„FRA 48".
Udstilling fra Aarene 1848-1850
a r r a n g e r e t af
Foreningen Fremtiden og Industriforeningen.
I S o m m e r e n 1 8 9 3 .
Udstillingen afholdes i Industriforeningens Lokale.
Kjei>enliavii.
T r y k t h o s N i e l s e n & L y d i c h e . 1893.
I den efterfølgende Fortegnelse over Udstillingsgjen- stande er anvendt følgende Forkortelser:
W. 8 . f o r de Windingske Samlinger, L. - Kancelliraad H. H. Lynge, K. - Direktør Pietro Krohn.
K U N S T A K A D E M I E T S B I B U O T H E K ,
betydningsfulde Begivenheder i Aarene 1848— 50, a l t s a a dels den Frihedsbevægelse, h v i s R e s u l t a t b l e v D a n m a r k s Riges Grundlov af 5te J u n i 1849, dels den ved det slesvigholstenske Oprør fremkaldte Treaarskrig. S o m Indledning til Fortegnelsen over de udstillede Gjenstande s kal h e r m e d Benyttelse i s æ r af Dr. Thorsøes Værk »Kong Frederik VIFs Regering« meddeles e n kort Oversigt over d e Begivenheder, der d a n n e d e Grundlaget f o r d e n senere konstitutionelle Udvikling.
Den 20de J a n u a r 1848 døde Kong Christian VIII efter k u n 14 Dages Sygeleje af e n ved et Besøg p a a Korvetten
»Valkyrien« p a a d r a g e n Forkølelse og e n v e d e n Aare- ladning fremkaldt rosenagtig Betændelse, d e r gik over til e n Blodforgiftning. I sit sidste L e v e a a r h a v d e Christian VIII beskjæftiget sig m e d P l a n e r til e n Forfatningsforan- dring, og Rentekammerdeputeret P. G. Bang h a v d e efter Kongens Anmodning u d a r b e j d e t et F o r s l a g til e n s a a d a n , som indsendtes til Kongen k o r t f ø r Udgangen af Aaret 1847. Umiddelbart f ø r s i n Død h a v d e Kongen endvidere nedskrevet et Slags politisk Testamente til s i n S ø n , Kronprins Frederik, h v o r i h a n tilraadede denne s t r a x ved s i n Tronbestigelse a t tilkjendegive, a t h a n vilde ind
f ø r e e n hele Monarkiet omfattende, konstitutionel F æ l l e s - forfatning. Da Christian VIII døde, v a r e h a n s Raadgivere Statsministrene Stemann, Grev A. T7. Moltke, A. S• Ørsted
1*
og Grev E. Reventlow-Criminil. Med disse Mænd a f h o l d t Kong Frederik VII Natten mellem d e n 20de og 21de J a n u a r sit f ø r s t e S t a t s r a a d s m ø d e r hvori ogsaa efter Ind
bydelse deltoge P r æ s i d e n t e n f o r det slesvigholsten-lauen- borgske Kancelli, Grev C. Moltke, Kabinetssekretæren, K a m m e r h e r r e Tillisch og Rentekammerdeputéret P. G.
Bang. I dette Møde vedtoges den Proklamation, hvormed d e n unge Konge n æ s t e Dag tiltraadte Regeringen.
Allerede forinden h a v d e det nationalliberale P a r t i s F ø r e r e v e d Budskabet o m Kong Christian VIIl's n æ r fore- s t a a e n d e Død s a t sig i Bevægelse f o r a t f r e m m e Ind
f ø r e l s e n af e n virkelig konstitutionel Forfatning. Kjøben
havns Borgerrepræsentanter h a v d e d e n 20de J a n u a r o m Aftenen efter Indbydelse af Formanden, Bankdirektør L.
N. Hvidt, h o l d t et Møde og enstemmig vedtaget e n Adresse, i hvilken Kongen opfordredes til a t give L a n d e t e n f r i Forfatning, og e n lignende Adresse m e d Antydning af, a t d e n eventuelle Fællesforfatning n æ r m e s t b u r d e om
f at te Kongeriget og Slesvig, v a r vedtagen af Hovedstadens 15 Stcenderdeputerede, d e r efter Indbydelse samledes h o s P r o f e s s o r H. N. Clausen. Allerede d e n 21de J a n u a r u d k o m d e r h o s d e t af P r o f e s s o r e r n e II. N. Clausen og J. F.
Schouw forfattede Skrift » Ved Tronskiftet*, d e r n æ r m e r e udviklede d e t nationalliberale P a r t i s Fordringer og f a n d t d e n stærkeste Tilslutning. Studenterne besluttede a t bringe d e t o po p ulæ re Forfattere deres Hyldest, og n æ s t e D a g drog et stort Tog af Studerende s a m t — efter d i s s e s Indbydelse — Medlemmer af K jø ben hav ns Industri
forening o g Haandvoerkerdannelsesforeningen (Portrætter findes p a a Udstillingen af d e t r e Fo r ening er s Bestyrelser, f o r s a a v i d t d e h a v e k u n n e t tilvejebringes) til Clausens Bolig, h v o r daværende Senior i Studenterforeningen, Cand. j u r . (nu Højesteretsadvokat, Landsthingsformand) C. Liebe s o m de F o r s a m l e d e s Ordfører bragte Clausen og d e n ligeledes tilstedeværende Schouw e n T a k for, h v a d d e a l t h a v d e virket f o r Friheden og Danskheden.
E t af P r o f e s s o r C. Molbech udgivet Modskrift øvede k u n ringe Virkning.
E f t e r sine Ministres Tilskyndelse vægrede Kongen sig v e d a t modtage Borgerrepræsentanternes og d e Stænder- deputeredes Adresser, m e n erklærede sig r e d e til a t give Kommunalbestyrelsens tvende Afdelinger e n Lykønsk- ningsaudiens d e n 24de J a n u a r . Borgerrepræsentanterne vilde dog efter d e t skete Afslag ikke deltage i Audiensen, s a a a t den k u n f a n d t Sted f o r Magistraten, h v i s Ord
fører, Overpræsident, K o n f e r e n s r a a d Michael Lange i s i n Tale u d t a l t e Ønsket o m e n f r ie re Udvikling af Samfunds
forholdene og e n f a s t Grundvold til Betryggelse af F o l k e t s Rettigheder. Kongen henviste i sit Svar til, a t h a n alt i sin Tiltrædelsesproklamation h a v d e b e b u d e t e n n y Ordning af Statens offentlige Forhold, s o m o g s a a h a n s afdøde F a d e r h a v d e staaet i Begreb m e d a t gjennem- føre. Borgerrepræsentanternes Holdning f a n d t Anerkjen- delse v e d e t stort Folketog, s o m o m Eftermiddagen den 24de J a n u a r drog f r a Børsen u d til L . N. Hvidts Bolig i Kronprinsessegade f o r a t bringe h a m Befolkningens Hyldest. F r a m a n g e P r o v i n s b y e r indsendtes d e r A d r e s s e r til Kongen, til d e Stænderdeputerede og til P r o f e s s o r e r n e Clausen og Schouw, m e d e n s o g s a a endel j y d s k e Stænder- deputerede og Suppleanter i e n Adresse til Kongen til- t r a a d t e Ønsket o m e n f r i Forfatning.
Kongen h a v d e imidlertid optaget Grev Carl Moltke o g sin tidligere Hofchef, Stiftamtmand, K amme r he rr e C. E.
Bardenfleth i S t a t s r a a d e t , ' o g i dette begyndte d e n 24de J a n u a r Forhandlingerne o m Forfatningen. Til Deltagelse i d e n v a r e særlig indbudte P. G. Bang og den tidligere Statsminister Grev Otto Moltke, ligesom ogsaa Kabinets
sekretæren, K a m m e r h e r r e Tillisch v a r tilstede. Den 28de Januar vedtoges et s a m m e Dag udstedt Forfat- ningsreskript, hvori b e b u d e d e s Ind f øre lse n af fælles Stænder f o r Kongeriget og f o r Hertugdømmerne Slesvig og Holsten m e d besluttende Medvirkning ved F o r a n
dringer i Skatterne og v e d F in ans bestyre lsen s a a v e l s o m v e d Udstedelsen, af Love, d e r angik fælles Anliggender, Opretholdelsen af d e fire Provinsialstænderforsamlinger i u f o r a n d r e t Skikkelse, Bevarelse af Forbindelsen m e l l e m Slesvig og Holsten, Beskyttelse af s a a v e l det d a n s k e s o m det tyske Sprog i Slesvig, endelig Sammenkaldelse af e n Forsamling af 52 e r f a r n e Mænd, 26 f r a Kongeriget og 26 f r a Hertugdømmerne, valgte d e l s af Stænder
f orsa ml i ng er ne , dels af forskjellige Korporationer, dels kongevalgte, til Drøftelse af Forfatningsudkastet f ø r dets Stadfæstelse.
