• Ingen resultater fundet

B DET DANSKE HEDESELSKAB

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "B DET DANSKE HEDESELSKAB"

Copied!
32
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

15. JUNI 1978 - NR. 4

Dl

^AifcwskMJ j*rl

B DET DANSKE HEDESELSKAB

m • .

mkmøs

japiS^K

.'Jfca

•» - ^ •*-»■ _.r. ' ■ -JSBlfi

p

li«1'*

■%.

«art*

>-£

■:*

#■

m MK

M

*:

S

--

■i.*- V

- r

*

m

u •>

3

.A i

i

fej

«#? -s ■&r 5

of-jir Mi

Mti 4b* %5S *

*#:

tf7- >5

tf

7 t7*>

' • - ; '’'sJbtff

m

-#-•,-#m1 >

i*

4/-

•>f

(2)

P V C - D R Æ N R Ø R - altid på lager

kiM

%

Leveres nøgne eller omviklet med filter af fibertex, ko­

kos eller halm.

Føres i alle størrelser fra 50 - 200 mm.

N Y R U P P L A S T R Ø R A / S

4380 Nyrup — Tlf. (03) 60 31 00

DRÆNRØR

6,5 - 8 - 10 - 12 cm m.v.

DS 403 - Styrke - Mål - Form

Dansk Plantage­

forsikringsforening

Det gensidige forsikringsselskab tegner forsikring for genplant­

ningsværdien for nåletræsplan­

tager overalt i Danmark. - Ind­

skud én gang for alle 2 kr. pr.

ha, dog ikke under 5 kr. pr.

forsikring.

Årlig præmie og maksimum­

erstatning:

0,75 kr. pr. ha . . . . 1050 kr.

1,00 kr. pr. ha . . . . 1400 kr.

1.50 kr. pr. ha . . . . 2100 kr.

3,00 kr. pr. ha . . 4200 kr.

4.50 kr. pr. ha .. . 6300 kr.

Vedtægter og indmeldelsesblan­

ketter ved henvendelse til FORENINGENS KONTOR

I VIBORG Telefon (06) 6261 11

Diana

Skovtjære

v. skovrider Tage Hansen tlf. (03) 83 44 96

TEGLMURSTEN

i alle farver og overflader.

LECA MURBLOKKE 11, 15, 19, 23 og 29 cm LECA FUNDAMENTSBLOKKE 29 og 33 cm

DEFTATEGL A /s

Park Alle 15 . 8000 Aarhus C

POROSITRØR

Det moderne drænings­

materiale for vanskelig dræning

Dansk Porosit A/S

Telefon (06) 27 50 00 Mich. Anchersvej 27

8270 Højbjerg Øst for Storebælt:

JYSTRUP

(3)

JOHN ROLSKOV’s PLANTESKOLE I/S

Sønder-Vissing, 8740 Brædstrup. Tlf. (05) 75 40 53

Skovplanter i gode provenienser samt planter til rekreative formål m. v.

Prisliste tilsendes efter ønske.

Skovplantekulturerne

står under Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

øK-j

A , v

»C

V f> /I

Vil De vide mere om Enkamat

- et alsidigt og miljøvenligt materiale i landskabsplejen. Enkamat er en måtte al vejrbestandig nylon, hvor trådene anbragt i l økkeform og sam­

mensvejset i alle berøringspunkter danner en voluminøs tredimentional måtte, som kan fyldes op med jord, sand, grus el I. lign hvor plante­

røddertrænger igennem.

Enkamat har i praksis vist sig velegnet på f.eks. følgende områder:

sikring af vandløb og bredder

Enkamat's vigtigste funktioner:

• Stabilisering af løse og/eller kornede materialer som sand m. v.

• Beskyttelse mod vanderosion og mekaniske beskadi­

gelser

• Gunstige betingelser for en sund udvikling af planter­

ne, fordi overfladen er stabiliseret

• Udlægning der falder godt sammen med naturen

Forarbejdning hele året rundt uafhængigt af vejret

Kan erstatte uæstetiske materialer

Har De et problem - så yder vi GRATIS råd­

givende konsulentvirksomhed.

Ring til os og få yderligere oplysninger og materiale tilsendt.

FRØ-og §AATEKNIK

TLF. 09-2178 08 BOX 37 5700 SVENDBORG

ML

SKOVPLANTER LÆPLANTER

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø planter.

Plantekatalog tilsendes gerne pé forlangende.

MODERNE HAVEREDSKABER DER UGGER GODT I HAANDEN G

S U P E R L E T - / i V Æ G T S S K O V L E N

» Z IN CK L E T «

GØR ARBEJDET LET LET MEN STÆRK SKOVL FAAS OGSAA MED STØVLEBESKYTTER

DEN ER RIGTIG

ff

NR. 202 K

Værkfører efterlyses

Til selvstændigt arbejde på mindre midtjysk nå­

letræssavværk søges en yngre mand/kvinde.

Praktisk eller teoretisk baggrund - initiativ og ordenssans påkrævet.

Skrft. henv.

Tyge W. Kjær, Frausinggaard, 8620 Kjellerup.

Tegn abonnement

Hedeselskabets

Tidsskrift

(4)

P R I N S E N S B R Y G

— ev»

J-r($k yil

SVI cv

^olag"1 ^

A/s LLAnSTSK! FRØHANDEL

TRIFOLIUM - SILO

TAASTRUP (02) 99 00 11 . RANDERS (06) 44 72 11

H E D E S E L S K A B E T S L A B O R A T O R I U M

Hjultorvet . 8800 Viborg . Telefon (06) 62 61 11

V" *'M2 Tis.

Automatisk analyseudstyr i jordprøvelaboratoriet

Autoriseret af LANDBRUGSMINISTERIET til ud­

førelse af samtlige de af ministeriet godkendte jordbundsanalyser.

Autoriseret af STATENS TEKNISKE PRØVENÆVN til at udføre kemiske analyser af drikkevand, spil­

devand, recipientvand og slam.

Godkendt af MILJØMINISTERIET som miljølabo­

ratorium for Viborg amt.

Ansvarlig i henhold til autorisationerne:

Civilingeniør J. Frederiksen.

HANDELSBANKEN

altid med i billedet

Tegn abonnement på Hedeselskabets Tidsskrift

(5)

Nr. 4

15. juni 1978 99. årgang

Hedeselskabets Tidsskrift

I nummer 4:

Kommentar til års­

beretningen Plantningsafdelingen Grundforbedrings­

afdelingen

Forsøgsvirksomheden

500.000 ha har behov for dræning

Kulturteknisk Afdeling Laboratoriet Mergelafdelingen

Kommentarer til Hedeselskabets virksomhed og regnskabsresultater.

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen

Hedeselskabets Tidsskrift udgår 8 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 20 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Signerede artikler i Hedeselskabets Tidsskrift udtrykker ikke nødven­

digvis selskabets syns­

punkter.

Tryk:

Nørhaven Bogtrykkeri a/s, Viborg.

Tidsskrift-redaktion ag annonce-ekspedition:

Hedeselskabet, Postbox 110, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11.

Annoncepris: 1,50 kr./mm

Forsiden:

Hedeselskabet projek­

terede forlægning af Vestre Landkanal i Fiil sø.

Kanalens bundbredde er 10 meter, og 53.000 m3 jord blev fjernet.

Af direktør K. Sandahl Skov.

Hedeselskabets regnskab og beretning for 1977 omfatter kun 9 måneder. Det var oprindeligt planen at ændre regnskabsåret samtidig med staten, der fra 1. januar 1979 lader finansåret følge kalenderåret.

I efteråret 1977 viste det sig imidlertid, at programmering og indkøring af selskabets nye regnskabssystem var så langt frem­

me, at det var muligt at starte op fra 1. januar 1978. Bestyrelsen anbefalede og repræsentantskabet tiltrådte et forslag om, at Hedeselskabets regnskabsår samtidig ændredes til kalender­

året.

*

Efter en omfattende modernisering af Hedeselskabets Træ­

industri i Brande kunne de nye produktionsanlæg, med ad­

skillige måneders forsinkelse, tages i brug i løbet af efteråret 1977. Afsætningen af produktionen, der overvejende består af stakitmateriale og flagstænger, har været tilfredsstillende, og inden årets udgang var der beskæftiget 18 medarbejdere på fabrikken.

