Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret
Afdeling for Industriplanter og Frøavl 4000 Roskilde
Beretning nr. 2255
Indvirkning af såmængde, kvælstofgødskning,
vækstregulering og høstmetode på udbytte af spindhør
Effect of seed rate, nitrogen fertilization, growth regulation and harvest method on yield of fiber flax
ERIK AUGUSTINUSSEN
Resumé
Forsøg med såmængde, kvælstofgødskning, vækstre- gulering og høstmetode for spindhør blev udført på lerjord ved Roskilde og Rønhave forsøgsstationer i årene 1986-89. Ved stigende såmængde aftog plantehøjden og frøudbyttet, medens lejesæds- tilbøjeligheden og stråudbyttet steg. Ved stigende N-tilførsel op til 40 kg pr. ha steg såvel strå- som frøudbyttet, og lejesædstilbøjeligheden blev kraf- tigt forøget. Ved anvendelse af 0,51 Cerone pr. ha, når hørafgrøden var ca. 35 cm høj, var der tendens til mindre lejesæd og øget frøudbytte, medens
plantehøjde ved høst og stråudbytte ikke på- virkedes væsentligt. Ved ruskning af hørren i be- gyndelsen af august var udbyttet af strå og frø højere end ved en senere mejetærskning.
Ved dyrkning af spindhør vil en såmængde på 120- 140 kg pr. ha, svarende til 1800-2000 planter pr. m2
være optimal, når der både skal tages hensyn til frø- og taveudbytte. På lerjord bør kvælstoftilførslen næppe overstige 40 kg pr. ha af hensyn til risikoen for lejesæd. Vækstregulering ville kunne mindske denne risiko, men Cerone er endnu ikke godkendt til anvendelse i hør.
Nøgleord: Spindhør, Linum usitatissimum, såmængde, kvælstofgødskning, høstmetode, vækstregulering.
Summary
During the years 1986-89 8 experiments with fi- bre flax were carried out at loam soils to determine the influence of seed rate, nitrogen fertilization, growth regulation and harvest method on yield of straw and seed. Straw yield increased whereas plant height, resistance to lodging and seed yield de- creased by increased seed rate. Treatment with 0.5 1 of Cerone pr. ha, when the straw length was
about 35 cm, tended to increase the seed yield and the resistance to lodging, but had little effect on final plant heigth and straw yield. There was a small increase in yield when pulling the flax in the beginning of August instead of combining it later on.
A seed rate of 120-140 kg pr. ha (1800-2000 plants per m2) and a supply af nitrogen of 40 kg per ha is optimum for achieving the best total result based
on utilization of both fibre and seed. If the growth of the crop is expected to be too strong, growth reg- ulation can be used, when the height of the plants
is 35-40 cm. In Denmark, Cerone has not yet been approved as an agent for growth regulation in flax.
Key words: Fiber flax, Linum usitatissimum, seed rate, nitrogen fertilization, growth regulation, harvest method.
Indledning
Ved dyrkning af spindhør er udsædsmængde og kvæl- stoftilførsel vigtige dyrkningsfaktorer, idet de har indflydelse på såvel udbytte af taver og frø som på planternes stængelstivhed. Stængelstivhed har overordentlig stor betydning for spindhør, idet høsten bliver vanskeliggjort, og tavekvaliteten bli- ver forringet, hvis afgrøden går i leje.
Plantebestanden skal i en hørafgrøde generelt være tættere end i andre, almindelige landbrugsafgrøder, idet hørplanter kun kan udnytte et begrænset vok- serum (1). For spindhørs vedkommende skal plan- tebestanden være så tæt, at forgrening af stænglerne ved basis undgås, idet fibrene ellers får for ringe kva- litet. På den anden side må plantetallet heller ikke blive så stort, at den enkelte plantes tavemasse bli- ver reduceret. I så fald formindskes det samlede tave- udbytte, og risikoen for lejesæd forøges (1,10).
