Ømme postkort
- en
kærlighedshistorie fra århundredeskiftet
Af
BirgitteSeider
I 1975 fik Dansk Folkemindesamling overdraget en omfattende postkort¬
samling (ialt 306 kort) fra perioden 1903-15. Den stammede fraetægtepar, Anna ogJohanLarsen i København, ogdet viste sig, atden dels bestod af postkort fravenner ogfamilie tilægteparret, dels-ogdetvarlangtstørste¬
parten af samlingen (231 kort) - indeholdt en korrespondance mellem
Anna og Johan, koncentreret om deres forlovelsestid, årene fra 1907 til 1909, hvor de blevgift.
Kortnummer4, 5og6 aftysk seriefra Johan tilAnna (udateret). Påkort
nummer4 skriver hanfrydefuldt/forarget til hende: »Er den ikke hamber?«.
5
En komplet postkortserie, fremstillet iUSA. Historiens pointeerkarakteri¬
stiskfor de fleste afserierne imaterialet.
Postkortene viser, hvordan deres følelser for hinanden udvikler sig, og
samtidig afspejler de en af tidens helt store diller, nemlig brugen afpost¬
kortserier, i reglen på 6 kort, der i fotografier eller tegninger viserenrække situationer,som tilsammen fortælleren lille historie-hyppigst med eroti¬
ske, pikante undertoner. Disse serier har som agerende en mand og en
kvinde,ogpointen i historien gårsomregel ud på,atmanden vedsin ihær¬
dighed og charme (!) overvinder den dydige, tilbageholdende piges mod¬
stand, så hunbliver føjelig og gørhvad han vil. Defleste afbilledserierne
standser dog der, hvor parret omfavner og kysser hinanden, men der er enkelte undtagelser, og afogtil bliverpointen drejet overi det platte eller
barokke-seeksempletpås. 5, hvor ungersvendenerlige ved atfå sin vilje
med den skønne, hvorpå det hele ødelægges, fordi broen braser sammen under deres forenedeanstrengelser!
At Anna ogJohan harfundet de-efter datidens målestok-nogetvovede seriermorsomme, fremgår af den storehyppighed, hvormed de optræderi
materialet(ialt21 komplette serier å 6 kort,samtendel ukomplette serier).
Ien periode, hvor telefonenvar en sjældenhed, benyttede folk signatur¬
ligvis i vid udstrækning af det skrevne ord, når de skulle meddele sig til hinanden, og til korte beskeder var postkort ideelle. Det vidste postkort¬
producenterne,ogde udnyttedeogopdyrkede markedet vedatfremstille så
attraktive og spændende postkortmotiver som muligt. Foruden serierne vrimlede det med forskellige andre genrer: fotografier af berømte skue¬
spillere i deres store roller, smukke udenlandske som indenlandske va¬
rietéstjerner i mere ellermindre afklædt stand, gengivelser af kunstværker
fra destore museer(producenternenærede især forkærlighed forat afbilde
nøgne kvindeskikkelsen detvar noget, der solgte godt ien tid, hvor krop¬
pen var tabu og som følge deraf genstand for en umådeholden interesse.
Vedatgengive kunstværker-ikke levendemennesker-kunneman således
imødekomme kundernes ønsker uden at overtræde pornografilovgivnin- gen). Endvidere fandtes der topografiske kort, kort med fotografier fra
aktuelle begivenheder, osv. osv. Men ideen med hele postkortserier eraf¬
gjort det bedste eksempel på, hvordan producenterne søgte at tiltrække kunderne, og rentsalgsmæssigt må det da også have været en storsucces.
Hvemville foreksempel nøjes med bareatkøbe detreførste kortienserie,
når billedhistorienspointe førstfremgår af det sjette kort?
