Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotekdrivesaf foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er etprivat special-bibliotek med værker, der er en del af voresfælles kulturarvomfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Somsponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordeleog sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteketindeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publiceringogdistribution udenfor
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere:https://slaegt.dk
Meddelelser om
Gerhard Graaes Forfædre
OM
GERHARD GRAAES
FORFÆDRE
(BL. A. AF SLÆGTERNE BONDO og MAGAARD)
UDARBEJDEDE AF
POUL BREDO GRANDJEAN
KJØBENHAVN
A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI MCMXVII.
N
ÆRVÆRENDE lille Skrift fremkommerpaa Foranstaltning af forhenværende Fuldmægtig ved Statsbanerne Frederik Gerhard Johannes Graae, der har ønsket, at hans Efterkommere her skal finde Oplysninger om hans Forfædre. Da hans Farmoder, Gertrud Hiortholm, gift med Premierløjtnant, Overkgstbefalingsmand og Møller i Svendborg Niels Graae, var Søster til hans Hustrus Far
moder, Karen Hiortholm, gift med Sognepræst Niels Basse Lund, nedstammer de to Ægtefæller selvsagt fra begge de to Sø
stres Forfædre, hvorfor der, hvad disse angaar, her i Bogen hen
vises til det af mig udarbejdede Skrift »Meddelelser om Thggine Graae født Lunds Forfædre«. Ligeledes henvises der til det ogsaa af mig udarbejdede Skrift »Den Graae’ske Slægtebog«, naar Talen er om Per
soner af Navnet Graae.
For den mig under mit Arbejde i Landsarkivet i Odense viste store Imødekommenhed bringer jeg herved min bedste Tak.
Alle Tilføjelser og Rettelser modtages gerne.
Kjøbenhavn i Maj 1917.
P. B. Grandjean,
Registrator i Rigsarkivet.
KnudGraae(Tavle MetteChristens- datter. NielsChristense Tingberg,Købman (SeSide9). KirstenPedersdat ter,
f
1739. Oluf Hansen(TavleIII). Elisab.Cathrine Ditzel. JacobSamsing. MargrethePeders- datter. OlufPedersen, Skovløber,f.c.1677t
1736.(SeSide25). GiertrudNielsdatte gift1721,f
1739. Mads Andersen,Rytt bonde,f.1671,f
173 (SeSide25). JohanneNielsdatte gift1697,t
1706. HansRasmussenR berg,Sømand,f.c.16 +1763.(SeSide27). 1AnneMargrethe Pedersdatter.ChristenKnudsen Graae,Købmand,f.1719,
t
1769.(SeSide8). BodilNielsdatter Tingberg,f.1710, gift1743,f
1785. ChristianOlufsen Bonde,Skovrider, f.1716,f
1798.(SeSide16). BirteLaursdatter, f.c.1714,gift1738,t
1771. NielsRasmussen,til Hjortholm,f.c.1692,t
1754.(SeSide19). GiertrudHansdatter, f.c.1703,f
1750. JohanRabe,Tobaks spinder,f.c.1715,t
1769.(SeSide19). KarenJacobsdatter Samsing,f.1718, gift1741,f
1788. JacobNielsenMa gaard,Købmand,f.c. 1718,f
1793.(SeSide20). JohanneOlufsdat- ter,f.1727,gift1743,t
1799. NielsStehrtilSkovs gaard,f.1702,t
1769. (SeSide26). AnnaCatharine Rifberg, f.1721,f
1778.Gomme Christensen Graae, Købmand og eligeret Borger i Svend
borg, f. 1744, f 1804.
(Se Side 8).
Elisabeth Sophie Bonde (B ond o), f. 1743, gift 1770, f 1809.
Christian Hi or th olm,
Forpagter, f. 1749, f 1804.
(Se Side 19).
Anna Margre
the Rabe, f. 1754, gift 1777,
11817.
Ole Jacobsen Magaard til Skovsgaard, f. 1752, f 1808.
(Se Side 21).
Johanne Catharine Stehr f. c. 1753, gift 1775,
t 1816.
Rasmus Ras
mussen, Fæ- stegaardmand, f. 1733 f 1808.
(Se Side 27).
Kirsten Pe
dersdatter, f. c. 1736, gift 1757, f 1801.
Niels Graae, Premierløjtnant, Overkystbefalingsmand, Købmand,
Møller, R*, f. 1772, f 1855, (Se Side 8).
Gertrud Hiortholm, f. 1780, gift 1811, f 1846.
Jacob Olsen Magaard, Købmand i Svendborg, f. 1786, f 1831.
(Se Side 23).
Johanne Rasmussen, f. 1777, gift 1810, f 1863.
Niels Graae,
Stationsforstander, f. 1813, f 1883. (Se Side 9).
Nicoline Rasmine Magaard, f. 1817, gift 1838, f 1883.
Fuldmægtig Frederik Gerhard Johannes Graae, f. 31. Dec. 1842 i Svendborg. (Se Side 9).
Gift 2. April 1867 i Kbhvn. m. Thygine Camilla Cecilie Nicoline Gertrude Margrethe Lund, f. 4. Marts 1845 paa Dalsgaard.
Jørgen Pedersen Graae, Købmand i Svendborg,
f. c. 1659, f 1705.
(Se Side 7).
Cathrine Knuds- datter, f. 1667, gift 1689, + 1710.
Knud Jørgensen Graae, Raadmand og Købmand i Svendborg,
f. 1689, f 1761. (Se Side 7).
Mette Christensdatter, gift 1711, f 1733.
Christen Knudsen Graae.
TAVLE III.
Christian Olufsen Bonde (Bondo).
Hans Olufsen [Bonde]
Skovrider, f. c. 1645, f 1701.
(Se Side 10).
Bodil N.
f. c. 1648, f 1705.
Jacob Mathiasen Ditzel, f. c. 1652, f 1725.
Kaptajnløjtnant, (Se Side 17).
Oluf Hansen [Bonde], Skovrider, f. 1671, f 1737. (Se Side 10).
Elisabeth Cathrine Ditzel, f. 1682, f 1771.
var Fader til
PEDER NIELSEN GRAAE, født ca. 1620. Nævnes blandt »de bedste« Borgere i Svendborg, hvor han ejede Hus og beklædte Stillin
gen som Takserborger. Begravet 17. Febr. 1693 paa den søndre Side af Frue Kirkegaard (Kb.), i sin Alders 73. Aar. (Se Slægtebogen Side 15—16).
Han var vistnok gift to Gange, sikkert med den »MARGRETE GRAAES«, der begravedes 17. Jan. 1707 i Svendborg i sin Alders 87. Aar (Frue Kb.).
Søn:
JØRGEN PEDERSEN GRAAE, født ca. 1659. Vandt Borger
skab som Købmand i Svendborg 25. Jan. 1683, Kæmner ssts. Begravet 26. Aug. 1705 i den store Gang i Nicolai Kirke, i sin Alders 46. Aar (Kb.). (Se Slægtebogen Side 19—20/
Gift 3. Jan. 1689 i Svendborg (Frue Kb.) med CATHRINE KNUDSDATTER, født i Dec. 1667, begravet 4. Aug. 1710 i den store Gang i Nicolai Kirke, 42 Aar, 7 Maaneder og 8 Dage gam
mel (Kb.).
[Hun gift 2. Gang 18. Juni 1706 i Svendborg (Nicolai Kb.) med Skipper Jens Hansen, der antog Navnet Graae, begravet 11. Juni 1717 paa Nicolai Kirkegaard, i sin Alders 36. Aar (Kb.)].
Søn:
KNUD JØRGENSEN GRAAE, døbt 13. Okt. 1689 i Nicolai Kirke i Svendborg (Kb.). Købmand og Skipper i Svendborg, Viceraad- mand 23. Juni 1734, fik Afsked som saadan 10. Aug. 1742, idet det bevilges ham »at maatte anses som virkelig Raadmand«, Fattigfor
stander, opsagde sit Borgerskab 31. Dec. 1757. Døde 16. Aug. 1761 i Svendborg, begravet 19. s. M. i Nicolai Kirkes søndre Kapel (Kb.). (Se Slægtebogen Side 20—25).
Gift lste Gang 12. Febr. 1711 i Svendborg (Stuebryllup, Nicolai Kb.) med METTE CHRISTENSDATTER, død 7. Juli 1733 ssts.
[Hun gift 1ste Gang med Overformynder Peder Nielsen Søborg, begravet 5. Aug. 1710 i Nicolai Kirke (Kb.)].
Gift 2den Gang 12. Maj 1734 i St. Jørgensgaard (St. Jørgens Kb.) med Anna Weigner, født ca. 1703 (Datter af Provst Herman Da
nielsen Weigner og Ane Cathrine Lierne), begravet 5. Juli 1773 i Ni
colai Kirkes søndre Kapel (Kb.).
Søn af 1ste Ægteskab:
CHRISTEN KNUDSEN GR AAE, døbt 15. Jan. 1719 i Nicolai Kirke i Svendborg (Kb.). Vandt 25. Nov. 1739 Borgerskab der paa Købmandsskab og Søfart, Formand for Takserborgerne, Fændrik ved Borgerkompagniet, Overformynder, byggede en Gaard paa Tullebrinke.
Døde 13. Marts 1769 i Svendborg, blev begravet 16. s. M. i Vor Frue Kirke (Kb.). (Se Slægtebogen Side 31—33).
