• Ingen resultater fundet

Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg"

Copied!
26
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

462. Beretning fra

Statens Husdyrbrugs forsøg

J. V. Neergaard

Kontrolstationen for høner 1976-77

Teststation for Egg Layers 1976-77

Summary in English

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1977

(2)
(3)

FORORD

I følgende beretning er beskrevet resultaterne for prøveåret 1976/77 for kontrol- stationen for æglæggende høner.

Holdene til kontrolstationen modtages som daggamle kyllinger, og beretningen om- fatter både opdrætningsperioden og den efterfølgende æglægningsperiode.

Efter de første perioder i æglægningstiden var det nødvendigt at frigøre kontrol- stationens ene halvdel til et meget vigtigt internordisk avlsforsøg med æglæggende høner; derved mindskedes antallet af gentagelser pr. indsendt hold f r a 4 til 2, og dette må tages i betragtning ved bedømmelsen af de opnåede resultater. Kontrol- len med de forskellige hold gennemføres af hensyn til avlscentrene, der har behov for en vurdering af egne liniekombinationer - både indbyrdes og i forhold til andre avlscentres. Desuden bruges resultaterne som vejledning af ægproducenter i de- res valg af indkøb af kyllinger eller høneker.

Udvælgelse af holdene til kontrolstationen foretages af Landsudvalget for Fjerkræ, medens afdelingen for forsøg med fjerkræ og kaniner forestår kontrollen.

I såvel opdrætningstid som æglægningsperiode sendes alle døde kyllinger og høner til undersøgelse på Institut for Fjerkræsygdomme, afdeling København, ved profes- sor, dr. med. vet. H. E.Marthedal.

Beretningen er udarbejdet af vid. ass. J.V. de Neergaard. Størstedelen af bereg- ningerne er gennemført på NEUCC med et program, der er udarbejdet af vid. ass.

Ole Jensen.

Opdræt af kyllingerne er forestået af forsøgsassistent Emil Christensen, medens pasning af hønerne i kontrolperioden er gennemført af forsøgsassistent P.Madsen og frue. De anvendte foderblandinger er fremstillet på statens forsøgsgård, T r o l - lesminde.

Af del ingen vil gerne takke for den hjælp, der f r a forskel I ig side er ydet ved gennem- førelse af arbejdet på kontrolstationen for æglæggende høner.

København, november 1977

J . F r i s Jensen

(4)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Forord „ 3 Indledning 5 Sammendrag , 6 Summary 7 Opdrætningsperioden 8 De indsendte kyllinger „ 8

Kyl I ingernes pasn ing . m 8

Fodring 8 Resultater f r a opdrætningsperioden 10 Dødel ighed 10 Hønekernes vægt og foderforbrug 10 Æglægningsperioden 11 Foderet i æglægningsperioden » . . . . 11 Temperaturen 12 Lysprogram 14 Æglægningsperiodens resultater 14 Hønerne i afdeling N 14 Hønerne i af del ing S 15 Dødel ighed i æglægningsperioden 15 Ægydelse 15 Ægundersøgelser 17 Særl ige skalundersøgelser 20 Hovedtabel 1er 22 Æglægningskurver , 26

(5)

INDLEDNING

Gennem en lang årrække er de enkelte hønehold på kontrolstationen på Favrholm delt i f i r e parallelhold således, at der går to af disse i hver halvdel af stationen.

Fra den 13. januar 1977 blev den ene halvdel optaget af et fællesskandinavisk avls- forsøg, der skal belyse forskellige selektionsmetoders virkning på hønernes pro- duktionsresultater. Hønerne her måtte udsættes, og i resten af kontrolåret blev antallet af høner således reduceret til det halve.

For Øvrigt følger arbejdet på kontrolstationen i 1976/77 i det væsentlige de samme retningslinier som i de foregående år. Fra avlscentre under Landsudvalget for Fjerkræ indsendes til kyllingestationen på Favrholm hold å 100 daggamle kyllinger, der enten er efter en "lukket linie" eller " l i n i e - eventuelt racekrydsninger".

Kyllingerne er flokruget, og det kræves, at avleren er i stand til at producere k y l - linger af samme afstamning i et rimeligt omfang, såfremt indsenderens navn samt holdets oprindelse skal offentliggøres sammen med dets resultater. I år har man dog måttet fravige denne offentliggørelse (se senere).

Desuden afprøves såkaldte prøvehold; disse hold er fra lukkede linier eller linie- kombinationer, som endnu ikke er færdigudviklet, og som avleren derfor ikke er i stand til at sælge som brugsdyr. Hvilke avlere, der har indsendt disse hold, b l i - ver ikke offentliggjort.

Afprøvningsarbejdet foregår i samarbejde med Landsudvalget for Fjerkræ, der af- gør, hvilke hold der skal indsættes til æglægningskontrol ; medens Statens Hus - dyrbrugsforsøgs af del ing for forsøg med fjerkræ og kaniner har ansvaret for kon- trollen og dyrenes pasning såvel i opdrætningstiden som i kontrolperioden.

(6)

SAMMENDRAG

På Favrholm, hvor hønerne også blev opdrættet, afprøvedes 42 hold a* 40 høner i 1976/77. I 4 perioder à 28 dage bestod hvert hold af 80 høner; men halvdelen måtte udsættes den 13. januar, da den nordl ige halvdel af stationen.skul le bruges til et fæl lesskandinavisk avlsforsøg, 33 hold var af æglægningstype, og de resteren- de 9 hold var af slagtetype. Hvid Ital iener vejede 20 uger gamle i gennemsnit 1, 37 kg, og foderforbruget var 7, 34 k g ; Hvid Plymouth Rock vejede 2, 31 kg og havde ædt 10, 33 kg.

I kontrolperiodens 11 måneder var ægydelsen hos høner af æglægningstype 247 æg eller 14,6 kg æg, hvilket er en fremgang på 4 æg eller 0,4 kg æg f r a 1975/76.