Reskriptet af 28de J n n u a r modtoges ingenlunde m e d udelt B i f a l d ; f r a det nationalliberale P a r t i mødtes det s t r a x m e d en Kritik, s o m stadig voxede, navnlig fordi d e t formentlig vilde give d e tyske Elementer Overvægt i S t a t e n , og Stemningen fik tilsidst et s a m l e t Udtryk i e n v e d det slesvigholstenske P a r t i s Optræden fremkaldt, af 45 ansete Mænd den 23de F e b r u a r offentliggjort Erklæring, hvori det bl. A. udtaltes, a t »den naturlige Ordning af d e t forfatningsmæssige F o r h o l d , d e n Ordning, s o m vil v æ r e i alle Statsdeles lige I n t e r e s s e og betrygge Statens Fremtid, e r : a t Slesvig, Jylland og Øerne f a a e e n fælles Rigsforsamling, h v o r h o s dog Slesvig, til Varetagelse af s i n e særegne Forhold, erholder e n særskilt Landdag, og a t Hertugdømmet H o l s t e n f a a e r e n selvstændig F o r f a t n i n g , a f p a s s e t efter dets dobbelte Stilling s o m Del af d e t d a n s k e Monarki og s o m tysk Forbundsstat«. (Af Flertallet af de 45 Mænd findes p a a Udstillingen Por
trætter.) Forskjellige Byers Borgerrepræsentanter u d t a l t e Tilslutning til d e n n e Erklæring, d e r i Hovedtrækkene indeholdt d e t nationalliberale P a r t i s P r o g r a m . Ogsaa f r a Bondestandens Repræsentanter f r e m k o m d e r i e n Adresse til Kongen, vedtagen p a a et d e n 13de F e b r u a r i Kjøben- h a v n a f h o l d t Møde, v e d hvilket bl. A. Ivaptejn F. Tscher- ning, P r o k u r a t o r B. Christensen, E t a t s r a a d Povelsen og Sekretær Gleerup v a r e tilstede, Udtalelser imod den i
Forfatningsreskriptet bebudede, udemokratiske Sammen
sætning af d e »erfarne Mænd«'s Fo r sa mlin g; m e n d e n Deputation, d e r skulde overrække d e n n e og a n d r e Adres
s e r f r a Bondestanden, fik ikke Audiens h o s Kongen, der h a v d e udt al t Ønsket o m ikke a t modtage n o g e n Deputa
tion f ø r d e n a f d ø d e Konges Bisættelse. Derimod bragte Bønderne den h ø j t f or tje nte J. C. Drewsen, d e r p a a Grund af Sygdom ikke h a v d e k u n n e t deltage i de a f holdte Møder, deres Hyldest ved et samlet Tog til h a n s Hjem.
E n f r a de danske Slesvigere paatænkt Adresse blev opgiven p a a Grund af Kongens ovenfor omtalte Ønske.
Hos Slesvigholstenerne f a n d t Januarreskriptet gjennem- gaaende ejheller nogen gunstig Modtagelse, f o r d i d e t hvi
l e d e p a a e n dansk Helstatstanke, og v e d et Møde i Kiel den 17de Februar af 60 holstenske og slesvigske Stænder- deputerede besluttedes det enstemmig a t forkaste F o r - fatningsudkastet, m e n dog m e d e n Reservation, krævende e n konstitutionel Forfatning f o r Slesvig og Holsten, a t del
tage i Valget til d e e r f a r n e Mænds Forsamling. Svaret p a a d e n n e Beslutning v a r d e n ovenfor omtalte Erklæring f r a d e 45 Mænd i K j ø b e n h a v n og Vedtagelsen af Reserva
tioner i m o d s a t Retning af endel kongerigske Stænder- deputerede. Imidlertid voxede i Hertugdømmerne d e n slesvigholstenske Bevægelse, og den 18de Marts samle de s i Rendsborg 70 slesvigske og holstenske Stænderdepu- terede m e d Advokat V. Beseler s o m Dirigent. E f t e r bevægede F o r h a n d l i n g e r , h v o r u n d e r d e r b l . A. af J e r n banedirektør Th. Olshausen forlangtes Oprettelse af e n af D a n m a r k uafhængig S t a t Slelvigholsten og dennes Optagelse i det tyske Forbund, m e d e n s Hans Kriiger f r a Beftoft p a a Nordslesvigernes Vegne i e n d a n s k T a l e kraftig protesterede imod Slesvigs Indlemmelse i det tyske Forbund, vedtoges det a t afs end e e n Deputation til Kjøbenhavn f o r a t give Kongen e n Fremstilling af Forholdene, forlange den slesvigske og den holstenske
Stænderforsamlings Forening til e e n fælles Forsamling, hvilken d e r skulde forelægges et Forfatningsudkast, e n d videre Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, Indførelse af e n Folkevæbning u n d e r selvvalgte Officerer, øjeblikke
lig Indførelse af P r e s s e - og Forsamlingsfrihed s a m t Regeringspræsident L. N. SclieeWs Afskedigelse. Til Medlemmer af Deputationen v a l g t e s : Kammerherre Neergaard til Ovelgønne, Advokat Clausen, J e r n b a n e direktør Ih. Olshausen. Dr. GHilich og Regeringsraad Engel.
S o m Modtræk vedtoges i Nordslesvig Adresser til Gunst f o r Kongerigets og Slesvigs Forening u n d e r e n demo
kratisk Fællesforfatning.
D e n 21de Marts afsejlede d e n slesvigholstenske Deputation m e d Dampskibet »Skirner« til Kjøbenhavn, medbringende et Brev til Kongen f r a Prins Frederik af Augustenborg-Noer, h v o r i d e n n e foreslog Kongen a t u d n æ v n e h a m til Statholder og k o m m a n d e r e n d e General og iøvrigt g a a i n d p a a Deputationens Fordringer. Den ældre B r o d e r , Hertug Christian August af Augustenborg, v a r a f r e j s t til Berlin f o r a t paavirke Kong Frederik Vilhelm den F j e r d e s Stemning. Den slesvigholstenske Bevægelse u d b r e d t e sig imidlertid m e d rivende F a r t , e n Folke
væbning begyndte, og den 21de Marts illumineredes Byen Slesvig og smykkedes m e d tyske F l a g i Anledning a f , a t den pre ussi ske Konge i e n Proklamation h a v d e erklæret sig f o r det gjenfødte tyske Folks Fører. Begivenhederne i Hertugdømmerne bragte selvfølgelig Bevægelsen i K j ø b e n h a v n til ligeledes a t t a g e større F a r t . Den Ilte Marts afholdtes efter I n d b y d e l s e af L. N. Hvidt, H. N.
Clausen, Flor, A. F. Krieger, Orla Lehmann, Meinert, P . Pedersen, C. Ploug og A. F. Tscherning et af c a . 2300 Mennesker overværet Møde i Kasino m e d stærkt natio
n a l t P r æ g og d e n 12te Marts et fortrinsvis af H a a n d - værkere besøgt Møde i Hippodromen (det n u v æ r e n d e Folketheater) m e d e t overvejende demokratisk Præg.
F r a enkelte Sider (M. Goldschmidt, N. F. 8. Grundtvig
og F. C. Sibbcrn) f r e m k o m d e r dog Fordringer o m , a t Slesvig skulde adspørges f ø r Vedtagelsen af e n dansk
slesvigsk Forfatning. F o l k e m ø d e r afholdtes, og Adresser vedtoges n u r u n d t o m i Landet, m e d e n s Aristokratiet og det h ø j e r e Bureaukrati v e d Møder i Hotel Fønix s o m Modvægt i m o d den m e r e folkelige Bevægelse støttede Reskriptet af 28de J a n u a r . Det revolutionære Møde i Rendsborg den 18de Marts g a v Stødet til et n y t Kasino
m ø d e den 20de Marts. I et Møde af Borgerrepræsenta
tionen vedtog denne m e d 27 St. m o d 3 e n af Orla Leh
mann forfattet Adresse til Kongen, hvori d e n n e opfor
dredes til a t omgive sig m e d n y e Raadgivere; Adressen sluttede med de bekjendte O r d : „Vi anraabe Deres Maje
stæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selv
hjælp". Om Aftenen oplæste Hvidt d e n n e Adresse i Ka
sino, og p a a Forslag af L e h m a n n vedtoges h e r e n Række Resolutioner, d e r gik i s a m m e Retning s o m Adressen.
