede viden herom ikke systematisk. Derimod har vi via casematerialet fået viden om, at tilbuddet er formidlet gennem informationstavler, studievejledere, opslag på op- slagstavler, studiedage, temadage, introduktion til uddannelse, undervi- sere og andre studerende. Derfor er det sandsynligt, at de væsentligste måder, hvorpå der informeres, er dækket i vores undersøgelse.

Den store andel af studerende, der ikke har kendskab til psykologtilbud- det, tyder dog på, at der er brug for yderlige opmærksomhed på oplys- ningsarbejdet. I det følgende formidles ideer til, hvordan udbredelsen af vi- den kan forbedres set fra psykologteamets og studerendes position. Psy- kologteamet er fortalere for direkte møder med studerende i klasser – og dette mere end én gang. Begrundelsen herfor er den umiddelbare effekt,

(35)

som sådanne besøg har for søgningen til tilbuddet. Men også mere inter- aktion med ledelsen og undervisere nævnes som vigtige greb. Ifølge stu- derende i undersøgelsen kan oplysningsarbejdet styrkes ved, at psykolo- gen viser sit ansigt i klasser og ved lejligheder, hvor de studerende er samlet i forvejen:

Kom ind i klasserne en gang hvert hele eller halve år og genopfrisk. Det med et opslag fungerer ikke så godt. Sådan drypvis – det kan være fysisk eller ved at sende en mail ud til de studerende halvårligt (interview B).

Og en anden studerende siger:

Det skal nævnes mange gange, der hvor mange studerende er samlet, så det bliver en normal ting (…) Vi får jo titusinder informationer hele tiden. Det med at gøre det normalt, tror jeg er vigtigt (interview C).

Det andet forhold drejer sig om, at viden om psykologtilbuddet kan udbre- des gennem interaktion og samtaler mellem studerende. Forudsætningen herfor er, at det ’at gå til psykolog’ ikke er tabuiseret. Her viser vores case- materiale, at der er store forskelle på graden af åbenhed omkring det at bruge tilbuddet. Det er dog et fællestræk, at de studerende i begyndelsen af forløbet ikke er særlig åbne, da alle ressourcer anvendes på studiet og det at få det bedre. Men i takt med, at der sker forbedringer i hverdagen, fortælles der gerne mere åbent om at ’gå til psykolog’, dog stadig kun til en begrænset kreds af studiekammerater og altså ikke frit ud på et stort hold med fx 60 studerende. Ikke fordi det skal være hemmeligt, men fordi det ikke er en relevant oplysning for studerende, som man knap nok kender navnene på. Der er ingen eksempler på tabuisering, og de studerende henviser her til, at mange unge har erfaringer med at få hjælp af psykolo- ger, mentorer eller coaches. Der udtrykkes stor taknemmelighed over til- buddet, dets tilgængelighed og den hjælp, de har fået – og ikke mindst over, at det er gratis og ved behov følges op af kvalificerede henvisninger til andre tilbud. Her er et lille udpluk af udsagn fra studerende:

(36)

Jeg har for første gang kunnet snakke om mine problemer, og hun var dygtig til at få mig til at føle mig tryg og åbne op (interview B).

Jeg havde social angst og problemet med studiemiljøet i min klasse. Ikke fordi der var no- get i vejen med studiemiljøet, men noget, jeg skulle forholde mig til, da det var begyndt at påvirke mit studie. Og jeg har fået gode redskaber til at takle det hele (interview F).

Hun har reddet mig på mange punkter, og det har haft stor betydning for, at jeg har kun- net fastholde mit studie (interview A).

Dette leder frem til et forslag om, at studerende, som har gennemført et forløb, og som har tilstrækkelige ressourcer, kunne give en hånd med i op- lysningsarbejdet.

Afslutningsvis kan det siges, at der i oplysningsarbejdet om psykologtil- buddet benyttes en række velkendte redskaber såsom brug af informati- onstavler, opslagstavler, introduktionsuger, studiedage, besøg i klasserne, studievejledningen, underviserne og hjemmesider. Der er et behov for at intensivere oplysningsarbejdet, hvis tilstedeværelsen af et åbent psykolog- tilbud skal udfylde sin plads i helheden som supplement til andre trivsels- fremmende tilbud, da netop psykologtilbuddet har til formål at understøtte trivsel og fastholdelse af studerende, som af en række grunde befinder sig i risiko for mistrivsel og af den grund er i risiko for at forlade studiet.