Ved Statens Planteavlsforsøg er der tidligere udført 2 forsøgsserier til belysning af plantetæthedens betydning for udbytte og kvalitet. I en serie fra 1946- 1951 (1) fandtes, at den optimale plantebestand ved grønskætning var 2000 planter pr. m2 og ved op- arbejdning efter rødning lidt mindre. Det opti- male plantetal var også afhængigt af sortsvalget. I en anden serie fra 1952-1955 (10) indgik både plantetal og rækkeafstand. På grund af bedre plan- tefordeling ved 8 end ved 12 cm rækkeafstand kunne der ved 8 cm benyttes en større såmængde uden øget risiko for lejesæd, og derved kunne der opnås større udbytte og bedre tavekvalitet. I nyere tid har Neenan og Devereux (14) opnået størst udbytte af langtave ved bredsåning af 180 kg frø pr.
ha. Dambroth og Seehuber (4) anbefaler en plan- tebestand på 1800 pr. m2 ved en rækkeafstand på 7-10 cm. De gør endvidere opmærksom på, at plantetallet kan blive reduceret betydeligt fra fremspiring til høst.
Optagelsen af kvælstof i en hørafgrøde er lille i forhold til optagelsen i mange andre landbrugsaf- grøder. I såvel ældre som nyere undersøgelser
(4,7,15) var optagelsen gennemsnitligt mellem 50 og 75 kg N pr. ha. Overgødskning med kvælstof øger risikoen for lejesæd og dermed for vanskelig høst og kvalitetsforringelser (9). Der anbefales derfor generelt tilførsel af små mængder kvælstof. Larsen (9) fandt, at 150 kg kalksalpeter (23,3 kg N) pr. ha var den økonomisk optimale mængde. I de af Dambroth og Seehuber (4) refererede undersø- gelser anbefales fra 10 til 45 kg N pr. ha.
I årene 1986-89 blev der på forsøgsstationerne ved Roskilde (JB 6) og Rønhave (JB 7) udført forsøg til verificering af ovennævnte resultater vedrø- rende plantebestand og N-mængde over for nye sorter. Endvidere blev effekten af vækstregule- ring undersøgt. Endelig blev det undersøgt, hvor- ledes direkte høst med mejetærsker ville indvirke på udbytte af frø og specielt fibre i sammenligning med traditionel ruskning. I det følgende redegøres for resultaterne af disse undersøgelser.
Materiale og metoder
Forsøgene blev udført efter følgende faktorielle plan:
Faktor 1: Såmængde 1. 80 kg pr. ha 2. 120 kg pr. ha 3. 160 kg pr. ha 4. 200 kg pr. ha
Faktor 2: Kvælstof og vækstregulering a. 0 kg pr. ha
b. 20 kg pr. ha c. 40 kg pr. ha
d. 40 kg pr. ha + vækstregulering e. 60 kg pr. ha
f. 60 kg pr. ha + vækstregulering Faktor 3: Høstmetode
x. Ruskning y. Mejetærskning
434
Tabel 1. Datoer for såning, spiring, blomstring, ruskning og mejetærskning. Dates of sowing, germination, flowering, pulling and combining.
Sted Site Roskilde
Rønhave
År
Year 1986 1987 1988 1989 1986 1987 1988 1989
Såning Sowing
2/5 28/4 19/4 13/4 21/4 29/4 13/4 3/4
Spiring Germin.
10/5 11/5 4/5 27/4 3/5 10/5 27/4 26/4
Blomstring beg. init.
28/6 8/7 16/6 19/6 26/6 8/7 16/6 15/6
Flowering afsl. end 12/7 26/7 28/6 26/6 10/7 25/7 28/6 25/6
Ruskning Pulling
6/8 3/8 3/8 1/8 1/8 27/8 2/8 26/7
Tærskning Combining 18/9 27/10 21/9 15/8 10/9 27/10
1/9 2/8
Vækstreguleringen blev foretaget med Cerone, V21 pr. ha, når hørren var 30-40 cm. Cerone inde- holder Ethephon (48 pct.) som virksomt middel.
Forfrugten var i 4 forsøg vårbyg, i 1 forsøg vin- terbyg og i 3 forsøg vinterhvede. Der blev i alle forsøg grundgødet med 24-32 kg P og 60-80 kg K pr. ha om foråret forud for såning. Kvælstof blev tilført efter planen omkring eller kort tid efter såning.
