En spændende bronzealdergrav i Vorbasse
Af Klaus Ebbesen
Indledning.
VorbasseidetcentraleJyllandernokdetsogni
Ribe amt, som arkæologisk erbedst undersøgt.
For få årtier siden blev mark efter mark ende¬
vendt i forbindelse med arkæologen Steen
Hvass'storeundersøgelser afjernalderens lands¬
byer. Og i det foregående århundrede var det
Nationalmuseets daværende direktør, Sophus
Mullersstoreundersøgelser af gravhøje frasten¬
alderen,somgjordesognetberømt.IVorbasseer imidlertid også gennemført mange mindre, arkæologiske undersøgelser. Ved en af de min¬
dre undersøgelser fremkom et overordentlig
interessantgravfund fra ældre bronzealder.
Gravhøjen
Vorbasse er en udpræget hede-egn. I sognet navnlig fandtes derforetovervældende antal af
desmå, lavegravhøje fra stridsøksetid,somkal¬
des enkeltgravshøje. Ved Slauggård nordligt i sognetersåledesi 1880-erne undersøgtetstort gravfelt med mange gravhøje fra stridsøksetid (ca. 28-2400år f. Kr.)1. Ikkelangt derfraogved
den nuværende Slauggård Plantage undersøg¬
teNationalmuseet derefter i 1896en lille grav¬
høj fra ældre bronzealder. Udgravningen gen¬
nemførtes af kunstmalerG.V.Blom, som var en
megetdygtig feltarkæolog2.
Ved undersøgelsen varhøjen heltudfylden¬
de. Denvarkun ca.0,6m højogmindst 14mi
diameter. Den var bygget på en stor, muligvis kunstig, trekantet forhøjning i landsskabet.
Umiddelbart under jordoverfladen frem¬
kom enstørre,cirkelrundstenlægning (fig. 1).
Stenlægningen var 8,5 m i diameter og havde svagt hvælvet overflade. Den var dannet af
hånd- til hovedstoresten,somvedperiferienlå
i etparlag; ved midten derimod i mange lag.
Stenlægningenvarherca. 0,8m tyk.
Lidt nord for den lille højscentrum og ca.0,5
m over dens bund fremkom et lerkar, fyldt med
brændte ben. Detvardelvist knust mellemstenene og lidt sydvest derfor og noget lavere fremkom yderligere noglepotteskårogandre brændte ben.
Derersandsynligvis tale omsekundære gravefra
yngrebronzealder. Påden tidvardet almindeligt
atde døde blevbrændt,ogde brændte ben place¬
retien urnei sidenpåenaf degamle gravhøje.
I midten dannedes stenlægningens bund af
et temmelig uregelmæssigt lag af meget små
sten.Stenlægningen dannedeenoval figurmed længderetningenøst-vest.Denvar1,6mlangog 0,6 m bred. G.V.Blom opfattede sikkert med
rettedettesomhøjens centralgrav (grav A).
Midtpå brolægningen, nærmestden sydlige
rand fandtes i en bunke: en pilespids, enpile- skaftsglatterog 8skiveformede flintafslag. Kun
ca. 0,2 m vestsydvest derforfremkom i en lig¬
nende bunke: fem pilespidser, todårlige flæk¬
kerog12 skiveformede flintafslag. I centralgra¬
vens fyld fremkom endnu en pileskaftsglatter,
som desværre ikke blev ses på plads. 0,6 m udenforbrolægningen,men isammehøjde, lå
enflintdolk medspidsen mod syd.
-sawvwul-0y»loim..urvn-■si<*vn
"
T'
æt/'wa^o,i")
^tVztkkw.,).^'^sjo'uis,6^^vwtsp«aa4a*a^.
I
>jfvjr-føae
3sy o.-*-«.:
a^a"""^"1 *k/lou/wa.'ö;37
j.ild3v<«må+-e."b'*v/
u^^.iacspiis.sp^po^«.^sampal„
so,ä7
öo,i5t go,50
. , <00ImmIiimIso
o 5"31s"t>
Bronzealdergraven i Vorbasse. Planogsnitaf højen.
Fundene3
Ihøjen fandtesen såkaldtminiaturedolk af flint (fig. 2). Denerkun ca. 11 cmlang, 2,4cmbred
og1,2cmtyk. Den har slet ikkeværetbrugtsom dolk, men derimod som ildslagningssten. Slog
manmedskaftenden påetstykke svovlkis frem¬
kom dergnister. Dereraltsåtaleom enslagspri¬
mitiv »lighter«. Den blev båret i bæltet i et lille læderetui, som der stadig er mærker efter på
kanterne af skaftet. I dolkens øvre ende ses endnu lidt af den oprindelige kalkskorpe.
Miniaturedolken eller ildslagningsstenen til¬
høreren type, som eralmindelig i begyndelsen
af ældre bronzealder4.Deternetopdenne flint- dolk,somdaterergraven oggravhøjen til begyn¬
delsenafbronzealderen ellerca. 1500årf.Kr.
