15. JUNI 1978 - NR. 4
Dl
^AifcwskMJ j*rl
B DET DANSKE HEDESELSKAB
m • .
mkmøs
japiS^K
.'Jfca
•» - ^ •*-»■ _.r. ' ■ -JSBlfi
p
li«1'*
■%.
«art*
>-£
■:*
#■
m MKM
*:
S
--
■i.*- 4» V
- r
S£
*
m
u •>
3
:»
.A i
i
fej
«#? ■ -s ■&r 5
of-jir Mi
Mti 4b* %5S *
*#:
tf7- >5tf
7 t7*>
' • - ; '’'sJbtff
m
-#-•,-#m1 >i*
4/-•>f
P V C - D R Æ N R Ø R - altid på lager
kiM
%
Leveres nøgne eller omviklet med filter af fibertex, ko
kos eller halm.
Føres i alle størrelser fra 50 - 200 mm.
N Y R U P P L A S T R Ø R A / S
4380 Nyrup — Tlf. (03) 60 31 00DRÆNRØR
6,5 - 8 - 10 - 12 cm m.v.
DS 403 - Styrke - Mål - Form
Dansk Plantage
forsikringsforening
Det gensidige forsikringsselskab tegner forsikring for genplant
ningsværdien for nåletræsplan
tager overalt i Danmark. - Ind
skud én gang for alle 2 kr. pr.
ha, dog ikke under 5 kr. pr.
forsikring.
Årlig præmie og maksimum
erstatning:
0,75 kr. pr. ha . . . . 1050 kr.
1,00 kr. pr. ha . . . . 1400 kr.
1.50 kr. pr. ha . . . . 2100 kr.
3,00 kr. pr. ha . . 4200 kr.
4.50 kr. pr. ha .. . 6300 kr.
Vedtægter og indmeldelsesblan
ketter ved henvendelse til FORENINGENS KONTOR
I VIBORG Telefon (06) 6261 11
Diana
Skovtjære
v. skovrider Tage Hansen tlf. (03) 83 44 96
TEGLMURSTEN
i alle farver og overflader.
LECA MURBLOKKE 11, 15, 19, 23 og 29 cm LECA FUNDAMENTSBLOKKE 29 og 33 cm
DEFTATEGL A /s
Park Alle 15 . 8000 Aarhus C
POROSITRØR
Det moderne dræningsmateriale for vanskelig dræning
Dansk Porosit A/S
Telefon (06) 27 50 00 Mich. Anchersvej 27
8270 Højbjerg Øst for Storebælt:
JYSTRUP
JOHN ROLSKOV’s PLANTESKOLE I/S
Sønder-Vissing, 8740 Brædstrup. Tlf. (05) 75 40 53
Skovplanter i gode provenienser samt planter til rekreative formål m. v.
Prisliste tilsendes efter ønske.
Skovplantekulturerne
står under Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.
øK-j
A , v
»C
V f> /I
Vil De vide mere om Enkamat
- et alsidigt og miljøvenligt materiale i landskabsplejen. Enkamat er en måtte al vejrbestandig nylon, hvor trådene anbragt i l økkeform og sam
mensvejset i alle berøringspunkter danner en voluminøs tredimentional måtte, som kan fyldes op med jord, sand, grus el I. lign hvor plante
røddertrænger igennem.
Enkamat har i praksis vist sig velegnet på f.eks. følgende områder:
sikring af vandløb og bredder
Enkamat's vigtigste funktioner:
• Stabilisering af løse og/eller kornede materialer som sand m. v.
• Beskyttelse mod vanderosion og mekaniske beskadi
gelser
• Gunstige betingelser for en sund udvikling af planter
ne, fordi overfladen er stabiliseret
• Udlægning der falder godt sammen med naturen
• Forarbejdning hele året rundt uafhængigt af vejret
• Kan erstatte uæstetiske materialer
Har De et problem - så yder vi GRATIS råd
givende konsulentvirksomhed.
Ring til os og få yderligere oplysninger og materiale tilsendt.
FRØ-og §AATEKNIK
TLF. 09-2178 08 BOX 37 5700 SVENDBORG
ML
SKOVPLANTER LÆPLANTER
Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø planter.
Plantekatalog tilsendes gerne pé forlangende.
MODERNE HAVEREDSKABER DER UGGER GODT I HAANDEN G
S U P E R L E T - / i V Æ G T S S K O V L E N
» Z IN CK L E T «
GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL FAAS OGSAA MED STØVLEBESKYTTER
DEN ER RIGTIG
ff
NR. 202 K
Værkfører efterlyses
Til selvstændigt arbejde på mindre midtjysk nå
letræssavværk søges en yngre mand/kvinde.
Praktisk eller teoretisk baggrund - initiativ og ordenssans påkrævet.
Skrft. henv.
Tyge W. Kjær, Frausinggaard, 8620 Kjellerup.
Tegn abonnement
på Hedeselskabets
Tidsskrift
P R I N S E N S B R Y G
— ev»
J-r($k yil
SVI cv^olag"1 ^
A/s LLAnSTSK! FRØHANDEL
TRIFOLIUM - SILO
TAASTRUP (02) 99 00 11 . RANDERS (06) 44 72 11
H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M
Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11
V" *'M2 Tis.
Automatisk analyseudstyr i jordprøvelaboratoriet
Autoriseret af LANDBRUGSMINISTERIET til ud
førelse af samtlige de af ministeriet godkendte jordbundsanalyser.
Autoriseret af STATENS TEKNISKE PRØVENÆVN til at udføre kemiske analyser af drikkevand, spil
devand, recipientvand og slam.
Godkendt af MILJØMINISTERIET som miljølabo
ratorium for Viborg amt.
Ansvarlig i henhold til autorisationerne:
Civilingeniør J. Frederiksen.
HANDELSBANKEN
altid med i billedet
Tegn abonnement på Hedeselskabets Tidsskrift
Nr. 4
15. juni 1978 99. årgang
Hedeselskabets Tidsskrift
I nummer 4:
Kommentar til års
beretningen Plantningsafdelingen Grundforbedrings
afdelingen
Forsøgsvirksomheden
500.000 ha har behov for dræning
Kulturteknisk Afdeling Laboratoriet Mergelafdelingen
Kommentarer til Hedeselskabets virksomhed og regnskabsresultater.
Redaktør:
Hans Sigfred Knudsen
Hedeselskabets Tidsskrift udgår 8 gange årligt til medlemmer.
Medlemsbidraget er årligt mindst 20 kr.
eller én gang for alle mindst 200 kr.
Signerede artikler i Hedeselskabets Tidsskrift udtrykker ikke nødven
digvis selskabets syns
punkter.
Tryk:
Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg.
Tidsskrift-redaktion ag annonce-ekspedition:
Hedeselskabet, Postbox 110, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11.
Annoncepris: 1,50 kr./mm
Forsiden:
Hedeselskabet projek
terede forlægning af Vestre Landkanal i Fiil sø.
Kanalens bundbredde er 10 meter, og 53.000 m3 jord blev fjernet.
Af direktør K. Sandahl Skov.
Hedeselskabets regnskab og beretning for 1977 omfatter kun 9 måneder. Det var oprindeligt planen at ændre regnskabsåret samtidig med staten, der fra 1. januar 1979 lader finansåret følge kalenderåret.
I efteråret 1977 viste det sig imidlertid, at programmering og indkøring af selskabets nye regnskabssystem var så langt frem
me, at det var muligt at starte op fra 1. januar 1978. Bestyrelsen anbefalede og repræsentantskabet tiltrådte et forslag om, at Hedeselskabets regnskabsår samtidig ændredes til kalender
året.
*
Efter en omfattende modernisering af Hedeselskabets Træ
industri i Brande kunne de nye produktionsanlæg, med ad
skillige måneders forsinkelse, tages i brug i løbet af efteråret 1977. Afsætningen af produktionen, der overvejende består af stakitmateriale og flagstænger, har været tilfredsstillende, og inden årets udgang var der beskæftiget 18 medarbejdere på fabrikken.