Næste Dag, d e n 21de Marts, v a r det bestemt, a t Borger
repræsentanterne vilde begive sig til Kristiansborg f o r a t overrække A d r e s s e n , og p a a Kasinomødet rettedes d e r Opfordring til de Tilstedeværende o m a t s a m l e s p a a Gammeltorv f o r a t ledsage Borgerrepræsentationen p a a dens Vandring. Ogsaa Magistraten vedtog a t slutte sig til Borgerrepræsentationen, og d e t Tog, d e r m e d Kommu
nalbestyrelsen i Spidsen begav sig til Slottet, talte o m trent 15,000 Mennesker og hilsedes overalt m e d Begejst
ring. F ø r d e t s Ankomst til Slottet v a r Folkets Ønske allerede opfyldt, idet det gamle Ministerium havde be- gjæret sin Afsked og Bardenfleth h a v d e modtaget d e t Hverv a t d a n n e e t n y t Ministerium. Kongen k u n d e med
dele Kommunalbestyrelsen dette s o m S v a r p a a d e n s Adresse, og d a Hvidt atter meddelte det til d e n p a a Slotspladsen forsamlede Mængde, hilsedes Budskabet m e d endeløs J u b e l .
E f t e r a t forskjellige Kombinationer u d e n Held v a r e forsøgte, og efterat imidlertid den slesvigholstenske
Deputation v a r a n k o m m e n og u n d e r Beskyttelse af Stu
denter h a v d e begivet sig til Hotel d'Angleterre (den flyttede senere efter Indbydelse til Grosserer Alfred Hage's Hus i Kronprinsessegade, u d e n f o r hvilket der op
stilledes e n Sikkerhedsvagt af Studenter), overtog Grev A. V. Moltke den 22de Marts Ministeriets D a n n e l s e , og f o r h a m lykkedes F o r s ø g e t , efterat m a n h a v d e fulgt K a m m e r h e r r e Oxholm's R a a d og »tilkaldt Folkelederne«.
Det n y e Ministerium (Martsministeriet) kom til a t be- s t a a a f : Grev A. V. Moltke Konsejlspræsident, F i n a n s minister og midlertidig Marineminister (den sidste P o r t e - feuille overtoges d e n 6te April af Kommandørkaptejn Zahrtmann), Kammerherre C. 25. Bardenfleth Justits
minister, Grev F. M. Knuth Udenrigsminister, Magister D. G. Monrad Kultusminister, Kaptejn F. A. Tscherning Krigsminister, P r æ s i d e n t i General-Toldkammeret C. A.
Bluhme Handelsminister, B a r o n C. Scheel-Plessen Minister f o r Hertugdømmerne ( h a n t r a a d t e dog allerede tilbage d e n 24de Marts), L. N- Hvidt og Orla Lehmann Ministre u d e n Portefeuille. Den slesvigholstenske Deputation m o d toges i Audienser af Kongen d e n 23de og 24de Marts, og p a a sidstnævnte Dag modtog den e f t e r a t h a v e begivet sig o m b o r d p a a Orlogsdamperen »Hekla« Kongens af Orla L e h m a n n forfattede Svar, d e r tilsagde Holsten e n i S a n d h e d f r i Forfatning, m e n samtidig erklærede det f o r Kongens Hensigt a t styrke Slesvigs uopløselige F o r bindelse m e d D a n m a r k v e d e n fælles f r i Forfatning, dog saa le de s a t Slesvigs Selvstændighed be skjær mede s ved udstrakte provinsielle Institutioner. F r a »Hekla« over
f ørt es Deputationen til »Skirner«, s o m bragte d e n tilbage til K i e l .
S a m m e D a g , s o m Deputationen i K j ø b e n h a v n mod
toges af Kongen, s a m m e n t r a a d t e i Kiel p a a det blotte Budskab o m Martsministeriets D an nelse e n provisorisk Regering, b e s t a a e n d e af P r i n s Frederik af Noer, Grev Reventlow-Preetz, Advokat Bargum, K j ø b m a n d M. T.
Schmidt og Advokat V. Beseler, s o m d e s u d e n erklærede a t ville optage i sin Midte Advokat Bremer i Flensborg.
Dens af Reventlow-Preetz affattede Proklamation debi
terede f o r f ø r s t e Gang d e n Usandhed, a t »vor Hertug«, o : Kong Frederik VII, ikke m e r e v a r fri, og udtalte, a t m a n vilde f ø r e Regeringen i h a n s N a v n , indtil h a n h a v d e gjenvundet s i n Frihed. Den s a m m e Løgn gjentog P r i n s e n af Noer til Garnisonen i Kiel, s o m derefter sluttede sig til h a m , og Dagen efter i R e n d s b o r g , s o m det ligeledes lykkedes h a m a t bemægtige sig, idet dog d e fleste Offi
c e r e r nægtede a t a n e r k j e n d e den provisoriske Regering o g forlod Rendsborg. Den e n e holstenske Garnison efter den a n d e n fulgte Exemplet. Den 25de Marts k o m Her
tugen af Augustenborg tilbage f r a Berlin m e d P r e u s s e r kongens Tilsagn o m a t understøtte det slesvigholstenske P a r t i . Den provisoriske Regering valgte Beseler til Præsi
d e n t og optog Th. Olshausen efter h a n s Hjemkomst s o m M e d l e m , h v o r h o s d e n indkaldte Hertugdømmernes f o r enede Stænderforsamling til a t m ø d e i Rendsborg d e n 3die April. Oprøret v a r a l t s a a n u erklæret og hele Hol
s t e n i Oprørernes Besiddelse.
S n a r t efter begyndte ogsaa d e militære Operationer..
E n slesvigholstensk Hær d a n n e d e s mod P r i n s e n af Noer s o m Overgeneral og Oberst Fabricius s o m Stabschef, og den 26de Marts rykkede d e slesvigholstenske Tropper, c. 6000 Mand i Tallet, ind i Slesvig, midlertidig førte af Generalmajor Krohn, og koncentrerede sig omkring L a n d s b y e n Bov N o r d f o r Flensborg. F r a da nsk Side grebes d e r ogsaa n u til hurtige Forholdsregler. Der d a n n e d e s ved Kolding et nørrejydsk Korps u n d e r K o m m a n d o af Generalmajor Hedemann m e d Kaptejn Læssøe s o m Stabs
chef og p a a Als e t slesvigsk Flankekorps, f o r hvilket Oberst Schleppegrell blev Kommandør m e d K a p t e j n Caroc s o m S t a b s c h e f , ialt e n Styrke af c. 11,000 Mand.