Gift 24. April 1743 i Svendborg (Stuebryllup, Frue Kb.) med B O- DIL NIELSDATTER TINGBERG, født 5. Okt. 1710 (Datter af Købmand Niels Christensen Tingberg, se Side 9, og Kirsten Peders- datter), død 8. Sept. 1785 i Svendborg, begravet 13. s. M. i den store Gang i Vor Frue Kirke (Kb.).
[Hun gift lste Gang 27. April 1731 med Købmand Gomme Gom
mesen Brandt, født 1705, begravet 23. Marts 1742 i Svendborg (Frue Kb.)].
Søn:
G O M M E C H RIS T E N S E N G R A A E, født 17. Marts 1744 i Svend
borg, døbt 29. s. M. i Vor Frue Kirke (Kb.). Vandt Borgerskab i Svend
borg 3. Marts 1767, »vilde ernære sig af Købmandsskab og Søfart«, Fattigforstander, Overmarkkæmner, Formand for Takserborgerne, eli- geret Borger, Kirkeværge. Døde 17. Nov. 1804 i Svendborg, blev be
gravet 23. s. M. i Vor Frue Kirke (Kb.). (Se Slægtebogen Side 33—38).
Gift 31. Okt. 1770 i Svendborg (Stuebryllup, Nicolai Kb.) med ELISABETH SOPHIE CHRISTIANSDATTFR BONDE eller BON DO, døbt 30. Aug. 1743 i Vor Frue Kirke i Svendborg (Kb.) (Datter af Skovrider Christian Olufsen Bonde eller Bondo, se Side 16, og Birte Laursdatter), død 2. Jan. 1809 i Svendborg (Frue Kb.).
[Hun gift lste Gang 19. Okt. 1763 i Svendborg (Stuebryllup, Frue Kb.) med Købmand og Kirkeværge Niels Bech, begravet 12. Okt. 1769 i Nicolai Kirke (Kb.)].
Søn :
NIELS GRAAE, født 28. Sept. 1772 i Svendborg, døbt 2. Okt. i Nicolai Kirke (Kb.). Vandt Borgerskab som Købmand i Svendborg 26.
Aug. 1800, Sekondløjtnant i Langelandske Landeværnsbataillon 28.
Aug. 1807, Premierløjtnant i Langelandske Infanteribataillon 25. Marts 1808, afskediget i Naade efter Ansøgning 24. Marts 1810, Overbefalings
mand over Langelands Kystmilits 7. April s. A., Ridder af Dannebrog 28. Jan. 1811, Skibsreder, Ejer af Gertrudsholm, Forpagter af Lykkes
holm 1811—18, atter Købmand i Svendborg, hvor han fik Privilegier paa at drive Gæstgiveri og Møllevirksomhed. Døde 4. Maj 1855 i Svendborg, blev begravet 10. s. M. (Frue Kb.). (Se Slægtebogen Side 38-44).
Gift 13. Jan. 1811 i Tryggelev (Kb.) med GERTRUD HIORT
HOLM, født 24. Sept. 1780 paa Lykkesholm, døbt 1. Okt. i Tryggelev Kirke (Datter af Forpagter Christian Hiortholm, se Side 19, og Anne Margrethe Rabe), død 24. Febr. 1846 i Svendborg (Frue Kb.).
Søn:
NIELS GRAAE, født 17. Juli 1813 paa Lykkesholm. Møller ved Svendborg, Forstander for Holm Jernbanestation i Treia Sogn i Sles
vig 1854, for Klosterkro Station 1858, for Frederikstad Station s. A., for Viborg Station 1863, Afsked paa Grund af Svagelighed 1868. Døde 6. Juni 1883 i Pillemark paa Samsø. (Se Slægtebogen Side 45—46).
Gift 1838 i Svendborg (Nicolai Kb.) med NICOLINE RASMINE MAG AARD, født 27. Febr. 1817 ssts., hjemmedøbt 5. Marts, frem
stillet i Nicolai Kirke 26. Maj (Kb.) Datter af Købmand Jacob Olsen Magaard, se Side 23, og Johanne Rasmussen), død 2. Jan. 1883 i Pillemark paa Samsø.
Søn:
FREDERIK GERHARD JOHANNES GRAAE, født 31. Dec.
1842 i Svendborg. Assistent i De slesvigske Jernbaners Revisionskontor i Flensborg 2. April 1858, Assistent ved Driften 4. Juni 1860, Trafik
assistent i Viborg 18. Febr. 1864, søgte Afsked derfra i Marts 1868, Assistent i De sjællandske Jernbaners Revisionskontor 13. Juni s. A., overgik til Statens Tjeneste 1. Jan. 1880, Fuldmægtig 1. April 1883, tog Afsked med Pension 1. Juli 1898, Repræsentant i Kjøbenhavns Brand
forsikring 1 Jan. 1891, Grundejer i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg.
(Se Slægtebogen Side 46—41).
Gift 2. April 1867 i Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn med THY- GINE CAMILLA CECILIE NICOLINE GERTRUDE MAR
GRETHE LUND, født 4. Marts 1845 paa Dalsgaard ved Mariager (Datter af Christian Hiortholm Lund til Dalsgaard Gaard og Gods og Marie Francisca Thygesen).
NIELS CHRISTENSEN TINGBERG. Købmand i Svendborg.
Gift med KIRSTEN PEDERSDATTER, begravet 8. April 1739
»uden Ceremoni« (Nicolai Kb.). Skifterettens Folk indfandt sig 15. Juli i Mandens Hus for at foretage Skifte mellem ham og de to Børn,
Christen Nielsen Tingberg, 21 Aar, og »Boedel« Nielsdatter, gift med »Gumme Gummesen« [Brandt] her i Byen, som tilkende
gav, at Faderen havde forlangt at blive hensiddende i uskiftet Bo, saa længe han forblev ugift Dette blev bevilget, hvorpaa Forretningen sluttedes.x)
Han og Dorthe Jensdatter skulde ifølge Nicolai Kb. troloves Fastelavns Søndag (o: 28. Febr.) 1740. Da der ikke er tilføjet noget om, at Vielsen har fundet Sted, ligesom Forloveres Underskrifter mangler, tør man tro, at dette Ægteskab ikke er indgaaet.
Datter:
BODIL NIELSDATTER TINGBERG, gift med Købmand og Overformynder i Svendborg CHRISTEN KNUDSEN GRAAE (se Side 8).
HANS OLUFSEN2) [BONDE], født ca. 1645. Boede i hvert Fald allerede 1671 i Holmdrup i Skaarup Sogn, fik 15. Jan. 1683 Be
stalling som Skovrider i Fyen 3). I Kop- og Kvægskatteregnskabet for Nyborg Amt, dateret 30. Dec. 1683, kaldes han, der stadig bor i Holm
drup, »Skovfoged«, hvilket vist kun er en Fejltagelse og neppe bety
der, at han har beklædt denne Stilling, før han blev Skovrider; i det tidligere Regnskab nævnes han kun ved Navn uden Angivelse af Stil
ling, i det følgende kaldes han rigtigt nok »Skovrider«. Han havde i 1683 4 Kør, 2 Ungnød, 7 Faar, 3 Bistader, 6 Svin, 5 Bæster og 4 Fo
ler, han holdt da 2 Karle og 1 Pige. »Den velagtbare og fornemme Mand« blev 8. April 1701 begravet i Skaarup Kirke, 56 Aar gam
mel (Kb.).
Gift med BODIL, født ca. 1648, begravet 9. Marts 1705 i Skaarup Kirke, 57 Aar gammel (Kb.).
Søn 4):
OLUF HANSEN [BONDE], født i Holmdrup, døbt 15. Marts 1671 i Skaarup (Kb.). Vandt Borgerskab i Svendborg 16. Jan. 1695, agtede at ernære sig »med en ringe Handel Avling« 6); boede nu der i Byen,
0 Svendborg Skifteprotokol 1707—60, fol. 452 f. — *) Kaldes ofte Hans Olsen og skrev sig i hvert Fald undertiden saaledes, ligesom Sønnen, der selv skrev sig Oluf, kaldes Ole Hansen og Sønnesønnen Christian Olsen. Til
navnet Bonde, der senere blev til Bondo, blev først efterhaanden knæsat som egentligt Slægtsnavn. — 3) Rentekammerets Bestallingsprotokol 1679—84, fol. 166. — 4) Han havde flere andre Børn: Peder, døbt 10. Aug.
1673, Maren, døbt 23. Marts 1676, Mads, døbt 3. Nov. 1678 (se Side 16), Cathrine (Se Side 16) og endnu nogle Børn (Skaarup Kb.). — ^Svend
borg Raadstueprotokol 1674—99, fol. 280, hvor han kaldes »Olluf Hansen Bunde«.
hvor han var Grundejer, indtil 1701. Fik 16. April 1701 Bestalling som Skovrider i Nyborg Amt efter Faderen1); om Embedet havde han indgivet følgende Ansøgning:
Nr. 20. F. 4. Fire og Tive Skilling.
1701.
Stormegtigste Allernaadigste Arfue Herre oc Konge,
Som min SI. Fader Hans Oelsen Eders Kongl. Maj!?, aller- underdü troe arfue undersaat og Skouf Ridder udj Nyborig ampt wed døden er afgangen och effterlat sig fattig Hustru med mange u-opføede børn og Jeg Een hans effterlatte Eldste Søn har forre- staaet hans Skouf Ridders tienniste i Nogle Aar formedelst min SI. Faders Suaghed.
