Poesi og æstetik -‐
en genvej til elevers skrivelyst og evne
Betydningen af at kunne udtrykke sig skriftligt på engelsk
Indholdsfortegnelse:
Indledning side 1
Problemformulering side 2
Metode side 2 En æstetisk tilgang til at lære at skrive side 4 Teori:
Brugen af autentisk undervisningsmateriale side 5
Sådan lærer vi side 7
Vigtigheden af at kunne skrive side 10
Teori om skriveprocesser side 11
Eksplicit undervisning i skrivning side 13
Sammenhængen mellem læsning og skrivning side side 15 Empiri:
Empiri -‐ eksempler fra den virkelige verden side 16
At skrive for et autentisk publikum side 21
Evaluering af elevernes skriftlige udbytte side 22
Hvilke slags problemer har eleverne med at skrive side 24 Diskussion:
Diskussion side 27
Konklusion side 28
Litteraturliste/bilag:
Litteraturliste side 31
Bilag side 32
Indledning:
At kunne læse og skrive er to af grundpillerne i det fundament af færdigheder, den danske folkeskole skal forsyne eleverne med i løbet af deres skoletid. Ét er at kunne formulere sig flydende og forståeligt på sit modersmål, men med globaliseringen og en stigende udveksling af varer, serviceydelser og arbejdskraft er vigtigheden af at beherske et brugbart engelsk stærkt stigende. Engelsk er et verdenssprog, og derfor er det et must, at eleverne mestrer dette, ikke bare at kunne forstå handlingen i en film eller teksten til en popsang, men at kunne kommunikere forståeligt mundtligt såvel som skriftligt. DI har således lavet en undersøgelse, der viser, at 25 procent af danske virksomheder har skiftet dansk ud med engelsk som
koncernsprog. En naturlig udvikling, mener man bl.a. i Ledernes Hovedorganisation, for vi lever i en global virkelighed, lyder begrundelsen1.
Men til trods for den udvikling på arbejdsmarkedet, viser undersøgelser lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at folkeskoleelevernes skriftlige engelsk lader noget tilbage at ønske. Gymnasier og videregående uddannelser klager således over, at elevernes niveau indenfor skriftlig engelsk ikke er godt nok, det gælder deres grammatiske kunnen men også deres evne til at kunne formulere sig på skrift.
I en evalueringsrapport fra 2005 konkluderer EVA således, "at den skriftlige dimension af engelskfaget (bør)oprustes". Også internationalt halter danske elever bagud. I en international undersøgelse klarer de danske elever sig dårligere end deres europæiske
jævnaldrende, når det gælder evnen til at referere hovedindholdet i en tekst skrevet i dagligdagssprog, og som skal udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende form og med brug af et præcist ordforråd.
Det er netop dette område, som nærværende bacheloropgave handler om. I det følgende vil jeg forsøge at belyse, hvilken betydning undervisning i skriftlig engelsk har for elevernes sproglige såvel som deres kognitive udvikling2.
Jeg vil også anvise nogle måder, hvormed man kan arbejde med skriftlig engelsk, så det bliver både effektivt og meningsfuldt. Metoder der er kraftigt inspireret af det
side 1
1 Engelsk har fortrængt dansk i hver fjerde virksomhed. Artikel fra Berlingske, 22/10-‐2007
2 Kognition er en psykologisk betegnelse, der indbefatter viden, tænkning, forståelse, hukommelse, erkendelse eller mere generelt, det der har med fornuften at gøre, Læring s. 39.
undervisningsmateriale, jeg har arbejdet med under et studieophold i Canada, hvilket leder mig til følgende:
problemformulering:
Hvilken betydning har undervisning i skriftlig engelsk for elevers sproglige og kognitive udvikling, og hvordan kan man undervise i skriftlighed på en måde, som øger elevernes evne til at læse og skrive mest muligt.
Metode
For at kunne undersøge min problemstilling har jeg trukket på flere forskellige ressourcer.
Denne opgave læner sig således op af det hermeneutiske videnskabsideal iblandet empiri og teori om læring, børns kognitive udvikling og skriveprocesser -‐ en art triangulering. Den hermeneutiske metode er karakteriseret ved, at der opnås viden ved hjælp af sanserne, hvorfor iagttagelserne ikke er objektive. Metoden bygger på spørgsmål og observationer og har fokus på subjektive (læs: mine) oplevelser, som søges beskrevet og fortolket. Den
hermeneutiske metode gør primært brug af kvalitative undersøgelser med få deltagere, og er altså ikke solid dataindsamling, som den kvantitative tilgang til at undersøge en given
problemstilling.
"Writing is thinking"
Donald Murray, professor i engelsk, journalist,
forfatter og skrivepædagog og to gange Pulitzer Price-‐vinder.
Det empiriske udgangspunkt for denne opgave har været min fjerdeårs-‐praktik, hvor jeg haft lejlighed til at afprøve en række øvelser og undervisningsmetoder, som jeg har lært på University of British Columbia, Vancouver, Canada. Her har jeg, som et led i min læreruddannelse, læst et semester, for ved selvsyn at konstatere hvad det er, der bl.a. bringer det canadiske skolesystem op i Top 10 i OECDs PISA-‐undersøgelser3 -‐ og vel og mærke i et multietnisk samfund, hvor en stor andel af eleverne har engelsk som andet sprog. Og hvor det lykkes at føre de tosprogede op på samme niveau som elever med engelsk som modersmål.