Ydermere var disse småerotiske serier specielt velegnede til et ganske
bestemt formål: nemlig til at formidle følelser uden brug af ord. Kortenes
motiverspillede envæsentlig rolleogkunne bruges tilatudtrykke de følel¬
ser, man ifølge tidens normer og moralbegreber ikke kunne eller ikke
turde udtrykke verbalt. Postkortfabrikanterne var - i lighed med tidens skillingsviseproducenter, forfattere af »brevbøger for unge elskende« og
7
andre følelsesspekulanter- klare over, hvorsvært det således kunne være for folkat sætteordpåderesømme følelser for hinanden. Detudnyttede de suverænt, eftersom det udfra et produktionsmæssigt synspunkt var en god forretning at fremstille såvel viser og brevformler - som postkort - der kunneafhjælpeproblemet for deelskende. Med fremkomsten af dissepost¬
kortserieropstod der altså endnu enmulighed for atvise, hvilke tankerog følelsermangikogtumlede med,og somdet afmangegrunde faldtsåvan¬
skeligtatformulere.
Det er netop denne mulighed, Anna og Johan udnytter i deres kor¬
respondance. Ideres postkort til hinanden erderen påfaldendeuoverens¬
stemmelse mellem kortenes motiver og det, der er skrevet bagpå. Som
oftest omhandler den skrevne tekst små, banale hverdagsbegivenheder -
eller detkan værekortemeddelelseromtidogsted foretmødeo.lign.; der¬
imod ermotiverneovervejende af romantisk og/eller erotisk karakter. Man
kan sige, at Annaog Johan - som så mange andre forelskede, unge par -
benytter postkortet som medium på to planer: et ydre og etindre. På det ydre plan bruger de kortenesomethelt praktisk kommunikationsmiddel i lighed med telefonen ivore dage-ogpå det indre plan fungerer de omhyg¬
geligt udvalgte motiver som en slags budbringere, der skal »hviske« det usigelige, de kærlige, ømme og erotiske følelser i ørerne på den elskede.
Sagt på en anden måde: altdet, dertrængtesig på hos det forelskede par, men somde selvvarforblufærdige tilatgive ord.
OmAnna og
Johan
Anna blev født den 22. marts 1881 i København (Sølvgade). Faderen var
skomagermester, men har åbenbart ikke været så velhavende, at han har haft rådtilatgive sin datterenuddannelse.
Annamåttesomså mangeunge piger på den tid udattjene, ogde første oplysningerom hende stammerfra Frederiksberg politis »Meldingsproto-
koller forkvinder«. Ifølge disse protokoller arbejdede hun fra august 1903 til august 1906 somtjenestepige hos en grossererJørgensen, Enighedsvej 9 (nuværendeEdisonsvej).
Derefterflyttede hun til etlejet værelse-stadigvæk på Frederiksberg-og til skiftedag den 1. maj 1907 tiltrådte hun en plads hosstadsdyrlæge Høj¬
berg, Falkoner Allé 3. Herblev hun-med enkelte afbrydelser på grund af
uoverensstemmelser med herskabet-indtil brylluppet med Johan i 1909.
Dog boede hun ikke i hele perioden samme sted, hvor hun tjente: fra december 1907 tiljuni 1908 boedehun foreksempel på et lejet værelse på Nyelandsvej - formentlig for at kunne være i fred med sin Johan uden fruensindblanding.
Johan blev født den 13. februar 1887 i Ålborg. Hans far var arbejds¬
mand,og man må gå ud fra,atfamilien harværethårdttrængt rentøkono¬
misk-i hvertfald måtteJohan som 16-årig i 1903 rejse til København for
atarbejde.
Via Københavnspolitis »Registerblade« fra perioden kan manfølge ham på hans forskellige adresser rundt om i byen. Han ertilsyneladende flyttet megetomkring,mendet fremgår ikke,omhan samtidig har skiftetarbejde.
I politiets registerblade figurerer Johan med stillingsbetegnelsen øltap¬
per, og i hele det aktuelle tidsrum- fra september 1907 til februar 1909-
varhanansatsom svend hos ølhandler P.Larsen, derejede ølforretningen
»Phønix«påSet. PaulsKirkeplads i Nyboderkvarteret.
Også Johans bror, Vilhelm (Ville), måtte flytte til København, ogde to brødre delte fra efteråret 1907 og et års tid frem et værelse i Gernersgade
nr. 41.
I august 1908 flyttede Johan til Holsteinsgade på Østerbro, ogåret efter
findervi bådeAnna ogJohan som logerende hosen familie på Howitzvej.