Hvorforre Eders Kongel. MajL J allerdybeste underdanighed ombedes allernaadigst wil bevilge och tillade, at Jeg min SI. Fader i samme Ringe Bestilling maa Sucsedere i henseende, Jeg elfter min SI. Faders tiid hafuer opfredded saadan Ungschouf, som iche i gandsche Fyen liige Stoer schal kunde findis. Eders Kongel. Maj!?, allernaadigste Bønhøring herom J allerdybeste Underdanighed om
bedes, Paa det min fattige gamle Moeder og mange Børn iche gand
sche schulle forschydes. Leffuer
Eders Kongel. Maj!?.
allerunderdanigste troe
Arfue Undersaat
Kiøbenhafn Olluf Hansen
d. 5. Aprilis 1701.
Var ifølge Overjægermester Grams Designation over Skovridere i Danmark 1731 »en god Skovrider«2), beboede da en Selvejerbonde- gaard i Holmdrup, Skaarup Sogn.
Magistraten i Svendborg indgik 5. Okt. 1712 med et Andragende til Kongen, i hvilket det hedder: »at nogle uden Byen og paa Landet boende har vaahren og endnu er til at drage een Dehl af disse Jor
der (o: Byens Jord, tillagt den ved kgl. Privilegier) og detzen Afgrøde, Engbund og Gresning fra Byen, besynderlig Oluf Hansen Skourider,
’) Fynske Registre 1701, Nr. 28 (Indlæg). — 2) P. B. Grandjean: Skovridere i Danmark 1731, Tidsskrift for Skovvæsen XVIII A.
boende i Hollemdrop og Forpagter paa Biørnemose, som paa adskil
lige Maader har tildraget sig een stor Dehl af Byens Jorder, Saaland, Engbund og Gresbæd, siden hand blef Skourider, og fører desen Af
grøde til sin eigen iboende Gaard i Hollemdrop eller til sin forpagtede Gaard Biørnemose, ja foruden det tuinger det fatige Borgerskab udi mange Maader med Pløygning og Indaufling af samme Jord til hans Gaarder uden Byen som anden Hoveri, i lige Maade med Byens Bæ
ster og Quegs Optagelse af Byens eigen Grund, giør sig og ulovlige Veje og Kiørseler ofuer Byens Gresninger for sin Magelighedz Schyld til og fra sine Gaarder og Gresninger, tvinger denne fatige Byes Ind- vohnere større Løhn og Penge af, end nogen Tiid hans Formænd not hafuer«. De andre Personer, »som auler og bruger af Byens Jorder«, er Corfitz Hansen i Øverste Mølle, Holger Nicolaisen i Nederste Mølle og Rasmus Gudsen i »Røkelde Mølle«. Efter denne Klage udgik der 13. Dec. Kommissorium til Raadmand i Nyborg Hans Pedersen Hol
mer og Forpagter og Ridefoged paa Taasinge Thomas Sørensen, som skulde dømme i Sagen.9
Oluf Hansen ansøgte nu — Holmdrup 22. Jan. 1713 — om, at Justitsraad Mathias Rosenvinge til Ørbækslunde og Hans Christensen Ancher til Vormarksgaard maatte udnævnes til Kontrakommissarier, da han mente at være forurettet ved Magistratens Klage. Dette blev bevilget 31. Januar.2)
5. April 1714 afsagde de to Kontrakommissarier Dom, ifølge hvil
ken Skovrider Oluf Hansen ej alene blev »frikendt for Citanternes Prætentioner, saavel i den første Post om Svendborg Byes Jorder, som ere komne fra Byen, som i den anden Post om Byens gjorte Hoveri til Oluf Hansens Jordsparter, Byens Qvægs og Besters Optagelse af Oluf Hansen paa Byens Grund, Oluf Hansens sig selv tiltagne ulovlige Veje og Kørseler samt den aftvungne Løn for Gierdsels Udvisning, men endog i den tredie Post i Kommissariernes Dom ere Citanterne til
fundne, at betale til Oluf Hansen 100 Rdlr. for den ham tilføjede Skade, en Del ved denne vidtløftige Proces og en Del ved deres 29.
Aug. 1712 gjorte Forbud paa Oluf Hansens Korn«.
Denne Dom indstævnede Svendborg Magistrat til Svækkelse for Højesteret, idet Citanterne allerunderdanigst formodede, at Svendborg By efter de kgl. Privilegier skal nyde og beholde sine af Arilds Tid tilliggende Jorder, og at Oluf Hansen skal vorde tilfunden at lade føre al Afgrøden af sine i Brug havende og Byen tilhørende Jorder ind i Svendborg By og den ingen andensteds udenfor Byen at henføre eller lade fortære samt at Oluf Hansen ikke skal vorde tilladt paa sin Græsning i Ny Hestehauge at nedslaa noget uden for Byen henhørende Kvæg eller Bæster, at han skal erstatte de i 10 Aar aftvungne og for mange annammede Penge for Gærdsels Udvisning samt gøre Citanterne
9 Fynske Tegneiser 1712, Nr. 83 (Indlæg). — 9 Do. 1713, Nr. 14 (Indlæg).
tilstrækkelig Reparation og Erklæring for de mange uforskammede, grove og touchanter Expressioner, som han i sine Indlæg har bebyr
det dem med, og derfor med Mulkt vorde anset samt endelig betale dem denne vidtløftige og kostbare Proces’ Omkostninger.
Den 18., 20. og 22. Juli 1715 blev Sagen »ageret« af begge Parter for Højesteret, idet Magistraten indstævner afg. Justitsraad Ro
senvinges Enke og Hans Christensen Ancher, som Kommissariedom- men har underskrevet, samt Citanternes Kommissarier Hans Holmer og Thomas Sørensen, som ej Dommen har underskrevet, at forklare deres Vota i denne Sag.
Højesterets Dom lød saaledes: »Oluf Hansen bør at afstaa til Svendborg By sine 28 Hestehauges Parter og derforuden sine otte Jordesparter Sædeland imod fem Rixdaler for hver af bem^ otte Sæde
lands Parter og derimod at have sin lovlig Regres, hvor han bedst ved og kan, saafremt han ikke inden Mikkelsdag førstkommendes der i Byen indflytter. Saa bør han og Afgrøden af sine 3^ Eyendoms Venger i Svendborg By aarligen at indføre. Anl. Magistratens 4 Besværings
poster mod Oluf Hansen om Hoveri, Udvisningspenge, optagne Heste og ulovlige Veje, da frikendes Oluf Hansen derfor i alle Maader. Hvad den af Magistraten paa Oluf Hansens Korn gjorte Arrest angaar, da frifindes de for hans Tiltale i denne Post. Anl. de haarde Angribelser, som Parterne imod hinanden i Sagen brugt haver, da bør de ikke at komme dennem til Præjuditz i nogen Maade. Processens Omkostning ophæves paa alle Sider«.
De forskellige Assessorers Vota giver meget udtømmende Oplys
ninger i den højst vanskelige Sag. Man faar saaledes at vide, at han
»maintenerer« sig at være Borger i Byen, da han ej har opsagt sit Borgerskab. Han har efter Kvittering svaret Konsumption, Indkvarte
ring og Præsteafgift, skønt han for sit Embedes Skyld siden 1701 har boet udenfor Byen. Han ejede nu tre Gaarde der, Jorderne har han arvet efter sin Fader og giftet sig til med »forrige« Byfogeds Enke.x)
Det ses altsaa, at Oluf Hansen foruden at virke i sit Embede som Skovrider tillige var Forpagter paa Hovedgaarden Bjørnemose i Tved Sogn, Nabosognet til Skaarup. Han havde yderligere endnu et Jern i Ilden, idet han ifølge Forpagtningskontrakt, udstedt 7. Febr. 1716 af Rentekammeret, efter at han var blevet højstbydende ved offentlig Auktion, overtog Forpagtningen af al Konsumption, som skulde er
lægges i Svendborg — Vine, alle Slags Brændevin, Most, Mjød, Salt og Tobak dog undtaget — i de tre næstfølgende Aar fra 1. Jan. 1716 at regne. Herfor skulde han svare aarlig 2176 Rdlr. 24 ß. Da de tre Aar var forløbne overtog en anden Forpagtningen.2)
Efter at han havde været Skovrider i 36 Aar og i den Tid »ud-
’) Højesterets Protokol 1715 Litra B. pag. 419 ff. — 2) Bilag til Svendborg Ma
gistratsregnskab 1716 ff.
staaet mange Forfølgelser og Processer«, fordi han havde villet søge Kongens Interesse, og derved var blevet svækket »baade paa Legems Kræfter og timelig Velfærd«, ansøgte han i 1737 paa Grund af »paa
trængende Alderdom« om at maatte afstaa Tjenesten til sin Søn Chri
stian. Jægermester Bachmann bevidnede, at han »med al Troskab og Vindskibelighed har forestaaet sit Embede« og at Sønnen var »dygtig til Tjenesten«. En Person ved Navn Christian Wilhelm Schlicher, som havde tjent Oluf Hansen, beskyldte imidlertid denne for forskellige Uregelmæssigheder, bl. a. vedrørende Skovhugst. Da Schlicher selv var bleven dømt for ulovlig Skovhugst og ikke kunde bevise sine Be
skyldninger, anbefalede Rentekammeret 21. Okt. »den gamle og senge
liggende« Oluf Hansens Ansøgning. Under 30. Oktober lod Kongen
»tegne«, at Sønnen maatte forvalte Tjenesten for sin Fader.x)
Kun en Uge efter — 6. Nov. 1737 — afgik Oluf Hansen ved Dø
den i sin »iboende« Gaard i Svendborg, 66 Aar gammel, 8. November blev han begravet (Frue Kb.).