S o m Reserve f o r den aktive Hær tænkte m a n e n kort Tid p a a a t s k a b e e n frivillig Folkevæbning, og et Tilløb
dertil gjordes, m e n T a n k e n opgaves hurtig. Derimod d a n n e d e s senere forskjellige frivillige Korpser, og p a a flere Steder organiseredes d e r e t Kystforsvar, hvortil d e r tilvejebragtes meget primitive V a a b e n (Spyd, L a n s e r , L e e r p a a S k a f t e r osv.), af hvilke P r ø v e r sees p a a Ud
stillingen. Efterat General H e d e m a n n d e n 4de April h a v d e forlagt sit Hovedkvarter til Aabenraa, tilveje
b ra gt es d e r Forbindelse mellem d e t nørrejydske Korps og det slesvigske Flankekorps, s o m h a v d e skudt sine F o r p o s t e r f r e m i Sundeved. Den preussiske Regering tog af d e d a n s k e Troppers Indmarsch i Slesvig Anled
ning til a t se nd e Tropper u n d e r Anførsel af Oberst Bonin til Holsten (de første a n k o m d e n 4de April), o g v e d Harburg koncentreredes det tiende Forbunds-Armee
korps u n d e r Anførsel af den h a n n o v e r a n s k e General Halkett. Den 9de April a n g r e b d e d a n s k e T r o p p e r Slesvigholstenerne v e d Bov og slog dem fuldstændig, og derefter fulgte Krigsbegivenhederne Slag i Slag, efterat d e n preussiske Generalløjtnant, Grev Fr. Wrangel, v a r bleven ud n æv nt til Chef f o r den samlede tyske Hær
styrke, c . 31,000 Mand. Men e n Fremstilling af Krigens Gang er d e t ikke Hensigten h e r a t give. Dens Enkelt
h e d e r e r e vel kjendte, og o m d e forskjellige Slag og Træfninger f r e m d r a g e s Mindet ved d e udstillede Billeder og d e korte Notitser i Katalogen. Her sk al k u n mindes o m d e n moralske Støtte, Hæren fik ved Indtrædelse i d e n af svenske og norske Frivillige (357, hvoraf 84 Officerer) og v e d Overførelse til F y e n først i J u n i af et svensk Hjælpekorps p a a 4—5000 Mand u n d e r Anførsel af Gene
r a l Løvenhjelm, hvilket dog aldrig k o m til a t gribe ak
tivt i n d i Krigsbegivenhederne (se Maleriet »de svenske Troppers Modtagelse i Odense«). Ministeriet h a v d e imidlertid f o r u d e n m e d Ledelsen af L a n d e t s F o r s v a r f u l d t op a t gjøre dels m e d diplomatiske F o r h a n d l i n g e r , dels m e d Forberedelserne til a t give L a n d e t e n fremtidig konstitutionel Forfatning. Ved e n
kgl. Kundgjørelse af 4de April 1848 blev Januarreskriptet taget tilbage og d e raadgivende Provinsialstænder f o r Kongeriget og Slesvig indkaldte f o r a t afgive Betænkning o m Sammenkaldelsen af e n grundlovgivende Rigsforsam
ling og Udkastet til e n V a lg lo v f o r den. Valglovs- u d k a s t e t b e s t e m t e , a t Rigsforsamlingen skulde b e s t a a af 193 Medlemmer, hvoraf d e 145 skulde vælges i Forhold til Folkemængden og udelukkende efter personlige Kvali
fikationer, m e d e n s d e 4 8 skulde v æ r e kongevalgte. Den 26de April sa mle de s i Roskilde Østifternes Stænder
forsamling til F orsl ag e ts Drøftelse m e d Grev Sponneck s o m kgl. Kommissarius og J. F. Schouw s o m valgt Præsident. F r a demokratisk Side bekæmpedes i Stænder
forsamlingen særlig Bestemmelsen o m kongevalgte Med
lemmer, m e n Mindretallets ( B . Christensens) F o r s l a g o m a t stryge de Kongevalgte forkastedes m e d 48 St. imod 17, og Regeringens Udkast vedtoges m e d enkelte Æ n dringer, hvorefter Stænderforsamlingens Møder sluttedes d e n 12te Maj. Den nørrejydske Stænderforsamling, hvis Sammenkaldelse v a r bleven u d s a t p a a Grund af Krigs
begivenhederne, t r a a d t e s a m m e n den 13de Juni og valgte ligeledes J. F. Schouiv som Præsident. Ogsaa h e r f r e m k o m F o r s l a g o m a t stryge d e Kongevalgte, m e n disse Forslag f o r k a s t e d e s , og den 23de Juni endte Stænderforsamlingen sin Virksomhed. D e n slesvigske Stænderforsamling k u n d e p a a Grund af Forholdene ikke sammentræde, m e n Regeringen, s o m ikke m e n t e a t k u n n e l a d e hele Forfatnings værket h v i l e , udstedte Valgloven d e n 6te Juli. I d e følgende Maaneder dreves i hele, L a n d e t e n stærk Valgagitation, u n d e r hvilken navnlig d e t natio
nalliberale P a r t i stod p a a d e n e n e Side, Bondevennerne og d e n demokratiske kjøbenhavnske Valgreformkomite p a a den anden Side, og d e n 5te Oktober foregik Valgene til den grundlovgivende Rigsforsamling, d e r , d a Sles
vigerne foreløbig m a a t t e holdes u d e n f o r d e n , kom til a t bestaa af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte Med
l e m m e r , inklusive 5 kongevalgte Medlemmer f o r I s l a n d og 1 f o r Færøerne. Den 23de Oktober a a b - n e d e s Rigsforsamlingen p a a Kristiansborg af Kon
gen efter fo ru dga ae nde Gudstjeneste i Slotskirken, v e d hvilken Biskop Mynster prædikede, og konstituerede sig m e d J. F. Schouw s o m F o r m a n d og 11. N. Clausen som Næstformand. Den 24de Oktober forelagde Justits
minister Bardenfleth »Udkast til e n Grundlov f o r Konge
riget Danmark og Slesvig«, og det v a r n u Gjenstand f o r . Rigsforsamlingens Forhandlinger i d e følgende 7 Maa- neder. Den 25de Maj 1849 vedtoges Grundloven, »Dan
m a r k s Riges Grundlov«, s o m d e n s Titel n u v a r bleven, i den endelige Skikkelse m e d 119 St. imod 4 (26 v a r e f r a v æ r e n d e , og e n Enkelt undlod a t s t e m m e ; f e m Erklæ
ringer offentliggjordes f r a i a l t 11 Medlemmer, der, v æ sentlig s o m Modstandere af den almindelige Valgret, h a v d e stemt imod eller dog m o d s a t sig Grundloven), og den 4de Juni vedtoges Valgloven, hvorefter Kong Frederik den Syvende d e n 5te Juni stadfæstede Grundloven og s a m m e Dag sluttede Rigsforsamlingens Møder. I en f r a H a a n d - værkerforeningen u d g a a e t , af alle L a v e n e i K jøbe nh av n tiltraadt Adresse, s o m overraktes Kongen den 12te Au
gust af e n Deputation med Jernstøber P . F. L u n d e s o m Ordtører, bragtes d e r Hs. Majestæt e n Tak f o r Grund
l o v e n s Stadfæstelse.
Kun i kort Tid h a v d e Martsministeriet ledet F o r h a n d lingerne m e d Rigsforsamlingen, idet der v a r opstaaet e n Strid mellem Ministeriet og Kongen a n g a a e n d e d e ind
ledede, m e n senere bristede Fredsunderhandlinger. Mi
nisteriet ønskede nemlig u n d e r disse subsidiært a t accep
tere d e t oprindelig f r a England u d g a a e d e Forslag o m Slesvigs Deling; m e n Folkestemningen, s o m v a r afgjort imod dette Forslag og fik sit Udtryk i flere Adresser, deltes af Kongen, og d a h a n nægtede a t g a a i n d p a a det af Ministeriet i en I n s t r u x til den danske Gesandt i Lon
d o n , Grev R e v e n t l o w , opstillede subsidiære F r e d s -
alternativ, indgav det s i n Afskedsbegjæring, s o m mod
toges af Kongen den 15de N o v e m b e r ; allerede d e n 1 s t e November v a r Hvidt u d t r a a d t af Ministeriet. Det n y e Ministerium, Novemberministeriet, d a n n e d e s den 16de No
vember. I d e t overgik f r a Martsministeriet Grev A. V.
Moltke s o m Konseilspræsident og midlertidig Udenrigs
minister, Bardenfleth og Zahrtmann i deres tidligere Stillinger; s o m n y e Ministre udnævntes P. G. Bang Indenrigs-, General C. F. Hansen Krigs-, J. N. Madvig Kultus-, Grev Sponneck Finansminister og H. N. Clausen Minister u d e n Portefeuille. Bang afløstes s e n e r e s o m Indenrigsminister af Stiftamtmand, K a m m e r j u n k e r M. H.
Rosenørn, m e n indtraadte atter i Ministeriet s o m midler
tidig Bestyrer af Finansministeriet; K a mmer h err e H. C.