Som et led i at undersøge hvorvidt mine antagelser om at den danske folkeskole kan bruge de canadiske metoder til at opnå større progression i
side 2
3 OECDs Pisa undersøgelse fra 2009
udskolingselevers skriftlige færdigheder i engelsk, bad jeg under min praktik eleverne beskrive deres egne evner som skribenter. Det gjorde jeg ved begyndelsen af det fire ugers undervisningsforløb -‐ og ved afslutningen.
Med mere end 20 års skriveerfaring som professionel journalist trækker jeg naturligvis også på journalistikkens metoder, som har givet inspiration til den
procesorienterede skrivepædagogik, hvorfor det har været naturligt for mig at inddrage skrivepædagoger som professor og journalist Donald Murray og professor i engelsk og skrive-‐coach Roy Peter Clark, sidstnævnte fra The Poynter Institute for Media Studies i Florida,4 USA, i min praksis. Clark har brugt journalistikkens metoder til at undervise børn helt ned til seks år i at skrive. En undervisning jeg har været så privilegeret at få lov til at følge på tætteste hold under et studieophold i Florida, USA, i 1995.
Således inspireret af journalistikken og den canadiske tilgang til at træne udskolings-‐elever i ordforråd, sproglig bevidsthed og genrer ved hjælp af kreativitet, æstetik og poesi har jeg pillet elementer ud og brugt i engelsk undervisningen i to 7. klasser gennem min praktik på 4. år. Grundet praktikkens begrænsede periode -‐ på bare fire uger -‐ er der ting, jeg har måtte undlade at arbejde systematisk med i engelsk. Feedback midt i skriveprocessen havde jeg således ikke mulighed for at dyrke i engelsktimerne. Til gengæld gjorde jeg brug af de samme metoder i dansktimerne, hvorfor jeg et enkelt sted har inddraget empiri herfra.
Selvom nærværende opgaves fokus er skriftlighed i engelsk, kan man med lethed overføre principperne til andre fag. Det ligger imidlertid udenfor denne opgaves undersøgelsesfelt at beskæftige sig med udbyttet af at kunne køre tværfaglige forløb.
Metoderne og teoretikerne vil i nogle tilfælde være ukendte i en dansk
sammenhæng men alligevel forenelige med Folkeskolens formålsparagraffer, hvori der bl.a.
står, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
side 3
4 The Poynter Institute is a school dedicated to teaching and inspiring journalists and media leaders. It promotes excellence and integrity in the practice of craft and in the practical leadership of successful businesses. It stands for a journalism that informs citizens and enlightens public discourse. It carries forward Nelson Poynter’s belief in the value of independent journalism. Kilde: www.poynter.org
En æstetisk tilgang til at lære at skrive
I Canada arbejder man bl.a. med det, man kalder procedural poetics, inspireret af den franske bevægelse Oulipo5.
Bevægelsen henter inspiration fra matematikkens strukturer og overfører dem til skriftsproget. I praksis betyder det, at man ved at lægge begrænsninger ned over det det skriftlige udtryk -‐ i form af snævre skriveregler -‐ frigør nye muligheder og nye litterære former opstår6.
Ved hjælp af procedural poetics kan man øge elevernes sprog og evne til at læse og skrive samtidig med, at man giver dem mulighed for at kreere bemærkelsesværdige tekster. Æstetikken er i højsædet, for det er gennem legen og træningen i specifikke sproglige aspekter, at eleverne umærkeligt opøver ikke bare deres ordforråd men også deres
kreativitet, ligesom det giver dem en æstetisk oplevelse at tilegne sig nye ord på
fremmedsproget. Ved at fokusere på begrænsningen frisætter læreren eleverne fra den skriveblokering, der nemt opstår, når det forventes af dem, at de skal aflevere et mesterværk.
Især for elever, der skal lære engelsk eller et andet fremmedsprog, er procedural poetics en ekstra gevinst, fordi de i poesi-‐genren kan arbejde helt ned på fonem-‐niveau, hvilket især er gavnligt, når eleverne skal lære at skelne forskellige lyde på et sprog, der ikke er deres modersmål.
"Fremmedsprogs-‐elever skriver visuelt, fordi de først ser ordene, og så oversætter de dem til deres modersmål," forklarer professor i engelsk ved University of British Columbia, Kedrick James, der også er forfatter og poetry slammer.
Ved eksempelvis at give eleverne til opgave at skrive et digt, hvor alle sætninger starter med ord, der begynder med th-‐, får eleverne en anderledes og lydmæssig ny
oplevelse, som betyder, at sproget kommer til at lyde bedre, og det generer i sidste ende bedre karakterer. Det hjælper, ifølge Kedrick James, også eleverne til at skelne mellem forskellige lyde på engelsk, eksempelvis ph-‐lyden, som på engelsk udtales som en f-‐lyd7. Ideen om at skrive med begrænsninger finder også støtte hos den australske skrivepædagog Pauline Gibbons, som siger:
side 4
5 Oulipo blev dannet i 1960 af franske matematikere og digtere. Kilde: Den store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi.
6 Hovedværket indenfor Oulipos regler er forfatteren Georges Perecs bog 'Livet, en brugsanvisning' fra 1978 -‐
oversat til dansk i 1999.
7 jvf. professor på University of British Columbia, Kedrick James forelæsning om procedural poetry.
"Creativity and the writer's voice, it is argued, will be stifled. However, making rules and expectations explicit to students does not limit their freedom and autonomy. On the contrary, it gives them the tools to be creative and autonomous. Once students are aware of the
conventions of any of the text types, they will be able to manipulate them for their own purposes"8.