På Hedeselskabets repræsentantskabsmøde i 1977 blev der givet meddelelse om, at det var nødvendigt at begynde en ud­

flytning af selskabets kontorer og virksomheder i Viborg til nye og mere rationelle lokaler. Senere vedtog bestyrelsen, at bygning af et nyt laboratorium skulle være første fase i en samlet udflytningsplan. Opførelsen skulle begynde i foråret 1978 og afsluttes i løbet af et år. Viborg kommune tilbød at

(6)

m

m

m '

i

t

Libyens landbrugsminister Abdul Majid Algaoud kom med helikopter og besøgte Hede­

selskabets Centralplanteskole Tvilum Skovgaard.

sælge en smukt beliggende grund på Klo­

stermarken øst for Viborg-søerne.

*

Dansk økonomi var i 1977 præget af stag­

nation. Produktionen viste kun en meget svag stigning, og de alvorlige problemer omkring beskæftigelsen blev forværret. Be­

hovet for at sætte beskæftigelsesarbejder i gang var derfor mere udtalt end i de fore­

gående år, og Hedeselskabet har i betydeligt omfang været inddraget i arbejdet med at iværksætte og forestå arbejder for langtids­

ledige.

Den nedadgående tendens i boligbygge­

riet, der var udtalt i 1976, blev afdæmpet i 1977. Det har været muligt at afsætte hug­

sten af nåletrætømmer til relativt gode pri­

ser, men ved årets slutning opsagde træ­

industrien prisaftalerne, og fra januar 1978 gennemførtes en prisreduktion.

Priserne på andre træeffekter var derimod faldende gennem 1977 og ramte navnlig cel­

lulosetræ til eksport, der måtte notere et prisfald på op mod 25 pct. Det betød, at

produktionen af disse effekter blev tab­

givende.

De sidste års strenge tørkeperioder har været en hård belastning for plantagerne, og arbejdet har i vid udstrækning været kon­

centreret om hugst af tørkeskadet træ samt oprydnings- og kulturarbejder.

Plantningsafdelingens administration af plantager, der tilhører private, selskaber og offentlige myndigheder, blev i 1977 udvidet med 98 ejendomme med et tilliggende på 1350 ha bevokset areal. Antallet af frem­

mede plantager, der detailledes af afdelin­

gen, er dermed oppe på 2230 med et be­

vokset areal på 58.000 ha. Med Hedeselska­

bets egne plantager, der har et bevokset areal på 10.500 ha, administrerer afdelingen 68.000 ha plantage. Endvidere arbejder af­

delingen periodisk i andre plantager med specielle plantningsopgaver.

Hugsten i samtlige plantager, der admi­

nistreres af afdelingen, har i regnskabs­

perioden andraget ca. 200.000 m3 til en

(7)

værdi af 40 mill. kr. I plantagerne har der været beskæftiget 1620 arbejdere svarende til 538 helårsansatte.

Læplantningsarbejdet har omfattet ny­

plantning af 850 km trerækkede hegn.

Afdelingens samlede omsætning i regn­

skabsperioden udgjorde i alt 93,5 mill. kr.

Heraf tegnede de private plantager sig for 36,5 mill. kr. I selskabets egne virksomhe­

der, der administreres af plantningsafdelin­

gen, var omsætningen 33,9 mill. kr. med et driftsresultat på 2,8 mill. kr.

Efter hensættelse af 1,2 mill. kr. til imø­

degåelse af tab udviser afdelingens regnskab et negativt resultat på 1,1 mill. kr.

*

De foregående års tørkeperioder påførte også sandjordslandbruget alvorlige skader.

Nogle egne af Midtjylland blev i 1977 - for fjerde år i træk - ramt af en tørke, der gik hårdt ud over græs- og kornmarkerne.

De vanskelige klimaforhold udløste stor interesse for etablering af markvandings­

anlæg, og også i 1977 modtog Hedeselska­

bet mange anmodninger om projektering af vandingsanlæg.

På afvandingsområdet må der konstateres en bemærkelsesværdig tilbageholdenhed over for investering i nye dræningsanlæg.

Det er så meget mere påfaldende, som det netop i det regnrige forår 1977 blev påvist, at meget store arealer af landets bedste jord ikke er tilstrækkeligt godt afvandet, og der var store vanskeligheder med at få jordbe­

handling og tilsåning gennemført i rette tid.

Til trods for, at der er behov for om­

dræning og nydræning af ca. 500.000 ha kulturjord, viger landmændene tilbage for de nødvendige investeringer.

Et tilskud på 25 pct. efter lov om dræ­

ning og vanding er åbenbart ikke tilstrække­

ligt til, at landbruget kan bære en finansie­

ring af restbeløbet til en rente på op mod 16 pct.

Grundforbedringsafdelingen projekterede og gennemførte 292 vandingsanlæg med en anlægsudgift på ca. 32 mill. kr. Endvidere blev der ført tilsyn med etablering af 373 vandingsanlæg.

i i

MEI11 ^ *» »Tat;

vj.-.

■i-

t-t-

7

Arkæologer „graver“ på Hedeselskabets nye grund i Overlund. På den anden side af Ran- dersvej Asmildkloster Landbrugsskole.

(8)

Der er fuldført 630 dræningssager omfat­

tende 3080 ha og til en udgift på 23 mill. kr.

Afdelingens samlede virksomhed har væ­

ret af samme omfang som i det foregående år. Omsætningen var på 14,6 mill. kr. med et resultat på 1,7 mill. kr.

*

På de kulturtekniske og miljøtekniske anlægsområder har Hedeselskabets arbejde i 1977 ligget på omtrent samme niveau som i de nærmest foregående år. Der er også i 1977 taget adskillige nye opgaver op, spe­

cielt ved vandplanlægning, hydrologiske un­

dersøgelser og recipientundersøgelser.

Forsøgsvirksomheden har foruden et om­

fattende løbende forsknings- og forsøgs­

arbejde påtaget sig en række opgaver for offentlige myndigheder og har efter anmod­

ning fra Miljøstyrelsen gennemført tre større specialundersøgelser.

Kulturteknisk afdeling projekterede lidt flere kulturtekniske anlæg og lidt færre spil­

devandsanlæg end i det foregående år. Der er fuldført 48 spildevandsanlæg for en ud­

gift på ca. 20 mill. kr.

Afdelingen har haft en omsætning på 7,6 mill. kr. med et resultat på 0,8 mill. kr.

Hedeselskabets Laboratorium udførte 116.000 analyser, hvilket er en stigning på ca. 9 pct. i forhold til samme periode i 1976. Omsætningen var 1,6 mill. kr. med et overskud på 36.000 kr.

Hedeselskabets omsætning i regnskabs­

periodens 9 måneder har været 76,2 mill. kr.

Selskabets arbejder er i betydeligt omfang sæsonbestemte. Det er derfor vanskeligt at sammenligne aktiviteten i 9 måneder med et normalt års resultater. Det kan dog med rimelig sikkerhed konstateres, at Hedesel­

skabet også i 1977 havde et godt og aktivt år med en omsætningsfremgang på 15 til 20 pct. og med et regnskabsresultat, efter afskrivning og hensættelser, på 2,2 mill. kr.

Hedeselskabets kvindelige håndboldhold er med i firmaturnering og er efter de tre første kampe med resultaterne 5-2, 11-0 og 4-4 ubesejret.

(9)

Plantningsafdelingen

Hugsten steg med 94 pct. i løbet af 10 år

Af afdelingschef,

skovrider Søren Grosen.

Plantningsafdelingen fører i henhold til skovloven tilsyn med ca. 106.000 ha fred­

skovsplantager og ca. 50.000 ha ikke fred­

skovspligtige småplantninger. Desuden yder afdelingen gratis råd og vejledning samt formidler statstilskud ved oprettelse af fred­

skovsplantager. Mod betaling administrerer afdelingen private og offentlige plantager og tilhørende virksomheder.

I 1977 omfattede administrationen ca.

Tabel l. Det bevoksede areals fordeling til ejerkategorier

ha pct.

