• Ingen resultater fundet

Poesi  og  æstetik  -­‐  en  genvej  til  elevers    skrivelyst  og  evne

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Poesi  og  æstetik  -­‐  en  genvej  til  elevers    skrivelyst  og  evne"

Copied!
41
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

         

 

Poesi  og  æstetik  -­‐  

en  genvej  til  elevers    skrivelyst  og  evne  

 

Betydningen  af  at  kunne  udtrykke  sig  skriftligt  på  engelsk  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(2)

 

    Indholdsfortegnelse:  

   

Indledning             side  1    

Problemformulering             side  2  

Metode                                                      side  2   En  æstetisk  tilgang  til  at  lære  at  skrive         side  4   Teori:  

Brugen  af  autentisk  undervisningsmateriale       side  5  

Sådan  lærer  vi             side  7  

Vigtigheden  af  at  kunne  skrive           side  10  

Teori  om  skriveprocesser           side  11  

Eksplicit  undervisning  i  skrivning         side  13  

Sammenhængen  mellem  læsning  og  skrivning  side       side  15   Empiri:  

Empiri  -­‐  eksempler  fra  den  virkelige  verden       side  16    

At  skrive  for  et  autentisk  publikum         side  21  

Evaluering  af  elevernes  skriftlige  udbytte         side  22  

Hvilke  slags  problemer  har  eleverne  med  at  skrive         side  24   Diskussion:  

Diskussion             side  27  

Konklusion             side  28  

Litteraturliste/bilag:  

Litteraturliste             side  31  

Bilag               side  32  

   

 

 

(3)

Indledning:    

 

At  kunne  læse  og  skrive  er  to  af  grundpillerne  i  det  fundament  af  færdigheder,  den  danske   folkeskole  skal  forsyne  eleverne  med  i  løbet  af  deres  skoletid.  Ét  er  at  kunne  formulere  sig   flydende  og  forståeligt  på  sit  modersmål,  men  med  globaliseringen  og  en  stigende  udveksling   af  varer,  serviceydelser  og  arbejdskraft  er  vigtigheden  af  at  beherske  et  brugbart  engelsk   stærkt  stigende.  Engelsk  er  et  verdenssprog,  og  derfor  er  det  et  must,  at  eleverne  mestrer   dette,  ikke  bare  at  kunne  forstå  handlingen  i  en  film  eller  teksten  til  en  popsang,  men  at  kunne   kommunikere  forståeligt  mundtligt  såvel  som  skriftligt.  DI  har  således  lavet  en  undersøgelse,   der  viser,  at  25  procent  af  danske  virksomheder  har  skiftet  dansk  ud  med  engelsk  som  

koncernsprog.  En  naturlig  udvikling,  mener  man  bl.a.  i  Ledernes  Hovedorganisation,  for  vi   lever  i  en  global  virkelighed,  lyder  begrundelsen1.  

  Men  til  trods  for  den  udvikling  på  arbejdsmarkedet,  viser  undersøgelser  lavet  af   Danmarks  Evalueringsinstitut  (EVA),  at  folkeskoleelevernes  skriftlige  engelsk  lader  noget   tilbage  at  ønske.  Gymnasier  og  videregående  uddannelser  klager  således  over,  at  elevernes   niveau  indenfor  skriftlig  engelsk  ikke  er  godt  nok,  det  gælder  deres  grammatiske  kunnen  men   også  deres  evne  til  at  kunne  formulere  sig  på  skrift.    

  I    en  evalueringsrapport  fra  2005  konkluderer  EVA  således,  "at  den  skriftlige   dimension  af  engelskfaget  (bør)oprustes".  Også  internationalt  halter  danske  elever  bagud.  I  en   international  undersøgelse  klarer  de  danske  elever  sig  dårligere  end  deres  europæiske  

jævnaldrende,  når  det  gælder  evnen  til  at  referere  hovedindholdet  i  en  tekst  skrevet  i   dagligdagssprog,  og  som  skal  udtrykke  oplevelser,  følelser  og  viden  i  en  sammenhængende   form  og  med  brug  af  et  præcist  ordforråd.  

  Det  er  netop  dette  område,  som  nærværende  bacheloropgave  handler  om.  I  det   følgende  vil  jeg  forsøge  at  belyse,  hvilken  betydning  undervisning  i  skriftlig  engelsk  har  for   elevernes  sproglige  såvel  som  deres  kognitive  udvikling2.  

  Jeg  vil  også  anvise  nogle  måder,    hvormed  man  kan  arbejde  med  skriftlig  engelsk,   så  det  bliver  både  effektivt  og  meningsfuldt.  Metoder  der  er  kraftigt  inspireret  af  det    

 

side  1    

                                                                                                               

1  Engelsk  har  fortrængt  dansk  i  hver  fjerde  virksomhed.  Artikel  fra  Berlingske,  22/10-­‐2007  

2  Kognition  er  en  psykologisk  betegnelse,  der  indbefatter  viden,  tænkning,  forståelse,  hukommelse,  erkendelse                 eller  mere  generelt,  det  der  har  med  fornuften  at  gøre,  Læring  s.  39.  

 

(4)

undervisningsmateriale,  jeg  har  arbejdet  med  under  et  studieophold  i  Canada,  hvilket  leder   mig  til  følgende:  

  problemformulering:  

 

Hvilken betydning har undervisning i skriftlig engelsk for elevers sproglige og kognitive udvikling, og hvordan kan man undervise i skriftlighed på en måde, som øger elevernes evne til at læse og skrive mest muligt.

 

Metode  

For  at  kunne  undersøge  min  problemstilling  har  jeg  trukket  på  flere  forskellige  ressourcer.    

Denne  opgave  læner  sig  således  op  af  det  hermeneutiske  videnskabsideal  iblandet  empiri  og   teori  om  læring,  børns  kognitive  udvikling  og  skriveprocesser  -­‐  en  art  triangulering.  Den   hermeneutiske  metode  er  karakteriseret  ved,  at  der  opnås  viden  ved  hjælp  af  sanserne,   hvorfor  iagttagelserne  ikke  er  objektive.  Metoden  bygger  på  spørgsmål  og  observationer  og   har  fokus  på  subjektive  (læs:  mine)  oplevelser,  som  søges  beskrevet  og  fortolket.  Den  

hermeneutiske  metode  gør  primært  brug  af  kvalitative  undersøgelser  med  få  deltagere,  og  er   altså  ikke  solid  dataindsamling,  som  den  kvantitative  tilgang  til  at  undersøge  en  given  

problemstilling.    

 

"Writing  is  thinking"  

Donald  Murray,  professor  i  engelsk,  journalist,  

forfatter  og  skrivepædagog  og  to  gange  Pulitzer  Price-­‐vinder.  

 

  Det  empiriske  udgangspunkt  for  denne  opgave  har  været  min  fjerdeårs-­‐praktik,   hvor  jeg  haft  lejlighed  til  at  afprøve  en  række  øvelser  og  undervisningsmetoder,  som  jeg  har   lært  på  University  of  British  Columbia,  Vancouver,  Canada.  Her  har  jeg,  som  et  led  i  min   læreruddannelse,  læst  et  semester,  for  ved  selvsyn  at  konstatere  hvad  det  er,  der  bl.a.  bringer   det  canadiske  skolesystem  op  i  Top  10  i  OECDs  PISA-­‐undersøgelser3  -­‐  og  vel  og  mærke  i  et   multietnisk  samfund,  hvor  en  stor  andel  af  eleverne  har  engelsk  som  andet  sprog.  Og  hvor  det   lykkes  at  føre  de  tosprogede  op  på  samme  niveau  som  elever  med  engelsk  som  modersmål.  