"The more constraints one imposes, the more one frees
oneself of the chains that shackle the spirit... the arbitrariness of the constraint only serves to obtain precision of execution."
Igor Stravinsky
Et andet vigtigt aspekt, ifølge de anglo-‐saksiske skrivepædagoger, er muligheden for at arbejde med et autentisk publikum, sådan som også Gibbons taler for.
Det er ikke ligegyldigt, om teksten skal læses højt, eller den er beregnet for en læser, der selv har mulighed for at læse sætninger, vers og linjer om og om igen. Ligesom offentliggørelsen af en given tekst motiverer eleverne til at arbejde mere ihærdigt på at raffinere produktet.
Brugen af autentisk undervisningsmateriale
Undervisning i at skrive ved hjælp af procedural poetry lægger op til, at man bruger autentisk undervisningsmateriale. Spam mails modtaget i egen indbakke, officielle breve til brug for shifting register, dokumentarfilm som oplæg til at skrive en anmeldelse, har alle en krog til virkeligheden. Det er afgørende, at materialet er troværdigt, fortæller sin egen, virkelige historie og på den måde knytter an til de unge elevers egen verden. Det handler om at skabe identifikation, som er en af journalistikkens karaktertræk. Dermed ikke sagt, at bogsystemer ikke er brugbare, men hvis man læner sig op ad EVAs vurderinger, er der grund til at udvise stor opmærksomhed, når det gælder valg af undervisningsmateriale.
EVA tager ikke afstand fra brugen af bogsystemer i engelsk undervisningen men understreger, at der er grund til 'at være på vagt', idet disse 'systemers dominans' nemt kan blive en sovepude for lærerne i forhold til deres egne overvejelser om sammenhængen
side 5
8 Scaffolding Language, Scaffolding Learning, side 68
mellem mål, indhold og metode, ligesom bogsystemerne også kan virke hæmmende på 'reel elevindflydelse'. Selv om flertallet af lærere supplerer med andet materiale, efterlyser eleverne autentisk materiale, 'der kan give ægte sprogoplevelse og skabe aktualitet i undervisningen'9. På den baggrund har EVA anbefalet, at lærerne lægger mere vægt på 'aktiviteter som fremmer elevernes evne til frit at udtrykke sig på engelsk, give plads til musiske kreative, praktiske oplevelser og ægte sproglige oplevelser'.
Det betyder imidlertid ikke, at læreren skal gå efter at entertaine eleverne, men finde en passende balance mellem interessante undervisningsmetoder og materialer og elevernes læringspotentiale.
Lynne Cameroun skelner således mellem en learning-‐centred tilgang og en learner-‐centred tilgang til undervisning. Ifølge Cameroun er der imidlertid en fare ved at anlægge et learner-‐centred syn, hvor eleven sættes i centrum. Faren er, at eleverne muligvis synes, aktiviteterne er sjove og underholdende, men at læreren forsømmer at udfordre eleverne tilstrækkeligt og dermed undlader at udnytte deres læringspotentiale10.
Med udgangspunkt i den tyske pædagogik-‐professor Thomas Ziehes teorier om unges egen-‐verden har det været mig magtpåliggende at tage udgangspunkt i netop dette mentale niveau hos de 7. klasses elever, jeg underviste under min 4. års praktik.
Læring og motivation hænger uløseligt sammen, og hvis man vil have succes med sin undervisning, kan man argumentere for at tage udgangspunkts i elevernes kulturelle og mentale ståsted, så de kan relatere undervisningsmaterialer-‐ og metoder til den
populærkultur, som Ziehe hævder, bliver den målestok, de måler undervisningen op imod.
Ifølge Thomas Ziehe er populærkulturen blevet den ledende kultur i den vestlige verden, og dér hvor unge mennesker henter deres værdier og sammenligningsgrundlag 11. En ' kulturel afhierakisering'12 kalder han det, og mener at 'skammen over den manglende
dannelse falder bort' som en konsekvens af denne udvikling. Efterhånden er der kun skolen tilbage som den institution, der skal formidle finkultur til eleverne i en stadigt mere
individualiseret verden. Og det giver ifølge Ziehe lærerne en særlig udfordring, fordi denne
side 6
9 EVAs rapport om engelsk i grundskolen fra 2003
10 Teaching Language to Young Learners, side 2
11 Øer af intensitet, side 143
12 Øer af intensitet, side 144
udvikling påvirker elevernes måde at modtage undervisning på. Ziehe har defineret tre nøgleproblemer inden for områderne -‐ en tematisk, en social og en motivationsmæssig13. Han siger bl.a., at "alt det, der ikke umiddelbart kan forbindes med ens eget erfaringssystem, støder på næsten uovervindelige forståelses-‐ og acceptproblemer og udløser tilsvarende følelser af ubehag". Det fører til, at eleverne dømmer undervisningen eller
undervisningsmaterialet ude med prædikater som 'kedeligt', 'meningsløst' og 'overflødigt'.
Ziehe finder det således bemærkelsesværdigt, at eleverne ikke bare en gang imellem "gør sig nysgerrige, forundret, vågen og tiltaleberedt" og opleve, hvad han betegner som en "kognitiv-‐
affektiv åbenhed"14. Hvilket illustreres af følgende udsagn fra en dreng i 7. klasse: "når det er sjovt, så lærer jeg mere"15 .