På Hedeselskabets repræsentantskabsmøde i 1977 blev der givet meddelelse om, at det var nødvendigt at begynde en ud
flytning af selskabets kontorer og virksomheder i Viborg til nye og mere rationelle lokaler. Senere vedtog bestyrelsen, at bygning af et nyt laboratorium skulle være første fase i en samlet udflytningsplan. Opførelsen skulle begynde i foråret 1978 og afsluttes i løbet af et år. Viborg kommune tilbød at
m
m
m '
■
i
t
5«
Libyens landbrugsminister Abdul Majid Algaoud kom med helikopter og besøgte Hede
selskabets Centralplanteskole Tvilum Skovgaard.
sælge en smukt beliggende grund på Klo
stermarken øst for Viborg-søerne.
*
Dansk økonomi var i 1977 præget af stag
nation. Produktionen viste kun en meget svag stigning, og de alvorlige problemer omkring beskæftigelsen blev forværret. Be
hovet for at sætte beskæftigelsesarbejder i gang var derfor mere udtalt end i de fore
gående år, og Hedeselskabet har i betydeligt omfang været inddraget i arbejdet med at iværksætte og forestå arbejder for langtids
ledige.
Den nedadgående tendens i boligbygge
riet, der var udtalt i 1976, blev afdæmpet i 1977. Det har været muligt at afsætte hug
sten af nåletrætømmer til relativt gode pri
ser, men ved årets slutning opsagde træ
industrien prisaftalerne, og fra januar 1978 gennemførtes en prisreduktion.
Priserne på andre træeffekter var derimod faldende gennem 1977 og ramte navnlig cel
lulosetræ til eksport, der måtte notere et prisfald på op mod 25 pct. Det betød, at
produktionen af disse effekter blev tab
givende.
De sidste års strenge tørkeperioder har været en hård belastning for plantagerne, og arbejdet har i vid udstrækning været kon
centreret om hugst af tørkeskadet træ samt oprydnings- og kulturarbejder.
Plantningsafdelingens administration af plantager, der tilhører private, selskaber og offentlige myndigheder, blev i 1977 udvidet med 98 ejendomme med et tilliggende på 1350 ha bevokset areal. Antallet af frem
mede plantager, der detailledes af afdelin
gen, er dermed oppe på 2230 med et be
vokset areal på 58.000 ha. Med Hedeselska
bets egne plantager, der har et bevokset areal på 10.500 ha, administrerer afdelingen 68.000 ha plantage. Endvidere arbejder af
delingen periodisk i andre plantager med specielle plantningsopgaver.
Hugsten i samtlige plantager, der admi
nistreres af afdelingen, har i regnskabs
perioden andraget ca. 200.000 m3 til en
værdi af 40 mill. kr. I plantagerne har der været beskæftiget 1620 arbejdere svarende til 538 helårsansatte.
Læplantningsarbejdet har omfattet ny
plantning af 850 km trerækkede hegn.
Afdelingens samlede omsætning i regn
skabsperioden udgjorde i alt 93,5 mill. kr.
Heraf tegnede de private plantager sig for 36,5 mill. kr. I selskabets egne virksomhe
der, der administreres af plantningsafdelin
gen, var omsætningen 33,9 mill. kr. med et driftsresultat på 2,8 mill. kr.
Efter hensættelse af 1,2 mill. kr. til imø
degåelse af tab udviser afdelingens regnskab et negativt resultat på 1,1 mill. kr.
*
De foregående års tørkeperioder påførte også sandjordslandbruget alvorlige skader.
Nogle egne af Midtjylland blev i 1977 - for fjerde år i træk - ramt af en tørke, der gik hårdt ud over græs- og kornmarkerne.
De vanskelige klimaforhold udløste stor interesse for etablering af markvandings
anlæg, og også i 1977 modtog Hedeselska
bet mange anmodninger om projektering af vandingsanlæg.
På afvandingsområdet må der konstateres en bemærkelsesværdig tilbageholdenhed over for investering i nye dræningsanlæg.
Det er så meget mere påfaldende, som det netop i det regnrige forår 1977 blev påvist, at meget store arealer af landets bedste jord ikke er tilstrækkeligt godt afvandet, og der var store vanskeligheder med at få jordbe
handling og tilsåning gennemført i rette tid.
Til trods for, at der er behov for om
dræning og nydræning af ca. 500.000 ha kulturjord, viger landmændene tilbage for de nødvendige investeringer.
Et tilskud på 25 pct. efter lov om dræ
ning og vanding er åbenbart ikke tilstrække
ligt til, at landbruget kan bære en finansie
ring af restbeløbet til en rente på op mod 16 pct.
Grundforbedringsafdelingen projekterede og gennemførte 292 vandingsanlæg med en anlægsudgift på ca. 32 mill. kr. Endvidere blev der ført tilsyn med etablering af 373 vandingsanlæg.
i i
MEI11 ^ *» »Tat;
vj.-.
■i-
t-t-
7
Arkæologer „graver“ på Hedeselskabets nye grund i Overlund. På den anden side af Ran- dersvej Asmildkloster Landbrugsskole.
Der er fuldført 630 dræningssager omfat
tende 3080 ha og til en udgift på 23 mill. kr.
Afdelingens samlede virksomhed har væ
ret af samme omfang som i det foregående år. Omsætningen var på 14,6 mill. kr. med et resultat på 1,7 mill. kr.
*
På de kulturtekniske og miljøtekniske anlægsområder har Hedeselskabets arbejde i 1977 ligget på omtrent samme niveau som i de nærmest foregående år. Der er også i 1977 taget adskillige nye opgaver op, spe
cielt ved vandplanlægning, hydrologiske un
dersøgelser og recipientundersøgelser.
Forsøgsvirksomheden har foruden et om
fattende løbende forsknings- og forsøgs
arbejde påtaget sig en række opgaver for offentlige myndigheder og har efter anmod
ning fra Miljøstyrelsen gennemført tre større specialundersøgelser.
Kulturteknisk afdeling projekterede lidt flere kulturtekniske anlæg og lidt færre spil
devandsanlæg end i det foregående år. Der er fuldført 48 spildevandsanlæg for en ud
gift på ca. 20 mill. kr.
Afdelingen har haft en omsætning på 7,6 mill. kr. med et resultat på 0,8 mill. kr.
Hedeselskabets Laboratorium udførte 116.000 analyser, hvilket er en stigning på ca. 9 pct. i forhold til samme periode i 1976. Omsætningen var 1,6 mill. kr. med et overskud på 36.000 kr.
Hedeselskabets omsætning i regnskabs
periodens 9 måneder har været 76,2 mill. kr.
Selskabets arbejder er i betydeligt omfang sæsonbestemte. Det er derfor vanskeligt at sammenligne aktiviteten i 9 måneder med et normalt års resultater. Det kan dog med rimelig sikkerhed konstateres, at Hedesel
skabet også i 1977 havde et godt og aktivt år med en omsætningsfremgang på 15 til 20 pct. og med et regnskabsresultat, efter afskrivning og hensættelser, på 2,2 mill. kr.
Hedeselskabets kvindelige håndboldhold er med i firmaturnering og er efter de tre første kampe med resultaterne 5-2, 11-0 og 4-4 ubesejret.
Plantningsafdelingen
Hugsten steg med 94 pct. i løbet af 10 år
Af afdelingschef,
skovrider Søren Grosen.
Plantningsafdelingen fører i henhold til skovloven tilsyn med ca. 106.000 ha fred
skovsplantager og ca. 50.000 ha ikke fred
skovspligtige småplantninger. Desuden yder afdelingen gratis råd og vejledning samt formidler statstilskud ved oprettelse af fred
skovsplantager. Mod betaling administrerer afdelingen private og offentlige plantager og tilhørende virksomheder.