  Som  et  led  i  at  undersøge  hvorvidt  mine  antagelser  om  at  den  danske  folkeskole   kan  bruge  de  canadiske  metoder  til  at  opnå  større  progression  i    

side  2                                                                                                                  

3  OECDs  Pisa  undersøgelse  fra  2009  

(5)

udskolingselevers  skriftlige  færdigheder  i  engelsk,  bad  jeg  under  min  praktik  eleverne   beskrive  deres  egne  evner  som  skribenter.  Det  gjorde  jeg  ved  begyndelsen  af  det  fire  ugers   undervisningsforløb  -­‐  og  ved  afslutningen.      

  Med  mere  end  20  års  skriveerfaring  som  professionel  journalist  trækker  jeg   naturligvis  også  på  journalistikkens  metoder,  som  har  givet  inspiration  til  den  

procesorienterede  skrivepædagogik,  hvorfor  det  har  været  naturligt  for  mig  at  inddrage   skrivepædagoger  som  professor    og  journalist  Donald  Murray  og  professor  i  engelsk  og   skrive-­‐coach  Roy  Peter  Clark,  sidstnævnte  fra  The  Poynter  Institute  for  Media  Studies  i   Florida,4  USA,  i  min  praksis.  Clark  har  brugt  journalistikkens  metoder  til  at  undervise  børn   helt  ned  til  seks  år  i  at  skrive.  En  undervisning  jeg  har  været  så  privilegeret  at  få  lov  til  at  følge   på  tætteste  hold  under  et  studieophold  i  Florida,  USA,  i  1995.    

  Således  inspireret  af  journalistikken  og  den  canadiske  tilgang  til  at  træne     udskolings-­‐elever  i  ordforråd,  sproglig  bevidsthed  og  genrer  ved  hjælp  af  kreativitet,  æstetik   og  poesi  har    jeg  pillet  elementer  ud  og  brugt  i  engelsk  undervisningen  i  to  7.  klasser  gennem   min  praktik  på  4.  år.  Grundet  praktikkens  begrænsede  periode  -­‐  på  bare  fire  uger  -­‐  er  der  ting,   jeg  har  måtte  undlade  at  arbejde  systematisk  med  i  engelsk.  Feedback  midt  i  skriveprocessen   havde  jeg  således  ikke  mulighed  for  at  dyrke  i  engelsktimerne.  Til  gengæld  gjorde  jeg  brug  af   de  samme  metoder  i  dansktimerne,  hvorfor  jeg  et  enkelt  sted  har  inddraget  empiri  herfra.  

Selvom  nærværende  opgaves  fokus  er  skriftlighed  i  engelsk,  kan  man  med  lethed  overføre   principperne  til  andre  fag.  Det  ligger  imidlertid  udenfor  denne  opgaves  undersøgelsesfelt  at   beskæftige  sig  med  udbyttet  af  at  kunne  køre  tværfaglige  forløb.  

  Metoderne  og  teoretikerne  vil  i  nogle  tilfælde  være  ukendte  i  en  dansk  

sammenhæng  men  alligevel  forenelige  med  Folkeskolens  formålsparagraffer,  hvori  der  bl.a.  

står,  at  skolen  skal  give  eleverne  kundskaber  og  færdigheder,  der  fremmer  den  enkelte  elevs   alsidige  udvikling.    

     

  side  3    

 

                                                                                                               

4  The  Poynter  Institute  is  a  school  dedicated  to  teaching  and  inspiring  journalists  and  media  leaders.  It  promotes   excellence  and  integrity  in  the  practice  of  craft  and  in  the  practical  leadership  of  successful  businesses.  It  stands   for  a  journalism  that  informs  citizens  and  enlightens  public  discourse.  It  carries  forward  Nelson  Poynter’s  belief   in  the  value  of  independent  journalism.  Kilde:  www.poynter.org  

(6)

En  æstetisk  tilgang  til  at  lære  at  skrive    

I  Canada  arbejder  man  bl.a.  med  det,  man  kalder  procedural  poetics,  inspireret  af  den  franske   bevægelse  Oulipo5.  

  Bevægelsen  henter  inspiration  fra  matematikkens  strukturer  og  overfører  dem   til  skriftsproget.  I  praksis  betyder  det,  at  man  ved  at  lægge  begrænsninger  ned  over  det  det   skriftlige  udtryk  -­‐  i  form  af  snævre  skriveregler  -­‐  frigør  nye  muligheder  og  nye  litterære   former  opstår6.    

  Ved  hjælp  af  procedural  poetics    kan  man  øge  elevernes  sprog  og  evne  til  at  læse   og  skrive  samtidig  med,  at  man  giver  dem  mulighed  for  at  kreere  bemærkelsesværdige   tekster.  Æstetikken  er  i  højsædet,  for  det  er  gennem  legen  og  træningen  i  specifikke  sproglige   aspekter,  at  eleverne  umærkeligt  opøver  ikke  bare  deres  ordforråd  men  også  deres    

kreativitet,  ligesom  det  giver  dem  en  æstetisk  oplevelse  at  tilegne  sig  nye  ord  på  

fremmedsproget.  Ved  at  fokusere  på  begrænsningen  frisætter  læreren  eleverne  fra  den   skriveblokering,  der  nemt  opstår,  når  det  forventes  af  dem,  at  de  skal  aflevere  et  mesterværk.  

Især  for  elever,  der  skal  lære  engelsk  eller  et  andet  fremmedsprog,  er  procedural  poetics  en   ekstra  gevinst,  fordi  de  i  poesi-­‐genren  kan  arbejde  helt  ned  på  fonem-­‐niveau,  hvilket  især  er   gavnligt,  når  eleverne  skal  lære  at  skelne  forskellige  lyde  på  et  sprog,  der  ikke  er  deres   modersmål.  

  "Fremmedsprogs-­‐elever  skriver  visuelt,  fordi  de  først  ser  ordene,  og  så   oversætter  de  dem  til  deres  modersmål,"  forklarer  professor  i  engelsk  ved  University  of   British  Columbia,    Kedrick  James,  der  også  er  forfatter  og  poetry  slammer.    

  Ved  eksempelvis  at  give  eleverne  til  opgave  at  skrive  et  digt,  hvor  alle  sætninger   starter  med  ord,  der  begynder  med  th-­‐,    får  eleverne  en  anderledes  og  lydmæssig  ny  

oplevelse,  som  betyder,  at  sproget  kommer  til  at  lyde  bedre,  og  det  generer  i  sidste  ende     bedre  karakterer.  Det  hjælper,  ifølge  Kedrick  James,  også  eleverne  til  at  skelne  mellem   forskellige  lyde  på  engelsk,  eksempelvis  ph-­‐lyden,  som  på  engelsk  udtales  som  en  f-­‐lyd7.       Ideen  om  at  skrive  med    begrænsninger  finder  også  støtte  hos  den  australske   skrivepædagog  Pauline  Gibbons,  som  siger:  

   

side  4                                                                                                                  

5  Oulipo  blev  dannet  i  1960  af  franske  matematikere  og  digtere.  Kilde:  Den  store  Danske,  Gyldendals  åbne   encyklopædi.  

6  Hovedværket  indenfor  Oulipos  regler  er  forfatteren  Georges  Perecs  bog  'Livet,  en  brugsanvisning'  fra  1978  -­‐  

oversat  til  dansk  i  1999.    

7  jvf.  professor  på  University  of  British  Columbia,  Kedrick  James  forelæsning  om  procedural  poetry.  

(7)

"Creativity  and  the  writer's  voice,  it  is  argued,  will  be  stifled.  However,  making  rules  and   expectations  explicit  to  students  does  not  limit  their  freedom  and  autonomy.  On  the  contrary,   it  gives  them  the  tools  to  be  creative  and  autonomous.  Once  students  are  aware  of  the  

conventions  of  any  of  the  text  types,  they  will  be  able  to  manipulate  them  for  their  own   purposes"8.  

 

"The  more  constraints  one  imposes,  the  more  one  frees  

oneself  of  the  chains  that  shackle  the  spirit...  the  arbitrariness   of  the  constraint  only  serves  to  obtain  precision  of  execution."