Hedeselskabets egne plantager 10.500 15 Private og selskabers plantager 48.660 72

Statens arealer 2.040 3

Amts- og kommuneplantager 6.800 10 I alt: 68.000 100

68.000 ha bevokset areal, hvoraf selskabets egne plantager udgør 10.500 ha. Af tabel 1 fremgår fordelingen til ejerkategorier.

De 68.000 ha er fordelt på 2283 ejen­

domme af meget forskellig størrelse og som følge deraf også varierende administrations­

forhold. Af tabel 2 ses fordelingen til ejen­

domsstørrelser.

Tabel 2. Det bevoksede areals fordeling til størrelsesgrupper

Størrelses- Antal Bevokset

gruppe, ha ejendomme areal, ha

-1000 1 1034

500- 1000 10 6415

250- 500 43 14445

100- 250 101 15807

50- 100 121 8447

25- 50 245 8341

10- 25 581 8593

5- 10 523 3489

1- 5 613 1523

0,1- 1 45 28

2283 68.122

B eskæftigelsesforhold

De senere års stigning i afdelingens aktivi­

teter er fortsat i 1977, og antallet af funk­

tionærer og tjenestemænd er i årets løb udvidet fra 128 til 134. I kalenderåret 1977 var der beskæftiget i alt 1620 arbejdere, svarende til 538 helårsbeskæftigede (å 1860 timer) mod 522 året før. Herudover har afdelingen i årets løb forestået arbejdsledel­

sen ved et betydeligt antal beskæftigelses­

arbejder.

Afdelingen forventer en fortsat stigning i

Det nye regionsudvalg for Læplantning i Ribe amt: Fra venstre: J. J. Jakobsen, Grindsted, Gunnar Rasmussen, Grindsted, Kurt Aggerboe, Home, Søverin Ernstsen, Bramming, Hen­

ning E. Jensen, Varde, C. Philipsen, Guldager, Kaj Petersen, V. Vedsted, og Holger Vester­

ager, Grindsted (formand).

(10)

Hugst, looo m

3oo.

25o

Private plantager

Egne plantager

67/68 69/7o 71/72 73/74 75/76 77

Fig. 1. Hugstudviklingen 1967/68 - 1977 for egne og private plantager. --- angiver 1/1 års hugst.

aktiviteten i de kommende år, bl. a. som følge af 1977-loven om tilskud til arbejder i private plantager under 50 ha og de gen­

nem amter og kommuner afsatte midler til beskæftigelsesarbejder.

Hugst

Den samlede hugst i Hedeselskabets egne plantager og i plantager, som detailledes af selskabet, var i regnskabsårets 3 sidste kvar­

taler 198.900 m3. Som det ses af fig. 1, er denne hugst omsat til helårsbasis en stigning på 11 pct. i forhold til året før. Gennem 10 års perioden 1967-68 til 1977 er den sam­

lede hugst steget med 94 pct.

Af den samlede hugst udgør nåletræ­

hugsten 172.000 m3 eller 86 pct. I fig. 2 er nåletræhugstens sammensætning vist for de to sidste regnskabsår.

Priser og afsætning

I regnskabsperiodens 9 måneder er der gennem Hedeselskabet solgt træeffekter for ca. 40 mill, kr., hvoraf salgsindtægten for egne plantager udgør 9,5 mill. kr. Med et salg på 202.000 m3 svarer det til en salgs­

pris på 197,50 kr. pr. m3 eller en stigning på ca. 4 pct. i forhold til året før. Stignin­

gen i den gennemsnitlige salgspris må ses på baggrund af den procentvise forøgelse af tømmerhugsten, se fig. 2.

Der har i hele perioden været gode afsæt­

ningsmuligheder for nåletrætømmer, kasse­

træ og cellulosetræ, medens vanskelige kon­

kurrenceforhold for spånpladeindustrien har bevirket reducerede leverancer til disse af­

tagere. I regnskabsperioden har der som sidste år gennem Danske Skoves Handels­

kontor været foretaget en betydelig eksport af cellulosetræ, og i alt er der eksporteret 45.000 m3 eller samme mængde som året før, men salgsindtægten er faldet fra 8,7 til 7,2 mill. kr.

Salgspriserne var ved periodens begyn­

delse relativt gode for tømmer, kassetræ og cellulosetræ, men i løbet af sommeren kom der et kraftigt fald i prisen på cellulosetræ.

Det bevirkede, at også prisen på affaldstræ (flis) fra den indenlandske træindustri faldt, og som følge deraf måtte skovene acceptere et prisfald på kassetræ og tømmer, der dog først slog rigtigt igennem mod årets slut­

ning. Således kom der ved prisforhandlin­

gerne i januar 1978 et fald i tømmerpriserne på gennemsnitlig 5 pct. med størst prisfald i de små dimensioner.

Private plantager

76/77 77

Egne plantager

76/77 77

| jAndre effekter

f^\| Cellulosetræ

Hil il

Spånpladetræ

1=1

Kassetræ

Y//\ Tømmer

Fig. 2. Nåletræhugstens sammensætning.

Fredskovsplantager og statens tilskud

Ved udgangen af 1977 udgør det samlede fredskovsdeklarationsareal 105.441 ha, hvil­

ket er en nettotilbagegang på 53 ha i for­

hold til 1976. Det tilplantede areal er på samme tidspunkt vokset med 5 ha til 84.856 ha.

I finansåret 1977 er der tilplantet 8,0 ha med en samlet kulturudgift på 31.318 kr.

eller 3915 kr. pr. ha. Til disse kulturer er der ydet et statstilskud på 6505 kr.

Desuden er 18 ha ældre bjergfyr arealer underplantet med mere produktive træarter.

Her har kulturudgiften været 91.565 kr. el-

(11)

Kombineret læhegn og allé i området vest for Varde.

ler 5031 kr. pr. ha, og staten har ydet et samlet tilskud på 8750 kr. - Endelig er der til kulturvedligeholdelse ydet et tilskud på 17.470 kr.

Som det ses af ovenstående tal, svarer til­

skudsbeløbene langt fra til de i reglerne om­

handlede 50 pct. af kulturudgiften, og der

er derfor rettet henvendelse til landbrugs­

ministeriet for at opnå en forhøjelse af den tilskudsberettigede kulturudgift.

Hedeselskabets læplantningsarbejder Læplantningen i de kollektive læplant- ningslaug har omfattet ca. 850 km 3-rækket

\ \

.

\ \ \ \ \ \ s\ V\

\

i \ \

i 4.

X X , ■ \ <■ X ; C, X v 'V Y - f ,1 . iA 1 j i ft A f m d w

Der produceres mange flagstænger på Hedeselskabets Træindustri i Brande.

(12)

s

m

Ung fynsk arbejdsløs tynder ud i gammelt læhegn ved Lumby strand nord for Odense.

løvtræhegn. Der er anvendt 2,3 mill, plan­

ter, og den samlede omkostning til rydning, jordarbejde, planter, plantning og rensning har i 1977 andraget 8,7 mill. kr.

Det har også i dette år været vanskeligt at fremskaffe plantemateriale i tilstrække­

lige kvaliteter og kvantiteter. Men fra den kommende sæson skulle problemet være løst, så det vil blive muligt at plante ca.

1000 km 3-rækkede løvtræhegn pr. år.

Læplantningsloven, der trådte i kraft i 1976, har skabt økonomisk mulighed for den store udvidelse af læplantningsaktivite­

ten, som finder sted i disse år. Statstilskud­

det på 5 mill. kr. pr. år er ikke pristalsregu­

leret, og da FEOGA-midlerne falder væk i 1980, må man desværre forvente en nedgang i aktiviteten, hvis det ikke lykkes at få til­

skudsmulighederne ajourført.

De sidste 3 års meget tørre somre har ødelagt så mange gamle nåletræhegn, at det ikke med det nuværende aktivitetsniveau er muligt at følge med. Det betyder, at vente­

tiden for lodsejere i visse egne af landet er op til 6-7 år. I samarbejde med de nystif­

tede regionsudvalg og Fællesudvalget for Læplantning udfoldes der store bestræbelser på at rette disse forhold, så læplantnings­

konsulenterne bliver ansat, hvor behovet er størst. Det har medført, at en del stillinger er blevet flyttet fra den nordlige til den vestlige del af Jylland.