I 1977 omfattede administrationen ca.
Tabel l. Det bevoksede areals fordeling til ejerkategorier
ha pct.
Hedeselskabets egne plantager 10.500 15 Private og selskabers plantager 48.660 72
Statens arealer 2.040 3
Amts- og kommuneplantager 6.800 10 I alt: 68.000 100
68.000 ha bevokset areal, hvoraf selskabets egne plantager udgør 10.500 ha. Af tabel 1 fremgår fordelingen til ejerkategorier.
De 68.000 ha er fordelt på 2283 ejen
domme af meget forskellig størrelse og som følge deraf også varierende administrations
forhold. Af tabel 2 ses fordelingen til ejen
domsstørrelser.
Tabel 2. Det bevoksede areals fordeling til størrelsesgrupper
Størrelses- Antal Bevokset
gruppe, ha ejendomme areal, ha
-1000 1 1034
500- 1000 10 6415
250- 500 43 14445
100- 250 101 15807
50- 100 121 8447
25- 50 245 8341
10- 25 581 8593
5- 10 523 3489
1- 5 613 1523
0,1- 1 45 28
2283 68.122
B eskæftigelsesforhold
De senere års stigning i afdelingens aktivi
teter er fortsat i 1977, og antallet af funk
tionærer og tjenestemænd er i årets løb udvidet fra 128 til 134. I kalenderåret 1977 var der beskæftiget i alt 1620 arbejdere, svarende til 538 helårsbeskæftigede (å 1860 timer) mod 522 året før. Herudover har afdelingen i årets løb forestået arbejdsledel
sen ved et betydeligt antal beskæftigelses
arbejder.
Afdelingen forventer en fortsat stigning i
Det nye regionsudvalg for Læplantning i Ribe amt: Fra venstre: J. J. Jakobsen, Grindsted, Gunnar Rasmussen, Grindsted, Kurt Aggerboe, Home, Søverin Ernstsen, Bramming, Hen
ning E. Jensen, Varde, C. Philipsen, Guldager, Kaj Petersen, V. Vedsted, og Holger Vester
ager, Grindsted (formand).
Hugst, looo m
3oo.
25o
Private plantager
Egne plantager
67/68 69/7o 71/72 73/74 75/76 77
Fig. 1. Hugstudviklingen 1967/68 - 1977 for egne og private plantager. --- angiver 1/1 års hugst.
aktiviteten i de kommende år, bl. a. som følge af 1977-loven om tilskud til arbejder i private plantager under 50 ha og de gen
nem amter og kommuner afsatte midler til beskæftigelsesarbejder.
Hugst
Den samlede hugst i Hedeselskabets egne plantager og i plantager, som detailledes af selskabet, var i regnskabsårets 3 sidste kvar
taler 198.900 m3. Som det ses af fig. 1, er denne hugst omsat til helårsbasis en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Gennem 10 års perioden 1967-68 til 1977 er den sam
lede hugst steget med 94 pct.
Af den samlede hugst udgør nåletræ
hugsten 172.000 m3 eller 86 pct. I fig. 2 er nåletræhugstens sammensætning vist for de to sidste regnskabsår.
Priser og afsætning
I regnskabsperiodens 9 måneder er der gennem Hedeselskabet solgt træeffekter for ca. 40 mill, kr., hvoraf salgsindtægten for egne plantager udgør 9,5 mill. kr. Med et salg på 202.000 m3 svarer det til en salgs
pris på 197,50 kr. pr. m3 eller en stigning på ca. 4 pct. i forhold til året før. Stignin
gen i den gennemsnitlige salgspris må ses på baggrund af den procentvise forøgelse af tømmerhugsten, se fig. 2.
Der har i hele perioden været gode afsæt
ningsmuligheder for nåletrætømmer, kasse
træ og cellulosetræ, medens vanskelige kon
kurrenceforhold for spånpladeindustrien har bevirket reducerede leverancer til disse af
tagere. I regnskabsperioden har der som sidste år gennem Danske Skoves Handels
kontor været foretaget en betydelig eksport af cellulosetræ, og i alt er der eksporteret 45.000 m3 eller samme mængde som året før, men salgsindtægten er faldet fra 8,7 til 7,2 mill. kr.
Salgspriserne var ved periodens begyn
delse relativt gode for tømmer, kassetræ og cellulosetræ, men i løbet af sommeren kom der et kraftigt fald i prisen på cellulosetræ.
Det bevirkede, at også prisen på affaldstræ (flis) fra den indenlandske træindustri faldt, og som følge deraf måtte skovene acceptere et prisfald på kassetræ og tømmer, der dog først slog rigtigt igennem mod årets slut
ning. Således kom der ved prisforhandlin
gerne i januar 1978 et fald i tømmerpriserne på gennemsnitlig 5 pct. med størst prisfald i de små dimensioner.
Private plantager
76/77 77
Egne plantager
76/77 77
| jAndre effekter
f^\| Cellulosetræ
Hil il
Spånpladetræ1=1
KassetræY//\ Tømmer
Fig. 2. Nåletræhugstens sammensætning.
Fredskovsplantager og statens tilskud
Ved udgangen af 1977 udgør det samlede fredskovsdeklarationsareal 105.441 ha, hvil
ket er en nettotilbagegang på 53 ha i for
hold til 1976. Det tilplantede areal er på samme tidspunkt vokset med 5 ha til 84.856 ha.
I finansåret 1977 er der tilplantet 8,0 ha med en samlet kulturudgift på 31.318 kr.
eller 3915 kr. pr. ha. Til disse kulturer er der ydet et statstilskud på 6505 kr.
Desuden er 18 ha ældre bjergfyr arealer underplantet med mere produktive træarter.
Her har kulturudgiften været 91.565 kr. el-
Kombineret læhegn og allé i området vest for Varde.
ler 5031 kr. pr. ha, og staten har ydet et samlet tilskud på 8750 kr. - Endelig er der til kulturvedligeholdelse ydet et tilskud på 17.470 kr.
Som det ses af ovenstående tal, svarer til
skudsbeløbene langt fra til de i reglerne om
handlede 50 pct. af kulturudgiften, og der
er derfor rettet henvendelse til landbrugs
ministeriet for at opnå en forhøjelse af den tilskudsberettigede kulturudgift.
Hedeselskabets læplantningsarbejder Læplantningen i de kollektive læplant- ningslaug har omfattet ca. 850 km 3-rækket
\ \
■ .\ \ \ \ \ \ s\ V\
\
i \ \
i 4. ■
X X , ■ \ <■ X ; C, X v 'V Y - f ,1 . iA 1 j i ft A f m d w
Der produceres mange flagstænger på Hedeselskabets Træindustri i Brande.
s
m
Ung fynsk arbejdsløs tynder ud i gammelt læhegn ved Lumby strand nord for Odense.
løvtræhegn. Der er anvendt 2,3 mill, plan
ter, og den samlede omkostning til rydning, jordarbejde, planter, plantning og rensning har i 1977 andraget 8,7 mill. kr.
Det har også i dette år været vanskeligt at fremskaffe plantemateriale i tilstrække
lige kvaliteter og kvantiteter. Men fra den kommende sæson skulle problemet være løst, så det vil blive muligt at plante ca.
1000 km 3-rækkede løvtræhegn pr. år.
Læplantningsloven, der trådte i kraft i 1976, har skabt økonomisk mulighed for den store udvidelse af læplantningsaktivite
ten, som finder sted i disse år. Statstilskud
det på 5 mill. kr. pr. år er ikke pristalsregu
leret, og da FEOGA-midlerne falder væk i 1980, må man desværre forvente en nedgang i aktiviteten, hvis det ikke lykkes at få til
skudsmulighederne ajourført.