Paa selve Dødsdagen indfandt Skifterettens Folk sig i Gaarden for at paabegynde Registrering, Forsegling og Vurdering. Hjemmet var solidt. Af særlig Interesse kan anføres, hvad der i Skiftet nævnes af den Afdødes personlige Efterladenskaber. Der registreredes seks Pa
rykker, en sølvbeslagen »Hertzfinger« med et dito Gehæng, tre Flinter og en dito med 6 Skud, et Halsbaand af Messing til en Hund, den salig Mands Skilt, et Par Pistoler, et stort Slagsværd, et Livbælte med fire Spænder, et Fouteral til Breve af Læder, et Krudthorn, en Hagel- pung, en Jernladestok og en Økse med en Puffert i Hammeren. End
videre en blaa Rejsekappe med sort Plyses Halskrave, en grøn Klædes Rejsekjortel med 18 Metalknapper, en grøn Klædes Vest med 26 Sølv
knapper, en grøn Kjortel med Rask underforet med 26 ottekantede store Sølvknapper, en grøn Bays »Sartout« med 2 Dusin og 8 smaa runde Sølvknapper, en ny »Colleur d’lu Rochelors« med 2 Dusin og 2 flade »slette« Knapper, en gammel grøn Klædes Vest med 22 smaa Sølvknapper, en dito med 27 smaa Sølvknapper, en grøn Klædes Kjortel uden Underfor med 32 Sølvknapper, en blaastribet Nattrøje med blaat Bay under og 24 smaa Sølvknapper, en Lædervest med 28 Sølvknapper, et Par gamle grønne Bukser med 9 Sølvknapper, et Par Skindbukser med Ræveskind underforet og 9 Sølvknapper og en grøn
»Rocdeloj«. At det var en Forstembedsmands Garderobe er let at se.
Af Sølvtøj fandtes i et indmuret Skab fem Halvpotte Sølvbægere, ni mindre dito, et »puklet« dito med Laag, et dito uden Laag »paa tre Knapper«, en liden Sølvkande paa en halv Pot, en liden »puklet«
Sølvskaal, en mindre dito, 4 Sølvskeer »med Knapper for Enden« og 11 dito med flade Skafter, af hvilke 5 var forsynede med den salig Mands Navn og Aarstallet 1730. Hertil kom et ikke lille Antal Bøger.
J) Rentekammerets Resolutionsprotokol 1737, Nr. 211 og 243.
Christian den Fjerdes store Bibel med Messingbeslag og Bibel in 8™, Dr. Johan Arentz’ fire Bøger og »Den sande Christendom« in 8™, »De Udvalgtes uforgængelige Krone« in 8™, »Aandelig Tak Altar til Christnes daglig Lovoffer«, Dr. Kingos »Sange Kaars« første og anden Part i et Bind,
»Laas for Munden og Tømme paa Tungen«, Dr. Lassenii »Bibelske Kierne«, »Raad mod al Bekymring eller en liden Traktat om Sindets Fornøjelse«, »Guds Børns Sang og Legen for Herren i deres Hjerter«,
»Gudelig Tidsfordriv eller 100 korte gudelige Tanker«, »Brudgommens og Brudens, Jesu Christi og hans Kirkes aandelige Kærligheds Sange«,
»Den bedendes Kæde«, »En liden moralisch og politisch Bibel«, Søren Mathisens danske Regnebog, »Sjælens aandelige Lysthauge«, »Guds Børns christelige Bordskik«, »Langfredagsspejl«, Salmebøger m. m.
Blandt andre Ting tilhørte der Stervboet et »Clavier«, som var udlaant.
Af faste Ejendomme anføres den salig Mands »afdøde« Gaard med
»Skidtebechs Hauge«, vurderet til 450 Rdlr., Mads Pichs Hus med Vænge og Hauge, 100 Rdlr., en Gaard i Brogade, 150 Rdlr., »Krog
vænget« udenfor Gjerrits Port, 120 Rdlr., et lidet Vænge i Fællig med Niels Ernst, 20 Rdlr., et jordløst Hus i Brudager, 80 Rdlr., og et Vænge med Skov »Egenappe«, vurderet til 300 Rdlr. Af levende Kreaturer fandtes 19 Stykker Bæster, gamle og unge, 5 Køer, 20 Faar og
50 Svin. w
Arvingerne til alle disse Herligheder var Enken, ELISABETH CATHRINE, og følgende Børn: Sønnerne Hans Olufsen, 38 Aar, Claus Olufsen, 32 Aar, Christian Olufsen, 22 Aar, Jacob Olufsen, 18 Aar, og Døttrene Johanne Olufsdatter, gift med Torbiørn Andersen i Svendborg, Kirsten Olufsdatter, gift med Marcus Jacobsen, Marie Olufsdatter, gift med Lars Lang
kilde, og den ugifte 16-aarige Helle Marie Olufsdatter.
Helt glat gik det ikke med at enes om Arven. Svigersønnen Lars Langkilde forhalede Skiftets Slutning, idet han paastod, at der fandtes Aktiver i Boet, udover hvad der var registreret, hvilket Enken ener
gisk benægtede. Torbiørn Andersen vilde hverken arve eller gælde, den ældste Søn Hans, der boede i Taarup, frafaldt alle Krav paa Arv, da han forlængst havde faaet, hvad der kunde tilkomme ham. Enken vilde udrede og betale Boets Gæld baade til Kreditorer og Arvinger.
Hun indgik en Overenskomst med disse, ifølge hvilken Sønnerne Claus, Christian og Jacob hver fik 200 Rdlr., Marcus Jacobsen fik 100 Rdlr. og Lars Langkilde en af ham til den Afdøde udstedt Obligation paa 99 Rdlr. samt Part i et Vænge, begge paa Hustruernes Vegne.
Helle Maries Part blev paa 100 Rdlr.
Oluf Hansens Efterleverske har sikkert siddet godt i det. Naar Sønnen Christian Olufsen, da han efter Faderens Død søgte om den
nes Embede, fortæller, at Tilstanden er saa slet, at Moderen og en Del umyndige Børn maa gribe til Bettelstaven, hvis han ikke faar Embe-
det, maa dette betragtes som et Udslag af den sædvanlige Begrædel
sestone, som Ansøgere betjente sig af. Kun den yngste Søster Helle Marie kunde betragtes som uforsørget, Broderen Jacob var om end umyndig, dog voksen.
Af Skiftet ses yderligere, at Oluf Hansen skyldte sin Broder, Mads Hansen, dennes fædrene og Mødrene Arv 545 Rdlr. 3 og 4 p, hvilke Penge skulde udbetales ham, der fik beskikket en Formynder, da han
»ikke er i den Tilstand, at han kan enten betroes sine Midler eller goubernere sig selv«. Herefter blev Skiftet sluttet 4. Marts 1738.1)
Efter den omtalte svagelige Mads Hansen2), der var bleven »for- fleged« i Brodersønnen, Skovrider Christian Olufsens Hus, blev der af
holdt Skifte i Svendborg 29. Juni 1746. Som hans Arvinger anførtes en Søster, Catharine, Enke efter Holger Møller i Svendborg, og Børnene efter Broderen, Skovrider Oluf Hansen. Det ses, at den ældste af disse, ovennævnte Hans Olufsen i Taarup, nu var død og havde efterladt en Søn Corfitz Hansen, 12 Aar, og en Datter Kirsten Hansdatter, 17 Aar. Den tredie af Oluf Hansens Børn, ovennævnte Jacob Olufsen, var nu Farver i Odense3), den yngste Datter — altsaa Helle Marie Olufsdatter — var nu gift med Niels Bager i Svend
borg. Ogsaa Oluf Hansens tre andre ovennænte Døttre og hans Søn, Skovrider Christian Olufsen, nævnes som Arvinger.4)
Oluf Hansen gift 1ste Gang 9. Febr. 1694 i Svendborg, trolovet 10. Nov. 1693 (Frue Kb.) med Kirsten Jørgensdatter, født ca.
1668, begravet 21. Aug. 1708, 40 Aar gammel, i Skaarup Kirke (Kb.).
[Som ovenfor nævnt var hun Enke efter »forrige Byfoged« o: Peder Nielsen, død 1693].
Gift 2den Gang med ELISABETH CATHRINE JACOBS- DATTER DITZEL, født 11. Juli 1682 (Datter af Kaptajnløjtnant Jacob Mathiasen (Madsen) Ditzel, se Side 17), død 11. Aug. 1771, be
gravet 14. Aug. i Vor Frue Kirke i Svendborg (Kb., hvor baade Dag og Aar for hendes Fødsel og Død anføres).
Søn af 1ste Ægteskab:
CHRISTIAN OLUFSEN BONDE eller BONDO, døbt 27.
Dec.6) 1716 i Skaarup Kirke, holdt over Daaben af »Konens Moder«, Kaptajn Jacob Madsens6), blandt Fadderne var ogsaa »Jacob Madsen«
*) Svendborg Skifteprotokol 1707—60, fol. 426—435. — 2) Begravet 1. Juni 1746,
»nogle og 70 Aar gammel« [!] i Svendborg (Frue Kb.). — 3) Hans Enke, Cathrine Kirstine Fangel, fik 9. Juni 1747 Bevilling til at maatte bruge sin da afdøde Mand »Jacob Olsen Bondo«s Farveri tilligemed det saakaldte Porcellæns- eller Lærredstrykkeri og 6. Juni 1755 Bevilling til at sælge Farveriet; hun var da gift med Farversvend Claus Christian Juel. Fynske Tegneiser 1755 Nr. 20. — 4) Svendborg Skifteprotokol 1707—60, fol. 512 f. — 6) I Kb. staar Feria tertia Nativitatis, hvilket vistnok maa för
staas som 3. Juledag; egentlig skulde den latinske Betegnelse betyde Tirs
dagen i Juleugen, i 1716 faldt denne Dag paa den 29. Dec. — 6)Uden Tvivl hans Moders Stifmoder.
selv (Kb.). Som ovenfor nævnt skulde han ifølge kgl. Reskript af 30.