 

Igor  Stravinsky

 

 

  Et  andet  vigtigt  aspekt,  ifølge  de  anglo-­‐saksiske  skrivepædagoger,  er  muligheden   for  at  arbejde  med  et  autentisk  publikum,  sådan  som  også  Gibbons  taler  for.    

Det  er  ikke  ligegyldigt,  om  teksten  skal  læses  højt,  eller  den  er  beregnet  for  en  læser,  der  selv   har  mulighed  for  at  læse  sætninger,  vers  og  linjer  om  og  om  igen.  Ligesom  offentliggørelsen  af   en  given  tekst  motiverer  eleverne  til  at  arbejde  mere  ihærdigt  på  at  raffinere  produktet.  

 

Brugen  af  autentisk  undervisningsmateriale    

Undervisning  i  at  skrive  ved  hjælp  af  procedural  poetry  lægger  op  til,  at  man  bruger  autentisk   undervisningsmateriale.    Spam  mails  modtaget  i  egen  indbakke,  officielle  breve  til  brug  for   shifting  register,  dokumentarfilm    som  oplæg  til  at  skrive  en  anmeldelse,  har  alle  en  krog  til   virkeligheden.  Det  er  afgørende,  at  materialet  er  troværdigt,  fortæller  sin  egen,  virkelige   historie  og  på  den  måde  knytter  an  til  de  unge  elevers  egen  verden.  Det  handler  om  at  skabe   identifikation,  som  er  en  af  journalistikkens  karaktertræk.  Dermed  ikke  sagt,  at  bogsystemer   ikke  er  brugbare,  men  hvis  man  læner  sig  op  ad  EVAs  vurderinger,  er  der  grund  til  at  udvise   stor  opmærksomhed,  når  det  gælder  valg  af  undervisningsmateriale.  

  EVA  tager  ikke  afstand  fra  brugen  af  bogsystemer  i  engelsk  undervisningen  men   understreger,  at  der  er  grund  til  'at  være  på  vagt',  idet  disse  'systemers  dominans'  nemt  kan   blive  en  sovepude  for  lærerne  i  forhold  til  deres  egne  overvejelser  om  sammenhængen      

side  5    

                                                                                                               

8  Scaffolding  Language,  Scaffolding  Learning,  side  68  

(8)

mellem  mål,  indhold  og  metode,  ligesom  bogsystemerne  også  kan  virke  hæmmende  på  'reel   elevindflydelse'.    Selv  om  flertallet  af  lærere  supplerer  med  andet  materiale,  efterlyser   eleverne  autentisk  materiale,  'der  kan  give  ægte  sprogoplevelse  og  skabe  aktualitet  i   undervisningen'9.  På  den  baggrund  har  EVA  anbefalet,  at  lærerne  lægger  mere  vægt  på   'aktiviteter  som  fremmer  elevernes  evne  til  frit  at  udtrykke  sig  på  engelsk,  give  plads  til   musiske  kreative,  praktiske  oplevelser  og  ægte  sproglige  oplevelser'.    

  Det  betyder  imidlertid  ikke,  at  læreren  skal  gå  efter  at  entertaine  eleverne,  men   finde  en  passende  balance  mellem  interessante  undervisningsmetoder  og  materialer  og   elevernes  læringspotentiale.    

  Lynne  Cameroun  skelner  således  mellem  en  learning-­‐centred  tilgang  og  en   learner-­‐centred  tilgang  til  undervisning.  Ifølge  Cameroun  er  der  imidlertid  en  fare  ved  at   anlægge  et  learner-­‐centred  syn,  hvor  eleven  sættes  i  centrum.  Faren  er,  at  eleverne  muligvis   synes,  aktiviteterne  er  sjove  og  underholdende,  men  at  læreren  forsømmer  at  udfordre   eleverne  tilstrækkeligt  og  dermed  undlader  at  udnytte  deres  læringspotentiale10.  

  Med  udgangspunkt  i  den  tyske  pædagogik-­‐professor  Thomas  Ziehes  teorier  om   unges  egen-­‐verden  har  det  været  mig  magtpåliggende  at  tage  udgangspunkt  i  netop  dette   mentale  niveau  hos  de  7.  klasses  elever,  jeg  underviste  under  min  4.  års  praktik.      

  Læring  og  motivation  hænger  uløseligt  sammen,  og  hvis  man  vil  have  succes  med   sin  undervisning,  kan  man  argumentere  for  at  tage  udgangspunkts  i  elevernes  kulturelle  og   mentale  ståsted,  så  de  kan  relatere  undervisningsmaterialer-­‐  og  metoder  til  den  

populærkultur,  som  Ziehe  hævder,  bliver  den  målestok,  de  måler  undervisningen  op  imod.    

  Ifølge  Thomas  Ziehe  er  populærkulturen  blevet  den  ledende  kultur  i  den  vestlige   verden,  og  dér  hvor  unge  mennesker  henter  deres  værdier  og  sammenligningsgrundlag  11.  En   '  kulturel  afhierakisering'12  kalder  han  det,  og  mener  at  'skammen  over  den  manglende  

dannelse  falder  bort'  som  en  konsekvens  af  denne  udvikling.  Efterhånden  er  der  kun  skolen   tilbage  som  den  institution,  der  skal  formidle  finkultur  til  eleverne  i  en  stadigt  mere  

individualiseret  verden.  Og  det  giver  ifølge  Ziehe  lærerne  en  særlig  udfordring,  fordi  denne      

    side  6    

                                                                                                               

9  EVAs  rapport  om  engelsk  i  grundskolen  fra  2003  

10  Teaching  Language  to  Young  Learners,  side  2  

11  Øer  af  intensitet,  side  143  

12  Øer  af  intensitet,  side  144  

(9)

udvikling  påvirker  elevernes  måde  at  modtage  undervisning  på.  Ziehe  har  defineret  tre   nøgleproblemer  inden  for  områderne  -­‐  en  tematisk,  en  social  og  en  motivationsmæssig13.     Han  siger  bl.a.,    at  "alt  det,  der  ikke  umiddelbart  kan  forbindes  med  ens  eget   erfaringssystem,  støder  på  næsten  uovervindelige  forståelses-­‐  og  acceptproblemer  og  udløser   tilsvarende  følelser  af  ubehag".  Det  fører  til,  at  eleverne  dømmer  undervisningen  eller  

undervisningsmaterialet  ude  med  prædikater  som  'kedeligt',  'meningsløst'  og  'overflødigt'.  

Ziehe  finder  det  således  bemærkelsesværdigt,  at  eleverne  ikke  bare  en  gang  imellem  "gør  sig   nysgerrige,  forundret,  vågen  og  tiltaleberedt"  og  opleve,  hvad  han  betegner  som  en  "kognitiv-­‐

affektiv  åbenhed"14.  Hvilket  illustreres  af  følgende  udsagn  fra  en  dreng  i  7.  klasse:  "når  det  er   sjovt,  så  lærer  jeg  mere"15  .  

  Ifølge  Knud  Illeris  er  der  imidlertid  også  en  anden  påvirkning,  der  gør  sig  

gældende  blandt  unge  på  6.-­‐7.  klassetrin,  nemlig  at  deres  indlæring  er  under  stærk  påvirkning     af  den  identitetsdannelse,  de  gennemgår  i  denne  periode.  En  udvikling,  som  Illeris  påpeger,   kan  betyde,  at  de  unge  kan  reagere  modstræbende  på  de  faglige  krav,  som  de  kan  have  svært   ved  at  se  meningen  med16.    

 

Sådan  lærer  vi    

Men  hvad  er  så  læring?  Ifølge  Knud  Illeris  kan  læring  defineres  som  ”enhver  proces,  der  hos   levende  organismer  fører  til  en  varig  kapacitetsændring,  og  som  ikke  kun  skyldes  glemsel,   biologisk  modning  eller  aldring”17.    