Der blev i alle forsøg anvendt spindhørsorten Re- gina. Frøvægt og laboratoriespireevne var i de 4 for- søgsår:
1986 1987 1988 1989 5,44 4,91 5,32 5,33 Frøvægt, mg
Laboratorie-
spireevne, pct. 93 96 99 98
Såning fandt sted efter 1. april, når jorden var be- kvem (tabel 1). Afgrøderne blev renholdt ved ukrudtssprøjtning, som blev foretaget i perioden om- kring 1. juni.
Håndruskning fandt sted, når bladene var faldet af på den nederste halvdel til to trediedele af stænglen, og når de midterste frøkapsler havde antaget en gul-brun farvetone, og frøene i disse var begyndt at få en mørkere farve. 11986 blev den hånd- ruskede hør markrødnet. Planterne blev ved ruskningen lagt i et tyndt lag på jorden, og efter at den øverste halvdel af stråene var tørret, blev planterne vendt over top. Når de nederste strå var næsten færdigrødnet, blev afgrøden vendt igen, og når alle strå var færdigrødnet, blev de bundet i neg og sat i hob. Efter tørring til lagerfasthed blev negene kørt hjem. Til bestemmelse af frøudbytte blev der udtaget planter fra 1 m2 pr. parcel før ruskning. Fra 1987 blev stråene bundet i neg efter en kort vej ring på skår. Fra 1988 blev der foretaget
vådrødning af prøver å 2 kg strå. Datoer for ruskning er angivet i tabel 1.
Mejetærskning blev foretaget, når frøene var blevet brune og havde løsnet sig i frøkapslerne (tabel 1). I de første 2 forsøgsår blev der i de me- jetærskede parceller kun bestemt halmudbytte, i de 2 sidste blev der desuden foretaget vådrødning og tavebestemmelse.
Vådrødning blev foretaget i et isoleret PVC- kar med et rumindhold på ca. 1,2 m3. Karret var for- synet med varmelegeme og termostat til opret- holdelse af en temperatur på 32°C. Prøver å 2 kg strå blev holdt neddyppet i vandet i 4 døgn, hvorefter de blev taget op og tørret ved gennemblæsning med varm luft i 2-3 døgn. Derefter blev prøverne kørt igennem en bryder, og skæverne blev fjernet ved af- sugning på et net. Efter tørring af fibrene i tørre- skab ved 60°C i et døgn blev brydning og frasug- ning gentaget. Produktet var efter denne behandling næsten fri for skæver og er i det følgende betegnet råfiber. En egentlig skætning blev ikke foretaget på alle prøver, men en prøveskætning af nogle få prøver viste, at langfibre udgjorde den væsentlig- ste del af det færdige produkt. Der blev foretaget vejning og tørstofbestemmelse før og efter rødning samt brydning til beregning af udbyttet pr. arealenhed af strå og råfibre.
I frøet blev foretaget bestemmelse af råfedt og råprotein. I enkelte prøver blev der foretaget be- stemmelse af fedtsyresammensætningen.
Resultater
Spiring og vækst
Alle forsøg blev sået i bekvem jord, og i 7 af forsøgene var fremspiring sket inden 14 dage (tabel 1). Kun
Tabel 2. Antal planter pr. m2, optalt 1-2 uger efter frem- spiring. Gns. af 8 forsøg, 1986-89. Number of plants per m2, counted 1-2 weeks after germination. Mean of8expts., 1986- 89.
N-tilførsel N supply
0 kg pr. ha 20 kg pr. ha 40 kg pr. ha 60 kg pr. ha
Såmængde, kg pr. ha Seed rate, kg per ha 80
1211 1222 1222 1195
120 1740 1779 1742 1794
160 2343 2373 2206 2265
200 2755 2852 2784 2613
Tabel 3. Karakter for lejesæd ved tidspunkt for meje- tærskning (0 = helt stående, 10 = helt liggende). Gns. af 2 forsøg, 1987. VR = vækstregulering. Score for lodging at the time of combining (0 = quite standing, 10 = quite lying).
Mean of 2 expts., 1987. VR - growth regulation.