Brunkulslejernes tilplantning

Der foreligger nu en færdigudarbejdet til­

plantningsplan for det godt 200 ha store Haunstrupleje. I løbet af 1978 foretages der planering, kalkning, gødskning og såning, som er et led i bekæmpelsen af okkerfor­

ureningen. Selve tilplantningen vil strække sig over 7 år. Forsøgsplantninger og plant­

ning på 1/2 ha ubehandlet jord blev udført i 1977, og yderligere 10 ha færdigplantes i 1978.

Hedeselskabets Træindustri i Brande Det omfattende byggeri ved Hedeselska­

bets virksomhed i Brande blev afsluttet i 1977, og herefter fulgte indkøringen af det nye anlæg, der i løbet af vinteren nåede den planlagte kapacitet.

Det viste sig under indkøringen nødven­

digt at introducere et nyt råtræeffekt med længden 4*/2 m. Indarbejdelsen af dette effekt hos leverandørerne tog nogen tid og medførte driftsmæssige forstyrrelser.

Et regnskabsmæssigt underskud skal ses på baggrund af store afskrivninger på den nye fabrik, der først sidst på året opnåede til­

fredsstillende drift.

Skovfrøvirksomheden

Arbejdet med skovfrø i 1977 var præget af svigtende frøsætning i danske skove. Der blev i beskedent omfang indsamlet frø af enkelte træarter, men resultatet var som oftest skuffende, både hvad angår frø­

udbyttets størrelse og kvalitet.

I udlandet har høsten i flere vigtige im­

portområder været tilsvarende dårlig, dog

(13)

med enkelte undtagelser som f. eks. ædel­

gran fra Rumænien og nordmannsgran fra Tyrkiet, medens det ikke har været muligt at importere nordmannsgran af de gode rus­

siske provenienser.

Takket være gode lagre har frøforsyningen for praktisk taget alle nåletræers vedkom­

mende kunnet dække den normale efter­

spørgsel. Derimod har det desværre kun i meget begrænset omfang været muligt at fremskaffe frø af bøg og egearterne.

For en række vigtige træarter er frøbe­

holdningerne nu meget små, og den kom­

mende sæsons høstmuligheder imødeses der­

for med stor interesse.

Skovtræforædlingen

Planerne udarbejdet af Dansk Olie- og Naturgas A/S om eventuel placering af et stort underjordisk lager af naturgas i plan­

tagen C. E. Flensborg har medført betyde­

lige problemer for arbejdet med skovtræ­

forædlingen, idet det er vanskeligt for øje­

blikket at planlægge nye forsøgsanlæg i plantagen.

I årets løb er opført et stiklingevæksthus i plantagen, hvor det første hold stiklinger placeredes i april 1978. Stiklingeteknikkens anvendelse til praktisk plantefremstilling indebærer mange interessante muligheder for skovtræforædlingen, og bl. a. anvendelse af kontrollerede krydsninger i klonsamlin­

gerne kan give et antal eliteplanter, som ved stiklingeteknikken hurtigt vil kunne opfor­

meres.

Arbejdet i 1977 var præget af den mang­

lende blomstring og af en almen dårlig vækst som følge af de senere års tørke.

Planteskolerne

Planteskolerne har haft en tilfredsstillen­

de vækstsæson uden væsentlig planteafgang på grund af klimaskader. Efterspørgslen ef­

ter planter har været stigende såvel til læ­

plantning som til de plantningsarbejder, der er blevet iværksat som led i en afhjælpning af den nuværende arbejdsløshed.

Planteskolerne har stort set kunnet dæk­

ke Fledeselskabets interne behov bl. a. for de traditionelle lætræarter: eg, elm og røn,

** m* 1 i f*

*4

1*

*

Hedeselskabet planlagde tilplantningen ved Taars færgehavn for Storstrømsamtets vej­

væsen. Der medgik 15.200 planter, og de hyppigste er 3000 eg, 1800 sandtorn og 1300 Rosa virginiana. Resten fordeler sig på 18 forskellige arter.

(14)

^ 5^;

■N

ss

\ ft

pt*ss

-

Æb,

Juletræer til Island læsses i container, som udskibes fra Århus havn.

medens der har været mangel på tjørn.

Et nedsat planteskoleudvalg har foretaget en analyse af det fremtidige plantebehov og behov for arealer og bygninger, produk­

tionstilrettelæggelse og muligheder for ra­

tionaliseringer.

Det samlede plantesalg androg ca. 13 mill, planter.

Plantagereguleringen

I 1977 havde plantagereguleringen en om­

fattende aktivitet på mange felter. Drifts­

planarbejder er udført på 10.200 ha, hvoraf ca. 6000 ha er nyplanlægning, og hermed omfatter det planlagte skovbrugsområde i alt 80.300 ha.

I det forløbne år er der udført et stort arbejde vedrørende en produktionsundersø­

gelse i rødgran i hedeskovbruget, og ind­

samling af markdata er stort set afsluttet.

Der er udført intensive prøveflademålinger på i alt 169 lokaliteter, hvor der foruden måling af de normale bevoksningsdata er målt i alt 1014 prøvetræer. En del primære beregninger er udført, og samtlige data blev i marts 1978 indtastet på lager på RECAU (det regionale EDB-center ved Århus uni­

versitet), hvorefter der er gjort klar til den egentlige databehandling af det meget om­

fattende materiale.

Med henblik på at etablere en form for løbende prøvefladeiagttagelser inden for ho­

vedtræarterne er der i løbet af 1977, i sam­

råd med plantagedistrikterne, udvalgt i alt 560 repræsentative observationsbevoksnin­

ger, hvor samtlige udbytter via lønregnska­

bet registreres med start 1. januar 1978 sam­

tidig med overgang til Hedeselskabets nye EDB-regnskab.

Sammen med resultaterne fra den nævn­

te produktionsundersøgelse er der med dis­

se observationsenheder skabt et effektivt sy­

stem til en løbende ajourføring vedrørende væsentlige dele af det tekniske grundlag inden for hedeskovbruget.

Museum og lysbilleder

1 1977 havde Hedeselskabets museum 1852 besøgende, hvoraf mange var skolesøgende unge. Besøget indledes med et lysbilledfore- drag om Hedeselskabets nutidige virksom­

hed, og de fleste gæster røber ukendskab til og forbavses over de mange og vidt for- skillige aktiviteter, selskabet udfører i da­

gens Danmark.

Der var udenlandske gæster fra de fleste europæiske lande og desuden fra Pakistan, Canada, New Zealand og Japan.

Som et supplement ved de mange møder, Hedeselskabets læplantningskonsulenter del­

tager i i forbindelse med den kollektive læ­

plantning, er der fremstillet en ny farvelys- billedserie, som skildrer selskabets plant­

ningsvirksomhed.

(15)

Del våde forår var med til at bekræfte, at 500.000 ha af den danske kulturjord trænger til om- eller nydræning.

Grundforbedringsafdelingen

Vandingsmaskiner øger interessen for markvanding

Af afdelingschef N. Venov.

Efter at en ny grundforbedringslov trådte i kraft i 1975, blev der frem til foråret 1977 bevilget og brugt 40 mill. kr. til drænings- og markvandingsanlæg, men foruden lå hos Statens Jordlovsudvalg et stort antal ansøg­

ninger om tilskud.

Fra april 1977 blev der stillet yderligere 10 mill. kr. til rådighed, så en betydelig del af de projekterede anlæg kunne gennemfø­

res. Senere i 1977 vedtog Folketinget, at der over en følgende fireårig periode årligt skul­

le stilles 30 mill. kr. til rådighed for grund­

forbedring. Hermed sikres en mere jævn arbejdsgang i projektering og udførelse af dræn- og vandingsanlæg, hvorefter land­

manden ikke længere risikerer, at tilskuds­

midlerne pludselig er opbrugt, når han

„står for tur", en situation, som adskillige landmænd har befundet sig i.

Selv om oversigten kun omfatter de sidste 9 måneder af 1977, kan det ses, at der her

Virksomheden fra 114-31112 1977. (I parentes er tallene for 1976-77).

Antal

sager Interesseret areal i ha

Bekostning mill. kr.

Fuldførte sager...

Sager under projektering ...

Projekter under forberedelse ...