  Læring  er  en  kompliceret  og  mangesidig  proces,  der  omfatter  elementer  som   socialisering,  kvalificering,  udvikling  af  kompetencer  og  ifølge  Illeris  også  ligefrem  terapi.  

  Ifølge  Illeris  er  der  to  grundliggende  processer,  der  skal  være  aktive,  før  vi  kan   lære  noget.  Den  ene  proces  er  den,  der  foregår  mellem  individet  og  omgivelserne,  og  som   handler  om  opmærksomheden,  eller  ’rettetheden’,  som  han  kalder  det.  Den  anden  proces  er   den  ’individuelle  psykologiske  bearbejdelse  og  tilegnelse',  der  sker  af  de  impulser  og  

påvirkninger,  som  samspillet  i  en  undervisningssituation  indebærer18.    

side  7                                                                                                                  

13  Øer  af  intensitet,  side  104  

14  Øer  af  intensitet,  side  105  

15  Se  bilag  3  -­‐  kommentar  fra  elev  

16  Læring,  side  212  

17  Læring,  side  15  

18  Læring,  side  35  

(10)

 

Dertil  kommer  også  de  samfundsmæssige  forhold,  som  ifølge  Illeris  spiller  ind  på  læringen,   ligesom  tid  og  sted  har  betydning  for  det,  man  lærer.  Læringsmulighederne  er  således  meget     forskellige,  afhængigt  af  geografi,  regioner  og  kulturer/subkulturer19.      

  For  at  eleverne  kan  lære  noget,  skal  der  også  være  en  drivkraft  til  stede  –  en  art   psykisk  energi,  noget  der  sætter  skub  i  tilegnelsesprocessen  og  gennemfører  den.    

Ifølge   Illeris   har   de   psykiske   kræfter,   der   er   involveret   i   drivkraften,   indvirkning   på   læreprocessen   og   læringsresultatet.   Altså   er   eleverne   drevet   af   lyst,   interesse   og   nysgerrighed,  eller  også  kan  drivkraften  være  præget  af  tvang  eller  pligt.  

  Læringen   har   altså   tre   dimensioner;   Den   indholdsmæssige,   den   drivkraftsmæssige,   der   drejer   sig   om   den   individuelle   tilegnelsesproces   og   den   samspilsmæssige   dimension,   som   drejer   sig   om   de   sociale   og   samfundsmæssige   sider   af   læringen.   Og   alle   tre   dimensioner   skal   tages   med     for   at   forstå   eller   analysere   et     læringsforløb.  

  Ifølge  Illeris'  teori  betyder  det,  at  jo  mere  aktive  og  engagerede  eleverne  er  i   undervisningen,  desto  større  bliver  deres  udbytte20.  Illeris  peger  desuden  på,  at  politiske,   religiøse,  interessemæssige,  erhvervsmæssige,  uddannelsesmæssige,  fritidsorienterede  eller   græsrodsorienterede  fællesskaber  alle  kan  medvirke  til  en  fortætning  af  samspillet  i  læringen.  

Dette  kan  igen  betyde,  at  der  skabes  en  art  fælles  bevidsthed  om,  at  alle  arbejder  sammen  om   et  fælles  mål.    

 

Piaget:  Ifølge  Piaget  lærer  barnet  ved  selv  at  tage  aktiv  del  i  løsningen  af  et  givent  problem.  

Det  er  nemlig  gennem  aktivitet  og  tænkning,  at  barnet  konstruerer  ny  viden.  Barnet  optager   nye  indtryk  og  begreber  gennem  adaptation,  som  har  to  faser  -­‐  assimilation  og  akkomodation   -­‐  der  forenklet  sagt,  beskriver  hvordan  et  barn  lærer.  Når  et  barn  møder  noget  nyt,  vil  det   først  forsøge  at  få  det  til  at  passe  ind  i  sit  eksisterende  verdensbillede  -­‐  at  assimilere.  Hvis  ikke   dette  lader  sig  gøre,  må  barnet  forsøge  at  tilpasse  sig  et  nyt  verdensbillede,  hermed  foregår   den  såkaldte  akkomodation21.  

  Akkomodation  er  også  det,  der  sker  hos  barnet  under  tilegnelsen  af  et  andet   sprog,  nemlig  som  restrukturering,  der  refererer  til  den  proces,  som  finder  sted,  når  barnet   omorganiserer  sin  viden  om  sprog  i  takt  med,  der  foregår  en  sproglig  progression.        

side  8                                                                                                                  

19  Læring,  side  36  

20  Læring,  side  134  

21  Teaching  Language  to  Young  Learners,  side  3  +  Psykisk  åndenød  på  kanten  af  det  ny  årtusind  

(11)

Set  ud  fra  Piagets  synspunkt  udvikler  et  barns  måde  at  tænke  på  sig  gradvist  i  takt  med  at   barnets  viden  og  kompetencer  øges  for  så  at  nå  et  stadie  af  logisk,  formal  tænkning.    Piaget   mener,  at  børn  skal  igennem  forskellige  stadier  af  kognitive  processer,  førend  de  kan  tænke   abstrakt  og  logisk.  Dette  sker  dog  ikke,  før  barnet  er  11  år  eller  ældre.  En  teori,  som  er  blevet   kritiseret  for  at  være  for  rigid,  og  som  har  haft  den  konsekvens,  at  man  bl.a.  i  det  engelske   skolesystem,  helt  op  til  begyndelsen  af  1980erne,  ikke  tillod  elever  at  skrive  sætninger,  førend   de  havde  gennemført  en  række  aktiviteter,  der  skulle  vise,  hvorvidt  de  var  klar  til  at  skrive  en   hel  opgave.    På  denne  måde  forsømte  man,  at  undervise  eleverne  i  formålet  med  at  skrivning,   nemlig  at  kommunikere22.    

  Hos  Piaget  er  den  sociale  dimension  i  læring  helt  forbigået,  ligesom  han  tilskriver   sproget  en  langt  mindre  signifikant  rolle  sammenlignet  med  Vygotsky.  Implikationen  for  at   bruge  Piaget  i  sprogundervisningen  skal  imidlertid  findes  i  hans  opfattelse  af,  at  børn  aktivt   forsøger  at  finde  ud  af,  hvad  meningen  er,  eksempelvis  i  en  undervisningssituation23.  

  Vygotskys  syn  på  læring  adskiller  fra  Piagets,  bl.a.  når  det  gælder  sprogets   betydning,  idet  han  lægger  vægt  på  barnets  sproglige  udvikling  og  de  sociale  

omstændigheder.  Ifølge  Vygotsky  forsyner  sprog  (her  er  tale  om  barnets  modermål)  barnet   med  nye  redskaber  til  at  udforske  verdenen  og  organisere  nye  informationer.    Når  små  børn   leger,  kan  man  således  ofte  høre  dem  tale  højt  med  sig  selv,  denne  form  for  privat  tale  aftager,   jo  ældre  barnet  bliver.  Men  det  forsvinder  aldrig  helt.  Voksne  gør  således  også  brug  af    'privat   tale',  når  de  skal  løse  en  svær  opgave.  Uanset  barnets  alder,  så  foregår  læring  ifølge  Vygotsky   altid  i  en  social  sammenhæng  med  andre  mennesker.  Og  det  er  disse  mennesker,  der  giver   barnet  adgang  til  ny  viden,  det  kan  ske  ved  eksempelvis  at  læse  højt  for  dem,  lege  og  stille   spørgsmål.  Det  er  netop  gennem  de  voksnes  assistance,  at  børn  kan  forstå  mere  af  verden.  Og   det  er  disse  grundlæggende  tanker,  der  ligger  bag  Vygotskys  Zone  for  Optimal  Læring.  hvor   barnet  skifter  mellem  at  være  afhængig  af  andres  hjælp  og  tænke  og  agere  selvstændigt  -­‐  det   er  i  denne  proces,  at  ny  viden  internaliseres24.    