Endelig-i 1910- lykkedes det de nygifte at fa deresegen lejlighed, og de flytternutil Lille Farimagsgade på Østerbro. Detseneste postkort sendt til ægteparretLarsen på denne adresse stammerfra 1915, og dermed ophører
allevidnesbyrdomfamilien-i hvert fald de vidnesbyrd, som kan uddrages
af den efterladtepostkortsamling.
Om Anna og
Johans brug af postkort
AnnaogJohan mødte hinanden i sensommeren 1907, og den 10. septem¬
ber skriver han det første postkort til hende. Kortets tekst bærer tydeligt
prægaf, atbekendtskabetermeget nyt: deerDe's,tonenernogetformel-
han bekræfter simpelthen en aftale med hende - og endnu er der ikke
mange tegn på forelskelse (men han kan dog alligevel ikke dy sig for at slutte medatkalde hende »lilleSnut«).
Derimod er kortets motiv ikke ganske neutralt. Det viseret fotografi af
en af tidens store skuespillere, Martinius Nielsen, og når Johan vælger at sende Annaetbillede afenmand medenså markant maskulin udstråling,
kan man ikke fa andet indtryk, end at han ønsker at give hende tydelige signaleromsit køn. Annareagererda ogsåpromptepå dissesignaler. Hen¬
des svarkort til Johan viseren meget smukvarietéstjerne, og meningen er vel, athun påsamme måde vil formidle sin kvindelighed til ham. Det eri
det hele taget karakteristisk for den første måned af forbindelsen mellem dem, at de hver især er meget ivrige efter at markere deres køn overfor
hinanden viapostkortmotiverne.
Sidst i september er de åbenbart blevet mere fortrolige med hinanden.
9
Johansførste postkort til Anna (10/9-07)oghendes svarkorttil ham.
De opfinder snart den lille leg med at udveksle betydningsladede billed¬
historierpr. post, ogfra nu afog indtil brylluppet halvandet årsenere fly¬
der derensandsyndflodaf postkort mellem deto.
Tilsyneladende er det Johan, der først finder på at bruge en hel serie postkort med kærlige scenermellem en mandogen kvinde-vel fordi han
som den første afde to føler et stærkt behov for at meddele sine ømme
følelser til den udkårne. Derer ingen tvivl om, atJohan meget hurtigt er blevet dybt forelsket i Anna-det fremgår af det store antal postkort, han
sender hende-og som naturligt er, ønskeroghåber han på en mereintim
forbindelse med hende. At ønsket endnu ikke ergået i opfyldelse, vidner
den første serie, han sender hende, om: de seks kort fra perioden septem¬
ber-oktober 1907 indeholder i modsætning tilsenere serier ikkeenhistorie
med mere eller mindreåbenlys erotisk pointe, men viseret ungtpari for¬
skellige romantiske situationer. Karakteristisk nok er parret afbildet som
brystbillede-bæltestedet og det, der findes derundererikke med på disse fotografier. Johan vover endnu ikke at lade sine postkortmotiver fortælle
Anna ligeud, hvad det er, han vil, men lader dem forsigtigt vise hende,
hvad man kunne kaldeen slags forspil til det egentlige. For at gøre det så
Kortnummer1og2fraJohansførsteserietilAnna.
tydeligtsommuligt for hende, identificerer handirekte parretpå billederne
med sig selv og Anna: på seriens to første kort (26/9 og 30/9-07) skriver
han på fotografierne»Du kan ikke fragaa at det ligner os« og »Ervi ikke
søde?«.
En skønne dag nåede Johan sit mål, og morgenen efter skriver han til
Anna:
Mandag Morgen Kl: 7[28.10.07]
Mininderlige kære Anna!
Tak baadefori Gaarogi Dagdet varjo meget rartsigerdu ikkeselv det
mit lille Lam. Jeger lige kommen hjem kl. er 1/4 i 7. Jegerflink tilog skrive til dig men derfor skaldu ogsaa være en sød lille Pigefor du kan
være det naardu selv vil. Jeg hører noket lille Ord fra dig inden Onsdag
du vedjo jegbliversaa glad hvergang der kommeret lille Kortfra dig af
Vilhelm ergaaetpaa Arbejde. Til Slut de varmesteog kærligste Hilsener
tildig min Skat fra din bedste VenJohan som elsker dig til sidste Stund.