De sidste 3 års meget tørre somre har ødelagt så mange gamle nåletræhegn, at det ikke med det nuværende aktivitetsniveau er muligt at følge med. Det betyder, at vente
tiden for lodsejere i visse egne af landet er op til 6-7 år. I samarbejde med de nystif
tede regionsudvalg og Fællesudvalget for Læplantning udfoldes der store bestræbelser på at rette disse forhold, så læplantnings
konsulenterne bliver ansat, hvor behovet er størst. Det har medført, at en del stillinger er blevet flyttet fra den nordlige til den vestlige del af Jylland.
Brunkulslejernes tilplantning
Der foreligger nu en færdigudarbejdet til
plantningsplan for det godt 200 ha store Haunstrupleje. I løbet af 1978 foretages der planering, kalkning, gødskning og såning, som er et led i bekæmpelsen af okkerfor
ureningen. Selve tilplantningen vil strække sig over 7 år. Forsøgsplantninger og plant
ning på 1/2 ha ubehandlet jord blev udført i 1977, og yderligere 10 ha færdigplantes i 1978.
Hedeselskabets Træindustri i Brande Det omfattende byggeri ved Hedeselska
bets virksomhed i Brande blev afsluttet i 1977, og herefter fulgte indkøringen af det nye anlæg, der i løbet af vinteren nåede den planlagte kapacitet.
Det viste sig under indkøringen nødven
digt at introducere et nyt råtræeffekt med længden 4*/2 m. Indarbejdelsen af dette effekt hos leverandørerne tog nogen tid og medførte driftsmæssige forstyrrelser.
Et regnskabsmæssigt underskud skal ses på baggrund af store afskrivninger på den nye fabrik, der først sidst på året opnåede til
fredsstillende drift.
Skovfrøvirksomheden
Arbejdet med skovfrø i 1977 var præget af svigtende frøsætning i danske skove. Der blev i beskedent omfang indsamlet frø af enkelte træarter, men resultatet var som oftest skuffende, både hvad angår frø
udbyttets størrelse og kvalitet.
I udlandet har høsten i flere vigtige im
portområder været tilsvarende dårlig, dog
med enkelte undtagelser som f. eks. ædel
gran fra Rumænien og nordmannsgran fra Tyrkiet, medens det ikke har været muligt at importere nordmannsgran af de gode rus
siske provenienser.
Takket være gode lagre har frøforsyningen for praktisk taget alle nåletræers vedkom
mende kunnet dække den normale efter
spørgsel. Derimod har det desværre kun i meget begrænset omfang været muligt at fremskaffe frø af bøg og egearterne.
For en række vigtige træarter er frøbe
holdningerne nu meget små, og den kom
mende sæsons høstmuligheder imødeses der
for med stor interesse.
Skovtræforædlingen
Planerne udarbejdet af Dansk Olie- og Naturgas A/S om eventuel placering af et stort underjordisk lager af naturgas i plan
tagen C. E. Flensborg har medført betyde
lige problemer for arbejdet med skovtræ
forædlingen, idet det er vanskeligt for øje
blikket at planlægge nye forsøgsanlæg i plantagen.
I årets løb er opført et stiklingevæksthus i plantagen, hvor det første hold stiklinger placeredes i april 1978. Stiklingeteknikkens anvendelse til praktisk plantefremstilling indebærer mange interessante muligheder for skovtræforædlingen, og bl. a. anvendelse af kontrollerede krydsninger i klonsamlin
gerne kan give et antal eliteplanter, som ved stiklingeteknikken hurtigt vil kunne opfor
meres.
Arbejdet i 1977 var præget af den mang
lende blomstring og af en almen dårlig vækst som følge af de senere års tørke.
Planteskolerne
Planteskolerne har haft en tilfredsstillen
de vækstsæson uden væsentlig planteafgang på grund af klimaskader. Efterspørgslen ef
ter planter har været stigende såvel til læ
plantning som til de plantningsarbejder, der er blevet iværksat som led i en afhjælpning af den nuværende arbejdsløshed.
Planteskolerne har stort set kunnet dæk
ke Fledeselskabets interne behov bl. a. for de traditionelle lætræarter: eg, elm og røn,
** m* 1 i f*
*4
1*
*
Hedeselskabet planlagde tilplantningen ved Taars færgehavn for Storstrømsamtets vej
væsen. Der medgik 15.200 planter, og de hyppigste er 3000 eg, 1800 sandtorn og 1300 Rosa virginiana. Resten fordeler sig på 18 forskellige arter.
^ 5^;
■N
ss
\ ft
pt*ss
-
Æb,
Juletræer til Island læsses i container, som udskibes fra Århus havn.
medens der har været mangel på tjørn.
Et nedsat planteskoleudvalg har foretaget en analyse af det fremtidige plantebehov og behov for arealer og bygninger, produk
tionstilrettelæggelse og muligheder for ra
tionaliseringer.
Det samlede plantesalg androg ca. 13 mill, planter.
Plantagereguleringen
I 1977 havde plantagereguleringen en om
fattende aktivitet på mange felter. Drifts
planarbejder er udført på 10.200 ha, hvoraf ca. 6000 ha er nyplanlægning, og hermed omfatter det planlagte skovbrugsområde i alt 80.300 ha.
I det forløbne år er der udført et stort arbejde vedrørende en produktionsundersø
gelse i rødgran i hedeskovbruget, og ind
samling af markdata er stort set afsluttet.
Der er udført intensive prøveflademålinger på i alt 169 lokaliteter, hvor der foruden måling af de normale bevoksningsdata er målt i alt 1014 prøvetræer. En del primære beregninger er udført, og samtlige data blev i marts 1978 indtastet på lager på RECAU (det regionale EDB-center ved Århus uni
versitet), hvorefter der er gjort klar til den egentlige databehandling af det meget om
fattende materiale.
Med henblik på at etablere en form for løbende prøvefladeiagttagelser inden for ho
vedtræarterne er der i løbet af 1977, i sam
råd med plantagedistrikterne, udvalgt i alt 560 repræsentative observationsbevoksnin
ger, hvor samtlige udbytter via lønregnska
bet registreres med start 1. januar 1978 sam
tidig med overgang til Hedeselskabets nye EDB-regnskab.
Sammen med resultaterne fra den nævn
te produktionsundersøgelse er der med dis
se observationsenheder skabt et effektivt sy
stem til en løbende ajourføring vedrørende væsentlige dele af det tekniske grundlag inden for hedeskovbruget.
Museum og lysbilleder
1 1977 havde Hedeselskabets museum 1852 besøgende, hvoraf mange var skolesøgende unge. Besøget indledes med et lysbilledfore- drag om Hedeselskabets nutidige virksom
hed, og de fleste gæster røber ukendskab til og forbavses over de mange og vidt for- skillige aktiviteter, selskabet udfører i da
gens Danmark.
Der var udenlandske gæster fra de fleste europæiske lande og desuden fra Pakistan, Canada, New Zealand og Japan.
Som et supplement ved de mange møder, Hedeselskabets læplantningskonsulenter del
tager i i forbindelse med den kollektive læ
plantning, er der fremstillet en ny farvelys- billedserie, som skildrer selskabets plant
ningsvirksomhed.
Del våde forår var med til at bekræfte, at 500.000 ha af den danske kulturjord trænger til om- eller nydræning.
Grundforbedringsafdelingen
Vandingsmaskiner øger interessen for markvanding
Af afdelingschef N. Venov.
Efter at en ny grundforbedringslov trådte i kraft i 1975, blev der frem til foråret 1977 bevilget og brugt 40 mill. kr. til drænings- og markvandingsanlæg, men foruden lå hos Statens Jordlovsudvalg et stort antal ansøg
ninger om tilskud.