Reedtz blev Udenrigsminister d e n 6te M a j 1850, Z a hrt
m a n n afløstes d e n 10de M a j 1850 som Marineminister midlertidig af Generaladjudant f o r S ø e t a t e n , Kaptejn, Kamm erher r e C. L. C. Irminger, d e r et P a r Maaneder s e n e r e efterfulgtes af Chef f o r Søkadetkorpset, Kaptejn, K a m m e r j u n k e r C. E. van Dockum; endelig blev Gehejme- konferensraad F. F. Tillisch d e n 5te Marts 1851 Minister f o r Slesvig. Under Novemberministeriet fø rtes Krigen til Ende, m e n Ordningen af Monarkiets endelige F o r h o l d foranledigede d e t til a t indgive s i n Afskedsbegjæring den 24de Juni 1851, og i d e følgende A a r vexlede flere Mini
sterier, h v i s Virksomhed imidlertid ikke f a l d e r ind u n d e r den Periode, s o m omfattes af nærværende Udstilling.
1. Den danske Kongefamilie: Kong Chri
stian VIII omgiven af sin Slægt. Haandtegning af Smidt (Krigsraad Høyrup).
2. Kong Christian VIII, malet af Rahl {Statsinventariet).
3. Kong Christian VIII, malet af Rahl (Selskabet Kjæden).
4. Kong Christian VIII, malet af Bæ- rentzen (Etatsraadinde L. Wain).
5. Kong Christian VIII, malet af Bæ
rentzen (Hofjuveler Michelsen).
6. Kong Christian VIII, malet af Grøger (Kong Frederik VII's Stiftelse, Jægerspris).
7. Kong Christian VIII, malet af Lund.
Akvarel (De Windingske Samlinger, tilhørende Det danske Kunstindustrimuseum).
8. Kong Christian VIII i sit Arbejds
værelse. Tegning af Chr. Hetsch (Arkitektur
maler Chr. Hetsch).
9. Dronning Caroline Amalie, malet af Fru E. Jeriehau-Baumann (Statsinventariet).
10. Dronning Caroline Amalie, malet af Bærentzen. (Hofjuveler Michelsen).
11. Dronning Caroline Amalie i sit Arbejds
værelse. (Arkitekturmaler Chr. Hetsch).
12. Arveprins Frederik Ferdinand. Akva
rel ( W . S.).
13. Løvehjælm (af Aluminium), har tilhørt Arveprins Ferdinand (Sadelmager V. Borchsenius).
14. Arveprinsesse Caroline. Akvarel (TF. S.).
15. Levetzau, Christian VIII's og Frederik Vll's Overhofmarskalk, malet af A. Schiøtt.
(Selskabet Kjæden).
16. Et Skrivebord, har tilhørt Kong Chri
stian VIII. (Statsinventariet).
17. »Adresseavisen«* den 22. Jan. 1848.
(»Kong Christian VIII er død. Længe leve Kong Frederik VII«), {W. S.).
18. »Berlingske Tidende« den 26. Jan.
1848 (med Digt af Ingemann).
19. Kunstnernes Farvel til Kong Christian VIII. Digt af Kaalund (Direktør Pietro Krohn).
20. Mindeblade om Christian VIII's Lit de Parade og Castrum Doloris. 3 Bl. (W. S.).
21. Medalje til Minde om Kong Christian VIII's Død, modelleret af F. Krohn. (Direktør Pietro Krohn).
2
Kong Frederik VII.
22. Kong Frederik VII, Grundlovens Giver.
Statue i Gibs af H. V. Bissen (Model til Statuen i Køge). (Billedhugger, Prof. V. Bissen).
23. Kong Fr. VII, modelleret af H. V.
Bissen. Buste i Biskuit. (Bing og Grøndahl).
24. Kong Fr. VII, malet af A. Schiøtt (Kong Fr. VWs Stiftelse, Jægerspris).
25. Kong Fr. VII. Miniaturmaleri afGert- ner (Etatsraadinde L. Wain).
26. Kong Fr. VII. Fotografi (Cand. polit.
F. C. Poulsen).
27. Kong Fr. VII som Prins (Cand. polit.
F. C. Poulsen).
28. Kong Fr. VII. Fotografi efter Gertners Tegning (Højesteretsadvokat Nellemann).
29. Kong Fr. VII paa Skodsborg. Foto
grafi (Cand. polit. F. C. Poulsen).
30. Kong Fr. VII i Spidsen for sin Stab, malet af Balling (Dr. med. Lorenzen).
31. Kong Fr. VII tilhest. 4 Litografier (W. S.).
32. Kong Fr. VII i sit Arbejdsværelse (Arkitekturmaler Chr. Hetsch).
33. Charlotte Frederikke, Kong Fr. Vils Moder, malet af Grøger (Kong Fr. VH's Stiftelse, Jægerspris).
34. En Punschebolle, har tilhørt KongFr.
VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
35. Et Krus med Bogstaverne F. C. C., har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
36. Et Krus med Prospekt af Frederiks
borg, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvo
kat Nellemann).
37. En Jagtflaske med Glas, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
38. Et Frimurerkrus, har tilhørt Kong Fr.
VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
39. Et Glas med Navnetræk, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
40. Et stort Glas med F. C. C. og for- skællige Navne, har tilhørt Kong Fr. VII (Høje
steretsadvokat Nellemann).
41. To Glaspistoler, have tilhørt KongFr.
VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
42. En Velkomst, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
43. En stor Pokal med det danske Vaa- ben, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvo
kat Nellemann).
44. Et Par Kopper med Fr. VII, har til
hørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
45. Et Pibestativ, har tilhørt KongFr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
46. En Lænestol, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
2*
47. En Cigarkop, har tilhørt Kong Fr.VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
48. En Pibe, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
49. En Kakkelovnsskærm, har tilhørt Kong Fr. VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
50. En stor Etagere, har tilhørt Kong Fr.
VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
51. Et Mosaikbord, har tilhørt Kong Fr.
VII (Højesteretsadvokat Nellemann).
52. Et Pibehoved af Merskum, mærket Frederik Carl Christian 1840, har tilhørt Kong Fr. VII (General Holten).
53. En Jagtkniv, har tilhørt Kong Fr. VII (General Holten).
54. En Dolk, har tilhørt Kong Fr. VII (General Holten).
55. Et Rejsefutteral af Læder, har tilhørt Kong Fr. VII (General Holten).
56. Et Guldur med Kæde, har tilhørt Kong Fr. VII (Cand. polit. F. C. Poulsen).
57. Kong Fr. VII's Skrivebord (Statsinven
tariet).
58. Kong Fr. VII's Gala-Hjælm og Kyrads (Musæet i Odense).
59. Kong Fr. VII's daglige Hjælm (Hof- Gørtler Hinrichsen & Søn).
60. En Lok af Kong Fr. VII's Haar (Cand.
polit. F. C. Poidsen).
61. Tre Haandtegninger, udførte af Kong Fr. VII (Cand. polit. F. C. Poulsen).
62. Kong Fr. VII's Sarkofag i Roskilde Domkirke. Fotografi (Cand. polit. F. C. Poulsen).
63. Kong Fr. VII's Islandsfart, to Malerier af Kloss (Kong Fr. VIPs Stiftelse, Jægerspris).
64. Tre Papmodeller af Frederiksborg, Fredensborg og Kronborg Slotte (Kong Fr. VIPs Stiftelse, Jægerspris).
65. Jægerspris Slot, Oliemaleri (Kong Fr.
VU's Stiftelse, Jægerspris).
Ministerier.
Christian VIII's sidste Ministerium.
66. M o l t k e, Ad a m W i l h e l m , Lensgreve til Bregentved (f. 25. Aug. 1785; d. 15. Feb.
1864). Litografi (W. S.).
67. R e v e n t l o w - C r i m i n i l , H e i n r i c h , Greve (f. 6. Maj 1798; d. 31. Dec. 1869). Foto
grafi (Greve H. Reventloiv-Criminil).
68. S t e m a n n , P o u l C h r i s t i a n (f. 14.
April 1764; d. 25. Nov. 1855), tegnet af J. V.
Gertner (Konsul P. Olrik).
69. Ø r s t e d , A n d e r s S a n d ø (f. 21. Dec.
1778; d. 1. Maj 1860). Litografi (W. S.).
70. T i l l i s c h , F r e d e r i k F e r d i n a n d , Kabinetssekretær (f. 15. April 1801; d. 16. Feb.
1889). Litografi ( W . S.).
Frederik VII's f ø r s t e Ministerium.
71. B a r d e n f l e t h , C a r l E m i l (f. 9. Maj 1807; d. 3. Sept. 1857). Litografi (Rigsdagen).
72. M o l t k e , C a r l , Greve, (f. 15. Nov.
1798; d. 12. April 1866). Tegning (Telegrafist M. Lund).