Foderforbruget var 2,75 kg.pr. kg æg. Høner af slagtetype lagde i en kontrolpe- riode på 308 dage 1 62 æg å" 64,7 g med et foderforbrug på 4,72 kg pr. kg æg. Om- regnet til årsbasis giver det en ydelse på 282 og 195 æg for henholdsvis æglæg- nings- og slagtetype.

Livskraften var god; kun 2, 6 % af kyllingerne af æglægningstype døde i tidsrum- met f r a 1 til 20 uger, og af slagtetype døde i samme tidsrum 1,7 % . I æglæg- ningsperioden døde 8,3 % af hønerne af æglægningstype, og af slagtetype- lige-

ledes i 48 uger - døde 9, 2 % .

Resultatet af 5 ægundersøgelser, foretaget i v i n t e r - og forårsmånederne, viste i gennemsnit en skalprocent på 9,2 og en hvidehøjde på 5,5 mm. To undersøgel- ser, foretaget umiddelbart før kontrolperiodens afslutning i august, viste, at skal- procenten var faldet t i l 9, 1 og hvidehøjden t i l 4, 1 mm.

(7)

SUMMARY

During the control period 1976/77 42 number of groups each consisting of 40 hens were tested at the "Favrholm", where the hens were also reared. In 4 periods each of 28 days each group consisted of 80 hens. On the 13th January 1977 half the station was reserved for a Scandinavian selection experiment with layers why the control of 40 hens in each group had to stop from that day. 33 of the groups were of the laying type, and the remaining 9 groups were of the b r o i l e r type. The average weight of the 20-week-old White Leghorn was 1.37 kg, and the consumpt- ion of feed was 7. 34 kg. The corresponding figures for WhitePIymouth Rock were 2.31 kg and 10.33 kg respectively.

During the 1 1 -month-testing-period the yield of the hens belonging to the laying type was 247 eggs or 14.6 kg eggs; it is an increase of 4 eggs or 0.4 kg eggs in comparison to 1975/76. The feed conversion was 2. 75 kg per kg egg. The hens belonging to the b r o i l e r type were controlled during 308 days, and the yield was 162 eggs of 64.7 g, and the feed conversion was 4.72 kg per kg egg. Converted into 365 days the production of a hen would be 282 and 195 eggs for the laying and the broiler type respectively.

The health condition was good apart from the f i r s t week, only 2.6 % of the chicks from the laying type and 1.7 % from the b r o i l e r type died during the rearing period (20 weeks). In the laying period the mortality was 8.3 % for the laying type and 9.2 % for the b r o i l e r type (48 weeks).

The results of 5 investigations of eggs c a r r i e d out during the months of the Winter and Spring show that the average percentage of the shell was 9.2 and the average albumen height was 5.5 mm. Two investigations were c a r r i e d out at the end of the laying period in August, and they showed a decrease of the percentage of the shell to 9. 1 and the albumen height to 4. 1 mm.

(8)

Opdrætningsperioden The rearing period De indsendte kyllinger

The chickens tested

I dagene 4. til 6. maj 1976 blev 45 hold â 100 daggamle, vingemærkede hønekyllin- ger indsat på kyllingestationen på Favrholm. 37 af disse var af æglægningstype, og heraf var de 35 af racen Hvid Italiener (Hl), 1 af New Hampshire (NH) og 1 hold racekrydsning mellem Hvid Italiener og New Hampshire; de resterende 9 hold var af slagtetype og alle af racen Hvid Plymouth Rock (HPR). Kyllingerne var ved modtagelsen vaccineret mod hønselammelse.

Kyllingernes pasning Management of the chickens

Kyllingestationen var inden kyllingernes ankomst gjort grundigt ren og desinfice- ret. Kyllingehuset var opvarmet til en rumtemperatur på 32 C, inden indsættel- sen fandt sted; temperaturen blev herefter sænket med 1/2 C pr. dag i de følgen- de 4 uger til 18°C, hvorefter kyllingerne kunne klare sig uden yderligere opvarm- ning. Som strøelse brugtes byghalm.

Daglængden hos kyllingerne blev reguleret efter følgende program:

Alder, uger 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Lystimer pr. døgn 23,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 20,0 19,5 19,0 18,5 og herefter naturlig daglængde i resten af opdrætningsperioden.

Fodring

The diets and feeding methods

I opdrætningsperioden er anvendt to forskellige foderblandinger, hvis sammensæt- ning fremgår af tabel 1.

I de første 6 uger blev kyllingerne fodret med blanding A; derefter, indtil de ved 20 ugers alderen blev overført til æglægningshuset, anvendtes blanding B.

Kyllinger af æglægningstype havde i hele opdrætningsperioden f r i adgang t i l f o d e - ret, medens Hvid Plymouth Rock kyllinger fik det rationeret f r a 6 ugers alderen.

(9)

Tabel 1 Table 1

Foderbl andinger

Blanding F r a alder, uger Byg

Havre

Sojaskrå, toasted Hestebønner Mælkepulver

Fiskemel, askefattigt Kød-benmel, askefattigt Animalsk fedt

Vitaminforblanding Lucernegrønmel Kridt

Di kalciumfosfat Salt

Mangansulfat Zinkoxyd 1 alt

Diets A 0 35,00 26,50 9,00 10,00 2,00 6,00 2,00 3,00 0,50 4,00 0,50 1,00 0,44 0,05 0,01 100,00 kcal pr. kg foder

% p-s fordøjeligt råprotein

% p-s fordøjeligt renprotein p-s ford, renprotein pr. 3000 kcal Ca

methionin + cystin lysin

2659 18,7 17,3 195 1,09 0, 60 0,78

1,11

B 6 65,00 24,50 0,00 0,00 1,00 2,00 1,00 3,00 0,50 4,00 0,00 1,50 0,44 0,05 0,01 100,00 2637 13,3 11,9 135 0,85 0,68 0, 60 0,56

Kyllingerne blev under rationeringen kun fodret 5 dage om ugen, og de fik den i f ø l - gende opstilling viste ration pr. fodringsdag:

Alder, g foder

uger pr.dag

6-7 84

7-8 96

8-9 104

9-12 112

12-14 117

14-16 123

16-19 128

19-20 136

Den benyttedefremgangsmåde er en kombination af et rationerings- og "skip-a-day"- fodringsprogram, der "giver større mulighed for, at alle kyllinger får den dem t i l - tænkte ration. Efter overflytning til kontrolstationen fik en Hvid Plymouth Rock høneke 1 kg C-blanding (se senere) pr. uge i de første 2 uger, hvorefter enhver form for rationering ophørte; foderet blev ikke tilsat koccidiostat.