Okt. 1737 forvalte sin Faders Skovriderembede, efter Faderens Død fik han 3. Dec. s. A. Bestalling som Skovrider i det Svendborgske Distrikt i Nyborg Amt1), i hvilken Stilling han forblev, indtil Ryttergodset der var solgt, hvorefter han 26. Marts 1765 erholdt Afsked med 140 Rdlr.
aarlig Pension, indtil han fik et andet Embede2). Han boede senere udenfor Møller Port i Svendborg, holdt 1787 en Avlskarl, en Gaards- karl, en Dreng og to Piger.8) Døde 31. Maj 1798 i Svendborg og blev 5. Juni begravet i Vor Frue Kirke (Kb.).
Gift 1ste Gang 24. Febr. 1738 i Svendborg efter kgl. Bevilling i Huset (Nicolai Kb.) med BIRTE (BIRGITTE) LAURSDATTER (LARSDATTER), født ca. 1714, begravet 12. Sept. 1771 i den store Gang i Vor Frue Kirke i Svendborg (Kb4)). Efter kgl. Bevilling af 1.
April 1768 maatte den længstlevende hensidde i uskiftet Bo og skifte med Samfrænder.6) [Hun var Enke efter Jens Philipsen, maaske iden
tisk med den Jens Jørgensen Philip, som blev begravet 8. Aug. 1737 i Nicolai Kirke i Svendborg (Kb.)].
Gift 2den Gang med Enken Anna Jørgensdatter.
Datter af 1ste Ægteskab:
ELISABETH SOPHIE BONDE eller BONDO, gift med GOMME CHRISTENSEN GRAAE (se Side 8).
JACOB MATHIASEN (MADSEN) DITZEL, født ca. 1652.
Nævnes 1692 og 1699 som Kvartermester, boede da i Vindinge Sogn6), Løjtnant ved 1ste fynske nationale Rytterregiment 24. Nov. 17057), Kaptajnløjtnant ved samme 13. April 17118), afgik vistnok 25. Juni 17149). To Aar efter søgte han om Afsked som Ritmester og om For
højelse af sin Pension.10) Ved Referatet af Ansøgningen er der ikke anført noget om, at den blev imødekommet, den lyder iøvrigt saa- ledes:
Allerdurchlauchtigster Grossmächtigster Monarch Allergnädigster Erb König und Herr.
Für Ewr: Königl: Mayestet Souverainer trohne demüthige mich mit allerunterthänigster Dancksagung vor die Milde Königl.
*) Rentekammerets Bestallingsprotokol 1732—39, pag. 491. — ’) Rentekamme
rets Resolutionsprotokol 1765, Nr. 53. — •) Folketælling. — 4)Hvor hun kun kaldes Skovrider »Christian Olsen«s Kæreste. — 6) Fynske Registre 1768, Nr. 45. — 6) Se S. O. Fasting: Slægten Wilhjelm, Side 17. — ’) Danske Mili
tær Etat 1706-7. — e) Do. 1710-13. — 8) Do. 1714. - ") Refererede Sager 29. Juni 1716, § 28.
2
Gnade, mit welche Ewr: Königl: Mayest: mich dero alten ge
ringsten doch getreuester Diener einer so leutseelig bestrahlet, in allergnädigster Reichung lebens Auffenthalt nach meine 51 Jähriger Diensten1) bey Ewr: Königl: Mayest: Trouppen zu Ross und Fuss, die vielen Blessuren, so ich wehrender Zeit in verichtung meine Devoir empfangen, in Sonderheit die Jenigen bey Gadebusch, dessen Ewr: Königl: Mayest: die allerhöchster Zeuge waren und mich damahls Allergnädigst befohlen zu reti- riren umb mich verbinden zu lassen, so auch avancirendes Älter und mit dasselbe grosse Mattigkeit nöthigen mich noch
mals absonderlich zu diese Zeit, da der Himmel das vergangene Jahr Ewr: Königl: Mayest: gerächten Waffen zu Wasser und Lande zu Mildiglich gesegnet und Ewr: Königl: Haubt mit neuen Lorbern gekrönet, dero Gnaden Taffel in tieffster Demüthigkeit zu nähern in Hoffnung davon mit noch einige Brosamen gesät- tiget zu werden, Ewr: Königl: Mayest: allerunterthänigst aufle- hend mich diese Königl: Gnade von dero Conquéten geniesen zu lassen, dass mir eine Abscheid alls Ritmeister Allergnädigst möchte gegeben werden und dass Ewr: Königl: Mayest: aus Königl : Leutseeligkeit noch etwas wenig denen mir Reichende 4 rthlr. Monatl: Zuzufügen Allergnädigst geruhen wollen. Meine impuisance wegen angeführte Accidencen etwas zu erwerben zwinget mich zu diese Kühnheit die Königl: hohe Clemence umb Allergnädigster Erhörung bevestiget meine Zuversicht von demüthigstem Hertzen vielen herliche Victoires wieder die Feinde des lieben Vaterlandes allergetreust anwünschend er
sterbe
Allerdurchlauchtigster Grossmächtigster Monarch
meines
Allergnädigsten Erb König und Herrn
allerunterthänigster geringster doch getreuester Esclave
Jacob Mathiasen Ditzel Gewesener Capitaine Lieutenant bey dem Nybourg in Fühnen Hochlöbl: Julischen Curassier Regiment, d. 30. May A° 1716.
»Kaptajnløjtnant Ditzel« blev begravet 16. Febr. 1725, 73 Aar gam
mel, i Vindinge (Kb.).2)
x) Maa altsaa allerede være traadt i Krigstjenesten som Dreng. — 9) Skifter for Aarene 1709—36 mangler i Nyborg-Tranekjær Amters Skifteprotokol.
Han var to Gange gift. Den første Hustru — »Kvartermester Jacob Matsens« — blev begravet 9. Marts 1699, 44 Aar gammel, i Vindinge Kirke (Kb.).*) Den anden Hustru, hvis Navn heller ikke er fundet, over
levede ham; hun nævnes endnu i 1738, idet det i Skiftet efter Skov
rider Oluf Hansen [Bonde] anføres, at hun skylder Boet 50 Rdlr., der betegnes som en »uvis« Fordring.
Datter af 1ste Ægteskab:
ELISABETH CATHRINE JACOBSDATTER DITZEL, gift med Skovrider OLUF HANSEN [BONDE] (se Side 10).
NIELS RASMUSSEN, født ca. 1692. Forpagter paa Nordenbro- gaard, fik 18. Marts 1744 Skøde paa Hovedgaarden Hjortholm i Fod
slette Sogn, Sønder Herred paa Langeland, med tilhørende Gods. Døde der 29. Nov. 1754, 62 Aar gammel, og blev begravet 6. Dec. i Fodslette Kirke. (Se Meddelelser om Thygine Graae født Lund’s Forfadre. Side 20—22).
Gift med GIERTRUD HANSDATTER, født ca. 1703, begravet 24. Juli 1750 i sit 47. Aar i Fodslette Kirke (Kb.).
Søn:
CHRISTIAN NIELSEN HIORTHOLM, født 1749 paa Hjort
holm, døbt 28. Oktober i Fodslette Kirke (Kb.). Forpagter af Hoved
gaarden Lykkesholm i Tryggelev Sogn paa Langeland. Blev begravet 3. Nov. 1804 i Tryggelev, 55 Aar gammel (Kb.). (Se Meddelelser om
Thygine Graae født Lund’s Forfadre Side 22).
Gift 14. Nov. 1777 i Svendborg (Stuebryllup, Nicolai Kb.) med ANNA MARGRETHE RABE, døbt 22. Dec. 1754 i Nicolai Kirke i Svendborg (Kb.), (Datter af Tobaksspinder Johan Rabe, se nedenfor, og Karen Jacobsdatter Samsing), død 30. Okt. 1817, 63 Aar gammel, be
gravet 6. Nov. i Tryggelev (Kb.).
Datter:
GERTRUD HIORTHOLM, gift med Overkystbefalingsmand, Premierløjtnant NIELS GRAAE (se Side 8).
JOHAN RABE, født ca. 1715. Tobaksspinder i Svendborg, Kirke
værge for St. Nicolai Kirke til 1. Maj 17472), blev Brandmester ved den 1ste og største Sprøjte, da Byens Brandvæsen 8. Marts 1751 om- ordnedes8). Begravet 7. April 1769 i Nicolaj Kirkes »liden Gang, som man gaar fra Prædikestolen til Funten ved Officersstolen«, 54 Aar
*) For den Tid haves ingen Skifteprotokol. — ’) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 7 b.-8) Do., fol. 21.
2*
gammel (Kb.). (Se Meddelelser om Thygine Graae født Lands Forfadre Side 23—24).
Gift 21. Juli 1741 i Nicolai Kirke i Svendborg (Kb.) med KAREN JACOBSDATTER SAMSING, uden Tvivl identisk med Jacob Samsings og Margarethe PedersdattersBarn: Karen,som 1.April 1718 blev døbt i Svendborg (Nicolai Kb.), begravet 27. Dec. 1788 i Ni
colai Kirke »udi den lille søndre Gang fra Officersstolen og over imod Monsieur Borrings Stol«, 71 Aar gammel (Kb.).