Ifølge Knud Illeris er der imidlertid også en anden påvirkning, der gør sig
gældende blandt unge på 6.-‐7. klassetrin, nemlig at deres indlæring er under stærk påvirkning af den identitetsdannelse, de gennemgår i denne periode. En udvikling, som Illeris påpeger, kan betyde, at de unge kan reagere modstræbende på de faglige krav, som de kan have svært ved at se meningen med16.
Sådan lærer vi
Men hvad er så læring? Ifølge Knud Illeris kan læring defineres som ”enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring”17.
Læring er en kompliceret og mangesidig proces, der omfatter elementer som socialisering, kvalificering, udvikling af kompetencer og ifølge Illeris også ligefrem terapi.
Ifølge Illeris er der to grundliggende processer, der skal være aktive, før vi kan lære noget. Den ene proces er den, der foregår mellem individet og omgivelserne, og som handler om opmærksomheden, eller ’rettetheden’, som han kalder det. Den anden proces er den ’individuelle psykologiske bearbejdelse og tilegnelse', der sker af de impulser og
påvirkninger, som samspillet i en undervisningssituation indebærer18.
side 7
13 Øer af intensitet, side 104
14 Øer af intensitet, side 105
15 Se bilag 3 -‐ kommentar fra elev
16 Læring, side 212
17 Læring, side 15
18 Læring, side 35
Dertil kommer også de samfundsmæssige forhold, som ifølge Illeris spiller ind på læringen, ligesom tid og sted har betydning for det, man lærer. Læringsmulighederne er således meget forskellige, afhængigt af geografi, regioner og kulturer/subkulturer19.
For at eleverne kan lære noget, skal der også være en drivkraft til stede – en art psykisk energi, noget der sætter skub i tilegnelsesprocessen og gennemfører den.
Ifølge Illeris har de psykiske kræfter, der er involveret i drivkraften, indvirkning på læreprocessen og læringsresultatet. Altså er eleverne drevet af lyst, interesse og nysgerrighed, eller også kan drivkraften være præget af tvang eller pligt.
Læringen har altså tre dimensioner; Den indholdsmæssige, den drivkraftsmæssige, der drejer sig om den individuelle tilegnelsesproces og den samspilsmæssige dimension, som drejer sig om de sociale og samfundsmæssige sider af læringen. Og alle tre dimensioner skal tages med for at forstå eller analysere et læringsforløb.
Ifølge Illeris' teori betyder det, at jo mere aktive og engagerede eleverne er i undervisningen, desto større bliver deres udbytte20. Illeris peger desuden på, at politiske, religiøse, interessemæssige, erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige, fritidsorienterede eller græsrodsorienterede fællesskaber alle kan medvirke til en fortætning af samspillet i læringen.
Dette kan igen betyde, at der skabes en art fælles bevidsthed om, at alle arbejder sammen om et fælles mål.
Piaget: Ifølge Piaget lærer barnet ved selv at tage aktiv del i løsningen af et givent problem.
Det er nemlig gennem aktivitet og tænkning, at barnet konstruerer ny viden. Barnet optager nye indtryk og begreber gennem adaptation, som har to faser -‐ assimilation og akkomodation -‐ der forenklet sagt, beskriver hvordan et barn lærer. Når et barn møder noget nyt, vil det først forsøge at få det til at passe ind i sit eksisterende verdensbillede -‐ at assimilere. Hvis ikke dette lader sig gøre, må barnet forsøge at tilpasse sig et nyt verdensbillede, hermed foregår den såkaldte akkomodation21.
Akkomodation er også det, der sker hos barnet under tilegnelsen af et andet sprog, nemlig som restrukturering, der refererer til den proces, som finder sted, når barnet omorganiserer sin viden om sprog i takt med, der foregår en sproglig progression.
side 8
19 Læring, side 36
20 Læring, side 134
21 Teaching Language to Young Learners, side 3 + Psykisk åndenød på kanten af det ny årtusind
Set ud fra Piagets synspunkt udvikler et barns måde at tænke på sig gradvist i takt med at barnets viden og kompetencer øges for så at nå et stadie af logisk, formal tænkning. Piaget mener, at børn skal igennem forskellige stadier af kognitive processer, førend de kan tænke abstrakt og logisk. Dette sker dog ikke, før barnet er 11 år eller ældre. En teori, som er blevet kritiseret for at være for rigid, og som har haft den konsekvens, at man bl.a. i det engelske skolesystem, helt op til begyndelsen af 1980erne, ikke tillod elever at skrive sætninger, førend de havde gennemført en række aktiviteter, der skulle vise, hvorvidt de var klar til at skrive en hel opgave. På denne måde forsømte man, at undervise eleverne i formålet med at skrivning, nemlig at kommunikere22.
Hos Piaget er den sociale dimension i læring helt forbigået, ligesom han tilskriver sproget en langt mindre signifikant rolle sammenlignet med Vygotsky. Implikationen for at bruge Piaget i sprogundervisningen skal imidlertid findes i hans opfattelse af, at børn aktivt forsøger at finde ud af, hvad meningen er, eksempelvis i en undervisningssituation23.