73. M o l t k e , A d a m W i l h e l m (s. Nr. 66) Litografi ( W . S.).
74. R e v e n t l o w - C r i m i n i l , H e i n r i c h (s. Nr. 67). Tegning (Telegrafist M. Lund).
75. S t e m a n n , P o u l C h r i s t i a n (s.
Nr. 68), malet af J. V. Gertner (Herlufsholms Stiftelse).
76. Ø r s t e d , A n d e r s S a n d ø (s. Nr. 69), malet af Eckersberg (Kammerherre Dahlstrøm).
77. T i l l i s c h , F r e d e r i k F e r d i n a n d (s.
Nr. 70), malet af Storch (Selskabet »Kjæden«).
— Fotografi (Frk. A. Tillisch).
Martsministeriet ( 2 4 . Marts 1848—15. Nov. 1 8 4 8 ) .
78. M o l t k e , A d a m W i l h e l m (s. Nr. 73), Statsraadspræsident og Finansminister, malet af J. V. Gertner (Lensgreve Moltke, Bregentved).
79. B a r d e n f l e t h , C a r l E m i l (s. Nr. 71)
Justitsminister, malet af Schiøtt (Kommandør J. Bardenfleth).
80. K n u t h , F r e d e r i k M a r c u s , Lens
greve til Knuthenborg, Udenrigsminister (f. 11. Jan.
1813; d. 8. Jan. 1856). Oliemaleri (Grevskabet Knuthenborg).
81. M o n r a d , D i t l e v G o t h a r d , Kirke- og Undervisningsminister (f. 24. Nov. 1811; d.
28. Marts 1887), malet af Constantin Hansen (Rigsdagen).
82. Samme, malet af Constantin Hansen (Bispinde Monrad).
83. T s c h e r n i n g , A n t h o n F r e d e r i k , Kapt., Krigsminister (f. 12. Dec. 1795; d. 29. Juni 1874), malet af Constantin Hansen (Frk. A.
Tscherning).
84. B l u h m e , C h r i s t i a n A l b r e c h t , Præsident i General-Toldkammeret, Handels
minister (f. 27. Dec. 1794; d. 16. Dec. 1866), malet af Wentorff (Hofdame Frk. Bluhme).
85. H v i d t , L a u r i t z N i c o l a y , Etatsraad, Bankdirektør, Minister uden Portefølje (f. 27. Okt.
1777; d. 16. Marts 1856), malet af Johannes Jen
sen (Enkefru E. Hvidt).
86. L e h m a n n , P e t e r M a r t i n O r l a , Højesteretsadvokat, Minister uden Portefølje, (f.
19. Maj 1800; d. 13. Sept. 1870), malet af Con
stantin Hansen (Rigsdagen).
87. Z a h r t m a n n , C h r i s t i a n C h r i s t o f
f e r , Kommandør-Kaptejn, midlertidig Marinemini
ster (f. 21. Dec. 1793; d. 15. April 1853), malet af Schiøtt 1848 (Hofjægermesterinde V. Grevinde Danneskiold-Samsø e).
Novemberministeriet (16. Nov. 1848—13. i u l i 1851).
88. M o l l k e , Adam Wilhelm (s. Nr. 78), Statsraadspræsident og midlertidig Udenrigs
minister. Litografi (IV. S.).
89. B a n g , Peter Georg, Dr. juris, Inden
rigsminister (f. 7. Okt. 1797; d. 2. April 1861).
Litografi (W. S.).
90. H a n s e n , Christian Frederik, General, Krigsminister (f. 29. Nov. 1788; d. 22. Juni 1873).
Litografi (Rigsdagen). — Tegning og Akvarel (Tele
grafist M. Lund).
91. M a d v i g , Johan Nicolai, Prof., Dr.
phil., Kirke- og Undervisningsminister (f. 7. Aug.
1804; d. 12. Dec. 1886), malet af Constantin Hansen (Rigsdagen).
92. S p o n n e c k , Wilhelm Carl Eppingen, Greve, Finansminister (f. 16. Feb. 1817; d. 29.
Feb. 1888). Koloreret Fotografi (Kapt. Greve G. L. Sponneck).
93. Z a h r t m a n n , Christian Christoffer (s.
Nr. 87), midlertidig Marineminister. Litografi (W. S.).
94. C l a u s e n , Henrik Nicolai, Professor,
Dr. theol. (f. 22. April 1793; d. 28. Marts 1877).
Buste i Gibs af H. V. Bissen (Pastorinde Fri- modi). — Maleri af Marstrand (Frk. B. Clausen).
Senere indtraadte Ministre.
95. B o s e n ø r n , Mathias Hans, Stiftamt
mand, Indenrigsminister (f. 24. Nov. 1814). Lito
grafi (Geheimeraad M. H. Rosenørn).
96. R e e d t z , Holger Christian, Udenrigs
minister (f. 14. Feb. 1800; d. 6. Feb. 1857).
Litografi (W. S.).
97. I r m i n g e r , Carl Ludvig Christian, Kaptejn, Marineminister (f. 3. April 1802; d 7. Feb.
1888). Fotografi (Kommandør 0. Irminger).
98. v a n D o c k u m , Carl Edvard, Kaptejn, Marineminister (f. 6. Marts 1804; d. 29. Jan. 1893).
Litografi (IF. S.).
99. T i l l i s c h , Frederik Ferdinand (s.
Nr. 77), Minister tor Slesvig. Litografi (W. S).
Det politiske Liv og Grundloven af 5t.e Juni 1849.
100. »Danske Folkerepræsentanter« (Den nørrejyske Stænderforsamling), Litografi (Rigs
dagen).
101. »AabentBrev, hvorved Kong Fred. VII's
Tronbestigelse kundgøres« o. s. v. (Christiansborg 20. Jan. 1848); (Kancelliraad H. Lynge).
102. »Berlingske Tidende« Fredag d. 21.
Jan. 1848, med aabent Brev om Kong Fr. VIPs Tronbestigelse. (Kancelliraad H. Lynge).
103. Brev fra Statsminister Reventlow- Criminil, med Meddelelse om Kong Fr. VII's Tronbestigelse d. 21. Jan. 1848. (Direktør Pietro Krohn).
104. Et Exemplar af »Dannevirke«, Onsdag d. 26. Jan. 1848 med Meddelelse om Tronskiftet og indeholdende Fr. VIPs aabne Brev. (Tømrer H. J. Jensen).
105. »Allerhøjeste Rescript om Indførelse af en Forfatning. Kbh. d. 28. Jan. 1848«. (Kan
celliraad H. Lynge).
106. Erklæring af 45 Mænd imod Reskriptet af 28. Jan. 1848, afgiven d. 23. Feb. Afskrift.
107. »Udkast til det Andragende, der vil blive discuteret paa det almindelige Studenter
møde. Løverdag den 18. Marts«. Kbh. 1848.
(,Studenterforeningen).
108. Udkast til et Andragende til Kongen Marts 1848 (Studenterforeningen).
109. Kong Fr. VII's egenhændigt skrevne Svar til Københavns Borgerrepræsentanter d. 21.
Marts 1848 {Rigsarkivet).
110. En paatænkt Ministerliste, optegnet af Fr. VII tidlig om Morgenen d. 22. Marts 1848.
{Rigsarkivet).
111. Den til P. G. Bang af Hvidt, Monrad, Leh
mann, Schouw, Clausen og Tscherning udstedte Erklæring, d. 22. Marts 1848 (Læge N. Tender).
111a. Løbeseddel om at Hvidt, Clausen, Leh
mann, Monrad og Tscherning ere kaldte til Kongen (Boghandler O. B. Wroblewski).
112. Extra-Tillæg til Berlingske Tidende for Onsdag d. 26. April 1848, Kl. 12 Aften. (Om Aabningen af Østifternes Stænderforsamling).
(Direktør Pietro Krohn).
113. »Om Forslaget til en ny Valglov®, Kbh.
d. 26. April 1848, af N. F. S. Grundtvig (Folke
tingsformand S. Høgsbro).
114. Opfordring fra Københavns Magistrat og Borgerrepræsentanter i Anledning af Valgene til den grundlovg. Bigsforsaml. Kbh. d. 25. Aug.
1848. (Direktør Pietro Krohn).