Datter:
ANNA MARGRETHE RABE, gift med Forpagter CHRISTIAN NIELSEN HIORTHOLM (se Side 19).
JACOB NIELSEN MAGAARD, født ca. 1718. Købmand i Svendborg, etableret før 17431), udmeldes 2. Jan. 1747 til Takserborger for samme Aar2), nævnes 1760 som Ejer af en Jagt paa 5 Læster8), udmeldes 2. Jan. 1773 til Formand for Aarets Takserborgere og 25.
Jan. 1774 til Byens 2den Overformynder4), opsagde imidlertid 4. Marts sidstnævnte Aar sit Borgerskab, hvorefter han 25. s. M. fritoges for at beklæde Overformynderstillingen, saasnart han havde afleveret de hertil hørende Papirer og Dokumenter8). Han boede i Møllergade Nr.
299.8) Begravet 13. Sept. 1793 i »den store Gang« i Vor Frue Kirke, 75 Aar gammel (Kb.). Han efterlod tre Børn: Niels7), døbt 20. Sept.
1744 (Frue Kb.), Gertrud Marie8), døbt 5. Marts 1747 (Frue Kb.), og nedennævnte Ole.
Gift 13. Dec. 1743 i Svendborg, trolovet 10. Nov., med JOHANNE OLU FS DATTER, døbt 30. Marts 1727 i Svendborg (Frue Kb.) (uden Tvivl Datter af Oluf Pedersen, se Side 25, og Giertrud Nielsdatter), død 22. Juni 1799 i Svendborg, 72 Aar gammel, begravet 26. s. M. i vor Frue Kirke
l) Raadstueprotokollen 1700—42 mangler. — ’) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 7 b. —8) Acciseregnskab. — 4)Raadstueprotokol 1743-1800, fol. 164 og 172. — 6) Do. fol. 174. — e) Folketælling 1787. — ’) Købmand og Overformynder i Svendborg, boede i Møllergade, død 21. April 1809, begravet 27. April (Frue Kb.). Gift lste Gang med Zidsel Kirstine Brandt, flk 2. Marts 1781 Bevilling til at sidde i uskiftet Bo med hende (Fynske Registre 1781, Nr.
41); i dette Ægteskab fødtes Døttrene Jacobine Christiana, død 21.
Marts 1845, 69 Aar, i Svendborg (Nicolai Kb.), gift med Købmand i Svend
borg Hans Rasmussen Thurø, og Karen, gift med Farver i Nykjø- bing paa Mors Herman Graff, som Enke bosat i Svendborg, hvor hun blev underholdt af Familien (Folketælling 1845). Gift 2den Gang med Karen Clemmensen eller Nielsdatter, som fødte ham Sønnen Niels Clemmensen Magaard, der døde 18. April 1818, 31’/« Aar som Køb
mand i Svendborg (Frue Kb.). Jvfr. Svendborg Skifteprotokol 1790—1812, fol. 487 ff. — 8) Ifølge Bevilling af 17. Febr. 1786 (Fynske Registre 1786, Nr.
23) maatte hun gaa lige i Arv med sine Brødre. Hun ægtede Købmand i Svendborg Gomme Krøyer og døde 27. Marts 1798, begravet 2. April i Frue Kirke (Kb.).
(Kb.). Ægtefællerne havde 2. Nov. 1764 faaet Bevilling paa, at den længst
levende maatte sidde i uskiftet Bo.1) Skifteforretningen efter hende paabe- gyndtes paa Dødsdagen. Indboet, der var solidt, indbragte ved Auk
tion 778 Rdlr. 3^ 1 ß; der fandtes intet Sølvtøj, derimod to Guld- ørenroser og to Guldringe. Blandt Aktiverne anførtes en lang Række Obligationer. Stervboets Gaard havde den afdøde Kone 26. Marts 1798 for 1000 Rdlr. skødet til Dattersønnen Jacob Magaard Krøyer., Der paahvilede ikke Boet nogensomhelst Gæld. Til Deling mellem de to Sønner, Niels og Ole, og den afdøde Datter Giertrud Marie Krøyers Børn blev der 9537 Rdlr. 5 $ 19 ß, der deltes i tre Parter.2) Skiftet blev sluttet 24. Dec. 1799.3)
Ægteparrets yngste Søn var:
OLE JACOBSEN MAGAARD, døbt 17. Sept. 1752 i Vor Frue Kirke i Svendborg, holdt over Daaben af Christen Graaes Hustru, medens bl. a. Mads Graae, Chr. Graae og »gamle« Peder Graae stod hos (Kb.).
Nævnes første Gang i 1777 som Ejer af Skovsgaard i Ollerup Sogn, af Ager og Engs Hartkorn 6 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. og 1 Album, hvilken Ejendom han havde faaet med Konen. I Begyndelsen gik det ikke saa godt; han producerede saaledes 1779 Attest for Uformuenhed til at erlægge Konsumptions- samt anden Skat, tre Aar efter svarede han dog denne Ydelse.4) I 1787 holdt han paa Skovsgaard 6, i 1801 7 Tjenestefolk.6) 2. Jan. 1788 mødte han paa Raadstuøn i Svendborg og opsagde sit Borgerskab der i Byen.8) Sine sidste Aar tilbragte han »i Teglgaard« under Baroniet Lehn. Han døde der af Nervefeber 5. Nov.
1808, 56 Aar gammel, og blev begravet 12. s. M. (St. Jørgens Kb.).
Da Skiftet efter ham paabegyndtes 8. Nov., udtales imidlertid, at han døde »i Aftes«, altsaa den 7. Han efterlod foruden sin nedennævnte Hustru fire Børn, Sønnen Jacob, der var fraværende paa en Sørejse til Norge, og de tre Døttre Nicoline Cathrine, gift med forhen
værende Skipper Christoffer Clausen i Ulbølle Strandhuse paa Rød
kilde Gods, Johanne Jacobine, gift med Murermester Friede
rich Aagaard i Bisserup paa Sjælland, og Anne Sophie7), gift med Skolelærer Boy Matthiessen8). En Søn, Niels, der vandt Borgerskab i Svendborg som Købmand og Kornhandler 29. Okt. 17989), nævnes ikke og er altsaa død før Faderen.
9 Fynske Registre 1764, Nr. 160. — 2) Se Note 8 Side 20. — 8) Svendborg Skifte
protokol 1790—1812, fol. 223, 232, 238. — 4) Konsumptions- samt Familie- og Folkeskatteregnskab for Nyborg og Tranekjær Amter 1777 ff. — 5) Folke
tællinger for Ollerup Sogn. — •) Raadstueprotokol 1743—1800, fol. 252. En
»Oluf Magaard«, født i Svendborg, 21 Aar gammel, vandt 15. April 1769 Borgerskab i sin Fødeby, agtede at ernære sig af Købmandsskab og Sø
fart; det er næsten utroligt, at Ole Jacobsen M., der da kun var knap 17 Aar, kan være identisk med denne Person. Jvfr. fol. 150. — 7) Død 10. Febr. 1837 (Richters 100-Aars Dødsfald). — 8) Død 23. Aug. 1834, 60 Aar gammel som titulær Professor og Lærer i Tysk ved Metropolitanskolen og Landkadet- akademiet (Hundrup: Lærerstanden ved Metropolitanskolen). — 9) Raad
stueprotokol 1743—1800, fol. 281.
Af Skiftet fremgaar, at han ved sin Død sad udmærket i det.
Hjemmets Udseende tydede paa solid Velstand. I Dagligstuen stod et Egebord med Stenplade, en Lænestol med Kattuns Hynde og Betræk, to mindre dito med Betræk, fire Læderstole, et lidet sort Thebord, et Spejl i lakeret Ramme, et brunmalet Hjørneskab af Fyr med to Døre, et Egechatol med Opsats og tre Skuffer og en to-Etages Jernkakkel
ovn med Kobbertud. Endvidere registreredes her en Tobakskasse, et Dambrædt og fire Fuglebure, som imidlertid kun var befolkede af en Kanariefugl og en Stillids. I Chatollet opbevaredes Sølvtøjet: 23 Sølv- spiseskeer, deraf 3 med Stempel J. P., 1 med Stempel R. M., 4 med J. H. M., 3 med Stempel S. C. B., 6 med Aarstallet 1793, 3 med Stem
pel J. M. G. — J. O. D. og endelig 3 »differente« dito. En Potageske var mærket J. M. G. — J. O. D. 1784, en anden C. A. R. 1749, en Fiskeske — Kjøbenhavns Prøve — var mærket C. H. Yderligere fandtes to Flødeskeer, 11 Theskeer, en Sukkertang, to Sukkerbøsser og endelig 12 Par sølvpletterede Knive og Gafler. I Chatollet stod endnu blandt andre Ting to Glaspokaler og 16 Vinglas. Af Smykker nævnes en Guld Slangering, to Guldringe med Stene, et Guldsmykke med Armbaand og et Par »Bantelokker« af samme Metal. I den øver
ste Stue registreredes et blaamalet Thebord, to Konsolborde, en »Ka
nape« med seks Stole med Plychessæder, to Lænestole og en Kontor
stol med dito, to Spejle i forgyldte Rammer, et i Glasramme, en Kom
mode paa Fod, en indlagt Dragkiste med fire Skuffer, et Eskechatol med Opsats og en Egedragkiste. Her stod Porcellænet — rødt og hvidt, blaat og hvidt, rødt med grønne Kanter — bl. a. en Punschebolle.