  I  sammenhæng  med  sprogundervisning  kan  man  bruge  ideen  om  Zonen  for   Nærmeste  Læring  til  at  finde  det  undervisningsmateriale  og  opgaver,  der  bedst  støtter   eleverne  i  at  flytte  deres  sprogfærdigheder  fra  et  interpersonelt  til  et  intra-­‐personelt  plan25.    

   

  side  9                                                                                                                  

22  Teaching  Laguange  to  Young  Learners,  side  3+4  

23  Teaching  Language  to  Young  Learners,  side  4  

24  Teaching  Languages  to  Young  Learners,  side  6+7  

25  Teaching  Language  to  Young  Learners,  side  8  

(12)

Hos  Bruner  er  sproget  det  vigtigste  værktøj,  når  det  handler  om  kognitiv  vækst.  

Bruner  mener,  at  man  ved  hjælp  af  sproget  kan  stilladsere26  eller  støtte  barnet  i  at  kunne     udføre  en  given  aktivitet.  At  stilladsere  ved  hjælp  af  sproget  kan  gøres  på  forskellig  vis.  I   sprogundervisning  giver  det  mening  for  eleverne  at  hjælpe  dem  med  at  lægge  mærke  til   sproget  -­‐  noticing  -­‐    og  dets  nuancer.  Et  andet  vigtig  element  i  børns  kognitive  udvikling  er   tilstedeværelsen  af  rutiner.  I  en  undervisningssammenhæng  understreger  Bruner  det   gavnlige  i  at  have  rutiner,  noget  forudsigeligt  og  trygt,  som  i  kombination  med  noget  nyt,   skaber  rum  for  ny  udvikling    -­‐  i  engelsk  sproglig  sammenhæng  -­‐  naturligvis  sproglig  udvikling.  

Rutinerne  giver  eleverne  mulighed  for  at  forudsige,  hvad  der  skal  ske  og  skabe  mening  ud  af   timen,  mens  det  giver  læreren  mulighed  for  at  gøre  undervisningen  mere  kompleks  ved  at   bygge  ovenpå  det  kendte  -­‐  og  dermed  skabe  rum  for  sproglig  udvikling.    

 

Vigtigheden  af  at  kunne  skrive    

At  kunne  skrive  -­‐  og  skrive  godt  -­‐  er  ikke  længere  noget,  der  er  forbeholdt  eliten,  men  er  en   færdighed  alle  bør  mestre  i  den  moderne  verden,  hvor  skriftlighed  i  mange  afskygninger  og  på   mange  medieplatforme  hører  hverdagslivet  og  ikke  mindst  arbejdslivet  til.    Lærer  og  forfatter   til  en  række  bøger  om  at  skrive  amerikaneren  Kelly  Gallagher  udtrykker  det  på  denne  måde:  

  "Writing  is  a  gateway  for  success  in  academia,  the  new  workplace,  and  the  global   economy,  as  well  as  for  our  collective  success  as  a  participatory  democracy.  In  an  increasingly   demanding  world  of  literacy,  the  importance  of  our  students  leaving  our  schools  as  effective   writers  has  magnified.  The  ability  to  write  well,  once  a  luxury,  has  become  a  necessity.  Today   writing  is  foundational  for  success27.    

  Gallagher  har  i  årtier  undervist  high  school-­‐elever  i  at  skrive  og  har  udviklet  en   række  teknikker  til  effektivt  at  forbedre  elevernes  skriverier.  

  Direktør  for  The  Poynter  Institute  for  Media  Studies  i  Florida,  USA,  professor  i   engelsk  Roy  Peter  Clark,  der  har  undervist  en  bred  vifte  af  børn,  unge  og  professionelle  i  at   skrive,  forklarer,  hvordan  skrivning  har  indvirkning  på  elevernes  evne  til  også  at  kunne  læse   og  forholde  sig  kritisk  til  andres  skriverier:  

 

  side  10                                                                                                                  

26  Stilladsering  er  en  måde  at  hjælpe  elevernes  læring  på  vej.  Støtten  kan  gives  i  form  af  påmindelser,   opmuntring  eller  bryde  en  given  opgaven  op  i  mindre  dele,  så  eleven  selv  kan  løse  den.  Kilde:  Pedagogisk   Psykologi,  s.  74.  

27  Teaching  Adolescent  Writers,  side  2  

(13)

  "Students  who  never  learn  to  read  critically  are  victimized  and  exploited  by  all   sources  of  information:  the  news  media,  advertising,  propaganda.  Writing  forces  the  writer  to   read  thoughtfully.  The  student  discovers  strengths  and  weaknesses  in  his  own  work  and  the   work  of  others.  Such  discoveries  result  in  closer  reading  and  revision.  When  students  read   their  own  writing  well  enough  to  discuss  how  stories  might  be  improved,  they  practice   reading  and  thinking  skills  that  will  serve  them  over  a  lifetime28".  

  Australske  Pauline  Gibbons,  professor  på  University  of  Technology  i  Sydney,   Australien,  og  som  i  mange  år  har  beskæftiget  sig  med  engelsk  sproguddannelse  udtrykker   det  på  denne  måde:  

  "...the  twenty-­‐first  century  demands  a  level  of  sophistication  in  literacy  skills   greater  than  ever  before,  and  "those  who  do  not  possess  considerable  literacy  will  be   effectively  'locked  out'  from  so  much  knowledge,  information  and  ideas  that  are  part  of   culture  of  the  society"29.    

  Der  er  således  mange  gode  grunde  til  at  forbedre  børn  og  unges  evne  til  at  kunne   skrive  og  læse.  Udover  de  læse-­‐  og  skrivetekniske  færdigheder,  det  kræver,  involverer  

skrivning  mange  facetterede  kognitive  processer,  som  samtidig  skærper  evnen  til  at  reflektere   og  dermed  forholde  sig  kritisk  til  sin  omverden.  Alt  sammen  nødvendige  værktøjer,  som  man   skal  kunne  betjene  for  at  navigere  i  et  demokratisk  samfund,  og  færdigheder  som  anses  for   grundlæggende  i  den  danske  folkeskole,  jvf.  Folkeskolelovens  formålsparagraf.  

 

Teori  om  skriveprocesser    

Ifølge    senior  lektor  ved  The  School  of  Education  på  Nottingham  University  og  mangeårig   underviser  i  Engelsk,  Tricia  Hedge,    er  udfaldet  af  en  skriveproces  resultatet  af  en  kompliceret   kognitiv  proces30.    

  At  arbejde  procesorienteret  eller  responsorienteret  med  elevtekster  er  ikke  bare   en  effektiv  måde  at  gøre  dem  til  bedre  skribenter  på,  det  er  også  den  måde  man  arbejder  på  at   bygge  eleverne  op  som  skribenter,  styrke  deres  selvværd  når  det  gælder  den  skrevne  

disciplin.    Det  drejer  sig  om  at  fokusere  på,  det  der  fungerer  i  teksten,  bygge  videre  på  dette,   og  omskrive  det,  der  ikke  fungerer.  På  denne  måde  sikrer  man,  at  alle  elever  ender  med  et      

side  11                                                                                                                  

28  Free  to  Write,  kap.  Writing  every  day,  side  28  

29  Scaffolding  Language,  Scaffolding  Learning,  side  51  

30  Teaching  and  Learning  in  the  Language  Classroom,  side  302  

(14)

slutprodukt,  de  kan  være  stolte  af.  De  lærer  at  gå  i  dybden  med  deres  egen  skriftlige  formåen,   finde  deres  styrker  og  de  steder,  der  skal  arbejdes  mere  på.  Den  amerikanske  professor  og   skrivepædagog  Donald  Murray  udtrykker  det  således:  

  "Fremhæv  det  positive.  Stil  spørgsmål.  Lyt  til  det  eleven  siger  om  sin  egen  tekst   og  om  de  skrivestrategier,  han  har  brugt  for  at  nå  frem  til  den".  