(10)

10

Resultater f r a opdrætningsperioden The results of the rearing period DØde_l ighed

Mortality

De kyllinger, der døde i 1. leveuge blev registreret, og herefter blev alle døde kyllinger obduceret på Institut for Fjerkræsygdomme, afdeling København. I ta- bel 2 er dødeligheden i 1. leveuge samt døde af de forskellige årsager opgjort i % af indsatte kyllinger.

Tabel 2 Dødelighed indtil hønekerne var 20 uger gamle.

Table 2 Mortality (0-20 weeks

Dødsårsag: Æglægningstype (Døde 1.uge)

Leukose + hønselammelse Tarmbetændelse

Kannibalisme Ukendt årsag Andre årsager 1 alt døde

2,55 0, 15 0,21 1,26 0,54 0,45 5, 16

of age), % Slagtetype

1,34 0,00 0,56 0,22 0,44 0,44 3,00

Livskraften har været god, og for slagtetypens vedkommende lå dødeligheden noget under halvdelen af sidste års niveau. For Hvid Plymouth Rock's vedkommende strakte opdrætningstiden sig over 24 uger i alt, og i de sidste 4 uger døde 0, 14 % af urinsyregigt og 0, 14 % af kannibalisme; altså en total afgang på 3,28 % .

Hønekernes vægt og_ foderforbrug

The weight of the pullets and feed consumption

Da hønekerne var 20 uger gamle blev de vejet individuelt og overført til kontrolsta- tionen. De gennemsnitlige resultater af vejningen samt hønekernes foderforbrug fremgår af tabel 3.

Som følge af, at hønekerne ved vejningen i år var 4-5 dage ældre end de tilsva- rende unghøner sidste år, vejer de lidt mere end disse gjorde; foderforbruget er da også lidt højere. Med hensyn til Hvid Plymouth Rock er foderforbruget indtil 24 uger anført i parentes.

(11)

11

Tabel 3 Hønekernes gennemsnitlige vægt samt foderforbrug Table 3 The average weight

Æglægnings type Hvid Ital iener:

Lukkede linier Liniekrydsninger Prøvehold Hl x NH New Hampshire

SlagtetyjDe

Hvid Plymouth Rock:

Prøvehold

of pullets Vægt, kg

1,40 1,38

1, 33 1,75 2,05

2,31

Æglægningsperioden The laying period

and feed consumption kg foder pr.høneke

7,25 7,41 7,36 9,06 9,06

10,33 (14,61)

På kontrolstationen blev for hvert hold indsat 4 parallelhold å 20 høner, i alt 80 høner f r a hvert kyllingehold eller så mange høner, som var tilbage i holdet. Uan- set antallet blev hønerne i alle tilfælde fordelt på 4 parallelhold (2 i hver halvdel af stationen). Disse blev tilfældigt fordelt i rummene, således at en eventuel f o r - skel mellem de enkelte rum kunne elimineres.

Ved indsættelsen fandt der ingen sortering sted; de 80 høner blev tilfældigt udta- get, og kun syge eller skadede dyr blev ikke taget med. I alt indsattes 33 hold af æglægningstype og 9 hold af slagtetype.

Foderet i æglægningsperioden The feeding during the laying period

Hønerne blev i æglægningsperioden fodret med blanding C, hvis sammensætning er vist i tabel 4.

Indtil den 1. december - i ca. to perioder - var 1 % kød-benmel i foderblandingen ombyttet med 1 % skummetmælkspulver; i følge kemisk analyse forårsagede denne ændring intet nævneværdigt udslag i blandingens protein- eller energiindhold.

Foruden foderblandingen har hønerne gennem hele æglægningsperioden haft f r i

adgang t i l østersskaller. Det daglige forbrug af foder og fordøjeligt renprotein

fremgår af tabel 5.

(12)

12

Tabel 4 Table 4

Foderblanding Diet

Majs % 5,00 Byg % 60,80 Havre % 10,00 Animalsk fedt % 3,00 Fiskemel, askefattigt % 4,00 Kød-benmel, askefattigt % 5,70 Vitaminforblanding*) % 0,50 Lucernegrønmel % 7,00 Kridt % 3,50 Salt % 0,44 Mangansulfat % 0,05 Zinkoxyd % 0,01 I alt

*)Vitaminforblanding; 1 A -vitamin

D -vitamin E -vitamin

( alf atocoferol acetat) B j - v i t a m i n

B_-vitamin Bg-vitamin Niacinamid D-pantothensyre Chol i n k l o r i d Fol insyre Biotin

kcal OE p r . kg foder 2741

% p-s f o r d , råprotein 15,08

% p-s f o r d , renprotein 13,69 g p-s f o r d , renprot./3000 kcal 150

% Ca 2, 18

% P 0, 67

% methionin + cystin 0, 63

% lysin 0,83 Xanthofyl ækvivalent, mg/kg foder 13,4

% 100,00 B._-vitamin Ethoxyquin

g indeholder 3200

4 0 0 2800 5 0 1700 9 5 0 2500 3450 4 0 160 15 3 , 2 4 0

i. e.

i. e.

m c g m c g m c g m c g m c g m c g m g m c g m c g m c g m g

Tabel 5 Table 5

Periode 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Forbrug af foder og p-s fordøjeligt renprotein Feed and digestible true protein consumed

Forbrug pr. høne, g, daglig Foder

æglæg. type slagtetype

p-s fordøjeligt protein æglæg. type slagtetype 86

107 120 126 126 124 132 130 128 128 125 1 18

163 167 168 171 169 170 160 158 154 147 140

11,7 14,6 16,4 17,2 17,2 17,0 18,1 17,8 17,5 17,5 17,1 16,2

22, 3 22,9 23,0 23,4 23, 1 23, 3 21,9 21, 6 21,1 20, 1 19,2 Temperaturer^

The temperature

På kontrolstationen blev temperaturen reguleret ved centralvarme og ventilations-

(13)

Luftfugt.

