Mandagmorgen
10
VELFÆRD
MM385. november 2007 Begrebet “ulighed”er ved at få comeback i
dansk politik. Det har stort set været fraværen- de i mange år under både Schlüter- og Nyrup- regeringen. Men nu er det dukket op igen.
For gabet mellem rige og fattige danskere bli- ver større i disse år. Det begyndte så småt i 1990’erne under Nyrup-regeringen og har taget til under Fogh-regeringen. Årsagen er, at rige danskere er blevet endnu rigere, mens fattigere danskere kun har fået lidt flere penge.
Danmarks Statistik har regnet sig frem til for- skellen mellem rige og fattige danskere ved at kigge på den såkaldte maksimale udjævnings- procent og Gini-koefficient. De er begge et mål for ulighed og angiver i et tal, hvor stor en del af indkomsterne, som skal flyttes fra rige til fatti- ge, hvis der skulle være fuldstændig økonomisk lighed.
Udjævningsprocenten viser, at uligheden er steget fra 24,5 pct. i 1995 til 26,8 pct. i 2005. Det lyder umiddelbart ikke af meget. Men der er fak- tisk tale om en historisk høj stigning, så gabet mellem rige og fattige nu er lige så stor som til- bage i midten af 1960’erne. Mens de 20 pct. ri- geste danskere i 1995 sad på 39,4 pct. af den samlede indkomstmasse, så var det steget til 42,1 pct. i 2005.
Der kan være flere forklaringer på denne ud-
vikling. Hovedårsagen er formentlig, at de fat- tigste hverken har haft glæde af den stigende be- skæftigelse eller de seneste års fest på ejerbo- ligmarkedet, hvormed skattestoppet er en med- virkende årsag. Det er kun en relativ lille del af lavindkomstgruppen, der bor i ejerbolig.
Nedskæringerne på kontanthjælpen og indførelse af starthjælp for udlændinge kan nok også for- klare noget af årsagen.
Danmark har også i løbet af de seneste ti år haft en mindre stigning i antallet af fattige – uanset hvilken definition man anvender. Ifølge de øko- nomiske vismænd var der i 2004 165.000 fattige i Danmark – især blandt unge, enlige, forsørge- re med mange børn, selvstændige, personer uden for arbejdsmarkedet, ufaglærte og indvandrere.
Så selvom Danmark fortsat er et af de lande, hvor uligheden og fattigdommen er mindst, er beg- ge dele et fast tema i den politiske debat.
Så sent som ved Folketingets åbning tog stats- ministeren begrebet i sin mund: “Vi står over for en ny udfordring. En udfordring, som vi kun- ne kalde den nye ulighed. En ulighed, som ikke først og fremmest bunder i mangel på penge, men snarere i mangel på livschancer. En mangel på muligheder som følge af mangel på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle kompeten-
cer.” MM
Uligheden vokser
Note*: målt på maksimal udjævningsprocent.
Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik.
Forskel mellem de rigeste og de fattigste*
Indkomstandel hos de 20 pct.
rigeste og de 20 pct. fattigste i 2005
2000: 25,5 % 2005: 26,8 %
1995: 24,5 %
Andre
20 % fattigste
20 % rigeste
Pct.
52
6 42