1543 (1962) 740 ( 461) 1442 (2107)

11123 (12214) 6269 ( 4825) 8981 (13397)

62,7 ( 71,8) 50.9 ( 27,8) 64.9 ( 82,3)

I alt 3725 (4530) 26373 (30436) 178,4 (181,9)

(16)

har været en stigning i afdelingens arbejds­

opgaver. Antallet af fuldførte sager svarer ret nøje til forrige års, medens antallet af arbejder, som er under udførelse, er betyde­

ligt større. Det skyldes, at der i de tre første måneder i året - som ikke er med i over­

sigten - normalt færdiggøres mange anlæg, inden landmændene begynder forårsarbejdet i marken.

Efter de to meget tørre somre i 1975 og 76 kunne det forventes, at antallet af dræ­

ningsprojekter ville stige i 1977, da nedbø­

ren gennemgående var mere normal. Når det ikke blev tilfældet, skyldes det sikkert, at begrænsningen af tilskudsmidler først på året virkede dæmpende på at sætte dræ­

ningsarbejder i gang. Selv med 25 pct. i til­

skud er det forbundet med store udgifter at udføre en grundforbedring. Den gennem­

snitlige pris for dræning af 1 ha, udført med Hedeselskabets bistand, var i 1977 7680 kr., en stigning på ca. 7 pct. i forhold til året før.

Antallet af henlagte sager - 162 mod 406 året før - er formindsket og sikkert et udtryk for, at rekvirenten ikke så ofte som tidligere lægger projektet i skuffen venten­

de på bedre tider.

Anmodning om udarbejdelse af grundfor­

bedringsprojekter kommer ofte fra nyetable­

rede landmænd, som sidder med store ud­

gifter til forrentning og afdrag. For at kun­

ne svare store forpligtelser er de klar over, at produktionsgrundlaget skal være i orden, og investerer derfor i grundforbedring, hvis f. eks. gamle drænsystemer trænger til for­

nyelse.

For år tilbage vakte tørre somre interesse for vandingsanlæg. Men den aftog brat, når sommernedbøren igen blev normal. Efter tørken i 1975 og 1976 viste der sig også stor interesse for at få etableret kunstig vanding, men til forskel fra tidligere år har interessen holdt sig. Hedeselskabet gennemførte i de 9 måneder i 1977 292 vandingssager og var tilsynsførende ved yderligere 373 anlæg.

Med en gennemsnitsstørrelse på 26 ha pr.

anlæg svarer det til et vandet areal på i alt 17.000 ha.

En af årsagerne til den vedvarende inter­

esse for kunstig vanding er formentlig mu­

ligheden for at benytte de mindre arbejds­

krævende vandingsmaskiner. Regelmæssig flytning af et sprinklersystem sommeren igennem er en stor arbejdsbelastning, som reduceres ved køb af vandingsmaskine.

*

I lighed med tidligere år har afdelingens medarbejdere varetaget en lang række ar­

bejdsopgaver ud over de rent grundforbed­

ringsmæssige. Vejlekontoret har i flere år haft et samarbejde med Jysk Motorvejskon­

tor i forbindelse med anlæg af motorveje i Jylland og på Fyn ved at give konsultativ vejledning vedrørende afvandingsspørgsmål og ved at forestå den vandløbsretslige be­

handling, udarbejde projekter for etablering af drænsystemer, regnvands- og forsinkel­

sesbassiner samt for regulering af private og offentlige vandløb, som berøres af motor­

vejsanlæggene.

Samarbejdet med en række kommuner er fortsat og omfatter især administration af de kommunale vandløb. Men også andre opgaver overlades i stigende omfang til Hedeselskabet, hvis medarbejdere projekte­

rer og er tilsynsførende ved anlæg af bold­

baner, dræning i sommerhusområder, re­

tablering af mølledamme og mindre søer. I forbindelse med anlæg af nye eller udvi­

delse af gamle kommuneveje anmoder flere kommuner Hedeselskabet om at varetage de afvandingsmæssige interesser ved vejarbej­

dets udførelse.

Mulighederne for udførelse af grundfor­

bedringsarbejder i 1977 måtte betegnes som gode. Det var muligt at få de nødvendige teglrør til dræning og plastrør til vandings­

anlæg. Problemet fra foregående år, hvor det var vanskeligt at få kvalificeret arbejds­

kraft til at udføre boringer til vandings­

anlæggene, synes nu overstået. Derimod har der enkelte steder været mangel på entrepre-

(17)

m

43?

K

- ' as ;••

t f

.■■-v fesaV* fir- '- .# <iA

Vfc s-f*

s M

& *■■

Hi

Tilgroet mølledam ved Lindet vest for Frederikshavn i 1974 foran retablering efter Hede­

selskabets anvisning. Herunder dammen med vandspejl, efter at 20.000 m3 muld var f jernet.

nører, hvorfor vandings- og dræningsanlæg ikke blev nedlagt, før forårssåningen be­

gyndte.

Den dræntekniske virksomhed har haft beskæftigelse med dræning og vandløbs­

oprensning svarende til det foregående års.

Især har der været en kraftig stigning i an­

tallet af anmodninger om rensning af dræn, hvoraf der blev renset 374 km mod 230 km året før.

&

A

m

m

. -si*

(18)

PVC-

markvandingsrør - DS/R 2138

DS/R 2138 er den nye danske standard for PVC-trykrør til markvanding. Rør efter denne standard fremstilles til 8, 10 og 12,5 bar drifttryk. I forhold til den tidligere gæl­

dende standard, DS 972, tillades der større materialspændinger i de nye rør, nemlig 12,5 N/mm2 mod tidligere 10 N/mm2. I brugervejledningen til de nye rør fremgår det, at vandhastighederne i rørene ikke må overstige 1 m/sek., uden at man påviser, at det er forsvarligt. Ved beregninger må man eftervise, at vandslag ikke i værste tilfælde kan give anledning til trækspændinger større end 17,5 N/mm2.

I martsnummeret af Hedeselskabets tids-

Nomogrammet kan kun benyttes inden for de områder, som kurverne angiver.

Hastighed m/sek

skrift er redegjort for de principper, som kan benyttes ved sådanne beregninger. I fig.

1 er vist resultaterne af beregninger, som er udført ved hjælp af EDB. Diagrammet vi­

ser, hvilken maksimal hastighed man kan til­

lade for en given rørtype og fastlagt statisk drifttryk.

Som eksempel kan angives, at hvis man har et rør fremstillet til 8 bar drifttryk og opererer med et statisk drifttryk på kun 6 bar, kan man tillade en vandhastighed i rø­

ret på op til ca. 1,75 m/sek.

Hedeselskabets bibliotek havde i år et sær­

lig stort udlån, da de studerende på HF- kurser blandt deres opgaver også kunne vælge at skrive en afhandling om Hedesel­

skabet.

Med 112 år bag sig har Hedeselskabet en optegnet historisk ballast, som virkede over­

vældende på de studerende, og deres pro­

blem var derfor ikke stofmangel, men at vælge og kombinere og få en „historie" ud af historien.

Eksamensopgave gav biblioteks-travlhed

Statisk tryk Bar '

10 14

F Tilladelig trækspænding 12.5 N/mm^. Under kortvari­

ge belastningsforøgelser tillades trækspændinger op tit 175 N/mm/

Hedeselskabets virke på farvelysbilleder

Hedeselskabets store lysbilledserie, der sta­

dig fornyes i takt med selskabets virkom- hed, blev i 1977 vist på 4 landbrugsskoler, 1 ungdomsskole, 1 LOF-kursus, på et skov­

teknikerkursus og for medlemmer af en maskinstationsforening. Desuden for 200 pensionister på omsorgscentret i Viborg, hvor lysbillederne var et velvalgt supple­

ment til en udstilling, der opstod af, at del­

tagerne havde taget gamle ting og billeder med, som viste den tilknytning, de engang havde haft til livet på heden. I alt blev lys­

billederne vist for 685 personer.

(19)

Forsøgsvirksomheden

Kan genbrug også omfatte spildevand?

Af forsøgschef S. Elsnab Olesen.