90 80 70 60

30 25 20 15 10 5 0 - 5 -10 -15

FIG. I. Luftfugtigheds- og temperaturkurver Degree of Moisture and Temperature Curves

— max. indendørs temp.

__. min. indendørs temp.

_

o

max. udendørs temp.

min. udendørs temp.

I I I I 6 7

Perioder

8 10 11 12

(14)

14

anlæg, og gennem det meste af kontrolperioden blev den holdt på 13-15°C. I den varmeste sommertid blev temperaturen dog noget højere. Temperatur og luftfug- tighed blev registreret daglig. Figur 1 viser kurver for såvel inden- som uden- dørs maksimum- og minimumtemperaturer samt den relative fugtighed.

Lysp rogram_

The lighting programme

Hønerne havde 12 timers daglængde frakontrollens begyndelse frem til den 20. de- cember og derefter 13 timer til den 30. marts; derpå fulgtes den naturlige daglæng- de til den 28. juni, da daglængden var 17 timer, hvorefter man anvendte denne dag- længde til læggeperiodens slutning.

Æglægningsperiodens resultater The results of the laying period Hønerne i afdeling N

The hens in section N

Som indledningsvis nævnt blev hønerne i den ene halvdel af kontrolstationen udsat den 13. januar. De udsatte høner, halvdelen af hvert hold (2 parallelhold), blev til dette tidspunkt fodret og behandlet nøjagtig som hønerne i den del af stationen, hvor kontrollen fortsatte til den normale periodes udløb. Døde høner blev sendt til Institut for Fjerkræsygdomme; i tabel 6 er obduktionsresultaterne anført.

Tabel 6 % døde høner og dødsårsager, afdeling N

Table 6 Mortality of hens, % , and post mortem diagnosis, section N Æglægningstype Slagtetype Æggeleder- og bughindebetændelse

Hønselammelse + leukose Tyndtarmskoccidiose Læggenød

Tarmbetændelse Kannibal isme

Ukendte eller andre årsager

I alt døde 3,21 2,79

I hovedtabel N ses de enkelte holds resultater til udsættelsestidspunktet.

0,00 0,84 0,08 0,08

0, 15 1,45 0, 6Î

0, 28

0, 28

0,00

0,56

0,00

0, 28

1,39

(15)

15

H^ner n e_i_ af de Ij r)3_S The hens in section S

De i det efterfølgende afsnit omtalte resultater gælder udelukkende for hønerne i den afdeling af kontrolstationen, der er tilbage til det oprindelige formål.

Dødelighed! æglægningsperioden_

Mortality during the laying period

Alle døde høner blev indsendt til Institut for Fjerkræsygdomme, der har angivet de i tabel 7 opførte dødsårsager.

Table 7 Mortality of hens, %, and post Æggeleder- og bughindebetændelse Hønselammelse + leukose

Urinsyregigt

Læggenød Tarmbetændelse Kannibalisme

Ukendte eller andre årsager 1 alt døde

mortem diagnosis, Æqlæqninqstype

0 , 7 1 , 4 0 , 1 0 , 2 0 , 2 2 , 8 2 , 9 8 , 3

section S Slaqtetype

0 , 5 0 , 0 0 , 3 0 , 5 0 , 3 0 , 6 6 , 7 8 , 9

Hos høner af æglægningstype er dødeligheden noget højere end i fjor, hvor den var usædvanlig lav; især har kannibalismen været stigende i forhold t i l sidste år.

Dødsprocenten er imidlertid ikke højere, end den var for to år siden. For høner af slagtetypes vedkommende ligger dødeligheden på samme niveau som sidste år.

Ægydelse Yield of eggs

Høner af æglægningstype havde i år er\ fremgang på 4 æg i forhold til sidste år,

denne fremgang ville sandsynligvis være blevet større, dersom hønerne ikke havde

haft et meget betydeligt fald i ydelsen i de sidste uger af kontrolperioden. Lægge-

procenten (Fig. 2) faldt således omkring 20 enheder i-de sidste 4 uger, normal-t er

faldet i dette tidsrum kun ca.2-3 %. Ved 11. periodes slutning var ydelsen imid-

lertid også 7 æg over foregående års ydelse.

(16)

16

Hønen af æglægningstype lagde i kontrolårets 11 måneder 247 æg med en gennem- snitsvægt på 58,8 g. Æggene vejer 0, 3 g mere end i fjor, og da ydelsen samtidig stiger med 4 æg, vil hver høne således producere 0,4 kg æg mere end sidste år.

Høner af slagtetype gik i kontrol, da de var 24 uger gamle. Deres kontrolperiode blev således 308 dage, og i dette tidsrum lagde de 162 æg å 64,7. Det er 5 æg mindre end i fjor, men også her må det brattefald i ydelsen i de sidste uger af kon- trolperioden bære en del af skylden for tilbagegangen.

Angivet pr. indsat høne bliver ydelsen 238 og 155 ægfor henholdsvis æglægnings- og slagtetype. I tabel 8 ses ydelsen, omregnet til 365 dage. Ved beregning af antal æg i 365 dage benytter man sig af, at tiden, hvori hønernehar lagt æg, er en lineær funktion af læggeprocenten for procentværdierne f r a 10 til 50. Ud f r a t i - den (alderen) ved henholdsvis 15 og 50 % lægning beregnes ved regression tids- punktet for æglægningens begyndelse; x-værdien for y = 0. Det antal æg, som en høne ville have lagt i 365 dage, beregnes af formlen:

Æg i 365 dage =

Æg pr. høne i 11 måneder x 365

t

. kontrold. - (aid. / I . æg - aid. / k o n t r o l l , begyndelse) Tabel 8 Gennemsnitlig ydelse pr. 365 dage samt vægt og foderforbrug Table 8 Average yield per 365 days; weight and feed consumption

Æglægningstype:

Hvid Ital iener:

Liniekrydsninger Lukkede linier Prøvehold New Hampshire:

Prøvehold Hl X NH:

Racekrydsning

Antal hold

9 3 19 1 1

Antal æg

286 268 286

198 2 8 3

kg æg

17,1

15,5 16,7 11,6 16,8

Ægvægt, g

59,7 57,9 58,4 58, 6 59,4

Hønevægt kg, au- gust 1977

2,06 2,00 1,92 2,83 2, 62

,kg foder (a 2800 kcal O E / kg æg)

2,69 2,87 2,67 4,13 3,17

Gns. 33 hold 282 16,6 58,8 2,01 2,75

Slagtetype:

Hvid Plymouth Rock:

Prøvehold

195

12,6 64,7 4,30 4,72

(17)

17

Høner af æglægningstype lagde 282 æg på årsbasis. Liniekrydsninger og prøve- hold har hos Hvid Italiener samme årsydelse, medens de lukkede linier har haft no- get lavere ydelse. Hos høner af slagtetype vil årsydelsen blive 195 æg. Foder- forbruget p r . k g æg er hos ren Hvid Italiener 2, 70 kg, hos Hvid Plymouth Rock 4, 30 kg.

Foderblandingen, der blev anvendt, indeholdt 2741 kcal OE pr. kg foder. For at få et sammenligningsgrundlag fra det ene år til det andeter foderforbruget omreg- net til foder med et indhold på 2800 kcal OE pr. kg.

Baseres indtægterne ved ægsalget på DAÆs ugentlige notering + 25 øre pr. kg æg og slagteriets notering på slagtehøns og udgifterne på foderblandingens gennem- snitspris - 126,66 k r . p r . 1 0 0 kg samt 18 k r . for den indsatte høneke, fås et dæk- ningsbidrag på 19,95 kr. pr. indsat høne af æglægningstype. Det er 2, 13 k r . me- re end sidste år.

I hovedtabel S er for de enkelte hold angivet, hvor mange høner, derer indsat ved kontrollens begyndelse, og hvor mange der var tilbage ved dens afslutning. Des- uden er anført alder ved 50 % lægning, antal æg pr. indsat høne samt antal æg, be- regnet på hønedage, kg æg pr, høne og ægvægten, endvidere det beregnede antal æg i 365 dage og foderforbruget. Hos høner af slagtetype anføres ikke kg æg pr. hø- ne, æg i 365 dage og kg foder pr. kg æg; men æg i 40 uger og g foder pr. æg.

Da antallet af høner pr.hold er reduceret til halvdelen, d.v. s. 40 høner, er re - sultaternes sikkerhed ikke så høj som sædvanlig, derfor er de enkelte holds af- stamning ikke anført i beretningen i år. På samme måde som tidligere er alle op- lysninger vedrørende holdene sendt til indsenderne af holdene, lige som Landsud- valget for Fjerkræ har fået oplysning om, hvilke holdnumre de forskellige indsen- dere havde.

Ægundersøgelser Investigation of eggs

F r a de 33 hønegrupper af æglægningstype er undersøgt 56 æg f r a hver gruppe.

Der er i alt foretaget 7 undersøgelser; de 5 første er udført med én undersøgelse pr. måned fra januar til maj, og de to sidste blev foretaget i august, umiddelbart før kontrolperiodens afslutning. Som hidtil er æggene undersøgt for hvide- og

(18)

18

skalkvalitet, karakteriseret ved henholdsvis hvidehøjde og procent skal. Gennem- snitsresultaterne af de 5 første undersøgelser er i tabel 9 anført under I og de to august-undersøgelser under I I . I sidste kolonne ses det procentielle antal æg, der fandtes ituslået i rederne i de sidste 6 kontrolperioder (168 dage).

Tabel 9 Æggenes hvidehøide og skalprocent samt % ituslåede æg i rederne Table 9

Tabel 10 Table 10 Hold

% æ g itu

The height of Hold

112

103

107 104 131 124 134 135 108 117 129 105

126

142 136

114 106 102

115

121 130 110 109 113 120 138 140 141 122 125 127 139 132

Gns.

118 1,3

128 0,6

albumini, % shell of Hvidehøjde, m m

1 5,2 5,6 5,5 5,3

6,0 5,2

5,4 5,6 5,1 5,8

5,4 5,3 5,3 5,2 5,5 5,3 5,9 5,5 5,7 5,2 5,2 5,9

5,5

5,2 5,9 5,3 5,5 5,6 5,5 5,6 5,7 5,6 6,2 5,5

%

% 116 1,2

II

3,9 4,0 3,8 3,8 3,8 3,9

4,4 4,5

3,3 4,3 4,3 3,7 4,0 3,7 3,7 3,9 4,2 4,0 5,0

4,1

3,7 4,5

4,4

4,2 4,3 4,3'

4,1

3,9

4,1 4,1

3,9 4,2 4,8 4,1 ituslåede æ g broken eggs i

133 111 1,6 0,7

eggs, and % broken Skal procent %

1 9,3 9,2 9,6

9,4

9,3 9,0 9,4 9,0 8,7 8,9 9,4 9,7 9,6 9,6 9,2 9,5 8,9 9,4 9,2 9,4 9,0 9,4 9,3 9,3 8,8 9,2 9,4 9,2 9,0 9,3 9,2 9,1 8,5 9,2 i rederne n the nests

II

8,9 9,2 9,6 9,4 9,1 9,1 9,7 8,9 8,2 8,9 9,1 9,2 9,3 9,3 9,3 9,7 8,8 9,0 8,7 9,5 9,2 9,0 9,0 9,3 8,8

9,1

9,5 9,6 9,2 9,7 9,2 8,9 8,3 9,1

(HPR) (HPR)

101 119 123 2,2 1 ,2 2,0

eggs in nests ituslåede æ g i rederne

1,2

0,4 0,6 0,2 0,3 1,9 0,3 1,6 1,6 0,8 1,8 1,0 0,8 0,4 2,1 0,3 0,8

1,5 1,2

0,8 0,8 1,6

1,5

0,8 1,0 0,5 0,7 1,3 0, 3 1,2 1,2 0,8 2,4 1,0

137 G n s . 3,1 1,5

(19)

19

Af tabel 10 ses, hvor mange % af æggene der gik itu i rederne hos høner af slagte- type i samme interval som hos æglæggerne (168 dage). Som forventet, gik der flest æg tabt i rederne hos de tunge høner. Endvidere blev i samme tidsrum vind-

æggene registreret; i de 168 dage udgjordevindæggene 0,23 % af samtlige æg, så disse volder altså ikke noget problem af betydning.