Endelig kan nævnes en Themaskine af Kobber, fem sorte Glas- Mælkeskaale og et Barometrum. Et Skilderi har aabenbart været den eneste Prydelse paa Væggen. Paa Salen fandtes to Konsolborde, et ind
lagt Bord paa Fod, en Mahognikommode med 3 Skuffer, to Spejle i sorte Rammer, seks Armstole og en »Kanape« med Plysches Over
træk, en Seng med Omhæng og en flre-Etages Jernkakkelovn. I alle de andre Værelser var Indboet rigeligt. Gaardens Besætning var der
imod kun ringe, to Heste, fire Køer, to Lam og seks Ænder. Skiftet sluttedes 29. Nov. s. A. Enken meddelte da, at hun havde indgaaet en Forening med de fire Børn, ifølge hvilken Sønnen Jacob skulde have 2000 Rdir., enten i rede Penge eller som Panteobligation, des
uden den Afdødes Gangklæder og de Sølvsager, han har baaret, nem
lig en Snustobaksdaase, to Merskumspiber med Sølvbeslag, et Par Sporer, et Par Knæspænder, et Par Skospænder og et Lommeur. Hver af Svigersønnerne fik 1000 Rdir. Hun forpligtede sig til ikke at gifte sig igen; naar hun døde, skulde de tre Døttre arve hendes Klæder, Guld- og Sølvsmykker.1) Den Bevilling af 9. Nov. 1798, ifølge hvilken den længstlevende skulde sidde i uskiftet Bo2), kom ikke til Anven
delse, da Arvingerne ikke samtykkede heri.
*) Lehns Birks Skifteprotokol 1790—1812, fol. 462 ff. — ’) Fynske Registre 1798, Nr. 410.
Ole Jacobsen Magaard blev 11. Dec. 1775 med kgl. Bevilling viet paa Skovsgaard (Ollerup Kb.) til Jomfru JOHANNE CATHARINE STEHR, født ca. 1753 (Datter af Birkedommer Niels Stehr til Skovs
gaard, se Side 26, og Anna Cathrine Rifberg). Forloverne var Brud
gommens Fader og Svogeren Gomme Krøyer. Efter sin Fader — død 1769 — arvede hun 400 Rdlr., efter Moderen — død 1778 —583 Rdlr.
5 12 p, der udlagdes i hendes Mands egen Debet til Boet, stor 1990 Rdlr.1) Hun boede i sin Enkestand som »Kapitalist« i Svendborg, hvor hun 3. Dec. 1816 afgik ved Døden, 63 Aar gammel; 9. s. M. blev hun begravet (Frue Kb.). Skifteforretningen paabegyndtes paa Dødsdagen.
Ogsaa efter hende fandtes et righoldigt Indbo. Sølvtøjet, der ikke helt er det, som fandtes ved Mandens Død, specificeres saaledes, nu med Angivelse af Vægt: to Sukkerbøsser (15 Lod 1 Qvint. og 13 Lod), to Potageskeer (16 L. 1 Q. 1 Ort og 11 L.), 18 Sølvskeer (69 L.), en Fløde
ske, indvendig forgyldt (3V2 L.), to dito (å 2 L. 1 Q.), en Sukkerklemme
<21/a L.), 23 Theskeer (I8V2 L.), en Fiskeske (6 L. 1 Q.). Hendes egne Smykker bestod af en Guldkæde med Halssmykke (6 Lod), et Par Ørenringe af Guld (3 Q. 2 O.), en Guldbrystnaal og Ring (1 Q. 3 O.), og to Fingerringe, ligeledes af Guld, desuden et Par Sølv Skospænder og et Hovedvandsæg af Sølv. Blandt hendes Garderobe nævnes en sort Silkekjole, en blaa Sirtseskjole, en grøn og gul dito, en rød Atlaskes
»Pieto« med Graaværk, Hatte, Handsker af Skind og Uld, Silke- og Musselinstørklæder.
Stervboets Gaard indbragte ved Auktion 4550 Rbdlr. Navneværdi, Indboet 4649 Rbdlr. 30x/4 p N. V. Efter at alle økonomiske Forhold var ordnede var der 23,446 Rbdlr. 72l/< p N. V. til Deling, deraf 6452 Rbdlr.
66V4 p N. V. Kontant og 16994 Rbdlr. 6 p N. V. i Obligationer. Sønnen Jacob Magaards Part blev 2581 Rbdlr. 7^6 P N. V. Kontant og 6797 Rbdlr. 60 p N. V. i Obligationer. En Søsterlod — 1290 Rbdlr. 513/c p N.
V. Kontant og 3398 Rbdlr. 784/s P N. V. i Obligationer — tilfaldt Døt- trene Nicoline Cathrine og Anna Sophie; Datteren Jacobine, hvis Mand, Murermester Friederich Christian Aagaard, boede i Kjøbenhavn, var nu død og havde efterladt sig seks Børn, der delte hendes Part.
Den Afdødes Smykker og Klæder deltes mellem Døttrene og Datter
børnene.2) Søn:
JACOB OLSEN MAGAARD, født og hjemmedøbt paa Skovs
gaard, blev fremstillet 19. Dec. 1786 i Ollerup Kirke (Kb.). Som Dreng var han en Tid i Huset hos Farbroderen, Købmand Niels Magaard i Svendborg3), hvor han vel nok har faaet sin merkantile Uddannelse.
Han vandt selv 15. Okt. 1810 Borgerskab som Købmand der i Byen, idet han samtidig fremviste en Attest, som viste, at han ved Sessionen
0 Se Note 5 Side 26. — a) Svendborg Skifteprotokol 1812—25, fol. 147,151,153, 159, 190, 208 og 209. - 8) Folketælling 1801.
i Svendborg den foregaaende Maaned var udslettet af Rullen.1) 24.
Nov. 1819 indgik han med følgende Ansøgning:
Til Kongen!
Efter at jeg nu i flere Aar har været Borger og Handelsmand her i Svendborg, finder jeg, at min Søgning saaledes tiltager, at det vilde blive mig selv og andre til Gavn, om jeg havde Bræn
devinsbrænderi. At erholde samme er desaarsag mit inderlige Ønske, især da jeg ejer og beboer en Gaard, der ikke alene til Brænderi er bekvem, men og saaledes beliggende, at min Næ
ring derved maatte tiltage. Ved derimod fremdeles at mangle Brænderi er jeg udsat for, at min Handel saa betydelig vil tabe sig, at jeg ej kan erhverve det fornødne for mig og min ikke ubetydelige Familie. Jeg vover paa Grund heraf allerunderdanigst at bønfalde Deres Majestæt om allernaadigst Bevilling til i min Gaard at anlægge og drive et Brændevinsværk, indrettet i Over
ensstemmelse med allerhøjeste Resolution af 8de Maj 1810, imod at jeg derpaa tager Borgerskab efter forud at have aflagt den be
falede Prøve paa min Duelighed til Bestyrelsen af et Brændevins
brænderi.
Jacob O. Magaard.
Denne Ansøgning, der ikke er skrevet af ham selv, resulterede i, at han 11. Febr. 1820 erholdt den ønskede Bevilling.2) Han døde 1.
Jan. 1831, 43 Aar gammel, af »Brystsvaghed« og blev 8. s. M. begra
vet paa Nicolai Assistenskirkegaard (Kb.).
Gift 6. Jan. 1810 i Svendborg (Stuebryllup, Nicolai Kb.) med Pigen JOHANNE RASMUSSEN, døbt 5. Jan. 1777 paa Thurø (Kb.) (Dat
ter af Gaardmand Rasmus Rasmussen, se Side 27, og Kirsten Peders- datter). Hun og Manden fik 20. Marts 1830 Bevilling til, at den længstlevende maatte sidde i uskiftet Bo.3) Som Enke fortsatte hun Købmandsforretningen og Brændevinsbrænderiet i sin Ejendom paa Torvet (søndre Del) Nr. 164, hvor hun boede sammen med Sønnen Ole, der var hendes Medhjælper i Forretningen, og Døttrene Marie Kirstine og Nicoline. Hun holdt to Karle og to Piger.4) Døde 6. Juli 1863 i Svendborg, 86 Aar gammel, og blev begravet 10. s. M.
(Frue Kb.).
l) Raadstueprotokol 1800—31, fol. 86. — ’) Kancelliets 3. Dept.s Registrant 1820, Nr. 143 (Indlæg). — 8) Svendborg Skifteprotokol 1825—34, fol. 281 b. — 4) Folketællinger 1834 og 1845.
Datter:
NICOLINE RASMINE MAGAARD, gift med Stationsforstan
der NIELS GRAAE (se Side 9).
Skovløber OLUF PEDERSEN, begravet 12. Juli 1736, 59 Aar gammel, i Svendborg (Frue Kb.), altsaa født ca. 1677?)
Sikkert identisk med den »Ole Pedersen«, som 24. Okt. 1721 i Svendborg blev viet til, trolovet 24.Aug., GIERTRUD NIELSDAT- TER. 11. Nov. 1739 paabegyndtes Skiftet efter »Oluf Pedersens Enke Giertrud N.datter« i hendes Hus »uden Møller Port«. Som Arvinger nævnes Døttrene Anna Elisabeth Olufsdatter, ISVz Aar, trolovet med Nicolai Thomassen i Svendborg, Kirsten Olufsdatter, 15V2 Aar og Johanne Olufsdatter, 13 Aar. Hver af Døttrenes fæ
drene og mødrene Arv beløb sig til 431 Rdlr. 3 $ l1/» p. Skiftet slut
tedes 26. Febr. 1740?)