N-tilførsel N supply a. 0 kg pr. ha b. 20 kg pr. ha c. 40 kg pr. ha d. 40 kg pr. ha+VR e. 60 kg pr. ha f. 60 kg pr. ha+VR Gns. Mean LSD
Såmængde, kg pr. ha Seed rate, kg per ha 80
0,5 1,5 6,0 5,5 8,0 7,0 4,8
120 4,0 5,5 5,5 4,0 8,0 8,0 5,8
160 4,5 7,5 8,0 6,0 8,5 7,0 6,9 1,6
200 4,5 7,5 8,5 8,0 8,5 8,5 7,6
Gns. LSD Mean
3,4 5,5 7,0 5,9 1,9 8,3 7,6
i forsøget ved Rønhave i 1989 var fremspiringen lang- sommere. Plantetallene efter endt fremspiring va- rierede i gennemsnit af alle 8 forsøg fra ca. 1200 pr.
m2 ved en udsædsmængde på 80 kg pr. ha til ca. 2800 pr. m2 ved 200 kg udsæd pr. ha (tabel 2). På grund- lag af udsædsmængde og frøvægt kan det beregnes, at den gennemsnitlige markspiring varierede fra ca.
79 pct. ved 80 kg udsæd pr. ha til ca. 72 pct. ved 200 kg udsæd pr. ha. Der var ingen sikker indflydelse af N-tilførslen på fremspiringen. Plantetallene var gennemgående lavest i 1986 og højest i 1987 (ikke vist).
11987 udviklede hørren sig meget kraftigt på grund af rigelig nedbør. Den gik tidligt i leje og var tve- moden ved høst. Ved Roskilde blev der konstate- ret angreb af stængelplet. De gennemsnitlige ka- rakterer for lejesæd ved tidspunktet for mejetærskning er vist i tabel 3. Der var stigende grad af lejesæd ved stigende udsædsmængde og ved stigende kvælstof- tilførsel, medens der var tendens til formindsket leje- sædstilbøjelighed ved behandling med Cerone. I de øvrige år var der ingen sygdomsangreb af betydning, og lejesædskaraktererne var under 1 med undtagelse af forsøget ved Rønhave i 1988, hvor der ved afsluttet blomstring var lidt lejesæd (ikke vist).
Den gennemsnitlige plantehøjde for alle forsøgs- led på de 2 forsøgssteder var i 1987 84,5 cm, medens den i de 3 øvrige år var mellem 65 og 71 cm (ikke vist). Ved stigende udsædsmængde reduceredes plantehøjden lidt, medens den steg ganske svagt med stigende kvælstofmængde (tabel 4). Behandling med vækstreguleringsmiddel havde en ubetydelig, ikke signifikant reducerende virkning på plante- højden.
Tabel 4. Plantehøjde ved modenhed, cm. Gns. af 8 forsøg, 1986-89. VR = vækstregulering. Plant height at maturity, cm.
Mean of 8 expts., 1986-89. VR - growth regulation.
N-tilførsel N supply a. 0 kg pr. ha b. 20 kg pr. ha c. 40 kg pr. ha d. 40 kg pr. ha+VR e. 60 kg pr. ha f. 60 kg pr. ha+VR Gns. Mean LSD
Såmængde, kg pr. ha Seed rate, kg per ha
73,4 75,3 76,5 75,1 75,3 75,1 75,1
80 70,8 73,4 74,1 73,6 74,9 73,6 73,4
1,3 120 68,2 69,1 72,9 71,5 72,3 72,3 71,1
160 67,9 71,8 70,0 67,8 71,9 70,1 69,9
Gns.
Mean 200 70,1 72,4 73,4 72,0 73,6 72,8
LSD
1,6
436
Tabel 5. Stråudbytte, 85% tørstof (7 forsøg), råfiberindhold i strå med 85% tørstof (4 forsøg) og råfiberudbytte (4 forsøg).
R = Ruskning, M = Mejetærskning, VR = Vækstregulering. Yield of straw, 85% DM (7 expts.), fibre content of straw with 85% DM (4 expts.) and yield of fibre (4 expts.) R = Pulling, M = Combining, VR = Growth regulation.
Såmængde Seed rate
80 kg/ha 120 kg/ha 160 kg/ha 200 kg/ha LSD N-tilførsel N supply
ON 20 N 40 N 40 N + VR 60 N 60 N + VR LSD Gns. Mean LSD
Strå, hkg/ha Straw, hkg/ha R
52,4 54,8 56,8 57,2 1,2
45,6 52,9 56,9 57,4 58,9 60,2 1,4 55,3
0,6
M
38,7 41,0 42,9 43,0 2,1
33,8 39,7 42,8 43,2 44,2 44,6 2,6 41,4
Råfiberindh. % Fibre cont.