115. Henvendelse fra Martin Hammerich til Vælgerne, d. 20. Sept. 1848. (Direktør Pietro Krohn).
116. Henvendelse fra C. V. Bimestad til Vælgerne, d. 26. Sept. 1848. (Direktør Pietro Krohn).
117. Skrivelse til Frederik VII fra A. W.
Moltke med Udkast til Grundloven, d. 28. Sept.
1848. (Rigsarkivet).
118. »Til de stemmegivende Herrer i Ho
vedstadens ellevte Valgkreds« af N. F. S. Grundtvig d. 30. Sept. 1848. (Folketingsformand S. Høgsbro).
119. »Til Vælgere i Københavns 5te Valg-
district«, Sept. 1848 fra Oberstløjtnant Nissen (Direktør Pietro Krohn).
120. »Til Vælgere i første Kjøbenhavnske Valgdistrict«, d. 3. Okt. 1848 fra J. A. Fibiger.
(Direktør Pietro Krohn).
121. »Allerunderdanigst Bøn til Kongen om at vælge N. F. S. Grundtvig ind i den grundlov
givende Rigsforsamling, ifald han ikke skulde blive kaaret ved noget direkte Folkevalg <. (Folke- thingsformand S. Høgsbro). 2 Numre.
122. »Opfordring til Vælgerne i det I l t e Valgdistrict i Kjøbenhavn« af »En Ven af gamle Dannebrog«. (Folkethingsformand tS. Høgsbro).
123. »Patent, hvorved den ved allerhøjeste Kundgjørelse af 4de April d. A. bebudede Bigs- forsamling sammenkaldes«. Givet paa Kristians- borg d. 3. Okt. 1848. (Direktør Pietro Krohn).
124. Fortegnelse over de indtegnede Væl
gere i 1ste Valgdistrikt til den grundlovg. Rigs
dag. (Direktør Pietro Krohn).
125. Alfabetisk Navneliste over de Valg- berettigede i Københavns 2den Valgkreds. (Di
rektør Pietro Krohn).
126. »Fortegnelse over samtlige Afsendinge til Rigsforsamlingen. 1848«. (Direktør Pietro Krohn).
127. »Folket« for Lørd. d. 16. Dec. 1848 (med en Liste over de forskellige politiske Fraktioners Medlemmer). (Direktør Pietro Krohn).
128. Salen, hvor Rigsforsamlingen havde
sit Sæde. Skitse af Constantin Hansen (Etats- raadinde Constantin-Hansen).
129. Grundrids af Rigsforsamlingens Sal med Angivelse af enhver Rigsdagsmands Plads.
2. forandrede Opl. (W. S.).
130. Plan af Rigsforsamlingssalen med Af
bildning og Angivelse af Rigsdagsmændenes Pladser (W. S.).
131. Den grundlovgivende Rigsforsamling, malet af Constantin Hansen. (Fabrikejer B.
Hirschsprung).
132. Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Skitse i Olie af Constantin Hansen. (General
inde Harbmi).
133. Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Fotografi efter Constantin Hansens Maleri paa Frederiksborg. (Rigsdagen).
134. Den grundlovgivende Rigsforsamling.
Fotografi efter Constantin Hansens Maleri.
(Købmand D. Wittesen, Randers).
135. Ti Kartons med Kalkeringer efter Constantin Hansens Billede af den grundlovg.
Rigsforsamling, udført af Konservator C. Chr.
Andersen. (Tilhører Konservator C. Chr. Andersen).
136. »Cdkast til Rigsforsamlingens Adresse til H. M. Kongen«. Kbh. d. 29. Okt. 1848. (Di
rektør Fietro Krohn).
137. Monrads egenhændige Udkast til Grundloven, med Rettelser af ham selv. (Rigs
arkivar A. D. Jørgensen).
138. »Udkast til en Grundlov for Konge
riget Danmark og Slesvig« (Direktør Pietro Krohn).
139. Optegnelser af A. F. Krieger som Ordfører for Grundlovsudvalget i den grundlov
givende Rigsforsamling. (Rigsarkivar A. D. Jør
gensen).
140. D e n af K o n g F r e d e r i k V I I d e n f e m t e J u n i 1 8 4 9 u n d e r s k r e v n e G r u n d l o v , indbunden i rødt Fløjl og med Kongens Segl i vedhængende Sølvkapsel. (Rigsarkivet).
141. Kong Fr. VII underskriver Grund
loven. Litografi (W. S.).
142. »Danmarks Riges Grundlov«. Text om
givet af Billeder. Træsnit ( W . S.).
143. »Danmarks Riges Grundlov«. (Rigs
dagen).
144. »Mindeblad om Fr. VII, Grundlovens Giver 5. Juni 1849«. Litografi {W. S.).
145. Formandsstolen fra den grundlov
givende Rigsforsamling. {Rigsdagen).
146. To Stole fra den grundlovgivende Rigsforsamling. (Rigsdagen).
147. Bord fra den grundlovgivende Rigs
forsamling. {Rigsdagen).
Den grundlovgivende Rigsforsamling.
148. A a g a a r d , Just Georg Valdemar, Pro
kurator (f. 12. Marts 1811; d. 16. Marts 1857).
Litografi (W. S.).
149. A n d r æ , Carl Christoffer Georg, Ma
jor (f. 14. Okt. 1812). Træsnit (Telegrafist M.
Lund).
150. B a g g e r , Christian Erhard, Sognepræst (f. 28. Nov. 1807; d. 1. Dec. 1880). Fotografi (Frk.
Amalie Bagger).
151. B a n g , P. G., Amtmand, (s. Nr. 89).
Litografi (Rigsdagen).
152. B a r f o d , Poul Frederik, Student (f. 7.
April 1811). Litografi (W. S.).
153. B e r g m a n n , Hans Peter, Gaardfæster, Dyrlæge (f. 18. Aug. 1805; d. 28. Feb. 1871).
Fotografi (Overlærer J. Bergmann).
154. B j e r r i n g , Vilhelm Jacob, titulær Pro
fessor (f. 17. Jan. 1805; d. 30. Nov. 1879). Kopi efter Constantin Hansens Maleri (Rigsdagen).
155. B l a k , Christen Jensen, Arvefæster (f.
28. Maj 1812, d. 24. Feb. 1892). Fotografi (Gaard- ejer Ole Blak).
156. B l u h m e , C. A., (s. Nr. 84). Litografi (W. S.).
157. B o i s e n , Frederik Engelhard, Sogne
præst (f. 11. Feb. 1808; d. 17. Sept. 1882). Kopi efter Constantin Hansens Maleri (Rigsdagen).
158. B r e g e n d a h l , Laurits Nørgaard, Over- retsassessor (f. 29. Avg. 1811; d. 25. Juni 1872).
Kopi efter Constantin Hansens Maleri {Rigsdagen).
159. B r i n c k - S e i d e l i n , Ludvig Christian, Generaldecisor (f. 20. Dec. 1787; d. 14. Juli 1865).
Litografi (W. S.).
160. B r u u n , Hans Brøchner, Agent (f. 18.
Juli 1793; d. 1. April 1863). Fotografi (Konsul B. Bruun).
161. B r u u n , Mads Pagh, Fabrikejer (f. 5.
Sept. 1809; d. 23. Sept. 1884), malet af Con
stantin Hansen {Rigsdagen).
162. B r u u n , Peter Daniel, Assessor i Høje
steret (f. 18. Dec. 1796; d. 7. Juni 1864). Fo
tografi (Bispinde M. Svane).
163. B u c h w a l d t , Severin,Købmand, Baad- mand (f. 30. Dec. 1799; d. 15. Jan. 1881).
Fotografi (Oberstløjtnant F. Buchwaldt).
164. B u n t z e n , J. B. L. C. Edouard, Høje- steretsadvokat (f. 9. Dec. 1809; d. 2. Juni 1885).
Fotografi (Journalist A. Buntzen).
165. C e d e r f e l d d e S i m o n s e n , Hans Christian Joachim, Kammerjunker (f. 24. Sept.
1817). Oliemaleri (Kammerherre Cederfeld de Simonsen).
166. C h r i s t e n s e n , Balthasar Matthias, Overretsprokurator (f. 25. Okt. 1802; d. 20.
April 1882), malet af Constantin Hansen {Rigs
dagen).
167. C h r i s t e n s e n , Georg Henrik, Bøsse
mager (f. 27. Dec. 1819; d. 2. Feb. 1883). Lito
grafi (W. S.).