Vygotskys syn på læring adskiller fra Piagets, bl.a. når det gælder sprogets betydning, idet han lægger vægt på barnets sproglige udvikling og de sociale
omstændigheder. Ifølge Vygotsky forsyner sprog (her er tale om barnets modermål) barnet med nye redskaber til at udforske verdenen og organisere nye informationer. Når små børn leger, kan man således ofte høre dem tale højt med sig selv, denne form for privat tale aftager, jo ældre barnet bliver. Men det forsvinder aldrig helt. Voksne gør således også brug af 'privat tale', når de skal løse en svær opgave. Uanset barnets alder, så foregår læring ifølge Vygotsky altid i en social sammenhæng med andre mennesker. Og det er disse mennesker, der giver barnet adgang til ny viden, det kan ske ved eksempelvis at læse højt for dem, lege og stille spørgsmål. Det er netop gennem de voksnes assistance, at børn kan forstå mere af verden. Og det er disse grundlæggende tanker, der ligger bag Vygotskys Zone for Optimal Læring. hvor barnet skifter mellem at være afhængig af andres hjælp og tænke og agere selvstændigt -‐ det er i denne proces, at ny viden internaliseres24.
I sammenhæng med sprogundervisning kan man bruge ideen om Zonen for Nærmeste Læring til at finde det undervisningsmateriale og opgaver, der bedst støtter eleverne i at flytte deres sprogfærdigheder fra et interpersonelt til et intra-‐personelt plan25.
side 9
22 Teaching Laguange to Young Learners, side 3+4
23 Teaching Language to Young Learners, side 4
24 Teaching Languages to Young Learners, side 6+7
25 Teaching Language to Young Learners, side 8
Hos Bruner er sproget det vigtigste værktøj, når det handler om kognitiv vækst.
Bruner mener, at man ved hjælp af sproget kan stilladsere26 eller støtte barnet i at kunne udføre en given aktivitet. At stilladsere ved hjælp af sproget kan gøres på forskellig vis. I sprogundervisning giver det mening for eleverne at hjælpe dem med at lægge mærke til sproget -‐ noticing -‐ og dets nuancer. Et andet vigtig element i børns kognitive udvikling er tilstedeværelsen af rutiner. I en undervisningssammenhæng understreger Bruner det gavnlige i at have rutiner, noget forudsigeligt og trygt, som i kombination med noget nyt, skaber rum for ny udvikling -‐ i engelsk sproglig sammenhæng -‐ naturligvis sproglig udvikling.
Rutinerne giver eleverne mulighed for at forudsige, hvad der skal ske og skabe mening ud af timen, mens det giver læreren mulighed for at gøre undervisningen mere kompleks ved at bygge ovenpå det kendte -‐ og dermed skabe rum for sproglig udvikling.
Vigtigheden af at kunne skrive
At kunne skrive -‐ og skrive godt -‐ er ikke længere noget, der er forbeholdt eliten, men er en færdighed alle bør mestre i den moderne verden, hvor skriftlighed i mange afskygninger og på mange medieplatforme hører hverdagslivet og ikke mindst arbejdslivet til. Lærer og forfatter til en række bøger om at skrive amerikaneren Kelly Gallagher udtrykker det på denne måde:
"Writing is a gateway for success in academia, the new workplace, and the global economy, as well as for our collective success as a participatory democracy. In an increasingly demanding world of literacy, the importance of our students leaving our schools as effective writers has magnified. The ability to write well, once a luxury, has become a necessity. Today writing is foundational for success27.
Gallagher har i årtier undervist high school-‐elever i at skrive og har udviklet en række teknikker til effektivt at forbedre elevernes skriverier.
Direktør for The Poynter Institute for Media Studies i Florida, USA, professor i engelsk Roy Peter Clark, der har undervist en bred vifte af børn, unge og professionelle i at skrive, forklarer, hvordan skrivning har indvirkning på elevernes evne til også at kunne læse og forholde sig kritisk til andres skriverier:
side 10
26 Stilladsering er en måde at hjælpe elevernes læring på vej. Støtten kan gives i form af påmindelser, opmuntring eller bryde en given opgaven op i mindre dele, så eleven selv kan løse den. Kilde: Pedagogisk Psykologi, s. 74.
27 Teaching Adolescent Writers, side 2
"Students who never learn to read critically are victimized and exploited by all sources of information: the news media, advertising, propaganda. Writing forces the writer to read thoughtfully. The student discovers strengths and weaknesses in his own work and the work of others. Such discoveries result in closer reading and revision. When students read their own writing well enough to discuss how stories might be improved, they practice reading and thinking skills that will serve them over a lifetime28".
Australske Pauline Gibbons, professor på University of Technology i Sydney, Australien, og som i mange år har beskæftiget sig med engelsk sproguddannelse udtrykker det på denne måde:
"...the twenty-‐first century demands a level of sophistication in literacy skills greater than ever before, and "those who do not possess considerable literacy will be effectively 'locked out' from so much knowledge, information and ideas that are part of culture of the society"29.
Der er således mange gode grunde til at forbedre børn og unges evne til at kunne skrive og læse. Udover de læse-‐ og skrivetekniske færdigheder, det kræver, involverer
skrivning mange facetterede kognitive processer, som samtidig skærper evnen til at reflektere og dermed forholde sig kritisk til sin omverden. Alt sammen nødvendige værktøjer, som man skal kunne betjene for at navigere i et demokratisk samfund, og færdigheder som anses for grundlæggende i den danske folkeskole, jvf. Folkeskolelovens formålsparagraf.
Teori om skriveprocesser
Ifølge senior lektor ved The School of Education på Nottingham University og mangeårig underviser i Engelsk, Tricia Hedge, er udfaldet af en skriveproces resultatet af en kompliceret kognitiv proces30.