R
23,6 24,5 25,1 25,7 0,9
26,2 25,7 24,5 24,3 23,9 23,8 1,1 24,7
0,4 , %
M
30,5 31,9 32,7 33,2 0,9
33,2 33,1 32,3 31,9 31,1 31,0 1,1 32,1
Råfiber, kg/ha Fibre, kg/ha R
1067 1158 1211 1232 76
1053 1148 1182 1179 1195 1241 92 1166
35 M
958 1114 1143 1116 69
928 1044 1134 1105 1107 1180 84 1083
Strå- og taveudbytte
Udbytterne af strå ved ruskning og mejetærsk- ning er vist i tabel 5. Resultaterne er gennemsnit af 7 forsøg, idet forsøget ved Roskilde i 1986 er ude- ladt p.g.a. manglende tørstofbestemmelse. Der var ved begge høstmetoder en lille stigning i strå- udbyttet, når udsædsmængden blev forøget fra 80 til 160 kg pr. ha. Stråudbyttet steg betydeligt med stigende
N-tilførsel fra 0 til 40 kg pr. ha, og ved ruskning var der yderligere en lille stigning ved at gå fra 40 til 60 kg pr. ha. Vækstregulering havde kun ringe effekt på stråudbyttet. Der var ingen vekselvirkning mel- lem udsædsmængde og kvælstoftilførsel, men der var en betydelig årsvariation, som det fremgår af følgende oversigt, hvor de gennemsnitlige strå- udbytter i de ruskede parceller, målt i hkg pr. ha, er gengivet:
1986 1987 1988 1989 Roskilde 33,4 76,4 47,5 38,8 Rønhave 49,0 74,9 64,4 36,2 En del af variationen må skyldes jordfugtigheden, som var rigelig i 1987, medens der i de 3 øvrige år, men især i 1986 og 1989, var en lang periode med
negativ vandbalance. I 1988 var nedbørsmæng- den i perioden fra såning til begyndende blomstring 50 pct. større ved Rønhave end ved Roskilde.
Det procentiske indhold af råfiber i strået samt udbytte af råfiber er som gennemsnit af de sidste 2 års forsøg gengivet i tabel 5. Råfiberprocenten steg med øget såmængde, men med aftagende stig- ningstakt. At fiberindholdet er lavere i den ruskede hør end i den mejetærskede, skyldes bl.a., at roden, som udgør en del af den ruskede afgrøde, ikke indeholder fibre, som kommer med i råfiberfrak- tionen.
Råfiberudbyttet steg med øget såmængde, men ved begge høstmetoder var der kun signifikant stigning i råfiberudbyttet mellem 80 og 120 kg ud- sæd pr. ha. På grund af det højere råfiberindhold i den mejetærskede afgrøde blev råfiberudbytterne ved de 2 høstmetoder mere ens end stråudbyt- terne.
Tilførsel af kvælstof reducerede det procentiske råfiberindhold i strået, medens vækstregulering ikke havde nogen indflydelse (tabel 5). På trods af reduktion i fiberprocenten var der et signifikant sti- gende udbytte af fibre for de første 20-40 kg N pr.
ha.
Tabel 6. Frøudbytte (91% tørstof) og frøvægt. Gns. af 7 forsøg, 1986-89. R = Ruskning, M = Mejetærskning, VR
= Vækstregulering. Seed yield (91% DM) and seed weight.
Mean of7expts., 1986-89. R = Pulling, M = Combining, VR
= Growth regulation.