Forsøgsvirksomheden udfører forsøg og un­

dersøgelser vedrørende dræningsmetoder og -materialer, forbedring og bevaring af jor­

dens dyrkningsværdi, jordbrugets påvirkning af vandkvalitet m. v. i vandløb samt anven­

delse af jord som recipient for spildevand og slam. Finansiering af forskningen sker ved tilskud fra Landbrugsministeriet, bevil­

linger fra forskningsråd, kontraktforskning og Hedeselskabets egne midler. Alle forsk­

ningsresultater offentliggøres uanset finan­

sieringsform.

Dræning

G rave fri dræning

De løbende forsøg med gravefri dræning viser, at metoden kan anvendes på stabile jordtyper med god jordstruktur, og at dræn­

virkningen ved udførelse på udtørret jord er på højde med virkningen af traditionelle anlægsmetoder, jvf. Hedeselskabets Tids­

skrift nr. 2 (1977). På lavbundsjord med dårlig jordstruktur og lille hydraulisk led­

ningsevne i drændybde kan gravefri dræning ikke anbefales.

Der er i foråret anlagt et nyt drænings­

forsøg på sandholdig klægjord i Tønder­

marsken, hvor der er anvendt henholdsvis gravefri- og kædegravningsmaskine, samt forskellige rør- og pakningsmaterialer. Ved kontrol af ledningerne er der for den grave­

fri metode konstateret betydelige afvigelser mellem projekteret og udført fald og dræn­

dybde. Det må generelt fremhæves, at kva­

liteten af gravefri dræning afhænger af jordtype, maskintype og dybderegulerings­

metode, samt mandskabets påpasselighed.

Dræningsmaterialer

Anvendelse af filter- og pakningsmate­

rialer har til formål at hindre indslemning af silt- eller finsand i røret, at lette vandets strømning omkring og ind i røret, samt at beskytte røret mod stød under nedlægning eller fordele jordtrykket efter nedlægning.

På stabil jord i god struktur er det nor­

malt ikke nødvendigt at pakke rørene. Der­

imod kan anvendelse af et voluminøst pak­

ningsmateriale anbefales på ustabil jord med lille hydraulisk ledningsevne, ligesom an­

vendelse af et filtermateriale kan være ab­

solut nødvendigt på silt- og finsandjord.

Jordens dyrkningsværdi Vandkapacitet

Jordens vandholdende evne, vandkapaci­

teten, har stor betydning for dyrkningsvær­

dien. Ved lille vandkapacitet kan en stor og stabil planteproduktion kun opnås ved van­

ding. For at vurdere vandingsbehovet i rela­

tion til jordtypen udføres for tiden en større undersøgelse over danske jorders vandkapa­

citet. Der er udtaget jordprøver i forskellige dybder på ca. 250 lokaliteter, hovedsageligt på sandjord.

Projektet forestås af Sekretariatet for Jordbundsklassificering, Vejle, i samarbejde med Hydroteknisk Laboratorium, Plante­

avlslaboratoriet og Hedeselskabet. Forsøgs­

virksomheden tager sig af jordprøveudtag­

ning og laboratoriebestemmelse af vand­

kapaciteten.

Vinderosion

I fortsættelse af tidligere undersøgelser af vinderosionens indflydelse på jordens dyrk­

ningsværdi, er der i samarbejde med Lands­

kontoret for Planteavl gennemført under­

søgelse af et areal ved Hover nordøst for Ringkøbing. Resultater fra denne og tidli­

gere undersøgelser er publiceret i „Plante­

avlsarbejdet i Landbo- og Husmandsforenin­

gerne 1977“, side 175-180.

(20)

Løsning af komprimeret jord

På et stærkt komprimeret lerjordsareal på Fyn blev der i forbindelse med nydræ­

ning i 1975 anlagt et forsøg med forskellige metoder og redskaber til løsning og struk­

turforbedring af jorden. Før behandling var udbyttet meget ringe. Første års udbytte ef­

ter behandlingen var ca. 38 hkg hvede. I 1977 var udbyttet knap 60 hkg hvede pr. ha.

Alle behandlinger har givet positive udslag men med ringe udbytteforskel for de for­

skellige behandlinger. Forsøget er nærmere omtalt i „Ugeskrift for agronomer, horto­

nomer, forstkandidater og licentiater"

(1977) 122: 504-506.

Et nyt forsøg med løsning af komprime­

ret lerjord ligeledes beliggende på Fyn er under etablering. Også her har komprime­

ring af jorden medført et lavt udbytte­

niveau.

Brunkulslejer.

I forbindelse med retablering af arealerne i Flaunstrup brunkulsleje er der startet et kombineret kalknings-, gødnings- og dybde­

behandlingsforsøg. Erfaringerne fra løbende forsøg i Søby brunkulsleje og ved Barde blev benyttet ved detailplanlægningen af det pågående større kultiveringsarbejde i om­

rådet, hvori Forsøgsvirksomheden deltager.

Første etape på ca. 30 ha blev udført i efteråret, tilsyneladende med godt resultat.

Vandløb

Vandindtag, næringssalte og grøde

Undersøgelser over grødevækst og næ­

ringssalte er fortsat. Der er stor interesse for at få fastlagt, om der er sammenhæng mellem næringssaltbelastning og grødevækst, og om det ved regulering af næringssalt­

tilførsel er muligt at nedsætte grødevæksten i vandløbene og derved bl. a. nedsætte ved­

ligeholdelsesudgifterne. En generel oversigt over næringssaltudvaskning fra jordbrugs­

arealer er offentliggjort i Nordforsk Publi­

kation nr. 2 (1977): 165-181.

Undersøgelser over virkningen af vand­

indvinding til markvanding på vandløbenes biologiske forhold er iværksat, idet specielt iltforholdene undersøges.

Susåprojektet

I forbindelse med den øgede vandindvin­

ding, bl. a. til Københavns vandforsyning, har Dansk Komite for Hydrologi iværksat en større undersøgelse af de hydrologiske og økologiske konsekvenser af øget vand­

indvinding i Suså-området dvs. området Ringsted-Slagelse-Næstved. Man forventer indvundet ca. 21 mill, m3 vand årligt.

Forsøgsvirksomheden udfører undersøgel­

ser over drænvandsafstrømning og dræn­

vandets kvalitet på 3 udvalgte lokaliteter.

Formålet er at få et kvantitativt mål for drænvandsmængderne i relation til fordamp­

ning og grundvandsdannelse, samt at ud­

arbejde en matematisk model for dræn­

vandsafstrømning og nitratudvaskning.

Rensning af jernholdigt vandløbsvand Forsøgene med okkerudfældning ved af­

løbet fra Hvidmosen fortsættes. Vandets jernindhold er aftagende, men med de sæd­

vanlige sæsonsvingninger, der skyldes jern­

udfældning i kanalen før anlægget. Der er udført forsøg med hydratkalktilsætning med og uden samtidig beluftning. Forsøgene vi­

ste, at beluftning ikke havde nogen virkning på hverken rensningsgrad eller udfældnin­

gens tidsforløb. I overensstemmelse med teorien skal der ved rensning tilføres 2-4 gange så meget hydratkalk som vandets jernindhold.

Jord som spildevandsrecipient Nedsivning af husspildevand

Der er gennemført undersøgelser ved små nedsivningsanlæg (sivedræn) i sommerhus­

områder i Blåvandshuk kommune. Resulta­

terne fra denne undersøgelse må tolkes så­

ledes, at anvendelse af nedsivningsanlæg i sommerhusområder med grundvandsbevæ­

gelse mod havet og bort fra vandforsynings­

områder kan anbefales, hvis jordbunden i øvrigt er egnet. Resultaterne af undersøgel­

serne er offentliggjort af Miljøstyrelsen i

„Miljø-Projekter" nr. 8 (1978).

En anden undersøgelse foregår i Frede­

riks, Karup kommune, hvor spildevand fra ca. 1200 personer afledes til nedsivnings­

bassiner. Resultater af forunderøgelserne er

(21)

offentliggjort i „Miljø-Projekter“ nr. 2 (1976).

