• Ingen resultater fundet

Byarkivar C. N. Termansen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Byarkivar C. N. Termansen"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

184 H. K. KRISTENSEN

mindelige, har de næppe været saa sjældne, som man

paa Forhaand

skulde

tro. Men de var

kostbare

og

forekom næppe

dengang

uden i Kirker og Borge.

Vore fromme Fædre har ikke

skyet

Ofre eller Be*

kostninger, da de til Guds

og St Stefans Ære rejste

Lunde

velbyggede

Kirke. Det ret store Kirkehus fik

de indrettet, som Middelalderen ønskede det. Det fik

sit fornemme Flisegulv. Og i det i Forvejen svagt op#

lyste Rum faldt Lyset end mere dæmpet ind gennem

de smaa farvede Ruder i de højtsiddende

Vinduer.

Netop derved kunde de lysende Vokskerter paa Ah

teret med den dunkle Helgengrav i stærkere

Grad

fremhæve dette som Kirkens store

midtpunktsamlende

Helligdom.

!) Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1932, 16. Fra Ribe Amt

1905, 10.

2) N. J. Hansen: Enslev Kirke. Fra Randers Amt 1938, 105 f.

3) Mackeprang: Vore Landsbykirker 57.

4) Aage Sørensen; Ommersyssels Ødekirker. Fra Randers Amt

1938, 73.

5) H. Kau: En gi. Kirkeruin. Vejle Amts Ab. 1910, 192.

6) Mackeprang: Vore Landsbykirker 48.

Byarkivar C. N. Termansen.

Mindeord ved H. K. K.

Købmand,

Byarkivar Clemen Nielsen Termansen

fødtes i Ribe den 15. November 1857 som Søn af

Bogbinder F. M. Termansen. 1873 kom

han

i Han*

delslære hos Købmand Th.

Bøggild

i

Ribe, hvor han

(2)

MINDEORD 183

forblev med Undtagelse af et Aar, da han søgte

Uddannelse paa Griiners

Handelsakademi

i

København.

1892 overtog

han selv Forretningen,

som

han drev

til 1909, da han solgte den til Købmand A.

Andersen.

Termansen var ikke nogen

almindelig Købmand.

Paa Latinskolen havde han været Elev af Kinch, og

hos ham havde han vel faaet Interessen vakt for historisk Granskning. Selv om han end ikke fik nogen

afsluttet videnskabelig Uddannelse, blev han dog en

lærd Mand, en selvlært Mand. I Danmarks kirkelige

og

verdslige

Historie blev han som

hjemmevant,

og

han blev en udmærket Kender af nordisk Arkæologi

og gammelt Almueliv.

Det

gamle

Ribe, hvor han havde Rod, hvor hans Forslægt havde

hjemme,

og hvor hver

Gaard

og

hver Krog har sin Historie,

elskede

han. Denne By

og den historiske Forskning følte han sig knyttet

til

med en Styrke og

Trofasthed,

der søger sin Lige.

Hans Myreflid tillod ham med stor

Grundighed

at

røgte en Mængde Tillidshverv, som Byen overdrog

ham. I 1894

valgtes

han

ind

i

Byraadet

af Højre.

Her havde han Sæde til 1900. Gennem en Række

Aar var han Brandinspektør og Statens Kontrollør

paa

Stiftskassererkontoret

og

Formand

for

den

anti*

kvariske Samling, Hans Tavsens Hus. Men hans kæreste

Hverv blev dog Posten som Byens Arkivar. Her

kunde han paa en Gang tjene sin By og

Historien.

Et stort Materiale fik han samlet og

ordnet

ved sin

Flid og

Udholdenhed.

Mange

Forskere

fjern og nær

har han ganske uegennyttigt været

til Hjælp

og

sendt

Oplysninger.

Det store Stof, han havde afskrevet, kom sammen

med Kinchs og V. Blochs Materiale til at danne

Grundvolden for Fortsættelsen af »Ribe Bys Historie.«

Han gjorde

Arbejdet uden Tanke

om Løn eller egen Ære.

(3)

186 H. K. KRISTENSEN

Fuldt ud

fortjente den gamle Ripenser

og

flittige

Historiker den Belønning, Byraadet ydede ham, da

det i 1934 udnævnte ham til Æresborger »i Erkendt*

lighed

af hans store, uegennyttige

Arbejde

for sin

Fødeby«.

Fra Historisk Samfunds Oprettelse

til

1935 var

Termansen den ene af Samfundets to Revisorer.

Arbejdet udførte han med lige saa stor Omhyggelighed

som sine andre Tillidshverv. Han skrev ikke mange

Afhandlinger, dog findes der

i »Fra Ribe Amt« to

værdifulde Artikler fra hans Haand: »St. Clemens Kirke i Ribe« (1905) og

»Indskrifter

fra gamle Byg*

ninger i Ribe«

(1918).

Den 14. Januar 1939

døde

Byarkivar Termansen.

Enhver, der interesserer sig for Ribe Amts Historie,

vil med Glæde og

Tak

bevare hans Minde.

Ved hans Jordefærd udtalte Vennen, Seminariefor*

stander Haar, bl. a.

følgende:

»Nu er han da gaaet

over i den Række af særprægede Skikkelser, som

Ribes Historie har været saa rig paa, udvortes talt

mindre anseelig end saa mange af vor Tids store,

men ved sin Karakters Mildhed og Renhed de bedstes Ligemand. »Æresborger« havde Byen udnævnt ham

til at blive, underlig

fordringsløs

og beskeden forblev

han altid. Han bad sit Liv igennem om

Hjælp til

at

blive »god og

retskaffen.«

Vi synes,

han blev det

som faa.«

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Man bruger hvor som relativpronomen, både til at beskrive tid og sted og situation:.. • Der er dage, hvor jeg ikke

Læet i de forskellige afsnit i systemet; den fede kurve viser middelværdierne.. Vanskelighederne kommer dels fra, at det er svært at finde et sted, hvor de »frie«

turligvis ske en udveksling mellem det nederste varme luftlag og den øvrige del af atmosfæren, sådan at der stadig føres varme bort fra jordoverfladen, en

gelse i drænet jord synes at understrege, at problemet ikke egner sig for direkte markforsøg, idet grundvandet på mere eller mindre ube­.. regnelig måde

På særlig stærkt vandet areal blev kartoffeltoppen mandshøj, uden at udbyttet af knolde dog steg tilsvarende, men i øvrigt var udbyttet så stort og tydeligt,

Hegnenes bidrag til ruheden af stor orden er beregnet af deres projektionsareal på en nord—syd orienteret lodret plan. Dette areal er for hvert hegn ganget med

For den østrigske fyrs vedkommende synes således klimatallene fra Gutenstein (årlig nedbør 890 mm) ikke at være gunstigere end de tilsvarende danske tal, navnlig

dende Omstændighed, at denne Saxo, som paa Brevets Tid allerede havde i det mindste et Subdiaconpræbende, fordi dette var det ringeste, han som Medlem af Kapitlet kunde have,