Fra april 1977 blev der stillet yderligere 10 mill. kr. til rådighed, så en betydelig del af de projekterede anlæg kunne gennemfø
res. Senere i 1977 vedtog Folketinget, at der over en følgende fireårig periode årligt skul
le stilles 30 mill. kr. til rådighed for grund
forbedring. Hermed sikres en mere jævn arbejdsgang i projektering og udførelse af dræn- og vandingsanlæg, hvorefter land
manden ikke længere risikerer, at tilskuds
midlerne pludselig er opbrugt, når han
„står for tur", en situation, som adskillige landmænd har befundet sig i.
Selv om oversigten kun omfatter de sidste 9 måneder af 1977, kan det ses, at der her
Virksomheden fra 114-31112 1977. (I parentes er tallene for 1976-77).
Antal
sager Interesseret areal i ha
Bekostning mill. kr.
Fuldførte sager...
Sager under projektering ...
Projekter under forberedelse ...
1543 (1962) 740 ( 461) 1442 (2107)
11123 (12214) 6269 ( 4825) 8981 (13397)
62,7 ( 71,8) 50.9 ( 27,8) 64.9 ( 82,3)
I alt 3725 (4530) 26373 (30436) 178,4 (181,9)
har været en stigning i afdelingens arbejds
opgaver. Antallet af fuldførte sager svarer ret nøje til forrige års, medens antallet af arbejder, som er under udførelse, er betyde
ligt større. Det skyldes, at der i de tre første måneder i året - som ikke er med i over
sigten - normalt færdiggøres mange anlæg, inden landmændene begynder forårsarbejdet i marken.
❖
Efter de to meget tørre somre i 1975 og 76 kunne det forventes, at antallet af dræ
ningsprojekter ville stige i 1977, da nedbø
ren gennemgående var mere normal. Når det ikke blev tilfældet, skyldes det sikkert, at begrænsningen af tilskudsmidler først på året virkede dæmpende på at sætte dræ
ningsarbejder i gang. Selv med 25 pct. i til
skud er det forbundet med store udgifter at udføre en grundforbedring. Den gennem
snitlige pris for dræning af 1 ha, udført med Hedeselskabets bistand, var i 1977 7680 kr., en stigning på ca. 7 pct. i forhold til året før.
Antallet af henlagte sager - 162 mod 406 året før - er formindsket og sikkert et udtryk for, at rekvirenten ikke så ofte som tidligere lægger projektet i skuffen venten
de på bedre tider.
Anmodning om udarbejdelse af grundfor
bedringsprojekter kommer ofte fra nyetable
rede landmænd, som sidder med store ud
gifter til forrentning og afdrag. For at kun
ne svare store forpligtelser er de klar over, at produktionsgrundlaget skal være i orden, og investerer derfor i grundforbedring, hvis f. eks. gamle drænsystemer trænger til for
nyelse.
For år tilbage vakte tørre somre interesse for vandingsanlæg. Men den aftog brat, når sommernedbøren igen blev normal. Efter tørken i 1975 og 1976 viste der sig også stor interesse for at få etableret kunstig vanding, men til forskel fra tidligere år har interessen holdt sig. Hedeselskabet gennemførte i de 9 måneder i 1977 292 vandingssager og var tilsynsførende ved yderligere 373 anlæg.
Med en gennemsnitsstørrelse på 26 ha pr.
anlæg svarer det til et vandet areal på i alt 17.000 ha.
En af årsagerne til den vedvarende inter
esse for kunstig vanding er formentlig mu
ligheden for at benytte de mindre arbejds
krævende vandingsmaskiner. Regelmæssig flytning af et sprinklersystem sommeren igennem er en stor arbejdsbelastning, som reduceres ved køb af vandingsmaskine.
*
I lighed med tidligere år har afdelingens medarbejdere varetaget en lang række ar
bejdsopgaver ud over de rent grundforbed
ringsmæssige. Vejlekontoret har i flere år haft et samarbejde med Jysk Motorvejskon
tor i forbindelse med anlæg af motorveje i Jylland og på Fyn ved at give konsultativ vejledning vedrørende afvandingsspørgsmål og ved at forestå den vandløbsretslige be
handling, udarbejde projekter for etablering af drænsystemer, regnvands- og forsinkel
sesbassiner samt for regulering af private og offentlige vandløb, som berøres af motor
vejsanlæggene.
Samarbejdet med en række kommuner er fortsat og omfatter især administration af de kommunale vandløb. Men også andre opgaver overlades i stigende omfang til Hedeselskabet, hvis medarbejdere projekte
rer og er tilsynsførende ved anlæg af bold
baner, dræning i sommerhusområder, re
tablering af mølledamme og mindre søer. I forbindelse med anlæg af nye eller udvi
delse af gamle kommuneveje anmoder flere kommuner Hedeselskabet om at varetage de afvandingsmæssige interesser ved vejarbej
dets udførelse.
Mulighederne for udførelse af grundfor
bedringsarbejder i 1977 måtte betegnes som gode. Det var muligt at få de nødvendige teglrør til dræning og plastrør til vandings
anlæg. Problemet fra foregående år, hvor det var vanskeligt at få kvalificeret arbejds
kraft til at udføre boringer til vandings
anlæggene, synes nu overstået. Derimod har der enkelte steder været mangel på entrepre-
m
43?
K
- ■ ' as ;••t f
.■■-v fesaV* fir- '- .# <iA
Vfc s-f*
s M
& *■■
Hi
Tilgroet mølledam ved Lindet vest for Frederikshavn i 1974 foran retablering efter Hede
selskabets anvisning. Herunder dammen med vandspejl, efter at 20.000 m3 muld var f jernet.
nører, hvorfor vandings- og dræningsanlæg ikke blev nedlagt, før forårssåningen be
gyndte.
Den dræntekniske virksomhed har haft beskæftigelse med dræning og vandløbs
oprensning svarende til det foregående års.
Især har der været en kraftig stigning i an
tallet af anmodninger om rensning af dræn, hvoraf der blev renset 374 km mod 230 km året før.
&
A
m
m
. -si*PVC-
markvandingsrør - DS/R 2138
DS/R 2138 er den nye danske standard for PVC-trykrør til markvanding. Rør efter denne standard fremstilles til 8, 10 og 12,5 bar drifttryk. I forhold til den tidligere gæl
dende standard, DS 972, tillades der større materialspændinger i de nye rør, nemlig 12,5 N/mm2 mod tidligere 10 N/mm2. I brugervejledningen til de nye rør fremgår det, at vandhastighederne i rørene ikke må overstige 1 m/sek., uden at man påviser, at det er forsvarligt. Ved beregninger må man eftervise, at vandslag ikke i værste tilfælde kan give anledning til trækspændinger større end 17,5 N/mm2.
I martsnummeret af Hedeselskabets tids-
Nomogrammet kan kun benyttes inden for de områder, som kurverne angiver.
Hastighed m/sek
skrift er redegjort for de principper, som kan benyttes ved sådanne beregninger. I fig.
1 er vist resultaterne af beregninger, som er udført ved hjælp af EDB. Diagrammet vi
ser, hvilken maksimal hastighed man kan til
lade for en given rørtype og fastlagt statisk drifttryk.
Som eksempel kan angives, at hvis man har et rør fremstillet til 8 bar drifttryk og opererer med et statisk drifttryk på kun 6 bar, kan man tillade en vandhastighed i rø
ret på op til ca. 1,75 m/sek.
Hedeselskabets bibliotek havde i år et sær
lig stort udlån, da de studerende på HF- kurser blandt deres opgaver også kunne vælge at skrive en afhandling om Hedesel
skabet.
Med 112 år bag sig har Hedeselskabet en optegnet historisk ballast, som virkede over
vældende på de studerende, og deres pro
blem var derfor ikke stofmangel, men at vælge og kombinere og få en „historie" ud af historien.