Udspredning af husspildevand

Risikoen for forurening af grundvandet kan reduceres betydeligt ved at udsprede spildevandet på bevoksede arealer i stedet for at udlede det til nedsivningsanlæg. Spil­

devandet kan derved fordeles på et større areal, hvorved tilførslen pr. arealenhed re­

duceres, og der kan opnås en mere ensartet fordeling af vandet. Desuden er den biolo­

giske aktivitet størst i de øverste jordlag, næringssalttilførslen kan tilpasses afgrøder­

nes forbrug, vandingseffekten kan udnyttes o. s. v.

Når udspredning af husspildevand hidtil næsten ikke er anvendt her i landet, skyldes det hovedsagelig risikoen for smittespred­

ning som følge af spildevandets indhold af parasitæg, bakterier og vira. Metoden bruges dog i en række lande.

I samarbejde med Hygiejnisk Institut, Århus Universitet, har Hedeselskabet udført et litteraturstudium til belysning af mulig­

heder og begrænsninger for udspredning af

husspildevand på jord (Miljø-Projekter 6, Udledning af husspildevand på jord, Litte­

raturstudium. Miljøstyrelsen 1977).

Spildevandsslam til plantager

Forsøgene er udvidet med en serie, der skal belyse virkningen af stigende slamtil­

førsel dels ved vinter- og dels ved sommer­

udbringning. På grundlag af de indhøstede erfaringer fra det første forsøg blev der kobbergødsket samtidig med slamtilførsel.

Både slam udbragt i december 1976 og i juni 1977 har haft en positiv virkning på tilvæksten i 1977. Teorien om en induceret kobbermangel ved de først anlagte forsøg må således anses for bekræftet.

Formidling af forsøgsresultater

Foruden den endelige publicering af for­

søgsresultater anvendes de indhøstede erfa­

ringer løbende i Hedeselskabets rådgivnings­

virksomhed og må betragtes som et nød­

vendigt led i en hurtig formidling af forsk­

ningsresultater til praktisk anvendelse. For­

søgsresultaterne er ligeledes basis for fore­

dragsvirksomhed.

-

ms: p-

—am-

- - s

jm S:

Hedeselskabets automatiske drængraver lægger forsøgsdræn i GI. Frederiks kog i foråret 1978.

(22)

Kulturteknisk afdeling

Aktiviteten har kunnet opretholdes

Af afdelingschef N. Venov.

Måles aktiviteten ved en sammenligning af de kulturtekniske arbejder, der har været under udførelse i 1977 og 1976 fås, at der i 1977 udførtes arbejder til en bekostning på 9,1 mill. kr. mod 10,6 mill. kr. i 1976.

Den store stigning i bekostning for de kul­

turtekniske arbejder under forberedelse skyldes de udarbejdede projekter til løsning af indvandsproblemerne i Ribe- og Tønder­

marsken.

For området spildevandsanlæg viser tal­

lene en mindre nedgang i virksomheden, nemlig 97,3 mill. kr. mod 107,1 mill. kr. i 1976. Det kan skyldes, at en række spilde­

vandsplaner nu afventer amtskommunal godkendelse. Aktiviteten er dog opretholdt, bl. a. ved tilgang af særlige miljø- og hydro­

logiske arbejdsopgaver.

Bedømt under hensyn til, at regnskabet kun omfatter ni måneder, har det økonomi­

ske resultat i perioden 1/4-31/12 1977 været på linie med resultatet i 1976-77.

Afdelingens arbejdsvilkår har i 1977 væ­

ret påvirket af forhold, som stort set består uændret fra det foregående år: Tilbagehol­

denhed med offentlige bevillinger til an­

lægsarbejder, forsigtig investering fra pri­

vate og som følge af de lave konjunkturer på anlægsområdet fortsat stor konkurrence inden for den rådgivende ingeniørvirksom­

hed. Der kan derfor være tilfredshed med, at tidligere års aktivitetsniveau i hovedsagen har kunnet opretholdes.

Udbygningen af afdelingens EDB-anlæg er fulgt op med udarbejdelse af færdige pro­

grammer til løsning af såvel hydrologiske som biokemiske problemer, der ofte fore­

kommer, f. eks. med recipientkvalitets­

undersøgelser.

Af kulturtekniske sager, der er fuldført i årets løb, kan nævnes reguleringen af Ler- kenfeldt å’s nedre løb og istandsættelse af bl. a. ca. 10 km amtsvandløb i skellet mel­

lem Nordjyllands og Viborg amter. Projek- tet blev ved forhandling med fredningsmyn­

digheder m. fl. godkendt i en reduceret form og herefter tiltrådt af et stort flertal blandt lodsejerne. I forbindelse med uddybningen er der etableret et udløbsbygværk ved åens udløb i fjorden til imødegåelse af sandaflej-

Oversigt over arbejdsopgaver i 1977. (Tal for 1976 er angivet i parentes)

Antal Interesseret Bekostning

sager areal i ha mill. kr.

Kulturtekniske arbejder

Fuldførte arbejder ... 11 ( 6) 1247 ( 597) 3,1 ( 2,0) Arbejder under udførelse ... 7 ( 8) 40 (6683) 6,0 ( 8,6) Projekter under forberedelse ... 20 (14) 11955 ( 353) 40,7 ( 4,7)

I alt 38 (28) 13242 (7633) 49,8 ( 15,3)

Miljøtekniske anlæg og spildevandsanlæg

Fuldførte arbejder ... 48 (49) 20,4 ( 26.0) Arbejder under udførelse ... 23 (27) 25,9 ( 33,8) Projekter under forberedelse ... . 22 (23) 51,0 ( 47,3)

I alt 93 (99) 97,3 (107,1)

(23)

ringer i udmundingen. Anlægsudgifterne har andraget ca. 1,3 mill., og det interesserede areal udgør ca. 315 ha.

I pumpeområdet Vålse vig på Nordfalster er i årets løb den ca. 3 km lange hoved­

kanal blevet reguleret, så kanalen nu kan føre en afstrømning fra oplandet på 1 1/sek.

pr. ha i stedet for den langt mindre vand­

føringsevne, kanalen havde efter uddybnin­

gen omkring 1930. Det er især skadelige sommeroversvømmelser, som herved fore­

bygges. Anlægsudgiften var ca. 0,4 mill, kr., det interesserede areal ca. 670 ha.

Af arbejder under udførelse er bl. a.

reguleringen af Storåen gennem Holstebro by. I årets løb er 2. etape fuldført, og afde- delingen bistår fremdeles Holstebro kom­

mune med detailprojektering af 3. og sidste etape og står til rådighed ved den forestå­

ende afsluttende sagsbehandling ved land­

væsenskommissionen.

Ved Pøls rev i Syd-Als kommune er et kystsikringsarbejde under udførelse. Sikrin­

gen foretages for beskyttelse af et havdige, der er truet som følge af kystliniens tilbage­

rykning. Arbejdet består i, at der udføres stensikring af Pøls rev og langs kysten mel­

lem bestående mindre beton-/træhøfder samt opførelse af et stenparallelværk, der skal fungere som bølgebryder på en særlig udsat strækning.

Også i 1977 er der arbejdet med særlige kulturtekniske sager, især vedrørende ind­

vandsproblemerne i Ribe- og Tøndermar­

sken. Hedeselskabet bistod Ribe amtsråd og lodsejerne i marsken med at belyse, hvorle­

des indvandsproblemerne i marsken bedst kunne løses. Projektet blev i november 1977 forelagt lodsejerne, der imidlertid ikke kun­

ne samle flertal for projektet, som omfat­

tede et interesseret areal på ca. 5500 ha.

Anlægsudgiften var anslået til 31,2 mill, kr., og de bevilgede tilskud fra staten og FEOGA udgjorde tilsammen 20 mill. kr.

I forbindelse med beslutningen om at etablere et fremskudt dige til beskyttelse af Tøndermarsken har afdelingen efter anmod­

ning fra Sønderjyllands amtsråd udarbejdet et skitseforslag til etablering af reservoir og sluseanlæg.

Forslaget munder ud i to løsninger, ét med diger og kassegennemløb på begge si­

der af Vidåen til overslagsmæssigt 6,5 mill, kr., ét med dige og kassegennemløb på den nordlige side og et lededige på den sydlige side af Vidåen til overslagsmæssigt 5V4 mill. kr.

For Morsø kommune er udarbejdet skitse-

Udløbsledning for renset spildevand fra Glyngøre trækkes ud på dybt vand i Lim­

fjorden.