Deres Datter er uden Tvivl den:
JOHANNE, der 30. Marts 1727 blev døbt i Svendborg (Frue Kb., hvor Faderen kaldes Ole Pedersen og Moderen ikke nævnes). Som det ses, var ovenstaaende Johanne Olufsdatter 13 Aar i 1739 — skulde altsaa være født ca. 1726 — og den Person af samme Navn, som æg
tede JACOB NIELSEN MAGAARD, se Side 20, 72 Aar ved sin Død i 1799, altsaa født ca. 1727. I 1726—28 nævnes ingen anden af Nav
net Johanne som døbt i Frue Kirke.
MADS ANDERSEN, født i Dec. 1671. Rytterbonde i Lille Stær
mose i Brylle Sogn. Begravet 7. Dec. 1735, »nedlagt i Kirken«, 64 Aar mindre end 6 Dage gammel (Kb.). Skifte efter ham paabegyndtes 28.
Jan. 1736. Med den første Hustru havde han to Børn, det ene var nedennævnte Niels Stehr, med den anden 7 Børn, der kun kaldes med Patronymikon (Madsen).3)
Gift 1ste Gang 2. Juni 1697 i Brylle (Kb.) med JOHANNE NIELS- DATTER, de siges da at bo i Lille Stærmose. Hun blev begravet 31.
Aug. 1706 i Brylle (Kb.).
Gift 2den Gang 6. Juni 1708 i Brylle (Kb.) med Kirsten Ras- musdatter, de »bygge og bo i Lille Stærmose«. »Sal. Mads Stærmoses Enke« blev begravet 10. Febr. 1749, 63 gammel i Brylle (Kb.).
Oluf Pedersens Moder — hendes Navn nævnes ikke — blev begravet 10. Juli 1734, i sin Alders 73. Aar, i Svendborg (Frue Kb.). — ’) Svendborg Skifteprotokol 1707—60, fol. 454 ff. Hendes Død er ikke fundet hverken i Nicolai eller Frue Kb. — 3) Regiments Skifteprotokol 1736, Nr. 131, fol. 866.
Søn af 1ste Ægteskab:
NIELS STEHR, født og hjemmedøbt i Lille Stærmose, frem
stillet i Brylle Kirke 22. Marts 1702 (Kb.). I Faderens Skifte 1736 kaldes han Fuldmægtig og Ridefoged paa Søbysøgaard. 19. Aug. 1746 blev han »som en bekendt og lovkyndig Mand« af Fru Sophie Jue), sal. Etatsraad Niels Krag’s til Egeskov, kaldet til Birkedommer og Skriver ved Avernakø Birk. I en Ansøgning om kgl. Konfirmation
— dateret Egeskovgaard 28. September — udtaler han, at han i den afdøde Birkedommers Alderdom allerede i en Tid har været konsti
tueret i Embedet, men at han ikke har juridisk Eksamen. Han beder nu om at faa Dispensation for at lade sig eksaminere af det juridiske Fakultet, da de hermed følgende Omkostninger ikke kan aflægges af Embedet, idet Øen kun har 23 Beboere og Indkomsterne er ringe.
Han erholdt den ønskede Konfirmation 7. Jan. 1747.1) Da der i 1749 holdes Skifte efter hans ældste Halvbroder, kaldes han Ridefoged paa Egeskov.2) 1. Maj 1764 købte og tiltraadte han Skovsgaard i Ollerup Sogn, af Ager og Engs Hartkorn 6 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb.3) Paa Grund af Alderdom frasagde han sig Birkedommerembedet ved Nyt- aarstid 1767, 30. Jan. fik hans Eftermand, Tobias Jantzen, Konfirma
tion paa Embedet.4) Ved sin Død paa Skovsgaard to Aar efter kaldes han Forvalter (o: Godsforvalter) ved Egeskov og Skjoldemose. Han blev begravet 1. Febr. 1769, 67 Aar gammel, i Ollerup (Kb.).
Gift med ANNA CATHRINE RIFBERG (RIFBIERG), døbt 26. Nov. 1721 i Rudkjøbing (Kb.) (uden Tvivl Datter af Hans Rasmussen Rif- berg i Rudkjøbing, se Side 27, og Anna Margrethe Pedersdatter (Thousenia)). Var efter Mandens Død Ejer af Skovsgaard til 1776.
Døde der 1778, 16. Maj blev hun begravet i Ollerup, 56 Aar, (Kb.).
Skifte efter hende paabegyndtes 10. Maj, Boets hele Overskud var 2919 Rdir. 4 $ 12 p.8) Ifølge Bevilling af 10. Febr. 1769 havde hun siddet i uskiftet Bo efter Manden.8)
Datter:
JOHANNE CATHARINE STEHR, gift med OLE JACOB
SEN MAGAARD (se Side 21).
*) Fynske Registre 1747 Nr. 1 (Indlæg). — 2) Regiments Skifteprotokol 1749, Nr. 134, fol. 366. — •) Konsumptions- samt Familie- og Folkeskatteregnskab for Nyborg og Tranekjær Amter 1764, Bilaget: Specification over de Selv
ejere, hvis Gaardes Htk. er 3 Tdr. eller derover og som selv bedriver Gaardene. — 4) Fynske Registre 1767, Nr. 8 (Indlæg). — 6) Nyborg Amts Skifteprotokol 1778—82, fol. 47—60. — e) Fynske Registre 1769, Nr. 18. —
HANS RASMUSSEN RIFBERG (RIFBIERG), født ca. 1692, begravet 21. Febr. 1763, 71 Aar gammel, i Rudkjøbing (Kb.)1), hvor han levede som Matros2). »Hans Rasmussen Rebbierg« nævnes i Mandtallet over dem, der skulde svare Krigsstyr i Rudkjøbing 1720,
»Hans Revbierg« nævnes i samme Mandtal 1730 og følgende Aar,
»Hans Redbierg Baadsmand« i Kopskattemandtallet 1744.
Er sikkert identisk med den »Hans Rasmussen«, »som af før
ste Barndom er opfød her udi Byen«, der 31. Dec. 1717 troloves i Rudkjøbing med ANNE MARGRETE PEDERSDATTER, »hvis Forældre bor her udi Byen« (Kb.).
»Hans Rifbiergs Enke« blev begravet 21. Maj 1764, 63 Aar gam
mel, i Rudkjøbing (Kb.).3) Deres Datter er sikkert:
ANNA CATHRINE, døbt 26. Nov. 1721 i Rudkjøbing (»Hans Rasmussen Refbierris Datter«, Kb.), der uden Tvivl er identisk med den Person af samme Navn — død 1778, 56 Aar gammel, altsaa født ca. 1722, — der ægtede Birkedommer NIELS STEHR (se Side 26).
RASMUS RASMUSSEN, født 1733.4) Fæstegaardmand i Turø By paa Turø. Døde 13. Sept 1808, 75 Aar gammel, blev begravet 17.
s. M. (Turø Kb.). I 2det Ægteskab havde han Sønnen Peder, der var i Skibstømrerlære, senere tjente hos Faderen og som druknede i Sundet, begravet 24. April 1802, 32 Aar gammel (Kb.), og Døttrene Kirsten, Johanne, Marie og Gertrud.5)
Han er maaske identisk med den Rasmus Rasmussen, som 21. Dec.
1756 i Turø Kirke viedes til Anna Jørgensdatter (Kb.). Hun blev
x) Hans Daab er ikke fundet i Rudkjøbing Kb. 1689—95. Sit Navn har han sikkert taget efter Byen Rifbjærg i Simmerbølle Sogn, der grænser op til Rudkjøbing Købstads Jorder. — a) Rudkjøbing Ekstraskatteregnskab 1763, Bilag Nr. 3, hvor han kaldes Hans Refbierg. — 8) I Skiftet efter Studiosus Rasmus Rifberg, Vikar ved Odense Skole, død 21. Maj 1748, anføres, at hans Forældre bor i Rudkjøbing og ejer en Gaard paa Langeland. Som den afdødes Søster nævnes Anna Catharina Rifberg. Odense Herreds gejstlige Skifteprotokol, 1744 - 74, fol. 158—64. — Residerende Kapellan i Rudkjøbing Hans Hansen Rifberg, født ssts. 1724, død 1774, angives (Wiberg II) at være Søn af Sømand Hans Rifberg og Anna Margrethe Thousenia. Moderens Navn nævnes imidlertid ikke i Kb. ved hans Daab.
— 4)Turø Kb. begynder først 1752. Hans Forældre kan have været Ras
mus Rasmussen og Birthe Christensdatter; sidstnævnte blev be
gravet 25. April 1755, ca. 55 Aar gammel (Kb.). — 5) Folketællinger 1787 (2. Familie) og 1801 (22. Familie).
begravet 6. Nov. 1757, 39*/2 Aar gammel (Kb.), skulde altsaa være født 1718 og saaledes have været 15 Aar ældre end Manden, hvem hun fødte Sønnen Jens, døbt 20. Marts 1757 (Kb.).
Gift 2den Gang 21. Dec. 1757, trolovet 13. Nov. (Kb.) med KIR
STEN PEDERSDATTER, født ca. 1736, begravet 27. Jan. 1801, 65 Aar gammel (Kb.).
Datter:
JOHANNE RASMUSDATTER eller RASMUSSEN, gift med Købmand og Brændevinsbrænder JACOB OLSEN MAGAARD (se Side 23).
