• Ingen resultater fundet

Feedback – hvorfor og hvordan

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Feedback – hvorfor og hvordan"

Copied!
27
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

ved at markere ordet(ene)

Feedback – hvorfor og hvordan

VIA Design & Business, Campus Herning

1

Hvad vi taler om, når vi taler om peer to peer feedback

Pædagoguddannelsen – Campus Horsens

(2)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

Følgeforskningsforløb under

forskningsledelse af Prof. Ane Qvortrup, SDU

Digital feedback - Grete Dolmer

Peer to Peer feedback - Lis Montes de Oca

Mundtlig feedback i et kollektivt

vejledningsrum – Janne Klock

(3)

3

Dagens 4 vigtigste pointer

1. Studerende får mere ud af at give feedback end at modtage feedback 2. God feedback er kriteriebaseret og

rammesat

3. Formativ feedback kræver social tryghed og gennemsigtighed

4. Feedback skal læres og evalueres

(4)

Dagens 4 vigtigste pointer

1. Studerende får mere ud af at give

feedback end at modtage feedback

(5)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

Hvad er forskellen på respons og feedback

(Qvortrup 2013)

Respons svar eller reaktion på en bestemt handling eller udtalelse eller på et forslag, oplæg, udspil el.lign.; det at noget vækker genklang eller sympati (har rod i den

procesorienterede skrivepædagogik)

Feedback er ikke noget, der gives af en underviser/medstuderende, men noget den lærende konstruerer, hvis de rette forudsætninger er til stede.

Feedback er kun feedback, hvis og når det betragtes som sådan af den lærende!

(jf. systemteorien v. N. Luhmann)

5

(6)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

Feedback

Summativ feedback (vurdering)

•En summativ vurdering på et produkt, en opgave, en fremlæggelse.

Formativ feedback (anmeldelse, evaluering)

Indeholder en revisionsfase, hvor studerende modtager

tilbagemelding og kritik at deres produkt eller opgave på

baggrund af fx peer vurderingerne og har tid til revision

(7)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

7

1. Feed-up

Hvad er målet?

Altså: hvilken viden, færdigheder,

kompetencer skal den studerende kunne demonstrere? Hvor skal han hen?

2. Feedback

Hvordan går det med projektet ift.

læringsmål/kriterier? Hvor er den studerende lige nu?

3. Feedforward

Hvad skal den studerende konkret gøre næste gang? Hvordan kommer den

studerende nærmere målet?

(8)

Den mest anvendte definition i international forskning:

Peerfeedback (”peer assessment”) er en situation, hvor studerende vurderer

mængden, værdien, kvaliteten eller succesen af deres medstuderendes produkter, resultater eller læring.

(Uddannelsesforsker Keith Topping, 1998)

Hvad er peerfeedback?

(9)

9

Læringspotentialer ved peerfeedback

Studerende kan opnå forskellige typer af læring gennem peerfeedback

Umiddelbar faglig erkendelse – dvs. læring ift.

konkret opgave.

Fagsprog

Metakognitiv læring: Udvikling

af evne til at vurdere eget arbejde og forme

egen læring - selvregulering

Sociale kompetencer,

der fx kan bruges i gruppearbejde

og på arbejdsmarke-

det

Hvass & Jacobsen 2018 efter Topping, 1998

Kan medføre dybere forståelse

af indehold og øget refleksion

over krav og kriterier (Nicol,

Thomson &

Breslin, 2014)

Forudsætning for at de

studerende kan udvikle deres

akademiske professions-

rettede

færdigheder

(10)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

God peerfeedback –

pejlemærker (Rienecker, L 2021)

God feedback afhænger af genren

God feedback er modtagerrettet (timet, prioriteret, forståelig og brugbar)

Feedback er professionel (at hjælpe, er faglig, er aftalt, har spilleregler, er forberedt)

God feedback er kriteriebaseret (sikrer

transparens og har pejlemærker)

(11)

11

De studerendes rolle

Studerende lærer især noget af at

give feedback.

