• Ingen resultater fundet

Kortlægning af musikterapi i psykiatrisk behandling i Danmark 2013-14

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kortlægning af musikterapi i psykiatrisk behandling i Danmark 2013-14"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Oplæg ved musikterapiklinikkens 20 års jubilæum oktober 2014, Aalborg Universitetshospital- psykiatrien.

Oplægsopholder: Niels Hannibal. Lektor, Ph.d. klinisk musikterapeut

Titel: Kortlægning af musikterapi i psykiatrisk behandling i Danmark 2013-14

I denne opsummering præsenteres undersøgelsen formål, design og enkelte fund. Øvrige fund publiceres i løbet af foråret 2015.

Dette er en undersøgelse af musikterapi i psykiatrien i Danmark, og den har til formål dels at give et så præcist billede af omfanget af musikterapi som behandlingsform inden for dette område, og dels at følge op på en forudgående undersøgelse i 2005-06 (Hannibal, Pedersen, Hestbæk, Sørensen & Munk-

Jørgensen, 2012). Det har længe været en klinisk erfaring, at musikterapi udvikler en behandlingsalliance til patienten. Det er derfor også en del af undersøgelsens formål, at undersøge om musikterapi udvikler alliance hos patienterne.

Hypoteser

1. Patienter i musikterapi har høj grad af tilknytning (adherence), defineret som fremmøde på 90%

og afslutter ikke behandlingen i utide (drop out)

2. Der er dosis-respons sammenhæng mellem oplevelse af alliance og antal sessioner, således at der er korrelation mellem alliance udvikling og antal af sessioner.

Desuden beskrives patientpopulation deskriptivt, samt der indsamles oplysninger om musikterapimeto- der, rammer mv.

Design

Undersøgelsesperioden er 6 måneder, fra oktober til og med marts 2014, og follow up periode på 3 måneder fra april til juni 2014.

Der indsamles registerdata ved behandlingens start/undersøgelsens start, og ved behandlingens afslut- ning/undersøgelsens afslutning. De patienter/brugere der fortsætter ud over 31.03.2014 skal man følge med i om de dropper ud af behandlingen, men ellers ikke foretage sige mere.

Alle pt. fik et spørgeskema af typen HAQ-II til undersøgelse af den terapeutiske alliance. Dette skema blev sendt anonymt til tredjepart på Aalborg Universitet. I alt 28 personer benyttede denne mulighed.

Fund

I materialet indgik 53 patienter, ligeligt fordelt på hospitals- og socialpsykiatri. 70 % af patienterne havde en skizofrenidiagnose, hvilket er en stigning i forholdt til tidligere undersøgelser (Hannibal 2005).

Fremmødet var højt, dog højest i socialpsykiatrien. Drop out var lavt. For de patienter der deltog i

undersøgelsen af alliancen var resultaterne positive. Der var ikke korrelation mellem alliance og behand- lingslængde.

Litteratur:

Hannibal, N. (2005). Beskrivelse af patientpopulationen i klinisk musikterapi på fem psykiatriske institu- tioner i Danmark i perioden august 2003-juli 2004. Musikterapi i psykiatrien, 4(1). Aalborg:

Musikterapiklinikken

39-2014 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN ONLINE · Vol. 9 (2)

(2)

Hannibal, N., Pedersen, I. N., Hestbæk, T., Sørensen, T. E., & Munk-Jørgensen, P. (2012). Schizophrenia and personality disorder patients’ adherence to music therapy. Nordic journal of psychiatry, 66(6), 376-379.

___

40-2014 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN ONLINE · Vol. 9 (2)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Mønstrene i neurosignaturen bliver derfor, ifølge Melzack (2001), også påvirket af områder i hjernen som har at gøre med stressregulering, det være sig både den fysiske og

I min forforståelse af den terapeutiske relation, inddrager jeg det aspekt, at terapeuten har svært ved at mærke patienten, se figur 2, hvilket også indikerer en oplevelse af

Jeg skulle hilse fra den øvrige psykiatriledelse som ikke kunne være her, fordi der også i dag er andre aktiviteter, hvor vi må være til gavn for Psykiatrien i Nordjylland.. Jeg

I 2008 - 2010 udbød Lars Ole Bonde og Inge Nygaard Pedersen gruppemusikterapi i form af et klinisk pilotprojekt ”Musiklytning og indre billeder i gruppe” for patienter i

Kognitiv bearbejdning af musik lettes, hvis musikken har god gestaltdannelse i tempo, metrum, motivdannelse og varighed og forholdet mellem konsonans og dissonans (Bonde.

Jeg vil gerne vende tilbage til spørgsmålet om måden, man som terapeut inddrager sig selv på i den tera- peutiske proces. I traditionel analytisk terapi har det at give sig til

Forskerne kan altså konkludere, at 20 sessioner med aktiv individuel musikterapi er en effektivsupplerende behandlingsform ift depression hos mennesker i den arbejds- duelige

Inge Nygaard Pedersen, Britta Frederiksen, Charlotte Lindvang3. Musikterapeutens rolle i opbygning af psykoterapeutisk relation med