(37)

7. Konklusion og refleksioner

I dette afsnit vil vi besvare evalueringsspørgsmålet for på den måde at konkludere og samle op på undersøgelsens resultater.

Hvorvidt og hvordan fører UCN’s psykologtilbuds opgaveportefølje – med indsatser målrettet studerende individuelt og i workshops, supervision af studievejledere, eksamensangstkurser og opbyggelse af samarbejdsrelati- oner til tilgrænsende tilbud – til en synergieffekt i det samlede, forebyg- gende fastholdelsesarbejde i UCN?

Vi vil her først se på, hvordan psykologtilbuddet fungerer i helheden af un- derstøttende og trivselsfremmende foranstaltninger for studerende på UCN, og dernæst vil vi samle op på synergieffekten med hensyn til fast- holdelse af studerende.

Psykologtilbuddets opgaveportefølje med rådgivning og vejledning af stu- derende med personlige problemer har vist sit værd, da efterspørgslen på en samtale med en psykolog er stor og fylder de tidsmæssige rammerne for tilbuddet helt ud. Søgningen er dog så stor, at psykologteamet vanske- ligt kan agere på akut opståede problemer. Studievejledningen udtrykker, at det styrker deres kerneopgave, at der nu kan henvises til et in-house, åbent og anonymt psykologtilbud. Også tilbud om supervision og work- shops arrangeret af psykologteamet vurderes af studievejledningen som værende en gevinst i forhold til at kunne understøtte studerende i gen- nemførelsen af deres studier.

Studerende har fri adgang til at kunne henvende sig til psykologteamet, men dette forudsætter, at de har kendskab til psykologtilbuddet. Det

(38)

vurderes, at tilgængelighed på hver campus er en vigtig del af strukturen.

Vores undersøgelser viser, at over halvdelen af studerende på UCN’s ud- dannelser ikke har kendskab til psykologtilbuddet, og at der er væsentlige forskelle på, hvor udbredt kendskabet er på de forskellige campusser. An- tagelsen er, at viden om eksistensen af psykologtilbuddet i sig selv skaber grundlag for trivsel, da studerende dermed ved, hvor de kan få hjælp, hvis de oplever personlige problemer. Psykologteamet og studerende foreslår en intensiveret indsats med hensyn til oplysning om tilbuddets eksistens;

de ser gerne, at psykologteamet, ansigt til ansigt med studerende og un- dervisere, oplyser om tilbuddet og dets muligheder. Det giver studerende og undervisere mulighed for at møde psykologen og dermed gøre det nemmere for de studerende at henvende sig. Det er gennemgående i de forslag, der stilles til, hvordan kendskabet kan bredes ud, at det skal ske drypvis og gentages.

Både studievejledningen og studerende vurderer, at psykologtilbuddet har en positiv betydning for trivsel og fastholdelse af studerende.

Psykologteamet, studievejledningen og studerende vurderer, at psykolog- teamets professionelle overblik over tilgrænsende tilbud og netværk er til stor gavn for studerende, hvis det i forløbet viser sig, at den studerende har brug for et egentligt behandlingsforløb.

Når studerende henvender sig eller bliver opfordret hertil af studievejle- dere eller undervisere, er der som nævnt altid personlige problemer. Mere uddybende er der fx tale om angst, lavt selvværd, depression, traumer, stress, vanskelige opvækstvilkår, konflikter i nære relationer og eksamens- angst. Psykologteamet har en kognitiv tilgang i deres rådgivning- og vej- ledningsarbejde, og de understreger, at der er tale om anvendelse af et bredt spektrum af metoder. Men der er altid tale om først at etablere et til- lidsforhold til den studerende (alliancen). Den første session anvendes

(39)

generelt til kortlægning og prioritering af den studerendes udfordringer, så- ledes at der kan ske en forventningsafstemning, og der dermed skabes mulighed for, at den studerende kommer i mål med løsninger af de priori- terede udfordringer. Det skal dog nævnes, at det er psykologteamets erfa- ring, at studerendes og studievejlederes begrundelser for henvendelse sjældent er fyldestgørende, da den studerende, i takt med at tilliden op- bygges, åbner for andre og måske helt nye problemstillinger.