Modtagerens læring øges, når der er mulighed

for at stille spørgsmål og tid

til at revidere

1. Om at give og modtage 2. Om at være involveret i at

formulere bedømmelseskriterier

• Studerende har brug for klare kriterier til at vurdere hinandens arbejde ud fra.

• Det er godt at involvere studerende i at udvikle kriterierne. Jo mere bekendte de er med kriterierne, og jo større ejerskab de har over dem, jo bedre bliver deres

feedback.

(12)

Dagens 4 vigtigste pointer

1. Studerende får mere ud af at give feedback end at modtage feedback 2. God feedback er kriteriebaseret og

rammesat

(13)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

13

Forudsætninger for en god og vellykket feedback (Hvass & Jacobsen 2018)

1. Feedbacken skal være fokuseret og afgrænset 2. Balanceret og konkret ”what works, and what needs work”

3. Tryg. De studerende skal overvinde deres modvilje mod at vise deres ufærdige tekster til andre

3. Helhedsorienteret. At skelne mellem globale og lokale tekstkvaliteter

3. Handleorienteret – next step

(14)
(15)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

12. oktober 2021

Struktur for feedback

Tekstfeedback spillet

• Aftaleark

• Bødekort

• Feedback kort

• Metafeedback

15

(16)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

Læsercentreret feedback

Lav et feedbackkort, der passer til et af dine

moduler

(17)

17

Dagens 4 vigtigste pointer

1. Studerende får mere ud af at give feedback end at modtage feedback 2. God feedback er kriteriebaseret og

rammesat

3. Formativ feedback kræver social tryghed

og gennemsigtighed

(18)

Hvad siger de studerende?

Rienecker , L. et al (2021) UFM (2020) Nicol, D. et al (2014)

– At de får for lidt feedback

– At den feedback de får er utilfredsstillende – At de ikke forstår feedbacken

– At de er usikre på kriterier for feedbacken

– At det føles utrygt at skulle give feedback til medstuderende – At de ikke føler sig kompetente til at give feedback

– At de bekymrer sig om relationerne i forbindelse med feedback

– At de ikke vil tage sig dumme ud

(19)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

” Når feedback ikke er feedback ”

”jeg synes, I har skrevet en god

opgave, ja jeg kan ikke rigtig se, hvad I skulle have gjort anderledes”.

”I får 10 af mig.”

19

(20)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

Bange for at tage sig dumt ud

Pædagogudd Horsens Pædagogudd total VIA total

Jeg holder mig tilbage fra at stille spørgsmål og deltage aktivt for ikke at risikere at se dum ud i undervisningen

3,5 3,3 3,4

(21)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

God, men ikke nok feedback!

Pædagoguddannelsen Horsens

Pædagoguddannelsen total

VIA total

Jeg synes, jeg får nok

feedback på det, jeg laver på uddannelsen (f.eks.

individuel eller fælles feedback fra undervisere, medstuderende, eller vejledere)

3,1 2,9 3,2

Den feedback, jeg får, hjælper mig til at arbejde videre med det, jeg skal lære

3,7 3,5 3,7

Det, jeg ikke helt har

forstået, bliver gjort mere tydeligt af den feedback, jeg får

3,3 3,2 3,3

12. oktober 2021 Lis Montes de Oca, UPP

Johanne Grøndahl, Glavind, UPP 21

(22)

Dagens 4 vigtigste pointer

1. Studerende får mere ud af at give feedback end at modtage feedback 2. God feedback er kriteriebaseret og

rammesat

3. Formativ feedback kræver social tryghed

(23)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

for at hoppe mellem niveauer

Hvordan fremmer vi en professionel feedback kultur?

1. Klare kriterier og klare aftaler om rammer og spilleregler

2. Opmærksomhed på at feedbacken skal kunne bruges af modtager

3. At træne og øve feedback med forskellige sværhedsgrader

4. At evaluere feedbacken! Gå meta

23

(24)

linje(r)/ord i overskriften ved at markere teksten fonten

‘Forøg/Formindsk listeniveau’

for at hoppe mellem niveauer

Vejen til brugbar

feedback er ikke lang

1. Hvordan skaber I faste og trygge rammer?

2. Hvordan underviser I i principper for brugbar peer feedback?

3. Hvordan instruerer I jeres

studerende i feedback?