Eksamensopgave gav biblioteks-travlhed
Statisk tryk Bar '
10 14
F Tilladelig trækspænding 12.5 N/mm^. Under kortvari
ge belastningsforøgelser tillades trækspændinger op tit 175 N/mm/
Hedeselskabets virke på farvelysbilleder
Hedeselskabets store lysbilledserie, der sta
dig fornyes i takt med selskabets virkom- hed, blev i 1977 vist på 4 landbrugsskoler, 1 ungdomsskole, 1 LOF-kursus, på et skov
teknikerkursus og for medlemmer af en maskinstationsforening. Desuden for 200 pensionister på omsorgscentret i Viborg, hvor lysbillederne var et velvalgt supple
ment til en udstilling, der opstod af, at del
tagerne havde taget gamle ting og billeder med, som viste den tilknytning, de engang havde haft til livet på heden. I alt blev lys
billederne vist for 685 personer.
Forsøgsvirksomheden
Kan genbrug også omfatte spildevand?
Af forsøgschef S. Elsnab Olesen.
Forsøgsvirksomheden udfører forsøg og un
dersøgelser vedrørende dræningsmetoder og -materialer, forbedring og bevaring af jor
dens dyrkningsværdi, jordbrugets påvirkning af vandkvalitet m. v. i vandløb samt anven
delse af jord som recipient for spildevand og slam. Finansiering af forskningen sker ved tilskud fra Landbrugsministeriet, bevil
linger fra forskningsråd, kontraktforskning og Hedeselskabets egne midler. Alle forsk
ningsresultater offentliggøres uanset finan
sieringsform.
Dræning
G rave fri dræning
De løbende forsøg med gravefri dræning viser, at metoden kan anvendes på stabile jordtyper med god jordstruktur, og at dræn
virkningen ved udførelse på udtørret jord er på højde med virkningen af traditionelle anlægsmetoder, jvf. Hedeselskabets Tids
skrift nr. 2 (1977). På lavbundsjord med dårlig jordstruktur og lille hydraulisk led
ningsevne i drændybde kan gravefri dræning ikke anbefales.
Der er i foråret anlagt et nyt drænings
forsøg på sandholdig klægjord i Tønder
marsken, hvor der er anvendt henholdsvis gravefri- og kædegravningsmaskine, samt forskellige rør- og pakningsmaterialer. Ved kontrol af ledningerne er der for den grave
fri metode konstateret betydelige afvigelser mellem projekteret og udført fald og dræn
dybde. Det må generelt fremhæves, at kva
liteten af gravefri dræning afhænger af jordtype, maskintype og dybderegulerings
metode, samt mandskabets påpasselighed.
Dræningsmaterialer
Anvendelse af filter- og pakningsmate
rialer har til formål at hindre indslemning af silt- eller finsand i røret, at lette vandets strømning omkring og ind i røret, samt at beskytte røret mod stød under nedlægning eller fordele jordtrykket efter nedlægning.
På stabil jord i god struktur er det nor
malt ikke nødvendigt at pakke rørene. Der
imod kan anvendelse af et voluminøst pak
ningsmateriale anbefales på ustabil jord med lille hydraulisk ledningsevne, ligesom an
vendelse af et filtermateriale kan være ab
solut nødvendigt på silt- og finsandjord.
Jordens dyrkningsværdi Vandkapacitet
Jordens vandholdende evne, vandkapaci
teten, har stor betydning for dyrkningsvær
dien. Ved lille vandkapacitet kan en stor og stabil planteproduktion kun opnås ved van
ding. For at vurdere vandingsbehovet i rela
tion til jordtypen udføres for tiden en større undersøgelse over danske jorders vandkapa
citet. Der er udtaget jordprøver i forskellige dybder på ca. 250 lokaliteter, hovedsageligt på sandjord.
Projektet forestås af Sekretariatet for Jordbundsklassificering, Vejle, i samarbejde med Hydroteknisk Laboratorium, Plante
avlslaboratoriet og Hedeselskabet. Forsøgs
virksomheden tager sig af jordprøveudtag
ning og laboratoriebestemmelse af vand
kapaciteten.
Vinderosion
I fortsættelse af tidligere undersøgelser af vinderosionens indflydelse på jordens dyrk
ningsværdi, er der i samarbejde med Lands
kontoret for Planteavl gennemført under
søgelse af et areal ved Hover nordøst for Ringkøbing. Resultater fra denne og tidli
gere undersøgelser er publiceret i „Plante
avlsarbejdet i Landbo- og Husmandsforenin
gerne 1977“, side 175-180.
Løsning af komprimeret jord
På et stærkt komprimeret lerjordsareal på Fyn blev der i forbindelse med nydræ
ning i 1975 anlagt et forsøg med forskellige metoder og redskaber til løsning og struk
turforbedring af jorden. Før behandling var udbyttet meget ringe. Første års udbytte ef
ter behandlingen var ca. 38 hkg hvede. I 1977 var udbyttet knap 60 hkg hvede pr. ha.
Alle behandlinger har givet positive udslag men med ringe udbytteforskel for de for
skellige behandlinger. Forsøget er nærmere omtalt i „Ugeskrift for agronomer, horto
nomer, forstkandidater og licentiater"
(1977) 122: 504-506.
Et nyt forsøg med løsning af komprime
ret lerjord ligeledes beliggende på Fyn er under etablering. Også her har komprime
ring af jorden medført et lavt udbytte
niveau.
Brunkulslejer.
I forbindelse med retablering af arealerne i Flaunstrup brunkulsleje er der startet et kombineret kalknings-, gødnings- og dybde
behandlingsforsøg. Erfaringerne fra løbende forsøg i Søby brunkulsleje og ved Barde blev benyttet ved detailplanlægningen af det pågående større kultiveringsarbejde i om
rådet, hvori Forsøgsvirksomheden deltager.
Første etape på ca. 30 ha blev udført i efteråret, tilsyneladende med godt resultat.
Vandløb
Vandindtag, næringssalte og grøde
Undersøgelser over grødevækst og næ
ringssalte er fortsat. Der er stor interesse for at få fastlagt, om der er sammenhæng mellem næringssaltbelastning og grødevækst, og om det ved regulering af næringssalt
tilførsel er muligt at nedsætte grødevæksten i vandløbene og derved bl. a. nedsætte ved
ligeholdelsesudgifterne. En generel oversigt over næringssaltudvaskning fra jordbrugs
arealer er offentliggjort i Nordforsk Publi
kation nr. 2 (1977): 165-181.
Undersøgelser over virkningen af vand
indvinding til markvanding på vandløbenes biologiske forhold er iværksat, idet specielt iltforholdene undersøges.
Susåprojektet
I forbindelse med den øgede vandindvin
ding, bl. a. til Københavns vandforsyning, har Dansk Komite for Hydrologi iværksat en større undersøgelse af de hydrologiske og økologiske konsekvenser af øget vand
indvinding i Suså-området dvs. området Ringsted-Slagelse-Næstved. Man forventer indvundet ca. 21 mill, m3 vand årligt.
Forsøgsvirksomheden udfører undersøgel
ser over drænvandsafstrømning og dræn
vandets kvalitet på 3 udvalgte lokaliteter.
Formålet er at få et kvantitativt mål for drænvandsmængderne i relation til fordamp
ning og grundvandsdannelse, samt at ud
arbejde en matematisk model for dræn
vandsafstrømning og nitratudvaskning.
Rensning af jernholdigt vandløbsvand Forsøgene med okkerudfældning ved af
løbet fra Hvidmosen fortsættes. Vandets jernindhold er aftagende, men med de sæd
vanlige sæsonsvingninger, der skyldes jern
udfældning i kanalen før anlægget. Der er udført forsøg med hydratkalktilsætning med og uden samtidig beluftning. Forsøgene vi
ste, at beluftning ikke havde nogen virkning på hverken rensningsgrad eller udfældnin
gens tidsforløb. I overensstemmelse med teorien skal der ved rensning tilføres 2-4 gange så meget hydratkalk som vandets jernindhold.