At arbejde procesorienteret eller responsorienteret med elevtekster er ikke bare en effektiv måde at gøre dem til bedre skribenter på, det er også den måde man arbejder på at bygge eleverne op som skribenter, styrke deres selvværd når det gælder den skrevne
disciplin. Det drejer sig om at fokusere på, det der fungerer i teksten, bygge videre på dette, og omskrive det, der ikke fungerer. På denne måde sikrer man, at alle elever ender med et
side 11
28 Free to Write, kap. Writing every day, side 28
29 Scaffolding Language, Scaffolding Learning, side 51
30 Teaching and Learning in the Language Classroom, side 302
slutprodukt, de kan være stolte af. De lærer at gå i dybden med deres egen skriftlige formåen, finde deres styrker og de steder, der skal arbejdes mere på. Den amerikanske professor og skrivepædagog Donald Murray udtrykker det således:
"Fremhæv det positive. Stil spørgsmål. Lyt til det eleven siger om sin egen tekst og om de skrivestrategier, han har brugt for at nå frem til den".
Det er også Murray, der siger, at det handler om at undervise skribenten ikke undervise i at skrive. Ifølge Murray er det formålsløst at lade eleverne skrive en mængde opgaver, hvis ikke de grundlæggende færdigheder internaliseres hos dem31.
Adskillige forskere har beskæftiget sig med at undersøge, hvordan skribenter egentlig skriver. Resultatet af disse undersøgelser peger enslydende på, at skriveprocessen er rekursiv. Eleverne skriver om, vurderer og skriver igen og skrider således gennem processen.
Men der synes altså at være et mønster, der gør sig gældende for de dårlige såvel som de dygtige skribenter. De dårlige skribenter synes imidlertid kun at genlæse bidder af det, de har skrevet, ligesom de ofte har problemer med at strukturere deres tekster. Og netop den
manglende evne til at kunne strukturere en tekst har ofte større negativ effekt på den færdige tekst end et lille ordforråd.
En af dem, der har interesseret sig skriveprocessen hos elever, er amerikanske Jane Emig, der tilbage i 1971, lavede en undersøgelse af 12. klasses elevers måde at skrive på32. Emig sad sammen med eleverne og fik dem til at tænke højt, så hun kunne følge deres kognitive processer.
Nogle af de observationer, Jane Emig gjorde, var blandt andet at eleverne reviderer konstant deres tekster, og ofte med temmelige store ændringer til følge, hele sætninger blev slettede, der blev byttet om på afsnit, nye blev tilføjet og andre igen helt udeladt. Jo bedre skribenterne var, desto bedre var de til ikke at lade sig distrahere af stavefejl, mens de var i gang med at udvikle deres skriveide. Stavefejl blev til således først rettet til sidst i processen.
Der er ifølge Tricia Hedge imidlertid grund til at være opmærksom på, hvordan disse forskningsresultater er kommer frem, idet kritikere mener, at man ikke er fuldt bevidst om sine egne kognitive processer, mens man skriver, fordi de er temmelig sammensatte og diffuse og involverer både visuelle såvel som verbale elementer. Ligesom kritikerne mener, at
side 12
31 Teaching Adolescent Writers, side 29
32 The Composing Processes of Twelfth Graders af Jane Emig
så snart forskerne går i gang med at beskrive de kognitive processer, så påvirker det skribentens opførsel.
Men selv om skribenters skriveproces ikke er fuldt ud kortlagt, findes der, ifølge Hedge, så meget evidensbaseret materiale, som kan give indsigt ind i skriveprocesserne, at vi ved, at det at skrive er en kompliceret og kompleks disciplin, der omfatter mange forskellige strategier, varierende alt efter hvilken form for skriveopgave, der skal løses.
I modsætning til hvad mange lærebøger angiver, så følger skribenter altså ikke en lineær proces bestående af planlægning, organisering, skrivning, og redigering33. Derfor skal man ifølge Tricia Hedge være varsom med at benytte sig af en skrivepædagogik, der går ud fra, at eleverne kan planlægge deres skrivning ud fra en fasttømret model. Som lærer bør man derfor tænke både den rekursive skrive-‐strategi ind i den måde, man tilrettelægger sin skriveundervisning på34.
Eksplicit undervisning i skrivning
Roy Peter Clark er en af dem, der taler for at undervise eleverne i, hvordan skriveprocessen foregår, så de forstår de enkelte trin. Trin som ikke nødvendigvis følges slavisk og lineært, men som kan hjælpe eleverne til at finde ud af, hvorfor deres skriverier ikke hænger sammen.
En art diagnoseværktøj eleven kan bruge, når skrivningen ikke glider. Måske er ideen for svag, målgruppen ikke godt nok defineret, eller vinklingen og indsamlingen af information halter.
Clark bruger Donald Murrays opdeling af skriveprocessen, der ser ud som følger35:
• Ideudvikling
• Indsamling af information/research
• Planlægning
• Vinkling af historien
• Skrivning af første udkast
• Redigering
• Offentliggørelse
side 13
33 jvf. Raimes, Teaching and Learning in the Language Classroom, side 305
34 Teaching and Learning in the Language Classroom, side 304
35 Free to Write, side 10-‐11
Det er imidlertid vigtigt at notere sig, at modellen ikke er statisk eller kronologisk, men at alle trin indgår hos den erfarne skribent.
"Processen er automatiseret, ubevidst og internaliseret til det punkt, hvor det næsten synes naturligt. Når skrivningen går godt, vil reporteren sige, at "historien skrev sig
selv, " forklarer Roy Peter Clark36.
"The writer depends upon a knowledge of the process to get the writing done.
The writer knows what steps will lead to the desired result, even in times when he or she is unhappy, lazy or troubled".