Frø Seed kg/ha
Frøvægt Seed weight mg
R M R M
Såmængde Seed rate 1. 80 kg/ha 2. 120 kg/ha 3. 160 kg/ha 4. 200 kg/ha LSD N-tilførsel N supply a. 0 kg/ha b. 20 kg/ha c. 40 kg/ha d. 40 kg/ha+ VR e. 60 kg/ha f. 60 kg/ha+ VR LSD
Gns. Mean LSD
970 878 901 832 823 785 799 749 56 35
761 844 899 914 877 945 69 874
670 768 822 876 826 905 43 811 24
5,64 5,65 5,57 5,61 5,53 5,56 5,45 5,50 0,03 0,03
5,60 5,60 5,58 5,60 5.55 5,59 5,50 5,54 5.56 5,60 5,49 5,55 0,04 0,03 5,55 5,58
0,02
Frøudbytte og -kvalitet
De gennemsnitlige frøudbytter i tabel 6 er bereg- net på grundlag af 7 forsøg. Resultaterne fra Røn- have i 1986 er udeladt, fordi enkelte prøver gik tabt før vejning. I den ruskede hør var der i gennemsnit af alle forsøgsled et udbytte på 874 kg frø pr. ha, me- dens udbyttet ved mejetærskning var 811 kg pr. ha.
Ved begge høstmetoder var der et betydeligt fald i frøudbyttet med stigende udsædsmængde, medens udbyttet steg med stigende kvælstoftilførsel op til 40 kg pr. ha. Der var tendens til udbyttestigning ved anvendelse af vækstregulering.
Frøvægten var en smule højere ved mejetærsk- ning end ved ruskning. Frøvægten aftog signifikant med stigende udsædsmængde og aftog ved ruskning med øget kvælstoftilførsel. Ved anvendelse af vækstregulering formindskedes frøvægten signi- fikant.
Det procentiske råfedtindhold faldt svagt både med stigende udsædsmængde og med stigende kvælstoftilførsel, medens vækstregulering ikke
havde nogen indflydelse (tabel 7). Der var ingen vek- selvirkning mellem udsædsmængde og N-tilførsel.
Som følge af fald i både frøudbytte og fedtindhold ved stigende udsædsmængde faldt råfedtudbyttet relativt stærkt, medens kombinationen af stigende frøudbytte og faldende fedtindhold for stigende N-tilførsel førte til en moderat stigning. Råfedtpro- centen var gennemsnitlig 0,6 procentenheder højere i den mejetærskede end i den ruskede afgrøde.
Der blev målt fedtsyresammensætning i de 2 første forsøgsår og i flere enkeltforsøg fundet sig- nifikante udslag for en eller flere forsøgsfaktorer;
men da udslagene ikke var konstante fra forsøg til forsøg, er resultaterne ikke vist. Dybing (5) fandt i karforsøg, at linolensyreindholdet faldt ved stigende N-tilførsel.
Råproteinprocenten i frøene blev praktisk taget ikke påvirket af udsædsmængden, medens den steg et par procentenheder, når N-tilførslen øgedes fra 0 til 60 kg pr. ha (tabel 7). Råproteinprocenten var gennemsnitligt 0,6 pct. højere i den mejetærskede end i den ruskede afgrøde, men påvirkedes ikke af behandling med vækstreguleringsmiddel. Udbyttet af råprotein faldt med stigende udsædsmængde, men steg med stigende N-tilførsel op til 40 kg pr. ha.
Diskussion
Ved stigende udsædsmængder op til 160 kg pr. ha, svarende til ca. 2300 planter pr. m2, blev såvel stråudbytte som fiberindhold forøget. Da der ikke er foretaget skætning, kan der ikke siges noget om fibrenes kvalitet. Fuglsang et al. (6) målte et svagt stigende, procentisk indhold af langfibre, når ud- sædsmængden blev øget fra 90 til 120 kg pr. ha, me- dens Larsen og Bagge (10) fandt et svagt afta- gende indhold af langfibre og et stigende indhold af blår, når de forøgede udsædsmængden fra 125 til 175 kg pr. ha. I sidstnævnte undersøgelse var faldet i indhold af langfibre mere udtalt ved 12 cm ræk- keafstand end ved 8 cm rækkeafstand, hvilket re- sulterede i en udbyttenedgang ved 12 cm og i et kun ringe merudbytte ved 8 cm rækkeafstand. I nærværende undersøgelse var rækkeafstanden 15 cm, og på grundlag af Larsen og Bagges (10) resultater kunne det formodes, at det opnåede merudbytte for øgning af udsædsmængden fra 120 til 160 kg pr. ha hovedsageligt har været blår.