1000Kystil digminSkat.
11
Herefter ændrer Johansvalg af billedhistorier sig hurtigt. I stedet for serier,
der viser det mere uskyldige kæleri over bæltestedet, vælger han nu ikke sjældent postkortmotiver med åbenlyse hentydninger til det, der er sket
mellem dem, og som han øjensynlig til stadighed har i tankerne, selv om det aldrig berøres med ét ord ipostkortenes tekster.
Deterafgjort Johan, derermest opfindsom i sit valg af postkort. Deter
tydeligt, at han med livogsjæl gårop i deres fælles leg medatudvælge de
mest rammendemotivertil hinanden. Alleredeet parmåneder efterathan
har indledtdenne leg, forærer han Annaetpostkortalbum (3/12-07)ogop¬
fordrer hende på denne måde til atgemmeserierne, så de senere kan have glæde afat tagedem fremogbetragte dem. Han minder hende ofteomdet,
ogden 27. december 1907 skriver han for eksempel:
»... Jeg sender dig nu N. 6 afdenne Serie ogjeg har allerede købt en anden Serietildig du skaljo have nogetogfylde Albummet ud med ikke
sandtminSkat....«.
■J-h&n.
Eksempler på postkort, hvor kvinden undtagelsesvis er initiativtager.
(Johan tilAnna, 1908).
Johan anskaffede sig også selv etalbum forat opbevare deserier, han for¬
ventedeatfa fra hende.
Annaernogetmere tilbageholdende såvel i sit motivvalgsom med detat skrive kort overhovedet.Johan beklager siggang pågang over,at hun ikke
skriver til ham, og ensimpel optælling af kortene fra perioden viser, atdet
ikke bare ertomsnak fra hans side: af de 231 kort, derudgør kærestepar¬
rets korrespondance, skrev Johan mere end dobbelt så mange som Anna (henholdsvis 158, heraf 15 komplette serier og 73, heraf 6 komplette serier). Hun erogså temmelig længe om i det hele taget atblive fangetind
af ideen med at bruge billedhistorier, og i lang tid vedbliver hun med at anvende enkeltepostkort, derganske visterlangt fraatværeneutrale, men som alligevel ikke udtrykker ret meget om hendes ømmere følelser for
sin kæreste. Hunvælger somoftest billeder af smukke skuespillerinder/va¬
rietéstjerner, og der er ingen tvivl om, at hun - ligesom Johan - bevidst
identificerer sig med personerne på postkortene. Heraltså med deunægte¬
lig meget attraktive teater- og varietéstjerner, som hun således stadigvæk bruger tilatunderstregesinegenkvindelighed overfor Johan.
Da Anna endelig begynder at sende billedserier til Johan, vælger hun motiver, der adskiller sig en hel del fra hans. De serier, hun bruger, er meget anstændige, og hun forsøger ikke på noget tidspunkt ad den vej at hentyde til den erotiske forbindelse med Johan. Derimod giver hun ved sit valg af motiver udtryk foren romantiseret, lidt ugebladsagtig opfattelse af
sit kærlighedsforhold til ham. Hun vælger typisk serier med stemnings¬
fyldte måneskinsture, frokoster i det grønne, osv. osv. - oggerne motiver
med piger, der i overensstemmelse med det gode, gamle kønsrollemønster dydigtvægrersig ved mandens tilnærmelser for så alligevelatgive efter til-
sidst. Det vildeste, personerne i Annas serier foretager sig, erdog at om¬
favneogkysse hinanden (på kinden!).
Defølelser, Anna ønskeratgive udtryk for med sine postkortbilleder, er i modsætningtil Johans ikke i såstorudstrækning de fysiske. Somman kan
se, indtager hunen mere ærbarog passiv holdning til den kødelige side af
deres kærlighedsforhold, og hendes tanker kredser i højere grad om det,
man kunne kalde den uskyldige flirt i romantiske omgivelser. Afogtil må hendespassivitet have gået Johan lidt på, for han sender hende fleregange
små stikpiller i form af avancerede postkort, hvor kvinden undtagelsesvis
harinitiativtagerens rolle, og hvormed han antagelig udtrykker sit lønlige håbom, atAnnaen gang imellem vil vise sigsomden aktive parti forhol¬
det. Men hunopførersig fortsat i overensstemmelse med den traditionelle
kvinderolle (i hvert fald i sit valg af postkortmotiver). Hun kender græn¬
serne for det tilladelige og går aldrig over stregen i sine følelsestilkende- givelser overfor Johan.