Som det fremgår af tabel 9, er der en ret væsentlig forskel på holdenes hvidehøjde og skalprocent; endvidere viser en sammenligning af tallene i I og I I , at evnen til at bevare disse kvalitetskriterier gennem æglægningsperioden er højst f o r s k e l - l i g .

For øvrigt fremgår af samme tabel det ret bemærkelsesværdige, at skalprocenten stort set holder sig uændret f r a vinter- til sommerundersøgelserne; i de to f o r e - gående år faldt procent skal tilsvarende med 1/2 enhed. At det forventede fald

ikke indtrådte i år, skyldes sikkert to årsager: Temperaturen var på undersøgel- sestidspunktet (august) i år kun ca. det halve af, hvad den var både i 1975 og 1976, men hvad der nok er mere væsentligt, ægvægten faldt også i august i forhold til j u - li - normalt stiger ægvægten, I det hele taget har små æg en relativ større skal- procent end store æg - så konklusionen må være, at disse omstændigheder har f o r - mået at holde skalprocenten på samme niveau hele året.

I tabel 11 er hønerne inddelt efter r a c e r - o g inden for disse på grundlag af forskel- I ig afstamning.

Tabel 1 1 Table 1 1 Race:

Hvid Ital iener:

Liniekrydsninger Lukkede linier Prøvehold New Hampshire:

Prøvehold Hl x NH:

Racekrydsning Alle

T h e g n s

5,4 5,5 5,5

6 , 2 5 , 9

5 , 5

Æggenes hvidehøjde og height of albumen and % Hvidehøjde, mm

f r a - til aug.77 6,0-5,1 3,9 5,6-5,5 4,1 5,9-5,2 4,1

4 , 8 4 , 2

A, 1

skalprocent shell gns.

9,2 9,3 9,3

8 , 5 8 , 9 9 , 2

of the eggs Skalprocent

f r a - til 9,6-8,7 9,4-9,2 9,7-8,8

aug.77

9,1

9,4

9,2

8 , 3 8 , 8 9 , 1

New Hampshire har den bedste hvidehøjde; blandt Hvid Italiener er der ingen ud-

præget forskel på de tre grupper, dog har de lukkede I inier mindre spredning mel-

lem holdene end både liniekrydsninger og prøvehold, og det samme gør sig gælden-

(20)

2 0

de, hvad angår skalprocenten; i øvrigt har New Hampshire som sædvanlig den la- veste skalprocent. I modsætning til skal procenten går hvidehøjden tilbage ved au- gust-undersøgelserne, nogenlunde svarende til tidligere år, hvilket også var at vente, da æggene står en uge inden udslåning. Hvidehøjden bliver da samtidiget udtryk for æggehvidens resistens mod temperaturpåvirkning, idet æggehviden i æg med lav resistens bliver tynd; og dette har den relativ lave august-temperatur ik- ke kunne forhindre. Den gennemsnitlige hvidehøjde er i år 5,5 mm, hvilket er en stigning på 0, 2 mm f r a i fjor. Skalprocenten er 9, 2 mod 9, 3 året før, altså stort set uændret.

Særligejskakindersøgelser

De undersøgte æg blev i forbindelse med vejningen gennemlyst, og alle knækæg samt æg med skaldefekter, ru partier og større eller mindre ujævnheder på skal- len blev registreret. Antallet af æg med sådanne skalfejl er i tabel 12 opgjort i

% af de undersøgte æg.

Tabel 12 Table 12

% æg med skalfejl

% eggs with shell faults Hold % Hold

112

103 107 104 131 124 134 135 108

1 17

129 105 126 142 136

114

106

10,7

3,6 3,6 1,8 5,4 3,6 0,0 7,1 8,9 5,4 7,1 7,1 3,6

10,7

7,1 0,0 3,6

102 115 121 130 110 109 113 120 138 140 141 122 125 127 139 132

Gns.

1,8 5,4 5,4

3,6

10,7

7,1 7,1 0,0

5,4

8,9 1,8 1,8 0,0 7,1 1,8 1,8 4,8

På grundlag af resultaterne f r a de 31 hold Hvid Italiener er der foretaget en kor- relations- og regressionsberegning for at undersøge, om der var afhængighed mel- lem procent æg med skalfejl og skalprocent.

Således fandtes;

(21)

2 1

r - -0,08 s - 2,66 bD= - 1 , 11

y = 1 4 , 7 - 1 , l i x ; hvor y = % æg med skalfejl x = skalprocent

Korrelationen var ikke statistisk sikker, og regressionsliniens hældning afveg i k - ke signifikant f r a nul. Det skal tilføjes, at man oftest finder lave korrelationer mellem % æg med skalfejl og skalprocent. Navnlig i år, hvor spredningen på s k a l - procenten kun er 0, 3, v i l det ved selv en nok så omhyggelig behandling af æggene ikke kunne undgås, at nogle æg bliver udsat for en større belastning end andre un- der transport o. s . v . , således at forekomsten af knækæg bliver af en noget t i l f æ l - dig karakter.

(22)

Hovedtabel N De enkelte holds ydelse og foderforbrug Main Table N

Æqlæqninqstype Hold Laying-type Group No.

130 108 112 125 131 107 129 113 106 102 120 124 110 134 126 135 105 127 138 117 142 1 1 4 141 139 103 121 140 1 0 4 109

Antal inds.

N o .

The Yield and Feed <

1 høner udsat of hens

Alder

v e d

50 % 1.