Jord som spildevandsrecipient Nedsivning af husspildevand
Der er gennemført undersøgelser ved små nedsivningsanlæg (sivedræn) i sommerhus
områder i Blåvandshuk kommune. Resulta
terne fra denne undersøgelse må tolkes så
ledes, at anvendelse af nedsivningsanlæg i sommerhusområder med grundvandsbevæ
gelse mod havet og bort fra vandforsynings
områder kan anbefales, hvis jordbunden i øvrigt er egnet. Resultaterne af undersøgel
serne er offentliggjort af Miljøstyrelsen i
„Miljø-Projekter" nr. 8 (1978).
En anden undersøgelse foregår i Frede
riks, Karup kommune, hvor spildevand fra ca. 1200 personer afledes til nedsivnings
bassiner. Resultater af forunderøgelserne er
offentliggjort i „Miljø-Projekter“ nr. 2 (1976).
Udspredning af husspildevand
Risikoen for forurening af grundvandet kan reduceres betydeligt ved at udsprede spildevandet på bevoksede arealer i stedet for at udlede det til nedsivningsanlæg. Spil
devandet kan derved fordeles på et større areal, hvorved tilførslen pr. arealenhed re
duceres, og der kan opnås en mere ensartet fordeling af vandet. Desuden er den biolo
giske aktivitet størst i de øverste jordlag, næringssalttilførslen kan tilpasses afgrøder
nes forbrug, vandingseffekten kan udnyttes o. s. v.
Når udspredning af husspildevand hidtil næsten ikke er anvendt her i landet, skyldes det hovedsagelig risikoen for smittespred
ning som følge af spildevandets indhold af parasitæg, bakterier og vira. Metoden bruges dog i en række lande.
I samarbejde med Hygiejnisk Institut, Århus Universitet, har Hedeselskabet udført et litteraturstudium til belysning af mulig
heder og begrænsninger for udspredning af
husspildevand på jord (Miljø-Projekter 6, Udledning af husspildevand på jord, Litte
raturstudium. Miljøstyrelsen 1977).
Spildevandsslam til plantager
Forsøgene er udvidet med en serie, der skal belyse virkningen af stigende slamtil
førsel dels ved vinter- og dels ved sommer
udbringning. På grundlag af de indhøstede erfaringer fra det første forsøg blev der kobbergødsket samtidig med slamtilførsel.
Både slam udbragt i december 1976 og i juni 1977 har haft en positiv virkning på tilvæksten i 1977. Teorien om en induceret kobbermangel ved de først anlagte forsøg må således anses for bekræftet.
Formidling af forsøgsresultater
Foruden den endelige publicering af for
søgsresultater anvendes de indhøstede erfa
ringer løbende i Hedeselskabets rådgivnings
virksomhed og må betragtes som et nød
vendigt led i en hurtig formidling af forsk
ningsresultater til praktisk anvendelse. For
søgsresultaterne er ligeledes basis for fore
dragsvirksomhed.
-
ms: p-
—am-
- - s
jm S:
Hedeselskabets automatiske drængraver lægger forsøgsdræn i GI. Frederiks kog i foråret 1978.
Kulturteknisk afdeling
Aktiviteten har kunnet opretholdes
Af afdelingschef N. Venov.
Måles aktiviteten ved en sammenligning af de kulturtekniske arbejder, der har været under udførelse i 1977 og 1976 fås, at der i 1977 udførtes arbejder til en bekostning på 9,1 mill. kr. mod 10,6 mill. kr. i 1976.
Den store stigning i bekostning for de kul
turtekniske arbejder under forberedelse skyldes de udarbejdede projekter til løsning af indvandsproblemerne i Ribe- og Tønder
marsken.
For området spildevandsanlæg viser tal
lene en mindre nedgang i virksomheden, nemlig 97,3 mill. kr. mod 107,1 mill. kr. i 1976. Det kan skyldes, at en række spilde
vandsplaner nu afventer amtskommunal godkendelse. Aktiviteten er dog opretholdt, bl. a. ved tilgang af særlige miljø- og hydro
logiske arbejdsopgaver.
Bedømt under hensyn til, at regnskabet kun omfatter ni måneder, har det økonomi
ske resultat i perioden 1/4-31/12 1977 været på linie med resultatet i 1976-77.
Afdelingens arbejdsvilkår har i 1977 væ
ret påvirket af forhold, som stort set består uændret fra det foregående år: Tilbagehol
denhed med offentlige bevillinger til an
lægsarbejder, forsigtig investering fra pri
vate og som følge af de lave konjunkturer på anlægsområdet fortsat stor konkurrence inden for den rådgivende ingeniørvirksom
hed. Der kan derfor være tilfredshed med, at tidligere års aktivitetsniveau i hovedsagen har kunnet opretholdes.
Udbygningen af afdelingens EDB-anlæg er fulgt op med udarbejdelse af færdige pro
grammer til løsning af såvel hydrologiske som biokemiske problemer, der ofte fore
kommer, f. eks. med recipientkvalitets
undersøgelser.
Af kulturtekniske sager, der er fuldført i årets løb, kan nævnes reguleringen af Ler- kenfeldt å’s nedre løb og istandsættelse af bl. a. ca. 10 km amtsvandløb i skellet mel
lem Nordjyllands og Viborg amter. Projek- tet blev ved forhandling med fredningsmyn
digheder m. fl. godkendt i en reduceret form og herefter tiltrådt af et stort flertal blandt lodsejerne. I forbindelse med uddybningen er der etableret et udløbsbygværk ved åens udløb i fjorden til imødegåelse af sandaflej-
Oversigt over arbejdsopgaver i 1977. (Tal for 1976 er angivet i parentes)
Antal Interesseret Bekostning
sager areal i ha mill. kr.
Kulturtekniske arbejder
Fuldførte arbejder ... 11 ( 6) 1247 ( 597) 3,1 ( 2,0) Arbejder under udførelse ... 7 ( 8) 40 (6683) 6,0 ( 8,6) Projekter under forberedelse ... 20 (14) 11955 ( 353) 40,7 ( 4,7)
I alt 38 (28) 13242 (7633) 49,8 ( 15,3)
Miljøtekniske anlæg og spildevandsanlæg
Fuldførte arbejder ... 48 (49) 20,4 ( 26.0) Arbejder under udførelse ... 23 (27) 25,9 ( 33,8) Projekter under forberedelse ... . 22 (23) 51,0 ( 47,3)
I alt 93 (99) 97,3 (107,1)
ringer i udmundingen. Anlægsudgifterne har andraget ca. 1,3 mill., og det interesserede areal udgør ca. 315 ha.
I pumpeområdet Vålse vig på Nordfalster er i årets løb den ca. 3 km lange hoved
kanal blevet reguleret, så kanalen nu kan føre en afstrømning fra oplandet på 1 1/sek.
pr. ha i stedet for den langt mindre vand
føringsevne, kanalen havde efter uddybnin
gen omkring 1930. Det er især skadelige sommeroversvømmelser, som herved fore
bygges. Anlægsudgiften var ca. 0,4 mill, kr., det interesserede areal ca. 670 ha.
Af arbejder under udførelse er bl. a.
reguleringen af Storåen gennem Holstebro by. I årets løb er 2. etape fuldført, og afde- delingen bistår fremdeles Holstebro kom
mune med detailprojektering af 3. og sidste etape og står til rådighed ved den forestå
ende afsluttende sagsbehandling ved land
væsenskommissionen.
Ved Pøls rev i Syd-Als kommune er et kystsikringsarbejde under udførelse. Sikrin
gen foretages for beskyttelse af et havdige, der er truet som følge af kystliniens tilbage
rykning. Arbejdet består i, at der udføres stensikring af Pøls rev og langs kysten mel
lem bestående mindre beton-/træhøfder samt opførelse af et stenparallelværk, der skal fungere som bølgebryder på en særlig udsat strækning.