Fredag Morgen Kl:4 [29.11.07]
Min kæreelskedeAnna!
Jegerlige kommen hjem, saa vil jeg alligevel skriveetparOrd til dig dog
detikke ermin Turtilogskrive hvorfor skriver du ikkeetparOrdtilmig din Tid ermaaske saa optaget saa du ikke kan, eller maaske jeg ikke er
værdigogskrivetil. KæreAnna jegkommerud til digiAften altsaa Fredag Kl:9, menjegskal nokgaastraks dajegersøvnigdet harværeten bevæget Aften kan du tro. IHaab om du ikke harslaaet Takker afmigendnu er
jegdin hengivne Johan.
FredagAften Kl:10 [29.11.07]
Kæreste Anna!
Takfor Brevet jeg har modtaget. Ja det var en stor Skuffelsejeg ikke
maatte komme udogsetil dig iAftenjeghavde endogglædet migtildet i Aften men den Glædevarjo kun kort. Det skalværemigenstorGlæde hvis jegmaakomme ud til digpaaSøndag Aften du skal nokfaa etparOrd til
SøndagMorgen.
Kærlig Hilsenfradin Johan.
Skrivendnuengangetlille Ord tilmigSøndagMorgen.
Lørdag Aften Kl: 11 [30.11.07]
Minkære Anna!
Jegkommeraltsaa ud til digi MorgenAften Kl:9saa kan jeg jo nok vente til du erfærdigvi behøverjo ingen Stedergaa hen hvis du ikkesyntes det.
Det erjo ellers din Frisøndagnu haaber jeg ikke jegfaar Ajbudi Morgen
atjegikkeskal komme forsaa bliver jeg kedafdet. Til slut kærligHilsen
ogmodtagogsaaetGodnatkysfradinJohan.
Nu har du dem alle 6paa8Dage,erjegsaaikkeflink tilogskrive.
Anna ogJohan giftede sig i 1909. Yi kender ikke den nøjagtige dato for brylluppet, men det har sandsynligvis fundet sted om foråret. På Johans fødselsdag, den 13. februar, sender Anna ham i al faldet lykønskningskort
medet fotografi afetbrudepar, ogdet errimeligt at antage, athun dermed hentydertil det nært forestående bryllup med ham. Herefter ophører kor¬
respondancen af gode grunde, og vi har ingen yderligere oplysninger om ægteparretmed undtagelse afetenkelt postkort fra Johan til Anna sendt fra Rødvig på Stevns den 23. juni 1913. Heraf fremgår det dels, at ægteparret har faet deres første barn, dels at Johan har måttet tage arbejde udenfor
København. Derudover ved vi intet om deres videre skæbne, men deres kærlighedsforhold står levende aftegnet i de postkort, de sendte hinanden,
og som heldigvis er blevet bevaret. De følelser, vi her har set komme til udtryk, viste sig at kunne bære, kærlighedshistorien endte lykkeligt, og
AnnaogJohan har sikkertimangeår derefter haftstorfornøjelse afat tage albummet frem foratbetragte deres»ømmepostkort«.
Annaog
Johans postkortserier
På grund af materialets storeomfang har det været nødvendigtat foretage
enkraftig udvælgelse af de serier, der skal tjenesomillustration af Annaog
15
Johans kærlighedshistorie og deres måde at vise hinanden følelser på. Jeg har udtaget et repræsentativt antal kortserier, men af pladshensyn er det
desværre ikke muligtat vise de komplette serier på 6 kort. Jeg har derfor valgtatgengive 3 kort fra hver serie, dog således atdet sidste kort altid er tagetmed,oghistoriens pointe tydeligt fremgår.
Tirsdag d. 3/12[07]
MinkæresteJohan.
Jeger lige kommen hjem fra min Søster og Kl er 10 1/2 og bliver meget forbavset over den store Pakke der ligger paa mit Bord.