Angående forskelle i søgningsmønstre til psykologtilbuddet på de forskel- lige uddannelser: Det kan med fordel undersøges yderligere, om der er sammenhænge mellem de studerendes livssituation, sociale baggrund og søgemønstret. Vi vil med afsæt i interviews med psykologteamet frem- hæve internationale studerende og studerende med svage socioøkonomi- ske baggrunde som særlig oplagte grupper at få mere viden om. Vi kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem søgningen af psykologtil- buddet og udbredelsen af kendskabet til psykologtilbuddet på den enkelte campus.

Men hvad betyder psykologtilbuddet så for trivsel og fastholdelse af stude- rende? Ser vi på eksistensen af psykologtilbuddet som en del af en hel- hed, hvor de andre dele er studievejledningen og SPS, er det tydeligt, at psykologtilbuddet har sin berettigelse i helheden – netop som det sted, hvor der kan arbejdes med personlige problemer, som har betydning for den studerendes muligheder for at passe sit studie og trives med det. Det har også stor betydning for de studerende, at det er gratis, da de i forvejen ofte står i en vanskelig personlig situation og har få økonomiske midler.

Det er også tydeligt, at der er et tæt og godt samarbejde mellem studievej- ledningen og psykologtilbuddet, hvor studievejledningen med afsæt i en professionel dømmekraft kan ’henvise’ studerende med komplekse og/el- ler ’tunge’ problemstillinger til psykologen – og samtidig løbende følge op

(40)

på den studerendes velbefindende. Dette styrker studievejledningen, der nu kan rette al opmærksomheden mod kerneopgaven: gennemførelse af studiet og vejledning.

Afslutningsvis kan vi slå fast, at der kan påvises en synergi mellem de for- skellige dele af understøttelsesindsatserne, og at psykologtilbuddet udgør en vigtig del af denne helhed.

(41)

9. Bibliografi

Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder- en grundbog.

København: Hans Reitzel.

Dahler-Larsen, P., & Krogstrup, H. K. (2003). Nye veje i evaluering. Århus: Systime Academic.

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I S. B. Tanggård, Kvalittive metoder - en grundbog (s. 463- 487). København: Hans Reitzels Forlag . Laursen, E. (2019). Etik og aktionsforskning . I M. S. Sunesen, Aktionsforskning

indefra og udefra. Dafolo.

Ottesen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. m., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., &

Rayce, S. B. (2018). Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2018.

København: Vive.

Pedersen, P. M. (2020). Status Psykologordningen . (s. 1-8). Aaalborg: Powerpoint UCN .

Simonsen, B. A. (2018). Equal Opportunities for learning? An investigation of

lecturers and international students experiences with learning and teaching in an international classroom. I P. A. Vesa Korhonen, Internationalisation and Transnationalisation in Higher Education (s. 155-176). Swittserland: Peter Lang.

Zakaria, A. L., & Miller, T. (2017). Re- Discovering The International Student Experience of Studying at UCN, Denmark. Aalborg: UCN.

(42)

Professionshøjskolen UCN Mylius Erichsens Vej 137 Postbox 64

9100 Aalborg

www.ucn.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

– Hvis det ikke havde været for Kræftens Bekæmpelse – både de frivillige og profes- sionelle – var jeg nok aldrig kommet ud af min seng, og så var støttekoncerten jo heller

• en liste af tilgængelige moduler vises, hvor de alle kan tilføjes ved at klikke på ‘tilføj’ eller fjernes ved at klikke på ‘Fjern’ i stedet.. Tilføj og fjern moduler

Udsagnet, forældrene i gennemsnit føler sig mest usikre på ved opstart af forløbet i netværksgrupperne, er: ”Jeg føler, at der er styr på familielivet”. Her vurderer 33 pct.,

• Vikarbeskæftigelsen er samlet steget med omkring 9.000 personer siden 2009, men ligger fortsat under niveauet fra før finanskrisen, hvor omkring 34.000 var beskæftiget i

Under hensyntagen til eksamensform og studietrin lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den

Nogle af de unge voksne og voksne, som er adopteret, har således både fortællinger, hvor åben- hed har været positiv, mens åbenhed i andre situationer har haft en negativ betydning

9-14.30: Workshop med fokus på hands-on materiale- udvikling og arbejde med indlæg til folkeskolen.dk.. 14.30-15 Mundtlig opsamling

•  Deutsche Welle: langsam gesprochene Nachrichten. •  Facebook: Tysklærerforening, Faglig sparring for