  Det  er  også  Murray,  der  siger,  at  det  handler  om  at  undervise  skribenten  ikke   undervise  i  at  skrive.  Ifølge  Murray  er  det  formålsløst  at  lade  eleverne  skrive  en  mængde   opgaver,  hvis  ikke  de  grundlæggende  færdigheder  internaliseres  hos  dem31.    

  Adskillige  forskere  har  beskæftiget  sig  med  at  undersøge,  hvordan  skribenter   egentlig  skriver.  Resultatet  af  disse  undersøgelser  peger  enslydende  på,  at  skriveprocessen  er   rekursiv.  Eleverne  skriver  om,  vurderer  og  skriver  igen  og  skrider  således  gennem  processen.  

Men  der  synes  altså  at  være  et  mønster,  der  gør  sig  gældende  for  de  dårlige  såvel  som  de   dygtige  skribenter.  De  dårlige  skribenter  synes  imidlertid  kun  at  genlæse  bidder  af  det,  de  har   skrevet,  ligesom  de  ofte  har  problemer  med  at  strukturere  deres  tekster.  Og  netop  den  

manglende  evne  til  at  kunne  strukturere  en  tekst  har  ofte  større  negativ  effekt  på  den  færdige   tekst  end  et  lille  ordforråd.    

  En  af  dem,  der  har  interesseret  sig  skriveprocessen  hos  elever,  er  amerikanske   Jane  Emig,  der  tilbage  i  1971,  lavede  en  undersøgelse  af  12.  klasses  elevers    måde  at  skrive   på32.  Emig  sad  sammen  med  eleverne  og  fik  dem  til  at  tænke  højt,  så  hun  kunne  følge  deres   kognitive  processer.    

  Nogle  af  de  observationer,  Jane  Emig  gjorde,  var  blandt  andet  at  eleverne   reviderer  konstant  deres  tekster,  og  ofte  med  temmelige  store  ændringer  til  følge,  hele   sætninger  blev  slettede,  der  blev  byttet  om  på  afsnit,  nye  blev  tilføjet  og  andre  igen  helt   udeladt.    Jo  bedre  skribenterne  var,  desto  bedre  var  de  til  ikke  at  lade  sig  distrahere  af   stavefejl,  mens  de  var  i  gang  med  at  udvikle  deres  skriveide.  Stavefejl  blev  til  således  først   rettet  til  sidst  i  processen.  

  Der  er  ifølge  Tricia  Hedge  imidlertid  grund  til  at  være  opmærksom  på,  hvordan   disse  forskningsresultater  er  kommer  frem,  idet  kritikere  mener,  at  man  ikke  er  fuldt  bevidst   om  sine  egne  kognitive  processer,  mens  man  skriver,  fordi  de  er  temmelig  sammensatte  og   diffuse  og  involverer  både  visuelle  såvel  som  verbale  elementer.  Ligesom  kritikerne  mener,  at      

 

side  12                                                                                                                  

31  Teaching  Adolescent  Writers,    side  29  

32  The  Composing  Processes  of  Twelfth  Graders  af  Jane  Emig  

(15)

så  snart  forskerne  går  i  gang  med  at  beskrive  de  kognitive  processer,    så  påvirker  det   skribentens  opførsel.    

  Men  selv  om  skribenters  skriveproces  ikke  er  fuldt  ud  kortlagt,  findes  der,  ifølge   Hedge,  så  meget  evidensbaseret  materiale,    som  kan  give  indsigt  ind  i  skriveprocesserne,  at  vi   ved,  at  det  at  skrive  er  en  kompliceret  og  kompleks    disciplin,  der  omfatter  mange  forskellige   strategier,  varierende  alt  efter  hvilken  form  for  skriveopgave,  der  skal  løses.    

  I    modsætning  til  hvad  mange  lærebøger  angiver,  så  følger  skribenter  altså  ikke   en  lineær  proces  bestående  af  planlægning,  organisering,  skrivning,  og  redigering33.  Derfor   skal  man  ifølge  Tricia  Hedge  være  varsom  med  at  benytte  sig  af  en  skrivepædagogik,  der  går   ud  fra,  at  eleverne  kan  planlægge  deres  skrivning  ud  fra  en  fasttømret  model.  Som  lærer  bør   man  derfor  tænke  både  den  rekursive  skrive-­‐strategi  ind  i  den  måde,  man  tilrettelægger  sin   skriveundervisning  på34.  

 

Eksplicit  undervisning  i  skrivning    

Roy  Peter  Clark  er  en  af  dem,  der  taler  for  at  undervise  eleverne  i,  hvordan  skriveprocessen   foregår,  så  de  forstår  de  enkelte  trin.  Trin  som  ikke  nødvendigvis  følges  slavisk  og  lineært,   men  som  kan  hjælpe    eleverne  til  at  finde  ud  af,  hvorfor  deres  skriverier  ikke  hænger  sammen.    

En  art  diagnoseværktøj  eleven  kan  bruge,  når  skrivningen  ikke  glider.  Måske  er  ideen  for  svag,   målgruppen  ikke  godt  nok  defineret,  eller  vinklingen  og  indsamlingen  af  information  halter.  

  Clark  bruger  Donald  Murrays  opdeling  af  skriveprocessen,  der  ser  ud  som   følger35:  

 

• Ideudvikling  

• Indsamling  af  information/research  

• Planlægning  

• Vinkling  af  historien  

• Skrivning  af  første  udkast  

• Redigering  

• Offentliggørelse        

side  13                                                                                                                  

33  jvf.  Raimes,  Teaching  and  Learning  in  the  Language  Classroom,  side  305  

34  Teaching  and  Learning  in  the  Language  Classroom,  side  304  

35  Free  to  Write,  side  10-­‐11  

(16)

Det  er  imidlertid  vigtigt  at  notere  sig,  at  modellen  ikke  er  statisk  eller  kronologisk,  men  at  alle   trin  indgår  hos  den  erfarne  skribent.      

 

"Processen  er  automatiseret,  ubevidst  og  internaliseret    til  det  punkt,  hvor  det  næsten   synes  naturligt.  Når  skrivningen  går  godt,  vil  reporteren  sige,  at  "historien  skrev  sig  

selv,  "  forklarer  Roy  Peter  Clark36.    

   "The  writer  depends  upon  a  knowledge  of  the  process  to  get  the  writing  done.  

The  writer  knows  what  steps  will  lead  to  the  desired  result,  even  in  times  when  he  or  she  is   unhappy,  lazy  or  troubled".  

  "The  process  gives  confidence  to  the  writer.  Writing  is  an  act  of  self-­‐knowledge   and  self  -­‐discovery  that  makes  future  ventures  possible  and  desirable.  The  process  is  

mechanical,  reliable,  predictable,  versatile,  but  ultimately  mysterious37.      

  Roy  Peter  Clark  lægger  sig  således  i  sin  skrivepædagogik  op  ad  journalisters   måde  at  skrive  på.  Eleverne  skal  skrive  hver  dag,  og  de  skal  læse  deres  skriverier  højt  for   deres  klassekammerater.  Ifølge  Roy  Peter  Clark  handler  det  om  at  nå  ud  til  et  publikum.  Han   sammenligner  med  journalistikken,  hvor  man  ser  skrivning  som  en  transaktion  mellem   skribenten  og  læseren.    Denne  udveksling  kan  ifølge  Clark  også  foregå  i  klasselokalet,  nemlig   ved  at  eleverne  læser  deres  skriverier  højt  for  klassen,  for  en  sidekammerat  eller  for  læreren,   med  mindre  skriverierne  kan  offentliggøres38.      