KæreJohan det erdog altforgalt
saa du er opmærksom mod mig dette her havdejegrigtignok ikke
ventet blot du nu ikke selv skal komme til at savne noget derved.
Jeghaaberenten viskali Teateret eller ej at vi skal være sammen i Morgen Aften. Tak for sidst. Du skulle havehaft dette Kort straks i Morgen tidlig men jeg ved ikke
hvor derer enPostkasse. Venteret Par Ordfra dig i Morgen hvor vi skal mødes. Har ikke hørt noget til C. Hils din Familie og tusinde Hilsener og Tak for Albummet til dig min Skatfradin egenAnna.
Her er detførste afen Serie som
vartiltænktdig.
Fredag Aften [06.12.07]
Kærelille Johan.
Allerførst Takfor i Aftes. Det var etyndigt Stykke rigtigttagetudaf
detdagligeLiv. Hvorledes kom du hjem?Jeg haaber godt du har vel
været rigtigt godt søvnig i Dag af
at komme sent i Seng 2 Aftener i træk. Saa kommer du vel en Tur herud Søndag Eftermiddag. Jeg skalnok være hjemme. Hils V. og din Søster og tag selv en Masse Hilsenerfra din egenPige.
JegglemteBrevet i Morges derfor
kommerdetbageftermenjeghaa¬
ber duundskyldermig.
LørdagAften[07.12.07]
KæresteJohan.
Jeg vil blot med et Par Ord lade dig videatdu ikke skal kommeud
til mig i Morgen Eftermiddag da jegikke erhjemme. Jegskalnem¬
ligværeBarnepige hos min Søster fra Morgenstunden afmen hvis du
vil være saa sødat være udforNr.
17NordreFasanvej i Morgen Af¬
ten ved 8 Tiden skaljeg komme
nedjeghaaber saa min Søster er
kommen hjem. En kærlig Hilsen sendes digfra din Anna.
Hilsen til Vilhelm, din Søster og
Svoger.
17
Lørdag AftenKl 10 [04.07.08]
Min egen lille elskede Dreng. Hvorledes har du det min Skat? Jegerlige
blevenfærdig og saa synesjeg min lille Drengskal have etSøndags God¬
morgenKortsomjegharlovet.Jadu har vel modtagetmitKort i Gaar. Jeg har gaaet og kigget efterPostbudet hele Dagen men han gik stadig min Dørforbi. Er du bleven nogetvaadiFormiddagsidet øsende Regnvejr. Vil
du være saasødat komme herud iMorgenved 3 1/4—3 1/2 Tiden du kantro
jeglængesefter dig. Jeg ved ikkeomjegfaarfri. Nu kan der ikkestaa mere
saajegmaaslutte med tusinde HilsenerogKysfra dinegentroAnna.
Fredag d. 10/7-08.
Min inderlig kære lille Skat.
Takfor i Aftes! Hvorledes kom du hjem? Jeg var lige ved at komme ud
ogoverraske dig i Aften. Deernemlig ude allesammenogjegmaatteogsaa gerne gaa, men saasyntesjegdetblevsaa sentKl blev nemlig 8 inden jeg kundekommeafStedog saa varjegbange for atjegikkeskulle træffe dig hjemmesaa blevjeghjemme hos mig selvoggemte Strygetøjetfra iGaari Stedet.KærelilleJohanjegsidderogønsker blot duvarherjeglænges alle¬
redeefter digsaadu kan da høre du eri mine Tanker. Jalille elskede Skat
du skal nokfaa etKortLørdagMorgenpaa Sengen. TusindeHilsenerog
Kysdinegen trolille Skat.
LørdagAften Kl 9 [11.07.08]
Minegen lille elskedeDreng.
Godmorgen min lille Skat. Hvorledes har dusovetiNat. Jeghavde tænktat jegskulde haveværetude hos digiAften, mendeerudeallesammenogsaa kanjegikkegaa. Du havde velogsaa ventetmigikke sandt minlilleSkat.
Gik du tidlig i Seng i Aftes. Kl var 10 da jeg gik i Seng. Har du kunnet
holde Varmen iDag. Kærelille Ven!Du kommervel herud i Morgen ved 3
Tidenjegskal nokseatværefærdig. Detteerdet sidsteafSerien det ligner
osikke sandt!Nu erher ikkePlads merederfor tusindeHilsenerogKys til digfra dinegen troPige.
