workshop Master

(1)

workshop Master

KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN

Helle Hvass

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier

(2)

AARHUS UNIVERSITET

CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

Tilbud til masterstuderende på IUP

› Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk fremstilling

› Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

› Formidling - vi skriver og samler trykte og

netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling, herunder

studiemetro – se næste slide.

(3)

(4)

AARHUS UNIVERSITET

Program for workshops om masteropgave, efterår 2013

Den 1. workshop havde overskriften “Kom godt fra start” og handler bl.a.

om:

› Den akademiske opgave og dens kvalitetskriterier

› Normer for akademisk sprog

› Undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) Den 2. workshop har overskriften “Kom godt i mål" og handler bl.a. om:

› Struktur

› Vigtige afsnit i opgaven: indledning og konklusion

› Analyse

(5)

Tider (ca.) Centrale emner

10:00-11:00 Struktur

› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner

11:15 -12:00 Indledning

› oplæg, sidemandssnakke og fælles diskussioner

12:30-13:15 Konklusion

› oplæg, individuelt arbejde og fælles diskussioner 13:15-14:00 Analyse

› oplæg

(6)

AARHUS UNIVERSITET

Fire pointer

1) Lad strukturen afspejle at du dokumenterer undersøgelsen af et problem

2) Sørg for at indledningen præsenterer din undersøgelses grundlæggende elementer

3) Sørg for at konklusionen indeholder svar på problemformuleringen

4) Se analysen som dokumentation for en påstand som du

fremsætter i konklusionen

(7)

En god workshop kræver en aktiv sidemand

Dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med din opgave og indstillet på at arbejde på den, individuelt og sammen med sidemanden

^.

7

(8)

AARHUS UNIVERSITET

Aktivitet: Skrive-idé (1/2)

› Fortæl sidemanden om den grundlæggende idé som din opgave bygger på.

Ideen kan fx udspringe af:

– din(e) observation(er) i empiri og/eller tekster – din undren

– din motivation

› Begrund kort: Hvorfor er det en god skriveidé til din opgave?

(9)

Noter individuelt:

› Min opgave skal handle om _____________________

______________________________________________

› Det jeg gerne vil finde ud af, er __________________

› ______________________________________________

› Min opgave får betydning for ___________________

› ______________________________________________

Aktivitet: Skrive-idé (2/2)

(10)

AARHUS UNIVERSITET

Pointe 1

Lad strukturen afspejle at du

dokumenterer undersøgelsen af et problem

(11)

Den videnskabelige genre – en definition

Dokumentation ...

af en undersøgelse ...

af ét fagligt relevant problem ...

i fagets (eller tilgrænsende fags) ”state of the art”

ved brug af fagets teorier og metoder ...

med det formål at overbevise ...

fagfæller ...

om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion ...

i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 21)

(12)

AARHUS UNIVERSITET

Aktivitet: Indholdsfortegnelser

1) I får nu udleveret indholdsfortegnelserne fra tre masteropgaver.

Studér de tre indholdsfortegnelser, og diskuter ligheder og forskelle med sidemanden.

2) Udarbejd sammen med sidemanden en skitse til en standardstruktur der afspejler en undersøgelse af et problem.

3) Se skemaet ”Strukturelementer i opgaver”. Hvordan matcher skemaet jeres skitse?

(13)

13

Den videnskabelige afhandlings standardstruktur

› observation af et “problem i verden"

› problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål

› metode, fremgangsmåde til løsning

› teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde din undersøgelse

› indsamling af empiri

› behandling, analyse af empiri

› resultat(er), løsning(sforsøg)

› vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning)

› konklusion i forhold til problemformuleringen

› perspektivering, relevans i faget og “i verden”.

(Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s.257)

(14)

AARHUS UNIVERSITET

14

De vigtigste råd om struktur og vægtning

› Vis at du kender genren: Gode opgavers strukturer afspejler at teksten dokumenterer en undersøgelse af ét problem.

› Brug din problemformulering som styrepind når du strukturerer, både undervejs og i det færdige produkt.

› Tænk bevidst i fremstillingsformer (se næste slide): Gode opgavers strukturer afspejler at der sker en (sikker) progression i fremstillingsformer i teksten, og at der er lagt vægt på de fremstillingsformer der kræver en højere grad af

selvstændighed at udføre.