Age at housedfinished 50 %

4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 39 4 0 4 0 31 4 0 4 0 4 0 38 4 0 40 4 0 4 0 4 0

38 4 0 4 0 39 4 0 4 0 3 9 39 38 37 4 0 4 0 39 39 39 4 0 39 39 4 0 30 40 4 0 3 4 3 4 4 0 4 0 4 0 37 4 0

l a y 165 167 158 1 6 4 165 166 169 165 170 163

172

171 170 173 170 167 171 169 173 167 171 177 171 172 165 169 176 175 175

Consumption of the 1112 dage

æq pr.høne kq æq inds.

I n

Eqqs housed

7 7 7 8 78 7 8 7 7 7 7 7 6 7 4 7 4 7 2 7 5 7 5 7 4 7 5 71 7 4 7 4 7 3 7 4 7 3 7 3 7 3 68 69 7 2 7 0 69 68 68

o . l e v . pr.hø.

112 day«

per hen henday

7 9 7 8 7 8 7 8 7 7 7 7 7 7 7 6 7 6 7 6 7 5 7 5 7 5 7 5 7 5 7 4 7 4 7 4 7 4 7 3 7 3 7 3 7 3 7 2 7 2 7 0 69 69 68

kg eggs per hen

4 , 2 4 , 4 4 , 1 4 , 0 4 , 2 4 , 2 4 , 2

4, 1

4 , 1 3 , 9 4 , 2 4 , 2 4 , 1 4 , 0 4 , 0 4 , 1 4 , 0 3 , 9 3 , 9 4 , 0 3 , 8 3 , 8 3 , 7 4 , 0 3 , 8 3 , 7 3 , 7 3 , 6 3 , 6

Single

Æ g -

vægt,

g E g g

weight

g

52,9 56, 1 52,7 50,9 54,9 54,8 53,9 54,5 54,3 50,5 56,3 56,0 54,7 53,7 53,6 55,9 54,5 53,5 52,7 55,0 52,2 51,9 51,0 55,1 52,7 53,4 53,1 52,4 53,6

Groups

Foderforbrug, kg pr.høne pr. kg æg Feed Consumption, kq

per hen 13,0 13,1 12,5 11,8 12,6 11,-9 11,5 11,9 13,2 12,0 13,4 12,9 11,6 13,1 12,1 12,5 11,7 11,7 12,2 13,1 11,5 12,4 12,6 12,9 12,5 11,8 12,2 12,9 12,3

per kg egg

3, 10

2,98

3,05

2,95

3,00

2,83

2,74

2,90

3,22

3,08

3,19

3,07

2,83

3,27

3,03

3,05

2,93

3,00

3, 13

3,28

3,03

3,26

3,41

3,23

3,29

3,19

3,30

3,58

3,42

(23)

136 122 115 132

40 40 40 40

37 32 36 40

166 174 169 180

65 58 61 59

68 65 65 59

3,6 3,5 3,4 3,2

53,0 54,5 52, 1 53,6

11,4

12,9 11,5 13,4

3,17 3,69 3,38 4, 19

Gns.33h. 40 38 170 7 2 7 3 3 , 9 53,6 12,4 3,17

Slagtetype

Hold Antal høner inds. udsat

Alder ved 50 % I.

I 84 dage Æg p r . høne inds. o. lev. > 53 g B r o i l e r - t y p e No. of hens Age at In 84 days Group No. housedf inished 50 % Eggs per hen

lay housed henday > 53 g 123

133 118 128 137 116 101 119 111

40 40 40 40 40 40 40 40 40

39 39 39 40 39 39 37 40 40

201 199 204 204 210 206 208 211 217

43 42 42 42 39 38 37 34 33

44 43 42 42 40 39 38 34 33

38 33 36 33 37 32 33 30 30

Æ g - vægt,

g Egg weight

g 59,4 57,2 59,5 58,0 61,7 58,6 59,7 60,4 61,6

Foderforbrug, kg Pf.høne g pr. æ g

Feed Consumption kg per hen

14,8 13,9 14,6 12,3 14,3 13,4 14, 6 14,5 13,9

g per egg

336 323

348

293 358 344 384 426

421

Gns.9 h. 40 39 2 0 7 39 39 3 4 59,6 14,0 359

(24)

Hovedtabel S Main Table S Æqlæqn ings type

Hold

Laying-type Antal inds.

N o .

u e enK<îiie noiejs yaeis

The Yield, Feed Consumption.

høner

udsat of hens

Alder/

5 0 % lægn.

Age at

Group No. housed finished 50 %

112 103 107 1 0 4 131 1 2 4 1 3 4 135 108 117 129 105 126 142 136 114 106 102 115 121 1 3 0 T10 109 113 120 138 140 141

4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 30 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 40 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0

39 4 0 4 0 37 37 38 4 0 37 37 30 33 38 3 6 39 39 39 32 32 3 6 3 6 37 31 39 33 38 38 31 37

l a y 159 167 168 171 170 167 172 168 171 167 163 170 165 172 168 174 168 162 172 166 165 170 171 173 180 176 176 170

;e, Toaenorurug og , and Weight of the

I 11 måneden æg pr

inds.

,høne kg æg o. lev. pr. hø.

In 11 Months Eggs

housed 2 7 0 2 7 2 2 6 5 257 2 5 5 2 5 3 2 6 2 2 5 2 2 5 6 2 5 5 2 3 7 2 4 8 2 3 7 2 4 7 2 5 2 2 4 7 2 1 4 2 3 0 2 3 6 2 4 3 2 4 2 2 1 2 2 4 2 2 2 2 2 3 8 2 3 7 212 227

per hen hen- d a y 2 7 5 2 7 2 2 6 5 2 6 4 2 6 3 2 6 2 2 6 2 2 5 9 2 5 8 2 5 5 2 5 4 2 5 3 2 5 3 2 5 3 2 5 3 2 5 2 2 5 1 2 5 1 2 4 8 2 4 8 2 4 7 2 4 5 2 4 5 2 4 4 2 4 1 2 4 0 2 3 7 2 3 7

kg eggs per hen 16,3

15,5 16,2 15,1 15,3 15,6 15,3 15,5 15,8 15,6 15,2 15,3 14,6 14,3 14,4 14,2 14,9 14,2 14,2 14,1 14,2 14,7 14,5 14,6 14,9 14,3 13,7 13,3