LørdagAften Kl 10 [26.07.08]
Minegenkærelille elskedePige.
Jeger lige kommen hjem du serjo nok hvadKl:er, sikken en Varme det
harværet iDagdet har du velogsaanok mærket. Kærelille Pige hvorledes har du det ellersjegsynes somsædvanligdeter saalængesiden jegsaadig,
iFredagsvarjeget pæntMenneskejeggik i SengKl:9 1/2saajegfik da en god Søvn menjeg havde ogsaa meget til gode. Nu herefter skaljeg være allene medLarsen. Ejner er kommen derned hvor han var om eftermid¬
dagen.JegglædermigtiliMorgenjegsaaskalvære sammenmed dig bare du harfrisaa kan vi jo gaa ned iEsplanaden ogfaa vores Eftermiddags¬
kaffenutilslutdeallerkærligste Hilsenerogetlille Søndagskys fra dinsta¬
digtroJohan.
19
FredagAften1/8-08
KærelilleAnna!
Hjcertelig Tak for Sidst jeg kom ellers godt hjem. Ville varlige kommen da jegkom, i Gaar kom jegtilatkøre i Sporvognsammen medEjner. Til Slut
deallerkærligste Hilsener sendes digfradinegenJohan.
MandagAften Kl:9 d. 11/8-08
KærelilleAnna!
Allerførst Tak for sidst jeg kom rigtiggodthjem. Jegkommer ud til dig i MorgenAften jeg kommerpaaCyklejegharkøbtenLygteiDag. Ville har faaet Brevfra Stine i Dag. Nu til Slut de allerkærligsteHilsener til dig fra
din egenJohan.
FredagAften Kl 12 [14.08.08]
Min egeninderlig elskede Skat!
Jeg erlige kommen hjemfra Christines
Kusine og ser til min store Sorg at du
har væretherfor her liggerjo en Pakke Kager. KæreJohan du kantrojegerked afat du harmaattetgaaforgæves herud
iAften. Jeg troede ikke du havde kom¬
metherud iAften da du ikke havde talt
om det, menjeghaaber du tilgiver mig
du kan trøstigttrojeghar kunværetpaa
Folkvarsvej! Du maa skrive et Par Ord til mig kæreJohan for atjeg kan se at du ikke er vred. Jeg skynder mig at skrivefor at du ikke skalgaa og være i daarligt Humør og tro noget slemt om
mig. Til Slut tusinde HilsenerogetKys fra din egentroPige. GodnatminSkat.
DuskalnokfaaKortLørdag.
LørdagAftenKl 9 [15.08.08]
KæreJohan!
Jeg blev rigtignok megetforbavset over atmodtage ditKort iFormiddags. Hvad
du skriver deriforstaar jeg ikke, mener du maaskejegikke erdig værdig?? Hvis jeghavde vidstatdu kom havde jeg selv¬
følgelig ikke gaaet ud. Men stoler du ikkepaa migJohan kan det jo slet ikke
nytte at vi tænker paa noget nærmere,
men jeg synes ikke jeg har givet dig
nogenGrundtilatmistro mig. Vikan jo tale nærmere ved i Morgen hvis du har Lyst at komme en Tur herud ved 3 Tiden. Til Slut mangeHilsener din tro Anna.
Takfor Kagerne.
21
TirsdagFormd. [25.08.08]
KærelilleJohan!
JegharfriiDagogiAftensaajegkom¬
merpaa ØsterbroiAften. Venlig Hilsen
og paa Gensyn din egen Anna. Ellers
kan du telefonerehertil.
MandagAften[28.09.08]
Minegen kæreelskede lille Pige!