› Brug eksisterende skabeloner, fx standardstrukturen, og varier dem evt. ud fra din problemformulering. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 kap. 7;

Rienecker og Stray Jørgensen 1999 kap. 9)

(15)

Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og

producere viden

teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede

› Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre

komplekse fremstillingsformer.

› Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed.

› Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer.

› Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk.

Bearbejde (systematisk)

klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere Forstå

(reflektere)

definere, forklare,

karakterisere, overføre,

eksemplificere, identificere Reproducere citere, parafrasere, referere,

beskrive, redegøre

15

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 – læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)

(16)

AARHUS UNIVERSITET

Pointe 2

Sørg for at din indledning præsenterer din undersøgelses grundlæggende

elementer

(17)

17

Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi ...

› de er en ramme om den egentlige faglige og indholdsmæssige behandling – alle andre afsnit skal forholde sig både til indledningens oplæg til

undersøgelsen og konklusionens opsamling på samme

› de giver læseren en forståelsesramme med forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen

› de placerer specialet i en faglig kontekst – indledningen starter ude i verden og zoomer ind på ét problem, konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering).

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106)

(18)

AARHUS UNIVERSITET

18

Aktivitet: En opgaves indledning

Læs den udleverede indholdsfortegnelse og indledning fra en opgave fra

masteruddannelsen i voksenuddannelse, og diskuter teksten med din sidemand:

› Hvad fungerer godt i indledningen? Hvilke oplysninger indeholder den, og hvorfor er de velvalgte?

› Hvad fungerer evt. mindre godt? Hvilke oplysninger er der for meget af, hvad savner du og hvorfor?

Giv og noter alle jeres grunde. Vi samler op i plenum.

(19)

19

Faglig kontekst for specialets undersøgelse

(Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

2. Undersøgelsens faglige formål

3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen 1. Undersøgelsens spørgs-

mål (problemformulering)

4. Undersøgelsens redskaber: Teorier, metoder, begreber 5. Undersøgelsens fremgangsmåde

(20)

AARHUS UNIVERSITET

20

Skriv i opgavens indledning

› emne – problemindkredsning

› evt. synsvinkel

› problemformulering (begrund)

› undersøgelsens formål

› begrebsdefinitioner

› evt. hypoteser

› metode(r) (begrund dine valg)

› teori(er) (begrund dine valg)

› evt. empiri (begrund dine valg)

› afgrænsning

› specialets fremgangsmåde og opbygning.

NB!

Elementerne skal ikke nødvendigvis komme i denne rækkefølge.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

(21)

21

Aktivitet: Indledningen i din opgave d.d.

Udfyld i stikord det udleverede skema.

Præsenter skemaet for sidemanden, og fortæl:

› Hvilke af skemaets punkter har du evt. ikke skrevet noget til? Bør du skrive

noget om disse i din opgaves endelige indledning, eller er der en god grund til at udelade dem?

› Hvilke ekstra punkter som ikke er med i skemaet, havde du evt. tænkt dig også at skrive noget om i din opgaves endelige indledning? Bør du udelade/flytte disse, eller er der en god grund til at medtage dem?

(22)

AARHUS UNIVERSITET

Pointe 3

Sørg for at konklusionen indeholder svar

på problemformuleringen

(23)

Konklusionen

Konklusionen er:

› Svaret på problemformuleringen

› Dit selvstændige udsagn om hvordan noget forholder sig inden for dit faglige felt

› En påstand som du kan argumentere for fordi du har

gennemført en analyse

(24)

AARHUS UNIVERSITET

Skriv i opgavens konklusion

› Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk).

› Relatér konklusionen til problemformuleringen/tesen

› Relatér din konklusion til dit/dine formål

› Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser)

› Repeter kort pointer i din metodediskussion og metodekritik, og vurder din konklusions gyldighedsområde

› Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed

› Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser – har du mange pointer, så gør det i et separat

perspektiveringsafsnit.

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 292 )

(25)

Aktivitet: Skriv en konklusion

Du kan vælge mellem to muligheder for aktivitet:

Mulighed 1

1. Skriv et foreløbigt udkast til din opgaves konklusion: Hvis du skulle aflevere din opgave i morgen – hvad skulle så med i din konklusion?