"The process gives confidence to the writer. Writing is an act of self-‐knowledge and self -‐discovery that makes future ventures possible and desirable. The process is
mechanical, reliable, predictable, versatile, but ultimately mysterious37.
Roy Peter Clark lægger sig således i sin skrivepædagogik op ad journalisters måde at skrive på. Eleverne skal skrive hver dag, og de skal læse deres skriverier højt for deres klassekammerater. Ifølge Roy Peter Clark handler det om at nå ud til et publikum. Han sammenligner med journalistikken, hvor man ser skrivning som en transaktion mellem skribenten og læseren. Denne udveksling kan ifølge Clark også foregå i klasselokalet, nemlig ved at eleverne læser deres skriverier højt for klassen, for en sidekammerat eller for læreren, med mindre skriverierne kan offentliggøres38.
Og skal man tro Clark besidder eleverne masser af potentiale, der blot skal forløses:
"Young students are storytellers and humourists. They can write prose to please them selves and communicate meaning to adults. They can write poetry, fiction and
nonfiction. I have never met a child, including some with learning disabilities, who could not write. Yet most children do not write for one simple reason: no one asks them to"39, siger Clark, der argumenterer for 15 minutters daglig skrivning for at træne eleverne i både at skrive og tænke40.
Clark selv skriver altid sammen med eleverne og anbefaler, at lærere gør det samme. At det kun sker sjældent, skyldes ofte lærernes manglende selvtillid, når det gælder
side 14
36 Free to Write, kap. Writing and Reporting, side 10
37 Free to Write, kap. Writing and Reporting, side 11
38 Free to Write, side 6
39 Free to Write, kap. Cub Reporters, side 3
40 Free to Write, kap. Writing every day, side 23
deres egne skrivekompetencer. Lærere skriver for sjældent, hvis overhovedet nogensinde, og når de gør det, har de et ønske om at deres skriverier skal være perfekte, førend de tør vise det frem for et publikum (læs: elever eller kolleger).
Men læner man sig op ad Bruners teori om stilladsering, er det netop vigtigt at modellere for eleverne, hvordan en opgave skal løses. Det er det, Clark gør, når han skriver med eleverne. Kelly Gallagher gør det samme, skriver på tavlen sammen med eleverne, der får indsigt i skriveprocessens uregerlighed. Ifølge Gallagher tror elever ofte, at skriverier trykkes ud i lange, rækker af formfuldendte sætninger i først forsøg. Eleverne lærer af den mere kompetente voksne, i dette tilfælde læreren, der er den bedste skribent i klasseværelset, siger han.
Dette indebærer, at læreren tør udstille sin egen angst og problemer med at sætte en tekst sammen. Det giver nemlig eleverne en bedre chance for at internalisere skrivningens kompleksitet, når de ser deres lærer slås med at skrive en sammenhængende tekst.
"Unfortunately, many students continue year in and year out with the mistaken notion that writing is easy for some and difficult for others41", siger Gallagher og
understreger, at elevernes angst for at skrive reduceres, idet øjeblik de erkender, at alle skribenter, professionelle inklusive, skal arbejde hårdt for at få skrivningen til at lykkes.
Sammenhængen mellem læsning og skrivning
At skrive godt og flydende med brug af de rette ord og tone afhængig af hvilken form for skriftlig kommunikation, der er tale om, er naturligvis det primære formål. Men man skal ikke glemme, at en god skribent også typisk er en god læser.
At kunne læse og skrive er ifølge Lynne Cameroun en både social og kognitiv begivenhed. Socialt set forsyner evnen til at læse og skrive os med muligheden for at kunne udveksle meninger på tværs af tid og sted. Kognitivt aktiverer læsning og skrivning adskillige færdigheder, bl.a. skal afsenderen have viden om, hvordan det skrevne sprog bruges, når man skal skrive en tekst.
Carl Nagin, amerikansk journalist, skrivepædagog og forfatter, involveret i det The National Writing Project -‐ en organisation der arbejder for at forbedre læse og
skrivefærdigheder på alle niveauer i det amerikanske samfund, har forsket i sammenhængen
side 15
41 Teaching Adolescents Writing, side 49
mellem læsning og skrivning og er nået frem til at gode skribenter også er bedre læsere, at gode skribenter læser mere end dårlige, og at gode læsere synes at skrive mere syntaktisk modent42. Han skriver således i sin bog Because Writing Matters:
"Reading development does not take place in isolation; instead a child develops simultaneously as reader, listener, speaker and writer. The emerging is clear; Writing makes you a better reader, and vice versa"43.
Empiri -‐ eksempler fra den virkelige verden
Min fjerde års praktik skulle oprindeligt være afviklet i Canada i forbindelse med mit
studieophold derovre. Men da det alligevel ikke kunne lade sig gøre, har jeg taget min praktik på en dansk folkeskole, nærmere betegnet i Københavns Nordvest-‐kvarter. Skolens elever er en blanding af velstimulerede, etnisk danske elever fra ressourcestærke familier og
tosprogede elever fra mindre velstillede hjem, heraf kom flere af disse elever fra
Mjølnerparken på Nørrebro, (området er officielt kategoriseret som et 'udsat boligområde' -‐
Ministeriet for By, Bolig-‐ og Landdistrikter.), fordi forældrene har et ønske om, at deres børn ikke skal gå i skoler med en stor procent af tosprogede elever. På Holbergskolen bryder man desuden klasserne op efter sjetteklasser og danner nye, således at eleverne får lejlighed til at få nye klassekammerater og muligheden for at indtage en ny rolle i klassesammenhæng fra 7.
klassetrin af.