Og  skal  man  tro  Clark  besidder  eleverne  masser  af  potentiale,  der  blot  skal  forløses:  

  "Young  students  are  storytellers  and  humourists.  They  can  write  prose  to  please   them  selves  and  communicate  meaning  to  adults.  They  can  write  poetry,  fiction  and  

nonfiction.  I  have  never  met  a  child,  including  some  with  learning  disabilities,  who  could  not   write.  Yet  most  children  do  not  write  for  one  simple  reason:  no  one  asks  them  to"39,  siger   Clark,  der  argumenterer  for  15  minutters  daglig  skrivning  for  at  træne  eleverne  i  både  at     skrive  og  tænke40.    

  Clark  selv  skriver  altid  sammen  med  eleverne  og  anbefaler,  at  lærere  gør  det   samme.  At  det  kun  sker  sjældent,  skyldes  ofte  lærernes  manglende  selvtillid,  når  det  gælder      

side  14                                                                                                                  

36  Free  to  Write,  kap.  Writing  and  Reporting,  side  10  

37  Free  to  Write,  kap.  Writing  and  Reporting,  side  11  

38  Free  to  Write,  side  6  

39  Free  to  Write,  kap.  Cub  Reporters,  side  3  

40  Free  to  Write,  kap.  Writing  every  day,  side  23  

(17)

deres  egne  skrivekompetencer.  Lærere  skriver  for  sjældent,  hvis  overhovedet  nogensinde,  og   når  de  gør  det,    har  de  et  ønske  om  at  deres  skriverier  skal  være  perfekte,  førend  de  tør  vise   det  frem  for  et  publikum  (læs:  elever  eller  kolleger).  

  Men  læner  man  sig  op  ad  Bruners  teori  om  stilladsering,  er  det  netop  vigtigt  at   modellere  for  eleverne,  hvordan  en  opgave  skal  løses.  Det  er  det,  Clark  gør,  når  han  skriver   med  eleverne.  Kelly  Gallagher  gør  det  samme,  skriver  på  tavlen  sammen  med  eleverne,  der  får   indsigt  i  skriveprocessens  uregerlighed.  Ifølge  Gallagher  tror  elever  ofte,  at  skriverier  trykkes   ud  i  lange,  rækker  af  formfuldendte  sætninger  i  først  forsøg.  Eleverne  lærer  af  den  mere   kompetente  voksne,  i  dette  tilfælde  læreren,  der  er  den  bedste  skribent  i  klasseværelset,  siger   han.  

  Dette  indebærer,  at  læreren  tør  udstille  sin  egen  angst  og  problemer  med  at   sætte  en  tekst  sammen.  Det  giver  nemlig  eleverne  en  bedre  chance  for  at  internalisere   skrivningens  kompleksitet,  når  de  ser  deres  lærer  slås  med  at  skrive  en  sammenhængende   tekst.  

  "Unfortunately,  many  students  continue  year  in  and  year  out  with  the  mistaken   notion  that  writing  is  easy  for  some  and  difficult  for  others41",  siger  Gallagher  og  

understreger,  at  elevernes  angst  for  at  skrive  reduceres,  idet  øjeblik  de  erkender,  at  alle   skribenter,  professionelle  inklusive,  skal  arbejde  hårdt  for  at  få  skrivningen  til  at  lykkes.  

 

Sammenhængen  mellem  læsning  og  skrivning    

At  skrive  godt  og  flydende  med  brug  af  de  rette  ord  og  tone  afhængig  af  hvilken  form  for   skriftlig  kommunikation,  der  er  tale  om,  er  naturligvis  det  primære  formål.    Men  man  skal  ikke   glemme,  at  en  god  skribent  også    typisk  er  en  god  læser.    

  At  kunne  læse  og  skrive  er  ifølge  Lynne  Cameroun  en  både  social  og  kognitiv   begivenhed.  Socialt  set  forsyner  evnen  til  at  læse  og  skrive  os  med  muligheden  for  at  kunne   udveksle  meninger  på  tværs  af  tid  og  sted.  Kognitivt  aktiverer  læsning  og  skrivning  adskillige   færdigheder,  bl.a.  skal  afsenderen  have  viden  om,  hvordan  det  skrevne  sprog    bruges,  når  man   skal  skrive  en  tekst.    

  Carl  Nagin,  amerikansk  journalist,  skrivepædagog  og  forfatter,  involveret  i  det   The  National  Writing  Project  -­‐  en  organisation  der  arbejder  for  at  forbedre  læse  og  

skrivefærdigheder  på  alle  niveauer  i  det  amerikanske  samfund,  har  forsket  i  sammenhængen      

side  15                                                                                                                  

41  Teaching  Adolescents  Writing,  side  49  

(18)

mellem  læsning  og  skrivning  og  er  nået  frem  til  at  gode  skribenter  også  er  bedre  læsere,    at   gode  skribenter  læser  mere  end  dårlige,  og  at  gode  læsere  synes  at  skrive  mere  syntaktisk   modent42.  Han  skriver  således  i  sin  bog  Because  Writing  Matters:  

  "Reading  development  does  not  take  place  in  isolation;  instead  a  child  develops   simultaneously  as  reader,  listener,  speaker  and  writer.  The  emerging  is  clear;  Writing  makes   you  a  better  reader,  and  vice  versa"43.    

 

Empiri  -­‐  eksempler  fra  den  virkelige  verden    

Min  fjerde  års  praktik  skulle  oprindeligt  være  afviklet  i  Canada  i  forbindelse  med  mit  

studieophold  derovre.  Men  da  det  alligevel  ikke  kunne  lade  sig  gøre,  har  jeg  taget  min  praktik   på  en  dansk  folkeskole,  nærmere  betegnet  i  Københavns  Nordvest-­‐kvarter.  Skolens  elever  er   en  blanding  af  velstimulerede,  etnisk  danske  elever  fra  ressourcestærke  familier  og  

tosprogede  elever  fra  mindre  velstillede  hjem,  heraf  kom  flere  af  disse  elever  fra  

Mjølnerparken  på  Nørrebro,  (området  er  officielt  kategoriseret  som  et  'udsat  boligområde'  -­‐  

Ministeriet  for  By,  Bolig-­‐  og  Landdistrikter.),  fordi  forældrene  har  et  ønske  om,  at  deres  børn   ikke  skal  gå  i  skoler  med  en  stor  procent  af  tosprogede  elever.  På  Holbergskolen  bryder  man   desuden  klasserne  op  efter  sjetteklasser  og  danner  nye,  således  at  eleverne  får  lejlighed  til  at   få  nye  klassekammerater  og  muligheden  for  at  indtage  en  ny  rolle  i  klassesammenhæng  fra  7.  

klassetrin  af.  

  Udgangspunktet  for  praktikken  var  at  afprøve  en  række  af  de  skrive-­‐teknikker,   som  jeg  har  lært  i  Canada.  Teknikker  som  tager  udgangspunkt  i  at  åbne  elevernes  kreativitet.    

Grundideen  er  at  skrive  med  begrænsninger,  en  teknik  inspireret  af  den  franske  bevægelse   Oulipo.  I  en  litterær  sammenhæng  vil  begrænsninger  oftest  blive  betragtet  som  en  restriktion,   en  forpligtelse,  hindring  eller  mangel  på  sproglig  frihed  44.  

  Men  netop  ved  at  give  eleverne  snævre  grænser  for,  hvordan  de  kan  skrive,  gør   man  det  samtidig  lettere  for  dem  at  håndtere  opgaven.  Man  flytter  således  fokus  fra  besværet   med  at  vride  en  tekst  ud  til  selve  begrænsningen.    

  Derudover  var  modellering  af  skriveprocessen  i  fokus  gennem  hele  praktikken.  

Det  vil  i  praksis  sige,  at  jeg  stort  set  skrev  sammen  med  eleverne  hver  eneste  time.  Nogle   gange  blot  fem  minutter,  hvor  eleverne  bestemte,  hvad  der  skulle  stå,  andre  gange  15-­‐20    

side  16                                                                                                                  

42  Teaching  Adolescents  Writing,  side  20  

43  Teaching  Adolescents  Writing,  side  20,  referer  Nagins  bog  Because  Writing  Matters,  side  32  

44  Ifølge  den  argentinske  psykiater  og  forfatter    Bernardo  Schiavetta,  der  arbejder  på  en  teori    om  constraints    

(19)

 

minutter,  hvor  jeg  viste,  hvordan  jeg  sprang  rundt  i  skriveprocessen  i  bestræbelserne  på  at   skrive  et  sammenhængende  afsnit.  