Detvigtigste fund i højen er de to, såkaldte pileskaftsglattereafsandsten (fig. 2). Deer4,5- 5,0 cm lange, ca. 3,0-3,2 cm brede og 1,2 cm
tykke. Lidt forskudt til den ene side findes på
dem beggeen 1,0cmbredog0,5cm dyb fure.
Der ses riller i furerne. De to stykker passer ikke fuldstændig samme, men er sandsynligvis begge dele afsamme redskab. Det harsandsyn¬
ligvis væretbrugt til at glatte pileskafter med,
idetmanhargnedet de tostykkerop ogned af pileskaftet, som erblevet holdt fast i furerne.
Gravgodset opfatter også seks små, næsten
papirstynde trekantede pilespidser med nær¬
mest trapezformet indskæring ved basis (fig.
2). De er tilhugget i den såkaldte fladehug- ningsteknik, som gør det muligtat lave meget
tynde flintredskaber.Men deerikke særlig for¬
finet tilhugget. Oftest er modhagerne således
uenslange og/eller tykke. På denenepilespids
bredsideseset stortutilhugget parti. Deer3,6- 5,0 cm lange, 1,4-1,7 cm brede og 3-5 mm
tykke. Pilespidsernelåihver sin dynge; kun én
iden østligeogfem i den vestlige. Men bortset
fra det erpilespidserne meget ens. Pilespidser
af denne slags blev brugt gennem hele dolkti-
Enspændende bronzealdergrav iVorbasse
den ogdetmesteaf bronzealderen,-eller ica.
2000 år (fra ca. år 2400 f. Kr. til ca. år 500 f.
Kr.). Jeg har brugt måneder på at analysere udformningen af denne slagspilespidser uden
at det er lykkedes atse tidsmæssige forskelle.
Pilespidsernes funktion er velkendt og klar
dokumenteret fra de gravfund, hvor pilespid¬
sen ligger ved den dødes hjerne, som repræs¬
entantfor selvedødsårsagen.
I centralgraven fandtes som nævnt to små dynger af flintestykker.
Den østlige dynge bestod - foruden den enlige pilespids - af otte små, skiveformede afslag. De er 3,5-5,0 cm lange, indtil ca. 6 cm brede og ca. 0,5 cm tykke. På halvdelen sad
endnupletter af den oprindelige skorpe. Pået enkelt afslag sås en ca. 5 cm lang retoucheret tilhugning. Den vestlige dynge indeholdt som nævntfem trekantede pilespidser. Hertil kom¬
merfemafslag,som erpåbegyndt tilhugget til pilespidser. Der er pletter af den oprindelige kalkskorpe på et par af stykkerne. Arbejds¬
processen erderudovermereeller mindre vidt
fremskredet.På alle består dendog afenstørre eller mindre tilhugning af pilespidsens kant.
Stykkerne har nogenlunde desammeproporti¬
oner, somde færdige pilespidser. Den vestlige dynge indeholdt yderligere otte flintafslag
udenyderligeretilhugning, nemlig seks skiver
og to dårlige flækker. De erfaktiskmeget ens allesammen, nemlig 3,7-5,8 cm lange, ca. 2,0- 2,7cmbredeog0,5-1 cm tykke.
Diskussion.
Gravhøjen vedSlauggård i Vorbasseerbyggeti
ældrebronzealder,menindeholdt ikke en ene¬
ste genstand af bronze. Det erder faktisk ikke noget mærkeligt i, for bronze var ret ualmin¬
deligt i hele den tidlige bronzealder. I stedet
blev redskaberne lavet afstenogflint-ganske
somher i Vorbasse.
Det erde to små bunker afpilespidser, for¬
arbejder til pilespidser og flintafslag på cen¬
tralgravens bund,somgørdenne gravhøj mere end almindelig interessant. Der er tidligere påvist små dynger -eller oprindeligt sandsyn¬
ligvis små trækassermedflintafslag i jyskegrave fra dolktiden. Men de bestod udelukkende af
uforarbejdedeafslag, dervarnedlagtsomoffer
til dendøde.5
Fundet fra denne ældre bronzealders gravi
Vorbasse er helt unikt. Foruden bronzealder¬
mandens»lighter« lå heretredskab tilatefter- glatte pileskaftersamtitodyngermangeforar¬
bejder til pillespidser. Deteraltsånogetaf pile¬
magerens værktøj og dele af hans råstof. Men naturligvis kun de ting, som kunne bevares
gennem årtusinderne i Vorbasses sandede jor¬
der. Alle de håndværksredskaber,som varlavet aforganisk materiale ernaturligvis forsvundet
forlængst.
På marken»Hesselager« under den sydfynske herregården Broholm undersøgte den fremtræ¬
dende fritidsarkæologN.F.B. Sehested i slutnin¬
gen af 1800-tallet en lige så spændende grav.6
Detvarogså en mandsgravfraældre bronzeal¬
der. Med i graven havde den døde fået både sværd, kniv samt smedeværktøj af skiffer og sandsten. Hesselager-graven er sikkert korrekt opfattet som en smedegrav. Det er den eneste,
som hidtil erundersøgt i Danmark, men tilsva¬
rende bronzealdergrave med håndværkeres værktøj kendesogsårundt omkring i Europa.