(25)

ved at markere ordet(ene)

Feedback – hvorfor og hvordan

VIA Design & Business, Campus Herning

25

Peer feedback i praksis

Hvilke spørgsmål sidder I tilbage med – hvad står ubesvaret hen?

Hvilke nye spørgsmål er dukket op?

(26)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt for at hoppe mellem niveauer

Referencer:

EVA (2017). Viden om peerfeedback på videregående uddannelser. Pointer fra forskning om studerendes feedback til hinanden.

Hentet her: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2021-

05/Viden%20om%20peerfeedback%20p%C3%A5%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser_rev310521.pdf Hermann, Kim J. (n.d.) Feedback –hvad, hvorfor og hvordan?

Hvass, H. & Heger, S. (2018). Brugbar peer feedback: Instruktion og træning, før de studerende selv skal give og modtage (pp. 59-70) . Dansk Universitetspædagogisk tidsskrift , Årgang 13 nr. 25 / 2018

Jørgensen, Bente Mosgaard(2019) Investigating non-engagement with feedback in higher education as a social practice, Assessment & Evaluation in Higher Education, 44:4, 623-635, DOI:

10.1080/02602938.2018.1525691

Keiding, T. B. (2013). Læringsmålorienteretdidaktik. In A. Qvortrup& M. Wiberg(Eds.), Læringsteoriog didaktik(pp. 374-394): Hans Reitzel.

(27)

1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten

3. Niveau = Bullet 25 pkt

9. Niveau = Bullet 10,5 pkt for at hoppe mellem niveauer

Referencer

Nicol & Macfarlane-Dick (2006) Formative assessment and self-regulated learning: a model and seven principles of good feedback. Studies in Higher Education, 31 (2).

Rienecker, L og Jacobsen, Ditte (2021) Peer-feedback – hvorfor og hvordan. En håndbog til professionsbachelorstuderende. Samfundslitteratur Topping, K. (1998). Peer assessment between students in colleges and universities. Review of Educational Research, 68(3), 249-276.

Topping, K. J. (2009). Peer assessment. Theory into Practice, 48(1), 20-27.

Qvortrup, A. (2013). Feedback somtredjeordensiagttagelse. Dansk UniversitetspædagogiskTidsskrift, årg 8, nr. 15

Qvortrup, A. og Mølgaard, H. (red.) (2016). Feedback Inspirationshæfte. VIA http://viewer.zmags.com/publication/1b18a3ed#/1b18a3ed/1

Walker, M. (2015). The quality of written peer feedback on undergraduates’ draft answers to an assignment, and the use made of the feedback. Assessment & Evaluation in Higher Education, 40(2), 232-247.

27

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Pilotprojektet havde til hensigt at afprøve peer feedback som metode for at imødekomme ønsket om feedback på opgaven, at hjælpe de studerende igennem opgaven ved at formule-

Vi har i denne artikel beskrevet en konkret model for, hvordan peer-feedback kan organise- res i kollektiv vejledning. Modellen er foreløbig afprøvet i et enkelt semester på

Det kan gøres med brug af eksempler på det produkt, de stude- rende skal producere, som de studerende fx starter med selv at forberede feedback på, hvorefter underviser enten

Peer feedback sigter mod at sætte den studerendes egne handlinger i undervisningen i fokus og give dem mulighed for at oparbejde en evne til selv at foretage valg og vurderinger,

Principper for brugbar feedback skal underviseren gennemgå grundigt. De stude- rende skal blive opmærksomme på, at de har opfattelser og fordomme, som kan stå i vejen for, at de kan

4.. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 22, 2017 Hvordan begrunder undervisere forelæsninger?… undervisning, hvis man udelukkende fokuserer på metodikken og

Sandford, 2007). Konkret blev de studerende, der havde modtaget feedback, hver især bedt om at redegøre for, hvordan retteguide og selvevalueringen havde indvirket på

147.. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. Det har vi gjort ved at indføre to skriftlige afleve- ringsopgaver i løbet af kurset, som de studerende får feedback på. Feedbacken