  I  det  følgende  vil  jeg  beskrive  de  enkelte  øvelser  og  kort  redegøre  for,  hvordan   eleverne  arbejdede  med  opgaverne  og  deres  udbytte.  

 

Verb/noun  poem:  Ideen  er,  at  man  ved  hjælp  af  ord,  der  kan  fungere  som  både  substantiver   og  verber  på  engelsk,  skriver  et  digt  bestående  af  tre  vers  af  hver  tre  linjer.  Øvelsen  træner   dels  ordklasser,  ligesom  det  stiller  krav  til  elevernes  kreativitet  kun  at  bruge  ord,  der  kan   fungere  i  de  to  ordklasser,  verbum  og  substantiv.  Øvelsen  kan  laves  mere  eller  mindre   krævende  afhængigt  af  klassetrin  og  det  engelsk-­‐faglige  niveau.  Da  det  var  den  første  øvelse,   jeg  lagde  ud  med,  stillede  jeg  ikke  krav  om,  at  digtene  nødvendigvis  skulle  give  mening.  

Eleverne  havde  på  daværende  tidspunkt  også  travlt  med  at  afkode  mig  -­‐  praktikanten.  Hvem   var  jeg,  hvad  ville  jeg  dem,  kunne  de  være  trygge  ved  mig  og  min  undervisning,  og  ikke   mindst,  hvad  ville  jeg  have  dem  til  at  gøre?  

  Fashion    

Buy,  dress,  date   Flirt,  may  pay   Find,  fake,  flaunt  

 

Flood,  flower,  face   Fish,  fuck,  trace   Yawn,  chase,  lace  

 

Head,  lead,  fear   Fake,  float,  wear  

Charm,  cut,  end  

verb/noun  poem  

   

Havde  jeg  lagt  øvelsen  senere  i  forløbet,  ville  jeg,  set  i  bakspejlet,  havde  forlangt,  at  digtet   skulle  give  mening,  at  det  skulle  rime  eller,  at  alle  linjer  skulle  starte  med  eksempelvis  et  ord   med  den  samme  begyndelses-­‐lyd,  hvilket  giver  mulighed  for  at  træne  sprogets  fonologi.  

 

side  17  

(20)

Shifting  register:  Ifølge  trinmål  for  engelsk  i  udskolingen45  skal  eleverne  være  bevidste  om     genrer  og  genrekonventioner  i  litteraturen.  Og  det  er  en  af  de  aspekter  af  engelsk-­‐  

undervisningen,  man  kan  træne  med  denne  øvelse.  Derudover  træner  den  sproglig   bevidsthed,  ordforråd  og  kreativitet.    

  Med  udgangspunkt  i  en  mail  fra  de  canadiske  immigrationsmyndigheder  

vedrørende  mit  eget  studieophold  i  Canada  bad  jeg  eleverne  om  at  ændre  den  meget  formelle   tone  til  slang.  For  at  modellere  for  eleverne,  hvad  præcist  jeg  ville  have  dem  til,  havde  jeg   omskrevet  mailen  i  en  uformel  og  venlig  tone.  Som  opvarmning  fik  eleverne  en  lignende   opgave,  hvor  de  fik  nogle  ord  og  udtryk  forærende,  og  som  de  skulle  fylde  ind  på  blanke   linjer46.    

  Alligevel  forekom  øvelsen  med  at  ændre  fra  formel  til  meget  uformelt  sprog  svær   for  begge  klasser,  hvorfor  jeg  besluttede  at  gennemgå  den  i  plenum.  Først  dér  gik  det  op  for   eleverne,  hvor  meget  frihed  de  egentlig  havde  til  at  lave  øvelsen.  Det  var  min  klare  oplevelse,   at  de  slet  ikke  var  vant  til  at  skrive  frit  på  hverken  dansk  eller  engelsk,  og  at  leg  med  ord,  som   en  måde  at  styrke  elevernes  sproglige  kunnen  og  lyst,  heller  ikke  normalt    indgik  i  hverken   dansk  eller  engelskundervisningen.  

  Det  var  således  en  udfordring  at  få  dem  til  at  åbne  op  for  det  kreative  og  tillade   sig  selv  at  lege  med  sproget.  Jeg  sporede  en  vis  ængstelse  for  at  eksperimentere,  for  at  lave  fejl   og  ikke  leve  op  til  lærerens  (læs:  mine)  krav.  

 

Writing  a  review-­‐  skrive  en  anmeldelse  af  dokumentaren  om  Michael  Jackson  This  is  It.  En   film  som  er  baseret  på  en  række  optagelse  af  prøverne  forud  for  Michael  Jacksons  comeback-­‐

koncertrække  i  London  i  2009.  MJ  dør  i  imidlertid,  før  koncerterne  bliver  afviklet,  og  filmen  er   således  baseret  på  de  optagelser,  der    oprindeligt  var  beregnet  for  Michael  Jacksons  private   arkiver.      

  Begrundelserne  for  at  vælge  netop  denne  film  skal  findes  i,  muligheden  for  at   bruge  autentisk  materiale  i  undervisningen,  dels  forsøge  at  ramme  elevernes  egen-­‐verden   (jvf.  Ziehe)  og  sidst  men  ikke  mindst  at  vise  eleverne,  at  der  bag  det  tilsyneladende  nemme  og   ekvilibristiske  ofte  ligger  mange  timers  hårdt  arbejde.  Filmen  viser  således  det  minutiøse      

side  18                                                                                                                  

45  Ifølge  trinmål  for  faget  engelske  efter  9.  klassetrin  skal  'undervisningen  lede  frem  mod,  at  eleverne  har   tilegnet  sig  kundskaber  og  færdigheder,  der  sætter  dem  i  stand  til  at  udtrykke  sig  skriftlig  med  rimelig  præcision   og  i  et  sammenhængende  sprog  afpasset  udvalgte  genrer  og  situationer,  herunder  udtrykke  personlige  

erfaringer,  samt  anvende  informationer  og  viden  inden  for  udvalgte  genrer.    

46  Se  bilag  2  

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Når madservice til ældre borgere i eget hjem skal tilrettelægges, og der skal foretages valg af produktionsform (varmholdt-, køle- eller frost-mad), transport og emballage, bør det

Danmark ligger en smule lavere end OECD- gennemsnittet, når det drejer sig om, hvor stor en andel af skatteprovenuet, der kommer fra skatter og afgifter, som er relativt

konkrete aktiviteter bidrage til mere viden om, hvorvidt målet nås: At være et sundhedstiltag for alle børn.” Dvs. man i praksis må vurdere, om det at der er ’dug på bordet’

Der er foretaget målinger af elforbruget til cirkulationspumpning i 13 eksisterende huse samt 2 nye huse. De to nye huse opfylder energikravene i nye skærpede

Hvorvidt dette skyldes, at tiden er gået, eller at fokuspersonen er på vej videre i andre situationer, skal i denne forbindelse være usagt. Afslutningsfasen må imidlertid ikke

En del af baggrunden for, at SUS projektets udvikling ikke forløb som forventet, skal findes i, at projektet nødvendiggør en kæde af "over- sættelser" mellem det nationale

Enkeltmedlemmer og grupper i organisationen stiller også spørgsmål for at få svar på spørgsmål som: Hvad sker der med mig, hvad vil lederen, kunne man ikke gøre noget.. 6

Samtlige artikler i bøgerne relateres til hensigter om at fremme børns skrivelyst; bøgernes formål skal være med til at kva- lificere arbejdet med at fremme alle elevers skrivelyst