- ■” '■

a*

*■“' s*

(24)

projekt til nye rensningsanlæg for Nykø- bing-området og forarbejder til en samlet spildevandsplan. For Vinderup kommune er udarbejdet spildevandsplan i fortsættelse af igangværende arbejder i kommunen.

For Ikast, Sallingsund, Sundsøre, Fjends, Kjellerup og Karup kommuner er der ud­

arbejdet § 21 spildevandsplaner, der er un­

der behandling af de pågældende amtskom­

muner, og for kommunerne i Skærbæk, Blå­

vandshuk, Ærøskøbing og Bjergsted er ud­

arbejdet spildevandsplaner.

På det miljøtekniske område er forsøgene med et okkerfældningsanlæg i Skjernå-dalen afsluttet i foråret. Den udfældede okkerslam blev udsprøjtet på det tilstødende landbrugs­

areal.

I Havnstrup brunkulsleje iværksattes be­

handling af afløbsvandet fra lejet. Anlægget har været i drift fra juni med jordbrugskalk som fældningsmiddel. Der har været gode, dog tildels svingende resultater, og afdelin­

gen bistår fremdeles i en indkøringsperiode med driftskontrol og udførelse af de nød­

vendige modifikationer.

I Lejet er udført en omfattende planering af terrænet under afdelingens tilsyn. Efter planeringen er iværksat kultiveringsarbejder omfattende kalkning, pløjning, knivharv­

ning, tilførsel af gødningsstoffer samt tilså- ning med rug og græs. Efter foreløbigt over­

slag er budgetrammen for de nævnte arbej­

der i Havnstrup ca. 3,80 mill. kr.

De ovennævnte miljøprojekter, der er rekvireret af Ringkøbing amtskommune, gennemføres i nært samarbejde med For­

søgsvirksomheden, der har udarbejdet for­

slag til kultiveringsarbejderne, Laboratoriet, Hydrometriske Undersøgelser samt Plant­

ningsafdelingen, der deltager i planlægnin­

gen vedrørende den fremtidige træbeplant­

ning i brunkulslejet.

For Viborg og Vejle amtskommuner er udført en række undersøgelser af recipien­

ter, såvel søer som vandløb. Der gøres i stor udstrækning brug af afdelingens EDB- anlæg ved databehandlingen, som gennem­

føres på grundlag af matematiske modeller, af hvilke de fleste er opstillet af afdelingen,

som f. eks. den tidligere recipientskvalitets­

undersøgelse i Ribe amt.

For Bjergsted kommune har afdelingen deltaget i forberedende arbejde til en reci­

pientundersøgelse af Nekselø bugt.

Arbejdet med projekter i udlandet er videreført. Danagro Adviser A/S, som He­

deselskabet er medstifter af, bistår det saudi­

arabiske landbrugsministerium med udfø­

relse af en generalplan samt regionsplaner for mejeribrugets udvikling.

Målet er, at man skal kunne imødekom­

me den fulde efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter. Det er aftalt, at Hedesel­

skabet bistår ved at besætte én af de 3 eks­

pertstillinger i 3 år, og der er oprettet fast kontor i Riyadh, hvor en agronom fra He­

deselskabet fungerer som projektleder.

Hedeselskabet har fortsat bistået Danida med udbydelse af og tilsyn med anlægget af et forsøgsdambrug til opdræt af fiskeyngel i Bangladesh. Denne fiskeyngel skal leveres til de mange fiskedamme, der bliver udtør­

ret i den tørre årstid.

Hedeselskabet har med hensyn til irriga­

tion og dræning bistået Danida med tilrette­

læggelse af et integreret udviklingsprojekt for 3 kommuner i den sydlige del af Bang­

ladesh.

I forbindelse med bistand til Danish Turnkey Dairies har en agronom flere gan­

ge været i Cameroun for at deltage i ud­

arbejdelsen af et forarbejde vedrørende et kvægavls- og mejeriprojekt.

Efter anmodning fra Danida deltog en repræsentant for Hedeselskabet i april-maj 1977 i en Verdensbanksmission til bedøm­

melse af mulighederne for at forbedre vand­

forsyningen i landdistrikterne i Kenya.

Efter indbydelse fra det algierske land­

brugsministerium aflagde repræsentanter fra Hedeselskabet i oktober-november 1977 besøg i Algeriet for at give tilbud på hen­

holdsvis en skovplanlægning og et land­

brugsprojekt.

*

Hydrometriske Undersøgelser har til ho­

vedformål at klarlægge afstrømningsforhol-

(25)

«■ / /„tf

snSr

•Bl.

X. 9*

paSll

1

r>

Spildevandsledning fra Flyvestation Karup føres under Karup å til Karup kommunes nye rensningsanlæg.

dene i Danmark ud fra systematiske målin­

ger og beregninger af afstrømningsforløbet i naturlige vandløb, men arbejder desuden med en række andre opgaver.

Hydrometriske Undersøgelser har bistået samtlige jyske amtskommuner med drift af stationsnet for vandføringsmålinger. For Århus, Nordjyllands og Ribe amtskommu­

ner har H. U. varetaget både markarbejde, bearbejdelse og rapportering. Endvidere er der truffet aftale med Hovedstadsområdet om tilsvarende bistand til Frederiksborg, Roskilde og Københavns amtskommuner.

For Københavns vandforsyning samt Vestsjællands og Storstrøms amtskommuner fortsættes de løbende undersøgelser af vand­

føringen i Suså, Lilleå og Torpekanalen ved i alt 7 målestationer. Resultater herfra ind­

går bl. a. i den undersøgelse, som Instituttet for strømningsmekanik og vandbygning, Danmarks tekniske Højskole, har udført for miljøstyrelsen, og som er afsluttet i 1977.

For Hovedstadsrådet er der begyndt en undersøgelse af vandbalancen inden for ho­

vedstadsregionen. I undersøgelsens første fase, som er i gang, foretages en registre­

ring af hydrologiske data, som andre insti­

tutioner har tilvejebragt. I anden fase skal de indsamlede data gennemgås og anvendes til foreløbig opstilling af vandbalancer, me­

dens der for tredie fase bl. a. er planlagt en analyse af materialet fra de nye målestatio­

ner.

Som led i den danske deltagelse i I. P. H.

(International Hydrological Programme) blev et forskningsprojekt i Suså-området sat i gang i 1977. Hydrometriske Undersøgel­

ser medvirker i delprojekter vedrørende måling, analyse og matematisk simulering af afstrømningen samt integreret vandplanlæg­

ning. I projektet deltager desuden Hedesel­

skabets forsøgsvirksomhed, alt i samarbejde med en række videnskabelige og tekniske institutioner, f. eks. Meteorologisk Institut, DGU (Danmarks Geologiske Undersøgelse), VKI (Vandkvalitetsinstituttet), m. fl. Projek­

tet som helhed forestås af Dansk Komité for hydrologi.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

ter, der skal afgå, hvor mange der skal vælges, og i hvilke kredse disse skal være bosiddende, samt om, at der ikke må stemmes på flere i hver enkelt

Beboerne i det vestlige og nordlige Jylland i første række, men også det nordvestlige Sjællands befolkning har tidligere mærket ikke blot vin­.. dens sus, men

Efter i et år at have været afdelingsleder for Hedeselskabets planteskoler blev Søren Stisen i 1979 af FN sendt til Nepal i forbin­.. delse med et vandings-

Når Hedeselskabets bestyrelse i dag er samlet i mindedalen på Kongenshus hede, er det for at mindes og hædre de tre mænd, hvis indsats gennem mange år har haft så

den ikke sat midt på hovedrøret, en placering, der kan have betydning, når rørlæggeren skal koble en stik­.. ledning

relse af en pumpestation i Skast mose, udbygning af 16,5 km fælles markveje gennem Ballum enge og Skast mose samt opdyrkning af 220 ha udyrket hedemose vil

I det følgende skal kort oplyses om resultaterne af de nyeste målinger i nogle af Hedeselskabets proveniens- og afkomsforsøg med sitkagran samt lidt om

- Hedeselskabets Varde distrikt dækker et landskab, hvoraf en betydelig del har behov enten for afvanding eller vanding, og selskabet kan notere, at det får