Frøudbyttet aftog med stigende udsædsmængde, hvilket også tidligere er fundet i nogle undersøgelser (1,10,12), medens der i andre har været uændrede frøudbytter ved udsædsmængder op til 130-140
438
Tabel 7. Procentisk indhold og udbytte af råfedt og råprotein i frø. Gns. af 7 forsøg, 1986-89. R = Ruskning, M = Me- jetærskning, VR = Vækstregulering. Percentage and yield of oil and crude protein (CP). Mean of7expts., 1986-89. R
= Pulling, M - Combining, VR = Growth regulation.
Såmængde Seed rate 1. 80 kg/ha 2. 120 kg/ha 3. 160 kg/ha 4. 200 kg/ha LSD N-tilførsel iV supply a. 0 kg/ha b. 20 kg/ha c. 40 kg/ha d. 40 kg/ha+ VR e. 60 kg/ha f. 60 kg/ha+ VR LSD
Gns. Mean LSD
Råfedt Oil
% R
35,6 35,1 35,2 34,9 0,5
35,6 35,5 35,1 35,2 34,9 34,9 0,6 35,2
0,2 M
35,9 35,9 35,8 35,6 0,5
36,4 35,9 35,7 35,8 35,7 35,3 0,6 35,8
Råfedt Oil kg/ha R
313 285 262 251 18
246 271 285 290 276 298 22 277
8 M
286 270 255 240 11
222 250 266 284 266 289 13 263
Råprotein CP
% R
27,6 27,3 27,1 27,3 0,4
26,0 26,8 27,5 27,6 28,0 28,1 0,5 27,3
M
27,8 27,9 27,7 28,0 n.s.
26,4 27,3 28,1 28,2 28,5 28,5 0,5 27,9 0,2
Råprotein CP kg/ha R
242 223 202 197 13
179 204 223 228 222 239 16 216
6 M
221 211 197 190 9
161 190 210 223 212 233 11 205
i
kg pr. ha (2,6,11). Frøkvaliteten var stort set upåvirket af udsædsmængden.
Ved fastlæggelse af den optimale udsædsmængde må der tages hensyn til det samlede økonomiske udbytte. Hvis udsædsmængden øges, skal merud- byttet af fibre både modsvare det faldende frøud- bytte og den stigende udgift til udsæd. Selv om lang- taver er hovedproduktet, kan det næppe betale sig at bruge større udsædsmængder end 120-140 kg pr.
ha svarende til 1800-2000 planter pr. m2.1 Sverige anbefales 130-150 kg pr. ha (11).
Tilførsel af op til 40 kg kvælstof pr. ha har i gen- nemsnit af alle forsøg øget såvel strå- som frøud- byttet, medens yderligere 20 kg kun øgede strå- udbyttet. Ved tilførsel af 40 kg N pr. ha var den gennemsnitlige kvælstofoptagelse ca. 61 kg pr. ha.
Ved behov for så små kvælstofmængder vil jordens evne til at stille kvælstof til rådighed komme til at spille en afgørende rolle. Det må derfor anbefales at måle den tilgængelige kvælstofmængde i foråret før såning. I dyrkningsanvisninger fra andre lande (4,11) anbefales også kun små kvælstofmængder, først og fremmest for at undgå lejesæd. Selv om vejr- forhold, der fremkalder en væsentlig grad af leje- sæd, kun optræder ca. hvert 5. år (10), må en lille
reduktion af det maksimalt opnåelige stråudbytte accepteres af hensyn til høstsikkerheden.
Anvendelse af Cerone som vækstreguleringsmiddel havde kun ringe indvirkning på plantehøjden. I over- ensstemmelse hermed fandt Maddens (13), at Et- hephon kun midlertidigt hæmmede længdevæksten, men at denne hæmning øgede stængelstyrken, så lejesæd helt eller delvist kunne undgås. I nærværende undersøgelse var reduktionen i tilbøjelighed til lejesæd i det ene år, hvor den havde nogen betyd- ning, ikke signifikant. Alligevel var der tendens til, at vækstreguleringen havde en lille, positiv effekt på frøudbyttet. I et forsøg med oliehør, hvor kvæl- stofmængderne var 80-120 kg pr. ha, kunne frø- udbyttet hæves 12-13 pct. ved vækstregulering (3).