Udgangspunktet for praktikken var at afprøve en række af de skrive-‐teknikker, som jeg har lært i Canada. Teknikker som tager udgangspunkt i at åbne elevernes kreativitet.
Grundideen er at skrive med begrænsninger, en teknik inspireret af den franske bevægelse Oulipo. I en litterær sammenhæng vil begrænsninger oftest blive betragtet som en restriktion, en forpligtelse, hindring eller mangel på sproglig frihed 44.
Men netop ved at give eleverne snævre grænser for, hvordan de kan skrive, gør man det samtidig lettere for dem at håndtere opgaven. Man flytter således fokus fra besværet med at vride en tekst ud til selve begrænsningen.
Derudover var modellering af skriveprocessen i fokus gennem hele praktikken.
Det vil i praksis sige, at jeg stort set skrev sammen med eleverne hver eneste time. Nogle gange blot fem minutter, hvor eleverne bestemte, hvad der skulle stå, andre gange 15-‐20
side 16
42 Teaching Adolescents Writing, side 20
43 Teaching Adolescents Writing, side 20, referer Nagins bog Because Writing Matters, side 32
44 Ifølge den argentinske psykiater og forfatter Bernardo Schiavetta, der arbejder på en teori om constraints
minutter, hvor jeg viste, hvordan jeg sprang rundt i skriveprocessen i bestræbelserne på at skrive et sammenhængende afsnit.
I det følgende vil jeg beskrive de enkelte øvelser og kort redegøre for, hvordan eleverne arbejdede med opgaverne og deres udbytte.
Verb/noun poem: Ideen er, at man ved hjælp af ord, der kan fungere som både substantiver og verber på engelsk, skriver et digt bestående af tre vers af hver tre linjer. Øvelsen træner dels ordklasser, ligesom det stiller krav til elevernes kreativitet kun at bruge ord, der kan fungere i de to ordklasser, verbum og substantiv. Øvelsen kan laves mere eller mindre krævende afhængigt af klassetrin og det engelsk-‐faglige niveau. Da det var den første øvelse, jeg lagde ud med, stillede jeg ikke krav om, at digtene nødvendigvis skulle give mening.
Eleverne havde på daværende tidspunkt også travlt med at afkode mig -‐ praktikanten. Hvem var jeg, hvad ville jeg dem, kunne de være trygge ved mig og min undervisning, og ikke mindst, hvad ville jeg have dem til at gøre?
Fashion
Buy, dress, date Flirt, may pay Find, fake, flaunt
Flood, flower, face Fish, fuck, trace Yawn, chase, lace
Head, lead, fear Fake, float, wear
Charm, cut, end
verb/noun poem
Havde jeg lagt øvelsen senere i forløbet, ville jeg, set i bakspejlet, havde forlangt, at digtet skulle give mening, at det skulle rime eller, at alle linjer skulle starte med eksempelvis et ord med den samme begyndelses-‐lyd, hvilket giver mulighed for at træne sprogets fonologi.
side 17
Shifting register: Ifølge trinmål for engelsk i udskolingen45 skal eleverne være bevidste om genrer og genrekonventioner i litteraturen. Og det er en af de aspekter af engelsk-‐
undervisningen, man kan træne med denne øvelse. Derudover træner den sproglig bevidsthed, ordforråd og kreativitet.
Med udgangspunkt i en mail fra de canadiske immigrationsmyndigheder
vedrørende mit eget studieophold i Canada bad jeg eleverne om at ændre den meget formelle tone til slang. For at modellere for eleverne, hvad præcist jeg ville have dem til, havde jeg omskrevet mailen i en uformel og venlig tone. Som opvarmning fik eleverne en lignende opgave, hvor de fik nogle ord og udtryk forærende, og som de skulle fylde ind på blanke linjer46.
Alligevel forekom øvelsen med at ændre fra formel til meget uformelt sprog svær for begge klasser, hvorfor jeg besluttede at gennemgå den i plenum. Først dér gik det op for eleverne, hvor meget frihed de egentlig havde til at lave øvelsen. Det var min klare oplevelse, at de slet ikke var vant til at skrive frit på hverken dansk eller engelsk, og at leg med ord, som en måde at styrke elevernes sproglige kunnen og lyst, heller ikke normalt indgik i hverken dansk eller engelskundervisningen.
Det var således en udfordring at få dem til at åbne op for det kreative og tillade sig selv at lege med sproget. Jeg sporede en vis ængstelse for at eksperimentere, for at lave fejl og ikke leve op til lærerens (læs: mine) krav.
Writing a review-‐ skrive en anmeldelse af dokumentaren om Michael Jackson This is It. En film som er baseret på en række optagelse af prøverne forud for Michael Jacksons comeback-‐
koncertrække i London i 2009. MJ dør i imidlertid, før koncerterne bliver afviklet, og filmen er således baseret på de optagelser, der oprindeligt var beregnet for Michael Jacksons private arkiver.
Begrundelserne for at vælge netop denne film skal findes i, muligheden for at bruge autentisk materiale i undervisningen, dels forsøge at ramme elevernes egen-‐verden (jvf. Ziehe) og sidst men ikke mindst at vise eleverne, at der bag det tilsyneladende nemme og ekvilibristiske ofte ligger mange timers hårdt arbejde. Filmen viser således det minutiøse
side 18
45 Ifølge trinmål for faget engelske efter 9. klassetrin skal 'undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig skriftlig med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige
erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer.
46 Se bilag 2