Æ g - vægt,

g Egg- weight

g 59,2 56,8 61,0 57,2 58,2 59,8 58,5 59,9 61,2 61,2 60,0 60,3 57,6 56,8 56,7 56,3 59,4 56,6 57,4 56,7 57,6 60,0 59,3 59,7 62,0 59,8

57,7 56,2

vægt S i n g l e

Æg i 3.65 dage Eggs i n 3 6 5 days 308 3 0 3 3 0 3 2 9 6 3 0 0 2 9 7 3 0 1 2 9 4 2 9 5 2 8 9 2 9 2 2 8 9 2 9 0 2 9 1 2 8 7 2 8 8 2 8 3 2 8 0 2 7 9 2 8 4 2 8 2 2 8 0 2 7 9 2 7 9 277 275 267 263

Groups

F o d e r f o r b r u g , k q

pr.høne pr.kg æg

Feed Consump. kq per hen

39,3 38,9 39,5 39,8 40,4 43, 1 39,3 40,6 40,7 41,0 39,8 40,6 41,4 40, 1 38,9 38,4 47,2 37,9 37^0 37,3 37,8 39,0 39,5 39,4 40,4 38,5 39,6

40,4

per kg eggs 2,41 2,51 2,44 2,64 2,64 2,76 2,57 2, 62 2,58 2,63 2,62 2,65 2,84 2,80 2,70 2,70 3, 17 2,67 2,61 2,65 2,66 2,65 2,72 2,70 2,71 2,69 2,89 3,04

Hønev.,

kg, aug.

1977 H e n weight kg, 68

weeks 1,93 1,89 1,98 2,07 2,08 2,04 2,09 2,15 2,40 2,05 1,73 1,76 1,84 1,74 1,80 1,97 2,62 1,96 1,67 1,97 1,86 1,69 2,01 1,82 2,49 1,98 2,00 2,02

(25)

122 125 127 139 132

Gns. 33 h.

4 0 4 0 4 0 39 4 0 4 0

37 37 38 35 33 3 6

173 167 170 173 185 170

218 2 2 7 2 2 4 2 1 3 153 238

2 3 0 2 3 0 2 2 8 2 2 7 168 2 4 7

14,3 12,8 13,5 14,0

9 , 8

14, 6

55,5 61,9 59, 1 61,6 58,6 58,8

2 6 1 2 6 1 2 6 1 2 6 6 198 2 8 2

42,9 36,0 37,1 40,5 40,5 39,7

2,81 3,00 2,75 2,89 4, 13 2,75

2, 19 1,82 1,98 2,01 2,83 2,01

Slaqtetype Hold

Broiler-type Group No.

118 128 116 133 111 101 119 123 137

Gns.9 h Antal inds.

N o .

housed

4 0 39 4 0 39 4 0 4 0

40 40 40 . 40

høner udsat

A l d e r / 50 % tægn.

of hens Age at finished 50 %

3 6 35 35 38 3 4 39 37 37 35 36

l a y 2 0 6 2 0 7 2 0 8 2 0 2 2 0 2 2 0 4 2 1 1 2 1 5 2 0 4 2 0 7

1 308 dage æg pr

inds.

i n

. høne o.1ev. > 53 g 308 Days Egg per hen housed

175 167 160 162 146 157 150 143 135 155

hen >

d a y 181 178 172 1 6 4 159 158 154 148 142 162

53 g

177 169 163 156 156 154 152 146 139 157

Æ g -

vægt,

g E g g

weight

g

65, 1 62,8 62,8 63,0 65,7 64,5 66,7 66,7 65,2 64,7

Æ g

i 40 uger Eggs in 40 weeks

166 168 161 154 149 148 145 139 136 152

Foderforbruq

k g /

høne

9/æg

Feed Consumpt.

k g / h e n

50,0 45, 1 48,0 49,4 49, 1 49,0 48,0 47,9 48,9 48,4

g / e g g 276 253 279 301 309 310 312 324 344 301

Hønev., kg, aug.

1977

H e n

weight kg, 68

weeks

4,48

3,87

3,89

4,28

4,36

4,55

4,46

4,44

4,33

4,30

(26)

pet. lægning 90

8 0

7 0

60

50

4 0

30

20

10

FIG. 2. Æglægningskurver Production Curves

2 0

I

\

\

Æglægningstype _ S l a g t e t y p e

I I

24 2S 32 36 4© 4 4 4« 52 S6 60 64 68

A l d e r , uger

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Table 5 shows that at the British research institution ABRO the same British Large White AI-boars produced progeny which had a daily weight gain of 36 g higher and were 0.2

It is concluded that the voluntary intake by dairy cows with high yield potentials can be regulated within 1.9 to 3.8 kg DM per 100 kg live weight during weeks 1-36 of lactation by

Disse Tal tyder ikke paa, at der kan tillægges Bestraalingen nogen særlig Eftervirkning, thi for det første har i Eftertiden de Høner, der havde været belyst, haft en mindre

De vallefodrede kalve havde større daglig tilvækst end de, der fik skummetmælk (963 og 9o7 g dgl.), men den lavere tilvækst på skummetmælksholdet skyl- des givetvis

Forsøgene blev gennemført som to enkeltforsøg, og resultaterne af begge forsøg fremgår af tabel 12. I disse forsøg har tilsætning af halmen ikke forbedret sundhedstilstanden, og

£i.2£* Besætningen blev udvidet i efteråret 1981 ved indkøb af lo får og en ung vædder. Et ledigt ridehus på ca. 6oo m blev inddraget til 2 såvel fårestald som

, 10 Kemisk og pH-statisk analyse af foderfosfater 10 Fosfor i vegetabilske fodermidler 13 Tidl igere fodringsforsøg 13 Fodr ingsfor søg 14 Trollesminde 2-77 14 Hus og pasning 14

På Favrholm, hvor hønerne også blev opdrættet og salgskombinationerne desuden udruget, afprøvedes i 1977/78 30 hold å 60 høner af æglægningstype og 12 hold å 50 høner