Fiberudbyttet var ca. 7 pct. større ved ruskning end ved mejetærskning. Ved anvendelse til kortfiber vil kvaliteten ikke være afhængig af høstmetoden, og da vil meromkostningen ved ruskning næppe kunne betales af det lille merudbytte. Ved anven- delse til langtaver bør hørren af hensyn til tave- længden ruskes fremfor at blive høstet ved skårlæg- ning eller mejetærskning. Ved anvendelse til tekstiler vil tidlig høst også være en betingelse for opnåelse af tilstrækkelig god fiberkvalitet. Frøudbyttet blev
i nærværende undersøgelse også størst ved ruskning, selv om frøvægten nåede at stige lidt, inden meje- tærskningen fandt sted. Resultatet er i overens- stemmelse med et tidligere høsttidsforsøg (8), hvor der var en betydelig udbyttenedgang for udskydelse af høsttidspunktet efter begyndelsen af august, og hvor årsagen var dryssespild.
Konklusion
En udsædsmængde på 120-140 kg pr. ha svarende til 1800-2000 planter pr. m2 vil være optimalt for fi- berudbytte og -kvalitet og vil kun i mindre grad for- ringe frøudbyttet. Der bør af hensyn til risikoen for lejesæd kun anvendes omkring 40 kg N pr. ha.
Ved udsigt til kraftig vækst ville vækstregulering med Cerone kunne reducere tilbøjeligheden til leje- sæd, men midlet er endnu ikke godkendt til an- vendelse i hør. Vækstregulering havde dog ingen væ- sentlig indflydelse på udbytte og kvalitet.
Erkendtlighed
Pensioneret agronom S. P. Lyngby Christensen har forestået forsøgets planlægning og gennemførelse.
Litteratur
1. Bagge, H. & Larsen, A. 1953. Forsøg med såmængder af spindhør 1946-1951. Tidsskr. Planteavl 56, 545- 580.
2. Bengtsson, A. & Larsson, S. 1991. Forsok med lin. Vaxt- odling 30. Sveriges lantbruksuniversitet, Institutionen för växtodlingslära. Uppsala.
3. Christensen, S.EL. 1990. Oliehør. Såmængde, N-
mængde og vækstregulering. Grøn viden, Landbrug nr. 49.
4. Dambroth, M. & Seehuber, R. 1988. Flachs. Züchtung, Anbau und Verarbeitung. Stuttgart.
5. Dybing, C. G. 1964. Influence of nitrogen level on flax growth and oil production in varied environments. Crop Sei. 4,491-494. '
6. Fuglsang, S.; Kristensen, H. & Elbek-Pedersen, H.
1991. Frø- og industriafgrøder. Oversigt over Lands- forsøgene 1990,113-133.
7. Jasper, H. 1939. Grundfragen der Düngung bei Faser- und Oellein. Diss. Bonn.
8. Larsen, A. 1959. Rusketidsforsøg med spindhør til rød- ning. Tidsskr. Planteavl 62,259-279.
9. Larsen, A. 1961. Gødnings- og kalkningsforsøg med spindhør. Tidsskr. Planteavl 64,102-148.
10. Larsen, A. & Bagge, H. 1958. Forsøg med rækkeafstand og såmængde i spindhør. Tidsskr. Planteavl 61,241-276.
11. Larsson, S. 1991. Lin - ny a erfarenheter av en gam- mal kulturvaxt. Fakta-Mark/växter nr. 11. Sveriges lant- bruksuniversitet, Uppsala.
12. Liefstingh, G. & Blink, G. 1972. Zaaidichtheid en oogstzekerheid bij vlas. Bedrijfsontwikkeling 3,75-77.
13. Maddens, K. 1977. La prevention de la verse du lin å fibre l'aide du régulateur de croissance Ethéphon.
Revue de l'Agriculture no. 4,881-905.
14. Neenan, M. & Devereux, J. 1973. Some recent researches on the growing of fibre flax. Sei. Proc. of the Royal Dub- lin Society B 3 (16), 201-220.
15. Opitz, K. 1939. Untersuchungen über die Entwicklung und die Nährstoffaufnahme des Leins. Bodenkunde u. Pflanzenernährung 14,172-195.
Manuskript modtaget d. 28. november 1992.
440