Jeg kan først lade dig videjeghar ikke
været allene iDag. Fru Larsen varder¬
nede dajegkom i Morges saa han har
allene taget paa Landet det kunne jo heller ikke gaa og have Forretningen lukket mens jeg gik i Byen. Jeg var
herhjemmeKl. 6 1/2 hvisjegikke skulde
have skreven hjem saa havdejeg kom¬
men ud tildig iAften, menjeg maa til
detforellers faar jeg heller ikke skreven
i denne Uge. Jeg skal nok hilse di Gamlemange Gangefra dig, nu sender jegdit Fotografi med, det vil di noksy¬
nesgodtomjegkan sagtensværestolt af
min lille Pige, men det erjegogsaa det
ved du jo ogsaa nok, ikke sandt min elskede Pige. Disse her herhjemme er vedog gå i Seng nu saajegsidder saa ugenert og skriver det er saa dejligt.
Kære lilleAnna har du ventetdette Kort
fra mig nu har du ogsaafaaet mange Ordfra mig i Aften det er længe siden
paa en Gang. Nu kan der ikke staa
mere. Takfor sidst og mange kærlige
Hilsener tildig min lillePigefra din al¬
tidtroJohan.
Jeg kommer iMorgen Aften saa hurtig jegkan.
LørdagAften [03.10.08J
KærestelilleAnna.
Jeg kommer ud til dig ved aftalte Tid.
Jeg har faaet Brev hjemmefra og Kort fra Ville. Hermed mange kærlige Søn-
dagshilsenerfra dinegenJ.L.
Onsdag Aften K19 [07.10.08]
Minegenkære Anna!
Allerførst Tak for iAftes, jeg kom ellers godtHjem. Jeg har skrevet hjem i Dag, hvis du kan saa køb det du ved nok.Jeg kommer saa ud til dig i Morgen Aften
saa hvis du vil kan vijo gaa os en lille
Tur. TilSlutmangekærlige Hilsener til digfra dinhengivne J.L.
23
D.13/2-09 Kærelille Johan.
Modtag paa denne Dag mine bedste Ønsker om alt godt i Fremtiden.
DinegenAnna.
D. 23/6-13
KærelilleKoneogSøn!
Mange kærlige Hilsener sendes eder herfra vi er paa Skovtur herud med Godsejeren vi har nemlig Fridag i Dag
dererrigtigkønt herude.
EdersMandogFader.
Summary
Tender picture
postcards
- alove
storyfrom the
turnof the
century
Acomprehensive collection of 306picture postcards from the period 1903to 1915wasacqui-
redby theDanish FolkloreArchives in 1975. Thegreater partof thecollection(231)consists
ofacorrespondencebetween Anna and Johan Larsen andcoverstheperiod of theirengage¬
ment,from 1907 until theirmarriage in 1909.
The collectionis both illustrative ofasimple courtship betweentwoyoungworking people, but is alsoanexampleof the early 20thcenturyfashion of sendingpostcardseries(normally6) which tell short »stories« or romantic incidents. The development of the relationship betweenAnna and Johancanbeseenin thewayin which the themes of the postcardseries
shift from the innocent/romantictothegrotesque/erotic.
Johan is themoredaring in his choice of themes (although Annarelaxesalittle withtime).
However,evenin thecasesof hismostsuggestive postcard series, his correspondencerefersto mundaneafiairse.g. times of meetings. The pictures clearly servethepurposeof expressing
thefeelings thatwerenot/couldnotbe expressed verbally.
Johanappearsattimestobe encouraging Annatobemoresexually active by sending pictu-
reswith the female charactertaking the initiative. Anna's picturesareatall timesmorerestrai- ned and show romanticised and idealised situations.
Thepostcard series exhibitaveryclear division of sexual roles in early 20thcenturyCopen¬
hagen courtship rituals.
Litteraturompostkort:
Klamkin, Marian: Picture Postcards.NewtonAbbot, 1974.
Nørgaard, Erik: Med kærlig hilsen. København, 1968.
Nørgaard, Erik: Postkort der aldrig blev afsendt. København, 1971.
Ochsner, Bjøm: Gamle postkort-og nye. I: Jegersamler. København, 1975. (S. 292-98.
Medlitteraturhenvisninger).
Anna og Johan benyttede sig naturligvis også affrimærkesproget i deres
ordløsefølelsestilkendegivelser overfor hinanden. Udoverfrimærkernes pla¬
ceringspillede ogsåfarven en rolle. De indrammedefrimærkerer røde, de øvrigegrønne.(Postkort fraca. 1910 i Detkongelige Bibliotek).