2. Præsenter din konklusion for sidemanden.

Mulighed 2

Udfyld skemaet ”Skriv i konklusionen” for følgende alt for korte konklusion:

”I al korthed er min konklusion, at der er grund til at tro, at der kan udvikles adekvate lære- og udviklingsprocesser som 60-70 årige lærere i betydeligt omfang vil vælge at deltage i.”

(26)

AARHUS UNIVERSITET

Pointe 4

Se analysen som dokumentation for den påstand

som du fremsætter i konklusion

(27)

Analysen

Analyse er:

› En systematisk opdeling af et emne, en tekst, en case, et materiale osv. i dens eller dets bestanddele

› Et møde mellem fagets redskaber : teorier, begreber,

metoder og en eller flere genstande : nogle udsagn, et

policydokument, en observation o.l.

(28)

AARHUS UNIVERSITET

Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål

2. Undersøgelsens

faglige formål, evt. brug:

Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen:

Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgs- mål (problemformulering):

Hvad spørger du om?

4. Undersøgelsens

redskaber: teori, faglige metoder, begreber:

Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsens fremgangsmåde:

Hvordan spørger du?

(Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 28-31)

Videnskabelighed Analyse

Mangel

Bidrag Gennemførlighed

(29)

1) Analysens indledning

› Skriv hvad analysen skal bruges til, fx grundlag for fortolkning eller diskussion, og hvordan den er relateret til din problemformulering.

› Ekspliciter analysens grundlag, fx en teori, en analysemodel eller et sæt af begreber.

› Skriv hvordan analysen er bygget op, og hvis din opgave indeholder flere analyser, så hvordan de forholder sig til hinanden.

2) Selve analysen › Marker analysekriterierne, dvs. de synsvinkler, begreber eller kategorier du analyserer ud fra.

› Veksl mellem citat/referat og analyse/kategorisering, dvs. mellem fag og fænomen.

3) Fortolkning,

konklusion › Giv en samlet forståelse af teksten/materialet/casen/sekvensen på baggrund af en sammenfatning af dine analyseresultater.

4) Analysens afrunding

› Skriv hvordan konklusionen på din analyse skal sammenkædes med specialets fokus, problemformulering og formål.

(Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66)

(30)

AARHUS UNIVERSITET

Aktivitet: Selve analysen

1) Læs det eksempel på en analyse fra en masteropgave, som I får udleveret 2) Find analysekriterierne

3) Diskuter vekselvirkningen mellem fag og fænomen med sidemanden

(31)

Aktivitet: Skriv udkast til analysen (evt.

hjemmearbejde)

Du skal skrive et udkast til din analyse ved at udfylde skemaet “Skriv i analysen” – så langt du kan, så godt du kan.

Når du har skrevet på din analyse skal du præsentere den for en sidemakker og forklare hvordan analysen hænger sammen med din konklusion. Sidemakker skal give feedback til din præsentation ved at genfortælle den.

(32)

AARHUS UNIVERSITET

Skriveværksted

Vær opmærksomme på at vi holder skriveværksted for kandidat- og masterstuderende

Mandag den 9. december kl. 9 – 16 i lokale A401 og

Onsdag den 11. december kl. 9 – 16 i lokale A403

(33)

Kontakt

Kontakt os

› hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt

› hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din opgaveskrivning

› hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, studiemetro mm. - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling.

Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 87 15 16 86

Eller kig forbi: lokale C016 (på IUP i København) Åbningstider: tirsdag, onsdag og torsdag 9-14

(34)

AARHUS UNIVERSITET

Læs mere om POINTE 1, 2, 3 og 4

› Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

› Rienecker, Lotte (1991): Tekster til tiden – undgå skriveblokeringer. København: Dansk Psykologisk Forlag

› Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

› Heltberg, Eva; Kock, Christian (1997) Skrivehåndbogen. København, Gyldendal Undervisning

› Becker Jensen, Leif (2004): Fra pathos til logos. Frederiksberg: Roskilde Universitets Forlag

› Pædagogisk Center Samfundsvidenskab,(2009) KU: Akademisk Studieteknik – for studiestartere:

http://samf.ku.dk/pcs/pdf_filer/akademiskstudiemetodemedforsidetilnettet__2_.pdf