Også i 1977 er der arbejdet med særlige kulturtekniske sager, især vedrørende ind
vandsproblemerne i Ribe- og Tøndermar
sken. Hedeselskabet bistod Ribe amtsråd og lodsejerne i marsken med at belyse, hvorle
des indvandsproblemerne i marsken bedst kunne løses. Projektet blev i november 1977 forelagt lodsejerne, der imidlertid ikke kun
ne samle flertal for projektet, som omfat
tede et interesseret areal på ca. 5500 ha.
Anlægsudgiften var anslået til 31,2 mill, kr., og de bevilgede tilskud fra staten og FEOGA udgjorde tilsammen 20 mill. kr.
I forbindelse med beslutningen om at etablere et fremskudt dige til beskyttelse af Tøndermarsken har afdelingen efter anmod
ning fra Sønderjyllands amtsråd udarbejdet et skitseforslag til etablering af reservoir og sluseanlæg.
Forslaget munder ud i to løsninger, ét med diger og kassegennemløb på begge si
der af Vidåen til overslagsmæssigt 6,5 mill, kr., ét med dige og kassegennemløb på den nordlige side og et lededige på den sydlige side af Vidåen til overslagsmæssigt 5V4 mill. kr.
For Morsø kommune er udarbejdet skitse-
Udløbsledning for renset spildevand fra Glyngøre trækkes ud på dybt vand i Lim
fjorden.
- ■”,å '■
a*
*■“' s*
projekt til nye rensningsanlæg for Nykø- bing-området og forarbejder til en samlet spildevandsplan. For Vinderup kommune er udarbejdet spildevandsplan i fortsættelse af igangværende arbejder i kommunen.
For Ikast, Sallingsund, Sundsøre, Fjends, Kjellerup og Karup kommuner er der ud
arbejdet § 21 spildevandsplaner, der er un
der behandling af de pågældende amtskom
muner, og for kommunerne i Skærbæk, Blå
vandshuk, Ærøskøbing og Bjergsted er ud
arbejdet spildevandsplaner.
På det miljøtekniske område er forsøgene med et okkerfældningsanlæg i Skjernå-dalen afsluttet i foråret. Den udfældede okkerslam blev udsprøjtet på det tilstødende landbrugs
areal.
I Havnstrup brunkulsleje iværksattes be
handling af afløbsvandet fra lejet. Anlægget har været i drift fra juni med jordbrugskalk som fældningsmiddel. Der har været gode, dog tildels svingende resultater, og afdelin
gen bistår fremdeles i en indkøringsperiode med driftskontrol og udførelse af de nød
vendige modifikationer.
I Lejet er udført en omfattende planering af terrænet under afdelingens tilsyn. Efter planeringen er iværksat kultiveringsarbejder omfattende kalkning, pløjning, knivharv
ning, tilførsel af gødningsstoffer samt tilså- ning med rug og græs. Efter foreløbigt over
slag er budgetrammen for de nævnte arbej
der i Havnstrup ca. 3,80 mill. kr.
De ovennævnte miljøprojekter, der er rekvireret af Ringkøbing amtskommune, gennemføres i nært samarbejde med For
søgsvirksomheden, der har udarbejdet for
slag til kultiveringsarbejderne, Laboratoriet, Hydrometriske Undersøgelser samt Plant
ningsafdelingen, der deltager i planlægnin
gen vedrørende den fremtidige træbeplant
ning i brunkulslejet.
For Viborg og Vejle amtskommuner er udført en række undersøgelser af recipien
ter, såvel søer som vandløb. Der gøres i stor udstrækning brug af afdelingens EDB- anlæg ved databehandlingen, som gennem
føres på grundlag af matematiske modeller, af hvilke de fleste er opstillet af afdelingen,
som f. eks. den tidligere recipientskvalitets
undersøgelse i Ribe amt.
For Bjergsted kommune har afdelingen deltaget i forberedende arbejde til en reci
pientundersøgelse af Nekselø bugt.
Arbejdet med projekter i udlandet er videreført. Danagro Adviser A/S, som He
deselskabet er medstifter af, bistår det saudi
arabiske landbrugsministerium med udfø
relse af en generalplan samt regionsplaner for mejeribrugets udvikling.
Målet er, at man skal kunne imødekom
me den fulde efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter. Det er aftalt, at Hedesel
skabet bistår ved at besætte én af de 3 eks
pertstillinger i 3 år, og der er oprettet fast kontor i Riyadh, hvor en agronom fra He
deselskabet fungerer som projektleder.
Hedeselskabet har fortsat bistået Danida med udbydelse af og tilsyn med anlægget af et forsøgsdambrug til opdræt af fiskeyngel i Bangladesh. Denne fiskeyngel skal leveres til de mange fiskedamme, der bliver udtør
ret i den tørre årstid.
Hedeselskabet har med hensyn til irriga
tion og dræning bistået Danida med tilrette
læggelse af et integreret udviklingsprojekt for 3 kommuner i den sydlige del af Bang
ladesh.
I forbindelse med bistand til Danish Turnkey Dairies har en agronom flere gan
ge været i Cameroun for at deltage i ud
arbejdelsen af et forarbejde vedrørende et kvægavls- og mejeriprojekt.
Efter anmodning fra Danida deltog en repræsentant for Hedeselskabet i april-maj 1977 i en Verdensbanksmission til bedøm
melse af mulighederne for at forbedre vand
forsyningen i landdistrikterne i Kenya.
Efter indbydelse fra det algierske land
brugsministerium aflagde repræsentanter fra Hedeselskabet i oktober-november 1977 besøg i Algeriet for at give tilbud på hen
holdsvis en skovplanlægning og et land
brugsprojekt.
*
Hydrometriske Undersøgelser har til ho
vedformål at klarlægge afstrømningsforhol-
«■ / /„tf
snSr
•Bl.
X. 9*
paSll
1
r>
Spildevandsledning fra Flyvestation Karup føres under Karup å til Karup kommunes nye rensningsanlæg.
dene i Danmark ud fra systematiske målin
ger og beregninger af afstrømningsforløbet i naturlige vandløb, men arbejder desuden med en række andre opgaver.
Hydrometriske Undersøgelser har bistået samtlige jyske amtskommuner med drift af stationsnet for vandføringsmålinger. For Århus, Nordjyllands og Ribe amtskommu
ner har H. U. varetaget både markarbejde, bearbejdelse og rapportering. Endvidere er der truffet aftale med Hovedstadsområdet om tilsvarende bistand til Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner.
For Københavns vandforsyning samt Vestsjællands og Storstrøms amtskommuner fortsættes de løbende undersøgelser af vand
føringen i Suså, Lilleå og Torpekanalen ved i alt 7 målestationer. Resultater herfra ind
går bl. a. i den undersøgelse, som Instituttet for strømningsmekanik og vandbygning, Danmarks tekniske Højskole, har udført for miljøstyrelsen, og som er afsluttet i 1977.
For Hovedstadsrådet er der begyndt en undersøgelse af vandbalancen inden for ho
vedstadsregionen. I undersøgelsens første fase, som er i gang, foretages en registre
ring af hydrologiske data, som andre insti
tutioner har tilvejebragt. I anden fase skal de indsamlede data gennemgås og anvendes til foreløbig opstilling af vandbalancer, me
dens der for tredie fase bl. a. er planlagt en analyse af materialet fra de nye målestatio
ner.
Som led i den danske deltagelse i I. P. H.
(International Hydrological Programme) blev et forskningsprojekt i Suså-området sat i gang i 1977. Hydrometriske Undersøgel
ser medvirker i delprojekter vedrørende måling, analyse og matematisk simulering af afstrømningen samt integreret vandplanlæg
ning. I projektet deltager desuden Hedesel
skabets forsøgsvirksomhed, alt i samarbejde med en række videnskabelige og tekniske institutioner, f. eks. Meteorologisk Institut, DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse), VKI (Vandkvalitetsinstituttet), m. fl. Projek
tet som helhed forestås af Dansk Komité for hydrologi.