Gravhøjen i Vorbasse er en helt tilsvarende, europæisk håndværkergrav. Her var den døde
bronzealdermand bloten pilemager,somlave¬
de bue og pil -med tilhørende pilespidser af
flint.
Noter
1Se S. Muller, De jyske enkeltgrave fra Stenalderen, Aarbøger for Nordisk OldkyndighedogHistorie 1898.
2.Beretningen omundersøgelsen og de fundneoldsager opbevares på Nationalmuseet undernr.A 15.081-88. -
UndersøgelserernævnthosS,Mullerovenfor,s.262ff.
3.Fundene omfatter: 1. En miniaturedolk(typeVI) med skorpepå skaftenden. Derer gnidemærkerpå skaftde¬
len. 11,2 cm1, 2,4cm br.og1,2cm t.-2. Fladehugget pilespids med konkav basis. Indskæringen er højt tra- pezformet. 5,0 cm 1, 1,5 cm br. 0,4 cm t. - 3. Pile- skaftsglatter af sandsten. Lidt forskudt til den eneside
findesen1,0cmbredog0,4cmdyb fure. Dersesriller i denne. 4,4 cm lang, 3,2 cm br. og 1,3 cm t. - 4.
Pileskaftsglatter af sandsten. Lidt forskudt til den ene side findesen1,0cmbredog0,5cmdybfure. Dererril¬
ler i furen.4,4cm1, 3,0cmhog1,3cmt.( Detostykker
passer ikke fuldstændig samme, men er sandsynligvis begge dele afsammeredskab ). -5. Syv skiveformede afslag, de 4 med skorpepletter. 3,5-5,5cmlange, indtil 6,0
cmbrede og ca.0,5cm tykke.-6. Et skiveformet afslag
medskorpepånæstenhele oversidenog en ca.5cmlang bagfra lavet retouche.4,5cml, 3,8mbrogo,7cmt.-7.
Fladehugget pil med konkav basis. Indskæringenerhøjt, trapezformet. 5,0 cm 1, 1,5 cm br, 0,4 cm t. - 8.
Fladehugget pil med dybt indskåret konkavbasis. Den
enemodhageernogetlængere end den anden.På den
enesidesesetstort,uretoucheretparti. 4,5cm1, 1,7cm br 0,3 cm t. - 9. Fladehugget pil med konkav basis.
Spidsenerafbrudt. Denenemodhageernogetbredere
end denanden.Indskæringenertrapezformet.3,7cm1, 1,4cmbr, 0,4cmt.-10.Fladehuggetpilespids med dybt indskåret, konkav basis. Indskæringen er nærmest tra¬
pezformetog den enemodhage ernoget kortere end
den anden. 3,8 cm 1, 1,6cm br, 0,3 cm t. - 11. Flade¬
hugget pilespids med konkav basis. Indskæringener nær¬
mesttrapezformet. Denenemodhageerafbrudt. 3,6cm 1, 1,5cmbr, 0,5cm t.-12. Skiveformetafslag med skor¬
pepånæsten hele oversiden.Der sespåbegyndt retou¬
che;somtilhugning tilenpilespids. 4,5cm 1, 3,5cmbr, 0,6cmt.-13. Skiveformetafslag medenlille skorpeplet.
Enspændende bronzealdergrav iVorbasse
Deterpåbegyndt tildannet, sandsynligvis tilenpilespids.
4,0cm1, 2,8cmbr, 0,7cmt.-14.Skiveformetafslag. Det
erpåbegyndt tildannet tilenpilespids. 3,6cm1, 2,8cm br.- 15. Skiveformetafslag meden bagfra lavet, flade¬
huggetretouchepå den højre kant. 5,5cm1, 3,5cmbr.- 16.Skiveformetafslag medenforfra lavet retouche på
den ene side. 5,2 cm 1, 3,4 cm br. 0,2 cm t. - 17.
Skiveformetafslag med skorpe på oversidenog enbagfra
lavetfladehugget retouchepå deneneside.7,2cm1, 5,0
cmbr, 1,2 cm t.- 18. I alt 6 skiveformedeafslag uden
retouche.3,7-5,8cm lange,2,7-4,7cm bredeog ca._-l
cmtykke.-19. To B-flækker.4,3-5,6cm1,ca.2cmbrede
og 1cmtykke.
4.se E.Lomborg,Fladehuggede flintredskaberigravfund
fra ældre bronzealder. Aarbøger for Nordisk Oldkyn¬
dighedogHistorie 1959,s. 164 ff.
5. Se K.Ebbesen,Flintafslagsomoffer,Kuml 1980,s.147 ff.
6.SeN.F.B.Sehested, FortidsminderogOldsager fra Egnen omkring Broholm, København 1878,s.108 f, PI.XXIIog P.Rønne, Fund af ældre bronzealders keramikogværk¬
tøj fraOrdrup. Aarbøger for nordisk Oldkyndighedog Historie1989,s. 104 ff.
Klaus Henrik Ebbesen, Slotsdalen 99, 2970 Hørs¬
holm. Født 1946. Direktør. Vedr. tidligere udgivelser
se:www.Klaus-ebbesen.dk