168. C h r i s t e n s e n , Hans, Sognefoged (f.
10. Jan. 1781; d. 1. Juli 1868). Daguerreotypi (Landvæsenskommissær V. Ransen).
169. C l a u s e n , H. N., (s. Nr. 94), malet af Marstrand (Frk. B. Clausen). — Buste i Gibs (Pa- storinde S. Frimodt).
170. C o l d i n g , Jens Christian, Dr. med.
(f. 17. Juni 1805; d. 4. 1883). Fotografi (Over
retssagfører Steenstrup, Ærøskøbing).
171. D a h l , Torkil Christian, Overretspro- kurator, Godsejer (f. 11. Sept. 1807; d. 5. April 1872). Litografi (W.. S.).
172. D a h l e r u p , Carl Emil, Avditør (f. 31.
Okt. 1813; d. 21. Juli 1890). Fotografi (Fru Olufa Brandt).
173. D a v i d , Christian Georg Nathan, Pro
fessor (f. 16. Jan. 1793; d. 18. Juni 1874), Kopi efter Constantin Hansens Maleri (Rigsdagen).
174. v a n D o c k u m , C. E., (s. Nr. 98).
Litografi (W. iS.).
175. D r e w s e n , Johan Christian, Fabri
kant (f. 23. Dec. 1777; d. 25. Avg. 1851), ma
let af J. Boed (Rigsdagen).
176. D r e w s e n , Michael, Fabrikejer (f. 15.
Okt. 1804; d. 26. Feb. 1874), malet af Prof.
Jensen (Forretningsfører J. C. Drewsen).
3
177. D u n t z f e l d t , William Frederik, Gros
serer (f. 12. Juni 1792; d. 12. Okt. 1863), malet af D. Monies (Frk. H. D. Michelsen).
178. E r i k s e n , Christen, Mølleejer (f. 11.
April 1808; d. 18. Feb. 1872). Fotografi (F.
Christensen, Bramminge).
179. F i b i g e r , Jacob Scavenius, Oberst i Artilleriet (f. 23. Jan. 1793; d. 11. Okt. 1861).
Litografi (W. IS.).
180. F l o r , Christian, Etatsraad (f. 1. Jan.
1792; d. 31. Marts 1875). Kopi efter Constantin Hansens Maleri (Rigsdagen).
181. F r ø l u n d , Caspar Frederik Sophus, Skoleinspektør (f. 20. Maj 1806; d. 6. Nov. 1882).
Fotografi (kgl. Fuldmægtig Th. Frølund).
182. F u n d e r , Thomas, Tobaksfabrikant(f.
20. Juni 1804; d. 21. Juli 1860). Litografi (Sag
fører 0. Andersen).
183. G l e e r u p , Asmund Christian, forhenv.
Institutbestyrer, Politiker (f. 6. Okt. 1809; d. 22.
Juni 1865), malet af Constantin Hansen (Rigsdagen).
184. G r a m , Caspar Frederik, Sognepræst (f. 17. Juli 1807; d. 22. April 1857). Fotografi (Direktør F. Gram).
185. G r e g e r s e n , Jens, Gaardarvefæster (f. 1. April 1794; d. 17. Juli 1874). Fotografi (Gaardejer N. F. Pedersen, Kundby).
186. G r u n d t v i g , Nicolaj Frederik Severin, Præst ved Vartov Kirke, (f. 8. Sept. 1783; d.
2. Sept. 1872), malet af Constantin Hansen.
(Etatsraadinde M. Constantin-Hansen).
187. G u d m u n d s s o n , Jon, Fuldmægtig (f.
15. Dec. 1807; d. 31. Maj 1875). Fotografi (Professor H. Krabbe).
188. H a g e , Edvard Philip Hother, Cand.
jur. (f. 9. Jan. 1816; 9. Febr. 1873), malet af Constantin Hansen (Rigsdagen).
189. H a l l , Carl Christian, Docent ved Uni
versitetet (f. 25. Febr. 1812; d. 14. Aug, 1888).
Malet af Constantin Hansen (Rigsdagen). — Buste i Marmor af H. V. Bissen (Sekretær O. Hall).
190. H a m m e r i c h , Martin Johannes, Skole
bestyrer (f. 4. Dec. 1811; d. 20. Sept. 1881).
Kopi efter Constantin Hansens Maleri (Rigs
dagen).
191. H a n s e n , Hans Peter, Bankdirektør (f. 6. April 1797; d. 15. Sept. 1861). Træsnit (W. S.).
192. H a n s e n , Jens Andersen (f. 7. Jan.
1806; d. 1. Juni 1877), malet af Constantin Hansen (Rigsdagen).
193. H a n s e n , Peder, Sognefoged (f. 18.
April 1798; d. 13. Juni 1878). Fotografi (Gaard- ejer Lars Jensen, Abbetved).
194. H a s s e l b a l c h , Johan Nikolaj Frede
rik, Proprietær (f. 23. Nov. 1810). Fotografi (Kancelliraad A. Hvedstrup).
195. v. H a v e n , Frederik Christian, Præst 3*
(f. 30. Juni 1806; d. 10. Avg. 1870). Fotografi (Pastor S. v. Haven).
196. H j o r t h , Anders Jensen, Godsforvalter, (f. 13. Marts 1809; d. 12. April 1889). Fotografi (Cand. jur. A. Meller).
197. H o l c k , Peter Carl Christian, Herreds
foged, (f. 3. Jan. 1802; d. 10. Dec. 1865).
Fotografi (Bogholder Alfr. Holck).
198. H v i d t , L. N., Viceformand i den grundlovgivende Rigsforsamling (s. Nr. 85). Lito
grafi (W. S.).
199. H æ k k e r u p , Lars Andersen, Parcel
list (f. 16. Juni 1819). Fotografi (Gaardejer L.
A. Hækkerup).
200. H ø i e r , Knud Christian, Gaardejer (f.
9. Marts 1815). Fotografi (F. Fogh, Brarup).
201. J a c o b s e n , Jens Basmussen, Gaard- fæster (f. 21. Febr. 1818; d. 23. Nov. 1873).
Fotografi (Rigsdagen).
202. J a c o b æ u s , Henrik Wellejus, Pro
prietær (f. 15. Febr. 1807; d. 26. Dec. 1885).
Fotografi (Enkefru Jacobæus).
203. J e s p e r s e n , Christian Magdalus, Pro
kurator (f. 15. Febr. 1809; d. 1873), malet af Constantin Hansen {Rigsdagen).
204. J e s p e r s e n , Frederik, Underrets- prokurator (f. 25. Nov. 1811; d. 21. Sept. 1891).
Fotografi (forh. Distriktslæge J. H. Lorck).
205. J e s p e r s e n , Niels Frederik, Kaptejn,
Proprietær (f. 13. Dec. 1798; d. 1862). Litografi (W. S.).
206. J o h a n n s e n , Frederik, Møller, Hauby Mølle (f. 6. Okt. 1804; d. 16. Maj 1866). Foto
grafi (Møller Johannsen, Orup).
207. J o h a n s e n , Hans, Sognefoged (f. 20.
Sept. 1804; d. 21. Febr. 1862). Daguerreotypi (Enkefru H. Johansen).
208. J o h n s e n , Jon, Byfoged (f. 24. Feb.
1806; d. 7. Juli 1881). Litografi (Sagfører 0.
Andersen).
209. J ø r g e n s e n , J e n s , Gaardejer (f. 28.
Febr. 1806; d. 1876). Kopi efter Constantin Hansens Maleri {Rigsdagen).
210. K a y s e r , Harald Hartvig, Tømmer
mester (f. 6. Marts 1817), malet af Constantin Hansen. (Tømmermester H. H. Kayser).
211. K i r k , Ole, Gaardejer, (f. 9. Okt. 1788;
d. 24. Jan, 1876). Træsnit {Rigsdagen).
212. K n u t h , F. M., Lensgreve (s. Nr. 80).
Litografi {W. S.).
213. K r i e g e r , Andreas Frederik, Profes
sor, Dr. jur. (f. 4. Okt. 1817), malet af Constan
tin Hansen {Rigsdagen).
214. Kø s t e r , Skak Luneborg, Apoteker (f.
1. Okt. 1801; d. 14. Maj 1876). Litografi (Læge S. V. Koster).
215. l a C o u r , Peter Christian, Sognepræst (f. 26. Jan. 1805; d. 16. Marts 1865). Litografi {W. S.).
